Street Art Blogging

1. Indholdsfortegnelse

s.1

2. Abstract, keywords og gruppeforhold

s.2

3. Indledning og problemformulering

s.3

4. Metode og teori

s.4-­‐5

5. Præsentation af felt

s.5-­‐7

6. Analyse

s.7-­‐13

7. Streetheart 2.0

s.13-­‐14

8. Literaturliste

s.15

9. Bilag

s.15

1

2. Abstract The study examines the blogging media. The case is a street art blog: Streetheart.dk.

It studies the differences between experiencing street art in public and watching it at a web page. It’s covering the characteristics for Web 2.0 and tries to find a way to combine this software knowledge and the communication behind street art to find a way to show street art in blogging and keep as much possible.

Keywords Graffiti, streetart, blogging, Web 2.0, media, experience, collective intelligence.

Gruppeforhold: Anne-Marie Vang:

avpo@itu.dk

Astrid Birkedal:

abir@itu.dk

Vibeke Thorhauge Stephensen:

vths@itu.dk

2

3. Indledning Streetart. Den meget sagnomspundne, frit udtrykte kunstart, som lever i sin anonymitet findes på nettet. I det felt kunne min gruppe godt finde interessante knudepunkter, mente vi. Streetart bliver debatteret tit, men mest om, hvorvidt det er godt eller skidt for samfundet. Vi tog udgangspunkt i hjemmesiden streetheart.dk med en anden indgangsvinkel. Denne opgave bliver en stor del af vejen delt op i to

for senere at samles i en komparativ analyse. Med Thorlacius (2004) og hendes kommunikationsmodel i hånden vil jeg kortlægge kommunikationen hos henholdsvis streetheart.dk og streetart i brudstykker. Jeg kommer frem til, hvad jeg skal ”putte i boksene” ved kvalitative interviews. I Meyrowitz’ tekst har jeg taget stilling og fundet belæg for min analyse ved hans afsnit om forskning i medier som miljøer (1997, p.63) da jeg vælger at sammenligne de to miljøer hos streetheart.dk og streetart. I min komparative analyse, bruges en del teori til at pin pointe, hvilke variabler, man kan ændre på. Først en udredelse af henholdsvis streetart, Web 2.0/blogging generelt og streetheart.dk. Derefter en komparativ analyse og endeligt vil jeg komme med et bud på, hvad bloggen kunne ændres til at være.

Problemformulering Hvad er forskellen mellem at se streetart på gaden og se det på streetheart.dk og hvordan ville man kunne mindske forskellen på de to miljøer med web 2.0?

3

4. Metode og teori 4.1 Metode Thorlacius’ model (2004 p.81):

Vi interviewede tre gadekunstnere (bilag: SA1, SA2, SA3) og de to bloggere hos streetheart.dk Christina Bennetzen og Søs Uldall-­‐Ekman (bilag: Streetheart). ”Individual and Group Interviewing” (Gaskell, 2000) har været et værktøj for indsamlingen af empirien. I gruppen skrev vi spørgsmålene ud fra Gaskells; 1: Inviting descriptions, 2: And taking things further, 3: eliciting contextual information, 4: projective, testing your hypotheses, 5: from specefic to general and vice versa, 6: taking a naive position, 7: final thoughts. (2000, p.52-­‐53). Christensen (Aalborg Universitet n.d) har lavet en udførlig guide for webanalyse, som bliver brugt til at analysere streetheart.dk. Jakobson’s kommunikationsmodel (2002, p.22), som Thorlacius’ model (2004 p.81) udspringer fra bliver brugt i den komparative analyse.

4

4.2 Teori Meyrowitz’s tekst om medieanalysens tre paradigmer (1997) udgør en stor del af teorien bag at sammenligne de to medier:

”Når alt kommer til alt studerer man implicit det, der er unikt for henholdsvis TV og trykte medier, når man studerer indholdet i TV billeder eller indholdet i en avisartikel.

Ligeledes vil en analyse af virkningerne af mikrofoners opsamlingsmønstre på det resulterende ”lydlandskab” i en lydoptagelse (…) klart beskæftige sig med variabler, som ikke eksisterer i mange andre medier eller i virkelighedens interaktioner.” (1997 p.64).

I diskussionsdelen og som beskrivelse af blogging bruger jeg Tim O’Reilly’s tekst ”What Is Web 2.0?” (2007). Den er god til at beskrive, hvad blogging indebærer i forhold til interaktion med modtager i kommunikationsmodellen (Thorlacius, 2004 p.82). Til dette vil jeg inddrage sektioner fra ”Blogging Practices” (Schmidt, 2007) som fortæller om tre ”rules” om blogging og udgivelse, som jeg vil bruge specifikt på streetheart.dk, hvor O’Reilly’s tekst vil føre opgaven op på makroplan. Om streetart tager jeg fat i Hughes (2009) og hendes tekst om, hvordan man forstår streetart. Der er forskellige svar på, hvad formålet er med mediet, som kan understøtte min gruppes data. Sidste tekst er ”the Screen on the Street” af Quintero, som blandt andet siger ”In turn, it organizes space and turns street wall data and structure into a flâneur-­‐user experience” og forklarer, at der finder kommunikation sted og som beskriver gadekunstneren som ”the writer” og finder en gennemgående lighed mellem kunsten og det, han nævner som ”The computerization of culture” ved stilistiske træk (2007).

5 Præsentation af felt 5.1 Streetart Om gadekunst skriver Hughes (2009): ”Graffiti art has historically been viewed as a form of vandalism, a curious enigma, and a menace to society. (…) providing a voice to the disenfranchised, anti-­‐authoritarian rebels seeking an identity to be

5

seen, felt, and heard by all.” (p. 1). Hun redegør for, at kunsten er delt i to: Graffiti og Streetart. Om streetart fortæller hun: ”Close cousin and successor to the graffiti revolution, street art has a foothold into contemporary, mainstream urban culture, yet still maintains its roots in graffiti art, with influences that are unmistakable.” (p.1). Om streetart fortæller SA1: ”Jeg ser bare betegnelsen for streetart som noget kunst, der er udenfor…” (bilag1, SA1 p.8). Altså kunst, der er i det offentlige rum. Om gadekunst siger SA2: ”Det adskiller sig jo i høj grad (fra konventionel kunst) (…)… der er ingen censur overhovedet. Man kan virkelig tillade sig alt i forhold til, hvad man har lyst til at kommunikere og hvad man har lyst til at udtrykke og det gir i hvert fald mig en enorm frihed til, at jeg kan gøre præcis det jeg gerne vil og fortælle det jeg gerne vil” (bilag2, SA2 2011 p. 2). Alle tre interviewede gadekunstnere sagde, at gadekunsten i har en autensitet i sig.

5.2 Web 2.0 og Blogging Schmidt beskriver blogging således: ”Weblogs, or ‘‘blogs,’’ are frequently updated websites where content (….) is posted on a regular basis and displayed in reverse chronological order. Readers often have the option to comment on any individual posting, which is identified by a unique URL. Through such comments and references to other online sources in the postings, as well as through links to favorite blogs in the sidebar (the ‘‘blogroll’’), blogs form a clustered network of interconnected texts: the ‘‘blogosphere.’’” (Schmidt, 2007 p.1409). Han fortsætter at der er er tale om to slags software: Blog service og ”pakker” som LiveJurnal og blogger.com, som er nemme at sætte op på få minutter selv for begyndere, og så er der Blog Scribt Packages som MovableType og Wordpress som på den anden side kan blive installeret på bloggerens egen server. Disse kræver en vist mænge teknisk ekspertise, men man har mere kontrol over udseende og data. (Schmidt, 2007 p.1417).

”One of the most touted features of the Web 2.0 era” siger O’Reilly (2007 p.24) og er positiv omkring Web 2.0 æraen i sin tekst. Han har følgende syv principper, som danner definitionen på, hvad Web 2.0 indebærer: 1. services, not packaged software, with cost-­‐effective scalability

6

2. control over unique, hard-­‐to-­‐recreate data sources that get richer as more people use them, 3. trusting users as co-­‐developers, 4. harnessing collective intelligence, 5. leveraging the long tail through customer self-­‐service, 6. software above the level of a single device, 7. lightweight user interfaces, development models, AND business models.

(O’Reilly, 2007 p.37-­‐38) Han sætter rammerne for en slags måde at bruge internettet, så formen ikke er fastsat på forhånd, da man sætter sin lid til nem responds og sharing mellem brugere, så platformen repræsenterer en kollektiv intelligens.

6. Analyse 6.1 Webanalyse: Streetheart.dk På baggrund af Christensens (Aalborg Universitet n.d.) analysemodel for hjemmesider vil jeg kortlægge det relevante Streetheart. Analysen er lavet fra www.streetheart.dk fra Google Chrome browser d.03.11.11.

Ved gridstrukturen ses en header med logo og navn. Logoet er eneste grafikelement og skiller sig ud som hjemknap og er relativt stort. Det er placeret til venstre og er det første, jeg ser. Der er tale om en meget tydelig afsender.

Uanset, hvor du befinder dig er logoet altid til stede. Kontaktinformation er placeret i left sidebar. Det skal dog siges, at i skriftstørrelsen i left sidebar ligger nederst i hyperteksthierarkiet og ses mest i footeren. Jeg får indtrykket af, at det er nemt at læse om, hvem der står bag siden og kontakte disse. Man manøvrerer rundt på forsiden mellem seks rækker og tre kolonner af sorte bokse. Den øverste række viser dagens billede, nyeste video og nyeste artikel, mens de fem andre rækker viser de fem sidste af disse. Det viser mig løbende aktivitet og er en tydelig blog-­‐karakteristik (Schmidt, 2007 p.1409). Om usability er siden nem at finde rundt i. Når man undersøger Web 2.0 aspekterne på siden finder man mulighed for at bidrage til kollektiv intelligens (O’Reilly, 2007 p.22) ved at sende fotografier til pigerne via mail. Der er ingen egentlig ”nem” software, som

7

understøtter dette som f.eks at kunne sende noget direkte fra din facebook profil eller Flickr. Disse mails bliver filtreret igennem ledelsen. Du kan kommentere anonymt på alle posts, men med lidt besvær, da bloggen prøver sig at sikre sig mod spam. Som sidste kommentar er, at hvis man tager O’Reillys syv principper for karakteristika af Web 2.0 genren (O’Reilly, 2007 p. 37-­‐38) op mod streetheart.dk, er sammenfaldet ikke entydigt.

Schmidt fortæller om tre procedurer omkring publikation af indhold (2007 p.

1411). Denne blog passer på hans beskrivelse af ”Publication Rules”: ”These rules refer mainly to the blogger as the author of content who has to decide which topics to feature in his or her own blog, how to present the content (…), and how to design the blog in general. Differences in software might influence these decisions, because hosting platforms usually provide some standard templates, while standalone software gives users more flexibility and control over the appearance.”. Om software siger pigerne bag streetheart, at den er håndkodet (streetheart, 2011 p.

22) og at de har været med i hele designprocessen.

6.2 Kommunikationsanalyse af streetart Om streetart’s kommunikation siger SA3, at den fortæller om et sundt samfund, som har overskud til at lave den slags (bilag3, SA3, 2011 p. 5) og SA1: ”(…)det er for at skabe noget større indhold i folks dagligdag.(…). Give folk nogle positive indhold i dagligdagen ik’. Så ”lighten up” ja. Men altså, det kommunikerer meget med folk. Vi prøver at få dem til at undre sig om hvad det hele er.” (bilag1, SA1 p.

13). Her refererer han til, at der er mange forskellige genre streetart, men at kunsten fungerer som eyeopener for mennesker, som kommer forbi. Som sagt tidligere satte SA2 stor pris på ærligheden, fordi kunstneren er anonym (bilag2, SA2 2011 p. 2). Hun fortæller også, at hun ønsker at lave noget, som rusker op i folk og får dem ud af deres hverdag.

SA1 synes, at gadekunst er for alle og det er derfor, man ser den på gaden (bilag1, SA1 p.11). Han fortæller, at alle er værdige, men at han ikke forholder sig til dem, som ikke kan lide det. ”de har egentlig nogle grundlæggende problemer med det. De anerkender ikke andre folks udtryksformer” (bilag1, SA1 p.11). Om

8

modtageren siger han ”du rammer nogle andre folk, end du normalt almindeligvis ville gøre ved at lave ting på gaden. Der er folk, der ikke er bevidste om, hvad der sker.” (bilag1, SA1 p.11)

Med Jakobsons model (2002, p.22) ser vi indtil videre på de tre hoveddele i kommunikationen hvad angår streetart:

Medddelelse: Gadekunst/ wake up call

Afsender: Gadekunstner

Modtager: Alle, der går på gaden

6.3 Komparativ analyse For at sammenligne disse to medier tager jeg en ny model efter at have koblet de sidste elementer på Jakobsons model på begge medier:

Afsender: Gadekunstner

Kontekst: I forlængelse med byen interaktion Meddelelse: Gadekunst/ Wake up call Kanal: Hvor som helst på gaden Kode: gadekunstens karakteristika

Kontekst: I sammenhæng med internettets interaktion

Afsender: Streetheart.dk

Modtager: Alle, der går på gaden

Meddelelse: Gadekunst/ Wake up call

Modtager: Alle, der besøger/kender siden

Kanal: Internettet/ blog

Kode: Personlig, uformel tekst og fotogradier af kunsten

Oplevelsen på nettet skal være så lidt ændret som muligt i forhold til gaden.

Bloggerne tager selv billeder og sørger for at få gadebilledet med, så folk kommer tættere på oplevelsen af at se på gadekunst (Bilag: Streetheart p.17).

Konteksten og kanalen hos de to medier er selvfølgelig forskellig fra hinanden.

Kommunikation på internettet ses på Thorlacius’ model i en udvidet version:

9

Modellen er bygget op ud fra interview med bloggerne (bilag: streetheart) om produktet, afsender om den implicitte modtager. Min webanalyse dækker kontekst, produkt, medie og kode (Riber, Aalborg Universitet). Om den faktiske modtager har jeg taget gadekunstnernes mening om siden i brug (bilag: SA1, SA2 og SA3). Især SA1 sagde noget meget interessant om sidens målgruppe: ”Jeg kunne godt tænke mig noget til uforstående, altså ”hvad er streetart?”. For som uforstående ville jeg være i tvivl.” (bilag1, SA1 p. 19) og ”Det er måske lidt indforstået. Det er lavet lidt til os, der kender hinanden. (…) Men den er lavet for os, der interesserer os og ved, hvad det er.” (bilag1, SA1 p. 20). Jeg har prøvet at søge efter ”streetart København” på google – uden resultat for streetheart.dk. Så man skal kende streetheart som sideløbende begreb, før man finder siden. Det er en forskel fra virkeligheden, hvor alle kan støde på gadekunsten. Af selvfølgelige forskelle ses kanal og kode på sammenligningen. ”Det er nogle tøser som har fundet på det her” (bilag3, SA3 p. 8) udtaler kunstneren så snart han ser siden. Det er heller ikke uovervejet, at den ser sådan ud: ”Det er en meget feminin side, og det er også det vi viser.” (bilag: Streetheart p.

8). Det er også derfor, jeg har haft svært ved at se forskel på implicit og faktisk afsender i Thorlaciusmodellen (Thorlacius, 2004 p. 81). Det var forbløffende, hvor meget, der er gennemtænkt hos bloggerne og det var spændende at høre om deres overvejelser over kommunikationen og streetheart.dk’s funktioner. Det besværliggør selvfølgelig diskussionsprocessen, for spørgsmålet er: Er der noget galt?

10

Ikke nødvendigvis. Streetheart.dk ligger på den første af Thorlacius’ fem kommunikationsfunktioner: Den transmitterende ikke-­‐interaktive funktion (2004, p.87). Man kender dem, som kommer med informationen, og man ved, at det er blevet redigeret og filtreret fra afsenders side. ”(…) jeg synes den måde man egentlig skal opleve det på er ved selv at opdage det ude på gaden.” (bilag2, SA2 p. 6). Alle interviewede gør opmærksomme på, at overraskelseselementet udgør en stor del af oplevelsen ved gadekunst og især, at det adskiller gadekunsten fra kontroversiel kunst, som man normalt opsøger på gallerier. Allerede dér er en variabel at se på: Billedgalleriet på streetart.dk går under hyperlinket ”Galleri”, hvilket kan ændre på den referentielle kontekst, nemlig at vi skal på galleri, aktivt. Mit første forslag lyder derfor, at konteksten kan ændres ved at ændre teksten til eksempelvis ”Gå på opdagelse” eller ”udforsk”. Hjertelogoet bør man, i tilfældet af, at man vil mindske en tydelig kontekst forskellig fra gaden, overveje. Man bevarer det billedlige element men mikser det med gadens interaktion: Placer hjertelogoet i et gadeskilt eller udskift det røde i et lyskryds-­‐skilt med hjertet. Med flash/HTML5 ville man kunne få lampen til at blinke umiddelbart ude af takt, så man skaber en mindre statisk følelse af siden. Kunne man ændre på sidens udseende alt efter, hvilken tid på døgnet det var (lys til mørk og tilbage) eller skulle vejret i København ses? Regn på gaden og det regner på bloggen. Så har vi allerede prøvet at ændre de referentielle funktioner for siden fra statisk til flydende. På den måde vil vi undgå det tydelige Corporate Design (Thorlacius, 2004 p.95).

Den intertekstuelle funktion: Internettets interaktion med dets ”blogophere”: Jeg ville umiddelbart først foreslå en konativ funktion (Thorlacius, 2004 p.87): En knap, som foreslår læseren at se streetheart.dk i fuldskærm, så vi lader den formale æstetiske funktioner stå over den uudsigelige æstetiske oplevelse (Thorlacius, 2004 p. 91), der ligger i en browsers udseende:

Der er en konflikt i forhold til afsender og tydeligheden af denne. Bloggerne tjener deres penge på rundvisninger i byen, så de skal være tydelige. Det ses ved

11

webanalysen, at kontaktoplysninger er vigtige. Jeg ville ændre hyperteksten med et neonskilt, som stadig er tydeligt, men stemmer overens med, hvad man finder i byen. ”Men samtidig så har vi været meget aktive på Facebook. Og har faktisk lagt næsten alle vores arbejdstimer i at linke imellem hjemmesiden og Facebook, og sørge for at debatten foregik på Facebook i stedet for. Og det synes jeg, at vi har haft en ret god succes med.” (bilag, Streetheart p.6) siger pigerne om at være på facebook. Jeg vil foreslå, at pigerne oploader, hvad de godt kan lide og skriver uformelt hvorfor osv. på deres facebookside udelukkende. Dér kan de fungere som eksperter, dem som man skal købe en rundtur af og dem, hvis ”blog”, man følger. ”(…) der er ikke nogen ting der skal forklares og der er ikke noget der skal diskuteres på nogen måde (…)” (bilag3, SA3, p. 9) siger en kunstner om, at man kan tilføje kommentarer. I forhold til gadekunst er jeg på sin vis enig.

Kommentarfeltet kan forbedres i den referentielle funktion. Kommentarfelter på gaden findes ikke og dog: ”Der er en der laver én ting og så kommer der en hen og klistrer noget op, sprayer eller putter et klistermærke op så de snakker sammen, og så udarter der sig i en form for samtale. Men det er sjældent jeg ser gamle damer, der kommer og så begynder at skrive på ting. Det burde man få dem til at gøre.” (bilag1, SA1 p.13). Her er der tale om noget, der minder om ét af punkterne på O’Reillys liste over Web 2.0 karakteristika (O’Reilly, 2007 p. 37-­‐38). Sætte sin lid på collective intelligence: Kunne man forestille sig, at folk skulle, i stedet for at gribe til tasterne gribe til en spraydåse, en tusch på den virtuelle gade Streeheart? Interaktionen mellem læser minder om gadens, og pludselig bliver den implicitte afsender mere kunstnere og publikum. Den faktiske afsender er til gengæld tydeligere. Dette kræver dog af pigerne, at de tager punkt tre på O’Reillys liste i brug (O’Reilly 2007 p. 37) og begynder at se streetheart som en potentiel database for streetart. Det gode ved dette er, at der for kunstnerne ikke findes en ophavsret på gadekunst. Alle tre kunstnere er enige om, at de ikke ejer kunsten, så snart de har sat det op i gadebilledet. ”The open nature of the Web as a medium (…) means that Web sites never have to

12

be complete; and they rarely are. They always grow.” (Quintero, 2007 p.7) ”Men altså vi ligger ikke særlig mange billeder af graffiti op på vores blog fordi vi ikke rigtig føler at vi er del af miljøet og så derfor synes vi ikke rigtig at det giver mening at det er os der gør det” siger bloggerne (bilag: Streetheart p.2) og ”jeg ved ikke hvad jeg får ud af dem, men der mangler noget, det er ikke bredt nok endnu.” siger graffiti kunstneren (bilag3, SA3 p.7). Det er et spørgsmål om, hvad bloggen Streetheart skal være. Jeg vil gerne foreslå, at alle kan bidrage med, hvad de synes er smukt, så målgruppen bliver bredere i takt med at indholdet dækker et større antal genrer indenfor gadekunst.

Bloggerne oplever, at folk ikke får gaden med på fotografiet. De kunne eventuelt selv placere det der. Træer i forgrunden og mennesker, som går frem og tilbage kan tilføjes. De skal være travle og uopmærksomme, så læseren føler at han/hun står alene og betragter kunsten. Det kunne være endnu bedre, hvis læserne var i stand til at manøvrere rundt mellem artefakterne. Streetheart har i forvejen en samling gallerier opdelt efter områder i København: Amager, Vesterbro, Nørrebro, indre by osv. Hvilket stemmer overens med en gåtur i København.

7. Streetheart.dk 2.0 Forestil dig en side, som er en væg. Du ser en række gadeskilte med områdenavne på. Du vælger Vesterbro. Du suser sidelæns til den del af væggen, der repræsenterer bydelen. Pigerne har optaget lyd fra området og fundet nogle karakteristika fra Vesterbro og placeret det dér. Det kan være en træsort eller et bestemt ”klenodie”. Det er en smuk solskinsdag og fuglene synger. Folk går frem og tilbage og du må enten med piletasterne på dit tastatur eller med din cursor gå til højre eller venstre. Hvis du får øje på noget, som overrasker dig, så trykker du på det med cursoren og siden viser din gang til et mere close-­‐up fotografi af stykket, som en anonym bruger har sat op med en brugervenlig software. ”Got Milk?” står med fede bogstaver på væggen og du tager en dåse op for at skrive ”no, got brains?”. Du står lidt og betragter værket og beslutter dig for at dele dit bidrag til facebook, hvor du også bliver fan af Streetheart og følger med i, hvad de to bloggere finder. I morgen vil du måske på din vej til hovedbanegården finde

13

værket. ”Mon jeg skulle tage og kigge på rundturen?” tænker du for dig selv.

Streetheart.dk 2.0’s kommunikationsmodel kunne med disse værktøjer og ændring af variabler se således ud og bloggen kunne udvide sig til at være en forlængelse af gaden eller en gade i sig selv:

14

9. Litteraturliste Website analyse – trin for trin procedure:. Udgivet af Jørgen Riber Christensen.

Internetadresse: http://www.hum.aau.dk/~riber/Websiteanalyse.htm -­‐ Besøgt d. 03.11.2011 Gaskell, George. 2000 Individual and group interviewing, s. 38-­‐56 Hughes, Melissa: Street Art and Graffiti Art: Developing an Understanding. 2009

Schmidt, Jan: Blogging Practices: An Analytical Framework. 2007, s. 1409-­‐1427 Quintero, Noelia: The Screen on the Street: Convergence and Agonic Coincidences between Graffiti and New Media Objects 2007 O\'Reilly, Tim: What is Web 2.0: Design Patterns and Business Models for the Next Generation of Software, 2007, s.17-­‐37 Meyrowitz, Joshua: Tre Paradigmer i Medieforskningen , 1997, s.56-­‐69 Thorlacius, Lisbeth: Visuel Kommunikation på WWW, 2004, s.79-­‐100

10. Bilag bilag1: Interview med SA1 bilag2: Interview med SA2 bilag3: Interview med SA3 streetheart: interview med bloggerne

15