Ungdomskultur på Facebook by Seismonaut

Magasin

UNGDOMSKULTUR PĂ&#x2026; FACEBOOK Nye sociale muligheder for organisationer, foreninger og institutioner

Hvert minut på Facebook*

500.000

Nye kommentarer

150.000

Center for Digital Pædagogik producerer og formidler viden om socialt arbejde i digitale medier. Vi beskæftiger os med online tendenser, nyskabende brug af medier og digital pædagogik, kommunikation og rådgivning på børne- og ungeområdet. Vi har fokus på digital trivsel, forebyggelse, dannelse og identitet – samlet under betegnelsen digital pædagogik. www.cfdp.dk

Nye billeder

100.000

Nye venskaber

Kolofon

Seismonaut er en konsulentvirksomhed med fokus på digital innovation og konceptudvikling. Vores mål er at hjælpe virksomheder og organisationer med at navigere hensigtsmæssigt på baggrund af en forståelse af brugerbehov, nye teknologier og sociale medier. www.seismonaut.dk

Afrundet fra Facebooks officielle tal for 2010

Udgivet af: Center for Digital Pædagogik i samarbejde med Seismonaut. Projektleder: Peter Vittrup Layout: Mads Jensen / Seismonaut Bidragydere: Maria Schwarz, Jonas Ravn, Niels-Christian Bilenberg, Anni Marquard, Christian Lausten, Peter Vittrup samt elever fra Unge Hjems Efterskole. Foto: Gorm Olesen (www.gormolesen.dk)

Introduktion

DIGITAL DIALOG OG INVOLVERING AF UNGE

”

We’re born, we live for a brief instant, and we die. It’s been happening for a long time. Technology is not changing it much - if at all. Steve Jobs, direktør for Apple

Hvorfor indlede et magasin om unges brug af Facebook og andre sociale medier med sådan et citat? Well, selvom digitale teknologier og nye medier aldrig har fyldt mere i vores liv, mener vi alligevel, at Steve Jobs ord rammer plet. Manden, der vel at mærke står bag de største teknologiske succeser i nyere tid; iPod’en og iPhonen, minder os på rammende vis om, at teknologi aldrig må være et mål i sig selv, men altid blot et middel, der kan understøtte vores tilværelse og hjælpe os i hverdagen. Det er en central pointe i denne udgivelse, som vi har haft lidt svært ved at finde ud af om vi skulle kalde et magasin, en guide eller en visuel rapport. Egentlig er det lige meget. Det vigtigste er at slå fast, at formålet er at give organisationer, foreninger, institutioner og alle der arbejder med formidling og dialog med unge, et indblik i en kultur, der i hastigt stigende grad udleves online. For ganske vist er de nye medier og teknologier ikke målet for dialogen og de budskaber vi ønsker at kommunikere, men de er på rekordtid blevet de vigtigste midler og redskaber vi har. Og i modsætning til flyers og plakater, er sociale medier formidable til at engagere de unge, få dem til at reflektere på nye måder og skabe stærke relationer mellem dem og din organisation. Inspirationen til magasinet kommer fra en kortlægning af unges online adfærd, som det digitale konsulenthus Seismonaut udførte for Cyberhus - Center for Digital Pædagogik med støtte fra Undervisningsministeriet. Den viden ønskede vi at kombinere med vores fælles erfaringer fra arbejdet med at skabe god og ordentlig dialog, deltagelse og engagement med unge på sociale medier, og det er blevet til magasinet her. Cyberhus - Center for Digital Pædagogik har gennem Cyberhus.dk 6 års erfaring med rådgivning af børn og unge på nettet, de har vundet talrige priser for arbejdet og deler dagligt deres indsigt på området med andre professionelle aktører. Seismonaut har i mere end tre år rådgivet og udviklet strategier og løsninger for, hvordan organisationer kan blive mere sociale på nettet, og udnytte det store potentiale den digitale udvikling rummer. Vi har inddelt magasinet i tre dele. Først tegner vi et portræt af de unge og deres brug af sociale netværk i hverdagen. Derefter præsenterer vi en række eksempler på, hvordan andre organisationer har brugt Facebook som et redskab til at skabe dialog. Og endelig kommer vi med vores anbefalinger til, hvordan du kan angribe arbejdet med sociale netværk. Vi håber du bliver inspireret til arbejdet med at engagere og involvere de unge på nettet.

Mange hilsner Seismonaut og Cyberhus - Center for Digital Pædagogik

Indhold:

Portræt

Hvem er de unge?

Eksempler

Hvorfor digital dialog?

Anbefalinger

Hvordan gør du?

Portræt

HVEM ER DE UNGE?

Portræt Teknologi fylder stadig mere i unges hverdag - så meget, at mange voksne taler om den nye digitale generation. Men teknologi definerer os ikke som mennesker. Computeren og mobiltelefonen er redskaber, som understøtter vores liv. Det virkeligt vigtige handler (stadig) om universelle emner som kærlighed, familieforhold og identitet. Læs her hvordan 4 unge svarer på spørgsmålet:

HVEM ER DU? Molly Hvem er jeg? Ja, hvem jeg er: Mit navn er Molly Birksø Mølgaard. Jeg er 16 år gammel og blev født den 14. august 1994. Jeg bor hjemme hos min mor og far i Stilling, hvor jeg har boet hele mit liv. Hjemme bor jeg sammen med min bror og mine tre søde katte. Man kan måske godt opfatte mig som meget, meget genert. Jeg er også genert, når jeg møder folk første gang. Men efterhånden, som jeg lærer dem at kende, åbner jeg mere og mere op. Jeg prøver ikke at være nogen anden, end den jeg er. Jeg synes selv, at min hårfarve signalerer, at jeg tør være mig selv. Omkring min tøjstil og mit hår har jeg tit fået kommentarer fra fremmede mennesker. F.eks. engang i Aarhus stod min veninde og jeg og ventede på bussen til Stilling. Jeg havde sorte gamacher med nogle få huller i, en sort top, min ’Bevar Christiania’ trøje, et halstørklæde, nogle hjemmestrikkede sokker på og mit hår i en knold. Jeg stod og snakkede med min veninde, da en rigtig prettyboy standsede op og sagde: ”Få dig en stil!”. Jeg blev egentlig ikke sur, men begyndte at grine fordi jeg syntes, det var så latterligt, han begyndte at kritisere min tøjstil, når han egentlig ikke havde noget med mig at gøre. (P.S. Jeg kan måske godt virke lidt forvirret engang imellem...)

Kristoffer Mit navn er Kristoffer Thorning. Jeg blev født på Herning Sygehus klokken 06:50 den 6. november for lige knap 16 år siden. Derfor har jeg altid været en af de yngste på min årgang. De første fem måneder af mit liv, boede jeg i en lille landsby, der hedder Isenvad, som ligger tæt ved Ikast. Da jeg var 9 år gammel begyndte jeg i et brassband. Jeg lærte at spille euphonium (en lidt mindre version af en tuba), nodesystemet og en masse musikbegreber. Efter et par år, da jeg kunne håndtere en, begyndte jeg så på tubaen. Alt dette har givet mig stor interesse for musik, og jeg er meget glad for, at jeg valgte at starte i brassbandet på trods af, at mine skolekammerater så meget skævt til det. Og så har jeg altid sunget meget. Jeg har altid syntes, at det var sjovt og måske også lidt mærkeligt, at man kunne lave forskellige lyde med sin hals. Det har også gjort, at jeg ikke har været bange for fællessang. Det kan jo ikke skade. Kan det vel?

Esther Esther Elmegaard Bæk: Ja tak, det er mit navn. Det kan jeg ikke komme uden om, på trods af at jeg tit og ofte har forsøgt at bande det langt væk. Esther: Fordi det er et navn, som kun gamle mennesker hedder, og så er det tilmed hebraisk og bliver nævnt en del gange i Det Gamle Testamente. Jeg blev født den 16. december 1994 på Silkeborg Kommunehospital, og på denne dag var der en kæmpe storm ude over Stillehavet, og derudover var det otte dage før jul, og der var godt gang i julehandlen, som der altid er på denne tid af året. Jeg kom 16 dage for sent, men det passer godt til resten af mit liv, for jeg har altid følt mig bare en lille smule bagefter alle andre. I slutningen af april i 2007 var jeg hjemme ved min far, da telefonen ringede. Det var min mors bedste ven, der ringede hjem til min far og ville snakke med ham. De fortalte ham, at de havde kørt min mor på sygehuset, for da de var kommet hjem til hende den forårsaften, havde hun opført sig meget mærkeligt og langt fra været sig selv, så nu lå hun altså på sygehuset. Den næste morgen kom vi op på selvsamme hospital, hvor jeg var kommet til verden, for at få den nyhed vi alle forventede men frygtede: Min mor havde fået en hjernetumor, der sad på den venstre frontallap. Efter to år med forskellige behandlinger, nye operationer og besøg på utallige sygehuse kom der en dag, hvor vi alle blev klar over, at nu var det ved at være forbi; og det var det også. Hun kom ud på Hospice Søholm i Stavtrup, som er et helt fantastisk sted med hjerterum og varme. Det var også her, min mor tog sit sidste åndedrag og døde tirsdag den 19. maj 2009. Den dag husker jeg så tydeligt. Den dag var slem, men den følgende lørdag blev værre. Det var nemlig her, begravelsen var. Det er den hårdeste, men også den smukkeste dag i mit liv. Det at se, hvor mange mennesker hun betød noget for, og hvor mange, det berørte, at hun ikke længere var en del af livet; det var fantastisk!

Kasper Hey, mit navn er Kasper Kjær Hjelmager, jeg er 16 år gammel (snart 17) og født i byen Holstebro, som ligger i Vestjylland. Jeg har en mor, der er pædagog og en far, der er major i militæret. Og så har jeg en storebror, som hedder Kevin. Han er 20 år gammel og er i øjeblikket udstationeret i Kosovo som soldat. Jeg eksperimenterer meget med, hvem jeg gerne vil være, fordi jeg ikke er helt sikker på det. Er jeg hardcore headbanger heavy-metal-fan, der går i band t-shirts og med kæder og læder? Fordi jeg synes, det meste metal er mega fedt, og også godt kan lide at slå mig løs til det ved f.eks. at headbange eller lade som om det er mig, der laver den svedige guitarsolo? Er jeg en afslappet fyr, der har en rolig tilgang til det meste og prøver at tage det så stille og roligt som muligt igennem min hverdag? Fordi jeg elsker at lytte til ambient musik og stille guitar/klavermusik, man kan flyde til, og gå i så løst tøj som muligt, fordi det finder jeg mest behageligt? Jeg kunne blive ved, med computernørd/gamer, hverdags-klovn, punk, og mange andre. Sandheden er, synes jeg fra min egen synsvinkel, at jeg nok er en god blanding af det hele.

Tak til Molly, Kristoffer, Esther og Kasper fra 10. klasse på Unge Hjems Efterskole. Tekster og billeder er produceret til et undervisningsforløb i efteråret 2010. Teksterne er skrevet individuelt. Billederne er udviklet i grupper på baggrund af teksten.

Facebook

DET SYNES UNGE GODT OM Sider på Facebook kan både være aktive sociale netværk eller fungere som mere passive statements, der deles med vennerne. Her er et overblik over typiske sider, som unge synes godt om. I love Holidays !, Drew Barrymore, Kage, The Red Ribbon Army, Wendy Testaburger, Oure sport og performance, Julen, Angelina Jolie, Megan Fox, Taylor Lautner, Twilight Series by Stephenie Meyer, World Wildlife Fund, Mr. Darcy, Selena Gomez , JEG ELSKER TØJ!, 9,999,999, Kan vi finde 500 som elsker stimorol Senses, Livets store spørgsmål: Hvorfor har Super Brugsen altid fødselsdag?, Yelling ”Run Forrest Run!” when you see someone running, Mælkesnitter,Flodhesten Dolph, xD, Mr. Bean, JOEY!!!!! (Matt Le Blanc), Julemanden, The Original Bugs Bunny, Dirch Passer, Simba, Lasse Boesen, Søren Bregendal Fanside, iTunes, Sour cream and onion, Kinder Maxi, Cookie, Hindbærsnitten, Avocado, De allerede eksisterende fællesskaber: Unge Hjems Efterskole 10/11, Skanderborg Festival, Frivilligt Drengeog PigeForbund, Kinder Suprise Eggs, SMS, Stop dyremishandling, Jim Carrey, Pizza, Music, Glædelig Julekalender, Sådan er efterskoleelever på FB, Alle seje mennesker, går/har gået i B-klassen!, FarmVille, Jack Sparrow, Fish a Fish, Benny Jensen, R.I.P Natasja, Vampire Wars, Anders ”Anden” Matthesen, YoVille, Mr. Bean, Meryl Streep, Pet Society, William Turner, hva skulle drenge gøre uden piger :D, Jesper fra X-Factor!, I Love To Dance, Zoo World, Støt Brysterne, Mackie’s - Horsens, I Love My Friends, PAC-MAN, Os der skal på efterskole året 10/11. 6 ting du ikke vidste om kys, Tour de fiss’, De 5 sjoveste Franz fra X-factor citater, Franz fra X-factor 2011, Danmarks Flotteste Søskendpar 2010 - 2011, Denne mand tog ikke et bad i 7 år - SE HER, Top 10 sjoveste og mest underligste love på jorden, Humoristiske: Vi er pisse trætte af at Kims chips aldrig er fyldt helt op!, Giv Danmark deres respekt tilbage - lad os indføre Vikingetogter!, Jeg trykker på “Bliv Fan” men har ikke noget at bruge det til :), 10 Ting piger gør når de sover sammen, men som de ikke vil indrømme., For alle os tabere uden Iphone, Bevar Christania * * *, Efterskole - ’Look -a- likes., I Love My Sister, Operation Dagsværk, Bevar SU’en for hjemmeboende., Puss In Boots, Denmark, Tina Lund, Bruno Bjørn, Chad Michael Murray Or Lucas Scott, Nis Goddrengen, Donkey, Date of the Day, My Family, A Cure for Cancer, Pet Society, Bevar statens støtte, til efterskole eleverne., Horsens, R.I.P Michael Jackson, KÆRLIGHED, Rune Klan, Ferie, Jeg elsker min hund ♥, Brandt og Bernth, I Love My Sister, Hunde, Vi Unge, Pricks of Doom Jam Band, Min storebror har den sejeste lillesøster! ii; <3, Alle dem som har/har haft verdens bedste rumbo på efterskolen!, Kendte personer eller brands: Paradise Amalie, Max Havelaar / Fairtrade, Tokio Hotel, Se 6 tegn på at en pige ikke er jomfru!!, Sys Bjerre kan da umuligt have flere veninder tilbage efter det MØG nummer!, Facebooks eksportværktøj til iPhoto, Kasper Hvidt, Carsten Mølby, Where’s Wally?, Benny Jensen, Martin Buch, Morten og Peter, Unge hjem efterskole 10/11, Først så lærte jeg at gå og snakke, nu skal jeg holde kæft og sætte mig ned, Gud skabte manden, rettede sine fejl og skabte kvinden!, Det kan godt være jeg virker som en spasser, men jeg er nu meget sød :I., If I ever get kidnapped, please don’t release my school photo, Obamaa totally stole ’YES WE CAN’ from Bob the Builder, Situationsbestemte udsagn: Jo, jeg lod godt mærke til at du gav mig elevatorblikket ..., Jeg hader når læren stikker røven op i mit ansigt for at hjælpe en anden, Omg! er klokken allerede så mange?, PLEASE!.. Lav ALDRIG ALDRIG ALDRIG den her på stranden, Hubba Bubba, Milky Way Magic Stars, Matilde Kakaomælk, Flødeboller, dyne, BRIO, Coca-Cola, Gaffa Tape, Pandekager, Marabou, HOLD OP jeg står lige og spiser kage, Unge (u18) vs. Gamle (+18) - Hvem kommer først til 75.000 (Unges side), Unge hjem efterskole 10/11, når man tager mascara på!, JEG ELSKER AT FESTE!, I ♥ SLEEP, Pringles, Æbleskiver, Smoothie, Converse All Star, FEST, Frellsens Chokolade, Tuborg, Ferie, at sove længe, Gaffa Tape, Water, Converse All Star, Spiseforstyrrelse? Gu’ vil jeg ej forstyrres, mens jeg spiser!, My brother has the coolest sister EVER., I’m so Danish, even my blood cells are Red and White, I <3 <3, ” Kan du huske det?!? :D” ... ”Jaaaa’eer”.. ”Du helt blank ikk? xD” . ”JO!”, Jeg hader kolde morgener!, I felt sorry for this DUCK :(, Kan den her ananas få flere fans end Sydney Lee?, Generelle holdninger: Det er bedre at være UNDERLIG end KEDELIG, Vi hader små drenge, som tror de er så nexus ;-), Drenge skal være forelsket i pigen, ikke i hendes krop!, Danmark kan nå 1 million fans før de andre lande., Rune Klan, Dengang jeg var barn eksisterede der en ”25 øre”!, The Simpsons, Man føler sig udvalgt af Gud når togdøren stopper lige foran én!, ”There are lots of weirdos out there.”Maltesers, fans and I will empty my bank to help Haiti, Ja til moskeer i Danmark!, Pagten, I LOVE YOU, YOU IDIOT., New York Horsens, I LOVE MY FAMILY, Badminton, Megascope, I ♥ NY, Muffins, VI SOM OVERLEVDE ISTIDEN 2010, drenge der låner en sin jakke, når man fryser<3 .., ”Alle folk glor” Hvad så? jeg Har det sjovt, AV!!! Eller... Det gjorde faktisk ikke ondt ;D, Sommer, sol & lækre drenge :D, JA! Munden skal være åben, ”Mom, i know. They’re my friends”, Wii, ”GUL BIL!” Legen, I love shopping!, I <3 NY, Sukker, Jeg tror jeg kan finde 20.000 der hader Tokio-Hotel, Aktivistiske holdninger: MAN SLÅR IKKE PÅ PIGER!, Støt regnskoven - nej tak til kopiark i skolen!, Nej Til Knive I Nattelivet, Jeg tror jeg kan finde 1000, der hader Tokio-Hotel, Julen, Jeg hader VIRKELIG når ”gummidutten” falder af mine hårnåle!, Støt Brysterne, Pet Society, Mario Bros., Icy Tower, Singstar, Patrick skal tilbage på Paradise Hotel!, jeg hader nåle!, Mick Øgendahl, Patrick Star, Viasat-nisserne... homework!..homework..home...ho..ha...f.. faa...Facebook, Sick of bitches bitching about other bitches being bitches, Der er ikke noget være end at blive ignoreret af den man elsker. :’(, Du er det bedste jeg ved.... Udover kage....!, ’im gonna save my money, im gonna save my money,..... ooh, shoes!!”, Toffifee, Kakao, Peace, Jacob Black, Jordbær. :D, Proud to be a woman, I ♥ THE WEEKEND, I ♥ SHOES, Slik, I Love My Dad by FamilyLink.com, I LOVE MY MUM, Varm Kakao!, Chokolade, Dumle, Pandekager, I Love My Mobile!, SKO, Skumbananer, Björkvin, Økologi, Mascara, Marabou,

Eksperten

5 SPØRGSMÅL TIL MALENE CHARLOTTE LARSEN Malene Charlotte Larsen har gennem tre år studeret unges tilstedeværelse på sociale netværk som Habbo, Arto og Facebook og senest forsvaret sin Ph.D.-afhandling om emnet. Vi har stillet fem spørgsmål til eksperten.

Hvorfor bruger unge online sociale netværk?

Tænker de over, at de deler deres liv med hele verden?

Det handler primært om, at de kan organisere og styrke deres venskaber. I hvert fald, hvis du spørger de unge selv, så er det det, de siger. Det er også derfor, alle lige nu er på Facebook - for her er resten af vennerne, og man er primært aktive ét sted. Derudover findes der selvfølgelig et hav af forskellige netværk, som unge også har en profil på. Specielt mere interessebaserede sider, som kan være en kombination af en hjemmeside og et socialt netværk.

Overvejende er de faktisk meget bevidste om det, men mange bekymrer sig mindre om det. De er ikke ligeglade med deres privatliv - det er en forkert konklusion, selv om det måske nogle gange kan virke sådan - de har bare en anden oplevelse af, hvad privatliv er. En engelsk forsker har for eksempel fundet ud af, at mange unge er ligeglade med, hvem de deler deres oplysninger med, bare det ikke er med deres forældre. Det handler om, at man jo forholder sig til de relationer, der er tæt på. Man føler sig ikke overvåget af hele verden, når det primært er bestemte venner, der kommenterer og på den måde er synlige.

Har computeren gjort unge til digitale eksperter? Nej. Der er en udbredt forestilling om, at fordi unge er opvokset med teknologien, så er de også superbrugere af alle medier. Men det er der efterhånden rigtig meget forskning, der taler imod. Én ting er, at de kan bruge de sociale netværkssider og mestre de centrale funktioner på Facebook, men det betyder ikke, at de nødvendigvis er gode til Word. Til gengæld er de generelt lærenemme og kan lettere genkende systemerne.

Er online venner lige så gode som rigtige venner? Oftest er det jo de samme venner, vi taler om. De fleste vil foretrække at være sammen med deres venner fysisk, men mine undersøgelser viser også meget klart, at venner, som man dyrker på nettet, kan føles lige så meget værd som dem, man kommunikerer med ansigt til ansigt. Relationerne vedligeholdes over eksempelvis Skype, MSN eller Facebook.

Malenes Charlotte Larsen Adjunkt, Ph.D., Aalborg Universitet malenel@hum.aau.dk http://malenel.wordpress.com

Ændrer unge adfærd på Facebook, når de bliver ældre? Jeg har kigget på de 12-18 årige, og det er helt tydeligt, at den ældste gruppe tænker mere over, hvad de lægger ud på netværket, og hvad de skriver til hinanden. For eksempel er det meget udbredt blandt teenagere at skrive hjerter og “jeg elsker dig” til hinanden. Jeg har undersøgt, hvad de unge selv synes om, at de gør det, og der er de ældre væsentligt mere kritiske. Det tænker mere over, hvad de gør, hvordan det fremstår, og hvad det egentlig betyder, de ting de skriver til hinanden. Og jo yngre de er - jo mere kaster de om sig med de her ord. Selv om de måske ikke mener det.

På Malenes Charlotte Larsens blog kan du følge hendes forskningsprojekt på Aalborg Universitet og blandt andet downloade afhandlingen Unge og online sociale netværk - En neksusanalytisk undersøgelse af medierede handlinger og offentlige diskurser.

Foto

EN ALMINDELIG DAG PÅ UNGE HJEMS EFTERSKOLE Foto: Gorm Olesen

Sådan bruger efterskoleeleverne Facebook. Online spørgeskemabesvarelser blandt 25 efterskoleelever. Afrundede procenttal.

Det har de sendt inden for det seneste døgn 5% Et brev 20% En email 70% En Facebook-besked 90% En sms

Sådan har de brugt Facebook inden for den seneste uge 100% Har synes godt om noget 100% Har skrevet kommentar til noget 90% Har skrevet en statusmeddelelse 50% Har tagget et billede

Klassen arbejder alene med deres matematikopgaver. Et par elever tjekker Facebook undervejs. Scroller op og ned ad statusopdateringerne. Ser hvem der er online på Facebook-chatten. Lukker skærmen ned igen. Det sker flere gange i løbet af timen.

Pause. Omkring halvdelen har computeren åben. En sidder med kasket og hovedtelefoner og spiller 3D skydespil. Et par stykker surfer rundt på Facebook. En gruppe ser en video på YouTube.

”

Man kan følge med i, hvad kammeraterne derhjemme har gang i, imens du lever dit lukkede liv på efterskolen. Det er en hurtig dør hjem. Og så kan man også følge med i, hvad andre på skolen laver. Dreng, 16 år

40% 35% 10%

Har spillet et Facebook-spil Har oploadet billeder Har oploadet video

Foto

”

Det tager RIGTIG meget tid. Hvis du bare lige skal ind og se, hvordan det går med en veninde, kan der vupti godt gå en time, uden du tænker over det. Pige, 16 år To piger ligger i en sofa i frikvarteret. På maven af den ene ligger en bærbar computer. Pigen klapper computeren sammen og fortæller: ”Det var faktisk første gang i dag, jeg loggede på Facebook. Og hvad er klokken... 12? Det synes jeg egentlig selv er ret flot.”

En lærer fortæller, hvordan hun har oplevet computerens indtog i klasselokalet: ”Det er ikke længere svært at skabe ro i klassen, men det kan til gengæld være svært at vide, hvad de er så optaget af. Tidligere, når undervisningen var forbi, så stormede alle elever ud af klassen. I dag bliver mange siddende stille foran deres computere.” De mener, indholdet er vigtigt 40% Har fjernet venner fra deres forside, fordi deler for meget 70% Tænker meget over, hvad de skriver i deres egen status 85% Har fjernet tags af dem selv - eksempelvis på festbilleder

”Jeg skal have ny computer.” ”Hvilken? En Mac?” ”Ja måske. Men det er bare så dyrt!” ”Ja, men det er altså en god investering”

Inden timen sidder to elever ved deres computere. De er logget ind på Facebook og tjekker statusopdateringer og billeder. Den ene finder et album, hvor alle fra klassen er sammenlignet med billeder af kendte, superhelte eller dyr. Han griner. Matematiklæreren kommer og ser med og kommenterer på billederne.

Tak til Undervisningsministeriet, der har støttet kortlægningen af unges online adfærd, der har inspireret til denne del af magasinet.

Eksempler Hvordan gør vi?

HVORFOR DIGITAL DIALOG? 14

Evt. forside p책 h책ndbog / anbefalinger

Praktisk guide med konkrete og inspirerende anbefalinger til at handle p책 temaet. 8 sider.

Lytte vil vi i dialog Hvorfor

DR LYTTER TIL UNGES IDEER OG SPØRGSMÅL

”

Når man taler sammen, får man en form for forhold, en relation og når man har en relation, stiger muligheden for en givtig dialog, større forståelse og dybere engagement i hinanden. Susanna Rankenberg, Projektleder på DR Partisan

Projektleder Susanna Rankemberg: Hvorfor har det været vigtigt for DR at være i dialog med de unge? Det er indlysende, at DR skal finde en meningsfuld måde at kombinere de “gamle medier” fjernsyn og radio med de nye medier og de formater, de fører med sig.

Fakta

Samfundet er præget af stadig større transparens, og organisationer må i højere grad end tidligere belave sig på, at hvis man ikke lytter og går i dialog med sine kunder/brugere, så risikerer man at sakke bagud i forhold til at kende kunders og brugeres behov. Man kan komme til at virke fjern og utilnærmelig, hvis man ikke deltager i den samtale, der allerede foregår. Men det allervigtigste er at lytte for at blive klogere. Når man taler sammen, får man en form for forhold, en relation - og når man har en relation, stiger muligheden for en givtig dialog, større forståelse og dybere engagement i hinanden.

Metode: En ide-konkurrence på Facebook ledet

Det er en fantastisk situation for DR, som jo er hele befolkningens medievirksomhed, nu at have muligheden for at gå ud til unge og sige: “Hvad vil I gerne have fra os”? Selvfølgelig skal DRs dygtige programmedarbejdere stadig levere indhold - erfaring, bearbejdning og professionalisme kan ikke erstattes af pludseligt opståede ideer - men det er en kæmpe fordel, at brugerne kan give organisationen et praj om, hvad der savnes. Hvad er det bedste ved dialogen? Det bedste ved at være i dialog med de unge er helt klart, at vi mærker en tydelig interesse for det, DR laver, og at unge er utroligt vidende, dygtige og initiativrige. Det er meget givende at mærke deltagernes engagement i DR og som organisation at engagere sig fuldstændigt i deltagerne. Det er også rigtigt godt at få sat spørgsmålstegn ved, hvordan organisationen fungerer, og hvilke spilleregler den agerer efter. Der er mange misforståelser omkring og holdninger til DR, licens og public service, og det er givtigt at få lov til at forklare den større sammenhæng og debattere nogle dybere problemstillinger, som man ikke kommunikerer til daglig, fordi produktet/indholdet selvfølgelig normalt er i fokus. Hvad har været den største udfordring? Det har været en stor udfordring for projektet at finde ud af, hvilken adfærd og hvilke kommentarer man vil acceptere på Facebook-siden - med andre ord: Hvad forstår vi som ødelæggende spam og uacceptabel adfærd? Hvordan beskytter vi alle folks ret til at have og ytre deres egen mening hos os - selvom parterne er meget uenige? Hvor er grænsen, der gør, at vi vil udelukke nogen fra vores fællesskab? Passer almindelig netiquette med organisationens andre regler og retningslinier? På DR Partisan-projektet har vi lavet vores eget regelsæt for adfærd på siden - og som en del af hele DR skal vi også forholde os til DRs programetik - et meget vigtigt sæt regler og guidelines for organisationen. Vi vil gerne gå i meget store sko - fordi der er mange meget stærke følelser forbundet med politik, som ligger til grund for DRs virke - og alle disse holdninger skal have lov at være der. Men på den anden side er vi også pålagt at beskytte DRs brugere imod ærekrænkelser og arbejde for at fremme en god tone i sproget og den debat, vi lægger platforme til - så hvad gør man, når visse brugere laver voldsomme udfald mod hinanden og mod community manageren? Vi har lagt et stort arbejde i at skelne imellem holdninger til emner på den ene side - og så net-adfærd på den anden side i de ultra få sanktioner, vi har foretaget. Der findes stadig ingen 100% anbefalet metode til at håndtere trolling på sites, og mit råd er, at der skal mange overvejelser til omkring dette i organisationen for at samstemme organisationens øvrige retningslinier med netiquetten.

Projekt: DR Partisan

Målgruppe: 18-25 årige

Formål: At lytte til, hvad unge forventer at få for deres medielicens.

af en ung community manager, der vælges til jobbet af de unge selv.

Baggrund

DR ved, at unge i dag ikke har det samme forhold til DR, som unge havde før i tiden. Unge bruger i dag mange forskellige medier og er globalt

orienterede. Det betyder, at unges medieadfærd

inkluderer, at de ser YouTube-videoer, amerikanske serier på nettet, bruger Facebook, sms’er,

web-surfer og hører forskellige netradiokanaler i

løbet af de timer i døgnet, hvor man før i tiden var i selskab med en DR-tv-kanal eller radiokanal.

DR Partisan handler om at lytte til unge specifikt

for at høre, hvad unge forventer at få for medieli-

censen - altså hvilket indhold unge savner at få fra DR. Derfor valgte man at lave DR Partisan, som foregår på en Facebook-side, i erkendelse af, at det er dér, megen dialog og meningsudveksling

mellem unge foregår. De taler allerede om DR -

og DR vil gerne deltage i samtalen. Det er politisk besluttet, at brugerne skal betale licens, men DR

kan godt gå ud og spørge unge, hvad de vil have for pengene.

Sådan gjorde de

DR Partisan er en stor ide-konkurrence, hvor

præmien er at vinde professionel udviklingshjælp til sin ide og retten til at præsentere ideen direkte for DRs topledelse. Der er lavet en applikation,

der kan håndtere ideerne, og hele forløbet afvikles i tre faser:

1. Unge kan ansøge om jobbet som commu-

nity manager for DR Partisan. Formålet er, at

community’et skal have lov at agere så uafhængigt som muligt, mens DR lytter og faciliterer

2. Afstemning mellem 10 kandidater om, hvem der skal have jobbet.

3. Den store idé-konkurrence og events rundt

omkring i landet, arrangeret af den unge kandidat, der fik jobbet som community manager.

Tredje fase startede i januar 2011.

Susanna Rankenberg

Projektleder for DR Partisan susanna@rankenberg.dk

http://facebook.com/drpartisan

Markedsføre

SUNDHEDSSTYRELSEN SKABER DEBAT OM UNGES ALKOHOLVANER Projektleder Stine Flod Storgaard Hvorfor har I ladet de unge debattere uden jeres indblanding? Vi har gerne villet igangsætte refleksion og har haft den tanke, at hvis man får dem til at gå i dialog og snakke sammen om det, så vil de også reflektere over det. Det er også den tilbagemelding, vi har fået fra gruppen i vores evaluering - at vi ikke skulle blande os i dialogen på Facebook, fordi det var deres forum. Så kan det godt være, at vi ikke synes, det altid er den bedste dialog, der foregår, men bare det, at de forholder sig til det, er også at bane vejen for vores budskab. Hvad har været de største udfordringer? Den største udfordring har helt klart været, hvordan vi vedligeholder netværket. Vi kører tit kampagnerne i en meget kort periode, og så ligger det stille. Her spiller ressourcerne ind. Hvordan udnytter man dem bedre? De unge kommer jo ind og får skabt en forventning. Kunne vi gøre mere for at holde dem til ilden og holde dem fast og føde dem med nogle nye informationer?

Fakta Projekt: Stop før 5 Målgruppe: 16-25 årige i 2009 og 16-20 årige i 2010 Formål: At sprede budskabet om, at unge skal drikke mindre og stoppe før 5 genstande samt opfordre til dialog og refleksion over egne alkoholvaner og festkultur. Metode: Landsdækkende kampagne med bl.a. tv-spots og plakater i byrummet, som viser mulige konsekvenser, når unge drikker for meget. Lignende materiale blev løbende postet på Facebook-gruppen Stop før 5. Baggrund Stop før 5 er Sundhedstyrelsens årlige uge 40 kampagne, der skal oplyse unge om riskoen ved at drikke for meget. Kampagnen har kørt i 2009 og 2010. For Sundhedsstyrelsen er det vigtigt, at de unge selv bliver opmærksomme på de risici, der er forbundet med at drikke sig meget berusede, da de unge som regel ikke forbinder alkoholrelaterede problemer til noget, der har med deres aldersgruppe at gøre. Sådan gjorde de Som en del af kampagneindsatsen har Sundhedsstyrelsen oprettet en gruppe på Facebook. Her postede de blandt andet kampagnerelaterede videoer og billeder, og lod på den baggrund de unge selv debattere emnet på deres præmisser - uden at Sundhedsstyrelsen blandede sig. Tanken bag denne beslutning var at sprede budskabet og at få en dialog i gang i målgruppen. De unge skulle opfordres til selv at komme på banen og debattere emnet med hinanden - og på den måde igangsætte tanker omkring, hvordan de selv drikker og går i byen.

Stine Flod Storgaard

Projektleder, Sundhedsstyrelsen sfo@sst.dk

http://stopfør5.dk

Facilitere

RÅDET FOR SIKKER TRAFIK SAMARBEJDER MED DANSKE SCOOTERDRENGE Projektleder Tine Stevnhoved Hvorfor har I involveret jer i dialogen med de unge? Målet med ScooterTV har været at bringe os tættere på scooterdrengene - og derigennem skabe dialog om trafiksikkerhed. Det mener jeg faktisk er lykkes. Indsatsen er et supplement til Rådet for Sikker Trafiks øvrige indsatser over for målgruppen, herunder det undervisningsmateriale som bruges i folkeskolens ældste klasser. Forskellen mellem undervisningsmaterialet og ScooterTV er, at vi med ScooterTV bruger de sociale medier til at skabe relation til målgruppen og således henvender os i en fritidskontekst, dvs. uden for klasselokalet. Ansættelsen af Sebastian, som selv er er en del af scooterkulturen, har været en medvirkede faktor til at mindske afstanden mellem Rådet for Sikker Trafik og de unge drenge. Vi er kommet tættere på deres virkelighed, den virkelighed som udspilles, når de har fri fra skole og gennem de opbyggerede relationer føler jeg, at vi har nuanceret deres holdning til fart og sikkerhed. Hvad har været de største udfordringer? Det at skabe deltagelse var den store udfordring i starten. Det kræver tid og opmærksomhed at opbygge relationer, men stille og roligt begyndte vi at se frugten af vores tilstedeværelse. Vores brugere spiller derfor en langt mere aktiv rolle nu - både som brugere og producenter af indhold. Og netop indhold har også været en interessant størrelse. Hvad oplever vores brugere som en værdi og hvordan gør man trafiksikkerhed relevant på deres præmisser? I stedet for at fodre dem med budskaber har vi med ScooterTV forsøgt at facilitere samtalen omkring emner, det er vigtigt, de forholder sig til. Hvis man sammenligner ScooterTV med nogle af de andre scooterrelaterede communities som findes på nettet, er tonen betragtelig mere positiv på ScooterTV. Vi kan ikke styre samtalen, men vi kan godt påvirke den.

Fakta Projekt: ScooterTV / Danmarks fedeste fritidsjob Målgruppe: 16-18 årige scooterkørere Formål: At danske scooterkørere involveres i færre uheld. Metode: Opbygge stærkere relationer mellem scooterverdenen og Rådet for Sikker Trafik og derigennem skabe åbenhed og opmærksomhed omkring fart og sikkerhed. Baggrund Rådet for Sikker Trafik har gennem en årrække kunnet konstatere, at unge scooterkørere har den største risiko for at komme til skade i trafikken. Hastigheden er høj, og ofte har de unge foretaget ændringer på scooteren, som sætter sikkerheden over styr. Traditionelle oplysningskampagner har ikke stor effekt på målgruppen, og Rådet for Sikker Trafik ønskede derfor at håndtere udfordringen gennem en tættere dialog med de unge selv. Sådan gjorde de Rådet for Sikker Trafik lancerede ScooterTV - en Facebook-side dedikeret alle, der kører scooter. Her kan man se videoklip, debattere scooterrelevante emner, lære af andre fra miljøet eller komme med forslag til, hvad der kunne være fedt at filme. Facebook-siden suppleres yderligere af en hjemmeside og en YouTube-kanal. Rådet ansatte desuden Sebastian Sørensen på 16 år som vært på ScooterTV. Udstyret med et lommekamera dokumenterede Sebastian sin hverdag som scooterkører, reporterede fra scootertræf og testede udstyr.

Tine Stevnhoved

Digital projektleder, Rådet for Sikker Trafik ts@sikkertrafik.dk

http://facebook.com/scootertv

Medskabe

LOMMEFILM OG CYBERHUS STARTER BEVÆGELSE MOD DIGITAL MOBNING Projektleder Kristian Lund Hvorfor har det været vigtigt for jer at involvere de unge aktivt i kampagnen? - Vi vil gerne skabe mulighed for, at de unge forholder sig til deres egne grænser i forhold til digital mobning. Når de skal udvikle deres egne kampagnefilm sætter det en masse tanker igang, og når filmen er færdig, føler de det er deres produkt. Det virker bare rigtig godt. De har jo selv fundet på historien, slogan osv., og det er sjovt at se hvordan de tager ejerskab over produktet på en hel anden måde, og faktisk har lyst til at vise det til andre og dele det online. Vi kan ikke at komme ud og løse en klasses problemer på en 5 timers workshop, men måske kan vi være første skridt på vejen mod at starte en bevægelse. Der skal gerne være nogle ressourcestærke elever, som går forrest og er med til at forplante budskaberne blandt resten af klassen, så man får opbygget en klassekultur i kraft af, at de ”rigtige elever” får sagt de rigtige ting til resten af klassen og rundt i deres netværk. Alle er med, og det er rent faktisk ofte nogle andre end de bogligt stærkeste elever der har de vildeste ideer og er gladest for at komme væk fra tavlen. Løftede pegefingre ikke ret meget, men er man selv afsender, har man forpligtet sig, og forstået emnet. Hvad har været det mest udfordrende ved dialogen online? - Først og fremmest er teknikken et problem. Mange skolecomputere er virkelig lukket ned for, hvad man kan på dem, eller også er de bare for gamle. Derudover har det været en udfordring at få kampagnen til rigtigt at leve et liv efter vi er taget hjem, så på vores kommende besøg vil vi gøre rigtig meget ud af den del. Vi er lige nu ved at gøre det lettere og sjovere at dele videoerne med sine venner efter besøget, både på Facebook og med personlige 2D stregkoder. Og så skal vi gøre mere ud af opsamlingen og slutte vores workshop med at motivere til at starte en bevægelse og dele deres kampagner. Det har vi ikke altid prioriteret højt nok.

”

Når de skal udvikle deres egne kampagnefilm sætter det en masse tanker igang, og når filmen er færdig, føler de det er deres produkt.

Fakta Projekt: Mobiler Mod Mobning Målgruppe: 6. - 10. klasse Formål: Oplyse om konsekvenserne ved mobning på eksempelvis mobiltelefonen og Facebook og starte en bevægelse af folkeskoleelever mod digital mobning. Metode: Workshops på skoler, hvor eleverne sammen producerer små kampagnefilm på mobiltelefonen, som efterfølgende spredes gennem sociale medier. Baggrund Med Facebook og mobiltelefonen er digital mobning blevet et stigende problem. Hvor mobbeofrene tidligere kunne føle sig fredet hjemme hos familien, så kan mobning være til stede overalt gennem eksempelvis sms-beskeder og opslag på Facebook. Mobning er blevet en 24/7 problemstilling. Cyberhus - Center for Digital Pædagogik og Lommefilm har derfor sammen taget initiativ til kampagnen ”Mobiler Mod Mobning”, der skal skabe større bevidsthed hos de unge om problemstillingen. Det gøres gennem kreativt arbejde med videoformatet og ved at skabe kampagnefilm, der kan starte en bevægelse. Projektet er støttet af TrygFonden. Sådan gør de Sammen med Lommefilm rejser medarbejdere fra Cyberhus - Center for Digital Pædagogik rundt på folkeskoler og laver mobilfilm på kreative workshops, hvor de unge selv producerer små kampagner på Facebook mod digital mobning. En workshop varer fem klokketimer. Efter oplæg om digital mobning, webetik og introduktion til mobil-filmene, skal eleverne sætte sig i instruktørstolen og udvikle ideer, lave storyboards, optage, redigere og uploade. Mere end 60 skoler får besøg i 2011 og 2012.

Kristian Lund

Projektleder, Cyberhus - Center for Digital Pædagogik kristianlund@cyberhus.dk

http://mobilermodmobning.dk

Motivere

SKOLEN SKAL KOMME IND I KAMPEN Mobiltelefonen og Facebook er vigtige redskaber i unges sociale relationer, og skolen bør omfavne de nye pædagogiske muligheder. Det mener Ole Sejer Iversen fra Aarhus Universitet, der forsker i, hvordan digitale medier kan gøre skoleviden engagerende og relevant. Det er mandag morgen i en tilfældig skoleklasse i Danmark. Eleverne tager deres bærbare computere frem. Der bliver småsnakket, alt imens Windows’ opstartslyde summer ud fra elevernes computere. Læreren har tændt det interaktive whiteboard og klikker igennem Stifinder for at finde den præsentation, han skal bruge. ”Har I haft en god weekend?”. Han begynder at råbe klassens navne op, mens Facebook bliver tjekket bag mange af elevernes bærbare computerskærme. De scroller op og ned ad statusopdateringerne, skriver en kommentar, ser hvem der er online på chatten, lukker ned igen.

Ole Sejer Iversen

Ole Sejer Iversen arbejder med at udforme teknologi, der giver

imvoi@hum.au.dk

nen på Informationsvidenskab ved Aarhus Universitet, og har i

Lektor, Ph.D., Aarhus Universitet http://engagingexperience.dk

mening i menneskers hverdag. Han kommer fra designverde-

sin forskning især samarbejdet med formidlingsinstitutioner om projekter målrettet børn og unge.

Når børns personlighed afklædes På Aarhus Universitet sidder Ole Sejer Iversen på sit kontor og arbejder med, hvordan de unges brug af medier kan anvendes i forbindelse med undervisningen. For ham handler det ikke først og fremmest om teknologien, men om de unges relationer til hinanden. - Som lærer er første skridt at anerkende, at det sociale rum eksisterer. At de unge hele tiden orienterer sig i forhold til hinanden. Sådan har det altid været, men med redskaber som mobiltelefonen og Facebook er det sociale rum bare blevet endnu sværere at ekskludere. Han fremhæver sine erfaringer fra museumsverdenen som eksempel på, hvad der sker, hvis børn og unges sociale virkelighed ekskluderes. - På museerne har vi traditionelt gjort alt for at afklæde børn deres personlighed og identitet. De skal stille tasken udenfor og tage jakken af. Og så må du i øvrigt ikke snakke med nogen, for nu skal du lytte til, hvad rundviseren siger. Vi fraskriver dem deres sociale verden, og hvad gør de? De snakker i krogene eller finder mobiltelefonen frem og skriver til hinanden. Ole Sejer Iversen har selv arbejdet med børn og unge gennem mange år, og både hans egne erfaringer og den igangværende forskning peger på, at inddragelse af de unges sociale redskaber i undervisningen indeholder et stort og uudnyttet læringspotentiale. - Det handler om at bygge bro mellem den faglige viden, vi ønsker at formidle, og så børnenes umiddelbare engagement i hverdagen. At kunne lave den kobling har i mange år været en undervisers fornemste opgave, og computeren og mobiltelefonen kan være en direkte vej til deres engagement. Apropos geografi – hører du efter? Tilbage på skolen er biologiundervisningen startet. To elever på bagerste række hvisker sammen. Den ene tegner på bagsiden af et øvelsespapir. Den anden kigger med og tager en anden blyant og tegner med. Omkring halvdelen sidder med computeren fremme. To piger skriver med hinanden på Facebook:

Katrine meldte sig ind i Facebook-gruppen “Jeg hader når læren stikker røven op i mit ansigt for at hjælpe en anden” Gunvor: lol Katrine: det er altså rigtigt! Hey apropos geografi, – hører du efter? Gunvor: nope, gør du? Katrine: næh, jeg sidder og ser amalies verden. Gunvor: haha - så du hende i til middag hos på tv3? Katrine: jep Gunvor: det var legendarisk - hun er SÅ meget for meget. Ter sig som en 12 årig der lige har fået sin første kæreste, bliver fornærmet over de ”skiller” hende og Peter ad.... Katrine: ja det er sgu næsten synd for hende. Gunvor: og peter er faktisk også vammel i virkeligheden har jeg hørt Katrine: haha ja jeg har også hørt nogle rigtig fine historier om hende

Mens samtalen er i gang, samler læreren op på pensum fra sidste time. Han stopper kort opsamlingen og siger til to elever, der sidder og lytter til musik fra samme sæt hovedtelefonen: ”Gider I ikke tage musikken ud ørerne”. De tager hovedtelefonerne ud, og han fortsætter undervisningen. Teknologi skal være mere end underholdning Den bærbare computers indtog i klasselokalerne er en stor udfordring for mange undervisere, og på lærerværelser over hele landet bliver der diskuteret, hvordan man bedst muligt udnytter den nye digitale virkelighed. Overordnet er Ole Sejer Iversen fra Aarhus Universitet ikke i tvivl: - Det er underviserens grundlæggende opgave at overveje, hvordan viden bedst muligt formidles. Hvis først man accepterer det sociale rum som et aspekt, der kan bidrage positivt til undervisningen, så åbner der sig masser af nye muligheder. Han fremhæver et eksempel fra en skole, han besøgte i Kolding. Da de mødte op i fysiklokalet, spurgte læreren, om eleverne

havde deres mobiltelefon med. Det havde de, og opgaven var så at dokumentere dagens forsøg omkring ioner og elektrisk strømføring gennem billeder og en lille videoreportage. Da de skulle evaluere, havde den ene gruppe divergerende resultater, og de sendte derfor deres billeder op på smartboardet, så hele klassen kunne nærstudere dem og diskutere, hvad der var sket. De fandt ud af, at fejlen formentlig skyldtes et beskidt krokodillenæb. - Nogen vil muligvis sige, at det her bare er et billigt trick for at få elevernes opmærksomhed. Men det er ikke desto mindre et aktivt forsøg på at bruge teknologien til at sætte den almindelige skoleviden i spil i elevernes sociale rum. Den slags erfaringer skal deles og spredes. Ole Sejer Iversen slutter med at gentage sin gennemgående pointe: - Det er ikke så svært. Børn og unge forholder sig til hinanden - også mens læreren underviser. Skolen skal komme ind i kampen, ellers vil elevernes sociale rum også fremover være tømt for undervisning.

Som lærer er første skridt at anerkende, at de sociale rum eksisterer. At de unge hele tiden orienterer sig i forhold til hinanden.

Eksemplerne i artiklen er inspireret af hhv. observationer på Unge Hjems Efterskole og udstil-

lingseksperimentet Digital Natives, der fandt sted i Aarhus i december 2010. www.digital-natives.dk

Anbefalinger Hvordan gør vi?

HVORDAN GØR DU? 24

Strategi

SPØRGSMÅL TIL PLANERNE FOR DIT NETVÆRK

Første del af magasinet har givet et lille indblik i, hvorfor det er vigtigt, at tage unges sociale virkelighed seriøst og være til stede på digitale medier. Men hvad gør du så - sådan helt konkret - hvis du eller din organisation vil oprette et socialt netværk online? Som de fleste formentlig har erfaret, så stiger træfsikkerheden og sandsynligheden for succes markant, jo bedre man planlægger, inden et projekts igangsættes. Det gælder også for dialogen på sociale netværk, som risikerer at blive ligegyldig og meningsløs uden et strategisk forarbejde, hvor de helt grundlæggende spørgsmål angribes.

Først og fremmest bør du spørge dig selv: Har du en fornemmelse af mulighederne med online og sociale netværk? Ellers bør du få det. Start på Google og søg efter inspiration på weblogs, online magasiner eller videoforedrag. Du kan også gå til mere traditionelle kilder som kurser eller bøger og komme et spadestik dybere ned i emnet. Og så bør du - og det er måske det allervigtigste - samle dine egne erfaringer på sociale netværk som LinkedIn, Facebook eller Twitter. Hvad virker? Hvorfor virker det? Og hvad betyder det for dit projekt? Med den grundlæggende forståelse for mulighederne kan du opbygge en strategi for din organisations indsats på sociale netværk. Overvej som minimum følgende spørgsmål:

HVAD ER DIT FORMÅL? Eksemplerne i det forrige afsnit om organisationers brug af Facebook i arbejdet med unge, repræsenterer hvert sin tilgang til den digitale dialog. Men hvorfor vil du skabe deltagelse. Hvilket formål er vigtigst for dig og din organisation? 1. 2. 3. 4. 5.

Forstå brugerne bedre (lytte) Forøge kendskabet til et produkt eller budskab (markedsføre) Opbygge større engagement (motivere) Muliggøre refleksion og dialog (facilitere) Udvikle nyt indhold (medskabe)

De 5 mulige retninger er inspireret af bogen Groundswell - vinderstrategier i en verden af sociale teknologier (se side 35 her i magasinet). På baggrund af en prioritering og definition af det overordnede formål, kan du udvikle succeskriterierne for netværket - en række klare mål for hvad du ønsker at opnå gennem tilstedeværelse online. Det kunne være: • • •

Skabe en klar og let vej for dialog mellem dig og de unge Blive klogere på de unges adfærd på de sociale medier At øge interessen for din organisation hos de unge

Du kan også gå mere kvantitativt til værks og opstille mål, der er tidsbegrænsede og mere enkle at følge udviklingen omkring. Det kan f.eks. være at skaffe 400 nye medlemmer, øge kendskabsgraden i en specifik målgruppe med 20% eller lignende.

Barrierer for deltagelse

Det kan være en god idé at overveje, hvor store tekniske barrierer der er for

Lav barriere: At synes godt om noget eller sende en fødselsdagshilsen.

Facebook er eksempelvis meget lav, mens det eksempelvis kræver en hel del

Høj barriere: At oprette en profil eller deltage i debatfora og seriøse diskussioner.

deltagelse på dit sociale netværk. Barrieren for at synes godt om noget på aktivt at skulle uploade et videoklip. Eksempler:

Mellem barriere: At skrive egne statusopdateringer eller længere kommentarer. Meget høj barriere: At producere indhold som videoklip eller anvende webcam.

HVEM ER DIN MÅLGRUPPE? Unge, som er opvokset med nettet, har et slags naturligt støjfilter og frasorterer lynhurtigt indhold, der ikke umiddelbart virker relevant. Ved at definere en snæver målgruppe baseret på eksempelvis en fælles interesse, bliver det lettere at skabe relevant indhold, og dermed lettere at skabe deltagelse. Derefter skal du opbygge en grundlæggende forståelse for målgruppens virkelighed. Måske tror du du kender dem, men forsøg at undersøg spørgsmål som: • • •

Hvilke spørgsmål fylder meget i målgruppens hverdag? Hvordan snakker de sammen online? Hvordan motiveres de til aktiv deltagelse?

Start med at gå på opdagelse på Facebook og andre sociale netværk og undersøg hvordan din målgruppes verden udfolder sig her. Tag på besøg hos de unge selv, hvis du har mulighed for det, eller invitér dem forbi til en workshop. Målet med undersøgelserne er at opbygge en forståelse for deres virkelighed gennem noter, citater og billeder. Strukturér den indsamlede viden og gør den synlig, eksempelvis på en opslagstavle bag dit skrivebord, så du hele tiden bliver mindet om hvem netværket henvender sig til.

Start med at gå på opdagelse på Facebook og andre sociale netværk og undersøg hvordan din målgruppes verden udfolder sig.

HVILKEN PLATFORM VIL DU VÆLGE? Når du har udviklet din overordnede plan for det sociale netværk, skal du overveje det tekniske. Det er dog ikke nødvendigvis den rigtige løsning at starte store udviklingsprojekter, der kan være mere oplagte muligheder: 1. 2. 3.

Facebook-side (åben for alle) Facebook-gruppe (kun åben for dem du inviterer) Ning-netværk (åben eller lukket)

Sider og grupper på Facebook fungerer som små sociale netværk i netværket med optimale muligheder for at dele opdateringer med hinanden. Da næsten alle unge i øjeblikket bruger Facebook, bør du overveje om dit sociale netværk skal bruge den platform. Du har

mulighed for meget direkte at få adgang til de unges opmærksomhed, men afgiver til gengæld kontrol og muligheder. Der er mere fleksibilitet med et netværk på Ning.com, der eksempelvis kan fungere godt som et netværk for medlemmer af en eksisterende organisation. Med flere tilrettede funktioner er det muligt at opbygge et mere dedikeret nichefællesskab, hvor kommunikationen ikke drukner i andre Facebook-opdateringer. Til gengæld øger det barrieren for deltagelse betydeligt med endnu en side, hvor de unge skal logge ind og følge med. Skal du i gang med et større udviklingsprojekt, hvor du vil opbygge et skræddersyet socialt netværk, så kig nærmere på systemer som http://buddypress.com eller http://frid.ge.

ER DIT NETVÆRK PERMANENT? Der er ét afgørende spørgsmål du bør overveje grundigt, inden din organisation, forening eller event kaster sig ud i de sociale medier: er jeres digitale tilstedeværelse tidsafgrænset eller permanent? Den tidsafgrænsede tilstedeværelse vil typisk være i forbindelse med events (festivaller, konferencer, årsmøder osv.) eller kampagner (markedsføring, oplysning osv.), der har et klart defineret start -og sluttidspunkt. Her bruger man de sociale medier som en supplerende eller selvstående del af strategien. Den permanente tilstedeværelse handler om, at man som organisation tager en strategisk beslutning om at bruge de sociale medier som en fast integreret og kontinuerlig måde at involvere og kommunikere med sin målgruppe på. Uanset hvilken form for tilstedeværelse, der er tale om, gælder det, at sociale medier ikke er sociale i sig selv. Det er kun de mennesker, der bruger dem. Det kræver, at du (også) online opbygger relationer med omtanke og empati. Hvis du fra starten ved, at din Facebook-side kun skal være åben i den tid kampagnen løber, så meld det klart ud, så der er en klar forventningsafstemning med deltagerne fra dag 1. Hvis din tilstedeværelse er permanent, så sørg for at have en indholdsstrategi og afsæt de fornødne ressourcer til at drifte indsatsen, så du kan svare hurtigt på kommentarer og i det hele taget være tilstede helhjertet.

Sociale medier ikke er sociale i sig selv. Det er kun de mennesker, der bruger dem.

Drift

RETNINGSLINJER FOR DEN GODE NETVÆRKSLEDER Et netværks community manager skaber gode betingelser for medlemmernes deltagelse online og er ansvarlig for den løbende udvikling af siden. Det kræver både store sociale kompetencer og vedholdende, hårdt arbejde.

Hvis din organisation, virksomhed eller forening vil have en aktiv tilstedeværelse på sociale netværk, kræver det dedikerede menneskelige ressourcer. Deltagere og aktivitet kommer ikke af sig selv. Netværk af mennesker har behov for at blive plejet og vedligeholdt og for at opbygge relationer må du investere din personlighed i projektet. Som netværksansvarlig er din vigtigste opgave derfor at menneskeliggøre din organisation, men i praksis skal du kunne påtage dig flere roller. Vi har udvalgt tre af de vigtigste:

VÆRT

Du skal pleje dine gæster Det kan være frugtbart at bruge metaforer som en måde at udvide forståelsesrammen og til at indfange essensen af komplekse begreber. Man kan i dette tilfælde bruge en fest eller reception som metaforisk ramme om det at drive et community. Det betyder, at community manageren er festens vært med alt, hvad det indebærer af forpligtelser. Værtsrollen handler om at byde folk velkommen og skabe en god atmosfære fra første færd. Værten forbinder folk med hinanden, spotter de interessante mennesker og historier og sætter dem i spil. Værten sørger for, at dialogen fungerer kontinuerligt, og at alle kommer på banen med deres bidrag. Derudover er værten med til at skabe de optimale rammer, hvor værten sørger for, at stemningen er helt perfekt, at køkkenet (læs: teknikken) fungerer, og hvor værten i fællesskab med personalet skaber en god oplevelse, som folk har lyst til at komme tilbage til.

REDAKTØR

Du skal formidle relevant indhold Succes for ethvert socialt netværk afhænger 100 procent af indholdet. Der er behov for godt, engagerende indhold, som føles relevant for netværkets medlemmer. Det kræver, at du som community manager bruger tid på at opbygge en grundlæggende forståelse for hvem dine medlemmer er, og hvad de interesser sig for.

tro, at brugerne kan stå for alt indholdet selv. En relevant indholdsstrategi består af en vekselvirkning mellem en redaktionel filtrering, udvælgelse og præsentation af indhold og det mere rå, personlige brugerskabte indhold. Andre medarbejdere eller frivillige i organisationen skal inddrages mest muligt i planlægningen - gerne struktureret på deciderede redaktionsmøder.

KONSULENT

Du skal hjælpe din egen organisation Næsten uanset organisationens størrelse, er der en overhængende fare for, at et nyt initiativ drukner i andre aktuelle projekter, der pludselig virker vigtigere. Når nyhedens interesse er ovre, risikerer dit sociale netværk at sygne hen i en afkrog af organisationen. Som community manager er det derfor din opgave at sprede det glade budskab om netværket til resten af organisationen. Det kræver opkvalificering af medarbejdere i form af eksempevis interne workshops eller seminarer, pædagogiske screencasts eller bare en uformel snak, så alle føler sig klædt på til brugen af de sociale medier. Mange har berøringsangst overfor at skrive til nettet, og der kan være en stor kulturel og mental barriere som det er vigtigt at hjælpe folk over. Deltagelse på det sociale netværk skal afdramatiseres.

Redaktørfunktionen drejer sig altså kort sagt om at supplere det brugergenererede indhold med redaktionelt indhold. Mange organisationer har fejlet i deres anvendelse af sociale medier ved at

Som et led i denne proces er det vigtigt at spotte interne ”talenter”, folk der synes, det er sjovt at være online og bruge de nye medier proaktivt. Alle organisationer har superbrugere, og det handler om at finde dem og engagere dem. Både for at udnytte alle tilgængelige ressourcer, men også for at sikre en vis kontinuitet, hvis community manageren en dag forlader organisationen.

Planlæg dit netværk på redaktionsmøder

Månedligt redaktionsmøde med idéudvikling og planlægning

og som netværksansvarlig kan det være fornuftigt at samle en mindre redak-

Ugentligt statusmøde, hvor den seneste uges aktivitet evalu-

Det kræver vedholdenhed og planlægning at vedligeholde en Facebook-side, tionsgruppe omkring dig og aftale faste møder, hvor deltagelsen evalueres og indholdet planlægges.

af indhold og tema.

eres og konkrete statusopdateringer forberedes.

Daglig vedligeholdelse med tid til nye opdateringer, kommentarer og research på netværksmedlemmernes interesser.

Indhold

FORSLAG TIL OPDATERINGER PÅ DIN FACEBOOK-SIDE

Med en side på Facebook er du allerede en del af et effektivt socialt netværk, og med en overordnet strategi og dedikerede ressourcer er du klar til at planlægge, hvilket indhold du vil dele med dine medlemmer. Men hvad er en god statusopdatering? Svaret afhænger af din organisation, din målgruppe og dine succeskriterier, men overordnet set handler det om, at gøre dine opdateringer relevante for dit netværk og åbne for deltagelse. Vi har udformet en række eksempler baseret på hhv. et bibliotek, en bank og en fodboldklub: Bibliotek: Vi er ved at lave en liste over de bedste bøger i 2011 nogen forslag? Bank: Hvornår bliver dit Dankort allermest rødglødende? Fodboldklub: Vi mangler billeder fra sommerturneringen i søndags til hjemmesiden - har du nogen vi må bruge? I det følgende gennemgår vi 7 forskellige typer af opdateringer, som du kan bruge som inspiration til indholdet på dit netværk.

1. PERSONLIG Det er generelt vigtigt at anvende en personlig tone, når man kommunikerer på Facebook, og det kan være okay at skrive i jegperson. Det gør det lettere at relatere til indholdet. Bibliotek: Jeg er ved at læse “Jordens Søjler” af Ken Follett og er blevet helt optaget af middelalderkunst. Hvis andre har det som mig, så tjek dette link ud (LINK) Bank: I går havde jeg fødselsdag, og fordi jeg ofte sidder her på Facebook-siden og giver sparetips, fik jeg denne sparegris i fødselsdagsgave (BILLEDER) Fodboldklub: Er der andre end mig, der snart ikke kan vente længere på, at udendørssæsonen går i gang?

2. PRODUKT Hvis din organisation tilbyder produkter, som kan være relevante for dit netværks medlemmer, kan du omtale dem i en statusopdatering. Det kræver dog - ligesom alt andet indhold - at du overvejer, hvordan du gør produktet relevant og meningsfuldt for dit netværk. Bibliotek: Vi sælger ud af frasorterede bøger på torsdag - kom og gør en god handel! Bank: Det er ikke mange, der ved det, men man kan faktisk spare penge, hvis man får en fælleskonto, når man flytter sammen med sin kæreste. Se videoen herunder med Trine og Jesper, som fik sig en fælleskonto. (VIDEO) Fodboldklub: Har du overvejet at støtte vores klubben med et fast bidrag hver måned? Klik ind og opret en betalingsaftale (LINK)

3. BUDSKAB Mange Facebook-sider forsøge at engage medlemmerne i et budskab eller en sag. Det kan være mindre håndgribeligt at skrive opdateringer omkring, men de kan til gengæld gøres meget passionerede og vinkles på utallige måder. Bibliotek: En undersøgelses viser, at færre unge læser bøger og i stedet bruger mere tid på nettet. Hvordan får vi mennesker til at læse bøger igen? Bank: Økonomi er ikke kedeligt!!! (LINK) Fodboldklub: Har lige haft besøg af børnehaven, der gerne ville prøve at spille fodbold. Mange af ungerne, der ret hurtigt fandt ud af, hvad det handlede om :) Alle børn burde begynde til fodbold!!! (BILLEDER)

Du må gerne hvirvle støv op

Du kan sagtens genbruge indhold, du allerede har omtalt, eksempelvis hvis din organisation tidligere har produceret et interview eller taget billeder, som giver mening at genbruge senere. Samtidig har

mange organisationer allerede en masse eksisterende indhold i arkiverne, som de kan bruge på en Facebook-side. Overvej, hvad du har liggende, som kan engagere dit netværks medlemmer.

4. ARRANGEMENT

6. NYHED

Fysiske arrangementer er en oplagt mulighed for, at skabe deltagelse på dit sociale netværk. Tænk hvordan du kan bygge op omkring arrangementet både før, under og efter selve mødet har fundet sted. Du kan se dig selv som en slags online journalist for organisationen.

Aktuelle opdateringer, som gør det muligt for dine medlemmer at holde sig opdateret. Den type indhold kan være svær at planlægge i forvejen, og du skal derfor afsætte tid til at respondere på samfundsaktuelle hændelser.

Bank: Den 3. marts afholder vi Bank og Buffet for alle vores kunder. Du kan tilmelde dig herunder. Bibliotek: Vi får i dag besøg af forfatteren Peter Høeg. Skriv et spørgsmål til ham herunder, så poster vi en video med hans svar. Fodboldklub: En gruppe søde forældre har meldt sig til at sørge for at fylde brændstof på rugbrødsmotorerne i løbet af weekendens klubturnering. Det kræver en del forberedelse - blandt andet er der blevet bagt 150 pølsehorn (BILLEDER)

Fysiske arrangementer er en oplagt mulighed for, at skabe deltagelse på dit sociale netværk. Tænk hvordan du kan bygge op omkring arrangementet både før, under og efter selve mødet.

5. ORGANISATION Organisationsstof kan både være interessant - og drønkedeligt. Igen er det vigtigt at fokusere på, hvordan det kan engagere medlemmerne af netværket. Måske er mødereferatet ikke det bedste at poste, men hvad med et billede taget under mødet med en enkelt kommentar? Fortsæt selv ideerne. Bibliotek: Vi byder vores nye selvbetjeningssystem velkommen! Det betyder, at du selv kan låne dine bøger. Det er både nemt og hurtigt, men du er selvfølgelig stadig velkommen til en snak med vores søde bibliotekarer - de er her stadig :) Bank: Vi har nu fusioneret med Sparekassen Humblev. Vi håber at se mange nye medlemmer her på vores Facebook-side. Alle de gamle medlemmer kan herunder sige velkommen til de nye :) Fodboldklub: Vi har netop fået bevilliget 200.000 kr. til restaurering og vedligeholdelse af stadion. Hvad synes du, vi skal bruge pengene på?

Bibliotek: Bogmessen i København var et stort tilløbsstykke i år. Biblioteket havde sendt bibliotekar Pia af sted for at undersøge, hvad vi kan vente i den kommende tid. Se den korte videoreportage herunder (VIDEO) Bank: Man kan i dag læse i Politiken, at unge mellem 16 og 25 er uansvarlige, når det kommer til pengeforbrug. Er I enige? (LINK) Fodboldklub: DBU og UEFA har netop udmeldt, hvilke byer i Danmark, der skal være værter for U21 EM i fodbold i 2011, og vores stadion er blevet valgt, så glæd jer til en masse spændende kampe og fodboldaktiviteter til næste sommer.

7. LINK Henvisninger til blogindlæg, hjemmesider, organisationer, bøger osv. Tænk på, hvordan du skaber ekstra værdi til dine medlemmer ved at anbefale noget interesserer sig for. Og husk altid at motivere og forklare linket, så det giver mening. Bibliotek: Hvis I syntes godt om vores forfatteraften med Helle Helle, så tjek hendes kommende novellesamling ud - vi får den hjem i næste uge, så kig forbi eller reserver den på hjemmesiden, så du bliver én af de første til at læse den. (LINK) Bank: Nu er det sommer, og til alle, der ikke har råd til den helt store udlandsrejse, har vi lavet en liste over fede steder, man kan holde ferie i Danmark og stadig have styr på budgettet. (LINK) Fodboldklub: Drømmer du selv om at blive fodboldstjerne? Tjek de kommende talenter ud eller mød klubbens ungdomsstjerne, når der spilles U21 EM i Aalborg, Aarhus, Viborg og Herning. Kig forbi fanzonerne og lær en masse nye fodboldtricks. (LINK)

Husk altid at motivere og forklare linket, så det giver mening.

Vedhæft relevante links

Facebook-opdateringer behøver ikke indeholde billeder og video hver gang - en kort sætning kan i mange tilfælde være det mest enkle og effektive. Men når det er relevant, skal du tilføje ekstra indhold - og mulighederne er mange: Weblinks, billeder, videoer osv. Mange eksterne services kan også afspilles direkte i din strøm - eksempelvis medier fra YouTube, Slideshare og Issuu.

Etik

DEN GODE SAMTALE ONLINE MELLEM VOKSNE OG UNGE

Normalt kommunikerer du med hele verden på Facebook, men det kræver samtidig kun et enkelt klik at sende en privat besked eller åbne chatten, så står du i en personlig samtale. Center for Digital Pædagogik tilbyder gennem Cyberhus.dk anonym chatrådgivning for unge og har gennem de seneste 6 år opbygget professionelle erfaringer omkring dialog med unge på nettet. Rådgivningskoordinator i Cyberhus.dk, Niels-Christian Bilenberg, fortæller her om sine erfaringer fra arbejdet i Cyberhus.dk. Brug det som inspiration til dine møder med unge på nettet.

VOKSENSAMTALER PÅ DE UNGES PRÆMISSER Den store fordel ved online rådgivning er, at den unge kan sidde hvor som helst og få kontakt til voksne, der vil lytte til deres problemer. Samtalen bliver på deres præmisser. De nye medier er måske nye for os som voksne, men for den unge er det bare en del af hverdagen. Det betyder, at vi nu møder de unge i en for dem tryg ramme, hvor vi taler et sprog, de identificerer sig med og forstår. Når vi samtidig bevæger os væk fra de institutioner og kontorer, som mange unge måske ofte forbinder med kontakt til professionelle, bliver vi mere interessante for de unge. I de unges øjne er vi som rådgivere ikke helt så mærkelige og støvede endda.

PERSONLIGE SAMTALER MED KONTROL Når det er tastatur, skærm og online forbindelse, der er udgangspunktet for en samtale, har vi som voksne ikke samme form for kontrol over kontakten, som ved et fysisk møde. Den unge har langt større grad af kontrol i samtalen, fordi de til enhver tid bare kan vælge at afslutte ved at logge af uden at give nogen forklaring. Det er naturligvis også muligt ved det fysiske møde, men det er dog langt sværere blot at rejse sig og gå ud af døren, når man sidder ansigt til ansigt med en voksen. Det er vores erfaring, at når den unge har denne kontrol, er han eller hun langt mere tilbøjelig til at åbne sig.

Vi møder mange unge, der også nævner, at de helst vil chatte frem for et face-to-face møde eller telefonisk kontakt, fordi de ikke behøver at bekymre sig om deres egen reaktion. Det kan for nogen være svært at skulle lade andre se tårene trille eller høre stemmen knække. På chatten kan man stadig vise det ved eksempelvis at skrive *græder lige nu*, men det er så efter eget ønske, at man oplyser det.

AT FORVANDLE TANKER TIL ORD Gennem chat, brevkasse eller debatter kan man ikke direkte formidle andet end det skrevne ord. Tonefald og kropssprog spiller ikke den samme rolle som ved det fysiske møde. Det sætter krav til måden, den unge udtrykker sig på. Det kan være rigtig svært, men det kan samtidig give anledning til eftertanke og refleksion, hvis man er tvunget til at forvandle tanker og følelser til ord, som skal være forståelige for andre. En del voksne tror, at manglen på fysisk tilstedeværelse forringer samtalen med barnet. Men vi oplever faktisk, at der er store muligheder for empati i chatformen. De unge deler ikke de voksnes opfattelse af internettet som et ”light medie”. De er rigtigt gode til at åbne sig, og det skriftlige sprog giver en lang række positive muligheder for at dele det, man virkelig gerne vil ud med. Vi oplever, at mange unge, der henvender sig til os, bruger den positive kontakt til voksne, de oplever via chatten, som afsæt til at søge yderligere hjælp i den nære fysiske verden.

Niels-Christian Bilenberg Rådgivningskoordinator,

Cyberhus - Center for Digital Pædagogik nc@cyberhus.dk

http://cyberhus.dk

Links

VIL DU VIDE MERE?

HVEM ER DE UNGE? Growing up Digital, Wired for Distraction - tankevækkende artikel, som diskuterer hvordan digitale teknologier påvirker unge og deres evne til at koncentrere sig. Hvad betyder det for, hvordan vi som voksne skal forholde os til teknologien? Matt Richel, New York Times (2010). Findes på: http://kortlink.dk/8q3k Digital dannelse - en bog om hvorfor samfundet bør sikre, at alle børn og unge udvikler tidssvarende digitale kompetencer. Selvom mange unge er superbrugere, er de ikke nødvendigvis kompetente brugere. Lotte Nyboe (2009), Frydenlund Teenagetøzer - en fotobog, der går helt tæt på teenagepigers hverdag med kærester, familie og fritidsjob. Billederne formidler en fornemmelse af stemningen i teenageværelset, og de tilhørende tekster viser de unges tanker om livet som teenagere. Stine Larsen (2005), Forlaget Ajour

HVORFOR DIGITAL DIALOG? Groundswell - vinderstrategier i en verden af sociale teknologier - en bog om hvorfor tilstedeværelse på nye medier spiller en kæmpe rolle for virksomheder og institutioner. Efterhånden en grundbog for virksomheder og organisationers strategiske arbejde med sociale medier. Charlene Li & Josh Bernoff (2009), Børsens Forlag New Media and its Superpowers: Learning, post Pokemon - en artikel, som udfordrer vores skolesystem, og opfordrer undervisere til at eksperimentere med nye medier og interessebaserede læringsformer. Forfatteren underviser ved Stanford University. Mimi Ito (2010). Findes på: http://itofisher.com Alone Together - en bog om internettets betydning for vores sociale relationer. Forfatteren er professor på MIT, men stiller kritiske spørgsmålstegn ved om unge begynder at forvente mere af teknologien og mindre af hinanden - blandt andet med udgangspunkt i dialogen på sociale netværk som Facebook. Sherry Turkle (2011), Basic Books

HVORDAN GØR DU? The Art of Community - en god guidebog til at opbygge sociale netværk med masser af praktiske råd om alt fra planlægning af netværkets indhold til håndtering af interne konflikter og negative kommentarer. Jono Bacon (2009), O’Reilly Media The Networked Nonprofit - Connecting with Social Media to Drive Change - en vejledning til hvordan frivillige kan tænke mindre på aktiviteter, og i stedet fokusere på at bygge stærke netværk. Og hvordan sociale medier kan bruges i den proces. Beth Kanter og Allison Fine (2010), Jossey-Bass EMUs it-tema er en del af den nationale undervisningsportal EMU. Her er blandt andet samlet artikler om mobil læring, interaktive whiteboards og spil i undervisningen. Undervisningsministeriet, http://design.emu.dk/

Center for Digital Pædagogik Viden om socialt arbejde og pædagogik på digitale medier. www.cfdp.dk

Seismonaut Digitale strategier, koncepter og løsninger. www.seismonaut.dk