bdmk-rapport-2 by Sara Tarby

Kap.1 Problemfelt og case Case Den 24. januar 2012 blev det muligt for ca. 3 millioner danskere at ”synes godt om” Politiet på Facebook. Der er foreløbig tale om en prøveperiode, hvorefter Rigspolitiet vil tage stilling til, om den borgervendte kommunikation skal fortsætte eller ej. Siden har et menupunkt, som hedder ”retningslinjer”, hvor brugerne bliver oplyst om brug af siden: Man kan ikke poste indhold på facebooksidens væg, men man kan kommentere på Politiets opslag. De fratager sig ansvaret for kommentarer, der ikke kommer fra dem selv og forbeholder sig deres ret til at slette kommentarer, ”der kan virke stødende, diskriminerende, har kommerciel karakter eller som er i strid med gældende lovgivning” (Bilag 1). Politiet svarer kun i sjældne tilfælde, opfordrer til god tone blandt brugerne og gør opmærksomme på, at de ønsker en ”konstruktiv interaktion” på siden. Problemfelt Denne rapport udspringer i observation af stærke følelser omkring Politiet som statslig organisation, både positive og negative og interessen i, hvad der sker, når disse mødes sammen på et online forum. Denne rapport har ikke til formål at præcisere, hvorfor Politiet har fået en offentlig side på facebook, da interaktionen blandt brugerne kommer til at være i fokus. Der er tale om en interessant udveksling af meninger og værdier i kommentartrådene. Det kan have en effekt på Politiets omdømme og brugernes forståelse af Politiet som statslig organisation. Der er åbenlyse fordele ved siden, som projektet ikke belyser yderligere. Det er eksempelvis posts omhandlende efterlysninger af mennesker der er blevet delt og spredt ud over det brede netværk og at Politiet nemt kan informere de interesserede om færdselsregler og nye lovgivningstiltag fra folketinget. Ligeledes fokuseres der ikke på, hvilken rolle og hvilke muligheder Politiet har rent kommunikativt, dels på grundkernen i Digital Medie Kultur; kultur, dels fordi det er et klart indtryk at Politiet allerede har taget sine forholdsregler, når det kommer til kommunikativ teori og praksis.

”Vi har brugt rigtig meget tid på at analysere fordele og ulemper ved som myndighed at være på Facebook(…). Faktisk begyndte vi allerede for et år siden at analysere og planlægge en profil for Rigspolitiet/politiet.” (Bilag 3: 1) Om Politiets mål, vil projektet anvende Politiets hovedværdier: Professionalisme, åbenhed og troværdighed. (Bilag 4: 1). Da disse i Politiets pressepolitik også bliver nævnt som politiets aktive mål, altså at det ikke er nok at fremstå professionelle, åbne og troværdige men at man skal være det, vil det være oplagt at antage, at organisationen opfylder disse krav med lanceringen af facebooksiden. Udover at skulle leve op til disse i det, der kunne kaldes ”den virkelige verden” har Kommunikationschef Gregersen også erfaret, hvor hurtigt, der blev reageret på opførsel på Politiets facebookside: ”Mens vi diskuterede, om vi skulle poste et indlæg om Østre Landsrets COP15-‐dom, eller hvorvidt vi skulle nøjes med at have den på politi.dk, væltede det ind med kommentarer på Facebook, hvor vi blev kritiseret for ikke at poste historien. Vi blev overhalet indenom, og det var en vigtig organisatorisk læring det første døgn” (Bilag 3: 2) Reseach Question: I hvor høj grad er der blandt Politiets facebooksides brugere tale om et community, hvor brugerne sammen bidrager til en forståelse af Politiet som en åben, troværdig og professionel organisation?

Kap.2 Teori: Teorien bag rapporten er delt i to dele – to tekster af henholdsvis Professor Kirsten Drotner, Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet og Nancy Baym, Professor of Communication Studies, University of Kansas. Drotner (2011) bliver den overordnede kulturteori bag analysen. Når man maler med den store pensel i definitionen af kultur bidrager hendes artikel til en god forståelse af, hvordan mange forskere igennem tiden, fra Platon til Rheingold, har bidraget til bud på to gennemgående paradigmer indenfor kulturbegrebet. Disse begrundes i fortællingen om konteksten, hvorfra forståelser af kultur er udsprungne. Overvejende kortlægger hun kulturforståelse i to paradigmer: (s.182)

Det antropologiske kulturbegreb Det æstetiske kulturbegreb

Hvem?

Alle skaber, alle bruger kultur Få skaber, mange bruger kultur

Hvad? Hvor?

Kultur er noget, man er

Kultur er noget, ma har

Kultur er relationer

Kultur er substans

Alle livsdimensioner

Kulturinstitutioner, foreninger

Kort fortalt er der tale om, at når man følger det æstetiske kulturbegreb, vil man snakke om kulturinstitutioners effekt på mennesker(s.182). ”de dannede overfor de udannede – og mellem forskellige samfund – de kultiverede overfor de vilde.” (Drotner, 2011) Drotner fortæller om, hvordan det æstetiske har rod i renæssancen mens det antropologiske kommer som et paradigmeskift og fra romantikkens idealisering af det vilde i naturen, som oplysningstiden ellers ønskede at afgrænse. Hun refererer til Gottfried Herders (1744-‐1803), der, som den første, redegør for at

mennesker er kulturelle, men at de forskellige kulturer adskiller sig fra hinanden og splitter os som mennesker: ”Kultur (med stort K) er det, der forener os som art, kulturer er det, der adskiller os som folk” (Drotner, 2011: 180) Herders skulle grundlægge et mere beskrivende og antropologisk syn på kultur: Kultur er noget, man er (Drotner, 2011: 180). Hvor der hos det æstetiske kulturbegreb er tale om at opdatere mennesket, fremstår teorien bag det antropologiske kulturbegreb langt mere beskrivende og objektivt. Fra noget man er, kultur, til noget, man måske har? Internet communities teorien, som Baym kortlægger i ”Communities and networks” bidrager til dogmet i rapporten: Kultur er selvfølgelig for mennesker. Baym tilbyder et værktøj til at klarlægge, om der er tale om et community på Politiets facebookside. Således hjælper Baym til at indsnævre emnet kultur til at omhandle kun online communities. Betegnelsen ”community” bliver anvendt i Reseach Question, fordi der specifikt tales om Bayms definition på online samfund. Der er fem variabler, som bliver anvendt til at determinere, om der er tale om en gruppe: §

Sense of space

§

Shared practice

§

Shared resources and support

§

Shared identity

§

Interpersonal relationships

(Baym, 2010: 75) Baym fortæller, at selvom de fleste online grupper ikke tilhører samme geografiske område ser de involverede gruppen som et delt ”sted” trods kritik. Her refereres der til MMORPG-‐spil hvor Baym beskriver et ”Third Place” (s. 76), som hverken er arbejde eller hjemme, men kan sammenlignes med caféer, barer og lign. De eksisterer på et metaforisk plan, og, som ved et eksempel fra ”The

Bronze”, en officiel internetplatform for Buffy’s fans, hvor deltagerne ”tager til the Bronze”. (Baym, 2010: 76) Shared practice er, hvad man rutinemæssigt gør på online communities. Den metaforiske fornemmelse for delt practice ses med kontinuerlige og sædvane handlinger. Der er ret tit tale om underbevidst adfærd (Baym, 2010: 77). For denne praksis, hvor data består af kommentarer på en facebooksides vægopslag, er det relevant: ”Because language is the primary tool through which digitally mediated groups cohere, the concept of ”speech community”, which foregrounds shared communication practises, has been particularly useful for many of us studying online groups. Speech communities have destinctive paterns of language use, which enact and recreate a cultural ideology that underpins them (Philipsen, 1992)” (Baym, 2010: 77) Det er altså ikke det, de siger, men måden de siger det på. Shared identity er observeret i dataens tema ”dem vs os”. Mængden af data er dog begrænset til at der er tale om ros og/eller stolthed omkring en bestemt gruppe, som man tilhører sympatisørerne af og ikke nødvendigvis parten, selvom det kan være tilfældet (eks. bilister, der roser bilister) men hvor dette er udtrykt således, at forfatteren føler sig som i en gruppe. Ligeledes, når der er tale om harme bliver der kun taget specifikt fat i bekendtgørelser af harme overfor en gruppe, som har en tydelig opponent, som man derfor må tilhøre (en forfatter, som ikke sympatiserer med den tidligere borgerlige regering er antageligvis venstreorienteret). Dette er kringlet i forhold til kodningen, som blev konstrueret før et Reseach Question blev færdiggjort, men så længe, der er opmærksomhed på ord som ”de”, ”os”, ”dem”, ”vores” etc. Interpersonal relationships har ikke været muligt at identificere ved kvalitativ diskursanalyse. Man kan læse, om to eller flere har mødt hinanden – der er ingen

møder beskrevne i data. Men man kan ud fra dette heller ikke kan konkludere, at brugerne ikke har mødt hinanden. Kap.3 Metode Dataindsamling Da dette forsøg begyndte i januar 2012, og da der kun tillades kommentarer til politiets egne opslag, har der kun været en begrænset mængde data; kommentarer. Derfor erkendtes det hurtigt at det ikke ville gavne analysen at håndtere siden med sampling, og derfor er der blevet set på alt, som var tilgængelig i perioden til d. 26 marts. Fremgangsmåden med online dataindsamling har både fordele og ulemper; da al data fra perioden er tilgængelig til analysen, er det højst usandsynligt at vigtig data bliver overset, men samtidigt giver dette også en stor mængde information, som ikke direkte kan bruges til besvarelse af research question. Før analysen blev der i fællesskab kodet data via open coding og focus coding (Bilag 5). Kodning I open coding processen blev hver enkel kommentar i data kodet og der blev set på hvilken slags adfærd hvilke mønstre, rent terminologisk, der gentog sig. Der var f.eks. en tendens til, at brugerne dannede alliancer med skarpt optrukne linjer. Ud fra disse forskellige adfærds-‐ og kommunikative mønstre formedes en række nøgleord som inkorporerede observationerne i dataen. Disse nøgleord blev derefter forbundet i et mindmap, hvor deres sammenhæng blev belyst. Ud fra dette mindmap begyndte en focused coding, hvori de forbundne nøgleord blev samlet under overordnede temaer, der beskrev de generelle konflikter, følelser og mønstre som var mest markante i dataen. Disse skabte overblik og inspiration til Reseach Question. Kap.4 Resultater af dataindsamling Af kodningens mange temaer blev dette punkt inspirationen til Reseach Question: ”Os og dem/polarisering/åbenlys harme/åbenlys ros” (Bilag 5). Dette tema er dannet af følgende punkter, der vises med eksempler fra data. I perioden

15. januar til 26 marts er der blevet observeret en meget aktiv deltagelse på siden. Der kan nemt opstå over 20 kommentarer i en tråd under et opslag. o Afstandtagen til andre/uenig: o Harme over enkeltpersoner: “du er nok den største musik downloader jeg har kendt jonas, så du skal enlig bare lukke røven der.” (Rønskov, Bilag 2: 70). En afstandtagen til enkeltpersoner som afstandtagen til en gruppe i befolkningen med en opponent knyttet til sig. I dette tilfælde, musikdownloadere vs. folk, som ikke downloader musik (ulovligt) o Harme over udlændinge -‐og lovgivning: ”kan ikke se at man skal have lov til at opholde sig ulovligt i landet og stjæle job fra de danske statsborger .. som bor her helt lovligt og betaler skat.....ud med møget...” (Petersen, Bilag 2: 29) o Harme over andre grupper: ”Kære bilister. Selvfølgelig skal cyklister have bøder, når de kører ad h. til. MEN HVAD MED JER SELV????. Det er ikke halvdelen af jer, der overholder fartgrænser og andre regler.” (Eriksson, Bilag 2: 22) o Stolthed som lovlydig borger §

Harme/frygt over for kriminelle

”Lad dem være bevæbnede med ret og pligt til at bruge våben,, når de kriminelle trapper op,,så skal de mærke konsekvenser!!” (Kristensen, Bilag 2: 38) ”(…) nu ture jeg ikke at gå den vej om aften mere da puha håber kvinden er ok men vi skal selvfølgelig nok holde øje om vi ser en mand der beskrives som det i skriver vi bor i kalargade.” (Sørensen, Bilag 2: 57) o Harme over unge mennesker ”men hvad så med de unge der kaster flasker og andet "godt" i hovederne på politiet.??? Skal de bare have lov til det?? Anarki og

8 kaos er tilsyneladende det eneste sprog de "unge" kender til (…)”(Petersen, Bilag 2: 75) o Ros/Ris til politikere ”(…)tak især til den tidligere regering som har vist handlekraft, selvom der er ting som knivlove osv, der rammer uskyldige” (Rosendal, Bilag 2: 14) ”Denne regering er til grin på alle punkter” (Krongaard, Bilag 2: 18)

Der er ikke et homogent og stærkt community blandt brugerne på Politiets facebookside baseret på Baym’s (2010) fem nøgleord for communities. Kap.5 Analyse Sense of space Sense of space (Baym, 2010) er til at finde på siden, men mest i det omfang, at brugerne metaforisk befinder sig ”på” facebook, og ikke specifikt ”på politiets side”: ”Den udøvende magt hører bestemt til her på facebook.” (Søgaard Bilag s. 58) Shared practice Shared practice (Baym, 2010) er svært at definere på denne side. Facebook er et SNS, som samler mange forskellige mennesker med forskellige måder at skrive på. Se forskellen på disse: ”det flot sådan skal landet da ledes så os borgere kan føles trygge!! OMG... hvor mange penge har der ikke været brugt på de 201 unge mennesker indtil nu som er spildt fordi de nu slipper for straf??” (Gynnerup, Bilag 2: 16) ”Det er da tåbeligt. Det må jo også koste en formue at rette alle it-‐systemer til, så de igen igen passer med 15 år. Alle de registrerede domme skal vel også fjernes fra kriminalregisteret. Men noget skal bevillingerne jo bruges til. Latterligt.” (Enevoldsen, Bilag 2: 17)

Budskabet i ovenstående er i begge tilfælde ”Det er spild af penge”, men de to brugere har vidt forskellige måder at udtrykke dette på. Gynnerup bruger slang (OMG), udråbstegn samt ukorrekt tegnsætning, mens Enevoldsen bruger et mere neutralt sprog og korrekt tegnsætning. Shared ressources and support Shared ressources and support (Baym, 2010) kan findes, men i mindre omfang og der er mere deling af resurser end emotionel støtte. Det er sjældent at se eksempler på respons som denne: ”Anne:

Så

det

her,

skal

kigge

http://www.blivpolitibetjent.dk/site/forsiden” (Brinck, Bilag 2: 65) Bidrag som denne er ikke tilstrækkeligt til at betragte facebooksidens brugere som en stærk homogen gruppe. Dels fordi denne slags er meget sjældent og brugerne ofte stiller spørgsmål, som ikke bliver besvaret af nogen dels fordi motivationen bag opslagene er for egen ”plejning” ifølge Baym (2010), som fortæller om Kollock (1999) som udtaler, at ”Helping others online may give people a sense of efficacy” (s. 86) og ikke fordi individerne føler et ansvar overfor gruppen. Baym differentierer mellem bonding og bridging fra Putnam (1995), når der er tale om social kapital – hvor bonding er kendetegnet ved et i forvejen etableret relation mellem mennesker og bridging kapital er en etablering af relation (s. 82). Ved facebooksider er det unødigt at tale om bridging kapital, da brugerne allerede har tætte relationer, ikke nødvendigvis med samme interesser eller meninger, men der kan være nogen, som kan bidrage med moralsk og emotionel støtte. Brugerne på siden har derfor allerede en høj grad af social kapital i baghånden – eller det antager de andre måske. Det kan være årsagen til, at der ikke bliver ”hjulpet” eller trøstet, når brugere fortæller om deres oplevelser og følelser omkring postens emne eller Politiet. Det eneste tilfælde af en stærk social support er fundet til en ”Morten Witthoff-‐Brandt” som fortæller, at han har det svært som fængselsbetjent:

”Du, dine kolegaer og Politiet har min største respekt, i burde bare have mange flere redskaber for Det virker lidt som om at jeres beføjelse, er som de var for 20 år siden, men der er desværre bare sket en udvikling i dk, hvor man bare ikke respekterer ordensmagten, og den bliver ikke bedre. Så dyb respekt herfra, og forsæt Det gode arbejde” (Andersen, Bilag 2: 39) Emotionel støtte er for modtageren ”the ability to turn to others for comfort and security during times of stress leading the person to feel that he or she is cared for by others” (Baym, 2010: 83) hvilket netop for individet må være en af motivationerne og fordelene ved at være i et community. Her får hr. Witthoff-‐ Brandt et skulderklap idet en anden giver udtryk for forståelse for hans situation og respekt for ham – samt hans kolleger og Politiet generelt. Udsagnet fra Andersen er det eneste af sin art og det kunne være fordi Witthoff-‐Brandt tilhører Politiet og derfor bliver en personificering af, hvad Andersen i virkeligheden har interesse for: Det er synd for Politiet, at de ikke har bedre beføjelser, da man ikke respekterer ordensmagten mere. Oftest ses denne støtte eller nærmere opbakning: ”Du har helt ret Helene” (Svalgaard, Bilag 2: 50) Dette er et tydeligt tegn på opbakning og støtte brugerne imellem – men ofte i en sammenhæng, hvor to grupper diskuterer et emne (eks. skal Politiet rette fokus mod cyklister eller bilister?), hvor en tilkendegivelse af, ”hvilken side man er på”, kan være ligeså meget et statement, som hvis man sagde noget. Dette retter fokus mod tema for problemet: Shared identity Dette kan sættes ved siden af metodeafsnittets forklaring af kodning og lægger i det store hele grundlag for undersøgelsen. Er der et ”os” blandt brugerne af Politiets Facebookside? Der er eksempler på brugere, der føler sig som en del af mange forskellige ting, alt fra ”Danskere” til ”cyklister”, men intet tyder på, at brugerne føler sig samlet under overskriften ”os på Politiets facebookside”. Det er virkelig få, som taler på vegne af gruppen:

”(…)Der ville køres hetz mod politiet og det er jo ikke meningen med denne side, vel? Vi må nøjes med at kommentere” (Jespersen, Bilag 2: 67) ”Godt at se politiet på Facebook. Velkommen. Vi skal nok holde jer i hånden -‐ og i ørerne, hvis det bliver nødvendigt.” (Hansen, Bilag 2: 80) De fleste taler om brugerne af siden i 3. person flertal, som sad de i en privat sammenhæng med Politiet og havde en samtale: ”Men hvis I gerne vil have "en livlig dialog" på jeres side, bør I så ikke åbne op for, at brugerne kan skrive spørgsmål til politiet direkte på jeres væg?” (Dahlqvist, Bilag 2: 83) Der er ligeledes ikke nogen rollefordeling blandt brugerne (local experts, answer people etc. (Baym, 2010: 86)). Der er ikke nogen, som har bestemte opgaver, de tager sig af. Kap.6 Afsluttende ord Vi ville finde ud af, om der er et community på Politiets facebookside, som kunne hjælpe Politiet med at fremstå som en åben, troværdig og professionel organisation. De fremstår allerede åbne ved at poste alle nyheder på siden – gode som dårlige – altså ved at være en åben organisation. Men oplevelsen af troværdighed og professionalisme kan afhænge af fortællinger om hver enkelt persons oplevelse af Politiet – en vurdering af hver enkelt betjent og ikke organisationen. Når Drotner (2011) fortæller, at ”den kulturelle diskurs (fra 1980’erne) tager afsæt i mediebegrebets symbolske dimension, idet fokus er på medierne som meningsdannende processer, der fungerer i menneskelige relationer, som de selv medvirker til at forme”(s.189) får vi fornemmelsen af, hvor meget information bider sig selv i halen, bliver omformuleret og tygget på og sendt videre i et uendeligt system af indflydelse på den enkelte ”læser”. Når Politiet

prøver at kontrollere, hvordan organisationen fremtræder i det (sociale) medie, sker det kun der, hvor de selv er talerør. Derefter kan andre reagere og sende meningsdannende stof på siden. Her har Politiet besluttet, til en vis grad, at betragte befolkningen som ”handlingsskabende og kreativ frem for uregerlig og konform” (Drotner, 2011: 190), da de har tilladt folk at bidrage til mediet. Hvis man betragter motivationen for deltagerne, kan informationen være usaglig, fordi demokratiet og den fornuftige interaktion ikke er i højsædet. Fordele for individet har i vores case været følelsen af at være til nytte, når man hjælper og følelsen af at komme ud med frustrationer eller begejstring -‐ i case manifesterer det, at der ikke er grobund for én homogen gruppe, men snarere mange subkulturer, fordi der på facebook er flere årsager til at ”synes godt om” Politiet. ”The mere existence of an interactive online forum is not community, and those who participate using one platform may comprise very different groups” (Baym, 2010 s. 74) Når der er fordele for individet finder vi i grunden en konsekvens for organisationen, og ifølge Baym (2010) for samfundet i den virkelige verden. Vi har observeret en mangel på førstnævnte motivation for at bidrage på siden, ”sense of efficacy” (Baym, 2010: 84), og en hovedbestanddel af tilkendegivelse af mening eller etablering af, hvor ens tilhørsforhold er i forhold til det givne emne ”sense of identity” (Baym, 2010). ”Repeated reading, however, shows that the discours is polarized and the comment thread serve more to solidify opinions and devide readers into camps than to faciliate a new middle ground” (Baym, 2010: 96) om Cambell og Kwaks forskning i interaktionen mellem læsere af avis, Lawrence Journal-‐World, på et online forum. Hvis man tager Politiets pressepolitik i betragtning (Bilag 4) og ser på, hvordan man kunne have ønsket sig en anden effekt af siden, er der altså ikke bare tale

om, at man er efterladt med ingen indflydelse Der kan opstå en negativ diskurs på siden, da brugerne klumper sig sammen i små kulturer og bevæger sig længere væk fra hinanden, da de bruger megen energi på at fremme sig selv og bekrige andre. De beskeder, der er mest værdiladet, får mest støtte i form af ”likes” mens de mere neutrale udtalelser får lidet opmærksomhed fra andre brugere: Udtalelse, der modtog 16 likes: ” Karina, kan du da ikke bare slå den ene hjernecelle til du har, dem der ikke har tilladelse til at være her, skal bare UD.” (Christensen, Bilag: 29) Det er, i øjnene på en studerende, som har set fordele ved brugergenereret indhold på nettet, beundringsværdigt af Rigspolitiet at se brugere på nettet med de antropologiske briller på og give dem en mulighed for at bidrage til den udøvende magtenhed med forslag og fortællinger. Men som facebook er indrettet og efter analysegennemgangen er det anbefalet, at Politiet for fremtiden på dette medie udelukkende agerer talerør. De bør tage fordelene, der er, sharing etc. og gå et skridt tilbage fra det antropologiske menneskesyn og finde inspiration ved det æstetiske menneskesyns tanker om, at en befolkning uden kontrol ikke har muligheder for at blive kultiveret. Altså tilbyde folk den service at vide nøjagtig hvad Politiet er og hvad organisationen står for. Litteratur: Drotner, K. 2011. Mediernes Meidehistorie. In: Mediehistorier. Frederiksberg: Samfundslitteratur, pp. 163-‐192. Baym, N. K. 2010, Communities and Networks. In: Personal Connections in the Digital Age. Cambridge, UK: Polity Press, pp. 52-‐87 Bilag på CD:

Bilag 1: Politiets retningslinjer for facebooksiden. Screenprint fra: https://www.facebook.com/politi/app_309458012431920 Bilag 2: Indsamlet data Bilag 3: Artikel: ”Fuld udrykning på Facebook” af Kommunikationschef for Rigspolitiet

Jens

Gregersen.

Download

fra:

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/politiet-‐paa-‐facebook Bilag

Politiets

pressepolitik.

Download

http://www.politi.dk/da/ompolitiet/virksomhedenpolitiet/Strategi/ Bilag 5: Kodebog

fra: