1 minute read

DTL: FJERN 11 KILO-REGLEN

Next Article
OVERENSKOMST

OVERENSKOMST

DEN STÆRKT KRITISEREDE 11 KILO-REGEL, der er afgørende for, om godskørsel med varebil kræver vognmandstilladelse, lever fortsat i bedste velgående på trods af, at politiet, som skal håndhæve reglen i hverdagen, har store problemer med reglen.

Folketinget vedtog i maj 2022 at bevare 11 kilo-reglen samt hæve vægtgrænsen til 2.500 kg for tilladelseskravet til varebilskørsel. En i den forbindelse nedsat arbejdsgruppe lægger nu op til at afrapportere til transportministeren, der skal tage endelig stilling. DTL – Danske Vognmænd er med i en afsluttende henvendelse til arbejdsgruppen.

- Vi har nu levet under det regime i nogle år, og det er ikke blevet bedre. Og vores hovedindvending kan siges kort: 11 kilo-reglen skævvrider konkurrencen, skaber social dumping og er i praksis umulig for politiet at kontrollere, siger adm.

direktør Erik Østergaard, der har deltaget i arbejdsgruppen.

DTL har nu sammen med ITD og 3F sendt et endeligt holdningspapir til Transportministeriet, der er sekretariat for gruppen.

- Det er tæt på komisk, at den minister, der ønskede reglen afskaffet, var fra Socialdemokratiet, og den opposition, der talte højest for en bevarelse af reglen, var fra Venstre. Nu er de to partier i samme regering, og en venstremand skal afgøre spørgsmålet, siger Erik Østergaard.

Flere redegørelser fra Færdselsstyrelsen har blotlagt, at både transportvirksomhederne, branchen og politiet har haft store vanskeligheder med at afgøre, hvad der skal forstås ved stykgods. Rigspolitiet anbefaler i øvrigt, at man afskaffer reglen, da de også fortsat oplever, at transportvirksomheder omgår 11 kilo-reglen. ■ MOL

This article is from: