2018
Sidsel Grau Petersen Portfolie Arkitekt maa Hostrups Have 56 1954 Frederiksberg 2674 2691 sidsell_@hotmail.com
Et udsnit af projekter fra kandidaten ‘Bosætning Økologi og Tektonik’, og bachelor på KADK.
Sidsel Grau Petersen
The Royal Danish Academy of Fine Arts Schools of Architecture, Design and Conservation
Arkitekt maa Hostrups Have 56 1954 Frederiksberg 2674 2691 sidsell_@hotmail.com Portfolie Sommer 2018
Institut for Bygningskunst og teknologi, Kandidatprogrammet BosĂŚtning, Ă˜kologi og Tektonik
The Royal Danish Academy of Fine Arts Schools of Architecture, Design and Conservation
Indhold
Et Madakademi til Ribe, Afgangsprojekt Nye Facader til ballerupplanen En Tanggård på Bornholm Havehusene i Lyngby Projekterne er vist omvendt kronologisk, og er et lille uddrag af projekter fra kandidaten ‘Bosætning, Økologi og Tektonik’.
ESBJERG
FANØ
RIBE
MANDØ
RØMØ
Skitse fra Ribe
Et Madakademi til Ribe, Afgangsprojekt Forår 2018, 4. semester, Kandidat Projektet er udarbejdet i samarbejde med Sanna Movafagh.
I sydvestjylland ligger Ribe, omgivet af marskland og å, som den ældste by i Danmark. Dens historie, lokalt producerede fødevarer, og en rig natur, tiltrækker hvert år over én million turister. Byen er præget af fredninger, og domkirkens tårn der rejser sig over den ellers lave
by. Vi ønskede at undersøge hvordan en bebyggelse kunne forankres arkitektonisk, uden at mime omgivelsernes udtryk. Fokus for programmet er fomidling af lokalt producerede råvarer og undervisning herom, for at fremme
lokal og regional produktion; for hvilket vi fandt stort potentiale i Ribe. Projektet består af et madmarked og en kokkeskole, som imødekommer både lokale og besøgende. Vejledere:Uffe Leth, Matthew Philips
3
Marsk
Marsk
Madakademi
Ribe Domkirke
Marsk
Marsk
Marsk.
Hovedgade /centrum.
PrimĂŚr trafik gĂĽende.
Marsk
Afgangsprojekt
Jernstøberi
Kunstmuseum
Station Kloster
N
SITUATIONSPLAN
MÅL: 1:4000
N
0
0
20
60
40
100
120
Plantegning Mål: 1:2000
200
5
RI
ØBE
NST
ER E J RIB
OV
ER
DA
MM
EN
ET MI DE KA DA MA MEL
LEM
DAM
MEN
MARSK
DO MK IR
KE PL
AD SE
N
OVERD
AMMEN
RIBE Å
ISOMETRI Ribe bycentrum, med Ribe domkirke nederst. Ribe Å adskiller den gamle bydel fra den nyere mod nord. Madakademiet vil få gæster til fods fra de centrale gader, og folk i bil kommer nordfra og parkerer på pladsen ved jernstøberiet.
Afgangsprojekt
UDSIGT
TÅRNET FRA SITE
Set fra overdammen ned af ribe å. Gaden ud mode åen med udsigt til det udvalge site, er aktiv om sommeren, og bådene bliver brugt til at sejle ud til kammerslusen ca 3km væk.
Fra sitet kan man se Ribe Domkirkes tårn mod sydvest. Fra grunden ser man om aftenen tårnet som en mørk silhouet, og er derved visuelt fra grunden en del af det gamle by.
4
Vandkunstens masterplan
4
Byggnader efter 1940 talet
VANDKUNSTENS MASTERPLAN Note: Vandkunsten vandt konkurrencen i oktober 2017,
RIBE JERNSTØBERI
Vandkunsten vandt konkurrencen i Ribe om planlægningen af området hvor jernstøberiet ligger i dag. Industrien skal i fremtiden flyttes, det er dog uvist hvornår.
Fabrikken som ses her vil indenfor en årrække blive revet ned, og en ny bydel vil opstå. De omkringliggende andre bebyggelser er fra efter 1900, altså forholdsvis nye.
og en ny lokalplan er under udarbejdelse. Ribe Jernstøberi nedrives på et ukendt tidspunkt.
Byggnader innan 1940 talet
5
Afgangsprojekt
Ankomst fra byen Fra de små fodgængerbroer træder man ud på marskland, i bevægelsen mod madakademiet
3
ANKOMST FRA NORDØST, I DEN NORDLIGE GÅRD.
SNIT SET FRA ØST, 1:400.
Danhostel Ribe
Fælles Køkken
Auditorium
Fælles Spisesal / Gårdhave
Madmarked
Parkering
Odd Fellow Logen
OPSTALT FRA SYD, 1:400.
Opstalt Mål: 1:100
Afgangsprojekt
8.
2.
2.
9.
4. 3. 1.
5. 2. 6.
4.
7.
SITUATIONSPLAN 1. Hovedindgang 2. Køkken 3. Auditorie
MÅL: 1:400 4. Køkkenhaver 5. Fælles Spisesal 6. Madmarkedet
7. Marsk 8. Ribe Hostel 9. Odd Fellow Loge
N
0
4
8
12
3
Afgangsprojekt
3
3 10 14
4
13
8
Monomur, isolerende teglblokke. Fodblik Brædder /vandfast krydsfinér Loft Mørtelfuge U-blok /armeret kantbjælke Letpuds og slutpuds Trykfast isolering Ventilationsspalte Ståltag Vindue Træpaneler Limtræsspær Undertag
1.
Monomur, isolerende teglblokke. Betonplade Sokkelpuds Foldedør Betonfundament Letklinkerblokke, thermblok Letklinkerblok - , trykfast isolering Letklinker Jord Isolering
1.
6
5
2. 3.
12
4. 5. 6.
1
7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14.
12
7
2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10.
DETALJE 1:25
1 4
7 3 6 5
2
9
8
9
Afgangsprojekt
OPSTALT 1:25 Porotonsten er grundlaget for konstruktionen i alle bebyggelser udover markedet. De er diffusionsåbne, enkle, og repræsenterer hvad en mursten kunne tidligere; både bære og agere isolerende. De er langtidsholdbare, her med en puds som klimaskærm.
3
8 6 7
5 3
4
2
1
DETALJE 1:20
1. 2. 3. 4.
Beton fundament Træsøjle Træbjælke Foldedør
5. 6. 7. 8.
Profilbrædder Afstandslister Gitterspær Ståltag
Afgangsprojekt
OPSTALT 1:20 Markedet med de foldbare døre, gør at det åbnes fysisk når der er aktivitet, ligesom det er nemt at se når markedet er lukket.
3
Orgina
Orgina Orgina 300 375
300
900
ORIGINAL FACADE
Originale facader 300 900 mod 300syd 900 300i eternitplader fra opførselse i 1964. 375 300 375
1500
900
300
225
1500
600
1500
1500 1500
900 900
300 300
225 225 75 75
225 375
75
1500 1500
600 600
1500 1500
225 225 375 375
300 300
Vindue Vindue
200 200
200
300
Vindue
300
300
Større vinduesdimensioner undersøgtes for lysere opholdsrum.
300 300
300 300
Facade
Facade Facade
300
300
Sanna Movafagh - Sidsel Petersen
Facadestudie hvor linjerne i stedet for at være skjulte, kunne være en udvendig samling.
300 300
300 300
Sanna Movafagh - Sidsel Petersen Sanna Movafagh - Sidsel Petersen
Ballerupplanen
ng - Med fokus på en enhet på sydsiden
Sanna Movafagh - Sidsel Petersen ISOMETRI AF LEJLIGHEDSTYPE I BALLERUP. Den originale facade før renovering i 80erne.
Nye Facader til Ballerupplanen, Design for Disassembly Efterår 2017, 3. semester, Kandidat Projektet er udarbejdet i samarbejde med Sanna Movafagh.
I samarbejde med Henning Larsen Arkitekter, udviklede vi en ny facade til en del af Ballerupplanen fra 1964, i forlængelse af et kursus i Design for Disassembly og bæredygtighed, med Ph.D. Pelle Munch Pedersen. De eksisterende facader er et resultatet af en fa-
caderenovering i 80’erne. Vi ønskede at facaderne skulle referere til den originale fra 1964, og rationalet omkring montagebyggeri og de standardmål der hører til, som bliver ornamentik i sig
selv. Resultatet blev en facade med letudskiftelige elementer i træ, hvor kun en lille del af den eksisterende, PVC-forgiftede facade, skulle fjernes. Vejleder: Pelle Munch-Petersen og Uffe Leth.
3
FORET TRÆELEMENT
T-PROFIL
L-PROFIL
TRÆLISTE
Elementet
Sanna Movafagh - Sidsel Petersen
200MM
EKSISTERENDE VÆG
NY FACADE
Det præ-fabrikerede element
Sanna Movafagh - Sidsel Petersen
Ballerupplanen
200
300
225
1500
600
1500
DEN NYE FACADE
225
Den nye facades vinduesåbninger er 20cm større mod gulvet, og lysner derved stuen.
375
75
300 375
900
1500
900
300
225
1500
75
600
1500
225 375
LMÅL M
DEN NYE FACADE
Takt
Takt i Helhed Detaljen Adderet Sanna Movafagh - Sidsel Petersen
Elementet gentages på facaden.
TRÆ RILLE TIL VINDSPÆRRE T-PROFIL L-PROFIL GEVINDSTANG TRÆLISTE PROFILBRÆDDER
Træfacaden
Isometrien viser hvordan den yderste del af elementet nemt kan skilles ad. Træet på facaden skal være ubehandlet, og kan nemt udskiftes efter en årrække, og derefter er træet ikke forurenet men kan efterlades i naturen igen. Stålprofiler og gevind kan bruges mange år frem, og er den blivende del i facaden.
Sanna Movafagh - Sidsel Petersen
Ballerupplanen
ALTERNATIVT MATERIALE
Samme facadeprincip men med et andet materiale, her en træplade i stedet for træplanker/brædder.
EKSISTERENDE EKSISTERENDE VAEGVAEG NYT NYT FACADEELEMENT FACADEELEMENT (plade(plade i stedet i stedet for planker) for planker)
Fleksibilitet, Fleksibilitet, plade plade
Sanna Sanna Movafagh Movafagh - Sidsel - Sidsel Petersen Petersen
ATLAS BORNHOLM En kvalitativ kortlĂŚggning af Bornholms naturlige og menneskabte ressourcer
UG TIL HAVS
NGPRODUKTION PÅ BORNHOLM
n bæredygtig fødevareproduktion af spiselig tang på kan blive starten på et nyt netværk af tangbønder på urmet- og oplevelsesturisme.
En Tanggård på Bornholm Blæretang Fucus vesiculosus
Søl Palmaria palmata
de undervandsplanter, der længe har været en overset dsageligt til havs, og er både sundt og godt at spise. I mange måder. Derfor spås tang få en vigtig rolle i frepå en bæredygtig måde, uden at optage eksisterende
devareproducent - der på sigt kan vokse - og som formidyrkes og forædles tangen til kommercielle produkter, og i n til besøgende.
Søsalat Ulva lactuca
Savtang Fucus serratus
GÅRDENS TANGTYPER
på den flossede klippekyst, med udsigt til den hyggelige llem land og hav, og omgives af både natur, marker og
C
akse, der starter ved den store landevej og ender som en ærs over aksen krydser den kystnære gangrute ’Bornholm eve anlægget tæt på. Besøgende har mulighed for at gå marker, og den naturlige klippeø. VINTER
spireret af lokale bondegårde, så vel som moderne indusg organiske materialer, er gårdens udformning et bud på ere som lige vigtige designparametre.
bearbejdningslængen, tørrehallen og et mindre bådskur.
EFTERÅR
FORÅR
holder alle opvarmede funktioner – industrikøkken, kontor bne facade står store vandkar, hvor tang dyrkes året rundt.
der indeholder gårdens kolde lagerrum og klækkeri (hvor
å søjler, ude på klipperne. Her kan tangen dryppe af på SOMMER
TANGGÅRDENS ÅRSCYKLUS
rsen & Sidsel Petersen Ecology & Tectonics . semester
Blæretang Fucus vesiculosus
Søl Palmaria palmata
Søsalat Ulva lactuca
Savtang Fucus serratus
Gangsti “Bornholm Rundt”
En Tanggård på Bornholm A
Forår 2017, 2. semester, Kandidat Projektet er udarbejdet i samarbejde med Rebecka Petersen.
Med et semesterfokus på genindustrialisering i udkantsdanmark, var udgangspunktet for projektet Bornholm. Efter analyser og undersøgelser, foreslog vi etableringen af en tanggård – en bæredygtig fødevareproduktion af spiselig tang på øen, som dyrker mad i havet.
Gården kan blive begyndelsen på et nyt netværk af tangbønder på øen, og bidrage til Bornholms stigende gourmet- og oplevelsesturisme. Tang er en fællesbetegnelse for en stor mængde undervandsplanter. Tangen dyrkes hovedsageligt til havs, og er både sundt og nærende
TANGGÅRDEN
FLOW PRODUKTION
FLOW BESØGENDE
Gårdens fire bygninger ligger langs en akse, der går fra landevejen til klippeøen. Aksen synliggør gårdens produktionsflow fra vand til land og giver besøgende en unik mulighed at opleve gården fra havet, og de store tangmarkerne ude i vandet.
Gårdens ansatte bevæger sig langs den vertikale akse. Trafikniveauet er højest ved bearbejdningslængen og gårdspladsen. Aktiviteten på molen sker hovedsageligt udenfor turistsæsonen; efterår, vinter og forår.
Gående langs kyststien “Bornholm Rundt” krydser gården på den vertikale akse. Det er muligt at bevæge sig ud på molen for at opleve på tangmarkerne og klippeøen. Antallet besøgende er højest i sommermånederne.
at spise. I vækstperioden gavner tangen havmiljøet på mange måder; især gennem optagelse af kvælstof. Derfor spås tang en vigtig rolle i fremtiden, ved at bespise verdens befolkning på en bæredygtig måde, uden at optage eksisterende landbrugsarealer.
3
Bearbejdningslængen er en stor, fleksibel hal der indeholder gårdens kolde lagerrum og klækkeri (hvor tangen forberedes for at sættes ud i havet).
TANGGÅRDEN
Tanggården ligger ved en gammel naturhavn på den flossede klippekyst, med udsigt til den hyggelige SÆSONSÅBENT ‘SPISERI’ fiskerby Årsdale. Stedet er i overgangen mellem land og hav, og omgives af både natur, marker og OG GÅRDBUTIK bondegårde. SOMMER
Gårdens bygninger ligger langs en øst-vestlig akse, der starter ved den store landevej og ender som en smal mole med losningsplads til høstet tang. Tværs over aksen krydser den kystnære gangrute ’BornTANGGÅRDENS ÅRSCYKLUS holm Rundt’, gården, og lader forbipasserende opleve anlægget tæt på. De besøgende har mulighed for at gå ud på molen, og opleve både de store tangmarker, og den naturlige klippeø. KONSTRUKTION
Tanggårdens konstruktion og udseende er inspireret af lokale bondegårde, så vel som moderne industrihaller. Med en kombination af genbrugte og organiske materialer, er gårdens udformning et bud på hvordan miljø, økonomi og æstetik kan fungere som lige vigtige designparametre. GÅRDBYGNINGERNE
Gården består af fire bygninger – stuehuset, bearbejdningslængen, tørrehallen og et mindre bådskur.
Stuehuset er gårdens hovedbygning og indeholder alle opvarmede funktioner – industrikøkken, kontor og et sæsonsåbent spiseri. Langs med den åbne facade står store vandkar, hvor tang dyrkes året rundt.
Bearbejdningslængen er en stor, fleksibel hal der indeholder gårdens kolde lagerrum og klækkeri (hvor tangen forberedes for at sættes ud i havet).
FLOW PRODUKTION
FLOW BESØGENDE
Årsdalevej
Gårdens fire bygninger ligger langs en akse, der går fra landevejen til
TANGGÅRDEN
Gående langs kyststien “Bornholm Rundt” krydser gården på den vertikale akse. Det er muligt at bevæge sig ud på molen for at opleve på tangmarkerne og klippeøen. Antallet besøgende er størst i sommermånederne.
Årsdale På Bornholms østre kyst ligger traditionelle, firlængede bondegårde
GÅRD I LISTED År 1950 1:10000
Gårdens ansatte bevæger sig langs den vertikale akse. Trafikniveauet er højest ved bearbejdningslængen og gårdspladsen. Aktiviteten på molen sker hovedsageligt udenfor turistsæsonen; efterår, vinter og forår.
Årsdale
Gårdens ansatte bevæger sig langs den vertikale akse. Trafikniveauet er højest ved bearbejdningslængen og gårdspladsen. Aktiviteten på molen sker hovedsageligt udenfor Rebecka Petersenturistsæsonen; & Sidsel Petersen efterår, vinter og Settlement, Ecology forår.& Tectonics 8. semester
Tangmarker
EFTERÅR
Gårdens ansatte bevæger sig l den vertikale akse. Trafikniv
FLOW PRODUKTION
Gangsti “Bornholm Rundt”
Tanggården
Gående langs kyststien “Bornholm Rundt” krydser gården på den vertikale akse. Det er muligt at bevæge sig ud på molen for at opleve på tangmarkerne og klippeøen. Antallet besøgende er størst i sommermånederne.
Tørrehallen er en let konstruktion, der står på søjler, ude på klipperne. Her kan tangen dryppe af på FLOW PRODUKTION FLOW BESØGENDE stenene, og samtidig tørre i havvinden. Gårdens fire bygninger ligger langs en akse, der går fra landevejen til klippeøen. Aksen synliggør gårdens produktionsflow fra vand til land og giver besøgende en unik mulighed at opleve gården fra havet, og de store tangmarkerne ude i vandet.
Bearbejdningslænge Hovedvejen langs kysten
TANGGÅRDEN
Stuehuset
Tørrehallen er en let konstruktion, der står på søjler, ude på klipperne. Her kan tangen dryppe af på stenene, og samtidig tørre i havvinden.
Rebecka Petersen & Sidsel Petersen Settlement, Ecology & Tectonics 8. semester
GÅRD I LISTED
Gårdens fire bygninger ligger langs en akse, der går fra landevejen til klippeøen. Aksen synliggør gårdens produktionsflow fra vand til land og giver besøgende en unik mulighed at opleve gården fra havet, og de store tangmarkerne ude i vandet.
S
GÅRD I LISTED På Bornholms østre kyst ligger traditionelle, firlængede bondegårde på begge sider af landevejen. På en gård i byen Listed kan forbipasserende få et kig gennem den lange allé og ud til havet, og samtidigt fornemme gårdsrummets aktivitet.
På Bornholms østre kyst ligger traditionelle, firlængede bondegårde på begge sider af landevejen. På en gård i byen Listed kan forbipasserende få et kig gennem den lange allé og ud til havet, og samtidigt fornemme gårdsrummets aktivitet.
År 1900 1:10000
xø
Ne
l
ti
ti
Flow, produktion
Flow, besøgende
Tanggården
Tørrehal Sti til Årsdale
En Tanggård på Bornholm
r
ne
li
ng
Ta
SITUATIONSPLAN
MÅL: 1:350
Tanggården ligger ved en gammel naturhavn på den flossede klippekyst, med udsigt til den hyggelige fiskerby Årsdale. Stedet er i overgangen mellem land og hav, og omgives af både natur, marker og bondegårde.
N
Gårdens bygninger ligger langs en øst-vestlig akse, der starter ved den store landevej og ender som en smal mole med losningsplads til høstet tang. Tværs over aksen krydser den kystnære gangrute ’Bornholm Rundt’,
0
4
12
20
gården, og lader forbipasserende opleve anlægget tæt på. De besøgende har mulighed for at gå ud på molen, og opleve både de store tangmarker, og den naturlige klippeø, som danner beskyttelse for naturhavnen.
3
PLANKER, DOUGLASGRAN
ISOLERET, INDVENDIG SIDE AF RAMMER
ISOLERET, UDVENDIG SIDE AF RAMMER BEARBEJDNINGSLAENGEN
GENBRUGTE, STANDARD STÅLRAMMER
GENBRUGTE, STANDARD STÅLSPÆR STUEHUSET BETONFLADE MED GRANITGRUS BETONFLADE MED GRANITGRUS
MODIFICEREDE GENBRUGTE STÅLRAMMER
ELEFANTRIST, BRO TØRREHAL
BETONFLADE
BETONFUNDAMENT
UBEHANDLET DOUGLASGRAN
Stuehuset og bearbejdningslængen hviler på et fundament af betonplateauer, der udligner skråningen. I stuehuset blandes betonen med restgranit fra de lokale stenbrud og slibes for en terazzo-effekt. Det giver et smukt og raffineret udtryk fra enkle materialer. Ved lossepladsen længst ud på molen støbes betonen rundt eksisterende klipper for at spare materiale.
Facade og tag beklædes i Douglasgran, som kan købes lokalt på Bornholm. Grantræet tåler fugt når først det er gennemtørt, og får med tiden en smuk, grå finish der smelter ind i landskabet.Materialevalget inspireres af den gamle tradition for trætage i det tørre Østersøområde - både fra spåntage på Bornholmske gårde (som er blevet fjernet) og fx. Gotlandske trælader.
ELEFANTRIST
GENBRUGTE STÅLRAMMER
Hvor gården møder klipperne overgår det tunge betonfundament til en let metalrist, der enkelt kan appliceres og fjernes uden at skade naturen. På broen hviler risten på de eksisterende sten og ved tørrehallen ligger den på et stålgrid, der fæstes på søjler. På den måde får tørrehallen et pereforeret gulv, hvor tangen kan dryppe af direkte ned på klipperne.
Standardiserede stålrammer kan købes brugt på f.eks. DBA og er en enkel og billig konstruktionsmetode for landbrugsbygninger. På tanggården behandles rammerne forskelligt i hver af bygningerne, for at tilgodose de forskellige funktioner. Rammerne er ved købet malet i standard brandbeskyttende, rød maling.
En Tanggård på Bornholm
Tørrehallen
Visualisering af tørrehallen og tangkar. Tørrehallen er en let konstruktion, der står på søjler, ude på klipperne. Her kan tangen dryppe af på stenene, og samtidig tørre i havvinden.
Snit og opstalt, set fra vandet.
Bearbejdningslængen til venstre, og stuehus og tørrelade til højre.
Langt ud på molen, kan besøgende opleve den smukke klippeø og de store tangmarker, tæt på.
3
En Tanggård på Bornholm
3
Ankomst for gående fra syd
Gården danner et pejlemærke, set fra Årsdale
En Tanggård på Bornholm
Ankomst for gående fra nord
Gården kan overblikkes fra den højt beliggende Årsdalevej
SNIT
MÅL: 1:200
SNIT
MÅL: 1:200
3
BEARBEJDNINGSLÆNGEN DETALJE OG OPSTALT, 1:50
Bearbejdningslængen er en stor, fleksibel hal der indeholder gårdens kolde lagerrum og klækkeri (hvor tangen forberedes for at sættes ud i havet). NKE R, DOU LRA GLA MME SGR IND AN VE DAM NDIG B PSP ÆRR EKLÆD ISO NIN E LER G ING
DE,
REN
TAG SGR AN
GLA
DOU
ON
BET
ING
TET
ULV
ONG
T B ET
LER
KOS
ISO
ERE
ORT
DEP
POL
SKY
VIN VENDSPÆR AFSTILATRE TAN ION DSL SLI IST STE FAC E ADE BEK IND LÆD VEN NIN DIG G, DOU DØR GLA SGR AN
STÅ
PLA
En Tanggård på Bornholm
NEDRE DEL AF STANDARD STÅLRAMME
FAN TRI ST LRA MME STÅ UND LBE ER SLA RIS G T T IL KLI PPE R STÅ
ELE
LÆG TE RU STÅ M LRA MME FAC A DOU DEBE KL GLA SGR ÆDNI NG, AN HUL
TAG
PLA
NKE
R,
DOU
GLA
SGR
AN
STÅLBESLAG TIL KLIPPER
TØRRELADEN DETALJE OG OPSTALT, 1:50
Let konstruktion, med tagbeklædning af træ. Elefantriste som gulv, gør at vandet fra tangen drypper af ned på stranden igen. Konstruktionen er let så tangen luftes fra alle retninger.
3
BET TET KOS
ING TAISO LER
DED SKY
BE-
ØR
ON
ISO
LER
ING
E ÆRR PSP DAM
VIN DS VEN PÆRRE T FAC ILATI O A DOU DEBE NSLI S KL GLA T SGR ÆDNI E NG, AN
G NIN LÆD BEK TRÆ
ING LER ISO
N PLA NKE R, DOU STÅ GL A LRA SGR MME A
En Tanggård på Bornholm
STUEHUSET DETALJE OG OPSTALT, 1:50
Tanggårdens konstruktion og udseende er inspireret af lokale bondegårde, så vel som moderne industrihaller. Med en kombination af genbrugte og organiske materialer, er gårdens udformning et bud på hvordan miljø, økonomi og æstetik kan fungere som lige vigtige designparametre.
3
Undersøgelser af Kaj Fiskers togstationer på Bornolm Forår 2017, 2. semester, Kandidat
Semestrets hovedopgave foregik på Bornholm, så vi begyndte året med at undersøge Kaj Fiskers togstationer på Bornholm, som han tegnede da han var helt ung. De er helt eller delvist af træ, og de forskellige konstruktioner giver forskellige udtryk i det færdige
byggeri. Vi byggede store modeller af de Kaj Fisker stationer, men med et mere moderne syn på konstruktionerne. Resultatet blev en omskrivning af en eksisterende konstruktion i en moderne diskurs.
SITUATIONSPLAN
MÃ…L: 1:1000
N
0
10
30
50
Havehusene i Lyngby Forår 2014, 4. semester, Bachelor
Tæt på stadion og Svømmehal i Lyngby, er en grøn plads, huse med haver blev placeret tæt og forholdsvis lave. Haverne og de grønne arealer er centrale for disse boliger, og stueetagen kan åbnes op sådan at terassen ude flyder sammen med stue og køkken inde. Alle
husene har glaspartier orienteret mod syd, hvor også de private havearealer er placeret. Den modsatte side vender ud mod ankomsten og er mere lukket.
men at biler parkeres på parkeringspladsen til højre for området, og kun undtagelsesvis kører ind ad de mindre strier. De private haver flyder ud i større grønne områder.
Bebyggelsen er spredt ud sådan at der ikke er nogen vej ind gennem,
Vejledere: Rikke Møller Andersen, Kent Pedersen.
The Royal Danish Academy of Fine Arts Schools of Architecture, Design and Conservation
SIDSEL GRAU PETERSEN