Bygherrer skal give noget tilbage til byen Stadsarkitekt Tina Saaby har som ansvarlig for Københavns byudvikling sat sit præg på byen. Det har hun gjort ved at stille det samme spørgsmål til alle byggeivrige virksomheder: Hvad kan I give tilbage til byen?
Rambøll vil lege med de store Arkitektur skal afspejle det gode liv NCC går efter grønt guld
INDHOLD 08 Man tisser ikke op ad et vindue Københavns stadsarkitekt, Tina Saaby, møder byggeivrige virksomheder med ét spørgsmål: Hvad giver jeres byggeri tilbage til københavnerne?
8
Tema: Succes for danske arkitekter i udlandet 20 Arkitekturen skal understøtte det gode liv To tredjedele af arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassens omsætning kommer fra udlandet, fortæller en af stifterne, Bjarne Hammer 28 Massiv fremgang for dansk arkitektur i Shanghai Schmidt Hammer Lassen har i øjeblikket gang i otte store projekter omkring Shanghai 32 Dansk arkitektur med stærke kinesiske rødder Kineserne vil ikke længere kun have spektakulære bygninger –nu skal de også være gode for mennesker at være i 34 Hong Kong springbræt for Henning Larsen i Asien
20
Opførslen af en helt ny by har banet vejen for arkitektfirmaet Henning Larsens gennembrud i Asien
38
38 Her hersker den hjemlige hygge Sønderjyske Meldgaard har fået professionel hjælp til at omsætte virksomhedens dna til indretning af reception og mødelokaler
Tema: Danske ingeniører satser globalt 48 Ingeniørernes guldæg bliver større i fremtiden
Foto: Steven Achiam, Hans Christian Jacobsen og Magnus Møller
I løbet af de næste fem til syv år vil den danske eksport fra rådgivende ingeniører blive fordoblet, vurderer Henrik Garver, direktør for Foreningen af Rådgivende Ingeniører
6
64
48
56 Rambøll tager stormskridt i USA Rambølls tyskfødte topchef, Jens-Peter Saul, lover, at ingeniørgiganten med et snarligt opkøb i USA vil blive en af Europas fem største rådgivere
64 NCC går efter guldet Vibeke Grupe Larsen står i spidsen for byggekoncernen NCC’s store sats på bæredygtighed. Gladsaxe Company House er prestigeprojektet
Arkitekturen skal understøtte
liv
det gode Bjarne Hammer fra Schmidt Hammer Lassen er med i en rivende international udvikling – to tredjedele af firmaets omsÌtning kommer fra udlandet
Af Peter B. Rasmussen I Foto: Hans Christian Jacobsen
Den internationale interesse for dansk arkitektur er bare steget og steget de seneste 10-12 ür. Ifølge Bjarne Hammer fra Schmidt Hammer Lassen skyldes det, at vi i Danmark taler om mennesker, før vi taler om bygninger.
LEJE
D
en newzealandske by Christchurch blev i februar 2011 stort set jævnet med jorden af et kraftigt jordskælv. Myndighederne besluttede først at genrejse kirken. Næste beslutning gjaldt nybyggeriet af byens bibliotek. Kompetencerne i den forbindelse blev hentet omme på den anden side af jordkloden – nærmere bestemt i Danmark. Arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen med base i København og Aarhus har igennem mange år løst opgaver af mere kulturel art og har i særlig grad fået opgaver i tilknytning til biblioteksbyggeri. De er løst over hele verden. Og det var forklaringen på, at de newzealandske myndigheder fik øje på det danske selskab. 59-årige Bjarne Hammer er en af de tre oprindelige stiftere af Schmidt Hammer Lassen, SHL, og han har været en af de vigtige drivkræfter i virksom-
Vi taler om mennesker, før vi taler om bygninger. Arkitektur kan facilitere et godt liv Bjarne Hammer hedens ekspansion, der er sket både i Danmark og udlandet. SHL er blandt de danske arkitektvirksomheder, der har flest aktiviteter i udlandet. Omkring to tredjedele af omsætningen kommer fra eksport til udlandet. Kina er største eksportland med 23 pct. af omsætningen efterfulgt af Holland med 16 pct. SHL har også tre kontorer i udlandet: i London, Singapore og Shanghai. “For omkring 10-12 år siden blev vi opmærksomme på, at der var en god international interesse for dansk arkitektur. Der kom henvendelser fra udlandet, og arkitekternes brancheorganisation begyndte også at få en international agenda. Mulighederne har vist sig at blive større og større. Fokusset og interessen fra udlandets side er steget markant i de seneste år. Næsten uanset hvilken større international konkurrence vi ser, er der mindst en dansk deltager med,” siger Bjarne Hammer. Hvad er det, de udenlandske bygherrer efterspørger? “Vi taler om mennesker, før vi taler om bygninger. Arkitektur kan facilitere et godt liv. Uanset om det er en arbejdsplads, en beboelse eller et kulturhus, et læringsmiljø eller en bydannelse.” Danske arkitekters rolle som facilitatorer hænger efter Bjarne Hammers opfattelse nøje sammen med den danske arkitektuddannelse, der på mange måder er anderledes end i andre lande. “Vi er uddannet til at være generalister. At være generalist er i international sammenhæng også et speciale. Vi kan håndtere arkitektur 360 grader i et holistisk billede, hvor det ikke kun handler om lovgivningsforhold, planlægning, energi, men om
S N
M u k b e b c k Danske arkitekter er uddannede til at være genreralister, og det anses i international sammenhæng for at være et speciale, siger Bjarne Hammer.
C
at skabe hele rammen om det, der er kimen i alt godt byggeri – at skabe gode forudsætninger,” siger Bjarne Hammer og tilføjer: “Danske arkitekter er instruktører i det billede, at arkitekturen skal facilitere liv. Det er efter min mening meget afgørende for, at dansk arkitektur er meget velanset i udlandet.” Der tales ofte om det minimalistiske, skandinaviske islæt. Er det også en del af forklaringen på populariteten i udlandet? “Det tror jeg i høj grad, men så taler vi mere om et designmæssigt niveau, hvor det mere er måden, hvorpå tingene i sig selv udtrykker sig. Det er også et valg, men efter vores opfattelse ikke det primære valg. Det, der er størst interesse for blandt internationale klienter og bygherrer in spe, er at skabe mulighederne for at skabe forudsætninger for et godt liv. Om det er minimalistisk eller knap så minimalistisk er sekundært.” Hvad gør I konkret for at sikre rammerne for et godt liv? “Vi har med udgangspunkt i Det Kongelige Bibliotek i København fået en række biblioteksprojekter – bl.a. i Sverige, Kina, New Zealand og Canada. Tilgangen er hver gang den samme. Det handler om at skabe et socialt mødested, der involverer menneskene, brugerne og byen i et socialt liv. Bibliotekerne er i højere grad blevet mødesteder end egenligt biblioteker. Man behøver ikke biblioteker for at læse en bog. Det kan man gøre på nettet. Vi slår på, at bibliotekterne er mødesteder, hvor man involverer, integrerer og sikrer en social ansvarlighed. Og det er langt hen ad vejen synonym med tryghed og mental balance. De fleste biblioteker, vi arbejder med, er i en bykontekst, hvor der indgår pladsdannelser rundt om og i forbindelse med biblioteket.”
Vores tilgang var at gøre bygningen så åben og transparent som overhovedet muligt. Det er for at give den tryghed, værdighed og en forståelse for, at der er et håb om en fremtid, der er anderledes Bjarne Hammer
En åben straffedomstol Et af SHL’s absolut mest prestigefyldte projekter er Den Internationale Straffedomstol i Haag. Et gigantisk byggeri, der har gjort SHL kendt overalt. En fordom om, at et sådant byggeri nok vil være retsvæsenets løftede pegefinger ud mod verden, holder ikke vand. Straffedomstolen er ikke en magtfuld kolos, tillukket og fjern. Tværtimod. “Vores tilgang var at gøre bygningen så åben og transparent som overhovedet muligt. Det er for at give den tryghed, værdighed og en forståelse for, at der er et håb om en fremtid, der er anderledes. Det gør man ikke ved at lave bygningen som et Fort Knox omgivet af pigtråd og kameraer. Bygningen fremstår som et landmark, der udtrykker venlighed, imødekommenhed og genkendelighed. Det er en dansk fortolkning af, hvad bygningen skal kunne. Bygningen skal betyde noget for mennesker.” Bjarne Hammer har masser af rejsedage årligt, og det gælder også mange af de andre ansatte i SHL. Største eksportnation er Kina, hvor SHL som nævnt har kontor i Shanghai. Det er velkendt, at det tager tid at bygge kunderelationer op i Riget i Midten, men det har SHL haft held med. Det er ikke mindst erfaringerne med
24
bibliotekerne i sammenhæng med bymidterne, der sælger varen i Kina. “Store dele af de tidligere industriområder ved Huangpufloden i Shanghai overgår nu til byformål. Det giver i sig selv mange opgaver, men at skabe en tilgængelighed til vandet giver også opgaver med at designe havnefronten. Det giver mennesker mulighed for at være tæt på vandet – den dragende omstændighed, der er i mødet mellem land og vand. I øjeblikket har vi syv kinesiske kulturprojekter, og det skyldes, at vi med vores portefølje af projekter kan dokumentere, at vi kan håndtere psykologien ved denne type af byggerier. Det handler om både bygningen og evnen til at skabe liv i byen,” siger Bjarne Hammer. SHL hører til blandt landets største arkitektvirksomheder og har 150 ansatte. De tre stiftere er stadig aktive i selskabet, og når det er lykkedes at overleve i en hårdt prøvet branche, så hænger det også sammen med en rimelig forretningsforståelse. Det har generelt været en svaghed i de danske arkitektvirksomheder, at der har været for stærkt fokus på
arkitekturens kunstneriske værdier i forhold til de rent økonomiske værdier. Selv koryfæer som Bjarke Ingells og Henning Larsen har ikke altid haft en heldig hånd i pengesager, selv om deres brands og virksomheder har overlevet og i dag kører godt. “Leverancesikkerhed er helt afgørende. Sidder man som bygherrer et eller andet sted i verden og skal træffe afgørelse om, hvem der skal forestå et byggeri, så er tid og budget afgørende. Hvis man skal gøre sig gældende internationalt, skal vores organisationer kunne håndtere det. I andre lande ser vi firmaer, der har specialuddannet sig inden for projekt mangagement – sådan nogle er eddermame kompetente og svære at være oppe imod. Det er ingen succes at lave et flot byggeri, hvis det er et halvt år forsinket og overskrider budgettet med 100 mio. kr. Det er ikke succes for nogen,” mener Bjarne Hammer. Ifølge Bjarne Hammer har SHL en træfsikkerhed på tæt på 100 pct. “Det er klart et parameter i international sammenhæng.”
PR-foto
3
PR-foto
PR-foto
2
4
PR-foto
1
4
berømte SHL-projekter i Danmark 1.
Det Kongelige Biblioteks prestigetilbygning – Den Sorte Diamant.
Aarhus
København
– Aarhus Kunstmuseum 2. Aros og Krystallen.
til Nykredits 3. Tilbygningen hovedsæde i København.
i Aarhus 4. Multimediehuset – Skandinaviens største bibliotek.
25
PR-foto
Callcentret i Huai’an har plads til 45.000 ansatte.
PR-foto
SHL’s kunde er verdens største mobiloperatør China Mobile.
SHL står bag to kinesiske centre til 90.000 ansatte E
Beijing
Luoyang Huai’an
26
t bygningskompleks med plads til alle Roskilde bys indbyggere. Gang det med to. Så har du omfanget af den opgave, der for nylig er blevet løst af Schmidt Hammer Lassen (SHL) i Kina. Bygningerne er tegnet og designet af SHL og bestilt af verdens største mobiloperatør, China Mobile, der er et af Kinas største statsejede selskaber. Historien om SHL’s to callcentre i Kina handler først og fremmest om volumen. Fordi størrelser og værdier er så ekstreme, at det næsten ikke er til at forstå for helt almindelige danskere og europæere, der fortsat nøjes med at tælle befolkningstallene i millioner. Masterplanarealet er 434.000 kvadratmeter, mens det totale bebyggede areal er 150.000 kvadratmeter. De to callcentre har hver plads til 45.000 ansatte. SHL vandt i 2012 en international design konkurrence om opførelsen af to callcentre i Kina – i byerne Huai’an i Jiangsu-provinsen og Louyang i Henan-provinsen. Det skete i konkurrence med fire andre internationale tegnestuer. “China Mobile ville gerne skabe et miljø for sine
ansatte, der er værd at være i og bruge deres tid i,” siger Rasmus Doung-Grunnet, forretningsudvikler for SHL i Asien. Der løber bl.a. vand igennem området, og der er lagt vægt på grønne omgivelser, oplyser DoungGrunnet. SHL har forsøgt at tænke bæredygtighed ind i bygningerne, så der også er et fremtidsperspektiv med dem, når de engang ikke længere skal tjene som callcentre. Ifølge Rasmus Doung-Grunnet vil bygningerne på et senere tidspunkt kunne anvendes bredt til kontorformål – f.eks. til ledelsesfunktioner eller projektstyring, vurderer han. For SHL har opgaven for China Mobile betydet, at virksomhedens Shanghai-kontor har fået godt fat i det kinesiske område. 15 ansatte i både Kina og Danmark har været på opgaven fuldtid i knap et år, og meritterne med den store mobiloperatør er guld værd blandt kineserne, hvor relationer er altafgørende i forretningsanliggender. “Det betyder meget for, hvordan kineserne ser på os, når vi kan løse sådan en stor opgave for China Mobile. Så får man en vis respekt, og man får en vis kredit,” siger Rasmus Doung-Grunnet. Byggeriet er i fuld gang og ventes klar til indflytning i 2015.
Massiv fremgang for
dansk arkitektur i Shanghai
De kinesiske bygherrer har nu for alvor fået øje på danske Schmidt Hammer Lassen. Arkitektfirmaet har i øjeblikket gang i otte byggeprojekter i Shanghai-området Af Pia Elers, Shanghai I Foto: Adrien Bernard
28
E
t koncerthus, et bibliotek og en kæmpemæssig cirkelformet cementkværn, der skal omdannes til en musikarena. Det er blot et lille udpluk af den halve snes projekter, det danske arkitektfirma Schmidt Hammer Lassens afdeling i Shanghai har gang i. Og man skal heller ikke opholde sig længe i den store lyse tegnestue på Wukang Road i hjertet af millionbyens franske kolonikvarter for at fornemme, at der er fart over feltet. Der bliver arbejdet med skitser og diskuteret på tværs af skrivebordene. Andre af de godt 30 ansatte står dybt koncentreret og bygger de fine små modeller, der en dag skal blive til markante bygningsværker og være med til at skabe byens rum. “Vi er simpelthen kommet ud over konkurrencestadiet og arbejder med konkrete byggeprojekter. Det er en udvikling, der er sket, fordi bygherrerne har fundet ud af, at vi ikke blot kan lave spektakulære design, men også eksekvere på dem. Vi har vist, at vi kan skabe bæredygtige byggerier, der fungerer i bymiljøet, og som folk holder af at være i,” forklarer business developer hos arkitektfirmaet SHL Rasmus Duong-Grunnet. Hele det ene hjørne af tegnestuen er afsat til modeller af vidt forskellig karakter i form og udtryk. Høje smalle beboelseshuse. Fantasifulde kontorbygninger. Hele byområder, hvor bygningerne er omkranset af parker og vand. SHL dækker hele spektret, men det er først og fremmest kontorbygninger og forskellige former for kulturbyggeri, der har givet arkitektfirmaet succes i Kina.
Vi har vist, at vi kan skabe bæredygtige byggerier, der fungerer i bymiljøet, og som folk holder af at være i Rasmus Duong-Grunnet, business developer hos SHL “Prøv at se den her model af et koncerthus,” siger Chris Hardi, partner i SHL og ansvarlig for Shanghai-kontoret, mens han peger på en flot model af den bygning, der skal ligge ud til byens store Huangpu-flod. “Da vi sagde til de kinesiske bygherrer, at de skulle “skubbe bygningen ud i floden”, ligesom man med stor succes har gjort det flere steder i Skandinavien, rystede de på hovedet og sagde: “Det kan man ikke. Vores floder er så forurenede og slet ikke som havnevandet i København,” refererer Hardie. Men de danske arkitekter forsikrede lokalregeringens entreprenør om, at selvfølgelig kunne man det, også selv om det kan tage en del år, før floderne i Kina bliver til at svømme i. Og det er det bemærkelsesværdige i den måde, tingene har udviklet sig på for SHL. Det er netop dialogen og den fælles proces, der har styrket samarbejdet med kineserne.
29
Schmidt Hammer Lassens tegnestue i Shanghai åbnede i 2011 og har nu 30 ansatte.
“Lokalregeringen i Shanghai går målrettet efter at udvikle byen, så den bliver bedre for borgerne at være i. Det sker bl.a. ved at transformere en række tidligere industri- og havneområder til kulturcentre og andre områder, hvor indbyggerne kan søge hen, når de har brug for det såkaldte “tredje sted”. Nemlig det sted, der hverken er hjem eller arbejde, men netop der, hvor man går hen for at foretage sig noget med sine medborgere,” siger Rasmus Duong-Grunnet og fortsætter: “Men det er ikke altid, de kinesiske bygherrer ved, hvordan de skal gribe forandringerne an. Der er ikke nogen opskrift på, hvordan man skaber en “livable city” – det afhænger af landet, dets traditioner og til dels, hvor mange midler man har at gøre med. Så derfor vil de meget gerne have input og inspiration fra udenlandske arkitekter som os.”
Vi har taget udgangspunkt i de mennesker, der skal bruge bygningerne og ikke blot lavet et imposant bygningsværk Chris Hardie, daglig leder
30
Sidste år vandt SHL førstepræmie i en international konkurrence, der var udskrevet af Ningbos bystyre. Der skulle bygges et såkaldt “home of staff” for millionbyens fagforeningsmedlemmer. Et areal på over 100.000 kvadratmeter med en bygning, en park og en sø foran. Et multifunktionelt byggeri med både bibliotek, teater, musikscener og sportsfaciliteter. Men det skulle være et byggeri med lav profil, så det ikke tog glansen af det overfor liggende hovedsæde for lokalregeringen. “Vi tænkte ud af boksen og foreslog dem at lave en stor lang tværgående park, hvori man integrerede alle de forskellige bygninger. Ved at bygge i forskellige niveauer opnår vi også det store naturlige indfald af dagslys, som er et gennemgående element i alt vores design. Men nok så vigtigt har vi taget udgangspunkt i de mennesker, der skal bruge bygningerne – og ikke blot lavet et imposant bygningsværk,” pointerer Chris Hardie og tilføjer, at byggeriet så småt er gået i gang og efter planen vil stå færdigt i 2016. Rundvisningen er ved at være til ende, men der er lige et projekt mere, vi skal se. SHL er nemlig blevet udvalgt til at designe tre kulturbygninger til et megaprojekt ved navn “Dreamcenter”, et banebrydende kunst- og forlystelsesprojekt med en budget ramme på 13 mia. kr. Han peger på en cirkelformet bygning, hvor det halve af taget er pillet af, så man kan se interiøret. “Det her er faktisk en gammel cementkværn med en diameter på 80 meter, og den skal omdannes til et spillested med plads til 3000 mennesker. Det er den
nye trend, som Shanghais bystyre har taget til sig. Nu river man ikke længere alting ned og bygger nyt. De ønsker at bevare udtrykket på den gamle havnefront, uanset om det er en ikonisk cementmaskine som den her eller de store gamle pakhuse,” forklarer Rasmus Duong-Grunnet. Det er Hollywood-selskabet Dreamworks Animation og den kinesiske investeringsfond CMC Capital Partners, der står bag det ambitiøse projekt. Når det efter planen står færdigt i 2017, vil det være verdens tredjestørste urbane center for underholdning og kunst på linje med New Yorks Broadway og Londons West End. Ud over den runde koncertbygning er SHL også blevet valgt til ombygningen af et pakhus og en ny teaterbygning.
I øjeblikket arbejdes der på ti store projekter – blandt andet flere koncertog kulturhuse i Shanghai.
Beijing
Shanghai
Fakta
om Schmidt Hammer Lassen Shanghai ■■ I 2006 vandt SHL den internationale konkurrence om boligprojektet Andersen Garden i Beijing. Byggeriet stod færdigt i 2009.
Danske Rasmus Doung-Grunnet (tv.) er business developer og skotten Chris Hardie er partner i SHL og daglig leder af kontoret i Shanghai.
■■ Blandt projektlederne var den kinesiske arkitekt Rong Lu, der i 2009 flyttede til Shanghai for at bygge SHL op i Kina.
I 2011 åbnede SHL kontoret i Shanghai med skotten Chris Hardie som kreativ leder og Rong Lu som projektleder. ■■
■■ I dag har tegnestuen 30 ansatte og arbejder på omkring ti store projekter. ■■ Blandt projekterne er Green Valley – et 50.000 kvadratmeter stort bæredygtigt kontorbyggeri på det tidligere Expo-areal i Shanghai. ■■ Desuden et 100.000 kvadratmeter stort multikulturelt center i Ningbo samt flere koncert- og kulturhuse i Shanghai.
Kilde: Scmidt Hammer Lassen
31
Dansk arkitektur med stærke kinesiske rødder I
PR-foto
1
PR-foto
2
3
Beijing
Shanghai Ningbo
PR-foto
32
til SHL i København. Vi er en fuldt udstyret tegnestue, hvor Chris og jeg har ledelsen, og det vækker respekt hos vores kinesiske kunder,” forklarer Rong Lu. Men som hun tilføjer, er det ikke kun hendes kinesiske aner, det drejer sig om. Hovedparten af de udlændinge, der arbejder hos SHL, bor i byen og betragter den som deres hjem. “Det med de tætte relationer er ekstremt vigtig for kineserne. De holder af at komme i tegnestuen, hvor vi kan sætte os ned og diskutere tingene. De ved, at det er de samme mennesker, de vil møde – også når de kommer næste gang. Og da de fleste af os også kan sproget og kender til kulturen, er det meget nemmere for os at sætte os ind i deres tankegang og visioner,” siger forretningsudvikler Rasmus Duong-Grunnet, der foreløbig har boet i Shanghai i ti år. Både han og Rong Lu er enige om, at netop SHL’s tilstedeværelse med egen tegnestue har været helt afgørende for deres gennembrud i Kina. Det er også det lange seje træk over en tiårig periode, der har skabt den fornødne tillid hos bygherrerne og dermed banet vej for alle de igangværende projekter. Det er med andre ord nu, snebolden for alvor begynder at rulle.
4
SHLprojekter
Valley 1. Green Bæredygtigt kontor-
byggeri i Shanghai
Home 2. Ningbo Multikulturelt center
i Ningbo
Garden 3. Andersen Boligprojekt i Beijing
Library 4. Ningbo Bibliotek i Ningbo
4
PR-foto
nternationale stjernearkitekter har sværmet om Kina som bier om en honningkrukke. For hvor der er penge, finder kunsten og kulturen også vej. Og derfor er det heller ikke tilfældigt, at koryfæer som Zaha Hadid har skabt en skulpturel bygning som Galaxy Soho i Beijing. Hollænderen Koolhas har designet den monolitiske CCTV-bygning, og Paul Andreu det æggeformede National Center of Performing Arts – ligeledes i hovedstaden. Det har i høj grad været trenden, at de kinesiske storbyer ville markere sig med store ikoniske bygninger, men det er ved at ændre sig. “Vi har ganske rigtigt set en hel stribe bygninger, der i sig selv er kunstværker, men som ikke nødvendigvis sætter mennesket i centrum. Ikke mindst her i Shanghai er tingene imidlertid begyndt at bevæge sig i en ny retning – nemlig at bygningerne ikke bare skal være spektakulære, men også skal være rigtig gode for mennesker at være i,” siger Rasmus Duong-Grunnet, forretningsudvikler hos Schmidt Hammer Lassen (SHL) i Shanghai. Denne nye trend ligger helt i tråd med det danske arkitektfirmas filosofi. For ud over at kunne kreere flot design sætter de sig også ind i, hvem det er, der skal bruge de forskellige bygninger, og hvordan de kan udformes bedst muligt i forhold til det eksisterende byrum. “Vores force er, at vi ikke blot repræsenterer dansk design og har opbygget en stærk identitet omkring det. Vi er også gode til at lytte til dem og til at sætte os ind i deres problemstillinger, og så har vi også opbygget tætte relationer til både bygherrer og myndigheder. De har tillid til, at vi ikke bare kan vinde konkurrencer, men også eksekvere på dem,” forklarer arkitekten Rong Lu, der er projektleder på Shanghaikontoret. Faktisk er det over ti år siden, Schmidt Hammer Lassen gjorde sin entre på det kinesiske marked. Gennembruddet kom, da de vandt konkurrencen og gik hele vejen med et meget specielt og ambitiøst boligprojekt i Beijing ved navn Andersen Garden. Her måtte det danske arkitektfirma sande, at det var umådelig vanskeligt og bekosteligt at føre sådan et så stort projekt ud i livet – specielt når det i lange perioder skulle fjernstyres fra Danmark. Men SHL var fast besluttet på at gå ind på det kinesiske marked, og derfor kom arkitekten Rong Lu til at spille en central rolle. Efter tre års ansættelse på tegnestuen i København flyttede hun i 2009 tilbage til hjembyen Shanghai, hvor hun har været spydspids i udviklingen af den kinesiske markedsstrategi. To år efter åbnede SHL officielt tegnestue i Shanghai med skotten Chris Hardie som kreativ leder. I dag er de begge partnere i firmaet. “Det har en kolossalt stor betydning, at vi ikke bare er et vedhæng
2
Henning Larsenprojekter
Kulturdistrikt 1. Yuhang Kulturområde med
blandt andet opera, teater og museer
Be
Opera 2. Foshan Operahus i det
sydlige Kina
PR-foto
F
FAKTA om Henning Larsen Architects Hong Kong
1 2
■■ I Marts i år åbnede Henning Larsen Architects kontor i Hong Kong, som bliver virksomhedens syvende kontor. ■■ Tegnestuen har ti ansatte og ledes af arkitekterne Elva Tang og Claude Bøjer Godefroy. Hun som direktør, han som kreativ leder. ■■ Ægteparret har siden 2008 drevet sit eget firma i Hong Kong og haft et tæt samarbejde med Henning Larsen i København. ■■ Deres første store projekt, Foshan Operaen i det sydlige Kina, er under opførelse og ventes at stå færdigt til næste år.
■■ Tegnestuen arbejder desuden på et 70.000 kvadratmeter stort kulturområde i byen Yuhang. Området skal bl.a. rumme en opera, et teater og to museer.
34
Kilde: Henning Larsen Architects.
PR-foto
■■ De står også bag byplanen for det 320.000 kvadratmeter store Foshan Cultural District, som operaen er en del af.
Beijing
Yuhang
Foshan
Hong Kong
Hong Kong springbræt for
Henning Larsen i Asien
Førstepladsen i en international konkurrence om et ambitiøst kinesisk kulturprojekt blev startskuddet til åbningen af arkitektfirmaets første kontor i Asien Af Pia Elers, Beijing
B
yggegrunden starter ved en sø. Her skal byens nye opera hæve sig og spejle sig i vandet. Fra promenaden hele vejen rundt om søen vil man kunne se denne operabygning, der vil komme til at fungere som vartegn for den helt nye by, Linpeng. Foruden operaen skal byens kulturelle område på hele 70.000 kvadratmeter også rumme et teater, et bymuseum og et kunstmuseum samt forretninger og restauranter. “Det er en fantastisk opgave, og vi er i fuld gang med at tegne igennem på Yuhang-projektet nu. Udfordringen for os har været at skabe et unikt bygningsværk, der samtidig tager hensyn til de mennesker, der skal bruge det,” siger kreativ leder af Henning Larsens nye Hong Kong-afdeling Claude Bøjer Godefroy og forklarer videre: “Vi har derfor indarbejdet elementer fra den traditionelle kinesiske by. I stedet for at lave en stor kolos af et bygningsværk, har vi brudt byggeriet op i mindre enheder. Skabt små byrum, pladser
og kanaler, så der opstår liv mellem bygningerne.” Yuhang er blot en af mange helt nye byer, der popper op i Kina i disse år. Det er nødvendigt for at få plads til alle de millioner af kinesere, der de næste 10-15 år skal flytte fra landet ind til byerne. Og i stedet for at udbygge de megabyer, der ofte kommer til at slås med logistiske og til dels også sociale problemer, er der opstået denne nye trend med at anlægge spritnye byer. “Kineserne bruger stort set samme opskrift, hver gang de skal etablere en ny by. Der skal være et kulturcenter i midten bygget op omkring en park og en sø. Mange af de kinesiske lokalregeringer har faktisk viljen til at lave bæredygtige byer, folk holder af at leve i. Men oftest ender det med at blive områder, der er meget lidt i øjenhøjde med de mennesker, der skal bo der,” forklarer Claude Bøjer Godefroy. Det er her, dansk arkitektur har noget at byde ind med. For netop København er i flere omgange blevet kåret som verdens bedste by at leve i. Det har kine-
serne også bemærket, og adskillige delegationer har været på rundtur i den danske hovedstad. Og det har bestemt givet medvind – også for Henning Larsen i Kina. “Man kan sige, at kineserne med fordel kan bruge vores måde at tænke byer på. Ofte er kinesiske byer gennemskåret af sekssporede veje, hvor bilerne har magten og gør det svært for gående at passere. Derved får man afkoblet hele bydele fra hinanden. Og det er trist, for det er stik imod deres tradition med små beboelsesenheder og gårdmiljøer, hvor man er tæt på hinanden,” siger Claude Bøjer Godefroy. “Når vi designer byområder, prøver vi på at få de kinesiske byplanlæggere til at sløjfe nogle af de brede veje. Dermed bliver det muligt at skabe nogle større sammenhængende fodgængervenlige byrum.” Det er kun et halvt år siden, Henning Larsen åbnede kontoret i Hong Kong. Allerede nu har de gang i flere projekter end det kulturcenter i Yuhang, de vandt konkurrencen på sidste år.
35
Arkitektægtepar i spidsen for Henning Larsen Hong Kong D
et ligner byggeklodser, som et barn tilfældigt har stablet oven på hinanden. Modellen af den 156 meter høje Foshan-opera fanger en ved allerførste blik. Kuber med mønstrede stålfacader er sat sammen til et multifunktionelt kulturcenter, der skal være vartegn for Foshans nye bydel. Henning Larsen har løbende været aktiv på det kinesiske marked, men dette projekt er det første, der opføres. Projektet er blevet til i samarbejde med arkitekterne Elva Tang og Claude Bøjer Godefroy. “Vi har haft tegnestue herude siden 2008 og har gennem årene haft et succesfuldt samarbejde med Henning Larsen. Sammen deltog vi i den internationale konkurrence om Foshan-operaen og vandt den. Ligeledes har vi stået for masterplanen for den helt nye bydel, Foshan Cultural Center, et 320.000 kvadratmeter stort område, der ligger bag operaen,” forklarer arkitekt Elva Tang, der tidligere har drevet et arkitektfirma sammen med sin mand og kollega, Claude Bøjer Godefroy. Hun er født og opvokset i Hong Kong, uddannet arkitekt i USA og har siden 2004 været tilknyttet Henning Larsens tegnestue. Hendes mand, Claude Bøjer Godefroy er dansk-fransk og uddannet fra arkitektskolen i Aarhus. Arkitektægteparret er nu blevet partnere og ledere af datterselskabet Henning Larsen Architects Hong Kong, der åbnede kontor i den tidligere britiske kronkoloni i marts i år. Han som kreativ leder, hun som direktør. Andre store danske arkitektfirmaer med aktiviteter i Kina har valgt at placere deres kontorer i fastlands-Kina. BIG har kontor i Beijing, og Schmidt Hammer Lassen i Shanghai. Men Henning Larsen har altså valgt at placere sit kontor i Hong Kong. “Der er temmelig mange ting, der er meget nemmere her i Hong Kong. F.eks. kan man løbe ind i en masse bøvl, når man skal have visum til udenlandske medarbejdere, der skal arbejde her på kontoret i kortere eller længere tid. Samtidig gør det juridiske system, at det er langt mere enkelt at drive firma her frem for på det kinesiske fastland,” forklarer Claude Bøjer Godefroy. Foshan-operaen – det første store Henning Larsen-projekt i Kina – ventes at stå færdigt næste år. Halvdelen af det 156 meter høje kubetårn er allerede opført. Og som Elva Tang
Det første store Henning Larsen-projekt i Kina – Foshan-operaen – ventes at stå færdigt næste år.
36
PR-foto
Ægteparret Elva Tang og Claude Bøjer Godefroy står i spidsen for Henning Larsen Architects Hong Kong, som åbnede i marts i år.
siger, er det af stor betydning, at de dermed får et ikonisk bygningsværk som signatur for Henning Larsen i Kina. “Når først vi har et så stort og synligt bygningsværk som Foshan-operaen at henvise til, er jeg ikke i tvivl om, at det vil bane vej for endnu flere projekter i Kina og forhåbentlig også andre steder i Asien,” siger direktør Elva Tang og tilføjer: “Foreløbig har vi haft succes herude med kulturbygninger og byplaner. Fremover vil vi også gerne lave den type byggerier, vi er kendt for andre steder i verden, nemlig innovative kontorbyggerier og hovedsæder for virksomheder.” Foruden hovedkontoret i København har Henning Larsen Architects i dag kontorer i Oslo, på Færøerne, i München, Istanbul, Riyadh og altså nu også Hong Kong. Virksomheden beskæftiger i alt 253 medarbejdere i 37 lande.
Fakta
om andre danske arkitekter i Kina ■■
■■
■■
BIG – Bjarke Ingels Group – åbnede kontor i Beijing i 2012. De har otte ansatte på tegnestuen, der arbejder på en række projekter – både i Kina og Taiwan. Største projekt er Rose Rock Tower – et 156 meter højt tårn i Tianjin i forbindelse med byens nye finanscenter. Adept – har indgået partnerskab med den kinesiske arkitekt Aidi Su og åbnede kontor i Guangzhou i 2012. Tegnestuen har 11 ansatte og vandt sidste år konkurrencen om en byplan for et 17 kvadratkilometer stort område i Hunan-provisen i det sydlige Kina. Zeso Architects har to arkitekter udstationeret i megabyen Chongqing i det vestlige Kina. Zeso har bl.a. tegnet et 15.000 kvadratmeter stort luksusplejehjem ved Ba Yue Lake.
■■ KPF Arkitekter – skal bistå et kinesisk konsortium vedr. opførelse af godt 1200 pleje- og ældreboliger uden for Shanghai.