KLIMAHÅNDBOG INDHOLD KLIMATOPMØDE I PARIS . . . . . . . . . . . . . . . 2 SÅDAN BIDRAGER DU TIL KAMPAGNEN. . . . 3 COP21: MÅL OG UDFORDRINGER. . . . . . . . 6 KLIMAKAMPEN I DANMARK. . . . . . . . . . . . . 7 KONKRETE LØSNINGER. . . . . . . . . . . . . . . 8 DET KAN DU GØRE LOKALT . . . . . . . . . . . . 9
KLIMATOPMØDE I PARIS Vi skal mobilisere folk med klimatopmødet i Paris som løftestang. Men kampagnen – og kampen for et bedre klima – slutter selvsagt ikke efter Paris. Den fortsætter vi også fremover. Vores fokus er på tre niveauer: >> Behovet for en retfærdig international klimaløsning: Ingen klimaregning skal sendes videre til de fattige lande og skabe flere klimaflygtninge. >> Behovet for at gøre noget nationalt: Kritik af regeringen, klimaambitionerne skal holdes – og SF har meget grøn politik på hylderne; lige fra madspild, nye vindmølleparker til grøn transportpolitik. >> Alle kan gøre noget: Ude i kommuner og regioner og som enkeltperson. Alle har gavn af grøn omstilling. Lad os dele vores erfaringer.
SF PÅ DE SOCIALE MEDIER
Kampagnens omdrejningspunkt bliver KLODENs Facebook-univers. Her kan alle dele forslag og ideer, politiske udspil, mobilisere til events og planlægge begivenheder. Følg med i SF’s nyhedsbrev for at læse mere om siden. Her vil du også løbende kunne se, hvilke elementer der bliver udviklet i kampagnen.
ER DU EN GRØN HELT?
En række SF klimaaktivister fra Gedser til Skagen har sluttet sig sammen i netværket “De grønne helte”. Vil du gerne hjælpe med at løfte klimakampagnen i SF? Eller dele gode ideer til, hvordan I lokalt laver aktiviteter, som skal gøre danskere opmærksomme på klimaforandringer? Så meld dig ind i SF’s grønne helte. https://www.facebook.com/groups/1183173008364538/
-2-
SÅDAN BIDRAGER DU TIL KAMPAGNEN Deltag selv, og tag gerne venner og familie med til: >> KLIMA & COCKTAILS: Den 24. november varmer SF op til klimatopmødet ved at servere klima-cocktails. Både Pia Olsen Dyhr og Margrete Auken kigge forbi til en snak om, hvilke muligheder der er for en global klimaaftale samt om SF’s arbejde for klima i Folketinget og Europaparlamentet. Det foregår fra 19.00-21.00 i Mellemrummet, Ravnsborggade 11, 2200 København. https://www.facebook.com/events/528411083975913/ Den 30. november rykker vi til Århus, hvor bl.a. Lisbeth Bech Poulsen vil være tilstede. Læs mere på Facebook. >> KLIMA & KNOFEDT: SF gør klar til klimamarch ved at producere skilte, banner og meget mere den 27. november. Vi sørger for materialer og håber, at du kigger forbi, så vi sammen kan blive klar til at råbe verdens ledere op. Hold øje med Facebook-begivenheden, hvor vi løbende opdaterer information. https://www.facebook.com/events/1550502138536553/ >> COP21 KLIMAMARCH: SF er med, når Climate Action Denmark over hele landet den 29. november afholder demonstration for en ambitiøs klimaaftale ved COP21. Vi er allerede mange SF’ere og SFU’ere, der går med, men der er hårdt brug for flere til at vise verdens ledere, at kloden kalder. https://www.facebook.com/events/1632204977029248/ >> KLIMA & KAFFE: Verdens ledere har forhåbentlig landet en ambitiøs klimaaftale i Paris. Pia Olsen Dyhr tager temperaturen på aftalen, fortæller om sin tur til Paris og kigger fremad. Det foregår kl. 13.00-15.00 søndag den 13. december – stedet er ikke lagt fast endnu. https://www.facebook.com/events/1507835656208906/ Alle begivenheder opdateres løbende på Facebook.
-3-
DET KAN DU OG DIN PARTIFORENING GØRE
For at SF for alvor får sat en dagsorden på klimaområdet, har vi brug for jeres hjælp – og det behøver hverken tage meget tid eller være omstændeligt. Nedenfor finder I 5 simple aktiviteter om klima, som nemt kan afholdes – om ikke andet for klimaets skyld. En række af SF’s grønne helte vil gerne sparre og komme med gode råd. Skriv endelig til dem, hvis I har brug for det: >> Jan Kjær: jan_kjaer@hotmail.com >> Philip Østergaard: philip@sfu.dk >> Mette Vallentin: Mettevallentin64@gmail.com >> Ida Christensen: ida@valbymail.dk >> August Vigen Smolarz: august@smolarz.dk
KLIMAVENLIG MADAFTEN
Det er slet ikke så svært at lave klimavenlig mad, som det kunne lyde. Hold i partiforeningen en klimavenlig madaften, hvor I kan inspirere hinanden og snakke om, hvordan man kan sætte klimaet på menuen i hverdagen. Ved hjælp de tre nedenstående principper er I godt på vej til et klimavenligt måltid, og ellers kan I lade jer inspirere af Samvirkes opskrifter eller i Fødevareministeriets klimatabel. >> Spis flere grøntsager >> Spis mindre kød – og særligt det røde kød >> Spis grøntsager i sæson Forberedelse: >> Mail med invitation til partiforeningen – husk også at invitere sympatisører >> Lån et lokale med køkken eller find én, som har lyst til at lægge hus til. >> Indkøb – tænk allerede inden over, hvad I vil lave.
KLIMADIALOG
En anden måde at sætte klima på dagsordenen er at invitere til dialog om klima i jeres kommune. På den måde kan byrådspolitikerne også få nye forslag og kommentarer til klimapolitikken lokalt. Klimadialog kunne afholdes som et åbent møde, hvor en af SF’s byrødder indleder med at fortælle om SF’s kommunale arbejde på klimaområdet. Deltagerne sætter sig derefter i grupper og snakker om, hvordan kommunen kan blive endnu mere grøn. Til sidst fremlægges gruppernes idéer, og de andre grupper har mulighed for at kommentere. Husk afslutningsvis at få spurgte folk, om de kunne tænke sig at arbejde videre med SF om klimaet og notér navne og kontaktoplysninger. Forberedelse: >> Find et sted klimadialogen kan afholdes >> Mobilisering af SF medlemmer – og andre interesserede (mails, Facebook, jeres netværk) >> Find en person, der kan styre mødet >> Bag en kage eller lignende
-4-
KLIMABRILLER, ØKO ÆBLER OG AVISER
SF får lavet et par klimabriller, der kan deles ud med budskabet om, at der er behov for, at vi ser klimaet gennem nye briller. I forbindelse med retsforbeholdet får vi desuden lavet en ”avis”, hvor der også vil være et par sider om klima og COP21 i Paris. Det er oplagt at kombinere uddeling af materiale om retsforbeholdet med materiale om klimatopmødet i Paris. Find nogle tidspunkter, hvor folk er i byen – f.eks. lørdag formiddag – og stil jer op med klimabriller, avis og eventuelt øko æble til at dele ud. Forberedelse: >> Find tidspunkt og sted, der er egnede til uddeling >> Køb evt. æbler >> Stil evt. en pavillon og et lille bord frem, hvor uddelingen skal foregå. >> Bestil materialer på www.sf.dk/materialer
FÆLLESTRANSPORT TIL DEMONSTRATION
Den 29. november afholdes forskellige steder i landet markeringer i forbindelse med COP21 i Paris. Det er oplagt at lave fællestransport til en af demonstrationerne. Undersøg gerne, om der er andre foreninger eller organisationer i jeres kommune, der kunne være interesserede i at være med i fællestransporten. >> København: https://www.facebook.com/events/1632204977029248/ >> Aalborg: https://www.facebook.com/events/414749568733643/ >> Hjørring: https://www.facebook.com/events/540716982751362/ >> Odense: https://www.facebook.com/events/1639478523006201/ >> Aarhus: https://www.facebook.com/events/1639478523006201/ Hvis I kunne tænke jer at følges med andre SF’ere i København, så følg også med her.
BYTTEMARKEDER
En måde at gøre op med ”køb-og-smid-væk”-kulturen er at holde et byttemarked. Ideen er, at folk tager ting og tøj med, som de ikke bruger længere (men som stadig fungerer godt og som andre kunne have lyst til at bruge). Tingene kommer i en stor genbrugspulje, og deltagerne i byttemarkedet kan så tage de ting, som de godt kunne tænke sig. De ting, der er tilovers, når byttemarkedet er slut, kan doneres til den lokale genbrugsforretning.
SF SAMLER DE PROGRESSIVE
Der er heldigvis mange i Danmark, der går op i klima og miljø, og der er alt mulig grund til at forene kræfterne. Overvej derfor, om det ikke kunne være en idé at alliere jer med den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening (DN) eller en anden grøn organisation. Du kan finde den lokale afdeling af DN her. Også på de sociale medier er der mange lokale miljø- og klimanetværk. Opsøg dem gerne, og inviter dem til de ting, I arrangerer i forbindelse med klimakampagnen. Det er en nem måde at få nogle folk til at få øjnene op for SF og forhåbentlig også få dem til at deltage i jeres arrangementer.
-5-
COP21: MÅL OG UDFORDRINGER Klimakonferencen i Paris kommer efter 20 års klimakonferencer, der kun i ét tilfælde har ført til en juridisk bindende aftale om reduktion af drivhusgasudledninger: på COP3 i Japan i 1997, hvor man vedtog Kyoto-protokollen. De fleste husker nok klimatopmødet, COP15, i København i år 2009 med den store klimademonstration og verdens ledere samlet i Danmark. Her havde folk verden over enorme forventninger til, at vi fik en bindende global klimaaftale. Men forhandlingerne faldt på gulvet – mest af alt pga. uenigheder mellem Kina og USA - og først nu har vi chancen igen til COP21, som afholdes den 30. november-11. december 2015 i Paris. Forud for klimakonferencen i Paris har hele 160 lande frivilligt forpligtet sig til at reducere deres drivhusgasudledninger betydeligt, og denne gang er både Kina og USA med. Derfor er der håb. Men de målsætninger, som landene frivilligt har sat sig, er ikke nok til at holde os under de kritiske 2 °C. I 2015 runder vi 1 °C! Det Internationale Energiagentur, IEA, mener, at de frivillige bidrag kun vil holde den globale opvarmning på 2,7 °C. Det er derfor helt afgørende, at landene bliver ved med at øge deres målsætninger også efter, at vi forhåbentligt får en bindende aftale i Paris. En succes vil kræve: >> En bindende global klimaaftale, som forpligter verdens lande til at reducere drivhusgasudledningen, så vi kan holde den globale opvarmning under 2 °C. >> At landene skal øge deres ambitioner hvert 5. år, så vi holder os til 2 °C-målsætningen. >> Et mål for at udfase fossile brændsler, og vi skal have 100 % vedvarende energi i 2050. >> At den finansielle støtte til den grønne omstilling og klimatilpasning i udviklingslandene skal øges. SF vil medvirke til at skabe politisk og folkeligt pres op til klimatopmødet i Paris for en retfærdig og ambitiøs klimaaftale. SF vil ligeledes holde presset på den danske regering i forhold til klimaindsatsen, hvor regeringen er begyndt at drosle ambitionerne ned. Endeligt vil SF bidrage til, at klimakampen også foregår lokalt i kommunerne og i vores hverdag – alle kan gøre noget for klimaet.
-6-
KLIMAKAMPEN I DANMARK Danmarks klimapolitik nytter: Det er ganske rigtigt, at Danmark blot er et lille land, men Danmarks ambitiøse klimapolitik har inspireret verden omkring os til at sætte barren højt. Det er også ganske rigtigt, at Danmark sammenlignet med store lande har et lille udslip af drivhusgasser, men hver dansker bidrager stadig betydelig mere til den globale opvarmning end den gennemsnitlige verdensborger. Hvis de fattigste lande skal sige ja til en aftale i Paris, kræver det, at vi i de rige lande går foran og hjælper dem med at finansiere omstillingen. Klimapolitik skaber vækst og arbejdspladser i Danmark: Danmark eksporterer for ca. 80 mia. kr. energiteknologi om året. Energiforliget, som blev lavet under S-R-SF-regeringen i 2012, skaber 6.8.000 job om året frem mod 2020. 30.000 mennesker er beskæftiget alene i vindmølleindustrien. Men virksomheder som Grundfos, Danfoss, Velux og Rockwool er også alle vokset pga. mange års klog dansk energipolitik med ambitiøse krav til energieffektivitet, og mange flere grønne virksomheder er på vej. Danmarks 2020-målsætninger er en fordel for virksomhederne: De danske virksomheder er blandt de mest energieffektive i verden, og mange har gjort energieffektiviteten til deres konkurrencefordel. Hvis vi fortsætter kursen mod den tidligere S-R-SF-regerings målsætning om at reducere drivhusgasudledningen med 40 % i 2020, giver det virksomhederne en økonomisk gevinst på 100 mio. kr. om året. Klimaindsatsen mindsker luftforurening: Når vi brænder kul, olie og naturgas af, bidrager det ikke alene til den globale opvarmning, men det betyder også andre former for luftforurening. Luftforurening dræber stadig over 2.000 danskere om året og koster mange sygedage hos børn og voksne. Landbruget må også bidrage: Landbruget udleder 28 % af alle danske drivhusgasser, og det tal vil stige, hvis der ikke sker noget. Landbruget har som bekendt været i krise i ganske mange år. Men landbrugets krise skyldes gæld og ikke miljøregulering, og skal ikke gå ud over klimaindsatsen. Der er mulighed for at kompensere landbruget for en rimelig miljø- og klimaindsats med de landdistriktsmidler, der kommer fra EU. SF holder derfor fast på at stille klima- og miljøkrav til landbruget.
-7-
KONKRETE LØSNINGER SF har en lang række konkrete løsninger til klimaindsatsen i Danmark – her er 4 af dem: 1. Opførelse af to nye vindmølleparker til havs. Hver havmølle giver strøm til ca. 7.500 husstande. (http://ing.dk/artikel/saa-producerer-vestas-gigantmoelle-stroem-165903) 2. Smart opvarmning: Der skal fart på udskiftning af oliefyr med smarte opvarmningsformer som varmepumper, tilslutning til fjernvarme og ikke mindst store varmepumper i fjernvarmen som kan udnytte den store produktion af strøm fra vindmøller til varme. Geotermi skal fremover levere langt mere vedvarende energi til varmeforsyningen. 3. Ansvarlig gyllebehandling: Al gylle fra store svine- og kvægbesætninger skal behandles, så udslippet af klimagassen metan og den natur- og helbredsskadelige ammoniak reduceres markant. Der kan opnås tilskud til teknologierne fra EU’s landdistriktsmidler, så investeringerne kan betale sig for landmændene. 4. Grønne bilafgifter: Nej til sorte biler – alle nye biler der bruger meget benzin eller diesel skal have højere registreringsafgift. Fortjenesten skal bruges til at gøre klimavenlige biler billigere.
-8-
DET KAN DU GØRE LOKALT Mange kommuner og regioner er rigtig langt fremme på miljø- og klimaområdet. 76 kommuner har lavet aftaler med Danmarks Naturfredningsforening om nedbringelse af deres C02-udslip med minimum 2 % om året. Samsø og Thisted kommuner er blevet verdensførende i forhold til brug af vedvarende energi. Samsø blev for flere år siden udnævnt til Danmarks vedvarende og fossilfri energi-ø og er på 10 år blevet 100 % selvforsynende med vedvarende energi. Også Lolland Kommune har allerede nu reduceret deres CO2-udslip 29 % siden 2008. Kommuner og regioner indgår grønne partnerskaber med miljø- og fødevareministeriet om grønne og energibesparende indkøb. S-R-SF-regeringen var med til at sætte skub i rigtig mange klimatiltag i tæt samarbejde med kommuner og regioner. Det gælder både energibesparende løsninger i både nyt og gammelt byggeri, grønne superpuljer, støtte til el-busser og kæmpeløft i forhold til den kollektive trafik med timemodellen, udvidet el-drift på de store toglinjer samt udbygning af Metro og letbaner omkring landets fire største byer. SF kæmper lokalt for, at kommuner og regioner får sat sig nogle klare mål, og at der laves kommune- og regionsplaner, der faciliterer energirigtige løsninger i forhold til transport, lokalisering af institutioner, detailhandel og produktionsvirksomheder, affalds- og ressourcehåndtering, lokalisering af vindmøller, økologi og fremtidssikring af vandressourcer. Men lokal forankring er alfa og omega. Helt konkrete initiativer lokalt og regionalt: 1. Forpligte sig gennem partnerskaber: aftaler om klimakommuner eller gennem internationale kommunale netværk som KIMO (international miljøorganisation med primært fokus på det marine miljø) og PRIMES (et 3-årigt EU-projekt der stiller skarpt på grønne indkøb). 2. Grønne regnskaber: Det øger lokalt engagementet. I Albertslund kan borgerne f.eks. følge el-, vand og varmeforbruget helt ned på de enkelte boligområder og landsbyer. 3. Sjove kampagner og positive oplevelser: Politik skal ikke kun være nørderi. SF i København har fået vedtaget, at man får en bilfri søndag i september 2016. Den skal bruges til at skabe en miljøfestival på gader og stræder. I andre byer, f.eks. Gram og Sakskøbing, har man lavet økologiske- eller frugt- og madfestivaller.
-9-
4. Disvestment: Få din kommune til at afvikle investeringer i og samarbejde med virksomheder, som forurener meget. Man kan f.eks. tage udgangspunkt i listen ”Carbon Underground 200”, men man kan også lokalt få oversigt over samarbejdspartnere og se, om man kan finde mere grønne alternativer. Roskilde kommune har netop indført, at kommunens investeringer går uden om f.eks. fossile brændstoffer. 5. Sammentænkning af energiformer: I Brædstrup produceres varmen af et 18.600 m² stort solvarmeanlæg med varmelager, en varmepumpe, en el-kedel og et naturgasfyret kraftvarmeværk. Men man arbejder videre, for målet er, at dække halvdelen af kundernes varmebehov med den rene og billige solvarme. 6. Skub i affaldssorteringen: Genanvendelsen er et af de bedste midler til at nedsætte CO-emissionerne fra den affaldsforbrænding, der stadig præger dansk affaldshåndtering (især forbrænding af plastaffald bidrager negativt, fordi plastik er lavet af olie eller gas). Ressource-strategierne i kommunerne er mangfoldige: I nogle kommuner har man valgt en central affaldssortering – i andre, f.eks. Morsø og Køge, har den enkelte borger tre eller fire affaldscontainere. Samtidig har kommunerne skruet op for kravene til erhvervslivet i forhold til genbrug af bygnings-, plast- og organisk affald. 7. Energibesparelser i den kommunale- og regionale bygningsmasse: Allerede i 2005 indgik KL og Danske Regioner en aftale med energiministeren om klare målsætninger for energibesparelser. Denne aftale er siden fulgt op med energimærkning, aftale om tilskud til energibesparelser i forbindelse med sygehusbyggeri mm. Dette arbejde skal fortsættes. Derfor kan det i en tid med snævre anlægsrammer være en god ide at arbejde med de såkaldte ESCO-samarbejder. De indebærer, at et privat ESCO-firma påtager sig at gennemføre (og evt. finansiere) en energioptimering af en bygning eller anden facilitet og påtager sig risikoen for, at kunden får et lavere energiforbrug. 8. Strøm til hjemmehjælperne - klimavenlig transport i kommuner og regioner: Når der indkøbes biler til kommunens ansatte (f.eks.hjemmehjælpere og renovation), så stil krav om, at det skal være elbiler. I de fire danske storbyer udbygges den kollektrive trafik med metro og letbaner. Udviklingen af busdriften skal også fortsætte, herunder forsøg med busser på el og natur- og biogas. Udover Dong og Movia i København har bl.a. Samsø Kommune godt gang i el-busserne, som udelukkende kører på egenproduceret vindenergi. Flere kommuner har forsøg eller fast drift med natur-/biogasdrevne busser, bl.a. i Odense, Fredericia og Region Nordjylland. Forsøgene bør udvides til alle kommuner. Du kan få hjælp og sparring om de politiske forslag i gruppen for SF’s byrådsmedlemmer på facebook. Er du endnu ikke en del af den, så kan du skrive til Ole Hvas på ole.hvas@ft.dk. Så bliver du meldt ind i gruppen.
- 10 -