MINDRE DEM OG OS

Page 1



Engang var jorden flad. Og vores helte var the bad guys. De sejlede og plyndrede. Voldtog og slog ihjel. Der var dem og os. I dag ved vi, hvor små vi er. Har set os selv fra rummet. Set andre være i nød. Oplevet hvad der sker, når krige og konflikter bryder ud. Folk der tvinges på flugt fra deres eget hjem. Kvinder der handles over grænser. Børn der skilles fra deres mor eller far. Den 3. december skal vi beslutte, om vi ønsker at løse grænseløse problemer sammen. Eller falde tilbage i en tro på, at vi er nok i os selv. Men den dér omverden, den passer jo ikke bare sig selv.

Kvindehandel, social dumping og flygtningekrisen er udfordringer, som ikke standser ved Kruså. Kriser og trusler søger ikke om tilladelse til at komme ind i Danmark. De kommer, også selvom de ikke stod på gæstelisten. Så lad os løse problemerne sammen. Dit ja hjælper den 3. december.

MARGRETE AUKEN MEDLEM AF EUROPA-PARLAMENTET


Kvindehandel er så grænseoverskridende, at det oftest er svært at finde ord, der helt slår til. Så lad os gøre det kort: Når 22-årige Joy fra Nigeria bliver handlet til prostitution i Danmark, så er hun sandsynligvis blevet misbrugt og udnyttet i flere andre europæiske lande på vejen herop. Og måske fortsætter hendes rædsler i andre lande efter Danmark. Hvis vi ikke får det stoppet. Sammen. Hvis vi skal undgå, at Joy og andre handlede kvinder ender sådan, skal vi gøre det sværere for bagmændene at bedrive kvindehandel i Danmark og tage os af ofre som Joy. Så sent som i juni måned gennemførte Europol en storstilet operation i femten europæiske lande, for at optrevle handel med kvinder fra Nigeria. Over 110 potentielle ofre for kvindehandel blev identificeret og 30 bagmænd afsløret.


Reden, der arbejder mod kvindehandel, frygter, at et ophør af samarbejdet med Europol, som det ser ud i dag, vil give menneskehandlerne friere spil i Danmark. Kan vi ikke bare få en parallelaftale, hvis det bliver et nej den 3. december? Sådan lyder det flere steder i debatten. Men det kan Joy og de andre handlede kvinder ikke bruge til meget. For det første er det langt fra sikkert, at Danmark kan få en parallelaftale. For det andet vil Danmark så ikke sidde med i kernen af Europol og dermed være med til at bestemme at netop kvindehandel skal prioriteres højt. En ting er sikkert: Dit ja den 3. december vil hjælpe ofre for trafficking.


Verden er i Danmark, og Danmark er i verden. Vi har et ansvar. Grænseoverskridende problemer kræver løsninger på tværs af grænser. Organisationer lige fra Røde Kors over Børns Vilkår og Politiforbundet til fagbevægelsen kan se fidusen i, at vi står sammen om at løse de grænseoverskridende udfordringer. At vi sikrer børns rettighed­er. At vi bekæmper kvindehandel. At der sættes ind mod social dumping. At en voldsramt kvinde kan tage et polittilhold til manden med, hvis hun rejser til Sverige. Men det handler også om solidaritet og fællesskab. Vi kan gøre en forskel i Europa for flygtninge, der har brug for vores hjælp. Men det kræver, at vi går til opgaven sammen. Og her hjælper dit ja den 3. december.

Med et ja vælger Danmark at gå aktivt med i tre områder i forhold til hjælpen til flygtninge, hvor vi i dag kun har parallelaftaler. Det gælder blandt andet Dublinforordningen, men også hele håndtering af de ydre grænser, modtagecentre samt indsatsen for at hjælpe flygtninge i fare for at drukne i Middelhavet På alle tre områder vil Danmark med et ja få indflydelse på den førte politik i stedet for bare at stå udenfor døren og vente på at skulle tilslutte sig, hvad de andre vedtager. Samtidig risikerer vi ikke at ryge ud, hver gang den fælles lovgivning ændrer sig. Udover det vil dit ja den 3. december være et klart signal om, at du ønsker at løse mere fælles på tværs af grænser. Et ja er den bedste platform til at signalere, at vi gerne vil være med i flere af de områder, retsforbeholdet har holdt os udenfor, så vi f.eks. på sigt kan deltage fuldt ud i flygtninge- og asylsamarbejdet, som SF ønsker og fortsat vil kæmpe for.



Sådan tror vi nogle gange, at kloden går rundt og har det. For det står ikke for godt til med for eksempel klimaet. Temperaturen stiger. Og verdens ledere står ikke ligefrem i kø for at komme med ambitiøse løsninger på klimakrisen. En krise, der også vil føre til øget ulighed og flere klimaflygtninge. Herhjemme går det heller ikke for godt. Den nye regering har lagt ud med at slække på klimaambitionerne, nedlægge Miljøministeriet og sløjfe stort set alle grønne fremskridt, de kunne komme i nærheden af. Men kloden kalder!

SF bider hver dag regeringen i haserne. Danmark skal også fortsat være førende inden for grøn omstilling. Og Margrete Auken og resten af Den Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet arbejder hver dag for at trække Europa i en grønnere retning. Kæmper mod den kulsorte industri, indfører grøn lovgivning og sætter ambitiøse mål I Paris skal der i december afsluttes en ny international klimaaftale. SF kæmper, for at den bliver så ambitiøs, bæredygtig og retfærdig som mulig. Se hvordan du kan være med i kampen på sf.dk



Kærligheden har allerede fundet ud af det: Udfordringer er ofte grænseløse. Flere og flere danskere gifter sig og får børn med en borger fra et andet EU-land. Derfor bør deres børn have bedre rettigheder, hvis kærligheden ikke holder. Skilsmissesager på tværs af grænser skal håndteres bedre, børn skal ikke være kastebolde i langtrukne juridiske tovtrækkerier. Dit ja den 3. december vil hjælpe de børn, der er ramt af skilsmisse på tværs af grænser.

I dag kan fagforeninger ikke tvinge udenlandske selskaber i andre lande til at betale manglende løn eller bøder, når de forbryder sig mod overenskomster på danske arbejdspladser. Ved et nej den 3. december vil de danske ansatte stå svagere end i resten af Europa, og kyniske virksomhedsejere vil fortsat kunne få lov til at blæse på danske overenskomster og trække fagforeningerne rundt ved næsen. Dit ja den 3. december vil til gengæld hjælpe. Det vil sikre, at fagforeningerne i fremtiden kan få bedre sikkerhed for, at skyld­nerne betaler, samt at brud på danske overenskomster får konsekvenser.

Nej-siden hævder, at vi taber rettigheder og indflydelse ved et ja. Men det er faktisk lige omvendt. Vores rettigheder som danskere bliver styrket på en række områder, hvor de ellers ville støde ind i landegrænser. En række udsatte grupper som ofre for kvindehandel vil særligt nyde godt af det. Og det med indflydelsen: Med et ja vil det i fremtiden være Folketinget som beslutter, hvilke dele af det retlige samarbejde i EU, som Danmark skal deltage i. Altså mere indflydelse til Folketinget. Med et nej er vi helt uden for den europæiske beslutningsproces på alle retlige områder - selvom de alle berører os danskere.



SF kæmper for et ja den 3. december. Ikke for ja’ets eget skyld. Men fordi vi ved, at det er bedst at løse grænseoverskridende udfordringer sammen. Om det så er kvindehandel, social dumping, flygtningekrisen eller sikring af børns rettigheder. Vi mener, at vi er stærkere sammen end alene. Og vi er imod at tænke dem overfor os.

Fold avisen på midten

Det skal se sådan ud!

Det gælder sådan set også klimaet – også her kan vi kun finde løsningerne sammen på tværs af landegrænser. Er du enig med os, så brug gerne de næste par dage på at diskutere med dine venner, kollegaer og familie. Der er brug for, at alle tager stilling. Er du uenig, så fair nok. Så kvitterer vi med denne opskrift på, hvordan du kan lave vores lille magasin om til en nej-hat.

Vend den vandret

Flip bunden op

Fold øverste hjørne ind i begge sider, så de mødes på midten

Vend avisen om og flip bunden op på den side

NEJ!! Læs mere på SF.DK


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.