Evaluering af vægtvejledning

1

Evaluering af

VÌgtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011

2

Indhold Evaluering af Vægtvejledning..................... 5 Rapporten er bygget op på følgende måde:.............. 5 Resumé........................................................................... 6 Deltagernes gevinster ved VægtVejledningsindsatsen........................................... 6 VægtVejledningsforløbene........................................... 7 Kompetenceudvikling.................................................... 8 Opfølgningstilbud.......................................................... 8 Implementering.............................................................. 9

1. Om projekt Vægtvejledning.................. 10 1.1. VægtVejledningsforløb..................................... 11

Pilotforløb for ansatte i kommunerne............. 12

Forløb for personer udenfor arbejdsmarkedet.12

Forløb for særligt udsatte erhvervsgrupper... 13

Forløb for nybagte mødre................................ 15

Individuelle forløb for etniske minoriteter...... 16

Forløb for mænd................................................ 16 1.1.1. Små Skridt-metoden......................................... 17

Indhold på møderne.......................................... 17 1.1.2. Evaluering af Vægtvejledningsforløbene....... 18

Gruppeforløbenes opbygning.......................... 18

Gruppeforløb og - sammensætning................ 19

Fællesskab.......................................................... 19

Undervisningsformen....................................... 20

Små skridt-metoden.......................................... 20

Frafald................................................................. 22 1.2. Kompetenceudvikling....................................... 24 1.2.1 Vægtstoprådgiver- uddannelsen..................... 24 1.2.2. Netværksmøder for vægtvejledere

med faglig sparring og udvikling.................... 26

1.2.3. Evaluering af Vægtvejledernes

kompetencer erhvervet i projektperioden...... 26

Tilfredshed med Vægtvejlederne.................... 26

Vægtvejledernes virke som Vægtvejleder...... 27

Vægtvejledernes erhvervede kompetencer... 28

Anvendelse af Vægtvejledernes

kompetencer fremadrettet............................... 29 1.3. Opfølgningstilbud.............................................. 29

2. Deltagernes gevinster ved vægtvejledningsindsatsen.................... 32 2.1.

2.2.

2.3.

Vægt, BMI og taljemål....................................... 32 BMI......................................................................34 Taljemål...............................................................34 Sundere vaner....................................................35 Kost..................................................................... 36 Motion................................................................. 37 Forbedret selvvurderet helbred og trivsel ....38 Helbred...............................................................38 Trivsel..................................................................39

3. Implementering....................................... 40 4. Afslutning................................................ 42 Vægtvejledningsforløbene fremover......................... 42

Bilag 1: Hvordan datamaterialet til evalueringen er indhentet.......................... 44 Forløbsdeltagerne........................................................44 Vægtvejlederne............................................................45 Ledere i Skanderborg og i Silkeborg kommune......45

3

4

Evaluering af Vægtvejledning Denne rapport vil beskrive og evaluere projekt ”Vægtvejledning – en indsats for overvægtige voksne i Silkeborg og Skanderborg Kommuner”

Rapporten er bygget op på følgende måde:

Dette vil blive refereret til som den lokale evaluering i rapporten. Herudover vil Sundhedsstyrelsens midtvejsevaluering, der udkom i januar 2011, indgå som datamateriale til sammenligning og perspektivering af de lokale resultater. Denne midtvejsevaluering vil blive refereret til som den nationale evaluering.

• I første del vil projektets aktiviteter: Vægtvejledningsforløb, kompetenceudvikling og opfølgningstilbud, blive præsenteret, og under hver aktivitet vil denne blive evalueret • I anden del vil deltagernes vægtudvikling og sundhedsmæssige gevinster blive behandlet • I den tredje del beskrives mulighederne for implementering af vægtvejledningsindsatsen i de to kommuner • Til sidst vil der være en afsluttende del, der beskriver, hvordan vægtvejledningsforløbene fremover vil blive opbygget i de to kommuner Datamaterialet, som denne lokale evalueringsrapport er baseret på, er oplistet i bilag 1. Datamaterialet er udelukkende indsamlet i Silkeborg og Skanderborg kommuner og er analyseret i januar 2011.

Denne rapport er skrevet af projektleder Malene Steiniche Kjær på baggrund af den tekniske evalueringsrapport udarbejdet af Cand. pæd. soc. Mette Ryssel Bystrup.

5

6

Resumé Knap 300 overvægtige borgere har i løbet af projektperioden november 2008 – december 2010 påbegyndt et 15 måneders vægtvejledningsforløb i enten Silkeborg eller Skanderborg kommune.

Deltagernes gevinster ved VægtVejledningsindsatsen 83 % af forløbsdeltagerne har opnået et vægtstop eller et vægttab i løbet af de første 3 måneder. Herudover angiver 86 % af deltagerne, at de er blevet mere bevidste om deres vaner. Over halvdelen er blevet mere fysisk aktive, og omtrent et lige så stort antal angiver, at de er begyndt at spise sundere og mindre. Deltagelsen i forløbet har medført, at deltagerne både helbreds- og særligt trivselsmæssigt føler, at de har fået det bedre.

Målet om, at deltagerne ændrede deres vaner i en sundere retning vurderes nået, eftersom en meget lille andel (4 %) angiver, at de ikke har oplevet nogen forandringer ved at deltage i vægtvejledningsforløbet.

Hvad motion angår, så angiver over halvdelen af de lokale deltagere, der har besvaret spørgeskemaet, at de er blevet mere fysisk aktive. Flere af interviewdeltagerne nævner, at de har fået større muskelmasse, en bedre kondition og bliver mindre forpustede.

Hvad angår ændrede kostvaner, nævner over halvdelen af de lokale deltagere, der har udfyldt spørgeskemaet, at de er begyndt at spise sundere og næsten halvdelen, at de er begyndt at spise mindre.

Interviewdeltagerne nævner eksempelvis, at de har ændret i antallet af måltider, portionsstørrelser, og tidspunktet, hvor der indtages mad.

Deltagerne giver udtryk for, at de har opnået helbredsmæssige gevinster som eksempelvis nedsættelse af blodtryksmedicin, mindre ondt i ryggen, og en generel forbedring af deres fysik. Trivselsmæssigt nævner over en tredjedel af deltagerne, der har besvaret spørgeskemaet, at de har fået mere energi og en næsten ligeså stor andel, at de er blevet gladere.

VægtVejledningsforløbene Borgerne udtrykker stor glæde ved at deltage i gruppeforløb primært på grund af erfaringsudvekslingen med ligesindede.

Der er stor enighed blandt deltagerne og vægtvejlederne om, at der er for langt imellem mødegange efter den intensive opstartsperiode (de første 12 uger) af forløbet. Ligeledes er der enighed om, at der skal være flere individuelle samtaler for i højere grad at bakke op om den enkeltes vægtvejledningsforløb. Generelt vurderes det, at det lange forløb er hensigtsmæssigt, men eventuel med en forkortelse til ét år i stedet for 15 måneder.

Generelt synes deltagerne godt om idéen bag små skridt-metoden, som vægtvejledningsforløbene bygger på. Her finder borgeren selv frem til, hvilke små skridt i sine nuværende vaner, man ønsker at arbejde med. Mange oplever det som en stor lettelse, at man ikke skal leve på en bestemt måde, og at intet er forbudt at spise. På den anden side synes de, at vægttabet går for langsomt, og de ønsker, at vægtvejlederne er mere styrende i forhold til, hvilke skridt de skal tage for at tabe sig.

Evalueringen her peger på, at det langsomme vægttab og selve metoden om selv at skulle tage ansvaret for at ændre på sine vaner, er årsag til det forholdsvis store frafald.

7

8

Kompetenceudvikling

Opfølgningstilbud

Der er i projektperioden blevet uddannet 14 Vægtvejledere, som har gennemgået et 6 dages kursusforløb i at kunne vejlede overvægtige borgere i små skridt-metoden. Vægtvejlederne er ansat i de to kommuner som sundhedsfagligt personale, og er blevet frikøbt af projektet til at varetage vægtvejledningsforløb. Udover at kunne bruge de nye redskaber i konkrete vægtvejledningsforløb nævner vægtvejlederne metoden og den anerkendende tilgang, som noget de kan bruge i deres øvrige virke som sundhedsplejersker, fysioterapeuter, økonomaer osv. Vægtvejlederne nævner i øvrigt undervisningserfaringen samt den erhvervede viden om kost og vægttab, som noget de kan anvende fremadrettet.

Der er i projektperioden blevet afprøvet forskellige initiativer som opfølgningstilbud undervejs i et vægtvejledningsforløb og efter de 15 måneder, som et forløb strækker sig over. Der er etableret et idrætshold for overvægtige i Idræt om dagen i Silkeborg, som stadig kører. Der har været afprøvet et åbent tilbud én gang om måneden, hvor deltagerne kunne komme og få en snak med en vægtvejleder og blive vejet. Der er derudover blevet afprøvet etablering af selvhjælpsgrupper, hvor vægtvejlederne tidligt i et gruppeforløb har organiseret, at gruppen mødes på egen hånd med en fast mødefrekvens.

Implementering Vægtvejledningsindsatsen for borgere i Silkeborg Kommune vil blive forankret i Sundhedshuset, hvor en kostvejleder både tilbyder individuel vejledning og gruppeforløb. I Skanderborg Kommune findes en sundhedsordning for kommunens ansatte, hvor der etableres vægtvejledning som et fast tilbud.

Sundhedsplejen i Skanderborg har derudover planlagt at udbyde vægtvejledningsforløb fremover til nybagte mødre.

Projektets samarbejdspartnerne har generelt været ramt af besparelser og omlægninger på arbejdsmarkedsområdet, hvilket nævnes som forklaring på, hvorfor vægtvejledningsindsatsen ikke fortsætter i deres regi efter projektperioden. Dog vil de fleste samarbejdspartnere bruge den nye erfaring og kompetencerne til deres øvrige sundhedsfremmende og forebyggende arbejde.

9

1. Om projekt Vægtvejledning 10

Vægtvejledningsprojektet er et samarbejdsprojekt mellem Skanderborg og Silkeborg Kommuner, der er finansieret af Sundhedsstyrelsen. Projektet blev gennemført i årene 2008-2010 og evalueret i starten af 2011.

Projektet indeholdt overordnet 3 elementer.

• Vægtvejledningsforløb for svært overvægtige voksne indenfor nedenstående målgrupper, som var blevet fastsat af Sundhedsstyrelsen (fremover SST): Personer udenfor arbejdsmarkedet Gravide og nybagte mødre. Særligt udsatte erhvervsgrupper. Personer med anden etnisk baggrund end dansk.

• Kompetenceudvikling af medarbejdere i de kommunale driftsafdelinger, der blev uddannet Vægtvejledere og fungerede som sådanne i projektperioden.

• Et vægthold, hvor deltagerne efter endt Vægtvejledningsforløb, kunne fortsætte med at fokusere på livsstilsændringer ved at dyrke motion med ligesindede.

De to førstnævnte elementer er mere eller mindre udarbejdet i samarbejde med projektets samarbejdspartnere: • Sundhedsplejen i Silkeborg og Skanderborg Kommuner.

• Kompetencecentret i Skanderborg og Jobkompagniet i Silkeborg.

• Ældreområdet og dagplejeområdet i Silkeborg og Skanderborg kommuner.

Det sidste element af projektet er i samarbejde med idrætsforeningen Idræt om Dagen i Silkeborg Kommune.

Nedenfor vil hvert element beskrives efterfulgt af en evaluering af disse.

1.1. VægtVejledningsforløb VægtVejledningsforløbene er bygget op om NUMO s (Nationalt udviklingscenter mod overvægt) fælles udarbejdede koncept, og er blevet afviklet i ca. halvdelen af landets kommuner i projektperioden.

Vægtvejledningsforløbene i Silkeborg og Skanderborg Kommuner har primært været gruppeforløb, hvor 8-12 deltagere har mødtes 11 gange over 15 måneder. De første 8 mødegange afvikles i løbet af 12 uger i et intensivt forløb, hvorefter der er

3 opfølgningsmøder – 1.møde 6 måneder efter forløbets start, 2. møde 9 måneder efter start, og det sidste møde efter 15 måneder. Der er en individuel indslusningssamtale med alle deltagere á ½ times varighed. Hvert møde varer 1½ time og består af et kort oplæg om et emne relateret til overvægtsproblematikken. Derefter arbejdes der med afdækning af livsstilsvaner og mønstre, fokusering på deltagernes motivation, identificering af små skridt, opstilling af handlemål, og gruppesamtaler på baggrund af deltagernes input.

Individuel samtale ½ time pr. deltager

Mødegange

6 måneder

9 måneder

Opfølgningsmøde

Opfølgningsmøde

0 måneder

3 måneder

15 måneder

Opstartsmøde

Afslutning

Afsluttende

- information

på intensivt

møde

forløb

- måling af

- måling af talje og vægt

- måling af talje og vægt

talje og vægt

11

12

I de 2 kommuner har der i alt været afviklet 28 gruppeforløb og 4 individuelle forløb fordelt på nedenstående målgrupper. Oprindeligt skulle der i løbet af de 2 år have været afviklet 15 vægtvejledningsforløb, men da det viste sig efter det første år, at der var overskydende midler i projektet, indvilligede SST i at bruge de uforbrugte midler til at frikøbe en vægtvejleder på fuld tid i 2010 til at afvikle flere vægtvejledningsforløb indenfor de fastsatte målgrupper.

Pilotforløb for ansatte i kommunerne Projektlederen og projektkoordinatoren besluttede at gennemføre pilotprojekter i hver kommune, hvorfor de også blev uddannet som vægtvejledere. Dette dels for at få erfaring med konceptet, så de bedre kunne støtte vægtvejlederne i deres arbejde og dels for at udvikle undervisningsmateriale. Pilotforløbene bestod i afholdelsen af i alt tre forløb for ansatte i de to kommuner, som ikke var en del af de øvrige målgrupper.

Forløb for personer udenfor arbejdsmarkedet 4 forløb for ledige + 1 individuelt forløb Forløbene for ledige blev afviklet henholdsvis på Kompetencecenter Skanderborg og Jobkompagniet i Silkeborg i dagtimerne. Der blev uddannet to vægtvejledere hvert sted, som begge dagligt arbejder som fysioterapeuter.

Disse vægtvejledere kender i forvejen til det at arbejde med ledige som målgruppe og ændringer af deres vaner.

Rekrutteringen til denne målgruppe foregik primært igennem annoncer i husstandsomdelte aviser og foldere, der blev uddelt til Jobcentrenes sagsbehandlere.

Da projektet startede, blev der etableret et samarbejde med Jobcentret i Silkeborg med henblik på at lave et aktiveringstilbud, hvor vægtvejledningsforløbet var en integreret del, som sagsbehandlerne kunne henvise ledige overvægtige til.

Samarbejdet løb dog desværre ud i sandet. Det har generelt været erfaringen fra projektet, at Jobcentrene i begge kommuner har været meget pressede, og derfor ikke har spillet en aktiv rolle i rekrutteringen af deltagere.

3 forløb for pensionister og førtidspensionister Sundhedshuset i Silkeborg får mange henvendelser fra pensionister, der vejer for meget, og som er motiverede for at arbejde med deres livsstil. Derfor blev der i projektperioden oprettet hold for pensionister og førtidspensionister.

Rekrutteringen skete primært igennem annoncer i husstandsomdelte aviser, og vægtvejledningen blev varetaget af den fuldtidsansatte vægtvejleder. Det har været kendetegnende for disse hold, at der har været tid, lyst og overskud til at fortsætte som selvhjælpsgrupper i de lange pauser mellem mødegangene efter det intensive forløb. Det har, sammenlignet med de øvrige målgrupper, været med til at fastholde deltagelsen i forløbet og den rette kurs i forhold til livsstilsændringer. Derudover vurderes det, at denne målgruppe heller ikke har så mange andre daglige gøremål som eksempelvis arbejde, familie, aktivering etc., som tilfældet er for mange af de andre målgrupper, hvilket betyder, at der i højere grad kan fokuseres på arbejdet med livsstilsændringer.

13

14

Forløb for særligt udsatte erhvervsgrupper 3 forløb for ansatte på produktionsvirksomheder De to private virksomheder, hvor der blev afviklet vægtvejledningsforløb, blev fundet ved opsøgende arbejde. Rekrutteringen skete ved interne opslag og virksomhedernes intranet. Vægtvejledningsforløbene blev afviklet på arbejdspladsen umiddelbart efter arbejdstid. Vægtvejlederne var de ansatte på Jobkompagniet og Kompetencecentret, da disse to organisationer i forvejen udbyder kurser til virksomheder.

3 forløb for ansatte i den kommunale ældrepleje Denne erhvervsgruppe tilhører målgruppen særligt udsatte erhvervsgrupper, og er ifølge ”Hvordan har du det?” fra 2006 kendetegnet ved en særlig stor andel overvægtige. Forløbene blev varetaget af henholdsvis en kostkonsulent i Sundhed- og Omsorgsafdelingen i Silkeborg Kommune og en kost- og ernæringsfaglig leder på et plejecenter i Skanderborg Kommune, som begge er uddannet vægtvejledere.

Rekrutteringen skete ved interne opslag og e-mails.

4 forløb for ansatte i den kommunale dagpleje De fire forløb for dagplejere, som blev afviklet i projektperioden, foregik om aftenen efter kl. 17, da de fleste dagplejere først har fri på det tidspunkt. Forløbene blev varetaget af den fuldtidsansatte vægtvejleder. Rekrutteringen foregik igennem områdelederne i de to kommuner, som sendte en e-mail ud til alle dagplejere.

Forløb for nybagte mødre Der blev i alt udbudt seks forløb for nybagte mødre i de to kommuner til sammen. Vægtvejledningsforløbene blev varetaget af fem sundhedsplejersker, der alle blev uddannet vægtvejledere i forbindelse med projektet. Rekrutteringen af deltagere foregik via annoncer i husstandsomdelte aviser, foldere hos lægerne, og ved hjælp af sundhedsplejerskerne, der kommer i alle hjem, hvor der er født en lille ny, og hvor der både tales om barnets og moderens sundhed og trivsel.

Vægtvejledningsforløbene foregik i formiddagstimerne, da alle deltagere var på barsel ved forløbets begyndelse. Da deltagerne i de to først afviklede forløb gav udtryk for, at de manglede mere individuel

rådgivning, blev det besluttet, at de øvrige forløb skulle frigøre timer til yderligere én individuel vejledning udover indslusningssamtalen. Det blev organiseret ved at nogle af mødegangene blev afholdt uden vægtvejlederen, hvor mødrene i stedet mødtes på egen hånd.

15

16

Individuelle forløb for etniske minoriteter Erfaringerne fra tidligere gruppeforløb for etniske minoritetskvinder i Silkeborg Kommune, som sundhedsplejen har været ansvarlige for, viser, at det er meget vanskeligt at rekruttere og fastholde denne målgruppe i gruppeforløb.

Derfor blev det besluttet at organisere vægtvejledningsforløbet som individuelle forløb for tre etniske minoritetskvinder.

Vægtvejledningen blev varetaget af én af sundhedsplejerskerne, som også er en af de sundhedsplejersker, der primært besøger de etniske minoritetsfamilier i Silkeborg Kommune. Det var ligeledes herigennem de tre kvinder blev rekrutteret. Vægtvejledningen foregik ved hjemmebesøg og forløbet strækker sig også over 15 måneder. Der er til gengæld længere tid mellem mødegangene, så disse spredes mere ud over det samlede forløb på 15 måneder.

Forløb for mænd Selvom mænd ikke i sig selv var udpeget som en målgruppe af Sundhedsstyrelsen, blev det alligevel besluttet at afprøve hold,

der var kønsopdelte, da der stort set ikke var nogle mænd, der havde deltaget på de øvrige forløb. Det viste sig, at godt halvdelen af de fremmødte også ville have kunne indgå i målgruppekategorierne: Personer udenfor arbejdsmarkedet eller udsatte erhvervsgrupper. Rekrutteringen foregik via annoncer i husstandsomdelte aviser, og vægtvejledningen blev varetaget af den fuldtidsansatte vægtvejleder.

1.1.1. Små skridt-metoden

Indhold på møderne

Metoden i vægtvejledningsforløbene er små skridt udviklet af Cand. Scient i Human Ernæring Per Brændgaard. I små skridt-metoden arbejder deltageren med deres nuværende vaner – altså det, de plejer at spise og drikke osv. Som udgangspunkt er tilgangen, at der ikke findes dårlige vaner, der er således et positivt syn på vanerne. Herefter går deltageren i samspil med vægtvejlederen i gang med at lave små ændringer i en retning, der er sundere og mere vægtvenlig. Det er vigtigt, at deltageren selv oplever ændringerne som små. Kunsten er at finde frem til den størrelse skridt, som føles rigtig for den enkelte deltager. Små skridt handler om kontinuerlig udvikling, og er således ikke ”et projekt” med start- og slutdato.

Med metoden skal der ikke på én gang laves om på alt det, der kan laves om på. Samtidig skal der ikke laves store, pludselige ændringer. Vægttabet og de sundhedsmæssige forbedringer kommer gradvist over en længere periode. Små skridt tager udgangspunkt i evidensbaseret viden om ernæring, fysisk aktivitet og andre livsstilskomponenters betydning for kropsvægt, kropssammensætning, sygdomsrisiko og sundhed.

Temaerne på møderne tager udgangspunkt i et spørgeskema, som deltagerne udfylder inden gruppeforløbenes start.

Spørgeskemaet afdækker deltagerens vaner, vægthistorie og motivation. Men de fleste hold har haft emner som eksempelvis fysisk aktivitet, mellemmåltider, indkøb, drikkevarer, mængder, mad og følelser. Derudover er der til hvert møde blevet snakket om, hvordan det er gået med at ændre den vane, man har valgt at arbejde med på de foregående møder. Der har været stort fokus på erfaringsudveksling og opsætning af nye mål eller justering af eksisterende mål for vaneændringer.

17

18

1.1.2. Evaluering af Vægtvejledningsforløbene Vægtvejledningsforløbene har været inddelt i målgrupper, som har været karakteristiske på hver deres måde, og med særlige hensyn og behov. Dette har haft betydning for mødetidspunkter (dagplejemødrene kunne først deltage efter kl. 17, hvor nybagte mødre og pensionister har haft dagtimerne til rådighed), deltagernes overskud (nogle målgrupper har været særlig skrøbelige, som fx ledige der har været pressede pga. jobsøgning, psykisk sygdom mv. og nybagte mødre der generelt har været trætte). Etniske minoriteter har generelt haft et større behov for en øget viden om sundhed sammenlignet med de øvrige grupper.

Gruppeforløbenes opbygning Det kan konkluderes, at der er stor enighed blandt deltagerne og vægtvejlederne om, at der er for langt imellem mødegange efter den intensive opstartsperiode (de første 12 uger) af forløbet. Ligeledes er der enighed om, at der skal være flere individuelle samtaler, som deltagerne i øvrigt generelt har været særligt tilfredse med.

Generelt vurderes det, at det lange forløb er hensigtsmæssigt men eventuelt med en forkortelse til ét år i stedet for 15 måneder.

Længden af de enkelte mødegange har for de nybagte mødre været for korte. Der har generelt har været for lidt tid til og fokus på praktiske øvelser og motionsaktiviteter

Gruppeforløb og sammensætning Der er en generel tilfredshed med gruppebaserede forløb, blandt andet fordi de har skabt en ramme for erfaringsudveksling: ”Det er motiverende at mødes med andre i samme situation” og ”Det er rart at høre om andres erfaringer”. Blandt deltagerne og vægtvejlederne er der forskellige meninger om, hvorvidt forskellighed blandt deltagerne eller homogenitet i grupperne er at foretrække. Deltagernes forslag til holdinddelingskriterier går på motivation, målsætning, behov blandt andet i forhold til det sociale element, BMI mv. Både deltagere og vægtvejledere nævner dog kemien deltagerne imellem som noget særligt vigtigt, samt dét, at der i gruppen skabes tillid og tryghed. En deltager siger eksempelvis: ”Vi havde en utrolig åbenhed mellem de personer, som mødte op hver gang. Og vi brugte hinanden psykisk utrolig meget til at komme af med nogle af de ting, vi gik og tumlede med. Blandt andet for mit vedkommende, jeg har en mand, som er psykisk meget ustabil og sådan nogle ting, og så spiser jeg meget med følelserne, når han har det træls for ligesom at kunne overskue det hele… og der brugte vi hinanden utrolig meget, og den åbenhed den savner jeg”.

Fællesskab Fællesskabet blandt deltagerne har været afgørende for deres deltagelse i forhold til fastholdelse og succes. ”Dét, at der er nogle at følges med, det har da også været med til at fastholde”. Fællesskabet har været særligt bærende i de tilfælde, hvor deltagerne kendte hinanden på forhånd, fordi de delte arbejdsplads og således kunne støtte hinanden undervejs i dagligdagen. Den løbende støtte blandt deltagerne er dog også lykkedes for andre af målgrupperne som eksempelvis de nybagte mødre. Deltagerne opfordrer generelt til, at vægtvejlederen hjælper med at opbygge et fællesskab mellem deltagerne, herunder bidrager til opstarten af selvhjælps- eller netværksgrupper mellem mødegangene.

19

20

Undervisningsformen Det kan konkluderes, at både deltagerne og vægtvejlederne overordnet set har været tilfredse med vekselvirkningen mellem gruppesnak, teoriundervisning og arbejdsøvelser, som har udgjort undervisningsformen og – indholdet. Deltagerne opfordrer dog til mere styring af gruppesamtalerne, så det ikke bliver til hyggesnak. Temaer, der er blevet taget op til mødegangene i de forskellige målgrupper, har deltagerne sat pris på. Mange af deltagerne udtrykker, at de på forhånd besad stor viden, men til trods for det nævner stort set alle deltagere, at de korte oplæg om mad og fysisk aktivitet var brugbare.

Andre efterspørger endnu mere videnformidling. Deltagernes tilfredshed med undervisningsmaterialet er stor.

Små skridt-metoden Små skridt-metoden har overvejende fungeret godt i hvert fald for de deltagere, der ikke er faldet fra. Vægtvejlederne nævner, at de små forandringer har været særligt hensigtsmæssige i forhold til mange af målgrupperne, og deltagerne er enige i, at det har gjort vægttabsindsatsen oversku-

elig for dem. De små forandringer fører dog kun små vægttab med sig, hvilket er en ulempe for deltagernes motivation og fastholdelse. En Vægtvejleder siger: ”De fleste deltagere forstår metoden rent rationelt, men følelsesmæssigt vil de bare gerne se resultater på vægten, og det får de ikke med det samme med små skridt”.

Ligeledes har den begrænsede kontrol og fokus på vægtændringerne, herunder det begrænsede antal vejninger, været et kritikpunkt fra mange af deltagerne. En anfører: ”Brug for vejning hver gang, så man kæmper mere for vægten - så der er nogen, der tjekker én”. Det samme udtrykkes af Vægtvejlederne, som nævner, at de ofte har oplevet, at deltagerne gerne ville ”holdes mere i ørerne” og have dem til at fortælle, hvad de måtte spise/gøre osv., fordi det er det, de har været vant til fra andre vægttabssammenhænge. Én af vægtvejlederne udtrykker det således: ”Det her det bygger jo meget på, at det her skal man selv tage ansvaret for. Der er ikke nogen kontrolinstans i det her” og fortæller, at hun flere gange har oplevet deltagere, der har udtrykt følgende: Det her det er overhovedet ikke stramt nok til mig, der er ikke nok kontrol’. En anden Vægtvejleder udtrykker lignende efterspørgelser: ”altså, jeg vil ikke svinge pisken over dem ’at så skal du det, og så

skal du det til næste gang’, og det kan jeg høre på dem, der ikke gider at komme mere, at ’nej, du svinger ikke pisken nok’”.

Andre interviewdeltagere nævner det som noget positivt, at det i stedet har været indre faktorer, der har været vægtet, hvor deltagerne skal forholde sig til sig selv og sine vaner: ”Det var nemlig rigtig godt, for så rykker man jo også sig selv i tankegangen, for det handler meget om dét, bevidsthed”.

Metoden små skridt er netop et opgør med den tankegang, som kritikken er baseret på, og svaret på kritikken vil være, at vægtvejledningsforløbene set i dette lys mere er et læringsforløb end et vægttabsforløb, hvor deltageren igen skal lære at tage ansvaret for sine vaner. De har så stærke erfaringer med vægttabsmetoder, hvor andre tager ansvaret for, at hvis de spiser på en bestemt måde, så taber de sig. Dette resulterer som oftest i et hurtigt vægttab, men når man ikke længere spiser på den bestemte måde, så har man måske ikke lært at ændre i de vaner, der var årsag til overvægten, og kiloene kommer langsomt på igen. Dilemmaet opstår, når deltagerne godt ved rationelt, at dette ikke er en varig løsning, men at deres følelsesmæssige drivkraft er et vægttab hurtigst mulig.

Den positive tilgang, hvor intet er forbudt, har generelt været værdsat af deltagerne: ”Det der med at slå sig selv oven i hovedet, altså det er der jo ikke nogen af os, der har brug for vel? Altså, det er jo netop ’jamen, så kom op på hesten igen’” Deltagerne efterspørger supplerende elementer og tilbud i forløbet såsom psykologiske tilbud, personlige coaching samtaler, introduktion til forskellige motionsformer og – tilbud. Motionsaktiviteter som en integreret del af forløbet er ligeledes et ønske, som nævnes af flere af vægtvejlederne.

Gæstelærere og madlavningsworkshops er øvrige forslag til forbedringer af tilbuddet, der nævnes af deltagerne.

21

22

Frafald Sundhedsstyrelsens midtvejsevaluering opgør, at det gennemsnitlige frafald i løbet af de første tre måneder er ca. 20 %. Til sammenligning er frafaldet større lokalt, hvor ca. en tredjedel er frafaldet

efter de første tre måneder. I den nationale evaluering nævnes de primære frafaldsårsager som manglende motivation, sygdom, dårlig psykisk og social trivsel, manglende resultater og travlhed. Det er i overensstemmelse med de hovedårsager til frafaldet, som de lokale vægtvejledere

nævner. Særligt nævner vægtvejlederne, at deltagerne ikke var motiverede nok til at tage ansvaret for at ændre vaner, som frafaldsårsag.

Blandt interviewdeltagerne nævnes manglende resultater som en frafaldsforklaring.

Det beskrives af interviewdeltagerne som en nederlagsfølelse, der kan opstå, hvis man under forløbet ikke taber sig eller ligefrem tager på i vægt: ”og så bliver de væk, for det er et nederlag at have taget 5 kg på”. Også vægtvejlederne vurderer, at de langsomme vægtmæssige resultater fører til frafald blandt deltagerne: ”At der sker for lidt i forhold til vægtudvikling”.

Til fokusgruppeinterviewene blev det foreslået, at Vægtvejlederne gerne måtte være lidt mere pågående overfor folk, der frafalder, ved at ringe til dem og spørge, hvorfor de ikke kommer. Her mener de, at der skal gøres opmærksom på, at de ikke kan være det bekendt, over for de andre deltagere og overfor dem som stod på venteliste, ikke at gennemføre forløbet.

I modsætning til det nævner flere af Vægtvejlederne, at de ikke ønsker at være mere pågående, fordi det netop skal være deltageren selv, der skal tage ansvar for deres deltagelse og indsats, herunder initiativ til at møde op. Én af vægtvejlederne udtrykker, at deltagerne kommer for deres

egen skyld, fordi de får noget ud af det, og dette er nødvendigt for, at deltagelsen bliver en succes: ”hvis man melder sig… så skal det være, fordi du har lyst til det, og fordi du er engageret. De skal ikke komme for min skyld. Altså, de skal kun, hvis de selv har lyst, og hvis de selv får noget ud af det. Ellers holder det jo ikke en meter alligevel. Jeg går jo ikke med dem ud og handler og sådan nogle ting” Strategierne, der kan anvendes til fastholdelse, er flere individuelle samtaler, flere arrangementer for deltagerne samt etablering af selvhjælps- eller netværksgrupper.

Herudover er familiens opbakning særlig vigtig for gennemførelse af livsstilsændringerne. Motivationsfaktorer blandt deltagerne har været, at mødes med andre deltagere i samme båd og vægtvejlederen til mødegangene. Herudover nævnes metoden som motiverende, særligt fordi tilgangen er så positiv og overskuelig.

De tabte kilo har ligeledes været en motivationsfaktor i sig selv. Kørsel til mødegangene, vintervejret, sygdomme, og for nogles vedkommende familien har modsat udgjort nogle udfordringer for deltagelsen.

23

24

1.2. Kompetenceudvikling Alle vægtvejlederne i projektet var frikøbte medarbejdere i kommunerne. Dette med henblik på forankringen af indsatsen og fastholdelsen af de erhvervede kompetencer efter projektperioden. Vægtvejlederne til projektet blev rekrutteret af projektets samarbejdspartnere ud fra en vurdering af egnethed, emnets relevans i forhold til medarbejderens øvrige arbejdsfelt og medarbejdernes motivation.

1.2.1 Vægtstoprådgiveruddannelsen De i alt 14 uddannede Vægtvejledere gennemgik den såkaldte Vægtstopråd­ giveruddannelse, som er udviklet af NUMO. Uddannelsen var inddelt i 3 trin fordelt over 6 dage. Den enkelte vægtvejleders timeforbrug i forbindelse med uddannelsen var 65 timer.

Trin 1: Deltagerne fik basisviden om overvægt og håndtering af problemstillinger relateret til overvægt: • Indsigt og arbejde med det grundlæggende nye “Små Skridt” koncept i forhold til grupper • Psykologiske input om madens psykologiske betydninger, motivation, adfærdsændringer, overspisning mv.

• Basisviden om ernæring, herunder uhensigtsmæssige spisevaner, sans dig mæt mm.

• Basisviden om fysisk aktivitet og afprøvning i praksis • Kendskab til andre behandlingsformer i forhold til overvægt til voksne herunder moderne slankemetoder • Afprøvning af egne tanker og idéer via aktiv involvering og refleksion i forhold til de forskellige temaer

Trin 2: Deltagerne opnåede færdigheder til individuel coaching af særlige målgrupper:

Trin 3: Deltagerne fik kendskab til metoder til at skabe netværk og selvhjælpsgrupper:

• Kendskab til og træning i Den Professionelle samtale

• Viden om selvhjælpsgrupper til inspiration i vægtvejlederens arbejde

• Viden om kognitiv adfærdspsykologi i forhold til kommunikation

• Kendskab til opbygning og vedligeholdelse af netværk

• Gennemførelse af praktiske øvelser (vejledning med en professionel skuespiller i forskellige roller)

• Udveksling af erfaringer med de øvrige vægtstoprådgivere målrettet den enkeltes behov

• Mulighed for at afprøve færdigheder som rådgiver

• Oplevelse af den interaktive mødeform "Den varme stol" (Kilde numo.nu)

25

26

1.2.2. Netværksmøder for vægtvejledere med faglig sparring og udvikling Der er i projektperioden afholdt fem netværksmøder for vægtvejlederne.

Netværksmøderne bestod hovedsageligt af erfaringsudveksling, hvor der blev talt om forskellige cases fra vægtvejledningsforløbene, som vægtvejlederne gerne ville have sparring på. Derudover har der været forskellige faglige input, som har suppleret den viden, vægtvejlederne havde opnået gennem vægtvejlederuddannelsen. Således har diætist og psykolog Inge Winding fortalt om mad og følelser, og psykolog Kit Green har fortalt om livsstilsændringer blandt psykisk sårbare borgere.

1.2.3. Evaluering af vægtvejledernes kompetencer erhvervet i projektperioden

Tilfredshed med Vægtvejlederne Deltagerne, der medvirkede til fokusgruppeinterviewene, gav udtryk for, at de syntes, det var rart, at Vægtvejlederen altid var positiv og gav ros frem for at skælde ud – ”ingen løftede pegefingre”.

Herudover nævnes Vægtvejlederens entusiasme og formidlingsevne, som noget positivt, der har bidraget til et godt forløb.

Nogle af interviewdeltagerne gør opmærksom på, at det ville have været en styrke, hvis Vægtvejlederen kunne have svaret på specifikke spørgsmål om eksempelvis diabetes i forbindelse med vægttabet.

Vægtvejledernes personlige erfaringer med overvægt nævnes af nogle af interviewdeltagerne som noget positivt: ”Så synes jeg også, at det har været godt, at den konsulent, som har været tilknyttet, i hvert fald på vores hold, hun selv har prøvet det, og ved hvad det betyder at være stor”.

Vægtvejledernes virke som vægtvejleder Ifølge den nationale evaluering, så er fastholdelsen af vægtstopperne for mange vægtvejledere en udfordring. Dette er ligeledes den udfordring, som nævnes flest gange af vægtvejlederne i forbindelse med den lokale evaluering. I den forbindelse udtrykkes bekymring om, hvorvidt vægtvejlederens undervisning og vejledning var god nok: ”At tackle de mange frafald.

Det har sat tanker i gang om, hvorvidt min undervisning nu var god nok”. En anden udfordring, der nævnes af flere af vægtvejlederne, er, at få uhomogene grupper til at fungere, og at hjælpe deltagerne med at holde fokus på at ændre vaner: ”at hjælpe gruppen med at holde fokus, så det ikke blev endnu en ynkeklub”. Vægtvejlederne nævner også den udfordring, der har været forbundet med deres egen rolle, hvor de har skullet hjælpe og støtte deltagerne, også når de var kede af det.

Samtidig har det for nogle af vægtvejlederne været en udfordring at fralægge sig ansvaret for i stedet, at få deltagerne selv til at påtage sig dette: ”At lægge ansvaret for vægttabet i deltagernes hænder og stole på, at de godt kan uden mig. At lægge bånd på mine egne gode råd – jeg synes det er så enkelt at leve sundt.”

Ligesom deltagerne nævner mødegangene som en motivationsfaktor, så har det ligeledes været motiverende for vægtvejlederne: ”At møde deltagere, der kommer positive til møderne”. I den forbindelse nævnes deltagernes sejre og resultater også af mange af vægtvejlederne som motiverende i arbejdet: ”helt klart at se på dem, hvor det virkelig lykkes. Eller når de små sejre kommer”. Herudover nævnes metoden også af flere af vægtvejlederne som motiverende: ”At afprøve en ny arbejdsopgave og metode”

27

28

Vægtvejledernes erhvervede kompetencer Vægtvejlederne nævner mange forskellige former for kompetencer, som de mener, de har lært ved at arbejde med vægtvejledningsforløbene: ”Jeg er undervejs i forløbet blevet bedre til at ’fravige’ mit program, hvis der har været noget, der var vigtigere” og ”Blevet bedre til at lave pp [powerpoint] oplæg og få dem til at fungere”, ”viden om de 8 kostråd”, ”Jeg har lært rigtig meget om overvægtiges

tanker, mønstre, værdier ift. kost og motion”. Herudover nævnes tilgangen til deltagerne: ”At arbejde fordomsfrit og anerkendende” og ”Jeg har lært hvor meget en anerkendende tilgang til mennesker kan få dem til at tro på egne evner”, små skridt som metode: ”at små overskuelige mål giver størst succes”, motivationsfastholdelse: ”Det kræver overskud og støtte i omgivelserne at bevare motivationen” for blot at nævne nogle af de mange eksempler på læring, som vægtvejlederne nævner at have opnået.

Anvendelse af vægtvejledernes kompetencer fremadrettet Vægtvejlederne nævner overvejende de små skridt og den anerkendende tilgang, som noget de kan bruge i mange forskellige sammenhænge, herunder i deres øvrige virke som sundhedsplejersker, fysioterapeuter, og andre jobs: ”Små skridt konceptet kan anvendes i alle livets sammenhænge”. Undervisningserfaringen er en anden kompetence, der nævnes af nogle af vægtvejlederne som noget, de mener, de kan anvende fremover: ”Undervisningsplanlægning og tilrettelæggelse kan anvendes i arbejdet i al almindelighed”. Herudover nævnes den erhvervede viden om kost og vægttab som noget, de fremadrettet kan anvende: ”På skolerne kan jeg bruge min viden i forbindelse med overvægtige skolebørn”.

Størstedelen af vægtvejlederne, 61,5%, kunne godt tænke sig at være vægtvejleder på nye hold, 30,8% har svaret ’måske’ på spørgsmålet, og kun en enkelt ønsker det ikke.

1.3. Opfølgningstilbud Én af aktiviteterne i projektet var at etablere et opfølgende vægthold i hver kommune, som de overvægtige kunne deltage på efter vægtvejledningsforløbet for at sikre vedligeholdelsen af vægttabet eller yderligere vægttab.

I februar 2009 lød derfor startskuddet for Tab og vind-holdet i Silkeborg i idrætsforeningen Idræt om Dagen. Holdet var tænkt som et opfølgningstilbud til de deltagere, der var en del af et vægtvejledningsforløb eller en del af Region Midtjyllands praksisdiætistordning , men også andre overvægtige borgere kunne deltage på Tab og vind-holdet. I den første sæson viste det sig, at der ikke var nogle fra vægtvejledningsforløbene eller praksisdiætistordningen, der havde meldt sig. Til gengæld var der andre overvægtige borgere, der fyldte holdet op. Tab og vind-holdet startede i februar 2011 for 5. gang, men rekrutteringen sker desværre ikke fra vægtvejledningsforløbene. Derfor er der heller ikke etableret et tilsvarende hold i Skanderborg Kommune.

29

30

For at bakke op om borgernes varige vægttab og give dem muligheden for at blive støttet i de lange pauser mellem opfølgningsmøderne i vægtvejledningsforløbet blev der i januar 2010 etableret henholdsvis onsdags- og torsdagstjek i Sundhedshuset i Silkeborg og Sundhedscentret i Skanderborg.

Hensigten med dette tilbud var, at deltagerne den første onsdag eller torsdag i måneden mellem kl. 16.30 og 18 kunne komme forbi og få støtte af en vægtvejleder og blive vejet. Da der kun var meget få, der mødte op, blev tilbuddet lukket i efteråret 2010. Når deltagerne er blevet spurgt til, hvorfor tilbuddene ikke benyttes, så er svarene typisk, at de ikke nødvendigvis kender den vægtvejleder, der er til stede, og fordi de ikke kender de andre, der deltager på Tab og vind-holdet.

Vægtvejledernes oplevelse er også, at deltagerne bliver meget knyttet til netop den vægtvejleder, der vejleder på deres forløb, og til dels også de øvrige deltagere, og derfor synes disse tilbud som at starte på noget nyt.

Enkelte af vægtvejlederne har sammen med deres hold meget tidligt i forløbet fået etableret en selvhjælpsgruppe, som mødes i de lange pauser mellem opfølgningsmøderne. Det lykkes primært på holdene for nybagte mødre, der stadig er på

barsel, og pensionister, hvor dagtimerne ligeledes er til rådighed. Forskellen her er, at man stadig er sammen med den gruppe, man kender en smule, og at det føles mere som en fortsættelse af det, man er i gang med frem for at starte på noget nyt med nye mennesker.

En enkelt vægtvejleder, der har vægtvejledningsforløb med de nybagte mødre, har afprøvet at bruge Facebook, hvor der er oprettet en lukket gruppe til deltagerne.

Her kan vægtvejlederen skrive til alle deltagere, til enkelte af dem, og deltagerne kan skrive til hinanden om, hvordan det går. Foreløbigt virker det som et godt medie til at holde kontakten i opføgningsperioden.

Der vil i de fremtidige vægtvejledningsforløb blive lagt op til, at der i højere grad indtænkes en eller anden form for kontakt i opfølgningsperioden, så deltagerne støttes i at fortsætte med at ændre vaner eller bibeholde de nye vaner, der er opnået i det intensive forløb. Derfor vil der mere systematisk blive arbejdet med etablering af selvhjælpsgrupper og / eller oprettelse af facebook-sider samt kontakt pr. sms, hvor vægtvejlederen én gang om måneden laver en personlig hilsen til deltagerne, så de bliver mindet om, at de stadig er i en proces.

31

2. Deltagernes gevinster ved vægtvejledningsindsatsen 32

83 % af forløbsdeltagerne har opnået et vægtstop eller vægttab i løbet af de første 3 måneder. Herudover angiver 86 % af deltagerne, at de er blevet mere bevidste om deres vaner. Over halvdelen er blevet mere fysisk aktive og omtrent et lige så stort antal angiver, at de er begyndt at spise sundere og mindre. Deltagelsen i forløbet har medført, at deltagerne både helbreds- og særligt trivselsmæssigt føler, at de har fået det bedre.

2.1. Vægt, BMI og taljemål Målet i den oprindelige projektbeskrivelse var, at deltagerne opnåede en vægtreduktion på 5-10% af udgangsvægten efter seks måneder. Om dette mål er nået vurderes på baggrund af de registrerede vægtmålinger for de 184 deltagere, der både er blevet vejet ved baseline og efter 12 uger. I konceptet udviklet af NUMO var der ikke lagt op til en mødegang 6 måneder inde i forløbet, og derfor heller ikke en vægtmåling på dette tidspunkt. Derfor kan det ikke konkluderes, om målet er nået

I tabel 1 ses det, at den største gruppe af deltagere, 36%, har tabt sig 0 - 2,5% i løbet af de første 12 uger. Den næststørste gruppe, 27% har tabt sig 2,5 – 5%.

17% af deltagerne har opnået et vægttab på mellem 5 – 10% allerede efter de første tre måneder. 3% har opnået et vægttab på over 10% efter de første 3 måneder. Det vil sige, at hver 5. deltager efter 3 måneder har tabt sig minimum 5% af deres udgangsvægt, hvilket er tilfredsstillende.

Modsat har 18% af deltagerne taget på i vægt i løbet af de tre første måneder.

Desværre ved vi ikke, hvorfor dette er tilfældet, men vi ved, at det drejer sig om en vægtøgning mellem 0-1 kg., så det kan skyldes, at deltagerne er blevet vejet på forskellige tidspunkter på dagen, at der kan være små nuancer i forhold til, hvor man eksempelvis som kvinder bliver vejet i sin cyklus. Det kan også skyldes, at deltagerne har fået større muskelmasse. Men mest sandsynligt er det, at deltagerne ikke er begyndt at lave om på deres vaner, men fortsætter i samme vaner, og vægten bliver desværre langsomt ved med at stige.

Tabel 1. De lokale deltageres procentvise vægttab efter 12 uger

Vi ved, at man som svær overvægtig opnår en sundhedsmæssig effekt ved et vægttab og vedligeholelse på 10% af sin udgangsvægt , men nyere undersøgelser tyder på, at selv små vægttab helt ned til 2,5 kg er med til at mindske visse helbredsrisici.

Specielt kan et lille vægttab særligt ses i forhold til, hvordan kroppen bliver bedre til at regulere sukkerindholdet i blodet.

Det kan være med til at forebygge udviklingen af type 2-sukkersyge og mindske generne, for de som allerede har sygdommen. Vægttabet skal dog være større for at påvirke fedtstofferne i blodet (lipiderne) og endnu større for at mindske blodtrykket.

I nedenstående tabel ses det, at gennemsnitsvægten blandt de 294 lokale deltagere, der er målinger på ved baseline, var på 99 kg. Efter 12 uger var den gennemsnitlige vægt faldet fra 98 kg til 95 kg på de 185 deltagere, der er målinger på både ved baseline og efter 12 uger. Kun 32 deltagere har foreløbigt færdiggjort forløbet på de 15 mdr. (en del forløb afsluttes først i slutningen af 2011). For de deltagere, der har afsluttet hele forløbet, og hvor der således er målinger efter 15 måneder, ses det, at det gennemsnitlige vægttab fortsætter forløbet igennem, men at kiloene, der tabes i perioden fra 12 uger til 15 måneder, er forholdsvist begrænsede. Til gengæld er der heller ikke sket nogen gennemsnitlig

vægtstigning i forløbsperioden. Den største vægtreducering har fundet sted i den intensive periode i de første 12 uger af forløbet.

Tabel 2: Gennemsnitlig vægt, taljemål og BMI på alle de lokale deltagere ved baseline, efter 12 uger og efter 15 mdr.

33

34

BMI

Taljemål

BMI fordelingen blandt deltagerne ved baseline i den lokale undersøgelse er sammenlignelig med BMI fordelingen blandt deltagerne i den nationale undersøgelse.

I begge tilfælde udgør deltagerne med den laveste BMI (18,5-24,9) den mindste gruppe, 1% af deltagerne, og den største gruppe af deltagere udgøres af deltagere med et BMI på 30-34,9. Deltagerne med det højeste BMI (over 40) udgør henholdsvis 16 og 17% af deltagerne i den lokale og den nationale undersøgelse.

De fleste deltagere, både i den nationale og i den lokale undersøgelse, havde et taljemål på 100-120 cm ved baseline (henholdsvis 55% og 51% af deltagerne).

Efter 12 uger var den procentvise andel af deltagere, der havde de største taljemål (100-120 cm, 120-140 cm, 140-160 cm og mere end 160 cm), faldet både nationalt og lokalt. Samtidig var den procentvise andel af deltagere med et taljemål på under 100 cm steget markant (fra 21% til 31% nationalt og fra 26% til 41% lokalt). Efter 12 uger var der ikke længere nogen deltagere, der havde et taljemål på over 160 cm og kun en forholdsvis lille andel (2% nationalt og 3% lokalt), der havde et taljemål på 140160 cm.

I den lokale undersøgelse er det gennemsnitlige BMI på 35 blandt de 294 deltagere, der er målinger på ved baseline. Efter 12 uger er det gennemsnitlige BMI faldet fra 34 til 33 blandt de 185 deltagere, der er registreret målinger på. Det gennemsnitlige fald i BMI er fortsat for de 32 deltagere, der er målinger på ved baseline, efter 12 uger og efter 15 måneder. Deres BMI er faldet fra 35 til 34 til 33. Det lille gennemsnitlige fald i BMI med 1-2 kg/m2 er kendetegnende for alle målgrupper i hele forløbet.

Lokalt set var det gennemsnitlige taljemål, ifølge tabel 2, på 111 cm ved baseline for de 294 deltagere, der er registreret målinger på. Efter 12 uger er det gennemsnitlige taljemål faldet med 3 cm, fra 110 cm til 108 cm, for de 185 deltagere, der er registreret målinger på. For de 32 deltagere, der er målinger på både ved baseline, efter 12 uger og efter 15 mdr., er det faldet fra 111 cm ved baseline, til 108 cm efter 12 uger til 105 cm ved afslutningen.

2.2. Sundere vaner Målet om, at deltagerne ændrede deres vaner i en sundere retning vurderes nået, eftersom kun en meget lille andel (4%) angiver, at de ikke har oplevet nogen forandringer ved at deltage i vægtvejledningsforløbet. I spørgeskemabesvarelserne svarer 86%, at de er blevet mere bevidste om deres vaner, hvilket må udgøre en forudsætning for overhovedet at ændre vanerne i en sundere retning.

Hvad motion angår, så angiver over halvdelen af deltagerne, der har besvaret spørgeskemaet, at de er blevet mere fysisk aktive. Effekterne heraf nævnes af flere af interviewdeltagerne som, at de har fået større muskelmasse, en bedre kondition og bliver mindre forpustede.

Tabel 3. Taljemål ved baseline og efter 12 uger for de nationale og de lokale deltagere

Hvad angår ændrede sundhedsvaner på det kostmæssige område, så nævner over halvdelen af de lokale deltagere, der har udfyldt spørgeskemaet, at de er begyndt at spise sundere og næsten halvdelen, at de er begyndt at spise mindre.

Interviewdeltagerne nævner forskellige eksempler på et øget indtag af frugt og grønt og et mindre fedt- og sukkerindtag.

Herudover nævnes ændringer i antallet af måltider, portionsstørrelser, og tidspunktet, hvor der indtages mad som eksempler på ændrede og sundere madvaner.

35

36

Kost Ifølge Sundhedsstyrelsens midtvejsevaluering, så har størstedelen af vægtstopperne foretaget kostændringer i retningen af at spise mindre sukkerholdigt og mindre fed mad. Herudover går kostændringerne på en reducering i mængden af mad, indtagelseshastigheden og antallet af måltider.

Over halvdelen af de lokale deltagere, der har udfyldt spørgeskemaet, nævner, at de ”er begyndt at spise sundere” (58%), ”er blevet bedre til at mærke, når jeg er sulten, og når jeg er mæt” (21%) og ”er begyndt at spise mindre” (46%) og ”er blevet bedre til at skelne mellem hverdagsmad og sjældenmad” (39%).

Til fokusgruppeinterviewene nævnes forskellige madvaner, som deltagerne har ændret i forbindelse med deltagelsen i vægtvejledningsforløbet. Eksempler herpå er, at der ikke kommes smør på brødet, at der drikkes vand inden der spises, at der ikke spises efter kl. 19.30-20-tiden, små mellemmåltider, små portioner af salt/ sukker (fx en lille skål chips i stedet for hele posen) og sundere madvarer til måltiderne: ”Jeg har fundet ud af, at det er godt at spise mange gange om dagen. Jeg var lidt

sløset med det. Jeg tog et ordentlig morgenmåltid og så et aftensmåltid, og så var det det. Det har i hvert fald virket for mig, at jeg spiser en 5-6 gange om dagen. Det har virkelig gjort noget” ”jeg er meget opmærksom på, at jeg ikke skal gå i gang med sukkeret. Jeg skal ikke købe 6 flødeboller. Jeg kan godt lave en handel med mig selv om, at det kun er den ene jeg skal have nu, men jeg kommer ikke hjem med nogen af dem. Så køber jeg hellere én, hvis jeg skal have en. Altså én god” ”sådan en rigtig god en, sådan en rigtige nyder en?” ”ja” ”Jeg spiser ikke pålægschokolade på lyst brød længere [til morgenmad]. Nu spiser jeg ymer og frugt. Det gjorde jeg ikke før”

Motion Nationalt er der ifølge midtvejsevalueringen en stigning i dyrkelsen af regelmæssig motion blandt deltagerne i løbet af vægtvejledningsforløbet. Ifølge midtvejs­ evalueringen, så dyrkede 33% af vægtstopperne regelmæssig motion, da de påbegyndte deres forløb, og 56% dyrkede motion efter 12 uger. Her er det ligeledes påvist at fysisk aktivitet har en positiv betydning for vægttabet og i gennemsnit fører til et halvt kilo større vægttab.

Dog er effekten af motion aftagende med alderen. Herudover fører hverdagsmotion (gåture, cykler, fysisk arbejde mv.) til et øget vægttab på 2 kg sammenlignet med dem, der aldrig gør nogle af de ting. De

lokale spørgeskemabesvarelser vidner om, at over halvdelen (56%) af de lokale deltagere er blevet mere fysisk aktive.

Effekterne heraf nævnes af flere af interviewdeltagerne som, at de har fået større muskelmasse, en bedre kondition og bliver­ mindre ­forpustet: ”Jeg havde ikke tabt mig en skid på de der 12 ugers forløb, der var, men min kondi­tion var steget med 40%. Jeg havde omdannet det til muskler i stedet for” ”Det der har givet mig mest, det er egentlig al det motion, jeg er begyndt at dyrke.

Mit kondital er blevet forbedret med 100% på et år. Det synes jeg da egentlig er rimelig godt. Før var det umålbart” Motionsaktiviteter nævnes af mange af interviewdeltagerne som en supplerende indsats mange har benyttet sig af i forløbet. Eksempler herpå, som nævnes under interviewene, er spinning, zumba, vandgymnastik (til trods for at vedkommende udtrykker, at det er grænseoverskridende at vise sig i badedragt), og gåture, hvor skridttællere ofte har været benyttet som motivationsfaktor. Flere af deltagerne oplever, at motionen er vanedannende, men også at det er tidskrævende.

37

38

2.3. Forbedret selvvurderet helbred og trivsel Helbredsmæssigt nævner deltageren en nedsættelse af blodtryksmedicin, mindre ondt i ryggen, og en generel forbedring af deres fysik som eksempler herpå.

Trivselsmæssigt nævner over en tredjedel af deltagerne, der har besvaret spørgeskemaet, at de har fået mere energi og en næsten ligeså stor andel, at de er blevet gladere. Det øgede energiniveau (både psykisk og fysisk) samt, at de er blevet mere glade udtrykkes også af mange af interviewdeltagerne. Herudover nævnes også en øget selvtillid af én af interviewdeltagerne.

Helbred Ifølge Sundhedsstyrelsens midtvejs­ evaluering, så lider 2/3 af deltagerne af sygdomme. Mange af sygdommene er relateret til overvægt som fx diabetes, smerter i led mv. Nogle sygdomme udgør en motivationsfaktor for vægttabet, mens andre sygdomme gør det mere vanskeligt for deltagerne at tabe sig (fx nedsat bevægelighed pga. ledsmerter eller lignende).

Dette kunne genkendes i fokusgruppeinterviewene blandt de lokale deltagere.

Fokusgruppeinterviewdeltagerne nævner helbredsmæssige forbedringer ved deltagelsen i vægtvejledningsforløbet, som eksempelvis mindre ondt i ryggen og nedsættelse af blodtryksmedicin: ”Jeg får blandt andet ikke blodtryksmedicin mere, så det er jeg kommet af med, så det i sig selv, det er jo så stort” og ”Jeg har tabt mig 10 kg, og det har halveret min blodtryksmedicin”. Herudover er det særligt en forbedring af deres fysik mange af interviewdeltagerne nævner: ”Og jeg kan også mærke, at min fysisk er blevet bedre” og ”jeg har sat tempoet op, når jeg går”.

Trivsel

Interviewer: ”Fysisk eller psykisk eller begge dele?”

Ifølge Sundhedsstyrelsens midtvejsevaluering, angav 40%, at deres psykiske trivsel var god ved baseline, mens 60% angav, at de havde det mindre godt. Den sidstnævnte gruppe oplevede en klar forbedring af deres trivsel undervejs i forløbet.

Interviewdeltager: ”Begge dele faktisk”

I forhold til velvære og trivsel, så har omkring en tredjedel af de lokale deltagere, der har udfyldt spørgeskemaet, svaret, at de ”har fået mere energi” (35%) og ”er blevet gladere” (31%), hvilket kan tolkes som tegn på øget trivsel.

Interviewdeltagerne nævner ligeledes mange forskellige eksempler på, at de trivselsmæssigt har fået det bedre i forbindelse med deltagelsen i vægtvejledningsforløbet og deres vægttab: ”jeg har meget mere energi. Altså når jeg kommer ind i de der perioder, hvor jeg spiser meget sukker, så er jeg simpelthen så træt, så jeg orker ikke ret meget. Og så bliver man selvfølgelig også i dårligt humør, fordi man kan se, at kiloene lige så stille begynder at komme på, og man går og dunker sig selv oven i hovedet med ’hvor er du simpelthen dårlig, og du må da være lidt mere stærk’” Interviewdeltager: ”Jo mere motion man dyrker jo mere energi får du altså”

”Jeg er blevet mere glad og har fået mod til noget mere, som jeg var bange for før, så det hænger jo lidt sammen. Jeg er begyndt at køre i bil igen… Det var fordi jeg fik det bedre med mig selv, og så havde jeg mod til at gøre noget mere for mig selv. Ja, jeg fik mere selvtillid”.

39

3. Implementering 40

Vægtvejledningsindsatsen for borgere i Silkeborg Kommune vil blive forankret i Sundhedshuset, hvor en kostvejleder både tilbyder individuel vejledning og gruppeforløb. Her vil alle borgere kunne deltage, men der vil ikke som i projektperioden blive udbudt forløb for bestemte målgrupper. I Skanderborg Kommune er der ligeledes en sundhedsordning for kommunens ansatte, hvor der forventes etableret vægtvejledning som et tilbud. Forløbet bliver mere ”komprimeret” end det oprindelige vægtvejledningsforløb og vil, udover teori, også indeholde motion.

Udover indsatsen i sundhedshuset i Silkeborg Kommune og tilbuddet til de ansatte i Skanderborg Kommune, har sundhedsplejen i Skanderborg Kommune planlagt at udbyde vægtvejledningsforløb fremover. Her vil der årligt blive udbudt to vægtvejledningshold for nybagte mødre.

De øvrige samarbejdspartnere over­ vejer­, hvorvidt de fremover vil prioritere at udbyde en vægtvejledningsindsats.

Dette gør sig blandt andet gældende for sundhedsplejen i Silkeborg Kommune.

Sundhedsplejen i de to kommuner overvejer herudover at integrere vægtvejledning som metode i nogle af deres øvrige indsatser, eksempelvis Kernesund (indsats for overvægtige børn i 3 - 6 års alderen), julemærkehjemsindsats og overvægtsind-

satsen på skoleområdet. Sundhedsplejen nævner desuden, at de nyerhvervede kompetencer blandt vægtvejlederne forventes videreformidlet til deres kollegaer.

Dagplejen i de to kommuner overvejer, hvorvidt der fremover skal være en indsats for dagplejerne. Fælles er de dog om at mene, at indsatsen i så fald skulle have et mere generelt sundhedsorienteret fokus, der skulle være direkte relateret til deres jobs og foregå i deres arbejdstid, eventuelt i forbindelse med legestuedage.

Der er dog ikke på nuværende tidspunkt afsat midler til en indsats, og idéerne er heller ikke konkretiseret.

Vægtvejledningstilbud til de ansatte i ældre­plejen vil i de to kommuner fremover udgøres af de tilbud, der udbydes til alle ansatte i kommunerne gennem sundhedsordningerne.

Samarbejdspartnerne har generelt været ramt af besparelser eller omlægninger på arbejdsmarkedsområdet, hvilket nævnes som forklaring på, hvorfor vægtvejledningsindsatsen ikke fortsætter i deres regi efter projektperioden. Dette gør sig særligt gældende for Jobkompagniet i Silkeborg og Kompetencecenteret i Skanderborg. Til gengæld nævner begge samarbejdspartnere, at de har et overordnet sundhedsfremmende fokus i deres

hverdag, hvorfor der sættes pris på vægtvejledernes erhvervede kompetencer.

Kompetencecenteret forventer herudover at udbyde individuelle vægtvejledningsforløb for enkelte ledige/kontanthjælpsmodtagere, der deltager i et forløb, hvor overvægten er en direkte barriere for varetagelsen af et job.

41

4. Afslutning 42

Vægtvejledningsforløbene fremover Med baggrund i ovenstående evaluering vil der, som beskrevet i sidste del, være gruppebaserede vægtvejledningsforløb fremover i de to kommuner. Dette besluttes på baggrund af den effekt, indsatsen har haft på deltagernes ændrede mad- og motionsvaner, helbredsmæssige gevinster og læring om eget ansvar og tro på, at man kan ændre på sin livsstil.

Mange undersøgelser viser, at et vægttab er svært at opnå for den svært overvægtige gruppe, og hvis man opnår et vægttab er det vanskeligt at vedligeholde det.

Dette projekt er ikke nogen undtagelse, dog vurderes det, at forløbet er meningsfyldt, da deltagernes ændrede vaner har store gevinster for helbredet, deltagernes familie og egen tro på, at kunne ændre på sine vaner.

Selve forløbet vil fremover indeholde flere individuelle samtaler, så den enkeltes vægttabsforløb kan støttes i højere grad.

Derudover vil vægtvejledningsforløbene strække sig over et år og ikke 15 måneder, da flere har antydet, at det er mere overskueligt. Der vil stadig være en intensiv periode med flere mødegange for at få fat

om de vaner, der er relevante at arbejde med og hurtigt at få en oplevelse af, at man formår at ændre dem. Derefter skal der være månedlige opfølgninger, hvor nogle vil være via sms og e-mail, mens der vil være fysiske møder ca. hver anden måned. Derudover vil vægtvejlederne i høj grad organisere selvhjælpsgrupper, så deltagerne har mulighed for at mødes på egen hånd for at bakke hinanden op.

Selvom deltagerne efterlyser, at vægtvejlederen i højere grad siger, hvad der er rigtigt og forkert, vejer deltagerne tiere, og i det hele taget tager et større ansvar for den enkeltes vægttabsforløb, ved vi fra forskellige studier, at den indre motivation og egen ansvarstagen for livsstilsændringer, har størst effekt på et vedvarende vægttab.

Dog skal vægtvejlederne bliver bedre til, at hjælpe deltagerne med at vurdere, om det er et realistisk skridt, der også har en helbredsmæssig effekt, som vedkommende arbejder med. Der er nogle eksempler på, at deltagerne ikke får taget fat i at ændre på nogle af de vaner, hvor de virkelig vil få en både vægtmæssig og sundhedsmæssig gevinst, men i stedet for i for lang tid arbejder med nogle vaner, som ikke har den store effekt. I dette tilfælde skal vægtvejlederen i højere grad spørge ind til den

enkeltes valg, og hvordan vedkommende arbejder med det i hverdagen.

For at imødekomme nogle af de borgere, som har vanskeligt ved at ændre på sine vaner ved at snakke og reflektere, vil nogle af mødegangene fremover være af praktisk karakter, som eksempelvis madlavning, fysisk aktivitet, gåture, indkøbstur osv. Disse elementer sammensættes ud fra gruppens udfordringer.

43

Bilag 1: Hvordan datamaterialet til evalueringen er indhentet 44

Forløbsdeltagerne Kvantitative målinger Der er blevet lavet registreringer af deltagernes højde, vægt, BMI og taljemål ved baseline, efter 12 uger og efter 15 måneder. Det er dog ikke alle forløb, der på nuværende tidspunkt har kørt i 15 måneder, og det er derfor begrænset, hvor mange registrerede målinger, der er på deltagerne. Derfor er datamaterialet meget småt og således meget følsomme overfor enkeltpersoners vægtændringer.

Der er 294 deltagere, der har startet på vægtvejledningsforløbene, 185 af dem er fortsat til 3 måneders målinger, og på nuværende tidspunkt findes der målinger på 32 deltagere, der har gennemført hele forløbet på 15 måneder.

Vægtindgreb og – påvirkninger fremgår ikke af tallene, men kan have stor betydning for vægten. Eksempler herpå er fedmeoperationer (som vi ved, at nogle af deltagerne har fået foretaget i løbet af vægtvejledningsforløbet), graviditet mv.

Spørgeskemaundersøgelse Deltagerne har, efter afslutning på det intensive forløb på 3 måneder, modtaget et elektronisk spørgeskema, som de er blevet bedt om at besvare.

Spørgeskemabesvarelser indeholder deltagernes oplevelser af og erfaringer med forløbet, herunder om de har ændret vaner, hvad de syntes om enkeltdelene i forløbet, og hvad de syntes om vægtvejlederen.

Fokusgruppeinterviews Der blev gennemført to fokusgruppeinterviews med deltagere, som havde deltaget i et vægtvejledningsforløb. Deltagerne repræsenterede samlet set så mange målgrupper som muligt. Herudover var der i udvælgelsen forsøgt opnået en så stor spredning som muligt i deltagernes opnåede vægttab. Det sidste kriterium for udvælgelsen var, at personerne havde deltaget i et af de først afholdte vægtvejledningsforløb, for at få de mere langsigtede effekter af indsatsen belyst.

Vægtvejlederne Spørgeskemaundersøgelse Vægtvejlederne besvarede efter endt projektperiode et spørgeskema omhandlende deres oplevelser af og erfaringer med vægtvejledningsforløbene samlet set.

Herudover var der et særligt fokus på at få belyst de kompetencer, som de mener at have erhvervet sig i projektperioden.

Spørgeskemaet havde et fremadrettet sigte for at kunne anvende oplysningerne i planlægningen af den fremtidige vægtvejledningsindsats i de to kommuner.

Interviews I forbindelse med implementeringsmøderne (se overfor) blev vægtvejlederne fra de forskellige hold interviewet om deres erfaringer med forløbet i forhold til den pågældende målgruppe. Konkret blev de bedt om at forholde sig til metoden, gruppestørrelsen, gruppesammensætningen, rekrutteringen, fastholdelsen og organiseringen

Ledere i Skanderborg og i Silkeborg kommune Implementeringsmøder herunder interviews Efter endt projektperiode blev der afholdt implementeringsmøder med involverede ledere i driftsafdelingerne i kommunerne med henblik på at afdække mulig videreførelse af indsatsen. Til implementeringsmøderne blev lederne blandt andet bedt om at besvare nogle interviewspørgsmål, som omhandlede, hvordan de ønskede at videreføre indsatsen og de opnåede kompetencer blandt medarbejderne fremover.

45

Sundhed og Omsorg Lay-out & tryk: Silkeborg Kommune 路 S&O . 3020 路 10.2011