1 minute read
MAN VIL KØRE ELEKTRISK I NORDEN
MAN VIL RULLE ind på det nordiske marked med MAN eTruck i form af en MAN TGX i BEV-udførelse (batteridrift). Den flotte MAN eTruck var udstillet i Herning og er lige nu det bedste bud på udviklingen fra MAN. Ude i horisonten undersøger man også brint som en løsning på CO2-udslippet og hele den grønne omstilling. På det mellemtunge felt har MAN versionen MAN eTGM, der ligeledes er en BEV-version.
MAN viste på standen et gennemskåret TGX-førerhus, som var udvidet med en trappe i begge sider samt et lille stykke gulv, så man kunne gå op midt gennem førerhuset og få en god fornemmelse af den høje førerkomfort og den store rummelighed. ■