1 minute read

FOKUS PÅ BLOKVOGNE TIL TUNGE TRANSPORTER

JØRN BOLDING A/S viste igen den syvakslede Goldhofer-blokvogn med MPA-aksler og MacPherson-ophæng.

- Denne aksel har nu 11 år på bagen, og vores erfaringer fra udlejning med disse aksler er, at det er det nærmeste, vi kan komme på en vedligeholdelsesfri aksel, siger adm. direktør Peter Bolding hos Jørn Bolding A/S, der også fortæller, at en lignende trailer skal ned og transportere kampvogne for en ukrainsk vognmand inden for de næste par uger. Den kan køre med 12 tons akseltryk i Tyskland, og teknisk kan akslen klare 15 tons akseltryk ved 25 km/t.

Der blev også vist et letvægtsmodul til Skaks specialtransport. Det er med den letteste akseltype inden for den tre meter brede THP/ SL-familie. Desuden var den velkendte Innenlader fra Langendorf med ti tons aksler også med på standen. Den udmærker sig ved sin lave egenvægt uden, at det går udover Langendorfs kendte robuste opbygning. ■

This article is from: