6 minute read

TIPPELADSTRAILER DER KAN SNO SIG

TIPPELADSTRAILER DER KAN SIG SNO

Arthur Andersens nye tippeladstrailer er bygget på et gennemprøvet chassis med styresystem fra citytrailerkonceptet og kan begå sig på snævre byggepladser.

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu] D et er fint nok at kunne laste en stor godsmængde, men samtidig er det også vigtigt, at godset kan komme helt frem til aflæssestedet. Når man kigger på tippeladstrailere, kan det godt være en udfordring, hvis trækkeren skal være udstyret med tre aksler, selve tippeladstraileren med fire aksler, og der samtidig skal være de lovbefalede fire meter fra trækkerens bageste aksel til traileren forreste aksel for at kunne køre med 56 tons vogntogsvægt. Sådan er konceptet nemlig for et standard syvakslet tippesættevognstog.

Den store længde giver somme tider bøvl, når der skal køres i snævre områder. Når der skal bakkes, er den bagerste af trailerens fire aksler normalt også låst, så trækkeren skal

skubbe voldsomt meget ved baglænskørsel omkring hjørner. Nogle vælger derfor at gå ned i størrelse og i stedet nøjes med en treakslet eller måske blot en toakslet tippeladstrailer, når der skal løses opgaver med lidt plads. Det koster imidlertid på totalvægten, som automatisk bliver reduceret i takt med antallet af aksler, hvorved lasteevnen samtidig reduceres tilsvarende.

Nye udstykninger er nærmest kun til personbiler

Arthur Andersen Transport i Horsens har for nylig fået leveret en ny fireakslet 37 m3 Kel-Berg-tippeladstrailer fra Lastas i Hedensted. Den er bygget over Kel-Bergs tippeladschassis, som oprindeligt blev introduceret i 2006, og så har man hentet noget fra citytrailerkonceptet.

Derfor er den bageste aksel placeret med en afstand på 1.800 mm fra den tredje aksel. I stedet for blot at være selvsporende med lille drejefunktion under kørsel fremad og låst i ligeud position ved bakning er den bageste aksel implementeret med sin egen drejekrands. Akslen har fast styring via stangforbindelse fra en kile, som går ind i sættevognstrækkerens skammel og henter drejeudslaget derfra. Derved beskriver den bageste aksel et fast udsving. Med andre ord kan den altid køre ind og ud i samme spor. Med de tre aksler så langt fremme som muligt og den bageste aksel tvangsstyret, er drejepunktet også trukket så langt frem som muligt. Fordi den bageste aksel er placeret helt ude under bagenden, har man bibeholdt maksimal stabilitet ved tipning. - Faktisk kom ideen af, at alle moderne udstykninger (af byggegrunde, red.) efterhånden kun er beregnet til personbiler. Denne problematik med at være nødt til at nappe lidt af haven hos dem, der flytter først ind i sådan et vænge for at komme rundt til de efterfølgende byggerier, ville vi gerne løse med denne trailer, siger vognmand Søren Tinggaard.

Gennemprøvet solid konstruktion

Tippeladstraileren er af typen Kel-Berg T361K, og

Kilen til sættevognens styresystem er her på plads i sættevognsskamlens udskæring.

LAD

Rumindhold ........................................ 37 m3 Indvendig længde ...................... 10.225 mm Indvendig højde ........................... 1. 570 mm Indvendig bredde .......................... 2.311 mm Udvendig bredde ......................... 2.550 mm

den er udstyret med bogielift på første og tredje aksel, så traileren ved tomkørsel ruller let på to aksler, hvor den bageste drejer, så der er minimal modstand til glæde for såvel dækslid som rullemodstand.

Med Kel-Berg-tipchassis i skandinavisk udførelse, der i hovedtræk består af to solide høje længdevanger, som er svejset op i boks-profil af QSTE69 og de nødvendige tværvanger med stor styrke, er der tale om en kraftig, men alligevel let konstruktion.

Det maksimalt tilladte skammeltryk er på 18 tons, og det samlede tilladte tryk på akselgruppen udgør 30 tons. Den tilladte totalvægt er 48 tons, hvor den tekniske totalvægt går helt op på 54 tons, og med en egenvægt på 7,3 tons er der en lovlig lasteevne på 40,7 tons.

Akslerne er fra producenten BPW og af typen ni tons med tromlebremser, som er ophængt med BPW luftaffjedring, hvor der også er hæve-/sænkeventil. Akslerne er udstyret med otte stålfælge i størrelsen 11,75 x 22,5, som er monteret med otte dæk i størrelsen 385/65 R 22,5.

Bremsesystemet er et to-leder trykluft-mekanisk anlæg og omfatter et 4S/4M EBS-anlæg med faciliteten RSP (antivælteprogram).

To mekaniske BPW-støtteben med to gear og halvrunde fødder sikrer, at traileren kan afstilles, hvis der er behov for det. Det elektriske system er fremstillet i henhold til ISO 3731 og omfatter to ISO-stikdåser til sammenkobling med trækkerens anlæg. I bagenden er der fire runde trekammerbaglygter i diodeudførelse, to slingrelamper, to baklygter, nummerpladelys og en enkelt tågebaglygte. Desuden er der også markeringslamper og fremadvendte positionslys samt LED-arbejdslamper på siden cirka 3,5 m fra forenden samt på lygtebommen bagerst.

Alukasse med skrå forende

Ladet består af en firkantet alukasse med skrå forende

og let skrånende bagende. Der er monteret galvaniserede beslag for tiprøret med bolte under bunden, hvor der også er tværvanger med korte mellemrum.

Siderne er fremstillet i 40 mm aluplanker, der indvendigt er forstærkede med fire mm gods på indersiden og to mm på ydersiderne. Forsmækken er konstrueret med 4,5 mm aluplader med kraftige forsmæksforstærkninger i aluminium, og bunden er fremstillet af 7 mm gennemgående aluminiumplade i speciel slidstærk kvalitet.

Bagsmækken er konstrueret i aluprofiler på 50 mm med en kraftig kantramme i aluminium og er tophængt indvendigt mellem siderne 300 mm længere fremme end normalt for at sikre 15 procent ekstra åbning. Bagsmækken åbnes eller lukkes med et pneumatisk åbne- og lukkesystem, der aktiveres automatisk ved tipning.

Bunden er belagt med 15 mm kunststof, og siderne har en tilsvarende 10 mm kunststofbelægning op i en højde på 1.250 mm, der sikrer, at godset lettere skrider af ved aftipning.

Til at tippe ladet er der monteret et kraftigt stempel i fronten af chassiset. På forenden er der monteret en arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder, som gør det let for chaufføren at komme op og fx kigge ned i ladet.

For bl.a. at modvirke vælteulykker er traileren også bestykket med Kel-Berg-sikkerhedspakke, der omfatter tilt-alarm og dumperventil.

Til at afdække godset, så det ikke får skader på grund af vejrliget og ikke støver eller lignende, omfatter udstyret en rullepresenning med rør, som er bygget på i toppen af højre side. Til at trække den nye tippeladstrailer har Arthur Andersen indsat en treakslet MAN TGX med rigtig nordisk bogie, og det hele er flot lakeret i firmaets orange farver med en sort stribe. ■

Armen med kontrollamper til Kel-Bergs tilt-alarm sidder, så den kan ses i venstre spejl.

Er du kandidat til Den Grønne Transportpris?

Kører du uden for myldretiden, samarbejder med en kollega om logistikken, deltager i den politiske debat, har investeret i miljø- og klimarigtigt materiel eller noget helt femte?

Send din nominering til sod@dtl.eu eller via denne QR-koden

Prisen skal sætte et positivt fokus på den grønne omstilling i en udfordret branche. Vi vil gerne høre, om jeres tiltag og indgangsvinkel til den grønne omstilling. Vi håber, det kan inspirere resten af vognmandsbranchen til, hvordan man kan ramme den grønne bølge.

Prisoverrækkelsen af Den Grønne Transportpris vil blive kåret på Transportmessen i Herning i 2023. Vinderne findes af en udvalgt jury.

1. pladsen: 25.000 kroner 2. pladsen: 15.000 kroner 3. pladsen: 10.000 kroner

This article is from: