1 minute read

DTL KRAN BLOK ERFA

Next Article
MAGASIN

MAGASIN

I dag er blokvogne, maskintrailere, lastvogne med kraner, mobilkraner og følgebiler til eskorte af de store transporter blevet en naturlig og integreret del af transportbranchen på hjul. Uanset hvad der skal bygges, så er der altid brug for en gravemaskine til at grave grunden ud og når murstenene og elementerne skal ud på byggepladsen bliver de enten leveret med en kranvogn eller også er der en mobilkran på byggepladsen som klarer opgaven med at aflæsse og hejse materialerne på plads. Når en meget avanceret og dyr scanner skal fragtes fra producenten og frem til et sygehus, er det ofte en speciel blokvogn og en dedikeret kran, der skal løfte den af og ind på plads. Måske skal den længere ind på hospitalet, så kommer der måske et baksehold med en masse avanceret udstyr og får scanneren helt og forsvarligt på plads. Og sker der et stort uheld ude på vejen med tunge køretøjer, så er det ofte større lastbilmonterede kraner som kommer og løfter. Mange af de opgaver løftes af medlemmerne af DTL Kran Blok Erfa, som hver eneste dag udgør et helt afgørende led i samfundet. Med de mange specialkøretøjer og kraner samlet, er erfa-gruppen også en af de største specialorganisationer i Norden. DTL Kran Blok Erfa har eksisteret i over 30 år og har 170 medlemmer, der omfatter firmaer med sværgodsservice, følgebiler, køretøjer til transport af omfangsrige maskiner, vindmøller, lastvogne med kraner, mobilkraner og leverandører til segmentet.

This article is from: