Magasin 4 I December 2014
TEMA:
ULIGHED • Advarsel: Uligheden truer vores velfærd • Thomas Piketty: En introduktion • Eliten buldrer af sted, mens resten står stille
Vigga Bro, skuespiller
HISTORIEFORTÆLLING BRINGER OS SAMMEN Finansloven for 2015
Røde og grønne fremskridt
LEDER
16 Røde og grønne fremskridt Finansloven for 2015
Børnenes finanslov Jeg er rigtig glad for, at det lykkedes at lande en finanslov med regeringen og Enhedslisten. En finanslov, der investerer i vores fælles velfærd. En finanslov, der trækker Danmark i en rødere og grønnere retning.
6 TEM A : U LIGH ED 8 Advarsel: Uligheden truer vores velfærd 11 Thomas Piketty: En introduktion 12 Eliten buldrer af sted, mens resten står stille 14 Uligheden stiger – tal og fakta 16 Farvel til farlig kemi SF vil have hormonforstyrrende stoffer væk fra hylderne 18 Politiker og familiefar En dag med Jonas Dahl, gruppeformand
Det er børnenes finanslov – noget der har ligget mig og SF meget på sinde: En børnemilliard, flere pædagoger og
21 Nu kan vi sætte dagsordener
styrket indsats for kræftramte børn. Og så løfter vi børn ud
Dennis Ørsted Petersen er uddannet SF-debattør
af fattigdom ved at fjerne den gensidige forsørgerpligt for samboende. Vi sætter også penge af til mere natur og økologi, mindre
22 SF optaget i Det Europæiske Grønne Parti
SF i samarbejde med 44 andre grønne partier
farlig kemi og en stærkere klimaindsats. Til bedre inklusion i folkeskolen, et løft af forholdene for fødende på hospitalerne og større valgfrihed i ældreplejen. Forhandlingerne om finansloven viste, at alle havde viljen til at strække sig mod hinanden. Bare der havde været flere stunder som denne. Det er med til at genskabe troen på centrum-venstre i dansk politik. Og det tegner et klart alternativ til de borgerliges hede drømme om nulvækst, nedskæringer i velfærden og ikke mindst privatisering af sundheden. Jeg er naturligvis tilfreds med, at det er lykkes at finde forsørgelse for de mange mennesker, der falder ud af dagpengesystemet. Godt nok en lappeløsning. Men en vigtig lap. Ikke mindst for de mange mennesker, der stod til at have nul kroner på lommen. Jeg er også glad for, at vi har fået gjort op med den gensidige forsørgerpligt. Fattigdom fører intet godt med sig. Intet. Med finansloven får vi gjort Danmark til et lidt mere lige land.
25 Potentialet findes i hele landet De næste skridt med Karina Lorentzen Dehnhardt, lokalsamfundsordfører
26 Genindfør respekten for de lavtlønnede SF’s ansigter med Michael Holm, medlem af SF
28 Ingen ny Irak-krig Kronikken af Holger K. Nielsen, forsvars-, EU- og udenrigsordfører
30 Historiefortælling bringer os sammen Interview med Vigga Bro, skuespiller og historiefortæller
34 Drømmen om et arbejde Klummen af Tonni Hansen, næstformand i SF og formand 3F Sydfyn
35 Rundt om SF
Men kampen for at samle flertal for en permanent forbedring af dagpengesystemet fortsætter. Vi er kommet så langt, vi kunne, med lappeløsninger i denne valgperiode. Men SF fortsætter kampen. I morgen. I overmorgen. Og i valgkampen. Snart har 50.000 mistet retten til dagpenge. Det er 50.000 gode grunde til at genskabe trygheden på det danske arbejdsmarked. Derfor har vi brug for bedre dagpengeregler.
Pia Olsen Dyhr
2
udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet. Næste nummer udkommer i midten af marts 2015.
Redaktionsudvalg: Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Signe Munk, Sune Knudsen og Christoffer Voss
6
INDHOLD
ULI GH ED Tem
a
Vores velfærdssamfund bygger på lighed, så vi må fra politisk side gøre, hvad vi kan, for at stoppe den negative udvikling Pia Olsen Dyhr
18 Skribenter i dette nummer: Pia Olsen Dyhr, Sigrid Rasmussen, Christoffer Voss, Jens Jakobsen, Rosa Juel Nordentoft, Mikkel Bahl, Merete Thorøe, Holger K. Nielsen, Peter Rewers og Tonni Hansen. Forsidefoto: Peter Sørensen
4 Art Direction & Produktion: Jesse Jacob /iBureauet.dk Layout: Sofie Holm Larsen / iBureauet.dk Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket trykkeri, den er trykt på G Print og Reprint Deluxe, som er FSC samt PEFC godkendt og klimakompenseret.
30 Oplag: 9.000 F! Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tlf: 33 37 44 44 E-mail: f@sf.dk www.sf.dk/f
Foto: Hvor fotografen ikke er angivet, er billederne fra Colourbox
3
&
Røde grønne fremskridt
Flere pædagoger, bedre værn om danske løn- og arbejdsvilkår, en grøn milliard til grønne arbejdspladser og mindre CO2-udledning samt en tilbagerulning af den gensidige forsørgerpligt. Der er mange røde og grønne grunde til at glæde sig over finanslovsaftalen for næste år. Regeringen holdt stædigt fast i ikke at ændre på dagpengereformen. Alligevel lykkedes det SF at presse regeringen til at sikre et års ekstra forsørgelse til dem, der mister dagpengene.
Et bedre arbejdsmarked Med finansloven har SF slået et vigtigt slag for et velorganiseret arbejde uden løndumping. Det maksimale fradrag for fagfoeningskontingent bliver fordoblet fra 3.000 til 6.000 kroner om året. I forhold til indkomsten vil det have størst betydning for lavtlønnede og arbejdsløse. Den sociale dumping sættes der også hårdere ind mod. Der afsættes 50 millioner kroner til øget kontrol, bedre tilsyn, højere bøder og strammere regler på en række områder, hvor vi oplever social dumping i Danmark.
Af Sigrid Rasmussen
Et års ekstraforsørgelse til dagpengemodtagere Trods manglen på permanente forbedringer af dagpengesystemet, fik SF en kontantydelse i hus. Den nye kontantydelse giver et års
Gensidig forsørgerpligt bliver afskaffet
ekstra forsørgelse til de ledige, der frem til 2017 opbruger deres ret til dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse. Den sørger altså for, at mennesker, som ellers ville risikere at stå med nul kroner om måneden, alligevel er sikret en indtægt.
Den gensidige forsørgerpligt for ikke-gifte samboende bliver
Den svarer ligesom arbejdsmarkedsydelsen til
rullet tilbage. Den blev indført med kontanthjælpsreformen fra
60 procent af dagpengesatsen og 80
2013, men bliver altså nu afskaffet. SF har altid været kritiske over
procent for forsørgere.
for den udvidede forsørgerpligt. Prisen var alt for høj for de børn og voksne, som måtte flytte fra hinanden for ikke at gå fra hus og hjem. Med tilbagerulningen kan man nu igen få kontanthjælp, uanset hvor stor indtægt ens samboende har.
4
En milliard til børnene
FINANSLOV
Med finansloven lykkedes det SF at sætte en milliard kroner af til mere personale i daginstitutionerne. Den nye milliard kroner til flere pædagoger bliver fordelt over fire år med 250 millioner kroner årligt. Pengene bliver fordelt mellem kommunerne på baggrund af antallet af 0-5-årige, så byer og områder med flest børn også får en større andel. Kommunerne skal ansøge om deres del af puljen og skal kunne dokumentere, at midlerne går til mere pædagogisk personale til gavn for børnene.
En milliard til klima og miljø SF har gjort finansloven betydeligt grønnere, end hvad der var lagt op til. Klimaindsatsen bliver styrket med 100 millioner kroner om året i de kommende fire år. Midlerne skal blandt andet bruges på at gøre vores energiforbrug både mindre og grønnere – for eksempel ved at investere i jordvarme. Derudover styrkes økologien med 120 millioner kroner, og indsatsen mod sprøjtegifte bliver forstærket. SF’s mærkesag om udviklingen af et grønt nationalregnskab bliver også til virkelighed. Det betyder, at fremtidens finanslove ikke blot kommer til at indeholde økonomiske mål, men også status på
Klippekort lader de ældre bestemme selv
klima, miljø og natur.
De svageste ældre bliver også prioriteret på finansloven. Med en ny klippekorts-ordning får de ældre hjemmehjælpsmodtagere nu mulighed for selv at vælge, hvad dele af deres hjemmehjælp skal bruges til. Ordningen ligner den, som SF’s sundheds- og omsorgsborgmester i København, Ninna Thomsen, har indført for byens ældre. Her får hver af de svageste ældreto timers ekstra hjemmehjælp om måneden, som de suverænt selv bestemmer over.
6,5 milliarder til sundhed Stor sundhedsaftale afsætter penge til at løfte kræftbehandlingen, ældre og medicinske patienter ligesom at alle børn får den bedst mulige start på livet. Ligheden i sundhed skal blandt andet øges gennem et større fokus på forebyggelse. Aftalen afsætter for eksempel 200 millioner kroner til at sætte ind over for alkohol, rygning og overvægt. Den negative sociale arv bliver der også sat ind over for. En pulje på 175 millioner kroner skal blandt
Mindre hormonkemi i hverdagen
andet styrke sundhedsplejens tidlige og opsøgende indsats over for familier med små børn.
Hormonforstyrrende stoffer i lægeudstyr, kosmetik eller tyggegummi kan være skyld i barnløshed eller testikelkræft. Derfor har SF presset på for at få sat 50 millioner kroner af til mere forskning i konsekvenserne af hormon-kemi. Læs også side 16..
5
ULI GH ED
6
UL
IG
HE
D
Ulig h fatt eden i s sam gere. A tiger i Den funds rbejds Danm a m l fun negat ag bos arke rk. De d i d æ tils slag f ve soc tter et er m rige bl s tan orb iale ig l ere iver d l me r br e, me iver de ar v be ænger utryg rigere n e , arb e r t t ejd dt og større som yder f fra h . De ø de fat er S in v v s t o F fo ætter forsk oksne rtsat, ande erste ige bli e n ve o I de . r øg d a l t et l en da le ska Danm t børn og lev g nede r Ulig te tem n igh b a ed. ske s er øg rk er fra de er mer rste h et u la Intr eden a kan am e fun odu , de du tryg ngt fr neders adsk dsm Inte ktio r tru læs hed a am te s ilt. e r e o n v o r d i t e m v Tal el u . Uligh erika amog w me il økon ores v : n nde e fak r pr den r ske ta o d Lars omen elfær a es. d mu T O Der mligh lsen o homa for s ede m n i D elite Pikett anm n, de y ark r bu ld og glo rer af bal ste t d
7
Vi skal ikke kun snakke om økonomi og penge, men også om boliger, sundhed og uddannelse. Det er hér, uligheden virkelig rammer Pia Olsen Dyhr, formand for SF
ADVARSEL: Uligheden truer vores velfærd Mens de rige bliver rigere, får resten af danskerne en stadigt mindre del af samfundskagen. Udviklingen truer med at gøre Danmark til et mere opdelt og ulige samfund. Af Christoffer Voss
- Ulighed betyder, at en del af befolkningen
De har haft nogen at spejle sig i, og tilsvarende
Da Berlingske for nylig offentliggjorde deres
og levevilkår, men også sundhed, uddannel-
har dem fra velstillede hjem også set, hvordan
årlige oversigt over Danmarks 100 rigeste
se og arbejdsliv. De får færre midler, bliver
folk lever, når de ikke er på den gyldne gren.
personer, var det første gang, at alle på listen
mere isoleret fra resten af samfundet og får
Det betyder noget, hvem man møder i Netto og
var milliardærer. Nummer 42 på listen har
sværere ved at udleve deres potentiale. Men
til forældremøder. Man får forskellige billeder
en formue på mere end to milliarder kroner.
en øget ulighed går ikke kun udover manden
af de problemer og udfordringer, som folk
Et beløb, som for en sygeplejerske svarer til
på bænken. Den rammer også mureren i Sla-
har. Stigende ulighed betyder, at vi kommer
70.000 månedslønninger. Eller næsten 6000 års
gelse, læreren i Ringkøbing og iværksætteren i
til at leve i forskellige virkeligheder, siger Lars
arbejde.
Aarhus. Helt almindelige mennesker. Vi ved, at
Andersen.
Dét er ganske sigende for den udvikling, som
lighed giver mere tryghed, mindre kriminalitet
Danmark og Vesten oplever i disse år: Samfun-
og gavner økonomien, så vi bevæger os i den
Ringere velfærd kan være prisen
dets mest privilegerede bliver rigere, mens den
helt forkerte retning, siger Pia Olsen Dyhr.
Forståelsen for andres menneskers liv og
brede del af befolkningen, og især de nederste
hverdag er afgørende for sammenhængskraften
Forskellige virkeligheder
i samfundet. Hvis dine venner og naboer alle
Det er ikke kun den økonomiske ulighed, som
tjener det samme som dig, går i det samme
ser og analyser har dokumenteret den stigende
er stigende. Vi danskere bor i stigende grad
tøj, tager på de samme ferier og kører i den
ulighed (se også s. 14). Årsagerne er blandt
mere opdelt, og de forskellige klassers børn
samme bil, så bliver kendskabet til dem, der
andet det globale arbejdsmarked, som har
møder i mindre grad hinanden i folkeskolen.
ikke gør, helt automatisk mindre. Det svækker
ændret forholdene mellem den almindelige
Denne øgede polarisering mellem samfundets
sammenhængskraften – og det påvirker især
lønmodtager og virksomhederne med en stor
top og bund får advarselslamperne til at blinke
de ressourcesvage.
fordel til sidstnævnte. Finanskrisen har kun
hos direktør i Arbejderbevægelses Erhvervsråd
gjort situationen værre med løntilbageholden-
(AE), Lars Andersen. Det betyder nemlig meget,
til at investere i mennesker. Men den er også
hed for de fleste, mens de rigestes indtægter er
hvilke mennesker vi møder i vores hverdag.
under pres, for hvis man lever i forskellige
- Den stigende ulighed betyder, at vi som
virkeligheder, så bliver viljen mindre. Så en
lag, bliver efterladt stående på perronen. Talrige danske og internationale undersøgel-
steget kraftigt. SF-formand Pia Olsen Dyhr er bekymret over udviklingen:
8
udsatte grupper ikke lever i parallelsamfund.
bliver hægtet af. Både hvad angår økonomi
- Styrken i den skandinaviske model er viljen
samfund bliver mere opdelt. Styrken i vores
mindre sammenhængskraft kan faktisk få
velfærdssamfund har ellers været, at de
konkret betydning for den politik, vi fører på
UL
velfærdsområdet, siger Lars Andersen. Direktør i Tænketanken Cevea, Kristian
særegne danske model, den kan blive forhisto-
IG
HE
D
- Hvis vi skal bekæmpe uligheden, skal vi vide mere om, hvordan den helt praktisk kommer
rie, siger Kristian Weise.
Weise, er enig i, at uligheden på sigt udgør en
Det frygter Pia Olsen Dyhr også.
til udtryk i dagligdagen. Vi skal ikke kun snakke
trussel mod vores velstandsniveau:
- Lighed har heldigvis i årtier været en dansk
om økonomi og penge, men også om boliger,
- Hvis eliten og dem med den politiske indfly-
kerneværdi og noget, vi har brystet os af. Men
sundhed og uddannelse. Det er hér, uligheden
delse identificerer
der er ingen garanti
virkelig rammer, og hér, at den kan forebygges,
sig mindre med
for, at det også vil
siger Pia Olsen Dyhr.
dem, som bliver ramt af for eksempel arbejdsløshed, så er der risiko for, at man begynder at slække på hjælpen
Stigende ulighed betyder, at vi kommer til at leve i forskellige virkeligheder Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelses Erhvervsråd
til dem, som har
være sådan i fremtiden. Når vi ved, hvor store konsekvenser
Og så skal analyserne naturligvis suppleres af handling, understreger hun. - Derfor har vi i SF kæmpet for en løsning på
det kan få for den
dagpengeproblemet og en styrkelse af skoler
enkelte og velfærds-
og daginstitutioner, så alle – også de mindre
samfundet, må vi
velstillede familier – reelt får lige muligheder.
tage det seriøst. Det
Ulighed påvirker os alle, og derfor må og skal
gælder også på Christiansborg. Vores velfærds-
vi gøre mere, så næste generation af danskere
- Især hvis store dele af befolkningen begyn-
samfund bygger på lighed, så vi må fra politisk
også kommer til at leve i et af verdens mest
der at tro på, at arbejdsløshed er selvforskyldt.
side gøre, hvad vi kan, for at stoppe den negati-
lige samfund.
Så ligger det lige for, at der bliver slækket på
ve udvikling, siger Pia Olsen Dyhr.
brug for det, siger han.
for eksempel dagpenge og kontanthjælp, forklarer Kristian Weise.
Mere end socialpolitik Det arbejde skal ske på et oplyst grundlag.
Farvel til en dansk kerneværdi?
Derfor har SF i efteråret foreslået en udredning
Både han og Lars Andersen betoner, at de ikke
af uligheden i Danmark. Et ekspertudvalg skal
vil male fanden på væggen. Danmark har ikke
komme med kvalificerede analyser af, hvordan
amerikanske ulighedstilstande om ti år.
uligheden ser ud på forskellige områder. Og så
- Men hvis vi ignorerer udviklingen, kommer vi til at miste nogle af vores kendetegn. Den
skal udvalget komme med forslag til politiske indsatser, som kan skabe mere lighed.
UNDERSØGELSE AF ULIGHED SF har i efteråret foreslået en udredning af uligheden i Danmark. Et ekspertudvalg skal komme med kvalificerede analyser af, hvordan uligheden ser ud på forskellige områder. Herefter skal udvalget komme med forslag til politiske indsatser, som kan skabe mere lighed.
9
Professor i økonomi, Thomas Piketty viser i sin bog ’Kapitalen i det 21. århundrede’, at de rigeste vil blive ved med at blive rigere, hvis udviklingen fortsætter, som den gør i dag.
10
UL
IG
HE
D
Thomas Piketty En introduktion
Med sin bog 'Kapitalen i det 21. århundrede' er franske Thomas Piketty blevet noget så sjældent som en almenkendt økonom. Men hvad handler hans værk egentlig om? Den er en advarsel om stigende ulighed. Af Christoffer Voss
konkurser og de begyndende velfærdsstater
større indkomst bør betale mere, og der bør
bidrog til, at samfundets rigdom blev fordelt
indføres en formueskat, så de allerrigeste
Kort og godt er Pikettys bog en advarsel om, at
mere lige, samtidig med at store mængder
hvert år skal betale for eksempel to procent af
den stigende ulighed kan få enorme konse-
kapital blev ødelagt. Nu påpeger Piketty, at
deres formue i skat. Det vil kunne reducere de
kvenser, hvis ingen griber ind. Centralt i bogen
landene er ved at være tilbage til en ulighedssi-
europæiske landes statsgæld markant, mener
er begrebet kapital, som ikke kun dækker over
tuation som den for 100 år siden.
Piketty, og modvirke den stigende ulighed. Til gavn for alle.
penge, men også jord, boliger, aktier, obligationer, maskiner, fabrikker, indbo, smykker og så
De rigere bliver igen rigere
videre. Med andre ord: Alt med værdi.
Betydningen af kapital er igen stigende, og den
Piketty har undersøgt udviklingen over flere
bliver fordelt mere og mere skævt. Samtidig
hundrede år, og historisk set har kapitalen og
får nutidens rigeste markant større lønstignin-
værdierne været meget skævt fordelt. I det 18.
ger end alle andre, og der er en tendens til, at
og 19. århundrede ejede få rige familier stort
dem, som har en meget stor kapital, også får
set al kapital. Samtidig havde kapitalen meget
markant mere ud af deres investeringer. De
stor betydning. Den var mange gange større
rigeste vil altså blive ved med at blive rigere,
end den løbende produktion.
hvis udviklingen fortsætter.
Mere lige fordelt rigdom
Uligheden kan modvirkes
Først i det 20. århundrede med de to ver-
Som løsning foreslår Piketty blandt andet en
denskrige og den store depression ændrede
større satsning på uddannelse og en ændring
mønsteret sig. Krig, højere skatter, inflation,
i de vestlige landes skattesystemer. Dem med
BØGER OM OG AF THOMAS PIKETTY ’Kapitalen i det 21. århundrede’,
Thomas Piketty, Gyldendal, 676 sider ’Introduktion til Thomas Pikettys Kapitalen i det 21. århundrede’, skrevet af den svenske
nationaløkonom Jesper Roine, Informations Forlag, 111 sider. ’Ulighedens Økonomi’, Thomas Piketty, People’s Press, 172 sider. Bogen er forgængeren for ’Kapitalen i det 21. århundrede’.
11
Det handler om at træffe et politisk valg om samfundets udvikling Lars Olsen, journalist og forfatter
Eliten buldrer af sted, mens resten står stille Med sin nye bog 'Klassekamp fra oven' er journalist og forfatter Lars Olsen igen med til at sætte fokus på uligheden i Danmark. Udviklingen på bolig- og arbejdsmarkedet har ført til øget utryghed og skabt et mere opdelt Danmark. Og det fortsætter, hvis der ikke bliver grebet ind politisk, forudser han.
Af Christoffer Voss
- Jeg vil fremhæve tre ting: Først og frem-
klassen er bange for de uventede udgifter,
mest har globaliseringen forskubbet forholdet
mens arbejderklassen frygter for seniorårene.
Hvad overraskede dig mest i arbejdet med
mellem klasserne på arbejdsmarkedet. Blandt
Kan de arbejde, til de er 70 år? Den utryghed
bogen?
andet udflytningen af arbejdspladser og de
er en direkte konsekvens af VK-regeringens
flere østarbejdere har styrket arbejdsgivernes
reformer.
- Jeg blev overrasket over, at der er ved at ske så store forandringer i Danmark. Foran-
forhold til arbejdstagerne. Vi støder ofte på
dringer, som går hurtigt og sker på mange
historier om ekstreme direktørlønninger, som
Krisen som syndebuk
områder på én gang. De rigeste stikker af
ellers tidligere var uhørte i Danmark. Det skyl-
Hvilken rolle har finanskrisen spillet?
økonomisk. Der er en opdeling i, hvor vi bor.
des globaliseringen og markedsmekanismerne
Der er mindre social mobilitet, og der er større
på arbejdsmarkedet.
usikkerhevd for de nedre klasser i samfundet. - Det er en udvikling, vi kender fra USA
se tendenserne allerede inden, men den har
- For det andet er boligmarkedet en motor i er langt flere velha-
1980’erne, om end i mere drastisk form med
verenklaver – især i
en faldende tryghed i store dele af befolknin-
hovedstadsområdet –
gen som konsekvens. Danmark er heldigvis et
og dele af den almene
mere solidarisk samfund, men vi er tydeligt på
sektor er på vej mod
vej i en retning, som vi er nødt til at diskutere.
at blive et reservat for de dårligst stillede.
vede alle en fremgang i
Dele af den almene sektor er på vej mod at blive et reservat for de dårligst stillede Lars Olsen, journalist og forfatter
- For det tredje har reformerne af dagpenge
Hvis vi vender tilbage til Danmark. Hvad har
og efterløn forværret udviklingen. Der er en
udløst den udvikling, som I beskriver i bogen?
stigende utryghed. I bogen viser vi, at under-
12
virkelig rykket ved tingene. Frem til 2008 ople-
klasseadskillelse. Der
og Storbritannien, hvor uligheden blev øget i
Tre årsager til ulighed
- Krisen har forværret udviklingen. Vi kunne
Danmark. De brede dele af befolkningen havde del i den økonomiske fremgang. De fik mindre end eliten, men de fik trods alt en del. Efter krisen ændrer det sig.
Eliten buldrer af sted, mens resten står stille. Boligområdet fylder også en del i bogen. Hvorfor?
UL
De de riges fatt ind ige kom s m st inim er e Ove alt r ste rkla sse ge
Høj ere mid del k
IG
HE
D
t en orm t,
las se
Mid del kla sse
Arb ejd erk las se Und erk las se
Kil
0
de
201 2 :A
rbe
jde
200
rbe
væ
gel
sen
sE
400
rhv
200 8 erv
srå
d/
Da
nm
ark
198 5 sS
tat
600 800
isti
k
100 0 120 0
- Hvor folk bor, betyder meget for skoleud-
Udviklingen er et valg
viklingen. Næsten alle børn går jo i skole i nær-
Uligheden stiger i det meste af verden. Kan vi
heden af, hvor de bor. Og hvis dårligt stillede
overhovedet undslippe udviklingen i Danmark?
går i skoler, hvor der kun er dårligt stillede og
- Ja, det kan vi. Et af de lande, hvor uligheden
få gode rollemodeller, så bliver den sociale arv
ikke er steget, er Norge. Tidligere statsmini-
forstærket.
ster Jens Stoltenberg siger i dag, at det, at han
- Og så skaber ghettoerne i både bunden og
hindrede uligheden i at vokse, var et af hans
toppen et manglende kendskab til hinanden,
største resultater. Så det handler om at træffe
som ellers er en vigtig del i opbygningen af
et politisk valg om samfundets udvikling. Og
velfærdssamfundet. Når vi lever adskilt, bliver
jeg tror ikke på nødvendighedens politik, som
den brobygning undermineret.
reelt er en meget liberalistisk tolkning af, hvad
Men hvorfor er det vigtigt, at rengøringsassistentens søn kan lege med direktørens datter? - Her er vi inde ved en af grundpillerne af
der er nødvendigt. Hvis vi intet gør fra politisk side, hvad så? - Gør vi intet, vil udviklingen bare blive for-
velfærdssamfundet. Op gennem 1900-tallet var
stærket. Vi kan allerede i dag se en mere skæv
det erklæret politik, at klassernes børn skulle
indkomstfordeling, og at børn af underklassen
lære hinanden at kende, så der kunne bygges
klarer sig markant dårligere end andre. Vi vil
bro mellem klasserne. Dengang ville vi have et
se forstærkede spændinger mellem dem, som
”vi”-samfund, ikke et ”os-og-dem”-samfund.
tager beslutningerne, altså den politiske elite,
Den vision krakelerer nogle steder i Danmark,
og så dem, som skal leve med beslutningerne.
som er blevet domineret af henholdsvis over-
Afstanden mellem de to grupper er vokset
klassen og underklassen.
dramatisk. Og den bliver større.
DE FEM KLASSER Overklassen 1,5% Selvstændige, topledere og personer med videregående uddannelse. Tjener mindst 1,2 millioner kroner om året. Højere middelklasse 9,9% Akademikere, selvstændige, topledere og højtuddannede. Tjener årligt mellem 807.000 og 1,2 millioner kroner. Middelklassen 23,2% Alle med kort og mellemlang videregående uddannelse samt selvstændige og topledere. Tjener årligt under 807.000 kroner Arbejderklassen 44,6% Faglærte og ufaglærte, som ikke er en del af de øvrige klasser. Underklassen 20,8% Personer uden uddannelse, der er uden for arbejdsmarkedet i mere end 80 procent af året. Kilde: ”Klassekamp fra oven – Den danske samfundsmodel under pres” af Lars Olsen, Jørgen Goul Andersen, Niels Ploug, Lars Andersen og Sune Enevoldsen Sabiers
13
Uligheden
85
stiger
milliardærer
ejer halvdelen af jorden Siden finanskrisens start er antallet af milliardærer fordoblet. Verdens 85 rigeste ejer nu det samme som den fattigste halvdel af jordens befolkning.
Talrige danske og internationale undersøgelser viser, at uligheden stiger både i Danmark og globalt. F! har udvalgt en række områder, tal og fakta.
Kilde: Rapporten Global Wealth Report fra banken Credit Suisse, oktober 2014.
Af Christoffer Voss
2,8 millioner
15%
Ulighed steg mest i Danmark Danmark bliver mindre lige. Fra 2004 til 2011 var Danmark det land i Vesteuropa, hvor uligheden steg mest. Danmark er kun Europas 14. mest lige land. Kilde: Cevea-analyse, april 2014 http://cevea.dk/ analyse/ulighed-stiger-mest-danmark
2,8 millioner kroner rigere i minuttet Fra marts 2013 til marts 2014 forøgede verdens 85 rigeste personer deres formue med 3,5 milliarder om dagen – det svarer til 2,8 millioner kroner i minuttet. Kilde: http://ibis.dk/press-release/dobbelt-saa-mange-milliardaerer-siden-finanskrisen/
Øget utryghed Utrygheden stiger i Danmark: I 2004 var fire procent af danskerne utrygge. 84 procent havde en grundlæggende tryg hverdag. Resten oplevede en vis grad af utryghed. I 2013 var 15 procent utrygge, andelen af grundlæggende trygge er faldet til 65 procent – resten oplever forskellige grader af utryghed. Kilde: ”Klassekamp fra oven – Den danske samfundsmodel under pres”
14
UL
IG
HE
D
DK Danskerne ønsker mere økonomisk lighed 77 procent af danskerne mener, at formuerne i Danmark burde være mere ligeligt fordelt. Kilde: http://cevea.dk/analyse/danskerne-oensker-lighed-formuer
1%
Mest ledighed blandt arbejderne Arbejderne rammes hårdest af ledighed: I 2012 var 6,2 % arbejdere på dagpenge, kontanthjælp eller i aktivering. Blandt overklassen var det 0,6 procent. Blandt højere middelklasse var det 2 procent. Kilde: ”Klassekamp fra oven – Den danske samfundsmodel under pres”
1 procent ejer knap halvdelen af verden
Underklassen mindst stigning i indkomst
Den rigeste 1 procent af jordens befolkning ejer 48,2 % af verdens samlede værdier. Den rigeste tiendedel ejer 87 procent.
Underklassen er sat af under krisen: Fra 1997 til 2008 steg overklassens disponible indkomst med 38,5 procent – det var 3,6 gange mere end den stigning, underklassen fik (10,6 %). Fra 2008 til 2012 var overklassens stigning i indkomst mere end 23 gange større end underklassens (11,7 % mod 0,5 %).
Kilde: Rapporten Global Wealth Report fra banken Credit Suisse, oktober 2014. http://politiken.dk/ oekonomi/gloekonomi/ECE2423822/1-procent-af-jordens-befolkning-ejer-halvdelen-af-alle-vaerdier/
Kilde: ”Klassekamp fra oven – Den danske samfundsmodel under pres”
15
Dagligt er vi omgivet af produkter med hormonforstyrrende stoffer, der kan skade vores sundhed. SF har længe kæmpet for strammere regler, ligesom der mangler viden på området. - Pengene til mere forskning i hormonforstyrrende stoffer er et skridt i den rigtige retning, siger Pia Olsen Dyhr om SF’s fingeraftryk på finansloven for 2015.
KOSMETIK Produkter som hårfarve, læbepomade og neglelak kan alle indeholde hormonforstyrrende stoffer. Det kan du gøre Hvis du vil undgå stofferne, skal du blandt andet holde dig fra: • Benzophenone-1 • Ethylhexyl methoxycinnamate • Resorcinol • Methylparaben Du kan se en fuld liste over skadelige stoffer og blive klogere på Forbrugerrådets hjemmeside: taenk.dk/tema/undgaa-hormonkemi Her kan du også beregne, hvor meget hormon-kemi, du bruger i din hverdag.
Fødevarer Du skal også være opmærksom på, hvad du putter i munden. En stikprøve-undersøgelse fra Forbrugerrådet har nemlig vist, at der kan være hormonforstyrrende stoffer i for eksempel chips, kiks, flæskesvær, kageblandinger, saucer, og supper. Også visse mærker tyggegummi indeholder hormonforstyrrende stoffer. Det kan du gøre Du skal undgå Butylhydroxyanisol – også kendt som BHA. Det er en antioxidant, der bruges som konserveringsmiddel i blandt andet fødevarer og emballage. På mange varer, gemmer stoffet sig dog bag forkortelsen E320.
Legetøj
Det kan du gøre • Køb altid legetøj med CE-mærket. Det sikrer, at legetøjet lever op til sundheds- og sikkerhedsmæssige krav. • Vælg legetøj, der er Svane-mærket. Svanen stiller strenge krav til kemi i legetøjet. • Smid gammelt, blødt plastlegetøj til børn under 3 år ud. Siden 2007 har de farligste ftalater været forbudt i legetøj og småbørnsartikler. Hent også hente app’en ’Tjek Kemien’. Via din mobil kan du scanne stregkoden på visse produkter og tjekke indholdet af kemi: tjekkemien.dk
16
FOTO: Peter Sørensen
Al legetøj er ikke for sjov, for det kan indeholde problematisk kemi. Forbrugerrådet har blandt andet testet 17 tøjdyr og bamser og fundet nonylphenolethoxylater i seks af dem. Selvom om der er tale om små mængder i enkelte produkter, øges den samlede risiko for at blive udsat for hormonforstyrrende stoffer, når man udsættes for mange små påvirkninger; den såkaldte cocktaileffekt.
KEMI
Farvel til farlig kemi Hormonforstyrrende stoffer kan give dig kræft og gøre dig barnløs. Derfor er Pia Olsen Dyhr glad for SF’s fingeraftryk på finansloven: 50 millioner kroner er afsat til mere forskning i hormon-kemi. SF vil sikre åbenhed til os forbrugere og på sigt forbyde al hormon-kemi. Af Christoffer Voss
at få sat 50 millioner kroner af til mere forskning i konsekvenserne af hormon-kemi over de
Hver dag er vi alle sammen omgivet af
næste tre år.
hormonforstyrrende stoffer. De findes i helt almindelige produkter som tandpasta, neglelak
50 millioner kroner til forskning
og endda i viser typer tyggegummi. Det selvom
- Pengene til mere forskning i hormonforstyr-
hormonforstyrrende stoffer er yderst farlige.
rende stoffer er et skridt i den rigtige retning.
De kan gøre det sværere at få børn – noget,
Det giver os mere viden, og den kan vi bruge til
der allerede nu er et stort samfundsproblem.
at presse industrien og resten af Folketinget til
Forskere fra Rigshospitalet anslår således, at
helt at fjerne de hormonforstyrrende stoffer fra
cirka 40 procent af alle unge mænd vil have
vores hverdag, siger hun.
problemer med at få børn på grund af dårlig sædkvalitet. Men konsekvenserne
I dag kan industri-
På sigt skal vi have et totalforbud, så stofferne er helt væk fra butikkernes hylder
en uden konsekven-
Pia Olsen Dyhr, formand for SF
forbrugerne står
ser fylde deres produkter med farlige kemikalier, mens med den uoverskue-
stopper ikke her: Hos gravide
lige opgave selv at gå
kan stofferne føre til misdannelser hos nyfødte
uden om de giftige produkter. Derfor foreslog
børn, og de har også en indvirkning på, hvor
SF også, at Danmark går forrest i kemi-kampen
tidligt unge piger kommer i puberteten. Hor-
og indfører en mærkningsordning.
mon-kemi kædes også sammen med kræftsyg-
- SF vil gerne gå endnu længere og indføre
dom, så i yderste konsekvens er disse stoffer
en mærkningsordning, så vi forbrugere nemt
livsfarlige.
kan vælge hormon-kemi fra. Det vil vi fortsat
Alligevel har vi som forbrugere ikke en jordisk chance for at vide, hvilke varer vi skal gå udenom, ligesom der mangler viden på området. Derfor gik SF ind til finanslovsforhandlin-
presse på for, siger hun. Både herhjemme og i Europa-Parlamentet har SF længe kæmpet for strammere regler. - På sigt skal vi have et totalforbud, så stofferne er helt væk fra butikkernes hylder.
gerne med en række forslag på området. Og
Det gælder vores allesammens sundhed
det glæder Pia Olsen Dyhr, at det lykkedes SF
og sikkerhed, siger Pia Olsen Dyhr.
17
Jonas Dahl er til møde kl. 10.15 med formanden og resten af gruppebestyrelsen, hvor den politiske situation og linje vendes.
Politiker og familiefar
Jonas Dahl er en blæksprutte. Det bliver han nødt til at være, når bleskift, vækning og morgenmad i Aarhus skal gå hånd i hånd med finanslovsforhandlinger, gruppemøder og politiske diskussioner i korridorerne på Borgen. Agnes vågner og skal have morgenmad. Resten
08.15
05.30
af familien står lige så stille op.
På fornavn med sikkerhedspersonalet
Morgen i Aarhus
hjemmet, men sommetider er der fuld musik
tirsdag morgen. Faktisk sker det så ofte, at Jonas
Jonas slår øjnene op i familiens hus i Aarhus.
fra morgenen af, siger Jonas.
nu er på fornavn med sikkerhedspersonalet. I
Af Jens Jakobsen
Familien består af hans kone, Tanja, og de to
- I dag er der ikke så meget skrig og skrål i
Morgenmaden indtages sammen med de
Det er næsten ’business as usual’ med et fly
dag hedder manden med den gule vest Ole.
piger, Martha på 4 år og Agnes på 8 måneder.
seneste nyheder som tjekkes på iPad’en. Så går
Jonas tager et bad og tager tøj på, mens Ritzaus
turen ellers mod lufthaven i Tirstrup. Fami-
det også et symptom på, hvor meget væk fra
nyhedsstrøm klæder ham på til dagen som
liefaderen vinker farvel til familien i Aarhus.
familien, jeg er. Men det er en del af ’gamet’,
politiker. Den bliver han fanget ind af hver
Klokken har slået 7.30. Politikeren skal nå sit
når jeg både skal være politiker på Borgen og
morgen ved 6-tiden. Nu løsriver han sig, for
fly 8.30.
familiefar i Aarhus, forklarer han.
18
- Meget hyggeligt i sig selv, men desværre er
POLITIKER PÅ FARTEN
11.00
det Jonas, der 45 minutter senere byder den
Gruppemøde på Christiansborg
resterende del af folketingsgruppen velkommen
vejen til mødet med DGI’s formand Søren Møl-
Gruppeformandens formiddag går med at svare
til gruppemødet, som i dag strækker sig over to
ler og Poul Broberg, der er idrætspolitisk chef
på mails og tale med kollegaer på kontoret på
timer og især handler om konflikten i Syrien.
hos DIF. Møder med interesseorganisationer er
Christiansborgs mellemetage, hvor SF holder
Kl. 13 er der møder i SF’s forhandlergruppe
møde kalder. Han når lige at gnaske en pære på
en del af hverdagen for gruppeformanden, der
til. Jonas kunne godt få folk til at gøre disse
til finanslovsforhandlinger, den består af Pia
dagligt mødes med forskellige aktører.
ting, men han foretrækker at ordne de prakti-
Olsen Dyhr, Holger K. Nielsen og Jonas selv.
ske ting selv, hvis tiden er til det.
14.00
16.00
På gruppebestyrelsesmødet kl. 10.15 ven-
Man taler om Danmark i Sydkorea
des den politiske situation og linje forud for
Møde om tipsmidler
Jonas er blevet kontaktet af en sydkoreaner, Se
gruppemødet 11.00. Som gruppeformand er
Jonas når ikke at holde pause i dag, før næste
Jeong Park, over mail. Han er meget interesseret
19
FOTO: Jens Jakobsen
Møder med interesseorganisationer er en del af hverdagen for Jonas Dahl, der dagligt mødes med forskellige aktører. Øverst møder han Poul Broberg, idrætspolitisk chef hos DIF, nederst møder han en sydkoreaner fra Seoul, Se Jeong Park, der er interesseret i den danske velfærdsstat.
Jonas Dahl er ugen igennem i tæt kontakt med sin familie i Aarhus, det foregår ofte via Skype-app’en på telefonen.
i Danmark, i velfærdsstaten og i en forklaring
vi gør tingene her. Værne om velfærdsstaten, om
et oplæg for læger på efteruddannelse. Politike-
på, hvad der gør Danmark til verdens lykkeligste
sikkerheden, om trygheden, forklarer Jonas.
ren lader dog lægerne vente lidt – familiefaderen
Jonas holder fast i møder som disse, fordi de altid
19.30
skal først lige sige godnat til sine tre piger i Aar-
sætter tingene i perspektiv.
Oplæg for læger på efteruddannelse
lobby. Han glæder sig meget til at se dem
Dagen fortsætter med møder, interview og politi-
alle tre på fredag.
land. Derfor er han rejst fra Seoul til København.
- Det slår mig hver gang, hvor meget andre lande anerkender Danmark. Vi er så heldige at bo
ske diskussioner, inden sidste indspark foregår på
i Danmark, og derfor skal vi værne om, hvordan
Hotel Cabinn Metro på Amager. Jonas skal holde
20
hus. Det foregår over Skype-appen fra hotellets
U dda n n else
Nu kan vi sætte dagsordener Af Rosa Juel Nordentoft
Det første hold meningsdannere har fået skærpet kompetencerne på SF’s debattør- og politiker-uddannelse. Dennis Ørsted Petersen er begejstret for uddannelsen,og opfordrer andre til at melde sig til forårets forløb.
-M
eget handler om
meget forskelligt fra at skrive læserbreve, for-
at få helt kon-
tæller han. Han fremhæver også, hvordan han
krete værktøjer.
har fået større forståelse for, hvad de forskelli-
Oplægsholderne
ge kommunikationsformer kan:
er super gode,
- Jeg har for eksempel lært, at når man
jeg er blevet bedre til at skrive læserbreve, og
debatterer, skal man ikke overbevise modstan-
så har jeg også fået mere selvtillid, fortæller
deren, men dem der lytter. Det havde jeg ikke
26-årige Dennis Ørsted Petersen om sine
tænkt på tidligere.
erfaringer fra SF’s debattør- og politikeruddannelse. Uddannelsen er et organisatorisk tiltag, som skal styrke SF’s position i den offentlige debat.
Dennis Ørsted Petersen kan bruge sin nye viden i den kommende valgkamp. - Vi kan lokalt være med til at sætte nogle dagsordener, og ikke længere bare være reakti-
Dennis Ørsted Petersen er uddannet social-
ve, men proaktive. For eksempel fokuserer jeg
rådgiver, arbejder til daglig som ungdomskon-
for øjeblikket på en sag her i Sønderborg, som
sulent ved HK Midt og er folketingskandidat
SFU også arbejder med, nemlig gratis psykolog-
for SF Sønderborg. Man behøver dog ikke være
hjælp til unge, siger han.
kandidat til noget for at tage uddannelsen,
Dennis Ørsted Petersen opfordrer andre til
selvom deltagerne åbenlyst er politisk interes-
at deltage i kurset, det har gjort ham stærkere.
serede. Dennis Ørsted Petersen er optaget af at
- Debattræningen har jeg allerede brugt to
styrke sit kandidatur, og i uddannelsen har han
gange, og det har fungeret rigtig godt. Jeg har
fokuseret på brugen af sociale medier:
også fået sendt fire læserbreve af sted. Før
- På facebook kan man for eksempel politisere sin hverdag, man kan bruge billeder og
turde jeg ikke trykke på send-knappen. Det gør jeg nu.
BLIV UDDANNET I SF Deltag i ’Debattør- og politikeruddannelsen’ eller ’Uddannelse for lokale ledere og kampagneledere’. Det første uddannelsesforløb skal styrke SF’s position i den offentlige debat og bidrage til at flytte meningsdannelsen i Danmark mod venstre. Du skal have en tillidspost i SF, men behøver ikke være opstillet til noget for at deltage. Det andet forløb sætter den dygtige lokale leder, organisator og kampagneleder i fokus. Næste uddannelsesforløb ligger i weekenderne 21-22.2, 21-22.3 og 24-25.4 2015. Læs nærmere om konkrete krav, økonomi, indhold og ansøg om optagelse på uddannelserne på: www.sf.dk/kurser Der er ansøgningsfrist 12. januar 2015.
videoklip til at få nogle budskaber ud. Det er
21
Fællesskab med
ambitioner Det Europæiske Grønne Parti (EGP) er paraplyorganisationen for grønne partier i Europa. Af Mikkel Bahl EGP har et tæt samarbejde med Den grønne
gruppe i Europa-Parlamentet, hvor samtlige af deres valgte medlemmer sidder. SF har været en del af Den grønne gruppe i Europa-Parlamentet siden 2004. EGP har længe været kendt som en aktiv og engageret stemme i den europæiske politiske debat. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2009 var EGP det første europæiske parti til at forsøge at lave en fælles valgkamp på tværs af landegrænserne. Mange kritiserede dengang partiet for at forsøge at skabe en fælleseuropæisk offentlighed, som ikke eksisterer. Men fem år senere i 2014 var alle de andre politiske partier i Europa også klar med fælleseuropæiske kampagner. Det udmundede i en egentlig europæisk valgkamp med spidskandidater for de store partier. Jean-Claude Juncker var spidskandidat for de kristenkonservative i EPP, og var som valgets store vinder derfor Europa-Parlamentets kandidat til posten som formand for Kommissionen. EGP valgte dog at gå et skridt længere end de andre partier igen. I stedet for at vælge en spidskandidat internt arrangerede EGP en primærvalgkamp, som vi kender dem fra USA. Fire kandidater kæmpede offentligt om at blive EGP’s spidskandidat til EP-valget og afholdt debatter i ti forskellige hovedstæder i EU. Igen blev EGP kritiseret, men mon ikke vi også
Reinhardt Bütikofer, Medformand i EGP, tysker, medlem af Europa-Parlamentet for Bündnis 90/Die Grünen
næste gang om fem år vil se de andre store europæiske partier tage EGP’s idé til sig.
- Jeg er meget stolt af, at SF nu officielt er en
hurtigt tilbage og få et fremragende EP-valg så
del af EGP. Det har jeg arbejdet for i mange år.
kort tid efter regerings-exiten, viser tydeligt,
Globale Grønne, som har medlemmer i mere
Det betyder rigtig meget for EGP, at et af de
hvor stærkt og velforankret SF er i Danmark.
end 90 lande. Globale Grønne er inddelt i fire
stærkeste og mest stabile venstrefløjspartier i
hovedorganisationer: Den Afrikanske Grønne
Europa har valgt EGP som partner.
EGP er også en del af organisationen
Føderation, Den Asiatiske Grønne Føderation, Føderationen af Grønne Partier i Amerika og Det Europæiske Grønne Parti.
22
- Vi har længe beundret SF – både i opposition og regering. Og at I formåede at komme
- SF’s valg af EGP viser, at EGP er det naturlige valg for europæiske rød-grønne partier, der ønsker at ændre vores samfund og økonomi i en mere retfærdig og bæredygtig retning.
EU
SF optaget i Det Europæiske Grønne Parti SF arbejder nu endnu tættere sammen med 44 andre grønne partier for et mere bæredygtigt og solidarisk Europa, efter optagelse i Det Europæiske Grønne Parti (EGP). Af Mikkel Bahl
er i tvivl om, at det er den rigtige beslutning. - Jeg er rigtig glad for, at vi nu er blevet fuldt
Istanbuls historiske arkitektur og det mægtige Bosporus-stræde dannede baggrund for den
medlem af Det Europæiske Grønne Parti. Det er et stærkt supplement til vores samarbejde
årlige konference i Det Europæiske Grønne
med især de nordiske venstrefløjspartier. Med
Parti (EGP) og en helt særlig begivenhed for
medlemskabet kan vi sammen med 44 grønne
SF. Den paneuropæiske partigruppe samler 45
partier fra andre lande arbejde for et grønnere,
politiske partier fra hele kontinentet, og efter
mere bæredygtigt og mere solidarisk Europa,
mange år som associeret blev SF i år optaget
siger Pia Olsen Dyhr.
som fuldt medlem. - Vi har jo samarbejdet tæt med EGP i man-
SF er godt repræsenteret ved denne historiske begivenhed i partiets historie. Udover Pia
ge år. Ikke mindst i Europa-Parlamentet, hvor
Olsen Dyhr og Margrete Auken deltager også
SF sidder i den grønne gruppe, som har stort
landssekretær Turid Leirvoll og næstformand
overlap med EGP. Jeg er rigtig glad for, at vores
Tonni Hansen.
samarbejde nu er helt formaliseret. Der er ingen tvivl om, at det vil styrke SF’s europæiske,
Langt samarbejde
ja i det hele taget det internationale partiarbej-
SF’s vej mod fuldt medlemskab har været
de, siger SF’s medlem af Europa-Parlamentet
lang, og først efter flere år som associeret
Margrete Auken.
medlem godkendte partiets landsmøde i marts
SF’s formand Pia Olsen Dyhr deltog også i årets konference i Istanbul, og heller ikke hun
2014 med overvældende flertal at søge om optagelse. Fra EGP’s side har der længe været
23
SF OG DET EUROPÆISKE GRØNNE PARTI • Det Europæiske Grønne Parti blev grundlagt i 1994 og har nu 45 medlemmer fra 40 forskellige europæiske lande. • Ikke alle EGP’s medlemmer er repræsenteret i Europa-Parlamentet, men de der er, sidder i den grønne gruppe, hvor SF også er medlem. • SF har været repræsenteret i Europa-Parlamentet uafbrudt siden 1973 af blandt andet Per Dirch, Gert Petersen, Bodil Boserup, John Iversen og Pernille Frahm. • SF’s medlemmer stemte ved landsmødet i marts 2014 for at blive fuldt medlem af EGP.
Eventuel et citat her?? XXXXX xxx
interesse for at optage SF som fuldt medlem.
EGP ikke til at tage fejl af. Det er et slags kva-
sen dog betyde det store i det daglige arbejde.
Blandt de 45 medlemmer af EGP er SF blandt
litetsstempel af EGP som et partisamarbejde,
Det vurderer Margrete Auken.
de ældste og i øvrigt det eneste parti, der har
der ønsker at omstille økonomi og samfund i
været repræsenteret i Europa-Parlamentet
en grønne og mere solidarisk retning.
- Vi har jo stort set været medlemmer i mange år, så vores samarbejde er allerede
uafbrudt siden optagelsen i 1973. Den slags
- Jeg er meget stolt af, at SF nu officielt er
stabilitet og vedvarende indflydelse afføder
en del af EGP. Det har jeg arbejdet for i mange
tydning, men i mit daglige arbejde i Parlamen-
respekt i en forsamling af relativt unge og
år. Det betyder rigtig meget for EGP, at et
tet kommer jeg ikke til at mærke forskel, siger
små partier. Ifølge medformand Reinhardt Bütikofer er symbolikken i SF’s valg af
af de stærkeste og
Jeg er rigtig glad for, at vores samarbejde nu er helt formaliseret Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF
Alligevel skal man ikke undervurdere be-
fløjspartier i Europa
tydningen af, at SF nu er en del af et formelt
har valgt EGP som
partisamarbejde. Det giver mulighed for at
partner, siger han.
udvikle fælles kampagner og derigennem øge
Hverken for SF eller EGP vil optagel-
- Optagelsen af SF gør EGP stærkere, uden tvivl.
hemmelighed, at SF og dansk politik i det hele
Både fordi den grønne familie vokser, men også
taget har en meget stor stjerne hos mange af
fordi SF kommer med en masse erfaringer fra
de grønne partier rundt omkring i Europa.
- Vi har længe haft et godt samarbejde med
24
Margrete Auken.
mest stabile venstre-
Monica Frassoni, medformand i EGP, italiener, medlem af Federazione dei Verdi
mange årtier i parlamentet og regering.
godt udbygget. Det har en stor symbolsk be-
- Hvis jeg skal være lidt kritisk, så har jeg nogle gange haft opfattelsen af, at Europa ikke
SF, så jeg er glad for, at SF’s medlemmer ende-
rigtig interesserer rigtig mange SF’ere. Det er
lig godkendte at blive en del af EGP. SF vil uden
ærgerligt, og jeg håber, at optagelsen vil vække
tvivl styrke EGP, og jeg håber, at SF vil engagere
interessen for samarbejdet på tværs af lande-
sig og søge indflydelse. Det er jo ikke nogen
grænserne.
indflydelsen på europæisk politik.
De næste skridt går i den retning, SF ønsker at bevæge samfundet.
DE NÆSTE SKRIDT
Potentialet
findes i hele landet Ingen må hægtes af udviklingen, uanset hvor de bor. SF’s lokalsamfundsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt vil give de mindre befolkede landområder, lokalsamfund og øerne udsigt til et særligt realkreditinstitut, bioøkonomi og omprioritering af midler. Af Rosa Juel Nordentoft
Hvad vil SF på dit område? - Som SF’ere er vi dybt optaget af lige
fentligt eller privat regi, det primære er at sikre
den ikke kun handler om penge, men også om
en fair adgang til lån.
hvor du bor. Postnummeret må aldrig blive
- Ved at satse på bioøkonomi kan vi skabe nye arbejdspladser i yderområderne. Bioøko-
afgørende for dine chancer i livet. - Jeg vil som ny lokalsamfundsordfører gerne
nomi er en måde at bruge og genbruge planter
tale om yderområdernes styrker frem for
alvorligt, at vi i disse år ser en skævvridning
og animalske restprodukter til at producere
svagheder og problemer. Fokus skal være på de
af Danmark. Store dele af landet kæmper med
energi, kemikalier og materialer som et alter-
attraktive sider af livet udenfor landets største
affolkning, et stigende antal ældre og svigtende
nativ til for eksempel fossile brændstoffer. Vi
byer med bæredygtighed, grøn vækst, gode
investeringer. Derfor er der behov for en ny
er allerede foran på området i Danmark, og det
råvarer, nærhed, tryghed, ro, sundhed, natur og
politik.
kan blive en succes, hvis vi gør det rigtigt.
så videre. Der er et stort potentiale, som kan
muligheder for alle. Derfor tager vi det meget
- Jeg mærker en vrede over at blive kaldt
- Og så har vi en konkret udfordring med, at
udnyttes.
’Udkantsdanmark’, hvor oplevelsen er, at ud-
kommunerne i landets yderområder presses
trykket og den negative debat træder på deres
på økonomien. Det betyder ringere velfærd til
liv og hverdag. SF skal tage dem alvorligt.
borgerne – ofte samtidig med at skatten må
- I foråret besøgte jeg TBS Maskinpower, en
sættes op. Det bliver en ond spiral, der ikke
stor maskinstation. Det er en virksomhed med
kreditinstitut, som skal sikre lån til personer,
fører til nye tilflyttere. Vi bliver derfor nødt til
i alt 75 ansatte, som har gode regnskabsbøger.
der bor i de mindre befolkede landområder,
at omprioritere midlerne mellem kommunerne.
Her blev man nægtet et realkreditlån – det lå et
- I SF foreslår vi at oprette et særligt real-
”forkert” sted, nemlig for langt ude på landet.
lokalsamfund og øerne. Det skal sikre, at sunde erhvervsprojekter kan gennemføres. Ligesom huse skal kunne sælges, når køberne har
Hvordan kommer det til udtryk?
Hvorfor er det vigtigt? - Ingen må hægtes af udviklingen. Jeg er
Det er den slags eksempler, vi må reagere på, og som kan bliver negativt selvforstærkende;
privatøkonomien i orden, og huset i ordentlig
meget optaget af, at uligheden ikke stiger. Jeg
hvis vi ikke fastholder arbejdspladser, så flytter
stand. Vi er ikke optaget af, om det sker i of-
synes, at der en uheldig tendens til, at ulighe-
borgerne, og skolen og Brugsen lukker.
25
SF’s ansigter er en mangfoldig skare af mennesker, som F! sætter fokus på. Det er aktive SF’ere over hele landet i idrætsforeninger, skolebestyrelser, indkøbsfællesskaber og meget mere.
SØBORG
Genindfør respekten for de lavtlønnede 27-årige Michael Holm brænder for alle dem, der udfører det trivielle arbejde, som ingen andre gider. Fagpolitik er både hans arbejde og hans hobby. Ind i mellem er der også tid til en fisketur, lidt hyggefodbold og en svingom med kæresten. Af Merete Thorøe
at udlicitere rengøringen på alle kommunens
have sagt, og allerede som 20-årig sad jeg i af-
børneinstitutioner på Amager på én gang. Det
delingsbestyrelsen og var delegeret til kongres-
- Rengøring er et rigtig lorteområde. Mange
vil koste mange mindre virksomheder livet,
sen. Jeg var med ude at undervise skoleklasser
bliver snydt, arbejdsforholdene kan være elen-
og det bliver en virkelig hård tid for vores
dige, og det gør mig edderspændt rasende, at
medlemmer med yderligere opskruet tempo og
mange slet ikke har respekt for de mennesker,
pres på lønnen. Og om to år kører licitations-
som udfører det hårde og ensformige arbejde, som ingen af os andre gider. Michael Holm er faglig sekretær i 3F, og han er dagligt i kontakt med rengøringsvirksomheder og mange medlemmer af 3F København, som arbejder på området. Hans erfaring er, at man ofte kan komme igennem med bedre forhold ved at være i direkte dialog med
møllen så desværre igen.
På handelsskole i trods Michael Holm har gået på handelsskole i Viborg. Ikke fordi han ville arbejde i butik eller på kontor, men fordi en folkeskolelærer ikke mente, at han havde talentet. Og så blev
virksomhedsejerne. Derimod er der mange
han obsternasig. Samtidig trak fodboldlinjen
mellemledere, som tidligere selv har gjort
på handelsskolen hårdt i ham. Efter grund-
rent, som ikke er tilstrækkeligt uddannet i
forløbet arbejdede Michael i tre år dels som
regler, planlægning og logistik. Og det er et
anlægsgartner, dels med at bygge motorveje.
problem i branchen.
I den periode blev han medlem af 3F Ungdom,
Et andet problem er ifølge Michael Holm udlicitering. - Københavns Kommune er eksempelvis ved
26
og det udstak hans senere karrierevej. - Det var supermotiverende at være aktiv i 3F. Meget hurtigt fik man ret meget at skulle
Michael Holm Politisk forbillede - Mattias Tesfaye var den første underviser, jeg mødte i fagbevægelsen. Han har inspireret mig til at være lidt kæphøj omkring det, jeg kæmper for. Heldigvis er han med at dreje Socialdemokraterne mod venstre. Personlig mærkesag - Bedre løn- og arbejdsforhold til de lavest lønnede. Og mere respekt, tak! Min velkomst til en ny SF'er - Jeg vil ikke starte med et foredrag om, hvad SF er. Jeg vil derimod spørge, hvad den nye SF’er gerne vil med partiet, og hvilket SF vedkommende kan tænke sig.
SF'S ANSIGTER
2
1. 3F og HK demonstrerer for bedre arbejdsforhold på Letz Sushi. 2. På ferie i Rom med kæresten Cathrine. 3. Højt humør på kommunalvalgdagen. 4. Der slappes af med fiskestangen ved Hove fiskesø. 5. Foran FN i Geneve med Cathrine. Michael er formand for den danske forening af gamle elever ved den nordiske Folkehøjskole i Geneve.
3
4
5
Privatfoto
1
i den danske model, og det var fantastisk,
centrerer han sig dog primært om jobbet i 3F.
arbejde på en gård. Begge dele har bidraget til,
fortæller Michael Holm.
Via sin bestyrelsespost i Fagligt Internationalt
at han er glad for at være ude i det fri.
Engagementet og talentet for fagligt arbejde førte først til et job i HK Sydjylland, siden hen arbejdede Michael Holm tre år som ungdoms-
Center (FIC) ser han også andre muligheder
- Jeg elsker vandreture, fiskeri og madlav-
for sig. - Der er to
ning ude i naturen. Gerne sammen med fa-
konsulent i HK MidtVest, hvor han stod for
spor, som jeg
kurser og aktiviteter for unge medlemmer. Si-
godt kunne
Det var super motiverende at være aktiv i 3F
deløbende oprettede han i 2013 sit eget firma,
tænke mig
Michael Holm, medlem af SF
hvor han blandt andet underviste i projektsty-
at forfølge.
ring, personlig branding og eksamensteknik.
Enten det
Og så var Michael Holm også lige træner for
politiske. Eller ét med fokus på internationalt
mig selv, og derfor er roen og afslapningen i
to fodboldhold.
solidaritetsarbejde. Begge dele kunne være
naturen vigtig for mig, forklarer Michael Holm.
rigtig spændende, siger Michael Holm.
Måske en politiker i maven
milie eller venner, men jeg kan også finde på at bruge en weekend alene på vandretur. Jeg forsøger hele tiden at udvikle
Som nytilflyttet til København har han også øje for byens mange tilbud. Blandt andet små
Før Michael Holm i vinteren 2014 flyttede til
Fra højeste gear til ro i naturen
musikarrangementer med navne, som man –
Søborg nord for København, hvor han bor i
Til daglig er der ikke mange blanke felter
med Michael Holms egne ord – ikke har hørt
lejlighed sammen med sin kæreste, nåede han
i Michael Holms kalender. Netop derfor
om i Jylland. En gang om ugen kridter han
lige at opstille til efterårets kommunalvalg
trækker han ind i mellem stikket ud og tager
danseskoene og svinger kæresten i standard-
i Viborg. Kun én SF’er blev valgt ind, men
ud i naturen. Michael Holm er vokset op i en
og latindanse. Og så bliver der ind i mellem
Michael Holm lærte en masse undervejs og
lille by – Ulbjerg – nord for Viborg og tæt på
også lige tid til lidt hyggefodbold på baner ved
afviser ikke en politisk karriere. Lige nu kon-
Limfjorden. Som stor skoledreng havde han
Utterslev Mose.
27
Holger K. Nielsen, er næstformand for SF's folketingsgruppe og forsvars-, EU- og udenrigsordfører
Ingen ny
Irak-krig Der er store forskelle på Irak-krigen og den dansk støttede militære operation mod ISIL i Irak. Syriens præsident Assad har med sin brutalitet skabt kaos i regionen. Hverken Assad eller ISIL kan besejres af kræfter udefra. Men luftbombardementer mod ISIL bremser dem. I sidste ende er det en intern politisk kamp. Af Holger K. Nielsen
Irak-krigen vs. kampen mod ISIS Er vi på vej ind i en ny Irak-krig? Nej. Sporene fra 2003 skræmmer, men det skal pointeres,
Som bekendt støttede SF regeringens forslag
at der er store forskelle på krigen dengang og
om at sende F16-fly til Irak for at bekæmpe den
denne militære operation. Lad mig nævne seks
militante, sunni-islamistiske gruppe Islamisk
forskelle:
Stat, forkortet IS, ISIS eller ISIL. Forslaget har
1. Hvor krigen i 2003 var klart folkeretsstri-
selvsagt givet anledning til bekymring hos
dig er det juridiske grundlag i orden denne
mange. Er vi på vej ind i en ny Irak-krig? Er det
gang.
muligt at bekæmpe ISIL på den måde? Støtter
2. Der er tale om en begrænset militær
ISIL’s fremmarch er bremset Den afgørende forskel ligger i, at der i 2003 var tale om en egentlig besættelse af Irak med massiv indsættelse af amerikanske landstyrker. Den amerikanske præsident, George W. Bush
SF nu også en såkaldt ”aktivistisk”, militaristisk
operation, hvor formålet er at støtte de
havde en forestilling om, at han med militær
dansk udenrigspolitik?
landstyrker, som bekæmper ISIL. Det gælder
magt kunne indføre demokrati forskellige ste-
i særlig grad kurderne, men også den irakiske
der i verden. Det endte naturligvis galt.
Til det sidste spørgsmål er svaret et nej. Det er stadig vores politik, at militær intervention er det absolut sidste instrument, der
regeringshær. 3. I modsætning til 2003 har vi således heller
Denne gang er den militære indsats langt mere begrænset. Der er tale om luftstøtte til
skal aktiveres. Vi skal tilbage på et spor, hvor
ingen forestillinger om, at vi med en militær
lokale styrker på landjorden. Det er helt afgø-
diplomati, udviklingsbistand og ikke mindst et
operation kan skabe demokrati i Irak. Der skal
rende, at vi begrænser os til denne støttefunk-
aktivt FN-engagement skal spille en større rolle
ikke indsættes landtropper, og der er ikke tale
tion, og at kampen imod ISIL føres af lokale
end militære interventioner og underdanighed
om nogen besættelse af Irak.
styrker.
overfor USA.
4. Der er – modsat 2003 – tale om en bred
Men der er situationer, hvor det er nød-
koalition, hvor også sunni-muslimske arabiske
vendigt at spille det militære kort. Der findes
lande deltager. Vi er meget opmærksomme på,
bevægelser, der er så barbariske, at der ikke
at dette ikke er nogen konflikt mellem vesten
kan forhandles med dem. Det gjaldt nazisterne,
og den muslimske verden.
og det gælder ISIL. Jeg skal ikke trætte med en opremsning af bevægelsens uhyrligheder, blot
5. Modsat 2003 er der ikke en splittelse mellem det gamle og nye Europa.
konstatere at det vil blive en sikkerhedsrisiko
6 . Den militære operation står ikke alene-
også for os, hvis det lykkes for dem at oprette
men indgår som del af en politisk og humani-
et islamistisk kalifat tæt på Europas grænser.
tær indsats.
Har luftangrebene virket? Ja, det har de. Det er lykkedes at bremse ISIL’s fremmarch i det kurdiske område af Irak, ligesom kurderne i Kobane var løbet over ende, hvis de ikke havde fået hjælp fra amerikanske luftbombardementer. Men det besejrer jo ikke ISIL, vil mange indvende. Nej, ISIL kan ikke besejres gennem luftbombardementer og i det hele taget ikke med militær magt alene. Men det bremser
28
KRONIKKEN
F! bringer i hvert nummer en kronik, som stikker dybere end dagens dagsorden
in e ph
I
dem, og det er meningen med aktionen. Kampen imod ISIL skal føres af loka-
tio tra llus
yh eK
os n: J
Bashar al-Assad fortsat sidder på magten. Det
medvirke i kampen imod ISIL. Ikke mindst i
har været fremme, at vi bør indgå en taktisk
betragtning af, at et islamistisk kalifat vil være
alliance med Assad for at bekæmpe ISIL. Det
en trussel især for Tyrkiet.
må afvises – af både moralske og strategiske
Men den tyrkiske regering er tilsyneladende mere optaget af at bekæmpe kurderne end
grunde.
islamisterne. Det er svært at fortolke den
le kræfter og forudsætter endvidere politiske
Moralsk fordi Assads brutalitet er hoved-
løsninger. Det gælder ikke mindst i Irak, hvor
årsagen til det kaos, som forvitrer regionen.
tyrkiske adfærd anderledes. De mange ISIL-fri-
sunnierne skal inddrages i samfundet i stedet
Strategisk fordi tilslutningen til ISIL i høj grad
villige er kommet ind i Syrien via Tyrkiet – og
for at blive ekskluderet, som det har været
skyldes hadet til Assad. Så længe Assad sidder
på trods af mange advarsler har den tyrkiske
tilfældet siden Saddam Husseins fald. Hvis det
på magten, vil ISIL vokse i styrke.
regering ikke gjort noget effektivt for at lukke
ikke lykkes, falder forudsætningerne for vores deltagelse væk.
de mange huller i den tyrkisk-syriske grænse.
Intern kamp i Syrien Kampen mod ISIL og Assad er to sider af
Assads brutalitet årsag til kaos
samme sag,
Flere har indvendt, at det ikke giver mening
der er derfor
kun at bekæmpe ISIL i Irak, for de islamistiske
ingen enkle
mordere befinder sig jo også i Syrien. Det er
løsninger. Ved
helt korrekt, men Syrien er langt vanskeligere
en militær
at håndtere.
intervention
Hverken Assad eller ISIL kan besejres af kræfter udefra. Det forudsætter en intern kamp i Syrien. Som
Kampen mod ISIL og Assad er to sider af samme sag, der er derfor ingen enkle løsninger Holger K. Nielsen, forsvars-, EU- og udenrigsordfører
nævnt har den moderate syriske opposition indtil nu ikke været imponerende. Bag alt dette ligger
Der er kun i begrænset omfang landstyr-
ville vi havne
ker, en luftoperation kan støtte. Den syriske
i en to-fronts
opposition er svag og opsplittet og har ikke
krig – og
ikke kan løses med
styrke til at tage kampen op imod ISIL. Hvis
samtidig være
militær magt og slet
en militær operation skal lykkes, skal vi i
omgivet af grupperinger med uklare loyaliteter
ikke af Vesten. Det er i sidste ende en politisk
givet fald selv indsætte landtropper. Det vil få
og egne dagsordener.
kamp, som skal tages af egne befolkninger. Vi
Irak-krigen til at ligne en skovtur, hvilket ingen har lyst til. Dertil kommer, at Syriens præsident,
Det vanskeliggøres yderligere, når også et
imidlertid, at problemerne i Mellemøsten
kan i bedste fald støtte de progressive kræfter
NATO-land som Tyrkiet promoverer en egen
økonomisk og politisk. Og i alleryderste tilfæl-
dagsorden. Man skulle tro, at Tyrkiet ville
de militært.
29
n
30
kultur
Historiefortælling bringer os sammen I Bille Augusts aktuelle film spiller Vigga Bro en stille, men central rolle. Ellers er hun meget fortællende; på teatre rundt i landet vækker hun gode historier til live. I livet som i fortællingen handler det om at være sig sit ansvar bevidst, mener den folkekære skuespiller. Af Peter Rewers Det er efterhånden et stykke tid siden det
Og hun ligner sig selv, Vigga Bro. Hendes
Men både film- og selv teaterroller må efter-
øjnene funkler. Ansigtet er omkranset af skul-
hånden vige for Vigga Bros helt store passion:
derlangt hvidt hår.
brede danske filmpublikum har set Vigga Bro.
I ’Stille Hjerte’ spiller Vigga Bro med egne
Men i denne tid genkender mange tusind bio-
ord en lille rolle. En stille rolle. Men central. Så
grafgængere atter damen med det blide ansigt.
er der ikke afsløret for meget for dem, der ikke
Hun spiller nemlig med i Bille Augusts nye film,
har været i biografen endnu.
’Stille hjerte’.
Tro mod historien
træk er stadig milde om et hyppigt smil, mens
Filmarbejdet er de senere år gledet mere i baggrunden. Egentlig har det altid stået i skyg-
Historiefortællingen. - Historiefortælling er en stor kunstart. Det er den ældste ordkunstart. Herfra stammer romanen og novellen, skuespillet og sågar operaen, pointerer hun. Vigga Bro er født med historiefortællingen. Den var nærmest en del af borddækningen i
VIGGA BRO
gen af scenen, af teatret.
• Født i 1937 i Fredericia. • Skuespiller, instruktør, dramatiker og historiefortæller. • Uddannet skuespiller fra Aarhus Teater i 1961. Har arbejdet på de fleste scener fra Det kongelige Teater til revy på ABC. • Efter i 1980 at have spillet Dario Fos ’Kvindemonologer’, kom hun i gang som historiefortæller. • Har medvirket i talrige film- og tv-pro duktioner heriblandt ’Barndommens gade’, ’Fede tider’, ’Strisser på Samsø’ og et afsnit af ’Anna Pihl’. • Har udgivet bogen ’Orkanens øje’ om historiefortælling.
erligt spil. Man skal gribe nuet. Jeg er bedst
far både skrev og fortalte, og efter hans tidlige
foran levende mennesker. Der kan man virkelig
død – lige inden Vigga Bro blev født – var det
mærke, hvordan man skal balancere, siger
farbrødrene, der underholdt til familiemidda-
Vigga Bro.
gene. Og det var ikke kun for sjov. Gennem
Se mere på www.viggabro.dk og på www.facebook.com/vigga.bro
- Jeg elsker teateret. Det er mere kontinu-
Men lige netop ’Stille Hjerte’ med sin enkle lokation, sluttede ensemble og nærmest kammerspilagtige udtryk tiltaler Vigga Bro. Og
barndomshjemmet udenfor Fredericia. Hendes
mange år havde de bevidst forfinet fortællingens teknik og virkemidler. Dem bruger Vigga Bro i dag.
hun roser Bille August for med en sart og fin
- Det handler ikke om at kunne en historie
distance at give rum til, at skuespillerne selv
udenad. Men man skal kende den fra alle vink-
regner spillet ud. - Og endelig skulle man da være et skarn, hvis man ikke havde lyst til at spille sammen med dén flok, smiler Vigga Bro med henvisning til medspillere som Ghita Nørby, Paprika Steen, Morten Grunwald og ikke mindst svigersønnen Pilou Asbæk.
ler. Man skal kunne improvisere og redigere i sit stof i nuet over for publikum, forklarer Vigga Bro. - Og du skal bruge egne ord. Ellers falder folk fra. Det er en meget stor kunst at holde folk fanget i timelange fortællinger. Det er anderledes end en skuespiller, der får et færdigt stof.
31
- Jeg elsker teateret. Det er mere kontinuerligt spil. Man skal gribe nuet. Jeg er bedst foran levende mennesker. Der kan man virkelig mærke, hvordan man skal balancere, siger Vigga Bro, der har en lang skuespilkarriere bag sig.
- Som Karen Blixen sagde: ”Du skal være tro mod historien – ikke mod ordene”. Du skal kunne lide historien, du fortæller. Hvis ikke du synes, at her klinger skræppen, så lad den ligge, siger Vigga Bro med en vending, der vidner en del om hendes egen historik.
vi sidder; smyger sig elastisk, frisk og rørig.
er meget sikkerheds- og tryghedsnarkomani i
Netop meget fortælle-egnet.
vores tid. Samtidig lever vi i en utrolig utryg
Og der er heldigvis også mange, der gerne vil lytte til den, unge som gamle, siger Vigga Bro.
verden med klimakatastrofer og meget andet uforudsigeligt. Derfor er det spændende at fortælle historier,
Når hun
En flods ophav
i landet
Vigga Bro er blevet 77 år. Også derfor fylder hi-
med sine
storiefortællingen helt bevidst langt det meste
histori-
af hendes tilværelse.
er, eller
Jeg lever jo ikke evigt, og de sidste år vil jeg gerne bruge på det, jeg synes, er det egentlige: Den dybe menneskelige kontakt
når hun
Vigga Bro, skuespiller
tager ud
- Jeg lever jo ikke evigt, og de sidste år vil jeg
der handler om, at den vej, du troede, du gik, var en helt anden, forklarer Vigga Bro. Hvad kunne det være for en historie? Vigga Bro kigger
gerne bruge på det, jeg synes, er det egentlige:
sammen
Den dybe menneskelige kontakt, forklarer hun.
med de tre andre i fortællekredsen, Brohove-
kort ud af vinduet, smiler og læner sig ind over bordet:
- Historiefortælling er jo en socialiserings-
derne, byder til to timers søndagsfortællinger
metode. Og i det direkte møde kommer der alt-
på teatret Sorte Hest i København. Hver gang
så mere ud end af skærmenes to dimensioner.
under en ny overskrift. Sidst var temaet: Mod
Vigga Bros stemme viser heller ingen tegn på ælde eller slid. Den fylder hendes køkken, hvor
32
det ukendte. - De fleste rejser jo mod det kendte. Der
- En flod kommer fra et bjerg, begynder hun. - Den løber ned igennem dale og flyder igennem mange egne. En dag løber den ud i ørkenen og ud i sandet, og den opdager, at den
forsvinder. Den fordamper. Kort pause.
- Men det er flodens vilkår, dens skæbne, at
sikker på, at jeg bliver til den samme flod? Oraklet: - Nej. Hvad end du gør, bliver du aldrig den
krydse den ørken. Den tøver lidt. Stemmer sit
samme. Du er det, der er i dig. Fordi du ikke
vand op. Så lyder en stemme: ”Vinden krydser
ved, hvad der er det væsentlige.
ørkenen, det samme gør en flod.”, siger Vigga Bro med en dyb rungende røst. Og så med en skarp nasal:
Nu slår Vigga Bro over i en stemme mere lig hendes egen; naturlig og nysgerrig. - Floden bliver lidt fornærmet. Men lader sig
- Ja tak. Hvordan?
alligevel løbe ud i sandet og fordampe og lader
- Du skal bare løbe ud i sandet og lade dig
sig bære over ørkenen. Og den faldt som regn,
fordampe, fortsætter hun tilbage i en orakelag-
på helt andre steder end den havde forestillet
tig tone. Langsomt og med overtydelig udtale af
sig. Og på den måde lærte den sit sande væsen
alle stavelser.
at kende.
- Så vil vinden løfte dit vand i vejret og bringe dig over ørkenen. Lade dit vand falde som regn. Og så vil du samle dig og blive til flod på ny.
- Den var fra Tibet, fra en bjergtop, slutter Vigga Bro i et bredt smil. - Den er fortalt af munke i Tibet. Det er fortid-fortids-fortidsmennesker, der pludselig
Floden:
fortæller dig noget. Det er fantastisk, stråler
- Det er fantastisk. Men kan jeg nu være
hun.
3 GODE FORTÆLLINGER IFØLGE VIGGA BRO Preben Vilhelms erindringer, ’Man kan sagtens være bagklog’: - En gennemhæderlig, begavet og empatisk politiker. Historisk forankret analyse af vores turbulente tid. Filmen ’Boyhood’: - Meget smuk menneskelig fortælling om de følsomme formative år, der er så svære at skildre kunstnerisk. Nyoversættelsen af ’På sporet af den tabte tid’: - Startede for ti år siden på den gamle oversættelse. Opgav efter 20 sider. Den nye oversættelse åbenbarer mesterværket. Den bog er en gave til læseheste.
33
KLUMMEN
Drømmen om et arbejde Debatten er blusset op, fordi Vismændene
Af Tonni Hansen, næstformand i SF og formand 3F Sydfyn
Han står nu i den situation, at han er ved at
har luftet ideen. Dansk Folkeparti fører sig også
miste sin forsørgelse fuldstændig. Ikke fordi,
frem med forslaget. Men de kan ikke råde bod
han ikke kan og vil arbejde. Ikke fordi, han
på deres forræderi mod landets arbejdsløse.
ikke er mobil nok eller ikke har de nødvendige
Det var dem, der foreslog at halvere dagpenge-
kvalifikationer til at kunne varetage et arbejde.
perioden til to år og fordoble genoptjeningspe-
Næh udelukkende fordi, Flemming og hans
rioden til et år. Skulle dagpengeperioden med rimelighed
familie bor i en egn af Danmark, hvor industriarbejdspladser og arbejdspladser for ufaglærte
afhænge af konjunkturerne, bør udgangs-
i øvrigt er forsvundet. Eller besat af udenlandsk
Det vil øge uligheden i Danmark, hvis længden
punktet være det område af landet med højest
underbetalt arbejdskraft.
af dagpengeperioden bliver afhængig af kon-
arbejdsløshed. Ellers rammer forslaget fortsat
junkturerne. Forslaget kan ellers virke fordel-
skævt. Men det forslag ved vi godt, ikke har
junkturafhængig dagpengeperiode. Flemming
agtigt, men det er en rigtig dårlig ide: At man
gang på jord.
vil blive hjulpet af en genoptjeningsperiode på
Flemming vil ikke blive hjulpet af en kon-
har en kort periode, når samfundsøkonomien
Flemming Christensen er bosiddende i Rud-
er god, og en lang periode, når der er mindre
købing. Han er en 52-årig familiefar. Indtil 2009
tager mere hensyn til de egne af landet, hvor
gang i hjulene. Men da arbejdsløsheden er me-
havde han et stabilt industriarbejde på samme
arbejdsløsheden er højest – ikke lavest. Altså
get skævt fordelt i Danmark rent geografisk, vil
virksomhed. Men virksomheden lukkede. Flem-
en længere periode end to år.
en konjunkturbestemt dagpengeperiode stadig
ming søger masser af andet arbejde og søger
svigte de områder af Danmark med den højeste
også bredt. Han får også af og til mindre jobs,
ste ønske er, kommer det klare svar:
arbejdsløshed.
men kan ikke finde fast arbejde igen.
- Jeg vil bare gerne have et arbejde.
seks måneder og en dagpengeperiode, som
Når man spørger Flemming, hvad hans stør-
U dda n n else
Er du politikerspirer eller lokal leder? Vil du styrke dine talenter? SF tilbyder at uddanne og dygtiggøre dig. Du kan vælge mellem to uddannelsesforløb, læs mere i notitsen til højre og på side 21. Der er frist for ansøgning 12. januar. Læs nærmere om konkrete krav, økonomi og indhold og ansøg om optagelse på uddannelsen på www.sf.dk/kurser.
34
RUNDt OM SF
LGBT-netværk
SF’s vintertræf
Kunne du tænke dig at være med til at udvikle og synliggøre SF’s
SF holder vintertræf den 31. januar og 1. februar i Vingstedcentret ved
LGBT-politik? Så er SF’s LGBT-netværk måske noget for dig. Netværket
Vejle. I vintertræffet indgår en offentlig debat om ulighed, Kommunal-
mødes som regel fast én gang årligt og herudover i forbindelse med for
politisk Landsmøde, Kontaktrådsmøde samt forskellige seminarer og
eksempel Priden, som netværket står for at organisere SF’s deltagelse
kurser. Deltagerkredsen er lidt forskellig til de forskellige møder. I den
i. Hvis du vil være med, kan du finde netværket på facebook – eller
offentlige debat er alle velkomne, mens Kommunalpolitisk Landsmøde
kontakte partikontoret på sf@sf.dk.
er for delegerede (herunder by- og regionsrådsmedlemmer) og Kontaktrådsmøde er fortrinsvis for partiforeningsformænd.
En ny aktiv generation i partiforeningen? Vil du og din partiforeningsbestyrelse gerne have hjælp til at give stafetten videre til en ny generation? Synes I, det er svært at finde ud af, hvordan, hvornår og med hvem I skal begynde? Eller sidder du og tænker: jeg kunne godt være frisk på at tage tørn som nyt bestyrelses-
SF’s landsmøde SF’s landsmøde 2015 holdes den 18. og 19. april i København. På landsmødet lægges hovedlinjen for det kommende års politiske arbejde i SF. Frister i forbindelse med landsmøde kan tre måneder før landsmødet findes på www.sf.dk/LM.
medlem? Nu er der hjælp at hente. I foråret 2015 vil der være en særlig indsats for partiforeningsbestyrelser, som ønsker at overdrage ansvar til yngre lokale medlemmer. Fokus i indsatsen for generationsoverdragelse vil være medlemmer i aldersgruppen 25 til 40 år. Indsatsen vil ikke være meget tidskrævende og bygger på, hvordan I lokalt kan lægge en effektiv strategi for ansvarsoverdragelse. Vil din partiforening være med i forløbet, så register jer på
SF’s debattør- og lederuddannelser Første uddannelsesforløb for henholdsvis debattører og lokale ledere og kampagneledere er nu afviklet og har på mange måder været en succes. Derfor gentages forløbene i foråret, så flere får mulighed for at deltage i uddannelserne. Det er ikke en forudsætning at være valgt til noget for at deltage.
www.sf.dk/overdragelse og I vil blive kontaktet om nærmere planer.
NYT MEDLEM AF NATUR- OG MILJØKLAGENÆVNET SF’s landsledelse har valgt Jeppe Brogaard som nyt medlem af Natur- og Miljøklagenævnet fra 1/1 2015. Leif Hermann er valgt som stedfortræder.
Debattøruddannelsen skal styrke SF’s position i den offentlige debat og bidrage til at flytte meningsdannelsen i Danmark mod venstre. Formålet er ikke at uddanne en læserbrevshær til Politiken, som kan kritisere Lars Løkke, men at uddanne en række alsidige debattører, som tager udgangspunkt i deres eget liv og erfaringer, når de debattere politiske emner. Hvilke emner og platforme deltagerne vil fokusere på bestemmes af den enkelte deltager i sparring med underviserne. Den lokale lederuddannelse er krumtappen i SF’s lokale organisatoriske udvikling. SF sætter med dette uddannelsesforløb den dygtige lokale leder, organisator og kampagneleder i fokus. Uddannelsen vil både kunne rumme projekter for kampagneledere, lokale partiforeningsprojekter eller regionale projekter i storkredsene. Det væsentlige er fokus på at udvikle det lokale lederskab, organisering i og af lokale medlemmer og borgere, professionalisering af kampagnearbejdet samt nytænkning af
Partidebat om ulighed
partifunktionen. Uddannelsen retter sig både mod erfarne og nyvalgte bestyrelsesmedlemmer eller kampagneledere. Det er nødvendigt, at
SF forsøger i øjeblikket at sætte den stigende ulighed i Danmark højt på
der lokalt i partiforeningerne bakkes op om kursisternes projekter og
den politiske dagsorden. Dette emne er også tema her i dette nummer
udvises vilje til forandring. Det kan være nyttigt at søge parvis, for på
af F! Det handler om at udbrede viden om uligheden, vise hvilken be-
den måde at være fælles om at løfte det nye projekt.
tydning ulighed har for hele samfundet, og præsentere bud på politisk
For begge uddannelsesforløb er der frist for ansøgning 12. januar. Læs
handling, som kan modvirke ulighed. Der har allerede været en række
nærmere om konkrete krav, økonomi og indhold og ansøg om optagel-
møder rundt om i landet. Du kan også deltage i debatten om ulighed
se på uddannelsen på www.sf.dk/kurser.
online på www.sf.dk/debat.
35
Klip træerne ud og saml top og bund. Glædelig grøn jul fra SF.
Afsender: SF Christiansborg, 1240 København K
36