7 minute read
FIK NEDSAT STOR ARBEJDSMILJØBØDE
Ved hjælp af stædighed og hjælp fra DTL-A fik Helle Aa nedbragt en bøde fra 75.000 til 50.000 kroner. En vigtig principiel sejr, mener hun.
Grønhøj Vognmandsforretning ApS ved Karup hev en halv sejr i land, da de med hjælp fra DTL og Dansk Erhverv fik nedsat en klækkelig arbejdsmiljøbøde.
tædighed og vedholdenhed lønner sig. Og så er det godt af have sin organisation i ryggen, når man kommer i clinch med myndighederne. Det er et par af pointerne i en bødesag, som Grønhøj Vognmandsforretning ApS var involveret i sidste efterår.
En medarbejder kom under arbejdet ved et tag til at overtræde arbejdsmiljøloven. Det takserede Arbejdstilsynet til en bøde til vognmanden på 75.000 kroner. Hjemme på vognmandsforretningens kontor undrede de sig over bødens størrelse. Administrationschef Helle Aa fortæller: - Vi havde fået en bøde fem måneder før. Den betalte vi, som alle autoritetstro borgere gør. Så ærgrelsen over den bøde sad stadig i os, da vi fik en ny bøde. Med den anden bøde var det klart, at der var sket en overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Men så lagde de noget på, fordi vi lige havde fået en bøde. Og derudover insisterede de på, at vi var 11 ansatte, da vi fik bøden. Og det forhøjer bøden yderligere.
På kontoret kastede de sig over Google, og det stod snart klart, at de havde noget at have betænkelighederne i. Sammensat bøde En arbejdsmiljøbøde er sammensat af forskellige dele. En grundbøde og derudover kan bøden blive forhøjet ved skærpede omstændigheder fx ved gentagelsestilfælde. Dertil kommer en såkaldt differentieringsbestemmelse, der betyder, at antallet af ansatte afgør, om bøden skal forhøjes yderligere eller ej.
I Grønhøj Vognmandsforretnings tilfælde foretog Arbejdstilsynet en sådan differentering. Er der under ti ansatte i virksomheden, skal bøden ikke forhøjes. Men Arbejdstilsynet påstod, at der i første kvartal af 2019 var ansat 11 i virksomheden. Derfor blev bøden på 50.000 kroner forhøjet med 50 procent til 75.000 kroner.
Det havde været korrekt, hvis virksomheden havde ti eller flere medarbejdere ansat. Eller hvis overtrædelsen fandt sted i første kvartal. Problemet er bare, at tidspunktet for overtrædelsen var i tredje kvartal 2019, og på det tidspunkt var der ansat otte medarbejdere i Grønhøj Vognmandsforretning. - Reglerne kan godt virke komplicerede og med mange detaljer. Tæller konerne på kontoret fx med? Gør deltidsansatte? Et simpelt opslag på virk.dk viste, at vi var 7-9 medarbejdere i tredje kvartal sidste år, hvor overtrædelsen af arbejdsmiljøloven fandt sted. Men det var juristen hos Arbejdstilsynet ikke enig i. Hun påstod, at der var 11 medarbejdere i virksomheden. Det skulle jeg så sidde og diskutere med hende. Men det er jo ikke raketvidenskab det her. De oplysninger uploader vi i alle mulige indberetninger til det offentlige. Så er det dejligt, at man kan ringe til DTL og få fat i en jurist, som ved, hvad hun snakker om, siger Helle Aa. DTL og Dansk Erhverv ind i sagen Og der var lige, hvad hun gjorde. Hun kontaktede DTL, som viste videre til arbejdsmiljøafdelingen hos Dansk Erhverv. Her klagede chefkonsulent Trine Lykke Loughran fra Dansk Erhvervs arbejdsmiljøafdeling til Arbejdstilsynet på vegne af virksomheden. - Vi ville ikke anerkende forhøjelsen af bøden, fordi der ikke var 11 ansatte på overtrædelsestidspunktet. Ser man på bemærkningerne til loven, er det nemlig antallet af ansatte på overtrædelsestidspunktet, der afgør bødestørrelsen. Og hos Grønhøj Vognmandsforretning var der på det tidspunkt kun otte medarbejdere. Det førte Dansk Erhverv bevis for. Selv om det egentlig er Arbejdstilsynets opgave og ikke vores at dokumentere den slags, siger Trine Lykke Loughran.
Arbejdstilsynet endte med at give Grønhøj Vognmandsforretning og Dansk Erhverv medhold, og nedsatte bøden fra de 75.000 kroner til 50.000 kroner. - Arbejdstilsynet forvalter reglerne forkert og ser ud til altid at tage udgangspunkt i antallet af ansatte i første kvartal, når bødestørrelsen skal vurderes. Så det holder vi øje med fremover. Og så er det beklageligt, at Arbejdstilsynet ikke af egen drift nedsætter bøden, når der bliver gjort opmærksom på, at virksomheden har ni eller færre medarbejdere. Det er bekymrende, at der skal så stor indsats fra virksomheden og os til for at få anerkendt, at bøden var for høj. De skal dokumentere sagen, det skal virksomheden eller vi ikke, siger Trine Lykke Loughran, som råder virksomhederne til ikke kun at vurdere, om man har overtrådt reglerne eller ej, og om man anerkender bøden men også tjekke, om bødestørrelsen er i overensstemmelse med reglerne. Godt med kompetente folk på kontoret Grønhøj Vognmandsforretning er heldig med at have et par kompetente ansatte på kontoret, som har tid og energi til at undersøge, om en sådan arbejdsmiljøbøde er i orden. Det har langt fra alle vognmænd.
Udfaldet af sagen - at bøden blev nedsat - var en lettelse. - Det føltes godt, at vi fik ret over for en påståelig jurist. Så det var en god, principiel sejr. Det er rigtig fint, at vi har DTL og Dansk Erhverv i ryggen. Kommer der en næste gang, gør jeg igen fodarbejdet for at se, om det er ret og rimeligt og ringer, hvis der er noget, slutter Helle Aa, der råder kollegaerne i branchen til at sætte sig ind i reglerne, så de undgår at overtræde dem. ■ Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu] Finn Bjerremand [fbj@dtl.eu] S
→ → ARBEJDSGIVER // NY FERIELOV FERIELOV: SÆRLIG OVERGANGSORDNING TIL SAMTIDIGHEDSFERIE
Ved overgangen fra forskudt optjening og afholdelse af ferie til samtidighedsferie har det været nødvendigt med en overgangsordning, hvor der gælder helt særlige regler. Dette skyldes blandt andet, at der opstår et overskud af ferie, der skal håndteres, som følge af overgangen mellem de to feriesystemer.
Juridisk konsulent Josefine Bjødstrup, DTL-A/Dansk Erhverv [jbb@danskerhverv.dk]
Overgangsordningen sikrer, at medarbejderen får udbetalt overskudsferien, når han eller hun går på pension. Overgangsordningen betyder, at de fem ugers ferie, som optjenes fra 1. september 2019 til 31. august 2020, bliver ”indefrosset” i en særlig fond, Lønmodtagernes fond for tilgodehavende feriemidler. Fonden sikrer, at medarbejdernes overskudsferie indefryses og inflationssikres til den dag, han eller hun når pensionsalderen.
Arbejdsgiver kan og må aldrig udbetale overskudsferien direkte til medarbejderen. Det er fonden, der udbetaler feriemidlerne til medarbejderen, når han eller hun har opnået ret til at få overskudsferien udbetalt. Det vil som udgangspunkt være, når medarbejderen går på pension eller i visse tilfælde før, hvis medarbejderen forlader det danske arbejdsmarked før, pensionsalderen er nået.
Der optjenes 16,64 feriedage
1. jan.
2019
Læs mere om indefrysningsperioden Læs mere om håndteringen af feriemidlerne for indefrysningsperioden i Dansk Erhvervs notat om overgangsordningen, som kan findes på www.danskerhverv.dk ■
Overgangsordningen sikrer også, at vi får rykket ferieårets start fra den 1. maj til den 1. september fra 2020.
Sommerferien 2020 – ”miniferieåret” I perioden fra den 1. januar til den 31. august 2019 optjenes 16,64 feriedage, hvis medarbejderen er ansat i hele perioden. Disse dage skal medarbejderen bruge til at holde sommerferie i miniferieåret, der løber fra 1. maj til 30. september 2020. Hvis medarbejderen ikke når at holde alle 16,64 feriedage i miniferieåret, bliver de resterende dage automatisk overført til afholdelse i ferieafholdelsesperioden frem til og med den 31. december 2021. Det er derfor vigtigt, at du husker at få varslet noget ferie til afholdelse i miniferieåret, hvis ikke du ønsker, at dine medarbejdere skal have ekstra ferie med ind i første ferieafholdelsesperiode med samtidighedsferie.
1. maj
31. aug. 2019 sluttede optjeningsperioden.
Overskudsferie
2020
1. sep.
1. maj
Miniferieår fra 1. maj - 30.sep. 2020. Der kan afholdes 16,64 feriedage
1. sep.
At få talt med medarbejderen engang imellem kan derfor gøre en forskel. Det kan være så enkelt som at spørge, ”hvordan har du det?” eller at holde en mere formaliseret samtale, hvor du kan dykke lidt ned i, hvordan det går med jobbet, og om medarbejderen er glad for sit job. Anerkendelse Derudover er anerkendelse et væsentligt fokusområde, når du gerne vil fastholde en god medarbejder. Uanset hvor meget selvtillid, vi har, og uanset hvor selvkørende, vi kan virke, så har vi alle brug for anerkendelse fra vores leder, specielt hvis vi ofte er alene på vejene, og ikke har kollegaer omkring os. Anerkendelse viser, at vores indsats både er bemærket, men også at vores indsats har en betydning for virksomheden. Anerkendelse er derfor en vigtig drivkraft og med til at medarbejdere fastholder motivation og trivsel. ■
Gode råd til fastholdelse af medarbejdere Det er ærgerligt og dyrt, når en god medarbejder forlader virksomheden. Nogle gange er det ikke til at undgå. Medarbejderen skal bare videre mod noget andet. Men hvis det kunne have været undgået, er der ledelsesmæssige fokusområder, du kan være opmærksom på, der kan hjælpe til at fastholde medarbejderen. Dialog Dialog er især en afgørende nøgle i fastholdelse. Ikke alle medarbejdere kommer til dig, hvis de mistrives. Det kan være på grund af udfordringer i privatlivet, eller det kan være relateret til jobbet. Måske er medarbejderen overbelastet, eller der kan være samarbejdsproblemer.
2021
1. sep.
1. sep.
2022
Kom på forkant med næste virksomhedskontrol
Tacho Online er gratis for dig som er DTL-Medlem
