![](https://static.isu.pub/fe/default-story-images/news.jpg?width=720&quality=85%2C50)
3 minute read
Ukendte lokaler
from Hemmelighederne bag
by GNISTEN
Det siges, at hvis man går rundt på skolen sent om aftenen, ser man en dør, der aldrig er set før. Det sker sjældent, men ofte nok til at det er bevist at det kan påvises igen og igen. En person fortæller, at han til en ADK-fest så lokale 26 i finger 1. Flere fra skolekomedien fortæller at have set både lokale 71 og 73.
Hvorfor mangler de her lokaler? Hvad er der i dem? Hvor forsvinder de hen? Vi har besluttet os for at finde ud af det.
Advertisement
En gruppe af 7 fra Gnisten fik tilladelse af Lotte til at overnatte på skolen i juleferien. Den første uge blev brugt på kun at observere.
Efter en uge, kunne vi hurtigt komme med nogle konklusioner. Der var ingen ID-lokaler der dukkede op, eller forsvandt. Det samme kunne konkluderes på gangen ved studiegrotten og læreværelset. I finger 1, blev lokale 26 observeret, i finger 2, lokale 39, og i finger 3 blev lokale 51 observeret.
Lokale 26
Et gammeldags skolelokale med borde og bænke, der danner rækker, med front mod kateteret, ikke langt fra hvordan en kirke ser ud. På kateteret ligger der en bibel, skrevet på latin. Vi konkluderer, at lokalet er fra et tidspunkt mellem 1507, hvor Slagelse Gymnasium blev grundlagt, og 1550, hvor den første officielle, danske oversættelse af biblen kom.
Lokale 51
Bogen “Katekismus” ligger på kateteret, og der ligger papirer med noter om kongerækken. Ud fra kongerækken kan vi konkludere, at lokalet er fra et år mellem 1808 og 1839, da kongerækken sluttede ved Kong Frederik d. 6.
Lokale 73
Lokale 39
Et lokale der blev brugt til lager. Lokalet er fyldt med papkasser, fyldt med dansk- og historie bøger. Efter at have kigget på kolofonsiden, kan vi konkludere, at lokalet tidligst kan være fra 1957, da bøgerne var udgivet det år.
Lokale 71
Et lille lokale, med papir rundt omkring på bordene. På tavlen står der “Idéer til skolebladets navn.” Vi kan ud fra det konkludere at lokalet er fra 1934, hvor Gnisten startede op. Det samme ses hver nat i lokalet.
Det første lokale der er et ur i. Der er et digitalt ur, med indbygget kalender. Dette lokale er det der mest ligner den skole vi kender i dag. Der blev sat én foran lokalet, mens to var inde i lokalet. Personen foran fik besked på at åbne døren når der var 5 minutter tilbage før lokalet ville forsvinde. De to personer inde i lokalet holdte øje med uret hele natten. De talte sekunderne, for at være sikke på at uret passede med 60 sekunder på et minut. Da døren blev åbnet 5 minutter før lokalet var sat til at forsvinde, fortæller de at de har været der inde i 8 timer, og ikke de næsten 5 timer som personen udenfor kunne fortælle var gået.
Det samme system blev brugt hver nat, én udenfor, to inde i lokalet. Hver nat skiftede svaret for hvor længe de havde været der inde. Fredag fortæller de at det var 2 timer, og lørdag fortæller de, det var 9 timer.
Det mest interessante er dog, at selvom uret fungerer, så ændrede datoen sig ikke. Den sad fast på d. 26 december.
Der var ikke noget i lokalerne det kunne forklare de forsvindende lokaler, dog er vores teori, at lokalerne sidder fast i tiden, som et billede, et fotografi. Et billede vi får adgang til, når skolen er lukket. Måske er det et ønske om, at disse dage skulle huskes for evigt.
Bemærk: Denne tekst er indsendt af en elev, som ønsker at være anonym og er derfor ikke et udtryk for Gnistens holdninger.
Nu hvor skoleåret er ved at nærme sig sin slutning, må vi kigge tilbage og komme til konklusionen, at vores nuværende elevråd har været en skuffelse.
Allerførst må vi snakke om, hvordan elevrådsrepræsentanterne blev valgt og hvordan det er fuldstændig forvrænget. Elevrådet skal repræsentere skolen, men mange af medlemmerne er, underligt nok, fra samme klasse [12 ud af 46]. Så kan man undre sig over, om formanden overhovedet er demokratisk valgt? Ved formandsafstemningen var flertallet af stemmerne fra samme klasse eller vennegruppe, som den nuværende elevrådsformand. På den måde havde ingen af de andre, der stillede op til elevrådsformand, nogen chance for at få flertal.
Derudover er det nuværende elevråd alt andet end professionelle til deres møder. De har deres egne samtaler, griner og skaber uro mens læreren prøver at have kontakt med dem. Det giver lidt et indtryk af, at elevrådet kun kommer til møderne, så de kan skippe nogle moduler og få titlen skrevet ind i sit CV i fremtiden. Det virker også til, at det nuværende elevråd ikke gør en forskel på skolen, hvilket i sidste ende er, hvad elevrådet er ment til at gøre. Det er formentlig læreren, der arrangerer møderne og skriver manuskriptet til morgensamlingerne for dem.
For at denne fejl ikke sker igen, kunne man ændre på systemet bag elevrådsafstemningerne. For eksempel kunne man udvælge en repræsentant fra hver klasse og derefter kunne repræsentanterne stemme på deres ønskede elevrådsformand. På den måde ville elevrådet repræsentere hele Slagelse Gymnasium, og ingen klasse ville kunne snyde sig frem til at få en af deres venner til at blive formand.
Og til det nuværende elevråd: Nu skal I lige komme op på hesten igen.
- Anonym
Illustration: Medine 2.d
Hvor mange af disse scenarier er sket for dig og din klasse til ADK?