GUIDE
– køb af boliggrund
Før du køber en boliggrund
Inden du køber en boliggrund, skal du naturligvis undersøge, om dit byggeri kan placeres på en hensigts mæssig måde
Placering af hus Inden du køber en boliggrund, skal du naturligvis undersøge, om dit byggeri kan placeres på en hensigtsmæssig måde på den grund du har i tankerne, og om grundens terrænforhold har betydning for dit byggeri.
Lokalplan Det er en god idé at læse lokalplanen for udstykningen igennem, da denne kan indeholde bestemmelser om hvilke materialer (facader og tag) der må anvendes ved byggeriet. Det er ikke uden betydning hvad der kommer til at ske rundt om din boliggrund. Se derfor også efter i lokalplanen om du bliver nabo til et grønt område, en institution, et regnvandsbassin eller andre boliggrunde. Når du har sat dig nøje ind i lokalplanens bestemmelser er det vigtigt at du forholder dig til eventuelle tinglyste servitutter og deklarationer på grunden. Du kan finde de tinglyste servitutter og deklarationer ved at søge på www.tinglysning.dk eller spørg ved kommunen.
Bemærk endvidere at lokalplanen også kan indeholde bestemmelser om materialer
Grundens bæredygtighed Læs salgsmaterialet grundigt igennem. Det vil heraf fremgå at det påhviler dig selv at få din grund undersøgt ved at få foretaget geotekniske undersøgelser. Hvis du vil bevare muligheden for at annullere handlen som følge af ekstraordinært dårlige jordbundsforhold, skal du gøre indsigelse inden 6 måneder fra overtagelsesdagen på grunden.
Byggemodnet Når du køber en boliggrund af kommunen er den næsten altid byggemodnet. Det er meget vigtigt at du får overblik over hvordan og hvorfra grunden forsynes med kloakering, vandforsyning, elforsyning og varmeforsyning – og ikke mindst hvad der eventuelt er betalt af tilslutningsbidrag i den forbindelse. Kontakt forsyningsvirksomhederne for at få mere at vide. Oplysning om forsyningsvirksomhederne og hvem du skal kontakte fremgår af salgsmaterialet (fakta-ark).
Byggepligt Der er ikke byggepligt på en boliggrund du køber af Silkeborg Kommune og du kan frit sælge den til tredjemand også selv om du ikke har nået at bygge på den. Silkeborg Kommune tilbagekøber ikke solgte boliggrunde.
OBS! Der er ikke byggepligt på en byggegrund du køber af Silkeborg Kommune
路 EJENDOM.4005 路 10.2011
Silkeborg Kommune Ejendomme & Intern Service R氓dhuset S酶vej 1-3 8600 Silkeborg Telefon 89 70 14 01
ejendomme@silkeborg.dk
Layout og tryk:
Kontakt