TIL SVENSTRUP MED HJERTET OPPE I HALSEN

Vi har prøvekørt Fords første ægte el-varebil E-Transit på en nervepirrende tur fra København til Aalborg og tilbage igen. Bilen er rigtig fin, men den giver også rækkeviddestress.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

En livgivende portion strøm i sidste øjeblik på Gudenå Øst rasteplads sikrede, at turen til Nordjylland kunne fuldføres. I ndtil en fredag sidst i september slog jeg altid elbilisternes påståede rækkeviddestress hen, som noget hysterisk pjat. Men jeg er blevet klogere.

En køretur i regn og blæst i en elektrisk varebil fra Ballerup via Sjællands Odde og Molslinjen til Aarhus og derfra videre til Svenstrup i Nordjylland og tilbage igen med blikket stift rettet mod instrumentbrættets lille og hastigt dalende rækkeviddeindikator og en stigende urolig fornemmelse i maven gjorde mig klogere.

Det hele begyndte en uges tid tidligere med en mail fra Ford. Om jeg havde lyst til at prøvekøre deres nye ægte el-varebil Ford E-Transit? På skemaet stod i forvejen en reportagetur til det nordjyske. Så hvorfor ikke kombinere det nyttige med det smarte og få tre artikler til DANSKE VOGNMÆND ud af turen? Så jeg takkede ja lykkeligt uvidende om, hvilken skræktur der ventede mig.

Naiv dieselbilist

Ved afrejsen fra Ford i Ballerup stod rækkeviddeindikatoren i bilens instrumentbræt på fuldt opladet og viste 220 km. I reklamematerialet for bilen er rækkevidden ovenikøbet opgjort til hele 317 km (EU’s WLPT-norm). Og det er jo mere end rigeligt, når kørestrækningen til Svenstrup syd for Aalborg er 215 km, hvis man tager færgen. Tænkte jeg, naive dieselbilist.

Det er det så alligevel ikke. Slet ikke. For det første blæste der en strid modvind med regn fra vest på rejsedagen. For det andet kørte jeg for det meste ad motorveje eller motortrafikveje. Og begge dele har en kedelig og særdeles negativ indflydelse på en stor elvarebils rækkevidde.

Så måleren stod vel på 130 km, da jeg nåede Holbæk, og fremme ved Odden var rækkevidden dalet til 93 km. Her stod det klart, at jeg ikke ville nå mødet i Svenstrup til tiden. Turen ad E45 mod nord fra Aarhus mod Svenstrup forløb med klimaanlægget slukket for strømbesparelsens skyld og med hyppige nervøse blikke på rækkeviddeindikatoren samt en intens søgen efter skilte med opladningsmuligheder.

Reddet, men forsinket

Første sted var opladning ikke mulig, da ladestanderen var opstillet af Eon, og her duede min udleverede Clever-brik desværre ikke. Videre. Løber bilen tør for strøm? Næste forsøg gjorde jeg på rastepladsen Gudenå Øst ved Randers, og nu var der bingo i form af en ledig Clever-ladestander. Heldigvis. For bilens rækkeviddeindikator stod på 44 km, og jeg manglede stadig 54 km for at være fremme.

Efter en kop kaffe og godt en halv times opladning samt ikke mindst en beklagende melding om forsinkelse til Svenstrup var bilens batteri ladet nok op til, at jeg kunne liste mig det sidste stykke. Men heller ikke meget længere. Turen sneglede sig adstadigt afsted med 85 km i timen i læ bag en stor trækker fra Kristian Rytter A/S. Og jeg var i øvrigt ikke den eneste elbilist med ondt i batterierne. Bag os luskede såmænd en Tesla, som også nød godt af lastbilens brede skuldre.

På turen tilbage fra Aalborg til Aarhus var bilen fuldt opladet. Klog af skade var GPS’en indstillet til at vise vej uden om motorvejen. Så den gik ad landevejen gennem det smukke og bakkede nordøstjyske landskab med højst 70 km i timen og med en hale af utålmodige fossil-biler bagefter. Nu var der solskin og medvind og vel egentlig nok strøm til turen fra færgen og til Ballerup. Men der blev ikke taget nogen chancer. Batterierne fik for en sikkerheds skyld nok et skud strøm i Aarhus, inden turen gik tilbage til Sjælland. Hele fire opladninger på de samlede omkring 440 km blev det til.

Stressende men ikke forgæves

Med til historien hører, at Ford E-Transit ingen skyld har i den strabadserende rejse tur/retur til Nordjylland. For bilen er jo slet ikke beregnet til regional kørsel, men til bykørsel og vel især til kørsel i de nulemissionszoner, som truer i horisonten. Her rækker dens 220 km rækkevidde sikkert fint. Men det havde den naive dieselbilist jo ikke tænkt på, da jeg den fredag kørte ud fra Ballerup.

Oplevelsen var nok stressende, men slet ikke forgæves. For den viste blandt andet, at batteri-teknologien endnu ikke er så udviklet, at man tankeløst og uden ekstra opladninger kan køre på tværs af Danmark i en el-varebil. Og da slet ikke, hvis man skal tilbage igen. De opgivne rækkevidder i reklamerne holder ikke en meter, hvis der er modvind, regn, koldt vejr, man kører med meget læs eller trailer, eller hvis ruten mestendels foregår på motorvejene.

Dertil kommer, at nettet af ladestanderne ikke er tætmasket nok, og ladetiderne i mange tilfælde endnu er langvarige. Når det vel at mærke bliver ens tur i køen til at få strøm på apparatet.

Hvis jeg havde taget min gamle Peugeot, der snildt tilbagelægger strækningen fra Ballerup til Aalborg og tilbage igen på en tankfuld god, gammeldags dieselolie, så ville jeg ikke være kommet for sent til aftalen i Svenstrup, og rejsen ville være gået let og ligetil.

Men så ville jeg ikke have lært den lektie, som alle el-bilister er nødt til at terpe: Forbered din tur. Bilen skal være fuldt opladet. Tjek vejrudsigten. Undgå motorvejene. Få styr på, hvor der er ladestanderne på ruten. Og frem for alt: Tag afsted i god tid.

Dertil kommer, at jeg kunne stille bilen hos Ford i Ballerup med god samvittighed, for turen sparede sådan cirka vores belastede atmosfære for 60-70 kg CO2.

Og sidst, men ikke mindst ville jeg ikke have lært at respektere de stakkels el-bilisters rækkeviddestress. Det gør jeg nu. ■