1 minute read

SPECIALFORENINGER

Medlemmer af DTL transporterer gods i 23 forskellige kategorier.

Nogle er specialister i dyretransport, andre i byggematerialer, møbler eller affald. Mange kører med stykgods, kurerpakker eller frostvarer. Som specialister har transportørerne brug for at udveksle erfaringer og stå skulder ved skulder over for myndighederne. Derfor har mange fundet sammen i faglige netværk under DTL eller i tæt tilknytning til DTL. I de faglige netværk samles specialisterne til forskellige arrangementer, og de bakker hinanden op, når deres særlige områder bliver påvirket af fx ny lovgivning. DTL bakker op om de otte specialnetværk – bl.a. ved at stille konsulenter til rådighed for organisering af deres arbejde. Samtidig har specialforeningerne den rolle, at de rådgiver DTL i politiske sager, der vedrører deres område.

SPECIALFORENINGER OG FAGLIGE NETVÆRK UNDER DTL:

Danaffald

Danaffald arbejder ud fra en klar målsætning om at varetage de private vognmænds interesser som aktører i affaldssektoren.

Dansk Møbeltransport Forening

(DMF) er specialforening for flyttevirksomheder, og den eneste medlemsforening i Danmark, der organiserer professionelle virksomheder af sin art.

Danske Fragtmænd

Er DTLs specialforening for fragtmænd.

DTL Dyr

DTL Dyr er én DTL specialforening, som organiserer dyretransportører.

Specialforeningen for Kurer- og Varebilstransportører

Er DTLs specialforening for varebilstransportører, der arbejder for bedre forhold i branchen.

DTL Kran-Blok Erfa

Kran-Blok Erfa er DTLs netværk for vognmænd med kraner, blokvognstransporter og følgebiler.

DTL-Selvkørernetværk

Kolleganetværket er talerør for alle DTLs selvkørere.

DTL Ungdom

Et netværk for unge, kommende eller nye vognmænd.

This article is from: