1 minute read
FORMANDENS STORE DAG
Kolleger og samarbejdspartnere fra transportbranchen var den 22. april med til at fejre formand Martin Danielsens 50-års fødselsdag.
Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu] Søren Stenager
- Jeg vil også påstå, at du som formand foregår medlemsvirksomhederne med et godt eksempel ved at drive en mønstervirksomhed, hvor tingene bare er i orden, der er lagt en plan, og accepten af den grønne omstilling er åbenbar. Du lærer dermed andre, at al forandring kommer indefra, og man ikke blot kan stå med hatten i hånden og blive reddet eller madet af andre.
Sådan sagde DTL’s direktør Erik Østergaard bl.a. i sin tale ved receptionen i anledning af formand Martin Danielsens 50-års fødselsdag i Bibliotekssalen på Børsen i København.
- En anden positiv egenskab ved dig er, at du har en grundholdning om, at bestyrelsen ofte skal agere som testpanel og give et praktisk syn på politiske tiltag, fortsatte direktøren.
Blandt de mange gæster sås bl.a. tidligere direktør for DI Transport Michael Svane, direktør for Dansk Erhverv Brian Mikkelsen samt en lang række vognmænd, samarbejdspartnere og både nuværende og tidligere DTL-bestyrelsesmedlemmer.
DANSKE VOGNMÆND ønsker endnu en gang formanden tillykke med fødselsdagen.