2 minute read

TUNGVOGNSSPECIALISTEN (TVS

Tungvognsspecialisten (TVS) er et fagligt højt specialiseret datterselskab i DTL-familien. TVS bistår medlemmerne med alt indenfor virksomhedskontrolsager, køre- og hviletidsrådgivning, brug af kontrolapparater, godstransportlov, særtransporter, transport af farligt gods mv. TVS tilbyder desuden virksomhedstilrettet undervisning i blandt andet køre- og hviletid og brug af kontrolapparater. Tungvognsspecialisten (TVS) er specialister i at hjælpe virksomhederne, når de indkaldes til virksomhedskontrol. TVS håndterer hele sagen fra start til slut. TVS sikrer desuden, at materialet - filer og anden dokumentation - er til rådighed, udarbejder de nødvendige skrivelser mv. og at det samlede materiale indsendes til virksomhedskontrollen via e-boks eller virk.dk. Kommer sagen i partshøring håndterer TVS også denne i samarbejde med virksomheden og udfærdiger det nødvendige partshøringssvar. De virksomheder, der anvender Tacho Online, som deres daglige køre- og hviletidshåndteringsløsning kommer væsentligere lettere gennem processen end andre.

Daimler Buses eCitaro har været på rundtur i Odense, Svendborg, Kolding, Esbjerg, Randers, Aalborg og Køge, alle byer med samme formål:

Dialog med kommuner, deres embedsmænd og politikere samt testkørsel med pendlere på eksisterende ruter.

Inden turen med politikere og embedsmænd modtog de generel information og fakta omkring teknologien i en el-bus og blev præsenteret for de kendsgerninger, som generelt er en udfordring. Bl.a. kræver en el-bus energi til at opvarme og nedkøle bussen, uanset mærke kræver denne handling op til 50 % af bussens samlede batterikapacitet, hvis der køres med en helt fossilfri løsning.

Derudover blev deltagerne præsenteret for andre fakta, såsom at ladning af bussen kræver en betydelig tilgængelig kapacitet af strøm. En el-bus kræver samme mængde energi som 75 husstande for at oplade.

Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, at der ikke er tilstrækkelig spænding i højvolts-nettet overalt til at oplade f.eks. 35 bybusser, som der kører i mange byer.

I nogle byer testede vi bussen på regulære bybuslinjer. Testens formål var at få et indtryk af, hvordan en pendler oplever en el-bus. Sammenfattende var tilbagemeldingen, at oplevelsen var særdeles positiv. Især blev der gentagne gange nævnt et højt komfortniveau, kombineret med et lavt støjniveau og et særdeles behageligt indeklima, hvilket skyldes det nyudviklede TermoManagement-system, som altid sikrer et behageligt indeklima og dugfri ruder.

Batteriudviklingen går rigtig hurtigt. I løbet af få år vil rækkevidden være på højde med en nuværende dieselbus, hvis elbussen kombineres med brint.

Allerede nu testes næste generation af busser: En kombination af el og brint som drivmiddel løser enhver diskussion om rækkevidde, da brintgeneratoren vil kunne levere mere energ, end der er brug for på en hvilken som helst rutebus-linje i Danmark.

Kolding, oktober 2019

This article is from: