Selvevaluering og opfølgningsplan 2023-2024

Selvevaluering og opfølgningsplan

2023-2024

- I forlængelse af system til kvalitetssikring, resultatvurdering og evaluering

Selvevaluering

Indledning

Denne selvevaluering og opfølgningsplan for skoleåret 2023-2024 tager udgangspunkt i beskrivelserne i skolens System til kvalitetssikring, resultatvurdering og evaluering. Heri fremgår følgende om selvevaluering og opfølgningsplan:

Skolens selvevaluering følger op på evaluérbare dele af skolens kvalitetssikringssystem. Der fokuseres på nedenstående områder:

• Elevtrivsel

• Undervisningsevaluering

• Evaluering af særlige indsatsområder

• Eksamensresultater

• Overgangsfrekvens.

Ledelsen udarbejder et udkast til indhold inkl. empiri til hvert område, og det drøftes i relevante udvalg, hvilke konklusioner empirien i hvert af områderne leder frem til. Konklusionerne danner udgangspunkt for opfølgningsplanen, der præsenteres for elevrådet og PR. Bestyrelsen præsenteres for en endelig version af selvevalueringen, som de enten tilslutter sig eller opfordrer til justeringer af.

Flere steder i selvevalueringer foretages benchmarking med sammenlignelige skoler. Der er alle steder tale om dataudtræk tilgængeligt for alle via BUVM’s databaser.

Elevtrivsel og elevfastholdelse

Indhold

Kvalitetsmålene på dette område lyder således:

• Samtlige elever, der i handling eller ord viser tegn på mistrivsel i en klasse, tilbydes samtale med en studievejleder og følges løbende

• Elever, der afslutter deres uddannelse på Sct. Knuds Gymnasium i utide, hjælpes så vidt muligt videre til en anden uddannelse, jf. skolens tilslutning til Garantiskolen på Fyn. Ingen elever udmeldes i utide uden en anden uddannelsesplan, medmindre UU og/eller SSP i Odense er orienteret

• Sct. Knuds Gymnasium skal i den nationale elevtrivselsmåling ligge i den bedste 1/3 i forhold til landsresultatet. Dette ud fra en betragtning om, at skolens elevgrundlag (inkl. socioøkonomiske referencer) bør føre til et sådant mål.

Empiri & resultater

Der har været afviklet pulsmålinger i alle klasser, og hvis der i disse målinger har været tegn på mistrivsel, har studievejlederen igangsat et forløb med den pågældende elev. Det samme er tilfældet, hvis eleverne selv har henvendt sig i studievejledningen, eller hvis der har været indirekte tegn på mistrivsel, f.eks. i form af højt fravær.

Skolen har sikret sig, at alle udmeldte elever er blevet overleveret til andre dele af systemet. Nogle gange har der været tale om en overflytning til en anden ungdomsuddannelse med det samme. Har der været tale om en udmeldelse midt i skoleåret, hvor eleven ønsker at starte en ny uddannelse på et senere tidspunkt, har studievejlederen været brobygger til studievejledningen på denne institution, så der er lavet aftaler og udvekslet kontaktoplysninger.

Den nationale trivselsmåling blev afviklet på alle landets gymnasier i december 2023. Der er tale om en obligatorisk evaluering, som afvikles med udgangspunkt i en fast spørgeramme.

I forhold til landsresultatet ligger Sct. Knuds Gymnasium helt i top. Samtlige spørgsmål i undersøgelsen kategoriseres under én af fem overordnede indikatorer. På tværs af indikatorerne er Sct. Knuds Gymnasium placeret på en fjerdeplads. Placeringen deles med en række andre gymnasier.

Nedenfor bringes resultatet af benchmarking med de fynske stx-gymnasier – det kan her bemærkes, at Fyn generelt har en høj score sammenholdt med landsresultaterne. Benchmarking går alene på stx-elever på de pågældende skoler.

Konklusioner

Det overordnede indtryk vurderes som positivt. Eleverne er generelt glade for at gå i skole. De trives med kammeraterne og på skolen mere generelt, og de oplever, at der er gode muligheder for at få støtte og vejledning, hvis de har det svært. Trivselsresultaterne er ret stabile over tid. Samtidig er det påfaldende, at scoren i relation til, om undervisningen motiverer, er lav sammenholdt med øvrige fynske gymnasier. Det er dog alene tilfældet, når man ser på svarene i kategorien ”helt enig”. Ser man samlet på ”helt enig” og ”delvist enig”, er skolen på niveau med de øvrige. Motivation adresseres i opfølgningsplanen.

Målet om, at skolen skal ligge i den bedste tredjedel på landsplan, er opfyldt.

Undervisningsevaluering

Indhold

Kvalitetsmålene på dette område lyder således:

• Undervisere, der til 1:1-samtaler måtte medbringe en undervisningsevaluering med et påfaldende negativt resultat, har fået tilbudt relevant hjælp i form af supervision, efteruddannelse eller lignende

• Over en treårig periode er alle skolens udbudte fag evalueret med brug af skolens standardevaluering, og GRUS-samtaler har adresseret resultatet

• Der er udarbejdet en opfølgningsplan, hvis der er generelle tendenser i fagets undervisningsevalueringsresultat, der peger på behovet for en forstærket indsats

• Majoriteten af eleverne skal som respons på såvel standardevaluering og ministeriets trivselsmåling tilkendegive, at de forstår og kan anvende den evaluering, de modtager.

Empiri & resultater

I forlængelse af målene har der været ført samtaler med enkelte undervisere, hvor der enten i forbindelse med 1:1-samtaler eller i forbindelse med standardevalueringen forud for GRUS har været tegn på, at et eller flere hold ikke har været tilfredse med undervisningen. Samtalerne har både fokuseret på mulige forklaringer på utilfredsheden og på at drøfte, om det vil være hensigtsmæssigt at igangsætte særlige tiltag i forhold til en konkret klasse eller i forhold til underviserens tilrettelæggelsesform mere generelt. Der har ikke i nogen tilfælde været tale om samtaler, der har haft ansættelsesmæssige konsekvenser.

Syv faggrupper har i skoleåret 2023-2024 medvirket i det treårige GRUS, hvor undervisningsevalueringen er afviklet med udgangspunkt i et spørgeskema, som den enkelte faggruppe har haft mulighed for at supplere med fagspecifikke spørgsmål. Fagene er: Engelsk, Erhvervsøkonomi, Fransk, Latin, Matematik, Spansk og Tysk. Faggrupperne har forud for GRUS modtaget det samlede resultat af elevernes evaluering af faget, mens den enkelte underviser desuden har modtaget resultatet på egne hold – med den samlede gruppe elever som sammenligningsgrundlag. I alle syv fag gælder det, af eleverne overvejende er tilfredse både med undervisningens tilrettelæggelse og underviserens formidling af stoffet.

På tværs af de syv faggrupper ses bl.a. følgende resultater i evalueringen1:

1 Spørgsmål der her er udeladt synes ikke relevante i selvevalueringssammenhæng, da de afviger i relevans i forhold til de enkelte fag. Fx spørgsmål om feedback på skriftligt arbejde.

Målet om, at majoriteten af eleverne skal som respons på såvel standardevaluering og ministeriets trivselsmåling tilkendegive, at de forstår og kan anvende den evaluering, de modtager adresseres dels i standardevalueringens spørgsmål ”I hvilken grad bruger du mundtlig feedback fra din underviser” og den nationale trivselsevaluerings udsagn ”Jeg får tilbagemelding fra lærerne, som jeg kan bruge til at blive bedre i fagene”. Det er vurderingen, at resultatet samlet set indfrier målet.

Konklusioner

Det er vurderingen, at elevernes evaluering af undervisningen overvejende er positiv. Det bemærkes at evalueringen på tværs af fag samlet set er bedre end sidste år. Flere elever har anvendt “meget stor” i stedet for “stor” i relation til deres udbytte og egen indsats.

Evaluering af særlige indsatsområder

Indhold

Der er ikke i kvalitetssystemet angivet specifikke mål for dette område, da der jo i sagens natur er tale om vekslende indsatser, hvor det ikke giver mening med faste mål uafhængigt af indsatsen. Følgende indsatser følges tæt og evalueres hvert skoleår eller lidt mindre regelmæssigt:

• Introduktionsforløbet og Ventilen

• Grundforløbet

• DHO-forløbet

• SRO-forløbet

• SRP-forløbet

• 130-timerspuljen

• Faglige og pædagogiske udviklingsprojekter.

Empiri & resultater

I skoleåret 2023-24 er der afviklet Intro2, introduktionen efter studieretningsstarten i november efter en model, der forsøgte at sprede introaktiviteterne ud over flere dage. Mange elever oplever starten i studieretningen som svær og krævende, bl.a. fordi der også ved skolestart i august blev brugt mange kræfter på at etablere gode sociale relationer i klasserne –og i november starter det ligesom forfra, oplever de. Tidligere evalueringer viste, at der er behov for flere sociale aktiviteter for klasserne, hvorfor Intro-udvalget har arbejdet videre med at forbedre forløbet. Det er i langt højere grad tydeliggjort, både af Introudvalg og undervisere, at studieretningsstarten er en ny begyndelse. I dette års Intro2 er der lagt nye tiltag til forløbet, bl.a. fælles frokost i et undervisningslokale sammen med teamlærerne, øget samarbejde med studievejlederne, yderligere studiemoduler til teambuilding mm. samt en O/T mere pr. klasse.

Studieretningsstarten er i dette skoleår evalueret godt af 1.g-eleverne.

Arbejdet med Ventilen er fortsat i alle 1.g-klasser. Der arbejdes med makkerskaber i alle 1.gklasser, men også i rigtig mange klasser på 2. og 3. årgang. Generelt har der både i studiemoduler og i faglige sammenhænge været indtænkt øvelser med sociale formål. Vi har på skolen arbejdet med vores egen Sct. Knud-version af Ventilen-arbejdet. Dog har vi i dette skoleår besluttet at holde en pause fra Ventilens program i det kommende skoleår. Som erstatning har PU udviklet et andet materiale, bl.a. på baggrund af vores erfaringer fra Ventilen og andre input

Der arbejdes fortsat med samme faglige materiale på alle grundforløbshold. Arbejdsgruppen omkring NV, naturvidenskabeligt grundforløb har igen justeret materialet, hvilket der har været stor tilfredshed med i faggrupperne. Dog oplever vi her på skolen, såvel som nationalt, at eleverne i mindre grad end tidligere vælger sproglige og naturvidenskabelige studieretninger.

Der er fortsat forud for elevernes studieretningsvalg mulighed for at ”smage” et antal forskellige studieretninger. Dog har SR-koordinatorerne i dette skoleår afprøvet en form med flere valgmuligheder, men kortere tid til hver, bl.a. for at forsøge at motivere flere elever til

at afprøve sproglige og naturvidenskabelige studieretninger. Dette tiltag er af lærerne evalueret godt, uden at det dog kan ses på elevernes studieretningsvalg.

I skoleåret 2023-2024 har 130-timersforløb og moduler været afviklet nogenlunde som planlagt, dvs. korte forløb op til prøver i 1.g samt friere faglige forløb i 2.g, som eleverne selv vælger. Det nye i dette skoleår er, at 2g-forløbet på baggrund af en evaluering er flyttet fra placering på forskellige dage i efteråret til en ”blokdag” i april. De overskydende moduler i fm. denne ændring er tilskrevet den obligatoriske seksualundervisning på ungdomsuddannelserne. Her afvikler vi et undervisningsforløb i biologi og samfundsfag i 1.g. Desuden er der fællestimer for alle årgange med forskelligt fokus. Forud for blokdagen vælger 2.g-eleverne i et katalog af emner, og langt de fleste blokdage afvikles ”ud-af-huset” og tilgodeser derved bl.a. kravet om karrierelæring.

Faglige og pædagogiske udviklingsprojekter i skoleåret

• I forlængelse af skolens arbejdet med klasseledelse er der i dette skoleår afprøvet forskellige indsatser i 1.g. Teamene har sidste forår deltaget i kursus om læringsfællesskaber, relationsarbejde, gruppedynamik, konflikthåndtering samt samarbejde om og med klasserne. Dette resulterede i beskrivelse af tiltag i de nye klasser samt et fokus på at kommunikere mere om klasserne, så eventuelle uhensigtsmæssigheder bliver stoppet i opløbet. Tiltagene er nu afprøvet og evalueret positivt

• Skolens fokus på klasseledelse har resulteret i et nyt fokus på faglig trivsel. En del af vores elever har deltaget i Trivsels-LUP-undersøgelsen, gennemført af forskere fra SDU, der viser, at faglig trivsel kan være en udfordring. Derfor har PU iværksat en yderligere, men kvalitativ undersøgelse blandt vores elever, hvor vi forsøger at afdække området.

• I forlængelse af Mobilfri marts – initiativet blev taget på personaleinternat i Hamborg i forrige skoleår ifm. arbejdet om klasseledelse – er der nu indkøbt mobilkasser til alle lokaler på skolen. Det er ikke et krav, at alle lærere kræver mobiler i kasserne, alternativt kan de placeres i tasken, og det er pointeret for elever, bl.a. i skolens Studie- og ordensregler, at eleverne skal følge lærerens anvisning på området. Ministeriet har i foråret 2024 udsendt skærmanbefalinger til landets grund- og ungdomsuddannelsesinstitutioner. På Sct. Knuds Gymnasium nedsættes i forlængelse heraf en skærmarbejdsgruppe, der skal afprøve og angive, hvordan disse anbefalinger skal anvendes hos os.

• Bl.a. pga. vigende søgning mod de sproglige studieretninger har tyskfaggruppen taget initiativ til udbredelse af sprogcoaching. Flere sproglærere har været på længere kursus i disciplinen, og der afvikles i dette forår pilotprojekt på 1. årgang.

• Tyskfaggruppen har desuden søgt og fået godkendt et større projekt med midler fra regionen til dette tiltag.

Konklusioner

Det er vurderingen, at der i tilfredsstillende grad følges op på de særlige indsatsområder, som skolen igangsætter.

Eksamensresultater

Indhold

Kvalitetsmålene på dette område lyder således:

• Eksamensresultatet for en årgang skal som minimum afspejle landsgennemsnittet

• Bemærkelsesværdige (negative) resultater i et enkelt fag sammenlignet med landsgennemsnittet undersøges, og som led i opfølgningsplanen skitseres konkrete tiltag, hvis der ikke er naturlige forklaringer på det beskedne resultat

• Løfteevnen må ikke være signifikant negativ for eksamensresultatet

• Løfteevnen må ikke være negativ i tre år i træk, selv om den ikke har været signifikant negativ.

Empiri & resultater

Gennemsnitligt eksamensresultat med

Skolens overordnede eksamensresultat for perioden 2014 til 2023 sammenlignes ovenfor med landsresultatet. Jo mindre population man måler på, jo større udsving kan man forvente i resultaterne. Som det fremgår af ovenstående tabel, har landsgennemsnittet ligget stabilt på 7,4 frem til og med 2019 (sidste år uden COVID-19). På Sct. Knuds Gymnasium har det samlede eksamensresultat svinget en smule over eller på niveau med landsgennemsnittet. Fra og med 2020 har eksamen været påvirket af COVID-19. Det gælder for studenterårgangen 2022, at eleverne alle tre år har været udsat for mange aflyste eksamener (mundtlige såvel som skriftlige), hvor årskarakterer har erstattet eksamenskarakterer. Når målet om, at årgangens eksamensresultat som minimum skal afspejle landsgennemsnittet ikke er indfriet i 2022, er det skolens vurdering, at forklaringen findes i de aflyste eksamener. Netop skriftlige eksaminer har stort set ikke været afviklet for årgangen. På landsplan viser data, at eleverne har profiteret af de aflyste eksamener, fordi eleverne får højere skriftlige årskarakterer, end de får til skriftlig eksamen. De aflyste eksamener og deraf overførte årskarakterer kan derfor forklare stigningen i det samlede eksamensresultat på landsplan. Nedenfor ses afvigelsen mellem prøvekarakterer og årskarakterer for perioden 2015 til 2019 (altså før COVID-19). Den negative afvigelse på landsplan er udtryk for, at prøvekaraktererne i gennemsnit afviger med –0,8 fra årskaraktererne. På Sct. Knuds Gymnasium har afvigelsen overvejende været tæt på nul og modsatrettet.

Prøvekarakter vs årskarakter skriftlig

Sct. Knuds Gymnasium

Prøvekarakter

Sct. Knuds Gymnasium

Hele landet

Vi har analyseret, hvor meget de aflyste prøver, og deraf overførte årskarakterer betød for studenterårgangen 2022 samlede eksamensresultat. Vi har ikke et fuldstændigt billede, men har udvalgt 4 tilfældige studenter fra 2022. Eleverne har haft forskellige studieretninger. Det kan konstateres, at halvdelen af prøvekaraktererne fra eksamensbeviset er overførte årskarakterer. Videre kan det konstateres, at over halvdelen af de overførte årskarakterer er skriftlige karakterer. Ud af den samlede vægtning på eksamensbeviset, udgør de overførte prøvekarakterer 16%. Dette bekræfter, at de overførte årskarakterer meget vel kan være årsagen til, at Sct. Knuds Gymnasiums samlede eksamensresultat i 2022, lå under det forhøjede landsresultatet.

Overførteårskaraktererift.deresvægtpå eksamensbeviset

Karaktererne for enkelte hold og fag der underpræsterer i forhold til øvrige hold og landsgennemsnittet er analyseret. Typisk har der været tale om en særlig gruppe af elever, der har været henvist til aflæggelse af prøve på særlige vilkår.

Sct. Knuds Gymnasiums løfteevne for det samlede eksamensresultat fremgår af nedenstående tabel.

Løfteevne eksamensresultat inkl. bonus

Sct. Knuds Gymnasium

Signifikant Nej Nej Nej Ja Ja Nej

Som det fremgår, har Sct. Knuds Gymnasium i perioden 2018 til 2022 haft en negativ løfteevne. I 2023 er løfteevnen neutral. I perioden før COVID-19 er det samlede

Vægtøvrigekarakterer Vægtaflysteprøver

eksamensresultat -0,1 fra den socioøkonomiske reference. Efter COVID-19 og de overførte årskarakterer begynder at påvirke resultaterne, øges afvigelsen til referencen i negativ retning, og i 2021 og 2022 er forskellen signifikant. Ser man på løfteevne for enkeltfag, hvor der kun indgår prøvekarakterer til at opgøre den socioøkonomiske reference, er der ikke et entydigt billede af, at Sct. Knuds Gymnasium samlet set skulle have en negativ løfteevne. Det er skolens overbevisning, at den signifikant negative løfteevne i 2021 og 2022 skyldes påvirkning fra årskarakterer på det samlede eksamensresultat.

Konklusioner

Skolens samlede eksamensresultat har, bortset fra i 2022, altid været på niveau eller over landsresultatet. Årsagerne til resultatet i 2022 er uddybet ovenfor. Målet om at eksamensresultatet for en årgang som minimum skal afspejle landsgennemsnittet, er derfor opfyldt. Skolens løfteevne er neutral i 2023, men har været en smule negativ i perioden (når der ses bort fra Corona-årene).

I fag, hvor løfteevnen i 2023 (eller andre år i nyere tid) er negativ, vil underviserne i dialog med ledelsen drøfte, hvordan man kan understøtte en god faglig udvikling. Skolens samarbejdsudvalg har i dialog med pædagogisk udvalg besluttet en række indsatser på skole- og faggruppeniveau, som skal understøtte at forudsætningerne for et forbedret eksamensresultat er til stede. Indsatserne er præsenteret på et PR-møde, og faggruppelederne er efterfølgende blevet klædt på til at afvikle fagspecifikke møder om indsatserne. Indsatserne optræder i opfølgningsplanen.

Overgangsfrekvens

Indhold

Kvalitetsmålene på dette område lyder således:

• Gennemsnittet af antal studenter, der er påbegyndt en videregående uddannelse efter 27 måneder, ligger over landsgennemsnittet.

Empiri & resultater

De seneste tilgængelige data om overgangsfrekvens fokuserer på studenterårgang 2018 til 2020. Der måles på, hvor mange fra disse årgange, som 27 måneder senere er påbegyndt en videregående uddannelse.

Overgang efter 27 mdr.

Som det fremgår i oversigten, har elever fra Sct. Knuds Gymnasium tidligere ligget højt, hvad angår overgangsfrekvens til mellemlange videregående uddannelser, der indbefatter alle uddannelser på minimum bachelor-niveau. De seneste to år er der dog sket et væsentligt fald.

Sct. Knuds Gymnasium Hele landet stx

Faldet gør sig både gældende på Sct. Knuds Gymnasium og på landsplan, men Sct. Knuds Gymnasium er endt under landsgennemsnittet.

Konklusioner

Det kan konkluderes, at elever fra Sct. Knuds Gymnasium ikke længere har en overgangsfrekvens til lange videregående uddannelser, som ligger over landsgennemsnittet. Skolen vil følge udviklingen i overgangsfrekvensen.

Opfølgningsplan

Indledning

Processen omkring tilblivelsen af opfølgningsplanen har været som følger:

• En færdig selvevaluering var klar til behandling i skolens udvalg fra d. 19/3 2024. Af hensyn til bestyrelsens mulighed for at drøfte en færdig selvevaluering inkl. opfølgningsplan på mødet d. 30/5 2024, har udvalg og øvrigt personale i dette skoleår været inddraget på følgende måde:

o Udvalg (med repræsentanter for både elever og personale) og enkeltpersoner har frem til d. 21/4 haft mulighed for at kommentere på selvevalueringen og komme med forslag til justeringer i opfølgningsplanen.

o Bestyrelsen er på bestyrelsesmøde d. 30/5 blevet præsenteret for det færdige udkast, og input fra personalet og eleverne, der kunne føre til justeringer, medtages til bestyrelsesmødet.

o En endelig version af selvevaluering og opfølgningsplan for skoleåret 20232024 er gjort tilgængelig på skolens hjemmeside primo juni 2024.

Opfølgning på elevtrivsel

Selvevalueringen tyder ikke på udfordringer i relation til elevtrivslen, som bør føre til store praksisændringer. Dog er det som nævnt påfaldende, at scoren i relation til, om undervisningen motiverer eleverne, er lav sammenholdt med øvrige fynske gymnasier. Der vil blive arbejdet målrettet med elevmotivation i forbindelse med de indsatser, som præsenteres i afsnittet om opfølgning på eksamensresultater.

Opfølgning på undervisningsevaluering

Selvevalueringen tyder ikke på udfordringer i relation til tilrettelæggelsen og afviklingen af undervisningen, som bør føre til store praksisændringer. Dog vil skoleindsatser præsenteret i afsnittet om opfølgning på eksamensresultater også kunne have afsmittende effekt på elevernes undervisningsevaluering (ikke mindst i relation til motivation)

Opfølgning på evaluering af særlige indsatsområder

Der følges løbende op på de enkelte indsatsområder.

Opfølgning på eksamensresultater

Skolen har udarbejdet en række indsatsområder, som relaterer sig til elevernes motivation og faglige trivsel. Indsatsområderne relaterer sig til eksamensresultatet, fordi de fokuserer på, hvordan eleverne får endnu bedre forudsætninger for at lære og udvikle sig fagligt. Indsatserne er som følger:

Indsatser på skoleniveau

• Undervisningens form og indhold. Vi har de elever, som vi får tildelt. Hvordan tilrettelægger vi undervisningen, så flest muligt lærer så meget, som muligt? Hvad betyder

den mangfoldige elevgruppe for tilgangen til lektier, herunder stilladseringen af lektielæsningen?

• Genindførelse af kollegial supervision med fokus på undervisningens tilrettelæggelse afstemt efter elevgruppen. Supervisionen erstatter og/eller supplerer traditionel efteruddannelse i form af kurser.

På alle afsluttende hold arbejdes der målrettet med den mundtlige prøve i faget som genre

• Arbejde med elevmotivation: På alle afsluttende hold arbejdes der målrettet med at lade eleverne forholde sig til, hvordan de motiveres.

• Klasserumsledelse: Vi arbejder allerede med klasserumsledelse på flere niveauer. Hertil kunne tilføjes et målrettet arbejde med at sikre ro i undervisningen

• Udover de løbende pulsmålinger i relation til elevers trivsel, sendes pulsmålinger på elevernes aktive (og rolige) deltagelse i undervisningen. Ledelsen indkalder til møder med elever, som flere undervisere fremhæver

Indsatser på faggruppeniveau

• Faggruppemøder med fokus på eksamensresultatet i 2023 (også i fag, der ikke er del af GRUS i dette skoleår). Faggrupperne får hjælp til tilvejebringelse af karakterstatistik, og i det omfang det er muligt også statistik om køn og studieretninger

• Fagdidaktisk fokus på undervisningen: Hvordan didaktiseres undervisningen i faget, så flest muligt motiveres og lærer så meget, som muligt? Hvad betyder den mangfoldige elevgruppe for tilgangen til lektier, herunder stilladseringen af lektielæsningen? Hvordan forebygger vi ”kønsbias”, både i tilrettelæggelsen af undervisningen og i vores bedømmelse af eleverne? Faggrupperne opfordres til at undersøge, hvad eleverne på tværs af hold selv fremhæver som motiverende og godt for udbyttet i faget.

• Faglig stilladsering i relation til eksamen: Faggruppen drøfter, om der er særlige fællestræk for elever, der fagligt falder igennem til den mundtlige prøve. Giver det mening at udarbejde særlige faglige begrebs-lister, som det er særligt vigtigt at kunne forstå og beherske i faget?

• Faglig erfaringsudveksling med udveksling og drøftelse af mundtlige eksamensspørgsmål.

• Hvordan vurderes AI at skulle håndteres i faget?

Opfølgning på overgangsfrekvens

Overgangsfrekvens relaterer sig til, hvor stor en andel af studenterne, der er påbegyndt en videregående uddannelse 27 måneder efter, at de blev færdige i gymnasiet. Overgangsfrekvens er en del af det nationale tilsyn med gymnasierne. Samtidig er det en frekvens, som det enkelte gymnasium har overordentlig svært ved at påvirke. Vi har svært ved at se, hvordan vi påvirker overgangsfrekvensen, der falder ikke bare hos os, men også på landsplan. Problematikken bliver ikke mindre kompleks, når data offentliggøres fire år efter, at studenterne forlod skolen.