![](https://assets.isu.pub/document-structure/210202162155-8e6af7a29586a285bf4ceecb5ecacfb9/v1/3f37ae77e1e647706770156d54107cd6.jpg?width=720&quality=85%2C50)
2 minute read
STÆRK MEDICIN HÆMMER HANDICAPGRAD
Stærk sclerosemedicin
påvirker graden af handicap
Stærk medicin fra begyndelsen. Den kurs er flere neurologer begyndt at følge. Forskning peger nemlig på, at det forsinker eller bremser udviklingen af handicap bedst.
Behandler vi sclerose på den rigtige måde i dag, eller bør vi skrue op for brugen af de mere effektive behandlinger?” lyder det fra læge og forsker Mathias Buron.
Det spørgsmål er et, der livligt bliver diskuteret blandt eksperter fra hele verden, og som nogle klinikere allerede har taget stilling til, selvom der ikke findes meget forskning i, hvad der egentlig er bedst for patienten. ”Vi ser en tendens til, at sygdomsaktiviteten er mest aktiv, lige før og kort efter at man får diagnosen sclerose. Derfor oplever vi også, at flere og flere klinikere starter nye patienter op på højeffektiv medicin fra start, hvis de har en meget høj sygdomsaktivitet. Men der mangler stadig konkrete data på, hvad der er bedst,” konstaterer Mathias Buron.
Derfor begyndte han selv at forske i netop dét.
Risikoer
Til daglig arbejder Mathias Buron på Det Danske Scleroseregister, som han også brugte til at finde ud af, hvor meget sygdom de forskellige typer af behandling kan forhindre.
Mathias Buron
”Jeg undersøgte, om der var forskel på risikoen for at få attakker, i forhold til om man fik en moderat eller højeffektiv behandling mod sin sclerose. Og så fulgte jeg med i, hvordan det gik med udviklingen af funktionstab, som nogle også kender som EDSS-skalaen,” fortæller han.
Mathias Buron observerede omkring 400 patienter i scleroseregistret, fra den dag de startede op i behandling og helt op til seks år senere. Patienterne lignede alle hinanden i alder, sygdomsaktivitet og handicapgrad, men halvdelen
[Sygdomsaktivitet]
ved sclerose er, når der opstår aktivitet og forandringer i sygdommen. Det kan være nye attakker eller forandringer i hjernen. w Se hele vores ordbog på www.scleroseforeningen.dk/
scleroseordbog
![](https://assets.isu.pub/document-structure/210202162155-8e6af7a29586a285bf4ceecb5ecacfb9/v1/9edffa9e468207400a2f308d9009166c.jpg?width=720&quality=85%2C50)
af dem var i en moderat 1.-linjebehandling, mens de resterende fik en højeffektiv 2.-linjebehandling. ”Resultaterne viser, at der er relativt stor forskel, alt efter hvilken type behandling patienterne startede på,” afslører forskeren.
Dobbelt op
”Efter at jeg havde fulgt dem i tre til fire år, havde 16 procent af de patienter, der fik en højeffektiv behandling, oplevet en forværring i handicapudviklingen. I den anden gruppe havde 30 procent oplevet forværring, efter at behandlingen var sat i gang. Det er altså lige omkring dobbelt så mange,” røber Mathias Buron.
Og også attakkerne viste sig at opstå hyppigere ved de mildere medicinbehandlinger.
”Her var det 52 procent af patienterne i en moderat behandling, der havde fået mindst et attak i løbet af de første to år efter behandlingens opstart. Det tal lyder på 31 procent blandt dem, der var startet direkte op på en højeffektiv medicin,” deler forskeren, inden han pointerer:
”Alle patienterne i mit studie er yngre og har en høj sygdomsaktivitet. Det ser ud til, at de højeffektive behandlinger rent faktisk kan være gavnlige for dem rent effektmæssigt. Men det er vigtigt at huske på, at resultaterne kan se helt anderledes ud blandt andre patientgrupper med sclerose.”
procent af dem med sclerose, som var i behandling med mindre kraftig sclerosemedicin, oplevede forværring i udviklingen af handicap. Det gjaldt kun 15 procent af dem, som var i behandling med stærkere sclerosemedicin.