CARL-EMIL ER KLAR TIL NYE UDFORDRINGER

Carl­Emil Hansen blev udlært som kranbilschauffør for godt et år siden, og han har mod på mere. Han vil bl.a. gerne ud og overnatte i lastbilen nogle gange i løbet af ugen, hvis muligheden byder sig. Han er dog træt af unødvendige regler. DANSKE VOGNMÆND tog med ham ud for at krane.

Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

Nej, her er fin plads. Så skal du bare se der, hvor vi skal bakke ind senere, forudskikker 21-årige Carl-Emil Hansen. Og det viser sig at holde stik. Det er fredag formiddag sidst i marts, og DANSKE VOGNMÆND er på arbejde med Carl-Emil Hansen, som er kranbilschauffør hos Olaf Jensen A/S i Svinninge ved Holbæk. Vi er lige ankommet til en stille villavej i Lyngby, hvor en kunde skal have leveret fem tons blandingsskærver til at anlægge en ny have.

- Han har selv været ude og vælge dem. Det skulle være ligesom dem i Tivoli, hvor han arbejder, siger Carl-Emil Hansen frejdigt om det fugtige læs, han har med til kunden.

Han roser kunden, inden han går i gang med at grabbe lasten ud midt i mandens indkørsel, 750 liter ad gangen.

- Det er sgu da en flot have, siger den unge chauffør til kunden, som skal til at anlægge sin tredje have.

Få minutter senere ligger skærverne i en bunke på mandens matrikel, og inden afgang sludrer han og Carl-Emil Hansen om, hvad sådan et hus i Lyngby koster. De enes om, at det er adskillige millioner kroner dyrere end et tilsvarende i Søndersted på Vestsjælland, hvor chaufføren selv bor.

- Det var en hyggeopgave. Det er sjovt, når man lige kan snakke lidt med kunden og måske hjælpe med en skovl, siger han, da vi kører derfra.

Lærer noget hver dag

Carl-Emil Hansen skal holde sit korte lovpåkrævede hvil, så han finder en stille vej. Vi sidder i det læderbetrukne førerhus, hvor man ikke har sko på, i den Scania, han har kørt i, siden han var lærling. En del af udsmykningen har han selv stået for. Der sidder bl.a. et klistermærke på instrumentpanelet, hvor der står “Radio Hardcore” med sirligt svungne bogstaver.

Han udstråler en ung mands ubekymrethed kombineret med den mere rutinerede chaufførs ro og overblik. Han er dog ikke meget for at fremhæve, hvad han evt. kan lære nye lærlinge.

- Der er ikke to, der lærer ens. Du lærer af at kigge på, hvordan andre gør, siger han og fortæller, at han i sin tid havde en læremester i virksomheden, Michael Balle, som han lænede sig op ad.

- Jeg spørger da om råd hos mine kollegaer og tænker, at det kunne jeg godt lære af. Som chauffør er man altid “grøn”. Man oplever altid nye situationer, så man skal have overblik. Jeg lærer noget hver dag, siger han og fortsætter:

- Og så lærer du jo af dine fejl. Men hvis vi laver fejl, kan det jo koste rigtigt meget, også på samvittigheden, siger han med henvisning til trafiksikkerheden.

- Fejlene kan jo koste vognmanden penge, og vi får måske en bøde, hvis der er problemer med kørehviletiden. Hvis I laver en fejl, når I skriver, kan I jo bare rette det. Men vi kan ikke lige rette en port, hvis vi har ramt den. Så det er et stort ansvar, når man er 18 år. ■

Én formaning vil han dog gerne komme med.

- Man skal passe på med at få en lidt for flot lastbil, når man er lærling. Så kan de andre finde på at sige, at man er vognmandens dengse, siger Carl-Emil Hansen tørt.

Drømmer om at sove ude Carl-Emil Hansen befinder sig tydeligvis godt med ansvaret. Men han har det stramt med nogle af de regler, som gælder for ham og hans kollegaer.

- Du skal kunne rumme en del. Hvorfor er det, at vi skal følge to forskellige og modstridende regelsæt? Vi skal følge både køre-hviletidsregler og arbejdstidsdirektivet. Det ville gøre hverdagen nemmere for os, hvis de ændrede det. Dem, der har lavet de regler, ved ikke, hvad der sker ude i virkeligheden.

Reglerne er også medvirkende til, at han har langtidsparkeret sin drøm om måske at blive vognmand.

- Ikke som det er nu med alle de regler og så den nye vejafgift. Det er jo latterligt, og det er ikke det værd, fastslår han bramfrit.

Til gengæld vil han gerne udvide sit repertoire som chauffør, selvom det er uvist, om han så kan beholde sin nuværende lastbil, som er udstyret med en komfortabelt udseende køje, ligeledes læderbetrukket.

- Jeg kunne godt tænke mig at køre ud og sove i bilen et par gange om ugen, mens jeg stadig er ung og ikke har børn endnu, men jeg vil jo også stadig gerne køre kran, og jeg er glad for den her bil, siger han og fortæller, at han for nylig har købt lejlighed sammen med sin kæreste, som er revisorelev og læser på CBS et par aftener om ugen.

Tid til at yde autohjælp Dagens sidste opgave er et læs jord på en byggeplads på Rentemestervej i Københavns Nordvestkvarter. Her kommer Carl-Emil Hansen regelmæssigt med sit vogntog, som består af en fireakslet Scania R500 med en HMF 4020-kran på forvognen og en kærre bagpå, som kan laste omkring 40 tons i alt.

- Her er faktisk god plads i dag, siger han nærmest beroligende, mens vi triller ned ad den noget kaotiske gade, hvor bilerne holder tæt parkeret i begge sider, cyklister suser forbi, og folk driver rundt på fortovet blandt cafeer og butikker lige inden frokosttid.

Men hundrede meter længere fremme holder en ældre bil med åben motorhjelm næsten lige foran byggepladsen, hvor CarlEmil Hansen skal bakke ind med sit knap 20 meter lange vogntog. To yngre kvinder står og taler i mobiltelefon tydeligvis i gang med at søge hjælp. Carl-Emil Hansen stopper, hopper ud iklædt sine træsko uden hælkappe og slentrer over mod dem. Bilen blokerer dog ikke, så han flytter hurtigt keglerne på modsatte side af vejen, der har holdt pladsen fri for parkerede biler indtil hans ankomst, kravler op i førerhuset igen, og på under et minut bakker han køligt vogntoget ind på den mudrede plads, hvor der er en halv meters penge til hver side.

- Det hele plejer at tage ti minutter, siger han, mens han kravler op på trinbrættet mellem førerhus og forvogn for at betjene kranen.

Da vogntoget er læsset, går Carl-Emil Hansen over for at se til de to kvinder og bilen. Det lugter af røg fra bilens motorrum, men han konstaterer, at det tilsyneladende blot drejer sig om et elektrisk problem i sprinkleranlægget. Bilen kan starte igen, og røgen er væk. Kvinderne takker for opbakningen fra den unge kranchauffør, som konstaterer, at opgaven i dag tog lidt længere tid. Der skulle jo ydes autohjælp, og DANSKE VOGNMÆND’s medrejsende journalist skulle fotografere ham.

- I dag tog det så 25 minutter, siger Carl-Emil Hansen afslappet, inden han gennem den begyndende myldretidstrafik op til weekenden sætter kursen mod Viby Sjælland, hvor jordlæsset fra Nordvest skal leveres. ■