Søtorvet
Indhold Analyser/Intention Landskabet Rumforløbene Ankerpunkter & Ruter Plantegning 1:2000 Åhusene Kwickly Langsø Søpark Personaer Mobilitet Infrastrukturelle overvejelser Bæredygtighed Etapeplan Procesplan
s. s. s. s. s. s. s. s. s. s. s. s. s. s.
4 6 7 8 9 10 12 16 18 19 21 22 24 24
Søtorvet er en smeltedigel af Silkeborgs mange kvaliteter. I konkurrenceforslaget fremhæves disse oplevelser gennem et landskabsarkitektonisk arbejde med ålandskabet, søens landskab og mødet med den tætte midtby. Christian 8.s Vej bliver i fremtiden ikke blot en forbindelse, men en fortælling om Silkeborgs kvaliteter og mangfoldighed – Silkeborg Langsø, Silkeborg slot, Gudenåen, og mødet med bymidten.
Konkurrenceforslaget for Søtorvet bygger videre på Silkeborgs unikke landskabelige og bymæssige kvaliteter. Omkring Gudenåen skabes et rum med en intim karakter, der spiller sammen med caféerne på Papirfabrikken, mens pladserne og forbindelserne ved Silkeborg Langsø indskriver sig i den store landskabelige rumlige oplevelse. Her skal man kunne se langt og tænke stort. Byggeriet langs Søvej og Kvickly er orienteret mod den tætte by, og bidrager til byen med nye rum og en mere sammenhængende bystruktur. Midtbyen har således ansigt, eller (sø-)front ud mod Langsøen, hvilket forstærkes i forslaget. Midtbyens kant styrkes i søfronten og bøjes over, så den rammer Papirfabrikken, hvorved de tilsammen udgør en kant for midtbyen. Dertil tilføjer vi to nye områder til byen; Åhusene, der tilbyder beboelse, erhverv og caféer og Søparken, der er byens fælles rum ved søen med indgang til Jornmusset. Planarbejdet for Søtorvet giver plads til ca 250 nye boliger, 12.000 m2 erhvervslokaler, 12 forskellige offentlige rum, adgang til Gudenåen og Silkeborg Langsø, et søbad, 7 offentlige pavilloner, en ungdomsklub, et underjordisk museum og en Kvickly, der fremstår som hybrid mellem dagligvarehandel, boliger og park. Sammenlagt tilbyder Søtorvet sig som et grønt, urbant og rekreativt supplement til midtbyen og Papirfabrikken. Søtorvet forbindes til midtbyen og Papirfabrikken i både fysisk og visuel forstand. Markerede stier og en bred undergang forbinder over og under Christian 8.s Vej og Søvej. Projektet tager udgangspunkt i registreringer og analyser af Søtorvet og dets kontekst med fokus på bymæssige, landskabelige og infrastrukturelle forhold, samt konkurrenceprogrammets intentioner og krav. Løsningen af konkurrenceforslaget er bygget op over tre overordnede betragtninger på området: en landskabelig, en lokal rumlig og en programmatisk. Det landskabelige aspekt udmønter sig i en ambition om at tage udgangspunkt i stedets overordnede landskabelige kvaliteter for at lade disse være identitetsskabende for den nye bydel. Landskabstrækkene skaber nogle karakteristiske identitetsmæssige træk for bydelen. Der tages afsæt i søens rum, åens rum og karrébyens rum.
Det lokal rumlige aspekt handler om at skabe nye rumlige sammenhænge i byen. De overordnede landskabelige rum skaber et tema som differentieres lokalt. Åforløbet er således sammensat af en serie af rum, som alle har med åens karakter og identitet at gøre, ligesom søens rum og karrébyens rum er tematisk sammenhængende. Området er på den måde bundet sammen af forskellige rum med forskellig karakter, identitet og kvalitet. Dette princip er benyttet både indenfor området og i forhold til at knytte området sammen med karrébyen og Papirfabrikken. Projektet skaber nye rumlige sammenhænge og forbindelser for hele den centrale del af Silkeborg, og der er fokuseret på, at man kan bevæge sig rundt i byen og mellem de forskellige områder og ikke kun frem og tilbage ad samme vej. Det programmatiske aspekt handler om at skabe nye ankerpunkter i området. Ankerpunkterne skal forstås som bymæssige destinationer med særlige kvaliteter, som har en tiltrækningskraft, og som man kan opsøge. De introducerer noget særligt i de ovennævnte rumforløb, og er med til at udspænde området, så man bliver inspireret til at bevæge sig rundt i alle bydelene – nye som eksisterende. Ankerpunkterne er både af kulturel, rekreativ og handelsmæssig karakter. Både Kvickly, de nye pladser i Søparken og det nye kunstmuseum er derfor alle ankerpunkter. De tiltrækker hver især forskellige brugere, og er medvirkende til at skabe liv og dynamik i området.
Projektet arbejder således med tre overordnede landskablige karakterer som giver identitet til bydelens serie af mindre rum. Vi har arbejdet med at skabe nogle definerede rum og zoner, som er klare i identitet og karakter. Vi har forsøgt at undgå eksempelvis stok- eller punkthusbebyggelse med uderum som hverken er offentlige eller private. Vi har fokuseret på at skabe en mangfoldighed af mindre og samlende fælles rum med en klar identitet og funktion frem for at skabe få store offentlige rum. Vores større offentlige rum har derimod en klar identitet, og indgår i en større sammenhæng.
Analyser/Intention
Den storeskala - landskab+trafik
Søtorvets karateristika
Bakkerne
Søens rum
Søens rum Midtbyen
Åens rum
Bakkerne og skovene
Intentioner
Alderslyst Alderslyst
Søtorvet Søvej
Midtbyen
Vandelementer Området er omkrandset af Silkeborg Langsø og Gudenåen
Den nye bydel ligger med den eksisterende (og nye) sø/by-front som baggrund.
Bebyggelse Området ligger på kanten af den tætte by
Området er domineret af tre overordnede rum; Byen, søen og åen
Topografi Området ligger på en flade med bakker omkring.
Projektet skaber forbindelser mellem de eksisterende og nye byområder
Infrastruktur Eksisterende hovedårer
Projektet prioriterer Christian 8.´s Vej som forbindelse
Papirfabrikken Silkeborg Sygehus
Havnen Århusbakken Åhavekvarteret
(Nedre del)
Byområder Kontekstens identiteter
Projektet skaber to nye bydele og forstærker midtbyens kant og forbindelse til Papirfabrikken
Landskabet Landskabeligt favner Søtorvet nogle af Silkeborgs væsentligste karakteristika. Området ligger mellem sø og å, og der er visuel forbindelse til både morænelandskabets bakker og Silkeborgs karakteristiske løvskove. Selve området er fladt og ligger på kanten af den gamle karréby, i umiddelbar kontakt med byens handels- og kulturliv. Vi forstærker hvert af de forskellige elementer, så Søtorvets landskabelige karakterer vil fremstå tydeligere og mere artikulerede end i dag – det er herudfra områdets identitet skabes. Karrebyen Vi fortætter den eksisterende karréby i form af en stærk søog byfront langs Søvej således, at bebyggelsen i højere grad kommer til at fremstå samlet. Byfronten fortsætter over grunden og forlænges med Papirfabrikken. Oplevelsen af den tætte by danner således baggrund for de elementer, vi introducerer på den resterende ’halvø’. Silkeborg Langsø Ud mod Langsø skaber vi en ny Søpark med pladser, søbad, samlings- og mødesteder samt rum til en bred vifte af aktiviteter, der udvikles løbende. Søparken opleves bymæssig i kraft af sine funktioner og aktiviteter, men er skabt med udgangspunkt i søbrinkens vegetation og rumligheder. Man er med andre ord midt i byen midt i naturen. Beplantning og bebyggelse er overvejende åben og spredt, så man kan fornemme søens rum i byens kontekst. Hvor kontakten til søen i dag sker langs et enkelt langstrakt stiforløb, artikulerer vi søens kant og etablerer en række pladser og rumligheder, hvorfra man kan opleve søen på forskellig vis - kontakten til søen går om man så må sige fra at have været en perle til at være en perlekæde. Gudenåen Rummet og landskabet omkring Gudenåen bearbejder vi på tre forskellige måder med hver deres karakter og oplevelse af rumligheder omkring åen. Ved Stryget kan man komme helt ned til åen, eller vælge at betragte det livlige åløb fra taghaven på Kvickly. Mellem Åhusene og Papirfabrikken er der skabt et nyt grønt og urbant rum omkring åen, hvor man kan nyde cafélivet og iagttage de forbipasserende i grønne bymæssige omgivelser. Det sidste stykke af åen mod nord er holdt grønt og frodigt. Det skaber en grøn overgang mellem Åhusene og Papirfabrikkens nye højhus og torv. Fælles for de tre bearbejdninger er, at åens rum, intime skala og landskab dominerer.
Søens rum
Søen rum Søens rum Søtorvet er en del af søernes store landskabsrum
Det bymæssigt tætte rum med hårde overflader
Åens rum Åens rum det grønne/blå rum med intim karakter -
Det bymæssigt tætte rum med hårde overflader
Rumforløbene Oplevelsen af byen sker gennem rumlige forløb. I konkurrenceforslaget er Søtorvets rumlige sammenhænge med resten af byen og landskabet vægtet højt med fokus på de oplevelser, man får gennem de forskellige rumforløb i området. Søtorvet består af rum og kvarterer, der sammen med de eksisterende forløb og byrum i Silkeborg skaber en oplevelsesrig by. Det har været vigtigt for os, at de forskellige nye rum knyttes bedst muligt sammen, så de centrale bydele i Silkeborg fremstår sammenhængende.
Dertil er der lavet en række genveje for bedst muligt at binde de nye bydele sammen med de gamle. Forbindelserne går på tværs af områderne og udgør et tværsnit gennem de forskellige byområders rum. Man kan således let bevæge sig fra papirfabrikken eller midtbyen gennem de nye byrum og ud til Søparken. De steder, hvor disse forbindelser ender i Søparken, er der etableret særlige rum, så man har en klar destination ved ankomsten til Søparken. Fælles for disse destinationer er, at man kan komme i kontakt med vandet på forskellig vis. Her findes eksempelvis et søbad, en stor trappe ned til vandet, en udsigtsplatform og plateauer til ophold.
Slottet Søfront
Ved Silkeborg Langsø Som Christian 8.s Vej og åforløbet udgør Søparken ligeledes et rumligt forløb i sig selv. Søparken er sammensat af pladser, som hver især kan noget forskelligt. Når man bevæger sig igennem parken, oplever man således forskellige rum – åbne, aktive, intime etc, men alle baseret på dén overordnede sammenhæng, at de er byrum, som er relateret til søens rum.
Søbad
CHRISTIAN 8.S VEJ
Tilgængelighed er højt prioriteret i Silkeborg, og trafikplanens firesporede Christian 8.s Vej har stor indflydelse på området. Forbindelsen skaber på sigt 30.000 bilister i døgnet, og også for bilisterne arbejder konkurrenceforslaget med at bevægelsen gennem området er attraktiv og oplevelsesrig – man oplever mange af rummene: søen, søfronten, søparken, åen, åhusene, karrébyen og et kig til havnen - man ankommer med andre ord gennem en serie af karakteristiske Silkeborg-rum. Langs Gudenåen Også i forløbet langs Gudenåen er der tale om en rumlig sekvens indenfor samme overordnede å-tema. Fra syd møder man det nye havneområde, krydser Østergade og oplever Stryget og adgangen til Kvicklys taghave, dernæst det nye urbane å-rum mellem Åhusene og Papirfabrikken, Åhusenes haver og sidst de grønne rum ved slottet. I relation til byen forlænges midtbyens shoppingområder med Kvickly. Østergade opkvalificeres og Kvickly og Gudenåen bliver en ny og naturlig forlængelse af midtbyens rum.
Sø
Sø
På Christian 8.s Vej I kraft af at området rummer nogle af de karakteristiske landskabelige træk som kendetegner Silkeborg, bør oplevelsen af disse være for alle – også bilisterne. Vores ønske om at variere oplevelserne, mens man bevæger sig gennem de centrale bydele af Silkeborg, har haft en direkte konsekvens i forhold til at løse et af områdets største problemstillinger: trafikken på Christian 8.s Vej.
SØ
Langsø Søpark Torv/plads
SØ
Udsigtspunkt
SLOT SØFRONT
LANGSØ SØPARK
Å
Grønt... Åhusene Åhusene
Urbane å Papirfabrikken
PAPIRFABRIKKEN
Promenade
ÅBYEN
By
By Stryget
KARRÉBYEN
Bymidte Østergade
KARRÉBYEN HAVN
Højhus med torv/plads
Søbad
Åhusene
SØVEJ
ØSTERGADE
Slot
Åen/havnen
ØSTERGADE
By
KARRÉBYEN
By
Havnen
Åen Bymidten -shopping
Ankerpunkter & Ruter Søtorvet bliver en ny del af Silkeborg, men ikke én ny selvstændig bydel. Undersøgelser om, hvordan vi anvender byens rum, peger på, at de byrum, vi bruger, enten ligger på vores ruter gennem byen – eller har noget helt særligt, som vi ønsker at besøge. Det giver derfor mening at arbejde med planlægning af byen på samme måde. De rumlige sammenhænge i byrummet underbygges med en række bymæssige ’ankerpunkter’. Hvor den førnævnte ambition om de sammenhængende forløb er baseret på en sekvens af forskellige rumlige karakterer, behandler ankerpunkterne en egentlig destination. Et ankerpunkt er i højere grad baseret på en programmatisk overvejelse eller ambition, og kan have både rekreativ, handelsmæssig eller kulturel karakter. Ankerpunkterne skaber således byliv i de forskellige områder, og de er medvirkende til at skabe flow i de forskellige rumforløb. Ankerpunkterne bruges til at udspænde området, så de forskellige områder individuelt kan tiltrække folk. De er tænkt sammen i et overordnet system, som underbygger Silkeborgs eksisterende forhold, og de nye områder i forhold til ambitionen om rumforløbene. Sammen med de nye forbindelser skaber ankerpunkterne et netværk af forbindelser og ankre i byen. Man behøver således aldrig at bevæge sig samme vej frem og tilbage, men har tværtimod hele tiden flere mulige valg i forhold til bevægelse og oplevelse. Dette punkt har vi arbejdet bevidst med, så infrastrukturens barrierevirkning neddrosles mest muligt.
Sti rundt om Silkeborg Langsø
Søtorvet Silkeborg Slot
Plateau Søbad
Midtbyen
Åben pavillon Kiosk og Åben pavillon badefaciliteter Museumspavillon Museumspavillon Nedgang til vand Museumspavillon Museum Jorn Udsigtspunkt Åben pavillon
Papirfabrikken
Kvickly, åen, forbindelsen, museet, pavillonerne, søbadet og torvet I forlængelse af Østergade placeres den nye Kvickly. Hermed er der etableret et nyt og stærkt ankerpunkt i relation til byens handelsliv. Placeringen af Kvickly vil med det samme skabe et flow af mennesker ned gennem Østergade, hvilket vil fremme udviklingen om at forstærke butiksdannelsen på dette stykke. Med den nye Kvickly vil folk blive trukket ned til starten af det nye område. Herfra kan man nemt bevæge sig videre til de kulturelle ankre på papirfabrikken, til de rekreative langs åen, eller til de både kulturelle og rekreative i Søparken. Som nævnt, er der etableret en række shortcuts fra midtbyen og Papirfabrikken, gennem de nye områder og ud til Søparken.
Plateau
Café/åben pavillon
Biograf Kulturspinneriet
Plateau
Offentlige Taghaver Musik og Teaterhuset
Kvickly Plateau
Silkeborg Kirke
Slusekiosken Silkeborg Havn
Hjejlekiosken
Føtex
Torvecenteret
Silkeborg Museum
Rekreation Kultur Butiksgader i 8tal
Handel Gangsti langs Gudenåen
Ruter
Søbad Sandstrand Museumspavillon
Søparken
Museumspavillon
Snit AA
Nedgang til vandet
irfa brik ken
Museumspavillon
Café-pavillon
Udsigtspunkt
Infopavillon til slottet
Pap
Åhusene
Åben pavillon Søpromenade Søvej
Papirfabrikken God thå
Snit AA
Christia n 8.
s vej
ej bsv
Kvickly
Sygehus Snit BB Østerg ad
e
Snit BB
Plan 1: 2000
Sø-pavillionen - café/kiosk
Åhusene
Omklædning Pavillion 5 til søbad Infopavillion til slottet
Pavillion
Pap
irsf ab rik ken Nedkørsel til P
Pavillon Å.-trappen
Indgange til museum
Åhusene Passage under vej m. indgang til P
Caféer
Regnvands bassiner Fælleshus
Christia
n 8.s v ej
Fiske-pladsen
Regnvands bassiner Børnehave Broforbindelse til Papirfabrikken Kajak-pladsen
Søv ej
Nedkørsel til P
Planudsnit, Åhusene 1: 1000
Kvickly
En bæredygtig, mangfoldig og lys bebyggelse Med Åhusene bygger vi videre på og optimerer de kvaliteter og ressourcer, som allerede eksisterer i området - både fysiske, visuelle og sociale kvaliteter. Vi gør ikke rent bord og begynder forfra. Vi vil med vores forslag væve os ind i og bygge videre på områdets farverige mosaik af funktioner, skala og mennesker, men gøre det med et fremadrettet fokus på sociale fællesskaber, bygningsmæssig variation og ansvarlig bæredygtighed. Vi ønsker at den nye bebyggelse udgør et attraktivt og spændende miljø for nuværende og kommende borgere i Silkeborg Kommune.
Bæredygtighed på flere planer Åhusene tager derfor også helt naturligt udgangspunkt i at inddele den nye bebyggelse i mindre kvarterer og pladsdannelser. Målet er en mangfoldig og bæredygtig ”mini bydel” som er fyldt med charmerende overraskelser, og som i sin arkitektur rummer ikke blot betydelige bæredygtige tiltag, men som også vægter og prioriterer social bæredygtighed højt. Bebyggelsens forskelligartede visuelle og fysiske møde med Langsøen og Gudenåen udgør på samme vis synergizoner, hvor uforpligtende møder opstår, og hvor mennesker samles til aktiviteter med naboer og venner.
De mangfoldige kvarterer Byliv og fællesskaber fungerer på flere niveauer i en bydel. Det klassiske aktive byliv, som vi kender det fra centrale strøg og pladser kan naturligvis ikke opstå overalt. Det forudsætter, at flere funktioner og aktiviteter er samlet og relaterer sig til bydelens beboere. Vi har som mennesker brug for et harmonisk og uhøjtideligt sted at mødes – en bebyggelse som er tilpasset den menneskelige skala og som materialemæssigt fremstår varieret og mangfoldigt! Variation i boligstørrelser, ejerformer og udtryk er væsentlig, hvis vi vil have forskellige mennesker i området og liv i gadebilledet.
Udsigt til vand og dagslys i boligen Vi har valgt at udforme bebyggelsen ud fra to grundlæggende principper – udsigt til Langsøen og Gudenåen via de gennemlyste lejligheder og orientering af altaner mod syd og vest for at skabe optimale dagslysforhold for lejlighederne og den omkringliggende bebyggelse. Udover de private terrasser og altaner skaber bygningens udformning mulighed for terrasserede fælles udeophold på hver etage med unikke og varierede udsigtsmuligheder til Langsøen, byen og Gudenåen. Der er desuden forbindelse fra P-kælderen direkte op til. boligerne
Diagrammer for bebyggelse
Skitser på mulige bebyggelsestypologier
Princip for Åhusene: De er grønne udadtil og omkranser et grønt tum
Åhusene har udsigt over søen og direkte adgang til åen
Referencefotos
Lys og luftig bebyggelse
Nordhavnen, København, Polyform
Bebyggelse med udsigt over bypark
dsen
Kvickly
boldbane i en
Kvickly flyttes fra sin nuværende placering til den østlige del af området imellem Østergade og en forlængelse af Søgade. Den nye Kvickly-ejendom etableres med et fodaftryk på 6200 m2 og et anslået søjlefrit butiksareal, på 3000 m2. Hovedindgang til butikken placeres på Østergade tæt ved Silkeborgs strøggader og pulserende hjerte. Kunder, der ankommer i bil, kører til ejendommens parkeringskælder via forlængelsen af Søgade. Kælderen rummer plads til 150 parkerede biler foruden teknik og depotrum. Fra kælderen er der elevatoradgang direkte til og fra kasseområdet i varehuset. Butikken har niveaufri overdækket varegård integreret i bygningen ved Søgade.
Søv ej
Adgang til varegård
Bygningen forholder sig til sin centrale placering i byen med fire forskelligartede facader. Huset er et vigtigt element i et forsøg på at skabe sammenhæng og koble midtbyen med Papirfabrikken, der i dag lever et smukt, men isoleret, liv på halvøen - på modsatte side af åen. Ejendommen nedbrydes skalamæssigt i en række mindre enheder for at tilpasse sig omgivelserne, og bidrager således til at skabe en levende by.
Opholdsplads m. kig til Stryget Rampe
Kvickly
Arkade og bymæssig karakter Imod Christian 8.s Vej oplever man en række forskellige og mindre byejendomme, hver med sit eget særpræg og individuelle karakter i varierende højder fra 3 til 5 etager. I ejendommens stueetage etableres en række mindre butikker med adgang fra gadeniveau via en overdækket arkade, idet den underste etage trækkes tilbage fra gadelinien, dels for at skabe læ og intimitet, dels for at tilgodese et spændende og karakterfuldt bymiljø. På etagerne over stueniveau placeres en række mindre erhvervslejemål målrettet liberale erhverv og sundhed, men også boliger etableres i et vist omfang for at tilføre lys og liv på etagerne. Adgang til erhverv og boliger foregår via tagfladen på Kvickly, fra sydøst.
Caféer
Christia
n 8.s v ej
Boliger
Begrønnet tagflade til ophold - adgang til sundhedshus osv. Rampe
Rampe
Hovedindgang til Kvickly
Planudsnit, Kvickly 1: 1000 Østerg
ade
Ophold og rekreative taghaver Imod syd tilbyder ejendommen sig som et rekreativt areal for midtbyen med visuel kontakt til Stryget og sluseværket. Dette område er allerede i dag vigtigt for Silkeborgenserne, og byrummet tilføjes yderligere kvaliteter ved at tilbyde begrønnede tagflader som rekreativt opholdsareal for offentligheden, med direkte kontakt til åen og Papirfabrikken. Ramper med siddetrin og betagende udsigt fører partielt op til taghaven og de føromtalte lejemål. Kvicklys cafeområde henvender sig i stueetagen til åen og åbner mulighed for at indtage en kop kaffe eller en bid brød i smukke omgivelser. Stisystemet på åbrinken, der videreføres til Åhusene og slotsruinen på Slotsholmen, inviterer til spadseretur og kobler sig undervejs på broerne til Papirfabrikken og passagen til Silkeborgs nye kulturelle omdrejningspunkt, Søparken.
Hovedindgang til Kvickly Imod Østergade aftrappes Kvickly ejendommen skalamæssigt imod åen for således at skabe visuel kontakt fra det nye grønne byrum, til Århusbakken, Hjejlens anløbsplads ved Sejsvej og havneområdet ved Åhavevej. Facaden antager en markant figur, der indrammer Kvicklys hovedindgangsparti. Byfront med eksklussive boliger Bygningen imod Søvej i den vestlige del af grunden etableres i 5 etager med udsigt over Åbyen og Søparken. Ejendommen opleves i sammenhæng med de nordvendte bygninger på Papirfabrikken og de nye ejendomme langs Søvej, imellem Rådhuset og Christian 8.s Vej. Disse massive facader er vigtige elementer for at markere byens kant imod vest. Denne byfront er som nævnt vigtig for dette forslag i bestræbelse på at definere en ny bymæssig identitet og skabe en dynamisk overgang og oplevelse af at ankomme til en by. Bebyggelsen langs Søvej, der afslutter den tætte by imod sølandskabet, velegner sig med sin smukke og centrale placering optimalt til anvendelse for kommunale kontorer, domicil for erhvervsvirksomhed, hotel og eksklusivt privat boligbyggeri. Parkering etableres i kælderetagen eventuelt i 2 niveauer. Samlet vil der være mulighed for at placere 27000 m2 bebyggelse på den nye Kvicklygrund og området langs Søvej, fordelt på blandet anvendelse til bolig og erhverv. Arealer i kælder er ikke indregnet.
Bebyggelsesdiagram
Grønt område offentligt
Kvickly
Promenade / ophold
Parkering Elevator
Grønt område offentligt
Kvickly Kvickly
Promenade / ophold
Parkering Elevator
Elevator
Referencefotos
Dagligvarebutik med bebyggelse ovenpå, Nørresundby
Sluseholmen, København, Sjoerd Soeters
Varieret bebyggelse
Snit ved Kvickly
Christian 8.s Vej
Handel langs Østergade
Christian 8.s Vej
Parkstrøg langs Gudenåen
Kvickly, erhverv og offentlige taghaver
Langebro over Gudenåen med Papirfabrikken i baggrunden
Skråning mod Silkeborg Sygehus snit AA 1:1000
Elevator
Nedgang til vandet
Lysindtag til passage under vej
Indgange til museum under niveau
Indgange til Parkeringskælder under niveau
Elevator
Cafépladsen - plads til udeservering
Søparken
Kajak pladse
- Mulighed for a kajakken og g
Pavillion 1 - café og museumsbutik - billetsalg, garderobe osv. under niveau
Åhusene
porøs søkant
By-pladsen - plads til midlertidige aktiviteter, baggagerumssalg o.lign.
begrønnet felt i belægningen
siddekant v. niveauskift
By-pavillion Udsigtspunkt
- kan optage midlertidige aktiviteter
siddetrappe med kig til scene-pladsen
Scene-pladsen - kan ses fra udsigspunktet og bruges til events, koncerter og teater. - m. grafisk bane i belægningen til boldspil
Forbindelse som overgang for fodgængere
sidde-/liggemøbel indbygget i træplaeau
Opholdsste
- siddetrappe kig til stryge
Markering af forbindelse over vej
Rampe til grønt opholdsrum på Kvickly´s tag
Skulpturpark
Silkeborg Langsø
Adgang til søen
Langsø Søpark
Kunstpavillon Indgang til museum
Christian 8. Vej Ovenlys
Indgang til P3
Åhusene
Forbindelse mellem P2 og P3
Planudsnit 1:500
en
at tøjre gå i land
ed
med et
Gudenåen
Hotel Radisson Blu
Midtjyllands Avis
Papirfabrikken
Performers House koncertsal, også kendt som Kedelhuset
planudsnit 1:500 snit BB 1:500
Langsø Søpark Intentionen med Søparken er at skabe en bymæssig park – midt i naturen og midt i byen. Parken skal tilføje et nyt rekreativt rum til Silkeborg, hvor man samlet kan opleve de fleste af Silkeborgs kvaliteter: søerne, landskabet, skovene og ikke mindst bylivet. Søparken forløber sig fra Godthåbsgades udmunding i vest til broen i øst, og er i princippet en udvidelse af promenaden som den kendes langs Søvej. Søparken er i modsætning til den eksisterende promenade programmeret, så den appellerer til mange forskellige aktiviteter og brugergrupper. Pladser og beplantning Søparken er bygget op af en sekvens af pladsdannelser. Denne inddeling muliggør, at det langstrakte rum bliver opbrudt i mindre enheder. Størrelsen på rummene varierer, ligesom programmeringen af hvert enkelt felt og dets rum gør det. Pladserne indskriver sig i et overordnet sammenbindende grønt landskab. Oplevelsen bliver, at søbrinken er trukket helt ind omkring pladserne og endda omfavner Christian 8.s Vej. Pladserne ligger med andre ord som plateauer i søbrinkens landskab, og forskyder sig i forhold til hinanden, så nogle af pladserne har kontakt til vandet, andre er trukket lidt tilbage og er indhyllet af landskabet, og nogle er åbne ud mod vejen. Det indhyllende sølandskab er beplantet med siv, høje græsser og elletræer. Eksempelvis er sivmotivet nogle steder dominerende, så man får en bymæssig plads midt i en ’sivskov’. Andre steder benyttes elletræerne til at skabe afskærmning med lidt mere volumen.
Sivene og græsserne har ydermere den funktion, at de langs vejen kan binde partikler fra bilernes udstødning. Pladserne er henholdsvis belagt med beton, træ og klippet græs. Hvor pladserne rækker ud over eller i vandet, er belægningen trædæk på en trækonstruktion. Det er kun disse lette konstruktioner, som overskrider søens paragraf 3-fredning. Små stier mellem pladserne er ligeledes belagt med træ. Programmering Pladserne programmeres på forskellig vis, så der er mulighed for at udøve en lang række aktiviteter i området. I tilknytning til pladserne findes forskellige pavilloner, der spiller sammen med parkens funktioner og udtryk. Nogle af pladserne er åbentprogrammerede således, at de kan anvendes både til hverdag og i forbindelse med jævnligt tilbagevendende arrangementer og store events. Det næste skridt er, at byens borgere inddrages i programmering og udformning af de enkelte pladser og pavillioner, eksempelvis en ungdomspavillon, en klatrevæg eller en nem opkobling til internet i det fri. Kunstmuseet Kunstmuseet er indtænkt i Søparken, og bliver Jyllands svar på Louisiana. Museets Jornskulpturer er placeret på pladserne i hele forløbet, så man kan gå langs Langsø og betragte mesterværkerne – også uden billet. Museet er ikke en enkelt bygning, men en serie af pavilloner fordelt i hele Søparkens udstrækning. På den måde er kunstmuseet medvirkende til, at Søparkens rum udspændes –
parken bliver museets sammenbindende rum, og området får sin egen unikke karakter. Det giver ydermere museet en vis mængde fleksibilitet i forhold til, at de kan udvide gradvist og opføre en pavilion af gangen. På den centrale del af pladsen er pavillonerne bundet sammen under jorden, så pavillonerne også fungerer som lysindtag for museets underjordiske rum et princip, som er inspireret fra Utzons oprindelige tegninger og tanker til et Jorn-museum i Silkeborg. 3 destinationer: Over, ved og i vandet Søparken er hægtet op på Silkeborgs eksisterende forbindelser. Hvor forbindelserne, som løber helt inde fra karrébyen og Papirfabrikken, ender ved Langsø, er der etableret en rumlig destination. Hver forbindelse ender med andre ord i en oplevelse med vand. Her etableres en udsigtsplatform, et dæk, hvor man kan gå helt ned i vandet og et regulært søbad med tilhørende omklædningsfaciliteter. Torvet ved søen I den sydlige af Langsø Søpark er den største og mest centrale plads placeret. Pladsen kan til daglig anvendes til forskellige boldspil, skating, rulleskøjteløb og anden fysisk udfoldelse, og samtidig er pladsen knyttet sammen med den ene af de tre destinationer ved vandet: en udsigtsplatform, der via et trappemotiv hæver sig et par meter over søen. Pladsen ligger synligt og markerer sig for både bilister og gående. På denne plads vil der jævnligt være bagagerumsmarked og udstilling af gamle sportsbilmærker, og i forbindelse med eksempelvis
Riverboat Jazzfestival og byens store Ildregatta vil pladsen kunne tages i brug med festtelte. Ved disse begivenheder tænkes udsigtsplatformen anvendt som scene. Pladsen er tænkt, så den kan bruges til koncerter, open air bio og fremvisning af landskampe og andre nationale begivenheder på storskærm. Underføringen Den primære forbindelse mellem Papirfabrikken, Åhusene og Langsø Søpark foregår via et bredt, åbent og lyst strøg under Christian 8.s Vej. Herfra er der endvidere adgang til parkeringskældre og det underjordiske museum. Underføringenvarierer i karakter fra åen til søen. Trin og plateauer fører mennesker gennem et grønt rum med beplantning og forskellige strukturer på væggene. I rabatten mellem vejbanerne i Christian 8.s Vej er der indlagt et glasprofil, der sikrer dagslys i midten af undergangen. Forbindelsen ender på søsiden i den anden af de tre destinationer ved vandet: en trappeformation, der fører helt ned til vandkanten, hvor der kan fiskes eller tæerne kan dyppes. Søbadet Den tredje af de tre destinationer ved vandet udgør Silkeborgs nye søbad. En let konstruktion rækker ud i søen, hvor flere træpontoner spiller sammen og udgør badebroer sommer såvel som vinter. I tilknytning til søbadet findes omklædningsfaciliteter samt kiosk i de små pavilloner. Den tilknyttede mindre plads fyldes med strandsand og kan bruges til forskellige aktiviteter.
Langsø Søpark
Attraktiv taghave; SEB Bank , Kbh, SLA
Adgang til vand, West 8
Amager Strandpark, Hasløv & Kjærsgaard
Underføring
Boldbaner og andre aktiviteter kan integreres i underføringen efter dialog med borgerne. Vejen kan fungere som en overdækning af uderummet.
Pladserne lægger sig ind i landskabet Yokohama Port Terminal, FOA
Underføring, Dominique Perrault
Pavilloner & Museum
Forslag til underjordisk Jornmuseum i Silkeborg, Jørn Utzon
Åbne pavilloner tilbyder forskellige funktioner Museum Insel Hombroich
Café i grønne omgivelser
3Midtbyen
1
2
3
2 4
3
5
4
Kvickly
2
3
1 7
1
1
2
Papirfabrikken
6
4
Hen under aftenen er alle trætte og Lissi især, for hun er lidt skidt til bens – så er det godt at bilen er i P-kælderen, så man lige kan tage elevatoren - Det var nu en hyggelig dag!
Gunnar og Lissi gerne vil på Kulturspinderiet, og det er naturligt at gå gennem den brede forbindelse på tværs af Søtorvet.
De gamle
Familien
Turisterne
De unge
De bliver draget hen mod vandet, hvor de sætter sig. Britta skal på toilettet, og hvor er der nu et toilet? De ser en info-tavle: Den er interaktiv, og vi klikker på ”toilet”. Ja, der er et toilet i tilknytning til det nye kunstmuseum. Info-tavlen fortæller også om den helt nye bydel på Søtorvet.
Da alle nu er mætte og glade, er familien klar til nye udfordringer. På cafeen har børnene fået en lille båd med sig, og Emil sætter den i åen ved Stryget.
4
Nu er de der næsten og ser, at andre også er kommet til Café Papirfabrikken – de sidder nu, så de får solen direkte ind og kan se alle herligheder ved Søtorvet. Aftenen er ung og natten venter forude – deres sidste skoledag er begyndt godt.
Familien Busk bor i Silkeborg, og her på den flotte efterårsdag 2014 har de besluttet at besøge det spændende Søtorv. De har længe hørt om Søtorvet og de nye udfoldelsesmuligheder. Børnene er ellevilde. Allerede da de parkerer i den underjordiske P-kælder udbryder Emil: ”Se vandfaldet!” I P-kælderen er der en rumlig installation med vand og udsyn til Stryget ved Gudenåen. De følger vandets gang i bygningen og kan bl.a. også få øje på fisk og planter - og sågar en odder.
6
De aftaler at mødes til tidlig aftensmad i højhuscafeen ved Papirfabrikken, hvor de skal nyde synet af den nye motorvejsbro glimte i solnedgangen.
Sejlbåden fører familien ned mod Langsøen og de benytter turen langs åen til at stoppe og se nærmere på den historiske slotsholm.
Bent og Ernst vil hellere blive og have en øl, og går efterfølgende ned til søen, hvor der ved søbadet er forskellige sjove motionsredskaber.
Åhusene
5
5
3 piger fra Århus har på denne flotte lørdag besluttet sig for at tage på weekendtur i det herlige Silkeborg. Silkeborg har det hele – natur, vand, kultur og cafeer og masser af ”gå i byen”steder. De har et fast program for weekenden. De har bl.a. læst på byens hjemmeside, at man kan sejle i kano og se de nye byrum og faciliteter ved Søtorvet. Først prøver de kano på Gudenåen. De padler hen til Hjejlekiosken, hvor de køber en is. Mens de sidder her, bliver deres nysgerrighed pirret af den underlige susen fra stryget.
Pigerne er sultne, men har ikke mange penge, så de tager hen til dagligvarebutikken og køber sandwich. De sætter sig op på taget af den delvist underjordiske Kvickly og nyder solen og sandwichen og udsigten over søen. Mens de går tilbage til kanoen, beslutter de sig, inspireret af Søtorvet, at de hellere må tage en ekstra overnatning for også at se bykernen og butikkerne.
Udsigtspunkt
Nedgang til vandet
Søparken
Søbad
5
De kommer forbi det nye søbad, og her er der anlagt en boldbane, hvor også mange hænger ud. De tager ophold her og følger en streetbasket-kamp samtidig med, at de nyder forårssolen.
På søen ligger lidt ude et dæk af træ. Emil løber i forvejen ad små træbroer og får hele familien ud på dækket. Her er der yderligere mulighed for vandlege.
Klokken har lydt på Handelsskolen, og i dag er det ensbetydende med, at det er sidste skoledag for 5 unge. Gruppen har længe haft aftalt, at de vil ud og spise på Café Papirfabrikken, og vejen derover skal gå via Søtorvet. Her ved de, at de kan få en god oplevelse.
Sonja og Rigmor vil gerne på udsalg, og går op i midtbyen.
I dag mødes de på udsigtsrestauranten, hvor man kan se over Langsø. Det er koldt i dag, og de kan se børn løbe rundt på skøjter på Langsø. I dag har de tre par besluttet sig for ikke at tage på kunstmuseet, for Ernst var der sidste uge med Rotary.
Mor siger, at de i dag skal besøge Jorn-museet, og børnene bliver lidt skuffede. Mor opmuntrer dem og siger, at det nye Jorn-museum ikke er som et almindeligt kunstmuseum. Her er der bl.a. også et tema for børn. Familien bruger 2½ time i selskab med Jorns oplevelser af vand. Mens forældrene har nydt en kop kaffe, har Emil og hans søster leget på den lille plads mellem søgræsset. Herefter spiser de allesammen frokost på den hyggelige museumscafé.
Gruppen går via midtbyen og ned til Søtorvet. De går op på det nyanlagte udsigtsplateau, hvor de nyder en påskebryg og kigger ned i vandet. Det dufter af træ fra det nyanlagte plateau. En svag brise fra Langsø står ind over Søtorvet.
Rigmor og Ernst har denne torsdag aftalt med deres venner Sonja og Gunnar samt Lissi og Bent at tage på Søtorvet, der byder på mange oplevelser med cafeer, restauranter, indkøbsmuligheder samt udstillings- og kulturfaciliteter. Man kan køre direkte til Søtorvet, eftersom hele Søtorvet ligger ovenpå en underjordisk p-kælder.
Sidst på formiddagen går de videre hen mod det flotte, spektakulære kunstmuseum, hvor de ser Jorn-udstillingen og oplever de spændende underjordiske udstillingsrum. Der er flotte lysspalter, der bryder mørket. Ulla er træt, så hun sætter sig ned i skyggen under elletræerne, hvor hun kan nyde udsigten over Silkeborg Langsø.
De sidder nu ved søen og har taget sko og strømper af – med fødderne i vandet og en påskebryg ligger de her og lytter til vandets rislen, og i det fjerne summer det af ”leben” og muntre mennesker. Andre unge hænger også ud hernede. Længere fremme kan de få øje på nogen, som står og fisker. Herfra har de også et fint udsyn til både Papirfabrikken, skoven bagved og midtbyen.
På vej videre til Papirfabrikken ser de et infoskilt om aktiviteter på det nye Jornmuseum. De vælger at gå igennem museets skulpturpark og nogle af udstillingspavillonerne. De stopper lidt for at tage del i de oplevelser, som tilbydes de, som blot vælger at gå igennem – der er video på storskærme, som viser Jorns kunstværker og fortæller om hans liv. Andre steder er der interaktive spil med kunst som tema.
Personaer
VIII vej Christian
Mobilitet SØPARKEN
ÅBYEN
? MIDTBYEN
PAPIRFABRIKKEN
Vejen Papirfabrikken forlægges mod nord og kobles på Christian 8.s Vej i et nyt signalreguleret T-kryds i områdets nordlige del. Det eksisterende signalregulerede kryds ved Søvej bibeholdes. Der etableres et T-kryds på den østlige vejgren, hvorfra der er adgang til Kvicklys varegård, som placeres på terræn i den nordlige del af P1. I den viste arealdisponering er der taget højde for, at alle venstresving kan etableres som separatregulerede, hvilket betyder, at venstresvingende trafik kan afvikles i egen fase. Dette er af sikkerhedsmæssige hensyn særligt vigtigt på Christian 8.s Vej, hvor trafikanterne skal krydse 2 modsatrettede spor. Godthåbsvej forlænges til Søvej, hvor denne kobles på i et nyt signalreguleret T-kryds på Søvej. Godthåbsvej sikrer adgangsbetjening af området P4. På Christian 8.s Vej etableres busstoppesteder i begge retninger umiddelbart efter krydset.
Stistruktur Der etableres en delt sti med cykelsti og fortov i begge sider af Christian 8.s Vej. Fortov og cykelstier langs Søvej bibeholdes som i dag. Derudover etableres en ny sti mellem Østergade og Christian 8.s Vej, som går langs åen øst for områderne P1, P2 og P3. De lette trafikanter er sikret gode krydsningsmuligheder i de signalregulerede kryds ved Papirfabrikken, Søvej og Godthåbsvej. Desuden etableres en bred landskabelig underføring under Christian 8.s Vej, som samtidig forbinder områderne P2 og P3 med arealet langs søen. Parkering Der etableres parkeringskældre i en etage i områderne P1, P2, P3 og P4. Udlægget til parkeringskældrene vil i alt kunne indeholde 580 p-båse i fuld udbygning (P1: 150 p, P2: 110 p, P3:180 p, P4:140 p). Det vil være muligt at øge antallet af p-båse ved at
P-vejvisningssystemet giver tillige mulighed for særskilt at henvise til henholdsvis den offentlige og private del af parkeringskælderen. Dermed er det ikke nødvendigt at have yderligere adgangskontrol til parkeringskælderens private del, men blot skiltning om, at det er forbeholdt privatparkering.
den centrale infrastrukturelle problemstilling
Trafikal forudsætning Omdannelsen af Søtorvet skal ses i sammenhæng med kommunens trafikplan fra 2009, hvor Christian 8.s Vej indgår som en del af det overordnede vejnet mellem midtbyen og ringvejen samt den kommende motorvej gennem den nordlige del af Silkeborg. I trafikplanen er det forudsat, at Christian 8.s Vej, Borgergade og Kejlstrupvej skal være en af de primære adgange til midtbyen. Christian 8.s Vej og Borgergade er derfor foreslået udbygget til 4 spor, idet der med den forventede byudvikling i Silkeborg Midtby skønnes at komme til at køre 32.500 biler i døgnet på Christian 8.s Vej i 2020. Silkeborg Kommune har påpeget, at forslagets trafikale struktur skal kunne afvikle den fremtidige trafik. Vejstruktur Christian 8.s Vej etableres som en 4-sporet vej i niveau for at sikre en god trafikafvikling ved en trafikbelastning på 32.500 biler i døgnet. På strækningen langs Søparken etableres vejen med en bearbejdet midterrabat, tilsået med søgræs og elletræer – oplevelsen skal være, at man kører på kanten af søen med Åhusene på den anden side. Belægningen på kørefladen og cykelstien er densiphalt – et lyst materiale, der er plastisk og stærkere en asfalt, mens fortovet er store betonfliser. Materialevalget fremhæves her, da det er vigtigt at skabe en helhed i vejprofilet. Samlet vil det opleves, at man kører ind i et særligt område.
etablere parkeringskælderen i flere etager – eksempelvis i P1. Parkeringskælderen under P1 og P2 adgangsbetjenes via den østlige vejgren i krydset Christian 8.s Vej / Søvej, som etableres med en hastighedsbegrænsning på 30 eller 40 km/t. Stikrydsningen umiddelbart inden nedkørslen til parkeringskælderen etableres på en hævet flade for at sikre, at biltrafikken kører med lav hastighed. Vejen fører direkte ned i parkeringskælderen under P2. Herfra etableres adgang til P1 under terræn. Nedkørsel til parkeringskælderen under P3 sker fra Papirfabrikken, mens nedkørsel til P4 sker fra Godthåbsvej. Parkeringskælderen etableres med et ensrettet søgesystem. For at sikre, at trafikanterne ikke vælger en p-gade, hvor alle p-båse er optaget, og dermed er nødsaget til at cirkulere rundt i parkeringskælderen, etableres et p-vejvisningssystem. Det p-vejvisningssystem, der etableres, kan være et single-space p-vejvisningssystem, hvor det registreres for hver enkelt p-bås, om den er fri eller optaget.
P3: 180 P2: 110 P4: 140
P1: 150
Parkeringskælde
Skitse i forhold til kvalificering af varegård.
1500 2000 3000 3000 3000 3000 Vejbane
Midterhelle med Søparkens vegetation
Vejbane
Cykelsti
Fortov
Søbrinkens vegetation trækkes helt ind til vejen
Plads i Søparken
2000 1500
Åhusenes landskab
Fortov
3000 Cykelsti
Parkeringskælder i Breda, Holland (OMA)
Snit CC, Christian 8.’s Vej, 1:100
Infrastrukturelle overvejelser I kommunens trafikplan er der, som nævnt, en ambition om at etablere en firesporet vej fra Borgergade i nord og ud ad Christian 8.s Vej i syd. Ambitionen signalerer, at tilgængelighed til (og gennem) midtbyen er højt prioriteret. Resultatet er en firesporet vej gennem Søtorvet. Den firesporede vej skal kunne optage 32.500 biler i døgnet. I dag er der ca 28.000. Der er flere infrastrukturelle indgreb i gang i Silkeborg i dag. Den nye motorvej og en udvidelse af Drewsensvej til Århusvej vil kunne aflaste Christian 8.s Vej betydeligt, men på samme tid er der flere projekter i støbeskeen i midtbyen, som vil generere en masse trafik (eksempelvis det nye torvecenter, omdannelsen af Østergade, højhuset ved Papirfabrikken og selvfølgelig omdannelsen af Søtorvet). Derfor vil aflastningen man opnår hurtigt blive afløst af en ny trafikmængde. Ud fra en helhedsorienteret bymæssig betragtning, er trafikmængden på Christian 8.s Vej ret dominerende i forhold til Silkeborg midtbys størrelse. Vi har undersøgt flere forskellige muligheder for dykning, delvis dykning, overdækning osv. i forhold til vores ambition om at søbredden på Langsø skal være tilgængelig og rekreativ. Problemet med en forsænkning med overdækning vil være, at de tilstødende veje ligeledes skal sænkes. En vej af Christian 8.s Vejs beskaffenhed kræver ydermere en frihøjde til overdækningen på 4,63 meter. Tilføjes en dæktykkelse, vil man nå op i næsten anden sals højde for at kunne krydse vejen. Hvis man arbejder med universel design, og der skal være adgang for handicappede, skal rampen op til overdækningen være 110 meter. En overdækning vil derfor være et ret gennemgribende indgreb. Og i kraft af overdækningens højde, hvor overdækningen stopper, vil man (uanset en evt. nedsænkning) skabe ligeså store barrierer i den ene retning, som man vil forsøge at løse i den anden. Dertil vil man fjerne alle visuelle forbindelser til Silkeborg Langsø fra byen. Arbejdes der med en overdækning af vejen, vil det også skabe et enormt krav til realiseringen af selve overdækningen. De nye byrum og byen forbindelse vil i så fald være afhængig af realiseringen af et omfattende infrastrukturelt indgreb. Fokuseres der på en vej i niveau, kan der omvendt etableres en løsning som vil kunne virke i byen uden at være afhængig
at et omfattende og omkosteligt anlægsarbejde. Resultatet heraf vil være tilgængelige bydele, som let kan etapeinddeles og realiseres. Forholdet mellem barriere og tilgængelighed er også gældende i forhold til en dykning eller nedsænkning af vejen. En rampe til nedkørsel vil skabe et skår i vejforløbet på op til 100 meter, hvor fodgængere ikke kan passere. Både med dykning og med overdækning vil man således løse ét problem ved at indføre et nyt. Opvejes argumenterne, vil en vejfæring i niveau med en gennemarbejdet og højt prioriteret underføring være den bedste løsning. Det afleverede forslag tager konkurrenceprogrammet og trafikplanens ønsker og ambitioner i ed, og en firesporet vej er på bedst mulig vis integreret i forslaget. Vi har lavet den bedste løsning på baggrund af forudsætningerne og i lyset af at skabe en attraktiv og sammenhængende by. Vi har arbejdet med det minimale vejprofil som løsning. På trods af bearbejdningen af vejprofilet, er den endelige løsning omfattende i et bymæssigt perspektiv, når svingradier og tilslutning af Søvej og Papirfabrikken integreres. Vi har løst barrierevirkningen ved bevidst at arbejde med forbindelser for fodgængere på de mest oplagte steder. Forbindelserne sammenvæver både Papirfabrikken og karrébyen med de nye byområder på Søtorvet. Alle forbindelserne er på niveau på nær undergangen mellem Åhusene. Støjmæssigt har vi anlagt erhverv langs Christian 8.s Vej i den sydlige del. Kvicklys base medfører, at man ikke har adresse umiddelbart ud til den firesporede vej, men først et par etager oppe – ovenpå Kvickly.
Som nævnt er der flere tiltag på tegnebrættet i kommunens trafikplan som kan aflaste trafikmængden på området. Tiltagene medfører, at man på sigt kan tolke infrastrukturen i Silkeborg som baseret på en regulær ringvejsstruktur. Her kan eksempelvis nævnes forbindelsen ved Drewsensvej og motorvejen. Vi anbefaler, at man tager denne udvikling i ed, og tænker Silkeborg og ringvejsstrukturen sammen i de fremtidige projekter. Hermed vil man højst sandsynligt kunne neddrosle trafikmængden med en tredjedel – til ca 20.000 ÅDT, hvilket betyder, at man kan arbejde med en vejprofil med to spor og midterhelle. Denne løsning vil, udover de åbenlyse støjmæssige fordele, betyde, at man løser en stor del problemer i forhold til barrierer og
Planer fra Århus, projekt fra Aalborg
Tænk ringvej! tilgængelighed. De to spor, midterhellen og trafikmængden betyder, at der kan forekomme diffus krydsning i område i hele vejens længde. Det vil medføre at bydelene – nye som gamle – i langt højere grad vil være integrerede. Det nævnte profil kendes fra havnefronten i Aalborg (ca 20.000 ÅDT), og fra den kommende løsning på kystvejen i Århus (ca 30.000 ÅDT).
I Åhusene har vi løst støjproblematikken ved at arbejde med en dobbelt glasfacade. Bygningerne har således vinterhaver eller overdækkede terrasser ud mod vejen og Søparken. Med denne løsning kan man let integrere naturlig ventilation i bygningerne, og man kan opnå et grønt udtryk ud mod Søparken i kraft af beboernes haver. Alternativ Alternativt snit med diffus krydsning ved 2-sporet vej, Christian 8.’s Vej, 1:100
Bæredygtighed Bebyggelsen For at gøre området til et attraktivt og sundt sted for beboerne at bo i samt et spændende og innovativt sted at besøge, designes bebyggelsen så den tydeligt fremstår som et ikon for bæredygtighed. Der har derfor i designforløbet været fokus på bæredygtige energiløsninger, materialeforbrug samt i høj grad også på indeklima, den sociale sammenhængskraft for både beboere og besøgende, områdets funktionaliteter og vedligeholdelse. Endvidere er bæredygtighed set i et økonomisk perspektiv - ikke kun i forhold til de enkelte bebyggelser, men også den brede økonomiske bæredygtighed af området med eksempelvis en livgivende og tiltrækkende sammensætning af butikker, aktiviteter og serviceydelser og samtidig en høj grad af privatsfære omkring beboelserne. Valget af bæredygtige tiltag skal derfor nøje vurderes i forhold til mange parametre således, at området som helhed bliver bæredygtigt og giver de optimale rammer for beboerne og de besøgende i alle faser af bebyggelsen og langt ud i fremtiden. Energi Der er med dette forslag fokus på at udnytte passive ’gratis’ tiltag og derefter vedvarende energikilder. Passive tiltag er eksempelvis bygningernes disponering, isolering, form og orienteringen i forhold til vind og lys samt minimering af det interne energiforbrug til el og varme. Ud over at have en energimæssig betydning, er der lagt stor vægt på, at det også er med til at skabe et bedre indeklima i bygningerne. Dagslys og passiv solvarme Bygningernes overordnede form er designet således, at der opnås et lavere energiforbrug til belysning og ventilation. Rummene har generelt begrænsede rumdybder. Dette giver gode dagslysforhold og udkigsmuligheder, hvilket stimulerer det fysiske og psykiske indeklima for beboerne samt inspirerer til at komme ud i de smukke omgivelser. Facadevinduerne er generelt orienteret i forskellige retninger, hvilket giver en jævn tilførsel af solvarme og gode dagslysforhold i løbet af hele dagen. Vinduesarealer mod syd er typisk større og vil i forbindelse med den endelige bygningsudformning blive afstemt således, at der opnås en god udnyttelse af passiv
solvarme samtidig med, at der skabes et godt stabilt termisk indeklima. Sol- og vindafskærmning er så vidt muligt integreret som faste dele i bygningernes design, hvilket er positivt i forhold til holdbarhed og økonomi. Beplantningen på de grønne områder og pladser virker lægivende og som solafskærming om sommeren for at forhindre overophedning. Løvfældende træer vil lade mere lys komme ind om vinteren, når bladene er væk. Dobbeltfacader Klimaskærmen influerer op imod 90 % af en bygnings totale energiforbrug. Derfor er der tænkt i intelligente facader, hvor dobbeltfacaders egenskaber passer godt sammen med Søtorvets bebyggelse. Ud over at reducere trafikstøj vil dobbeltfacaderne virke klimasikrende, forbedre det termiske og atmosfæriske indeklima samt nedsætte varmebehovet. Dobbeltfacaderne fungerer også som skorsten for naturlig ventilation. Dobbeltfacaderne er designet og integreret i bygningerne i samspil af bebyggelsens øvrige design og orientering samt anvendelse. Luften i dobbeltfacaderne vil være varmere end udeluften og danner dermed en bufferzone mellem ude og inde, der for eksempel kan indeholde grønne udestuer - orangerier, vinterhaver, altaner eller altangange. Den yderste facade vil hovedsagelig bestå af glas, mens den inderste ”primære” facade nogle steder ligeledes er en glasfacade og andre steder en facade med ydervæg og indbyggede vinduer. Bufferzonerne anvendes, hvor den ikke indgår som privat altan eller lignende, som ”væksthus”, der giver bebyggelsen en frodig og grøn karakter, der skifter med årstiderne. Beplantningen vandes via regnvandsopsamling, og regnvand ledes gennem et smukt forgrenet ”åløb” gennem orangeriet. Beplantningen filtrerer og fugter udeluften og forbedrer derved luftkvaliteten inden den strømmer ind i bygningen. Uanset dobbeltfacadernes orientering, vil dobbeltfacaderne agere varmeisolerende og dermed mindske varmeforbruget og samtidig forlænge altanernes brugstid over året. Samme princip for dobbeltfacader overføres til nogle af pavillonerne, og vil fungere som regn- og vindafskærmende uderum, eksempelvis indendørs udendørscafé. Principskitser på to anvendelige dobbeltfacader i Søtorvet ses til venstre herfor.
Ude
Ude
Dobbeltfacade med integrerede altaner eller altangange
Dobbeltfacade med varmisolerede luftrum
Dobbeltfacadernes overordnede egenskaber • Reducerer trafikstøj • Luftrenser – evt. via beplantning i dobbeltfacade med altaner • Varmeisolerer • Forlænger altanernes benyttelse • Udnytter naturlige drivkræfter, som vind og sol varme • Muliggør naturlig ventilation via vinduer i den pri mære (bagvedliggende) facade • Signalerer bæredygtighed
Integration i landskabet Kvickly og museets integration i landskabet har en stabiliserende effekt på det termiske indeklima, idet varmetabet reduceres om vinteren og konstruktionen køles om sommeren. I Kvickly og museet vil der i kraft af deres anvendelser være behov for køling en stor del af året for at opretholde det krævede indeklima. Jordkølingen vil herved kunne reducere en væsentlig del af energibehovet til mekanisk køling, der ellers udgør en stor andel af bygningernes samlede energiforbrug og CO2-udledning. Ved integrationen løses endvidere problematikken om dagslys, da der i visse dele af museet formentlig vil være krav om ingen tilgang af dagslys - ligeledes udnytter dagligvarebutikker ’det rene rum’ til at kunne skabe netop den lyssætning, de ønsker. Integrationen i landskabet sker ved en fortsættelse af græsplæner ind over bygningen. Herved opnås både attraktive udearealer og løsninger, som i høj grad er tilpasset fremtidens klima, idet græsarealerne forsinker regnvandsafledningen og giver bygningerne en robust overfrakke til at modstå fremtidens stigende temperaturer og vindhastigheder. Materialer Bygningerne vil bestå af robuste, bæredygtige materialer samt kompletterende dele, der kan udskiftes efter behov i takt med, at de nedslides. I materialevalget fokuseres på lav miljøbelastning i forbindelse med fremstilling, lang levetid, og dermed lille miljøbelastning fra de primære bygningsdele set i et livscyklus-perspektiv. Der fokuseres endvidere på beboeres og besøgendes sundhed og indeklima via anvendelse af sunde byggematerialer uden afgasning. Energiforsyning Med de intelligente passiv-tiltag vil det være muligt at opnå et lavt energibehov, og behovet for aktive tiltag vil være begrænset. Til forsyning af det resterende energibehov er solceller integreret i tagene, mens varmeforsyningen er fjernvarme baseret på vedvarende energikilder. Dette er positivt i forhold til anlægsudgifter samt udgifter til drift og vedligeholdelse og ikke mindst til reduktion af områdets klimabelastning.
Jordbalance Bebyggelserne orienteres mod Silkeborg Langsø og mod Gudenåen. At konkurrenceforslaget tænkes opført med parkeringskældre under bebyggelserne ved Åhusene og ved Søparken medfører betydelige mængder overskudsjord. For at sikre en høj grad af bæredygtighed foreslår vi, at mest mulig overskudsjord nyttiggøres på grundene i det omfang, det er muligt. De resterende jordmængder søges nyttiggjort i bygge- og anlægsprojekter i nærområdet (eksempelvis ved dæmningsbyggeri og støjvolde). En stor del af overskudsjorden forventes at være forurenet som følge af nuværende og især tidligere aktiviteter på grundene (servicestationer, slagteri og gasværk). Efter en nøje forureningskortlægning bortskaffes de jordmængder, som ikke kan nyttiggøres til jordrensning. Grønne tage Tagene på de nye bygninger begrønnes med henblik på at opnå så høj en biomasse i området som muligt. Grønne tage isolerer bygninger mod opvarmning og kan udgøre et levested for visse insekter og fugle. Desuden fungerer de som forsinkelse af regnvand og en stor del at det tilbageholdte vand fordamper. På taghaven af Kvickly etableres et ’intensivt grønt tag’, også kaldet taghaver, som anlægges med et så tykt jordlag, at en bred vifte af planter kan trives på taget, lige fra græsser og stauder til buske og små træer. Taget indrettes til ophold og minder om en have hvad angår vedligehold, vanding og beskæring. Taget tilbageholder effektivt regnvand. Støj afskærmning I projektet er trafikstøjen løst på forskellig vis. I Åhusene er der, som nævnt, arbejdet med en dobbelt glasfacade. På Kvicklygrunden ligger der først støjfølsom bebyggelse ovenpå supermarkedet. Det betyder, at støjen vil være aftaget en del, før den kommer op til bebyggelsen. Ydermere er her overvejende placeret erhverv, som ikke er så støjfølsom som eksempelvis boliger.
Mellem bygningerne Bebyggelsestæthed Bebyggelserne i konkurrenceforslaget tætte mens Langsø Søpark ligger som et mere åbent areal mod søen. Dette giver en samlet bebyggelsesprocent er på 69%. Bebyggelsen langs Søvej, Kvickly-byggeriet, og Åhusene er alle relativt kompakte byggerier. De skaber hver især deres egen tæthed og relationer, og fremstår derfor som mindre enheder af et større hele. Kvickly har med sin offentligt tilgængelige taghave et samlende uderum, ligesom Åhusenes haver ned til Gudenåen vil virke samlende for beboere og besøgende. Sø og vandstand Søparken er anlagt indenfor den eksisterende paragraf 3-fredning, som er lagt på søen og dens bredder. Søparken består som nævnt af en række platforme, der har karakter af individuelle pladser. Søbredden er tænkt udvidet, så pladserne indskriver sig i søbreddens landskab og vegetation. Fem steder er der etableret gangbroer, platforme eller lignende ud i søen. Alt anlæg, som går ud over den eksisterende søbred, foregår med trækonstruktioner, som er nænsomme overfor mikroklimaet. Sivskoven mellem platformene og pladsdannelserne i parken optager eventuelle oversvømmelser og afleder regnvandet lokalt. Regnvand Der arbejdes med lokal afledning af regnvand på Søparken. I Åhusene opbremses regnvandet på tagene og ledes ud i lokale regnvandsbassiner til nedsivning i haverne ud mod Gudenåen. I taghaven ovenpå Kvickly er der ligeledes plantet græs, som virker opbremsende og optager 50-80 % af den nedbør, der falder på det. Der arbejdes med regnbede, permeable belægninger, infiltrationsplæner og faskiner, tørre og våde bassiner, samt begrønnede facader og tage i området.
Støj De trafikale støjgener løses på flere måder i projektet. Både Åhusene og Kvickly afskærmer for støj i forhold til Gudenåen. Åhusenes bygningsvolumen omfavner haverne, så støjen så vidt muligt holdes ude. Udover at afskærme ned mod åen, skærmer Kvickly også for støj i forhold til sin egen taghave. For det første er denne hævet, og den har 2-3 etagers bebyggelse ud mod Christian 8.s Vej ovenpå varehuset. Her er det således i høj grad muligt at opholde sig i ro og i nærhed til åen. Luft Ved Christian 8.s Vej er der langs rabatten og i midterhellen plantet siv og græsser, som de kendes fra søbredden. Græsserne har den effekt, at de binder en del af partiklerne fra udstødningen før den bliver hvirvlet for langt væk. I praksis betyder det, at luften for beboerne og arbejdende i området forbedres. Dertil er størstedelen af forløbet langs Christian 8.s Vej holdt åbent, så der er mulighed for at osen fra bilerne kan luftes væk. Begrønning Søparken har karakter af søbrink og er karakteriseret ved at være beplantet med sivskov og elletræer. Udover rumskabende og lægivende effekt har sivskoven også den effekt at binde en del af partiklerne fra bilernes udstødning på Christian 8.s Vej. Åhusene begrønnes med klatre eller slyngplanter som eksempelvis tobakspibeplante, vildvin eller clematis. I Åhusenes front ned til Gudenåen plantes træer og buske, så det frodige forløb fra åen trækkes op til bygningerne. Landskabet mod åen er til ophold og er åbent for alle. Dets aktiviteter er således skueplads for café- og biografgæster på Papirfabrikken samt de promenerende langs åen. Der er mulighed for at komme op i Kvicklys taghave fra Stryget, hvor der er beplantet med både vilde og klippede græsser, blomsterbede og små træer. Ned til Stryget er der mulighed for ophold som der er i dag. Mellem Åhusene har uderummene en mere privatkarakter – alle kan gå igennem, men rummene er til beboerne. Midterrabatten langs Kvickly er af en mere urban karakter med bymæssige lindetræer i en fast belægning.
iv ning Princ ip: Neds
Re gn be de
Pri va te
ede Re g nb DE KO RA
gru nd
e jer e
m. fl.
e, opmodtag ligt t til at sær er designe anlagt som et n ænet, der tidig på, ente Hv ad er ing i terr regn, og sam le en faskine bedet en lavn at regn akmende at kob bed er a. Et regn e afstrøm kan øges ved skeliggøres af, infiltrer et vådt (pg hold lget van kapacit meget stuve og nbedets bedet. Planteva dræning) og grad af vedlige Reg . bed me regn (pga. god ver sam r efter før elle blive meget tørt Regnbedet kræ både kan af regnvand). .19k.dk) ing kumuler bede. (Kilde: www re som and
de t.. .?
LÆ G TIV T AN
+
e effekt gavnlig den den es, foru insekter ndet rens Regnva ede for dyr og e af planteb ivelsern ner omg når e forskøn spares, tern lsen Plan anlægge es e ved rsvømm ningern Omkost ikke længere ove n kældere
Fo rd ele
P ri v a t G rø n n e BY
fa c a d e r
Bol igf ore
nin ger
Perme
m.f l.
varme n både mod det ...? re bygninge ger bygningen, og Hv ad er n grad isole skyg kan i noge - og klatreplanter at opvarme facaden. getation re Facadeve en fra slyng terne i stedet for vand til en høje Bladmass plan mpede plantning og kulde. fordamper vand i det forda a. Facadebe særligt ne lklim r bidrager loka solstråler riode året, sommerpe ed et behageligere ere perioder af stående. I varme kold hed og derm rende effekt i de luften heri bliver stille muleres luftfugtig at akku have en isoleter vokser så tæt, kulstof, der det kan også ved plan et fås ønne hvis stedsegr plus på CO2 regnskab ra egtech.dk) Et lille ekst e. (Kilde: www.v i plantern
GR ØN NN ELS E FO RS KØ
For de le
+
abel b e læ g n
Pr in
Princ ip: Ford ampn ing
Pri nc ip:
Ne ds iv
nin g
P ri
ne
n c ip
o rs :F
in k
e ls
ci p:
Fo rd
am pn
in g
age ne t
Grøn
Vå
in g
Lan dsk ab Afl øb
Grøn
ssi
ul
li te t
Gr øn ne fa c ad er
ba de
ab
Af løb
Mil jø
indekliude- og er både der gavn Grønne faca t og r bybillede maet forskønne facader De grønne fugle tiltrækker st evin e sideg Isolerend
V e rt ik a
åndeh
Mi ljø La nd sk
ne t age
ST I I TØ R T V E JR
e
H va d
r
er de t.
..?
Sk
Afstrø ol er mn m .f l. volum ingen fra en er erer mind grønne tag by re sekte gninger mo sammen e er forsin r lig ket og Inten og fugle. d opvarm net med det sa siv f.e Til nin jordla e grønne bageholdt g og ka ks. et teg mlede afs g at en n trømm lta tag va ud g. nd for e, og gøre staud bred så da et lev Grønne tag ende er til ested buske vifte af pla kaldet tag mper. mind e er for vis isolsive grø om en ha og små træ nter kan haver, an se inlæ er. Tag trives nne tag ve hvad på tag gges me Fo rd ene an e tilb d et et, lig el e ageh går vedlige er norm så tyk e fra older alt ho t ind græ ld, effek tivt reg vanding rettet til op sser og og Regn ho nv be and. ld og va skærin (Kilde: semp ndet ren g. Int www.1 se elvis en9k.dk) toilet s og kan skyl gena Kan bru nven ges so des til m tag ekMind haver re va evt. me nd vand sopsam forbrug d blo mster i bygn M ilj ø linge n ingen pga. La nd regnsk
+
Bære
dygt B o li
e Vå d REK
bas
REA
T IV
sin
YR T B
er Hva
UM
d
ighe
g fo
re n
in g
d
.f er m
l.
ab
Af lø
b
mul akku et til at ve vand d. net gi an desig fter fri vandst et re r er via de d, de l, og de skiften l, eller hold stan ea op r ? .. vand stet ar r derfo naboarea rtidige tikler t t. e en befæ ha et s midle ngspar iner, t rman di iner ni er d en pe tilsluttede bass trere in Vandet r forure de bass kan med fra et Vå at infil ndløb. de som vå ssinet tilla iner en. ba Bass gnvand r regn ten ved ler et va lumen ge søer - men re el te ndvo naturli rlig sø t ef der en kloak ere s tu som te va lang et forsvin øb til en rmanen benytte r en na dk) 9k. Vand roslet afl det pe steder der ligne lde: www.1 ge nedd inet og re. Man bassin, kter. (Ki M il jø ra ss te et ka i ba dimen aves ban ab at se der udgr mere ur ig et d sk mtid eller have en La n s sa lere b også r etab A fl ø siner og de kter as le es lb e inse rens spej F o rd ndet r fisk og som va es nd Regn miljø fo anve eks. godt t n ka ette iner ringn Bass oake på kl ser arel Besp
+
blå Det
ele
me
nt
Mulige løsninger til lokal afledning af regnvand
Procesplan
Etapeplan Projektet er udtænkt på en måde, så det på en gang er nemt realiserbart rent etape-, udstyknings- og udviklingsmæssigt, men også så det kan tilpasses verdens dynamik.
II
På baggrund af at forslaget udpeger en ny grund til Kvickly, er det muligt at starte udviklingen af området med dette. Kvickly er en af de væsentligste aktører i udviklingen af området, og i kraft af, at det er hér man starter udviklingen, vil man kunne opnå en spydspids-effekt. Efter Shell har forladt området og der er udgravet til parkeringskælder (P1), kan Kvickly begynde at opføre deres nye centrale og let tilgængelige supermarked. Område I udvikles til Kvickly, og i relation til adgang til varegård tages der hul på etape II. Efter opførelsen nedrives den gamle Kvickly, og Christian 8.s Vejs nye tracé kan udlægges (II). Med etableringen af vejen etableres også de tværgående forbindelser ind langs Åhusene til Papirfabrikken. De kommende og eksisterende byområder er nu hægtet sammen. Åhusene er opdelt i to overordnede felter. De kan udstykkes og frasælges til udvikling individuelt, ligesom bygningerne på Søvejen kan. I forbindelse med etableringen af parkeringskældrene under Åhusene (P2 og P3) etableres også undergangen til Søparken med forbindelse til Åhusene (IV). Sidst anlægges Søparken og åkanten og de sidste forbindelser til den eksisterende by. Kunstmuseet er tænkt som en delvis underjordisk bygning. Museet er tænkt i forskellige dele, som kan realiseres gradvist. I tilfælde af, at projektet skulle have længere udviklingsperspektiver end ventet, anbefales det, at man etablerer en ammeskov på området. Ammeskoven har den overordnede funktion, at man planter træer oa, som skal benyttes i projektet senere hen. Når en del af projektet er ved at være byggemodnet, flyttes træerne ud, så man har et vist grønt volumen at starte ud med i begrønningen af området. Derudover vil ammeskoven fungere som et midlertidigt grønt rum i byen, som varsler, at der sker en kvalitativ forandring med området.
V
Søparken: Bolig: Kultur: 3.085 m2 Erhverv: Detail: Åhusene: Bolig: 17.500 m2 Kultur: Erhverv: Detail:
V II IIIb
IV
V II IIId
VI
IIIa Søvej: Bolig: 3.000 m2 Kultur: Erhverv: 3.000 m2 Detail: 6.000 m2
IIIc
IIIe
VI II I
Kvickly: Bolig: 3.000 m2 Kultur: Erhverv: 10.000 m2 Detail: 2.000 m2
etaper
bebyggelse
Arealudlæg- brutto etagemeter opgørelse - Søtorvet - Silkeborg Bebyggede arealer Boligformål Kultur/fritids formål Serviceformål - kontorformål inkl. Detailhandel Parkering i konstruktion A)Andet - hvad? B)Andet - hvad? Sum
Brutto etagemeter 23500 3085 12000 8000 18470
Ubebyggede arealer Vejarealer, befæstede Befæstede arealer - pladser, byrum Gang- og cykelstiarealer Grønne områder - græsarealer, beplantedearealer - grønne sportsarealer Vandarealer - åløb, vandflader o.a. Særlige konstruktioner - broer, overdækning af vejarealer o.a A) Andet - hvad ? B) Andet - hvad ? Sum
Grundareal
B%i henhold til Bygningsreglementet = 65055/65500x100 =
65055
12817 5173 9235 13181 1596 * 2330 ** 4087 *** 48419
99%
(hele området under ét)
B% uden P-kældre (over terræn) = 48419/65500x100 =
*Heraf er 449 nye fodgængerbroer og ca 400 bro over underføring **Undergang under Chr. 8.'s Vej ***Taghave på Kvickly
71%
”Lad os ikke begynde med at fastlægge rammen, lad os begynde ved det der skal indrammes, lad os nyskabe den menneskelige tilværelse, og lad rammen elastisk følge udviklingen i denne tilværelses manifestationer, så livet kan prøve rammen i stedet for at rammen tvinger og former livet. Dette er en højtidelig og indtrængende opfordring hertil” Asger Jorn i Arne Gaardmanns byplanlægning1938-1992.
Planlægningen af byer og bydele har ændret sig fra en funktionelt betonet disciplin til en, der i stigende grad skal sætte fokus på nuværende og kommende beboeres værdiopfattelse. Med projektet ønskes det at skabe en værdibaseret omdannelsesstrategi, som er så fleksibel, at den kan imødekomme fremtidige samfundsændringer, nye værdisæt og fremtidige bymidteprojekter uden en svækkelse af hovedgreb og grundlæggende principper. De offentlige rum på Søtorvet er derfor ikke endeligt programmeret. Det betyder konkret, at en del af pladserne og pavillonerne i Langsø Søpark og langs åen ikke i udgangspunktet er programmerede og derfor er åbne for at få input til den fremtidige brug (og brugere). Pladserne er med andre ord påvirkelige og foranderlige i deres programmering, så de kan komme til at matche lokale og individuelle behov. Udviklingsplanen for Søtorvet er opdelt i to niveauer: Første del indeholder den overordnede vision og planarbejde for omdannelsen af området. Visionen og planarbejdet bygger på de inputs, der er kommet fra workshops med borgerne og kommentarer på hjemmesiden og konkurrenceforslaget. Herfra skal visionerne forankres og udvikles bredt i kommunen, hos politikere og ved byens borgere. Det er med til at fastholde, at området udvikles i retning af visionens intentioner. Visionen behandler således områdets overordnede funktion og rolle i byen. Helhedsplanen for Søtorvet er det fysiske øjebliksbillede på kommunens visioner. Planens anden del er en projektplan. Den består af en række projekter, der hver kan gennemføres med en selvstændig tidsramme, en projektansvarlig tovholder og med en separat økonomisk ramme. Projekterne skal konkretisere visionen og behøver derfor ikke at have så bred opbakning som visionsplanen. Disse kan være hurtige at gennemføre. Succeskriteriet for omdannelsen af Søtorvet må ikke stå og falde på et projekt. Planen er med sin todeling robust og tilpasningsdygtig. Borgerne og øvrige interessenter inddrages på de to niveauer. Dels det overordnede niveau, der fastlægger værdigrundlaget for udviklingen og den løbende opfølgning, dels gennem etablering af konkrete projekter. Formålet er at inddrage, hvor det giver mening. Borgerne informeres og hverves både gennem traditionel annoncering og gennem opsøgende arbejde – som eksempelvis rullende interviews, hvor markedet for interessenterne undersøges gennem en særlig interviewmetode, workshops i interessegrupper og gennem midlertidige installationer på grunden.
Projektplanen indeholder projekter, der samlet skal realisere udvikling af området. Projekterne kan være alt lige fra programmering af pladserne eller pavillonerne til en kulturel event eller byggemodning og etablering af p-kældre og formidling. Projektplanen åbner for inddragelse i de enkelte pojekter. Inddragelsen i de enkelte projekter tiltaler dem, der har et særligt ønske, de gerne vil have gennemført. Her tales ikke om visioner, men konkret indhold. Hvad skal der være? Hvornår? Hvem har ansvar? Opdelingen i projekter betyder at mange interessenter på meget forskellige niveauer kan indgå i arbejdet. Interessenterne melder sig selv på banen eller findes gennem opsøgende arbejde. Afhængigt af projekterne kan beslutningerne træffes hurtigt uden bred involvering og stort bureaukrati. Det giver handlekraft og reel indflydelse. VM fodbold på Søtorvet
Nordeuropas Største, interaktive springvand indvies
Kunstmuseet åbner anden etape
Området præmieres for nordeuropas mest bæredygtige boligområde
Kunstmuseet åbner første etape
Riverboat Jazzfestival indtager den nye scene på Søparken
Bagagerumsmarked åbner
Sportsevents: Konkurrencer med sejlbåde, robåde etc. – telte på land
Skøjtebane
LOKALE SPARRINGSPARTNERE
Ansvar for fremdrift og handlekraft
Åhusene etape 2 påbegyndes
Søbadet åbner
De direkte forbindelser etableres
Kunstfestival indtager den nye underførinig
Riverboat Jazzfestival spiller på toppen af Kvickly
Fra konkurrence til masterplan Politisk vedtagelse af masterplan Lokalplanarbejde Vurdering af projekter i projektplanen Igangsættelse af projekter Markedssondering Udbud af grunde Løbende kvalitetssikring
Ammeskoven donerer elletræer til Søparken
Relevante embedsfolk Repræsentant for byrådet Rådgiver
Ammeskoven donerer elletræer, asp og løn til hellen på Chr. 8.s Vej
OPGAVER
Etablering af “Langsomheden” - pavilionen for unge
INTERNT TASK-FORCE
Det nye søfrontsbyggeri på Søvej påbegyndes
Søparken påbegyndes
Åbyens etape 1 påbegyndes
Undergangen mellem Søparken og Søtorvet etableres
Ammeskov etableres på den gamle Kvickly-grund - borgerne planter
Parkeringskældrene i Åhusene etableres
Kvickly åbner - de gamle bygninger nedrives
Kvickly starter med opførelse af nyt varehus
Omlægning af Chr. 8.s Vej - opstart af proces
Open air bio
Biludstilling- Silkeborgs sejeste biler
ROLLE
Shell flytter
Koncert på Søtorvet
Udskrivning af konkurrence for museet Opstart af borgerproces på Søparken og Åstrøget - programmering af pladser og pavilloner Etablering af åstrøget - opstart af proces
Lokalplanarbejde på relevante grunde Området matrikuleres og klargøres til salg - matriklerne tegnes op på grunden og der sættes byggepladsskilte op, der viser visionen for materiklerne Busforbindelsen på Godthåbsgade etableres
Inddragelsen i planarbejdet er interessant for dem, der vil have indflydelse på det helt overordnede greb. Det er en proces, der strækker sig over mange år, og her anbefales det blandt andet at arbejde med workshops, hvor man inviterer bredt og etablerer et udviklingsforum, hvor der sidder nogle faste repræsentanter, der kan følge processen over lange perioder.
Etablering af slotspavillionen og midlertidig informationspavilion Proces vedr. masterplan (offentlig høre og politisk behandling) Markedssondering Udbud af grunde Omlægning af Chr. 8.s Vej - opstart af proces
Offentlig byvandring med præsentation af vinderforslaget og den videre proces
VISIONS- OG PLANARBEJDET - Grundlag for udvikling UDVIKLINGSFORUM Repræsentanter fra: Byrådet Borgere Interessegrupper Grundejere Investorer Embedsfolk - Silkeborg kommune
ROLLE Dialog- og sparringspartnere vedr. overordnede vision og løbende kvalitetssikring
DYNAMISK PROJEKTPLAN- Realisering Projektplanen tilpasses investor - og interessentinteresse