MIG OG MIT ÅNDEHUL

Marianne har fået kronisk stress, men fisketure giver hende energi.

HVEM? HVAD? HVOR?

Marianne Skou Birkmose er gift med Henrik, der har sclerose. For at tanke energi tager Marianne på fisketure. Put'n'take-søer i Jylland og på Fyn.

Efter en sygemelding med stress opdagede Marianne Skou Birkmose, at fiskeri kan noget helt særligt. Nemlig tilbyde et frirum, hvor hun tanker energi til at tage de ekstra opgaver på sig i familien.

For tre år siden er 37-årige Marianne Skou Birkmose endnu en gang inde hos sin mindste søn for at trøste om natten. På vej tilbage glider hun ned på køkkengulvet i familiens hus i Horsens, og pludselig er alt mørkt omkring hende, og tavshed sænker sig rundt om hende. De to sanser er helt væk. ”Jeg nev mig selv i armen igen og igen, fordi jeg ikke kunne forstå, hvad der skete. Det var meget skræmmende at miste sine sanser på den måde.”

Efterfølgende blev Marianne sygemeldt med svær stress. En diagnose, som nu er blevet kronisk, men som Marianne kan tackle i hverdagen – blandt andet igennem samtaler med Scleroseforeningens psykologer. Hun har lært meget om, hvad hun kan klare, og ikke mindst hvordan hun finder overskud og energi til at tage de ekstra opgaver i familien. ”Jeg har faret rundt for at gøre andre glade og glemt mig selv i det. Jeg er i en proces nu, hvor jeg er ved at lære at passe på mig selv.”

Mariannes mand, Henrik, har haft sclerose i alle de 15 år, ægteparret har været sammen. Henrik husker ikke så godt, og han mister nemt overblikket og bliver træt. Derudover går han ikke helt så godt på grund af dropfod. ”Han er ikke med i hverdagen på samme måde som før. Der skal ikke meget til, før han bliver træt

og frustreret. Han løber hurtigt tør for kræfterne, så han kan ikke alt det, han gerne vil og drømmer om.”

Derfor er det Marianne, der har en stor del af overblikket over deres tre sønners fritidsaktiviteter og skolearbejde, at gøre drengene klar til børnehave og skole hver dag og sørge for planlægning, madlavning og så videre.

Derudover arbejder Marianne på fuld tid som teknisk assistent, og hun er næstformand i Scleroseforeningens lokalforening, deltager ved Delegeretmøde og er med til at arrangere Camp Pårørende.

Og egentlig havde hun ikke fisket før, men fik mod på det for halvandet år siden, da hun tog de to ældste drenge med ud for at fiske. Nu kan Marianne slet ikke undvære sine fisketure. Hun tager af sted, så ofte som hun kan, cirka 1-2 gange om måneden, og hun kan mærke, at hun er blevet gladere og en mor og hustru, der er til stede på en helt anden måde. ”Her skal jeg ikke tænke på andre, og jeg kan selv bestemme, hvor aktiv jeg er. Ingen råber ‘moar, moaaar’ eller kalder ‘Marianne?’ Her kan jeg bare nyde roen og naturen, duftene, vinden mod huden. Det er meditativt!”

Alligevel hvisker den dårlige samvittighed også i Mariannes øre. ”Jeg tænker, at jeg burde være derhjemme og ordne det og det, for så skal jeg ikke gøre det senere, eller for eksempel lade Henrik slappe lidt af. Men det er ligesom analogien med flyet: Jeg er nødt til at tage masken på selv først og passe på mig selv, før jeg kan være noget for Henrik og børnene”.

Fiskeriet giver hende ikke alene

Marianne tager af sted på fisketure så ofte som muligt. Oftest i put’n’takesøer i Jylland eller på Fyn.

Jeg er nødt til at passe på mig selv, før jeg kan være noget for Henrik og børnene.

w Du kan læse mere om Marianne Skou Birkmose her:

www.scleroseforeningen.dk/ MarianneBirkmose

mere energi og naturoplevelser, det har også givet hende et skønt fællesskab af kvinder, der også fisker. Marianne er nemlig blevet medlem af Pink Ladies Fiskerne, en fiskeklub for kvinder, der mødes omkring deres passion for fiskeriet. ”Jeg har endda vundet en medalje for den største fisk. Det er bare skønt!”

Har du kommentarer til artiklen? Skriv til lpa@scleroseforeningen.dk