LAV EGENKONTROL OG UNDGÅ BØDER

Fejlbetjening sker typisk, når chaufføren fejlagtigt har sat tachografen til at registrere ”andet arbejde” eller ”rådighedstid” i stedet for ”pause/hvil”.

KØRE- OG HVILETID: LAV EGENKONTROL OG UNDGÅ BØDER

Hvis du som vognmand regelmæssigt laver egenkontrol, kan bøder for fejlbetjening af tachografen undgås. Tjek her, hvordan du bedst sikrer dig med egenkontrol.

Frank Davidsen, underdirektør i DTL – Danske Vognmænd [fda@dtl.eu] Finn Bjerremand S ager om fejlbetjening af tachografen kan undgås, hvis vognmanden regelmæssigt laver egenkontrol. Hvis der er sket fejl, vil myndighederne lægge vægt på, at vognmanden selv fremkommer med en forklaring på fejlbetjeningen og fremlægger nødvendig dokumentation, som er i overensstemmelse og ikke kan anses for at indebære alvorlig bevismæssig tvivl.

Det selv at kunne forklare en fejlbetjening og kunne fremvise dokumentation er således en væsentlig faktor i at undgå sager om fejlbetjening af tachografen.

Sanktionerne på køre- og hviletidsområdet blev i 2017 lempet, og det medførte bl.a. en ændret tilgang fra myndighederne til overtrædelser, som alene skyldes sjusk eller forglemmelser, i daglig tale fejlbetjening. Anklagemyndigheden kan i visse tilfælde helt undlade at give en bøde, hvis fejlbetjeningen ikke hindrer eller vanskeliggør kontrollen, men det afgørende er, at der alene er tale om enkeltstående overtrædelser om fejlbetjening. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale, hvis der er flere fejlbetjeninger i samme kontrolperiode. En virksomhedskontrol kan derfor stadig blive en bekostelig affære for vognmanden, og er der ikke styr på data eller betjening af tachografen, kan en bøde hurtigt stikke af.

Derfor skal du lave egenkontrol

Ved systematisk og regelmæssig egenkontrol bliver vognmanden hurtigt opmærksom på, hvis en chauffør laver fejlbetjening. Overtrædelsen vil typisk vise

sig som manglende pause eller manglende daglig hviletid, idet egenkontrollen vil afsløre, hvis chaufføren ikke får tastet ”pause/hvil” i tachografen.

Fejlbetjening sker typisk, når chaufføren fejlagtigt har sat tachografen til at registrere ”andet arbejde” eller ”rådighedstid” i stedet for ”pause/hvil”.

Men hvordan dokumenterer man fejl, som man først bliver opmærksom på lang tid efter og måske først, når Færdselsstyrelsen har spurgt efter virksomhedens data?

Svaret er, at det kan man næsten ikke. Derfor er den regelmæssige egenkontrol af køre- og hviletid i virksomheden vigtig at udføre. Her er det også vigtigt at nævne, at vognmanden skal huske at kontrollere sin egen kørsel.

Husk at sikre dig dokumentation

Når vognmanden opdager, at en chauffør laver fejlbetjening, skal vognmanden sikre dokumentation for, at chaufføren er tilrettevist og instrueret i, hvordan han fremover skal betjene tachografen korrekt. Det sker typisk ved, at chaufføren underskriver en erklæring på, at der er sket fejlbetjening på en given arbejdsdag, og at han har fået nødvendig instruktion. Erklæringen vedlægges som bilag i tilfælde af kontrol.

Hvis chaufføren laver en fejlbetjening, og selv bliver opmærksom på det, bør chaufføren snarest derefter og helst samme dag, som fejlbetjeningen er sket, tage et print fra tachografen og notere årsagen til fejlen. Printet afleveres til vognmanden og indgår herefter som dokumentation for fejlbetjening ved en kontrol. På den måde kan vognmanden dokumentere, at der var tale om en fejl den pågældende dag.

Hvis fejlen derimod sker dag efter dag, uden at hverken chauffør eller vognmand foretager sig noget, vil kontrolmyndighederne som udgangspunkt ikke acceptere en forklaring om fejlbetjening. I sådanne tilfælde må vognmanden overveje, om anden dokumentation som fx udskrift fra et flådestyringssystem, chaufførens køresedler eller tilsvarende dokumenter vil kunne understøtte en forklaring om fejlbetjening.

Regelmæssig egenkontrol er kodeordet

Egenkontrol handler ikke kun om fejlbetjening. Jævnligt ses det, at tachografen laver fejl, når der foretages download i en periode. Her vil den regelmæssige egenkontrol også kunne afsløre, om filerne er korrekte og indeholder data.

Hvis en fil er beskadiget, accepteres den ikke af myndighederne, og vognmanden bliver derfor nødt til at lave ny download af tachografen fra samme periode. Lykkes det heller ikke, kan tachografen være i stykker, og så skal den tilses af et autoriseret fartskriverværksted.

Er data ikke tilgængelige, vil værkstedet typisk udskifte tachografen og udfærdige en erklæring om årsagen til manglende data. Bemærk at myndighederne normalt ikke accepterer, hvis perioden for manglende data omhandler flere perioder, hvor der skal foretages lovpligtigt download fra tachografen. Derfor bør vognmanden altid kontrollere, at alle data er der og kan læses. Regelmæssig egenkontrol er kodeordet.

Brug Tacho Online - kontakt DTL’s medlemsservice

DTL - Danske Vognmænd stiller gratis Tacho Online til rådighed for alle medlemmer. Du kommer i gang ved ringe til DTL’s medlemsservice på tlf. 70159500, hvor vi også er klar til at svare på spørgsmål om din egenkontrol. ■

FAKTA OM SANKTIONER FOR KØRE- OG HVILETIDSOVERTRÆDELSER:

• Fejlbetjening ved afholdelse af kortere pause/hvil kan alene ikke forklares ved chaufførens forklaring, medmindre der kan fremlægges troværdig dokumentation som en kvittering fra restaurationsbesøg eller lignende.

• Myndighederne lægger vægt på, at chaufføren samme dag, som han opdager fejlen, har udskrevet et print fra tachografen forsynet med oplysninger om fejlbetjeningen samt dato og underskrift.

• Det er afgørende, at der alene er tale om enkeltstående overtrædelser af reglerne om tachografen. I modsat fald betragtes det som generel forsømmelighed eller forsøg på at hindre eller vanskeliggøre myndighedernes kontrol. • Hvis der foreligger flere overtrædelser i løbet af en måned, vil der som udgangspunkt blive rejst tiltale. Bøden kan dog blive nedsat, hvis dokumentation godtgør, at der utvivlsomt foreligger sjusk/ forglemmelse og ikke forsøg på at hindre eller vanskeliggøre myndighedernes kontrol.

• Bødenedsættelse kan som udgangspunkt ikke komme på tale, hvis der er tale om forholdsvis mange og/eller mere systematiske overtrædelser af reglerne om tachografen.

• Der rejses tiltale på baggrund af en konkret vurdering, typisk den afgivne forklaring og dokumentation.

Kilde: Rigsadvokaten