INSPIRATION TIL DIAKONALE AKTIVITETER – En guide til at komme i gang med mere kirkeligt socialt arbejde
EN KOGEBOG TIL MERE DIAKONI I Samvirkende Menighedsplejer har vi gennem de sidste mere end 100 år arbejdet på at styrke det sociale kirkelige arbejde ved hjælp af vores medlemmer, som består af både menighedsråd og menighedsplejer. Det kan være, at du tænker; hvad er en menighedspleje? Kort fortalt er det en selvstændig forening, der har til formål at pleje menigheden alt efter de lokale behov. Forleden hørte jeg nogen sige, at menighedsplejen var menighedsrådets dårlige samvittighed, hvilket overraskede mig. For i Samvirkende Menighedsplejer ser vi samarbejdet mellem menighedsråd og menighedspleje, som en forlængelse af treenigheden, hvor flere lemmer på samme legeme arbejder sammen for at udbrede det gode budskab om Jesu liv og død. Hvorvidt menighedsplejen er legemets hænder eller hjerte, vil jeg være op til dig, men i Samvirkende Menighedsplejer ser vi det som vores fornemmeste opgave, at hjælpe med at igangsætte og understøtte det kirkelige sociale arbejde lokalt. Derfor har vi udarbejdet denne guide med forslag til forskellige aktiviteter, som kan forankres i sognet, uanset om det foregår i menighedsplejen eller i menighedsrådet. Kogebogen er tænkt som en samling af opskrifter, hvor I kan vælge at følge en hel opskrift eller lave et fusionskøkken, hvor I sammensætter forskellige aktiviteter alt efter jeres behov. Vi har udvalgt nogle aktiviteter, der er forholdsvis nemme at sætte i gang. Sværhedsgraden stiger dog, efterhånden som du bladrer dig
2
frem. Men der er selvfølgelig mange flere muligheder, end dem, som vi har udvalgt. Besøgstjeneste, væresteder og sorggrupper er ikke medtaget, for det kræver en hel bog at beskrive alle facetter i de aktiviteter. Vi har ligeledes valgt ikke at komme med teologiske forklaringer på, hvorfor den ene eller den aktivitet er særlig relevant i kirken, da vi mener, at det er op til det enkelte sogn at definere deres teologiske overvejelser i forhold til at igangsætte det ene eller andet projekt. Vi kalder hæftet "En kogebog til mere diakoni", fordi vi ved, at det allerede syder og bobler med aktiviteter, så vi bygger videre på en tradition, der allerede er startet af jer ildsjæle i sognene. Vi bruger ordet diakoni, selvom det måske er et fremmed ord for nogen. Men det betyder egentlig blot socialt kirkeligt arbejde, og det har gennem hele kirkens historie været en vigtig del af det at være kristen; at udføre næstekærlige handlinger. Den Barmhjertige Samaritaner fra Lukasevangeliet bliver ofte brugt som begrundelse for diakonien. Men man kan lige så vel henvise til Jesu virke på jorden, hvor han brugte det meste af sin tid med udsatte, syge og fattige. Ligeledes har vi et utal af eksempler i kristendommens historie på diakoni gennem munkeordnerne og senere i de mange kristne institutioner, der etablerede sygehuse, ældrehjem, fattighuse og skoler. I Norge defineres diakonien i dag ud fra fire fokuspunkter – værn om skaberværket, kamp for retfærdighed, næstekærlighed og inkluderende fællesskab. De fire punkter er vi
i Samvirkende Menighedsplejer enige i, og det betyder, at diakoni kan være mange ting, men også at der er grænser for, hvad der kan kaldes diakoni. Derfor har vi ikke et afsnit med foredrag eller koncerter, da vi ikke mener, at det er diakonale aktiviteter. Derimod er der fx forslag til vandreture og mandefællesskaber, da disse kan kategoriseres som aktiviteter, der skaber inkluderende fællesskaber og bygger på næstekærlighed. Samvirkende Menighedsplejers fornemmeste opgave er, at understøtte den sognebaserede diakoni og det mener vi, at vi gør bedst ved at hjælpe ansatte og frivillige med at igangsætte og udføre diakonale projekter, der passer til netop deres sogn. Det er i den sammenhæng, at vi har udarbejdet denne guide til diakonale aktiviteter, fordi vi ind i mellem møder engagerede medlemmer af menigheden, som gerne vil i gang, men ikke rigtig ved, hvilke ingredienser, som de skal sætte sammen for at komme i gang. Lars Busk Sørensen har skrevet salmen "Menneske din egen magt" – og som der står i et af versene: Livets Gud har ingen hænder, derfor er det dig, han sender, når din næste lider nød. Vi håber, at vi med denne guide kan hjælpe de medlemmer af menigheden videre, der ser nød eller møder et kald på hjælp i deres sogn, til at igangsætte lige præcis den diakonale aktivitet, som de tænker, at der er brug for hos dem.
INDHOLD 1. Gud og gåtur 2. Kirkeven 3. Oplevelsesklub 4. Håndarbejds/strikkecafé 5. Julehjælp 6. Mandeaktiviteter 7. Netværk for mennesker i sorg 8. Internationalt spisefællesskab 9. Netværk og støtte til børnefamilier 10. Salmesang med demensramte 11. Nabohjælp og efterskolediakoni
4-5 6-7 8-9 10-11 12-13 14-15 16-17 18-19 20-21 22-23 24-25
sværhedsgrad Sværhedsgraden stiger med antallet af hjerter
Hvad hjertet er fuld af, løber hænderne over med. God arbejdslyst!
Mette Møbjerg Madsen, Generalsekretær i Samvirkende Menighedsplejer
3
GUD OG GÅTUR Man snakker bare rigtig godt sammen, når man går… Med en invitation til fælles gåture, kan vi bekæmpe ensomhed og isolation Vi kender det nok alle sammen. Det forløsende i at gå en tur med andre hvor samtalen glider let, eller hvor det bare er ok, at være tavse. Derfor er det heller ikke så svært at gå en tur sammen med fremmede. Bare det, at vi går forbi de samme ting, giver os en fælles referenceramme at tale ud fra. At invitere til gåtur er den nok lavest hængende frugt – men det gør den ikke mindre værdifuld. For selv om vi aldrig har været flere mennesker på jorden, har vi heller aldrig set så høj en forekomst af ensomhed. Gåturens lette tilgængelighed for jer som frivillige i menighedsplejen, gør det også let tilgængeligt for dem, der måske trænger mest til at være sammen med andre. Det er fantastisk at vandre i naturen! Mennesket er ikke skabt til at være alene. Det er godt at have nogen at følges med, i frihed! Selv om der ikke er tale om pilgrimsvandring, kan I godt låne lidt af de tanker og værdier det bygger på, og i særdeleshed det fællesskab med hinanden, og Gud, der følger med. Hvis I har lyst til at forsøge jer med gåture der minder om pilgrimsvandring, har det økumeniske fællesskab, Levende Vand, lavet en podcastserie, som I kan forsøge jer med at bruge, enten alene eller i en gå-gruppe. Find den i din podcast-app når du søger på ”levende vand” eller på deres hjemmeside, som du også kan finde ved at scanne QR-koden her på siden
4
„Alle kan få noget ud af en vandretur, og om man har det åndelige med eller ej, det er op til folk selv“ Pilgrimspræst i Arrild, Erling Bjerrum-Petersen til DR’s regionale nyheder
Sådan kan I komme i gang: Vær gerne to-tre frivillige, så I kan hjælpe og afløse hinanden på turene Aftal hvor ofte I vil lave gåture, ca. hvor lange turene skal være og hvor lang tid turen skal vare. Vær opmærksomme på, at I også skal tilbage. Enten ved egen kraft eller med offentlig transport Husk de gangbesværede og kørestolsbrugerne – fx kortere ruter, mulighed for at hoppe af på halvvejen, flere frivillige til at skubbe, samt terræn der er egnet til målgruppen Lav sammen en liste over gode ruter i omegnen inden for den distance I har aftalt Lav en gang i mellem en længere tur, eller tag bus/tog/ biler til et sted, I ikke plejer at gå Besøg evt. en nabokirke og aftal at drikke en kop kaffe sammen med menighedsplejefolkene der Eller sæt jer på en bænk i kirken og nyd roen og rummet, gå rundt i kirken og opdag udsmykningen og fornem det særlige rum Tag sangark med og syng en salme og/eller bed fadervor som start og slut på turen.
5
KIRKEVEN
Det kan være lettere sagt end gjort. At komme ud af døren og hen i kirken om søndagen. Men hvis man har en at følges med, så er det bare nemmere Skranter helbredet, måske både fysisk og psykisk, kan det være svært at komme til gudstjeneste eller arrangementer i kirken. Og måske er dette et tidspunkt i livet, hvor det enkelte menneske virkelig har brug for, at komme i kirken. Ved at hjælpe en nabo, en ven, en næste, med fortsat at kunne komme i kirken, er I samtidig med til at forebygge ensomhed og isolation. Hvis menighedsplejen har kendskab til de mennesker, som kunne have glæde af at komme i kirke, kan en kirkeven være en fin diakonal indsats, der foregriber det arbejde der ligger i at have en besøgstjeneste. Dels kan kirkevenner være med til at styrke sammenholdet og fællesskabet i menigheden, dels kan ordningen være med til at skabe en tryghed for fremtiden – for vi ved aldrig, hvornår det er os selv, der kunne bruge en lignende hjælp. En kirkeven kan være én fra menigheden, som selv skal i kirke eller til et arrangement i sognegården og som
6
tilbyder, at følges med én, som har brug for at få støtte til at komme med. I kan også forsøge at rekruttere kirkevenner uden for menigheden, og på den måde invitere endnu flere indenfor i kirken. Mange frivillige vil gerne have en konkret opgave at udføre, for det gør det overskueligt og lettere at planlægge. Kirkevennen kan være den, der ringer og spørger om man vil med, måske den, der sørger for transport til kirken eller den, der ledsager. Man kan også lave en fast aftale fx hver sidste søndag i måneden.
„Før kirkevenner kom de næsten ikke i kirke. Nogle har brugt kirken før, men er blevet hægtet af, fordi de har mistet en ægtefælde og ikke havde lyst til at komme alene. Heller ikke med kirkebil“
Iben Brejner Højgaard, sognepræst ved Als kirke, i en artikel fra Kristelig Dagblad.
Sådan kan I komme i gang: Find en person, der kender menigheden og som vil koordinere indsatsen Find nogle frivillige kirkevenner Sørg for at både frivillige og menighed er orienteret om gudstjenester og andre arrangementer i kirken Udbred kendskabet til ordningen via relevante medier og personlige kontakter Kontakt evt. også det lokale plejecenter – selv om der er gudstjenester på de fleste plejehjem, vil det for mange beboere være ”mere rigtigt” at kunne komme i kirken Husk at orientere de frivillige om tavshedspligt
7
OPLEVELSESKLUB Udstillinger, teater- og biografture, udflugter, krobesøg… kun fantasien sætter grænser og det er bare sjovere, når man er sammen "Mennesket skal ikke leve af brød alene" – selv om et besøg på museum, i teatret eller en cykeltur i lokalområdet måske ikke lige var det, evangelisten Matthæus havde i tankerne. Men selvfølgelig er det relevant, at kirken er med til at facilitere, at vi samles om oplevelser, der kan deles og som kan udvide vores horisont, både kulturelt og intellektuelt, og ikke mindst mellemmenneskeligt. Er man alene, af den ene eller anden grund, kan det være svært at finde motivation til at opsøge oplevelser på egen hånd, og måske har man ikke lige nogen at følges med. Ved at deltage i arrangementer i en oplevelsesklub kan man finde et netværk og den tryghed der måske mangler, for at komme ud og møde verden. Hvis I laver en oplevelsesklub sætter I naturligvis selv barren for, hvor ambitiøst det skal være. Men uanset om I mødes otte gange om året eller hver 14. dag, vil det give liv og fællesskab for de involverede, og mulighed for at mennesker kan mødes på tværs i menigheden. Med tiden behøver der ikke være megen planlægning ud over dato og tidspunkt. Ved at lade deltagerne selv tilrettelægge turene, evt. fra gang til gang, eller efter tur, får de dels ejerskab af klubben, og et ekstra fælles tredje at samles om. Hvem ved, om fællesskabet i klubben på sigt kan danne udgangspunkt for at tage på sogneferie/ seniorminiferie.
8
Sådan kan I komme i gang: Vær gerne to-tre frivillige, der planlægger dato og tidspunkt for turene det første år, samt laver en bruttoliste med turforslag Nogle ture er gratis at lave, fx gå- og cykelture, andre koster måske en bus/togbillet eller entré Inkludér en pause et hyggeligt sted, til en kop kaffe og madpakke, eller hvad I nu finder på Vær opmærksom på at ture der koster, kan ekskludere nogle mennesker, der virkelig har et behov for at deltage Prøv at tænke gangbesværede og kørestolsbrugerne ind også – fx med kortere gåture, at der er handicapadgang, nok deltagere der er villige til at skubbe en kørestol mm. Tag evt. sangark med og syng en salme/sang og/ eller bed fadervor som start og slut på turen Hvis I har faciliteter til det, vil det være oplagt at deltagerne inviteres til julefrokost i menighedshuset.
9
HÅNDARBEJDS/STRIKKECAFÉ Rigtig mange mennesker hygger sig med håndarbejde og med en strikeklub eller en håndarbejdscafé, kan de flittige hænder mødes og holde liv i det fine håndværk I dag har rigtig mange kirker en strikke/hækleklub eller en håndarbejdscafé. Det er en positiv tendens, som vi godt kan være glade for og stolte af! En håndarbejdscafé er ikke kun en håndarbejdscafé. For når der strikkes, hækles, broderes eller nørkles, er der ikke stille i rummet. Der bliver diskuteret alt fra garn, farver og mønstre til hverdagens udfordringer og store emner som tro og kærlighed. Med i købet får deltagerne i cafeen også et socialt netværk, afslapning og hygge, måske endda på tværs af generationer og kulturer. Med en håndarbejdscafé i jeres sogn, kan I være med til at vise, at kirken er for os alle, ikke kun præsten. Vil I gerne tiltrække lidt yngre mennesker, kan I prøve at kalde det KREA-café og slå på det bæredygtige i at genbruge garn og stofrester. Mange håndarbejdscaféer får doneret garn eller stof fra private, eller fra genbrugsbutikker, der ikke kan nå at sælge alt det, de får ind. De fleste steder er håndarbejdscaféen også et lokalt samlingssted. Måske der „I stikkecafeen griner vi og bliver udviklet nye strikkeopskrifter eller nogen får mod deltager i hinandens sorger til at prøve kræfter med komplicerede opskrifter. Med og glæder“ et mødested for ”de bløde håndværkere”, kan kirken og menighedsplejen være med til at omsætte garn og stof Annette Pedersen, flittig til bamser, tøj, tæpper, mule- og indkøbsposer til glæde bruger af den lokale for både de mennesker der producerer, og for de, der Strikkeklub. køber eller modtager.
10
I er som en flok engle, der bringer glæde, håb og kærlighed. Tak til strikkedamerne, der igen i år har strikket og syet julestrømper til hospitalsindlagte børn. Der bliver tændt lys i barneøjne, når sokker fyldt med gaver, bliver delt ud på børneafdelingen til jul af hospitalsklovnen, Stella. Helle står som frivillig for projektet. Hun har haft kontakt med forskellige leverandører af legetøj og andre gode sager. Tak til sponsorerne for støtte til projektet. Hver torsdag gennem efteråret har kvinderne været samlet, de har hyggesnakket mens strikke pindene har glødet. Hver sok er unik og udført med kreativitet og fantasi.
🌹
🌹
Sådan kan I komme i gang: Vær gerne to-tre frivillige, der har hovedansvaret for caféen. Så kan I hjælpe og afløse hinanden med at lave kaffe og bage kage Find ud af hvor I kan låne et lokale, det passer til jeres ønsker Aftal hvor og hvornår I vil mødes – en gang om ugen, hver 14. dag…? Besøg evt. en eksisterende strikkeklub eller håndarbejdscafé og find ud af hvordan de gør Tag kontakt til de lokale genbrugsbutikker og fortæl om jeres idé og hør om de vil donere garn eller stof – og evt. sælge nogle af de ting I får produceret Annoncér jeres nye håndarbejdscafé på kirkens hjemmeside, læg et opslag i våbenhuset, hos den lokale købmand, på biblioteket eller hvor I ellers tror, I kan komme i kontakt med jeres målgruppe Snak sammen om, hvilke gode formål I vil støtte
11
JULEHJÆLP TIL BØRNEFAMILIER Julen kan medføre store bekymringer for de børnefamilier, der er trængte på økonomien. Hvis jeres menighedspleje uddeler julehjælp, kan mange afsavn mildnes Folkekirken har mange steder tradition for at hjælpe ensomme og fattige i forbindelse med julen. Når kirken har særlig fokus på de trængte børnefamilier op til jul, er det fordi vi ved, at den isolation der kan være forbundet med økonomisk trange kår, kan føles ekstra stor netop i julen. Mens de fleste børn og voksne glæder sig til julen, er højtiden for udsatte familier ofte forbundet med ekstra store bekymringer. Ofte er julen fyldt med dilemmaer og afsavn, fordi økonomien ikke slår til. Der er ikke råd til julemiddag, juletræ eller gaver til børnene. Derfor kan julen for familierne, og ikke mindst for børnene, være forbundet med følelsen af at stå helt udenfor. For børnene kan det fx betyde, at det er svært at komme i skole efter juleferien, fordi de ikke kan fortælle om en god jul som deres kammerater. For forældrene handler bekymringerne ofte om, at de ikke kan give deres børn en jul, der bare nogenlunde ligner den, deres børns klassekammerater har. Her kan julehjælp fra kirken være en stor hjælp. Samvirkende menighedsplejer indsamler hvert år over 500.000 kroner som man som medlem af Samvirkende Menighedsplejer kan være med til at uddele til socialt udsatte og økonomisk trængte børnefamilier i lokalsamfundet. Hvis I vælger at være en del af julehjælpen, kan I være med til at skabe kontakt til familierne og måske danne grobund for fællesskaber, der kan række ud over denne årlige begivenhed. For familierne har formentlig brug for en håndsrækning året i gennem – og det kan de få i kirken. På vores hjemmeside, www.menighedsplejer.dk kan I søge på ”julehjælp” og finde hjælp til ansøgningsprocessen eller scan QR-koden.
12
🌲🌲
JULEHJÆLP FRA FAMILIE TIL FAMILIE Børn og forældre på Nordbyskolen i Nykøbing Falster har samlet ind til 33 juleposer med slik, kartofler, rødkål, julepynt, kartoffelchips, juleservietter og meget mere. Børnene og forældrene har selv bestemt, hvad de har ville donere, så indholdet i poserne er forskelligt. Det rører mig dybt at tænke på, at hver en ting er nøje overvejet fx har et barn valgt, at der skulle købes en fin engel. Et andet barn har valgt, at der skulle købes, chokolade snemænd. Alle juleposerne med julemad er doneret til Nykøbing Falster Sogns Menighedsplejer, der i disse dage deler julehjælp ud til lokale børnefamilier. Julehjælpen bliver delt ud fra de 3 kirker i sognet.
Sådan kan I komme i gang: Afgør med jer selv hvem der skal have julehjælp Beslut om I vil uddele kontanter, julekurv med mad eller gavekort Beslut jer for hvordan ansøgningsproceduren skal være, fx ansøgningsskema, samtale med præst/medarbejder fra kirken eller noget tredje Overvej om I vil afholde en fest i forbindelse med uddelingen eller I vil aflevere julehjælpen til familierne eller om forældrene skal hente julehjælpen på kirkekontoret Tag en snak i jeres gruppe om, hvordan kirken kan hjælpe familierne og børnene, når julen er slut fx med netværk eller arrangementer for børnefamilier i kirken
13
FÆLLESSKABER FOR MÆND Mænd snakker ikke altid så godt ansigt til ansigt. De snakker bedre skulder ved skulder Arbejdspladsen har for mange mænd været en central del af det sociale liv. Når tilknytningen til arbejdsmarkedet er væk, kan der for nogle opstå et tomrum, og et behov for fællesskaber, der er forpligtende og trygge. I Samvirkende Menighedsplejer har vi praktisk erfaring med at etablere mandefællesskaber og vi har set den betydning det kan have for den enkelte. Fællesskaber kan blive vejen til fysisk og mental sundhed. Det er via fællesskaber om forskellige aktiviteter, at mænd lærer hinanden at kende og være sammen og opbygge fortrolige venskaber. Menighedsplejerne kan gøre en stor forskel for mænd i og omkring kirken. Kvinder er typisk i overtal i kirkerne, så det at tilbyde et egentligt mandefællesskab, har vist sig at være vigtigt i de kirker, der er kommet i gang med dette. Flere kirker har startet med frokoster for mænd. Godt smørrebrød og en øl. Det behøver ikke at kræve alverden og start gerne i det små. Bliver fællesskabet godt kan det altid udbygges. Det er vigtigt at fællesskabet kun er for mænd. Der opstår et andet rum når mænd er sammen på egen hånd, uden kvinders medvirken.
14
”JEG KOMMER IKKE FOR AT LAVE MAD, DET ER DET SOCIALE FÆLLESSKAB, DER VIRKELIG BETYDER NOGET FOR MIG" - siger en deltager til ”Mandemad”. Han og en håndfuld andre mænd er under Kurts kyndige ledelse blevet habile hverdags kokke. Kurt er frivillig igangsætter og sørger for, at der er opgaver til alle. Han trækker på mange års erfaring med ledelse og undervisning indenfor hotel og restaurationsbranchen . MANDEMADS deltagerne er alle enige om, at det er netværket, der er opstået imellem dem, mens de har lavet mad der virkelig batter noget for dem. At de så også er blevet inspireret i forhold til at lave mad er en side gevinst.
Sådan kan I komme i gang: Find sammen i en lille gruppe og kig på jeres ressourcer. Hvad kan I tilbyde? Find en ansvarlig, helst en mand, der kan stå som leder af fællesskabet ud ad til
„Mange mænd har haft fællesskaber på arbejdspladsen, så især for ældre mænd er det vigtigt at finde en måde at få dem ind i nye fællesskaber. Ældre mænd begår selvmord fem gange så hyppigt som kvinder, og der skal vi finde veje til at hjælpe dem, inden det går så galt. Vi kan se, at ensomme og isolerede mænd har markant dårligere helbred end andre både mentalt og fysisk. Til gengæld kan fællesskaber give mænd en stor mental styrke til at ændre deres liv.“
Svend Aage Madsen, chefpsykolog og forsker i mænds sundhed
Start i det små, måske med en enkel frokost Tag kontakt til menighedsplejer, der har succes med mandefællesskaber og få inspiration fra dem. Lav en lille folder, der kan ligge i våbenhuset og på biblioteket mm. Får I en gruppe op at stå kommer I til at gøre en stor forskel.
15
NETVÆRK FOR MENNESKER I SORG Sorg er en naturlig reaktion på tab og den skal derfor ikke behandles væk, men bæres sammen med andre Vi lever i en verden, der er præget af højt tempo, effektivitet og hvor det man viser udadtil, er det glade ansigt. Vi forventes at være innovative, forandringsparate og fremadstræbende. I sådan en tid er det ikke let at bære på sorg og være nærmest alt det modsatte; langsom, indadvendt, tungsindig og ked af det i lang tid. Det kan få mange sørgende til at føle sig forkerte og skamfulde. De føler, at de falder uden for normen, fordi de ikke bare kan tage sig sammen og få det godt i en fart. Her kan vi i kirken og ude i menighedsplejerne være med til at løfte en vigtig opgave og blive et tilflugtssted for de sørgende. Vi kan tilbyde et fællesskab, hvor de sørgende kan spejle sig i hinanden og få øjnene op for, at der er andre, der har det som dem. Fællesskabet kan ikke alene lindre ensomheden, men også give håb. I fællesskabet kan ressourcer få lov til at gro stille og roligt frem og deltagerne kan dele udfordringer og sejre med hinanden. Flere ældre i sorg er udfordret socialt, fordi de har været vant til at tage til udstillinger, koncerter og middagsaftaler sammen med ægtefællen. Nu er de alene om at træde ud i verdens udfordringer og her kan et fællesskab med andre i sorg være en hjælp.
16
Midt i sorgen er det så godt at være sammen og gøre noget godt. En af deltagerne sagde til slut at hun var kommet FAST besluttet på at hun ikke skulle male. Men da hun fik en pensel i hånden tog den røde farve over og hun har nu meldt sig til at male med Vera. Jeg blev helt høj sagde hun. Sådan kan vi overraskes af livet.
Sådan kan I komme i gang:
„Sorg er ikke en sygdom, eller et tegn på svaghed Det er en følelsesmæssigt, fysisk og spirituel nødvendighed, prisen man betaler for kærlighed. Den eneste kur mod sorg er at sørge.“ Earl Grollman
Find en gruppe frivillige. Det er en fordel hvis de frivillige selv har mistet, har fået arbejdet med egen sorg, og fået forståelse for sorgprocesser Lav en oversigt over jeres ressourcer og kompetencer sammen. Så får I overblik over, hvad der er realistisk at tilbyde. Udvælg ikke mere end I kan overkomme Få overblik over hvornår og hvilke lokaler I har til rådighed Hvor ofte vil I mødes? En gang om ugen, hver 14. dag eller hver måske hver 4. torsdag? Når I gennemfører aktiviteterne, er det vigtigt at møde deltagerne i samtale og dialog, så den enkelte bliver set og mødt.
Forslag til aktiviteter: Fællessang og kaffe Litteraturgruppe/læsegruppe. En del sørgende er ramt på koncentrationen og her kan oplæsning af korte noveller med efterfølgende samtale være en god idé Madlavning for enkemænd Håndarbejdscafé Foredrag og fællesspisning Besøg på museer Koncerter og rigtig meget andet.
17
INTERNATIONALT SPISEFÆLLESSKAB
At finde sig tilpas i et nyt land betyder også, at man gerne vil dele ud af sin (mad)kultur Vi kender nok alle det, at når vi spiser sammen, opstår der et fællesskab. Når man skal finde sig til rette i et nyt land, er det rart at have noget trygt og kendt med sig, samtidig med at det ikke er fremmed for andre. Og mad spiser vi nu en gang alle. Gennem madkulturer kan mennesker fra forskellige dele af verden finde noget at være fælles om. Det bliver nærmest umuligt ikke at være nysgerrig på de nye dufte og smage. Man spørger ind til opskrifter, krydderier og sender anerkendende nik og smil, når der diskes op med både kendte og ukendte lækkerier. Internationalt spisefællesskab handler om at skabe fællesskaber på tværs af kultur og etnicitet. Danmark er i dag ikke længere en monokultur, men består af mange forskellige etniciteter og kulturer, og det er kirkens opgave at invitere nye medlemmer af menigheden ind i kirkens fællesskab. Hvilken bedre måde findes der, end at invitere til sammenskudsgilde, hvor alle medbringer en ret. Det, at spise hinandens mad, er en god måde at lære hinanden at kende på. Det kan skabe gode snakke om den kultur man kommer fra og om de fællesskaber, hvor det medbragte måltid tidligere har indgået. En præst „Det var vigtigt for polakkerne, at på landet fortalte, at hun havde et de ikke bare kom til en bespisning, stort polsk mindretal i sognet, men de kom sjældent i kirke, fordi de ikke men at de selv bidrog til måltidet, forstod sproget. Men gennem sit arog derfor aftalte vi, at alle tog en bejde som kirkebogsførende, fik hun ret med“ sat gang i et internationalt spisefællesskab sammen med dem. Else Juul, præst i det vestjyske
18
Sådan kan I komme i gang: Få kontakt til personer med anden etnisk herkomst i sognet og spørg dem om de vil være med Engager nogle af sognets frivillige og indkald til møde, hvor alle deltager. Det er vigtigt, at alle føler, at det er deres projekt Aftal sammen med gruppen, hvordan man inviterer bredt og hvorvidt, der skal købes noget ekstra mad alt efter, hvor meget mad, der forventes at komme fra deltagerne Aftal hvem der byder velkommen og hvorvidt, der skal være en salme eller en sang på engelsk Aftal om deltagerne skal have sedler under stolene med opgaver, så alle bidrager til oprydningen Send invitationer ud og modtag tilmeldinger, så der er overblik over, hvor meget mad, der skal købes Sørg for at rummet er indbydende og der er plads til at stille den fælles mad på et fælles bord Evaluer efterfølgende med gruppen og planlæg den/de næste gange.
19
NETVÆRK OG STØTTE TIL BØRNEFAMILIER Kirken og jeres arbejde i menighedsplejen kan være en beskyttende faktor til bedre trivsel og livsvilkår for både børn og forældre i udsatte familier Når familier har det svært, rammer det især børnene og vi ved, at familien spiller en afgørende rolle for barnets trivsel under opvæksten. I Samvirkende Menighedsplejer oplever vi, at et stigende antal børnefamilier i hele landet står med svære udfordringer i deres hverdag. Det kan være materiel udsathed, men også mangel på social støtte til barnet i hjemmet hvis mor eller far har problemer med sygdom, misbrug eller har et svagt netværk omkring sig. Det diakonale arbejde med udfordrede børnefamilier er derfor vigtigt, da „Netværksmøderne med kirken har familiernes svære livsvilkår kan have meget stor betydning. Børnene har konsekvenser for børnene, både som venner der og jeg har ikke selv et stort små men også senere i livet.
overskud eller økonomi til at finde på
Når vi fra kirken tilbyder familierne ting i forhold til børnene. Møderne givende fællesskaber og redskaber betyder også at vi som familie har til selvhjælp har det stor betydning. noget at se frem til“ Det kan hjælpe både børnene og deres forældre til bedre trivsel og Mette, enlig mor til to livsvilkår. De sogne der arbejder med familienetværk oplever, at kirken kan være et åndehul for familierne midt i hverdagens mange pressede gøremål. Som menighedspleje kan I tilbyde et sted, hvor familierne ikke skal præstere, men hvor de kan vende vrangen ud, og blot være til stede. I kan blive en af de beskyttende faktorer, som kan være med til at skabe positive forandringer i familiernes liv og øge børnenes muligheder for et godt liv som voksen.
20
Det var sådan en dejlig eftermiddag/ aften i fredags i Haraldskirken i Søborg, som laver et meget flot og stort arbejde i netværksarbejdet med børnefamilierne i deres sogn I fredags var vi sammen om forberedelserne til søndagsgudstjenesten samt efterfølgende fastelavnsløjer, hvor både børn og voksne deltog med stor iver og entusiasme Haraldskirken deltager i projekt SOMHJÆLP med fælleskab, spisning og netværk, som er et fælles projekt og samarbejde mellem sogne, Socialstyrelsen og Samvirkende Menighedsplejer.
☺
Sådan kan I komme i gang: Start med at invitere familierne til fx fællesspisning med samvær og aktiviteter, fx 1 gang om måneden, hvor man mødes med andre familier og frivillige. Måske kender I allerede nogle familier fra jeres julehjælpsuddeling eller I kan prøve at kontakte den lokale børnehave/ skole Familierne vil ofte gerne komme, hvis maden er lavet, og de ikke selv skal bidrage, da nogle af dem ikke har overskud til så meget. Gør gerne rummet hyggeligt, så familierne føler sig velkomne og oplever, at der er gjort noget ud af det. I kan fx inddrage familierne til at være med i planlægningen af aktiviteter som passer til deres behov og ønsker Der skal gerne være mindst fire frivillige, så nogen kan lave mad, nogen stå for aktiviteter med børnene og andre, der kan bidrage til den gode samtale ved bordet. Desuden også gerne to rum, så børnene kan være i et andet rum, når I har spist Sørg for at der mulighed for at tale om hverdagstemaer som fx trivsel og opdragelse. Det kan være samtalekort eller en oplægsholder, men må ikke blive for tungt eller belærende Gør noget ud af at I starter og afslutter på den god måde ved fællesmøderne, fx med sang eller lystænding, så der bliver nogle faste ritualer omkring start og slut.
21
SALMESANG MED DEMENSRAMTE Glæde, livskvalitet og et fællesskab med den demensramte - det er noget af det, som salmesang og musik kan være med til at skabe Demens er en sydom der kan ramme os alle, uanset hvor sundt og fornuftigt vi har levet. Men selv om sygdommen uvægerligt vil udvikle sig, så kan man leve mange gode år med demens. Især hvis der findes gode tilbud og aktiviteter, der er tilrettelagt på en måde, så man stadig kan deltage, selv om hukommelse og funktionsniveau ikke er, hvad det har været. Noget af det vi mennesker kan genkende og deltage i, i længst tid, er sang og musik. De fleste med demens er vokset op med at lære salmevers udenad, og det er også noget af det sidste der forsvinder for hukommelsen. Så med „Når de er her, så føler de ikke, at de salmesang kan man stimulere, røre og glæde den demensramte, og de pårøer syge. Derfor bliver det et pusterum rende, langt ind i et sygdomsforløb.
fra hverdagen. Her nyder de bare at synge“
Med salmesang kan du/I bidrage til erindringsarbejdet for demensramKate Espe, der synger med te, og give dem en gave, der rækker demensramte, til alzheimer.dk ud over den halve eller hele time et arrangement varer. For salmesangen, musikken og den rare følelse sidder i kroppen længe efter den sidste tone er forstummet. Som kirke eller menighedspleje kan I være med til at øge den demensramtes livskvalitet. Måske er det nogle I kender fra kirken der er blevet syge, og salmesangen kan være en måde at holde kontakten og tilknytningen til kirken for den syge, og ikke mindst for dennes pårørende. Det er kan være meget rørende at opleve, hvordan musikken kan vække både krop, stemme og følelser, og finde vej fra hjerte til hjerte. At være sammen om noget rart, bidrager til for en stund at fjerne fokus fra sygdommen.
22
Sådan kan I komme i gang: Juster arrangementet løbende og så godt som muligt, efter deltagernes funktionsniveau Vær gerne to frivillige – der kan hurtigt opstå noget uventet, som ”nr.2” tager sig af, mens ”nr.1” fastholder forløbet Musikalsk ledsagelse er dejligt, men ikke en absolut nødvendighed
Musikalsk akkompagnement: "Syng med til det sidste" til gratis download på www.danskmusikterapi.dk
"Salmer for demensramte" www.nogetmedsalmer.dk (108,- CD)
Vælg 4-5 salmer til dagen, som I formoder de fleste kender, og gerne lidt forskellige i stemning, tempo, takt og tone Sæt 20-30 minutter af til sang og efterfølgende 20-30 minutter til kaffe og evt. kage eller sæt en time af og drik kaffen undervejs, mens I taler lidt om de minder og tanker, som salmerne vækker hos folk. Det sociale er ligeså vigtigt som sangene En fast salme, eksempelvis ”I østen stiger solen op”, kan fungere som en slags hilsen og indlede arrangementet og
derved skabe genkendelighed og struktur – også for jer selv. I kan evt. slutte af med at bede Fadervor sammen, for at markere afslutningen Det er vigtigt ikke at synge for hurtigt og ikke at sætte tonelejet for højt Salmebøger, sangblade eller efter hukommelsen? En salmebog i hånden kan, selv om man ikke kan finde rundt i bogen, være med til at skabe genkendelighed og tilknytning til arrangementet Synger I efter hukommelse og er deltagerne meget ramte, så gentag gerne 1. vers flere gange Det er vigtigt ikke at stille krav om deltagelse, engagement og præstation – de demensramte skal kunne være til stede på deres egen måde. Vigtigst af alt, gør det!
23
NABOHJÆLP OG EFTERSKOLEDIAKONI
Et samarbejde med den lokale efterskole kan være vejen frem, hvis vi vil fremme generationsmøder og give både unge og ældre en værdifuld oplevelse Mange efterskoler har undervisningsforløb, hvor det sociale/diakonale er på skemaet. Her er der derfor en oplagt mulighed for et samarbejde inden for praktisk, lokal diakoni, hvor de unge kan se, at deres hjælp betyder noget. Det behøver nemlig ikke være så svært. Det er noget de unge rent faktisk kan gøre i hverdagen – også efter tiden i efterskolen. Når vi dertil ved, at mange unge savner oplevelsen af at kunne gøre en positiv forskel i andre menneskers liv, samtidig med at flere ældre sidder i hus eller lejlighed uden overskud eller hjælp til at klare enkle, praktiske opgaver, så er nabohjælp en god mulighed for, at lave et win-win projekt, der gavner lokalområdet, og beriger de unge, såvel som de ældre. Samtidig giver det begge grupper mulighed for at lære noget om hinanden. For i dagens Danmark lever vi ikke længere med mange generationer under samme tag. Det kan betyde, at vi har svært ved at forstå hinanden, og derfor ikke sætter pris på og respekterer hinanden i samme grad, som tidligere. Fordelene ved at samarbejde med den lokale efterskole kan blandt andet findes i den øgede fællesskabsfølelse og hjælpsomhed, der spredes i sognet blandt mennesker med behov - på tværs af generationer. Sognets ældre, og andre med behov får praktisk hjælp og opmuntring ved at opleve, at der er nogen der vil dem, og giver
24
Sådan kan I komme i gang: Find ud af om der er ældre eller andre i sognet med behov for nabohjælp Find en tovholder. Skal det være præsten, en kk-medarbejder, menighedsplejen eller en frivillig? Inviter til møde med den lokale efterskole, hvor behov og projekt præsenteres Juster arrangementet løbende og så godt som muligt, efter deltagernes funktionsniveau deres tid og kræfter frivilligt. Samtidig vil samarbejdet styrke relationerne mellem kirken, lokalsamfundet og efterskolen, til gavn for alle. Samtidig får de unge efterskoleelever livsnær og livbekræftende erfaring af diakoni og frivilligt socialt arbejde. For evt. yderligere info kontakt: Thyge Enevoldsen, Kirke Care konsulent i Samvirkende Menighedsplejer og diakonikonsulent i Helsingør stift. Mail: ten@km.dk. Mobil: 72325222
Afklar ressourcer og muligheder for samarbejde omkring valgfag i praktisk diakoni/nabohjælp Omfang – hvor ofte og hvor mange teams Hvilke praktiske opgaver (primært lugning, fejning, oprydning, rengøring/vinduespudsning, plankeværks-maling o.lign.)
Tovholder tager kontakt til potentielle modtagere af hjælp. Her er det vigtigt at fortælle, at både efterskole og kirken sætter pris på, at vi bliver lukket indenfor og lader os hjælpe dem Modtageren af hjælp sørger – hvis ikke andet aftales – for de nødvendige redskaber og materialer til opgaven Efterskole-teams sørger selv for arbejdstøj, arbejdshandsker og madpakke Læringssamtaler efter udførelse af de praktiske opgaver er vigtige og meningsfulde Som en del af valgfaget kan der være undervisning om socialhistorie og/eller diakoni. Der kan være besøg af andre frivillige, som fortæller om deres frivillige engagement og deler ud af deres erfaringer og inspirerer
Unglærer på hvert team anbefales
25
EFTERORD Vi håber, at vi med dette hæfte har spredt lidt inspiration, så at I, der måske har været lidt usikre på om I turde give jer i kast med diakonien, har fået mod på at sætte et lille skib i søen, og at I der allerede er i gang, har fået mod på mere.
Det er vores håb, at I vil bære håbet videre til de mennesker I møder i jeres sogne, ved at se de mennesker der ikke er så mange andre der får øje på og komme dem i møde. Nogle gange skal der nemlig ikke ret meget til.
OM OS Samvirkende Menighedsplejer Valby Tingsted 7, 2500 Valby Tlf.: 36 46 66 66 Bank: Reg. nr. 8075, kontonr. 2018699 smp@menighedsplejer.dk www.menighedsplejer.dk Fælleskontorets Telefonåbningstid Mandag - torsdag kl. 10-15 Fredag kl. 10-12 Tlf.: 36 46 66 66 Formand For Fællesudvalget Sognepræst Erik Ladegaard
26
Generalsekretær Mette Møbjerg Madsen Tlf.: 26 89 06 21 mmm@menighedsplejer.dk
JYLLAND/VIBORG Elise Secher: Tlf.: 28 30 28 66 elise@kirkernessocialearbejde.dk
Souschef Jette Lynnerup Romanelli Tlf.: 30661875 jr@menighedsplejer.dk
SJÆLLAND/KØBENHAVN: Betina Køster Tlf.: 26 16 25 06 bk@menighedsplejer.dk
Diakoni-konsulenter
Helle Engelsborg Olsen Tlf.: 26 89 06 29 heo@menighedsplejer.dk
LOLLAND-FALSTER: Mei Petersen Tlf.: 26 89 06 39 klp@menighedsplejer.dk
Eva Christoffersen Tlf.: 26 89 06 27 ec@menighedsplejer.dk
"Inspiration til diakonale akrtiviteter" Udgivet 2021 Redaktion Birgitte Lysgård Pedersen, konsulent i Samvirkende Menighedsplejer Layout Den Gröna Krabban Tryk Åbergs Tryckeri
følg os @menighedsplejer
27
I fællesskab er vi et træ med mange grene, og sammen bidrager vi til at få diakonien til at blomstre
Ligeværdighed
Rummelighed
Omsorg Fællesskab
Nærhed Medmenneskelighed
