samspilsavis

Onsdag 25. januar 2012

Samspilsavisen En nytænkende og sindsoprivende koloni har fundet sted på Søhøjlandet!

Læs inde i avisen: Redaktørens klumme.................................... 2 Søforklaringer i søhøjlandet?........................ 3 Læring........................................................... 3 Trivsel............................................................ 3 Hvad vil det sige at lære - og at trives?....... 4 Samspil og skolehverdag.............................. 5 Friheds- og frivillighedssektionen................. 6 Frihed – under ansvar................................... 7 Tid til fri leg................................................... 7 Tid til at lave ingenting................................. 7 Tid uden opsyn.............................................. 7 Det Åbne Hus................................................ 7 Se her!.......................................................... 7 Her kan du læse et par postkort, sendt fra Det Åbne Hus sidste sommer: ...... 8 Forældre på ”arbejde”................................ 10 Det mener vi:............................................... 10 Frivillighed i børnehøjde............................. 11 Ungdoms- og fremtidssektionen................. 11 Læringsscenarie anno 2021: Et 0–18 års værested ................................. 13 Sådan kom der igen styr på trinnene!........ 14 Netværket – et fremtidssamarbejde.......... 14 Lederens rolle i medarbejdernes ­engagement................................................ 15 Hvad gør den gode lærer?.......................... 16 En betydningsfuld voksen er: ..................... 16 Personlig..................................................... 16 Vil lærer os noget....................................... 16 Tør falde udenfor ramme............................. 16 Ønsker skoleeleverne forandring?.............. 17 Læring og trivsel i børnehøjde.................... 18 Erhvervssektionen....................................... 18 Antorini nedsætter IT rådgivningsgruppe... 19 Antorini: Folkeskolen skal være Ny Nordisk Skole........................................ 19

Filmklip, animationer, artikler og interviews fløj rundt i luften på kolonien. En udfordrende men spændende oplevelse for de knap 40 deltagere.

Mandag og tirsdag den 23-24 januar deltog knap 40 vidt forskellige deltagere i en koloni på Søhøjlandet i Silkeborg. Her skulle de sammen skabe inputs til den

kommende lærings- og trivselspolitik som skal ligge klar til september.

Læs alle input her, eller se animationsfilmene på hjemmesiden.

2

Samspilsavisen Journalister/redaktion: Huno Kjærsgaard Jensen Ken Engedal Keld Vestergaard John Gejl Leif Sønderup Lisbet Tang Simon Foldager Helle Præsius Busk Hans-Jørn Riis Gitte Vistisen Torben Jørgensen Hanne V. Bak Morten Ørsted Anja Nørager Allan Kirkegaard Rebecca Nielsen Christina Gormsen Magnus Pedersen Peter Cliaman Mette Bruhn Janne Mylin Kristian Toft Karina Johnsen Mie Stoholm Lisbeth Findsen Pia Jul Marlene Grønbo Per Kjær Peter Kristensen Hanna Petersen Anna Justesen Aase Madsen Chefredaktør: Nadia Sabine Dietz Forsidefoto: Nadia Sabine Dietz Grafikere: Lisbeth Dahlsen

Redaktørens klumme Velkommen til udgivelsen af Samspilsavisen – en avis med fokus på børn og unges læring og trivsel i samspil med andre.

Avisen tager udgangspunkt i Projekt Læring og Trivsel.

Et fremtidsorienteret projekt, som skal være med til at sætte dagsordenen for 0-18 årige børn og unges læring og trivsel i Silkeborg Kommune de næste mange år.

Artiklerne som du finder i avisen er udformet af vidt forskellige mennesker; ledere i Silkeborg Kommune, pædagoger, lærere, forældre, elever og frivillige – alle med det til fælles, at de har deltaget i en ”samspilskoloni” på Søhøjlandet i januar, hvor

synspunkterne, som komme til udtryk i artiklerne, er opstået.

En koloni som har haft til formål at sørge for, at den kommende Lærings- og Trivselspolitik også vil få fokus på samspil mellem relevante aktører!

Hvad mener du? Har vi fået alle de vigtige aspekter med – eller ser du nogle nye og andre udfordringer? Så vil vi gerne høre om dem – skriv et indlæg i debatforummet på hjemmesiden www.laeringogtrivsel.silkeborgkommune.dk Til sidst vil vi påpege, at denne avis er en gengivelse af deltagerne på samspilskolo-

niens perspektiver. Udtalelserne er altså enkeltstående billeder af den virkelighed, som deltagerne var i, på det givne tidspunkt. De er således nytænkende ideer, ubeskuede muligheder og nye tilgange, som kan være med til at danne rammen om det kommende arbejde med en ny politik.

Du er derfor mere end velkommen til, når du har læst artiklerne eller bladret i avisen, at skrive et indlæg i vores debat og give os din mening, holdning, gode idé eller blot kommentar på nogle af de ideer du har læst om.

Vi ser frem til at høre fra dig!

3

Søforklaringer i søhøjlandet? Læring Ved Silkeborg Kommune, hvad de laver? Vi har spurgt 9 deltagere i projekt Læring og Trivsel om deres forståelse af begreberne læring og trivsel.

• L æring

sker i samspil med andre

• L æring

sker når læreren kan sætte sig ind i barnets situation

• L æring

sker når der er tryghed, tillid og trivsel.

Læring og trivsel Silkeborg Kommune har sat et stort 10-årigt udviklingsprojekt i søen – med titlen Læring og Trivsel. Inden kommunen bruger store summer på konsulenter og konferencer, har vi sat os for at afdække, om de ved, hvad de taler om.

Kort fortalt har deltagerne mange forskellige bud på, hvad de to begreber dækker over. Nogle mener læring handler om at gøre undervisningen relevant for de unge, mens andre mener, at det handler om skabe frisættende rammer og fælles ansvar mellem familie og de professionelle.

Trivsel bliver forklaret med alt

fra anerkendelse og accept, til at barnet eller den unge selv har indflydelse på hvad der sker i dets omgivelser.

Vi synes at den manglende fælles forståelse af de to begreber er bekymrende – men er der også muligheder i de mange forskellige forståelser?

Vi starter allerede i dag!

Ja der er. På trods af den manglende fælles forståelse af begreberne læring og trivsel, er der muligheder i at gennemføre praktiske handlinger, som fører til bedre service for 0-18 områdets børn og unge. Det handler om at praktisere sin egen forståelse af begreberne i sin hverdag, til gavn for de men-

nesker man er i forbindelse med til hverdag. Derved er vi kommet et skridt nærmere på projektets vision – at skabe læring og trivsel for børn og unge i Silkeborg Kommune.

Fælles retning – ja tak!

Efter vores dybdeborende undersøgelse i Søhøjlandet, ser vi fortrøstningsfuldt på udviklingen af en fælles læringsog trivselspolitik. Den fælles forståelse af begreberne er tilsyneladende ikke til stede i øjeblikket – og bliver måske en udfordring for udarbejdelsen af politikken.

Forhåbentligt kan den være med til at sætte retningen på området i de kommende år, til gavn for områdets børn og unge.

Trivsel • T rivsel

sker når der er nærvær, tryghed og omsorg

• T rivsel

sker når fami­ lien trives og barnet er omgivet af ubet­ inget kærlighed

• T rivsel

sker gennem udfordringer og opbakning

• T rivsel

sker når man føler sig værdsat og er en del af et fælles­ skab.

4

Samspilsavisen

Hvad vil det sige at lære - og at trives?

Når Silkeborg Kommune i løbet af 2012 færdiggør en ny politik for 0-18 års området, er det med fokus på trivsel og læring. Men hvad betyder begreberne egentlig?

Det er et af de spørgsmål, som vi ønsker svar på. Et andet spørgsmål er, hvordan vi kan sikre, at en ny sammenhængende politik giver mening og vækker genklang hos de mange børn, unge, professionelle og forældre, som den omhandler?

For at bevare spørgsmålene, har vi valgt at kontakte en forsker indenfor udvikling og læring – Stig Brostöm.

Han er lektor og forsker ved Aarhus Universitet, og mener at læringsbegrebet har vundet indpas indenfor småbørnspædagogikken, hvilket har betydet at opmærksomheden på omsorg og trivsel er blevet mindre.

Hvor er fokus?

Skal vi så fortsat fokusere mest på læring – og ikke så meget på trivsel? Eller hænger begreberne i virkeligheden sammen?

Ifølge Stig Brostöm, har den nulevende idé om ”livslang læring” blandt andet udmøntet sig i indførelsen af et læringsbegreb og senere indførelsen af de pædagogiske læreplaner.

Han mener, at svaret på spørgsmålene er, at sammentænke læring og trivsel, som to gensidigt afhængige begreber. I stedet for at tænke i enten trivsel eller læring, er Stig Broström fortaler for, at der undersøges hvordan begreberne kan knyttes sammen.

Han påpeger i den forbindelse, at man på internationalt plan bruger en fælles betegnelse, som indeholder både trivsel (care) og læring (edu-

cation) under betegnelsen ”educare”.

Et fælles udgangspunkt Educare begrebet rummer ifølge ham, tre dimensioner: undervisning, opdragelse og omsorg. En sådan teori og praksis, der rummer alle tre dimensioner, vil være med til at integrere omsorgsbegrebet i den pædagogiske og didaktiske teori, og vil dermed kunne fungere som politikkens fælles udgangspunkt.

5

Samspil og skolehverdag Jeg vil ha’ blod, sved, tårer og glæden tilbage igen. Blod, sved, tårer og livet tilbage igen. Og blod, sved, tårer og TIDEN tilbage igen.

Jeg vil have mere tid!

Med lån og lettere omskrivning fra TV2 og Steffen Brandt, kan man, som underviser af børn og unge, mærke et stigende behov for at komme op til overfladen efter ilt.

I denne sammenhæng kunne ilt være identisk med TID, som er blevet en sparsom faktor i vores kerneydelse som undervisere.

Hvad vil du give for at få din krop med i skole?

Og hvad eller hvem betaler prisen for den stramme struktur, der bliver resultatet af manglende tid? I skolesammenhæng er der fokus på de rekreative fag – idræt, billedkunst og musik er fag, der står for skud, når vi skal barbere ned i timetallet, det

er logisk i læsesammenhæng.

Men er det logisk i et større læringsperspektiv?

et formidlingsperspektiv – og her skal vi bruge det, vi har skåret væk!

Hjerne og udvikling

Pause i aktiviteterne eller aktivitet i pauserne

Forskning på området peger i en anden retning. Den menneskelige udvikling er langt mere kompleks og før-sproglig, hvorfor vi også må se på, hvilke aktiviteter, der kan give plads til, at man kan udvikle alle de sider og kompetencer, der er nødvendige for at give plads til udvikling og innovativ tankegang. For at kunne begribe, forstå og formulere sig selv og den verden man befinder sig i, er det af afgørende betydning, at man har sansede erfaringer og er følelsesmæssigt engageret og handlende. Børn skal kunne bruge hænder, hoved og hjerte i både et forståelses- og

Så skal vi tænke i en ny struktur? Det tror jeg vi skal!

Vi skal tilbyde vores børn og unge et arbejdsfællesskab, der inkluderer det hele menneske, og derfor vil det være relevant at tænke i en skole- og fritidshverdag, der strækker sig længere end til lige over middag. Et arbejdsfællesskab, hvor vi arbejder og er en del af fælles processer.

Det kunne vi opnå, hvis vi som voksne tør tænke vores kompetencer sammen i en helhed, hvor der er TID til fordybelse, TID til læring, TID til bevægelse, TID til… at tænke, skabe og være.

Kompetencesamspil – fælles glæde og udbytte Ifølge Peter Siegel Kristensen fra DGI er der god mening i at samarbejde med skolerne om børn og unge i idrætslige sammenhænge. Den mest åbenlyse tilgang til at være frivillig er med hans ord, at bidrage med den kærlighed man har til den aktivitet man underviser i. Den lyst og kærlighed er der meget af, og han oplever at der er stor erfaring og pædagogisk viden at hente hos de frivillige. Hvis de frivillige kræfter kunne tænkes sammen med det undervisningstilbuddet, kunne kræfterne måske bruges mere hensigtsmæssigt. Som en klar konsekvens af krav og behov for udvikling, står samarbejde mellem faggrupper hermed centralt.

6

Samspilsavisen

Friheds- og frivillighedssektionen

Ryk hegnet lidt længere ud I de ”gode gamle dage” var børn ofte uden opsyn.

Og det gik galt ind i mellem.

Men for 64-årige Anna Justesen var det en tryg tid, som hun godt kunne ønske sig for nutidens børn og unge.

Da hun som 5-årig skulle lære at cykle lånte hun sin mors store, sorte damecykel og måtte affinde sig med at vælte med den, indtil hun fik lært at cykle og selv kunne stå af – uden at vælte. Ingen rendte bagefter med en pind og ingen spekulerede på om hun slog sig eller om cyklen fik skrammer. Og det var OK, syntes Anna Justesen.

Hun fik sine skrammer og hun lærte at cykle.

- Vi var uden voksne det meste af tiden. Og vi følte os trygge, når vi legede. Men i dag som voksen kan jeg godt se, at vi gjorde ting, som kunne være gået skrækkelig galt. Dengang boede vi på landet, og det var da tit vi klatrede højt op og balancerede på bjælker og kravlede rundt i hø- og halmstakke. Men vi oplevede det ikke som farligt, fortæller hun og tilføjer: - Vi var trygge, og de voksne stolede på os. Vi vidste godt, hvad der var forbudt og overskred da også grænserne ind i mellem. Og vi vidste også godt, at vi ind i mellem gjorde noget, som vi ikke burde have gjort.

Anna legede meget sammen med sin lillebror og hun husker også dengang de legede

”Antonius” og bolden ramte forkert og smadrede ruden hos naboen. Ingen voksne havde holdt opsyn, så vidner var der ingen af. ”Jeg kan ikke engang ramme så højt,” klagede hendes lillebror som selvfølgelig fik skylden. Først meget senere indrømmede Anna, at hun var synderen.

Nu er jeg selv en forsigtigPer Anna Justesen har nu selv en voksen datter og er også blevet mormor. Og når hun ser tilbage oplever hun, at børnene i dag har meget lidt tid alene i sammenligning med dengang, hun selv var barn.

- Jeg tror, det er skidt. Og det siger jeg på trods af, at jeg selv gennem årene er blevet gradvist mere forsigtig og bange for at der skal ske

børnene noget, når de er i min varetægt. Derfor vil jeg også gerne vide, hvad de går og laver. Men jeg tror i virkeligheden, at de skulle have lov til mere fri leg og være mindre styret af voksne, forklarer Anna Justesen. Hun mener, at vi som samfund efterhånden er blevet mere forsigtige og giver mindre frie rammer til vores børn og unge.

- Vi klatrede tit højt op og balancerede på bjælker og kravlede rundt i hø- og halmstakke. Men vi oplevede det ikke som farligt, fortæller Anna Justesen, som gerne ville give børnene mere frie rammer ligesom hun selv havde som barn.

- Jeg tror vi skal rykke hegnet lidt længere ud. For meget voksenstyring gør børnene mindre kreative og mindre selvstændige, understreger hun.

7

Forældre samar­ bejdet: - tilidsfuldt - ligeværdigt

Kommunikation: - tonen - atmosfæren - strukturen

Fagligheden: - tilpasset den enkelte -samfundsudviklingen

Fordele

Ulemper

Ingen transport af børn

Svært at lave struktur

Bredere rammer

Risikabel revolution

Støre muligheder for eksperimenter Større råderum Mulighed for større socialfællesskab

Alsidige læringsmiljøer: - inddrage forskellige fagpersoner - lokalsamfund

Det sociale liv: - fprskellige relationer - understøtte ­venskaber - glæden ved at give

Læringslyst udvikles, når den voksne tager ansvar for

Indretning af de fysiske rammer: - rum til fordybelse - rum til bevægelse - æstetisk og atmosfære

Individet: - at det enkelte barn føler sig set og forstået - at rumme forskel­ ligheder Egen rolle: - autentisk og motiverende i sin adfærd - før bringe sig selv i spil - at lytte

Bredere og større faglige udfordringer Yngre kan spejle sig i ældre Nye bekendtskaber på tværs af niveaudelingerne Inddragelse af autentisklæring Eleven flytter sig i forhold til niveau i stedet for alder Rammer som passer til det enkelte barn

Læserbrev:

Frihed – under ansvar Der skal være plads til fri leg. Der skal være tid, hvor der ikke er fastlagte aktiviteter. Der skal være plads til at prøve grænser af og en gang imellem at træde over grænserne. Det giver mulighed for at udvikle sig.

Der skal sættes tydelige rammer, så børn ved, hvornår man går over grænserne. Men samtidig er det vigtigt, at der er stor indflydelse på, hvordan ens dagligdag udformes.

Når de voksne tager ansvar, giver det tryghed til at turde udforske verden.

Børnene skal opleve, at der er tryghed men uden at det føles som kontrol og overvågning.

Vi skal ikke save grenene af de træer, som er inden for børnenes rækkevidde. I stedet skal vi lære børnene at klatre. Vi skal ikke tømme søen for vand, men lære dem at svømme.

”Der skal være plads til frihed” Magnus Pedersen 8. kl.

”Det er vigtigt at de voksne tager ansvar” Rebecca Nielsen 8. kl.

Tid til fri leg Tid til at lave ingenting Tid uden opsyn

En sjov historie fra det virkelige (fremtids)liv:

Det Åbne Hus Før du bladrer – så læs det her.

Det Åbne Hus er et nyt ferie­ tilbud til dig med børn og unge i familien.

Skole, institutioner, dagpleje, idrætsklub, kirke, spejdertrop med flere er gået sammen om at danne trygge rammer for børn og unge i ferieperio­ den. Vi opsamler børn og unge med pasningsbehov og/ eller behov for indhold og fællesskab i ferieperioden, og passer samt underholder dem i løbet af dagen. Tilbuddet er altså et helt nyt

r! e h Se

pasningstilbud, som sikrer udfordringer, sjov og ballade for børn og unge i alle aldre lige i nærmiljøet, så områdets yngste børn også kan være med.

Personale, frivillige, forældre og ældre bemander Det Åbne Hus sammen. De ældre børn er også med til at passe de yngre.

Børn med pasningsbehov skal tilmeldes, ellers er der åbent for besøg og aktiviteter.

8

Samspilsavisen

Her kan du læse et par postkort, sendt fra Det Åbne Hus sidste sommer: ne r i det åb mor! ar vi. Vi e h på t e il d Kære mor t r s o r o t f . Vi glæde ar det god h vt jo u e s d d r t e g a o t r Vi håbe mer og de en med os dag i som her samm r e g o r e hus hver m år du kom torsdag, n n. bror andre bør lie og Lille u J , r o d o sen The Kærlig hil

Kære mor!

I dag har jeg afleveret Theodor, Julie og Lillebror været i sommerpasning. Det var dejligt at kunne aflevere dem samme sted, og at der var kendte ansigter fra både dagplejen, skolen og børnehaven.

Det er hyggeligt at se, hvordan de store børn indgår i aktiviteterne og hjælper de små, men at der også er tid til bare at lege og slappe af. Det er trygt for Lillebror at kunne være samme sted som de store, når nu pasningen ikke foregår i børnehaven.

Børnene glæder sig til at du kommer og henter dem i Det Åbne Hus på torsdag, og der var god stemning om, at du gider være med til at følge børnegruppen hjem fra Anemonebakken.

Kærlig hilsen din søn Søren

r de r, fo å i re Åbne sene lidt ner i Det her. g i d være hos lla! e ven te U ferie ge af min så gerne n a å t p mad g t n Kære jeg o , lave de to førs igtig ma e l r i m v e er r omm g så svøm s arbej de ting, Jeg k to uger middag, o e slag e til hos g i l n e l r e t e e s k t t p e ef næ fors spill hjæl g fåe hver asse å har je jeg skal lære at dm Hus n fo rne ve e ud, og s g, hvor egen vil ge al la å vi a Vi sk e hænge ver midd børnene dem. Min idéer, s mig o ar f e gode ner og b hver dag Nogle a at træn med r og træ fodg . i t r n e e r m v o ve e så bø tim har l at hjælp er så o er er og rige å g e j 7 m m 6å d og et old, r lov an ko så, s fodb æner ha orgen. H gange og tr bold ødes i m re et par m o skal andre st e og d or os. f ger. bold par u t e s om r Vi se Pete sen l i h ig Kærl

9 lle, e sti g g i l n at s. ninge bne Hu d, æ r t Å ld ol odbo lpe i Det på mit h of r ! e hjæ plej or n Lone gene erien ja til at af dren træning f samlet Kære f r e m så gt t er en n og noge odi som eg sa Her år har j eter, som ganisere n har ha seriøs f i e r V i d P t men r lovet med at o og desu ave noge f form. r a a , h t h r e e d e il am Jeg pe h ge og pig gerne v ommer u g tror, P else l æ j at h gre dren ige, som e ikke k og je n god øv r d mern ben, er e som e en gle y d 15-16-å rien, så e i klub t i e d s ol fe kigg r, så æner e Hu et h æning i en tr od træne Det Åbn e over og , og man r d i t t d l i g bo de ele komm sere rnene rigtig ler h mang blive en ervise bø t, kan du le interes l d s e kunn am at un u har ly nt for a e d b h for Hvis us er å den.

H o i e . r i n e p rb Åb Det omme fo dag. k e ar kan b Trine Hej Tine! ilsen h g i Kærl Jeg glæder mig til du kommer til Jylland igen – det bliver godt at have dig tilbage i byen.

I de næste to uger kan du finde mig i Det Åbne Hus, hvor jeg skal stå for musikaktiviteter for store og små, hvis ikke vi får hedebølge, for så er vi ude hele tiden. Mange af de børn, jeg skal have i skolen efter ferien, kommer her sammen med deres familier, og det er rart at lære dem at kende under uformelle former. Det er godt, at der hver dag er både dagplejere og pædagoger til stede, for jeg kan godt mærke, at jeg ikke er så vant til at være sammen med børn i børnehavealderen. Til gengæld får jeg også tid til at snakke mere frit med mine større elever og tage på svømmeture eller lave mad sammen med dem. En dag her er meget afvekslende, og det er en både sjov og lærerig afveksling til skolehverdagen.

Du er meget velkommen til at komme forbi – her er jo plads til alle!

Og så glæder jeg mig selvfølgelig til at holde ferie!

Kærlig hilsen Anne Marie

10

Samspilsavisen

Forældre på ”arbejde” Stiller daginstitutioner og skoler for mange krav til forældrene – eller er det omvendt? Det er et spørgsmål, som er meget oppe tiden nu! Men hvordan ser det ud fra nu af og de næste 10 år frem i tiden?

Velfærdssamfund, men der mangler penge!

Hvad må forældrene hjælpe til med?

De kommunale bevillinger til børne- og ungeområdet bliver mindre og mindre. Besparelserne forventes ikke at blive færre fremover og derfor er de enkelte kommuner nødt til at tænke i nye baner.

Silkeborg Kommune har i 2011 startet et nyt projekt, som de kalder; ”Læring & Trivsel”. Projektet vedrører de 0 – 18-årige og det rækker over en periode på 10 år, men allerede i september 2012, skal kommunens Børne- og Ungeudvalg tage stilling til en ny børne- og ungepolitik.

I fremtiden skal der ikke kun lyttes til forældrenes holdninger – de skal måske i højere grad også hjælpe til med andre ting end bare ord.

Hvad må der så hjælpes med?

Må en far gerne reparere tagrenden på skolens tag og må en mor gerne tage en flok børnehavebørn med en tur i teateret? Hvor går grænsen imellem lidt praktisk hjælp i hverdagen og utidig indblanding i andres fagområde? Formanden for Forældrenævn Silkeborg udtaler at: ”Det er en kommunal opgave at varetage god pasning af vores børn – og pasningen skal ikke bare være en parkering af børnene i dagtimerne.

Pasningen skal have et reelt pædagogisk indhold”. Han siger herudover også at: ”Vi forældre må naturligvis også tage vores del af ansvaret for børnenes dagligdag. Der kan naturligvis godt en gang imellem gives en hånd med på legepladsarealet eller en forælder kan komme i skoletiden og fortælle om sit erhverv. Det må bare ikke blive en nødvendighed, at vi er med til at passe børnene i det kommunale dagtilbud eller vi bliver en fast del af undervisningen. Forældrenes frivillige arbejdskraft må aldrig blive en del af kommunens budget på børn- og ungeområdet”.

Brug for en kulturændring?

Børneforældrene har brug for at have tillid til, at de kommunale skole- og pasningstilbud, er gode nok til deres børn.

Men kommunen har også brug for forældrene.

Institutionen, skolen og forældrene må i bund og grund gerne stilke krav til hinanden.

Skoleleder Gorm Sæderup, fra Buskelundskolen i Silkeborg har på seneste stormøde med forældrene udtalt at: ”Vi har brug for jer forældre til at skabe gode rammer for vores børn”. Mødet var både for skolens og børnehavens forældre og Gorm fortalte også forældrene, at hvis de stiller krav til skolen, så må skolen også stille krav til forældrene.

Han gjorde det klart, at Buskelundskolen er ”Fremtidens skole for nutidens børn”. Med skolens nye tiltag, hvor børnene lige fra børnehaven til 9. klasse er samlet i aldersintegrerede ”klasser”, er den godt på vej ind i fremtiden.

Ny teknologi – hvordan kan den bruges?

Smartphones, Ipads, Iphones, pc’ere – alle disse ting er allerede hverdag for vores børn og unge. De bruges dagligt til kommunikation, informa-

tionssøgning og ikke mindst, som et adgangsværktøj til de sociale medier – såsom; Facebook, Twitter o.s.v.

Når de unge alligevel benytter de teknologiske ting dagligt – hvorfor så ikke tage fat om det og bruge teknologien aktivt i undervisningen.

Enkelte kommuner har på forsøgsbasis givet it-udstyr til hele klasser, for netop at lære eleverne at bruge medierne, som et godt og fornuftigt redskab i dagligdagen.

Det er nok ikke svært at blive enige, om nødvendigheden af, at vores børn og unge bliver gode brugere af it-løsninger.

Den store udfordring bliver derimod, hvilke krav skolen

fx kan stille til at elever skal medbringe eget udstyr hjemmefra. Det stiller jo samtidig krav til at forældre skal købe og betale udstyr til barnet og hvordan med forsikringen ved skader eller bortkomst af udstyr? Skoleleder Gorm fra Buskelundskolen mener ikke at vi skal være bange for at sætte brugen af it-udstyr på dagsordenen. De mange udfordringer skal netop i drøftes i både skolebestyrelsen og med forældrene – før eller siden skal udstyret jo nok bruges i skoletiden og så er det godt at have reglerne på plads.

Det mener vi: • S ilkeborg

Kommune skal turde debatten med brugerne – også om de svære emner

• P olitikere

• •

•

•

•

•

og embedsmænd skal lytte til foræl­ drenes røst – med åbent sind D ialog skal foregå både nationalt og kommunalt D er skal aftales præcise snitflader imellem forældrerollen og skolen/dag-institutionen D et skal præciseres hvilke krav skole, og daginstitution stiller til forældrene – og viceversa D er skal sættes ord på, hvad der er; ”det gode børneliv” (fx spørge barnet selv) S ilkeborg Kommune skal turde gå forrest – fx mht. brugen af moderne teknologi i skole-regí (inddrage de unge) D ebatten om besparelser må ikke gemmes væk, men bruges konstruktivt (når der ikke er penge, hvad gør vi så i stedet for!

11

Frivillighed i børnehøjde

Ungdoms- og fremtidssektionen

Fremtidens skole – lad os så komme i gang!

Hvordan øger vi læring og trivsel i fremtiden? Det er et af de spørgsmål, som den kommende lærings- og trivselspolitik skal svare på. Men hvordan?

Bruger vi de frivillige nok? Har de evner og potentialer, som vi kan udnytte? Leder af Børne- og Familieafdelin­ gen Ken Engedal fortæller om frivillighed i børnehøjde. ”På samme plan, som der er frivillige i sports- og interesseforeninger, skal der være flere frivillige i skolerne.”

Sådan udtaler lederen af Børne- Familieafdelingen i Silkeborg kommune Ken Engedal.

Han fortæller at da der er 25 % mindre penge at gøre med i Silkeborg, siden kommunesammenlægningen, gælder det om at udnytte de ressourcer, som en kommune har. Og de frivillige er en god og solid ressource. ”Det gælder om at få de frivillige ind i klasselokalerne, eller eleverne ud til dem, så unge i Silkeborg lærer faglighed, uden det nødvendigvis er en boglig faglighed der er tale om” udtaler Ken Engedal, og påpeger at netop

de forskellige kompetencer er vigtige for de unge – helt ned til børnehavealderen.

Frivillige børn Også i daginstitutionerne er der enighed om fordelene ved frivillige: ”Når børn og unge i høj grad oplever frivillighed, er der større chance for at de selv, når de når en vis alder ønsker at blive frivillige” siger Mie Stoholm fra daginstitutionen Tyttebærhuset.

Udover at børn og unge selv har mulighed for at blive frivillige, ser Mie Stoholm også fordele i, at de frivillige bidrager med ekstra hænder.

Hun påpeger dog, at de ekstra hænder ikke skal tage over i det pædagogiske arbejde, men blot supplere der, hvor det findes relevant.

Et interview med to folke­ skoleelever skal skabe større indsigt for fagpersoner og den kommunale administration. Elevernes drømme – behov om man vil - er ikke af en uoverkommelig størrelse. De er meget konkrete og kræver ikke den store omstrukturering af det nuværende koncept:

En hektisk hverdag Rebecca (8. klasse, Fårvang skole) og Peter (8. klasse, Ans skole) ønsker en mere varieret skoledag med mere tid til sociale relationer samt bevægelse, og de vil derfor hellere være et par timer mere i skole om dagen.

De ønsker yderligere en længere frokost pause på 45 minutter, mod nu 25 minutter, dels for at få ro til at spise, dels for at få tid til at det sociale liv.

Det faglige overfor det praktiske Det boglige skal selvfølgelig være i orden, men den boglige undervisningsform må gerne indeholde mere fysisk aktivitet, som for eksempel ”post-løb”.

Rebecca og Peter ønsker en klassekvotient på 18 til 20 elever, for at læreren hurtigere kan hjælpe eleverne, da

meget af undervisningstiden i dag går med at vente på hjælp. Begge har ønske om at læreren i mere udstrakt grad bruger IT i undervisningen, og at eleverne får mere formaliseret undervisning i anvendelse af programmer.

Rebecca og Peter ønsker flere valgfag, både praktiske fag som håndarbejde, hjemkundskab samt sløjd, og mulighed for at vælge ekstra timer i obligatoriske fag for alle.

Derudover ønsker Rebecca også lektiehjælp på sin skole, og ”underviseren” kan være en uddannet lærer eller en frivillig. Lektiecafeen er et ønske fordi eleverne så har fri, når de kommer hjem fra skole.

Ideelt set ville Rebecca gerne gå i skole i sin egen by, så hun kunne gå eller cykle til skole, og dermed undgå en halv times transporttid i bus to gange dagligt.

Peter ønsker mere selv- og medbestemmelse i elevrådenes beslutninger. Begge elever ønsker mere idræt samt lejrskolerne tilbage i folkeskolen.

De anfører begge lejrskolernes positive betydning for det sociale liv i klasserne.

12

Samspilsavisen Elevernes ønsker

Muligheder for Implementering

Begrænsninger

Kortere transporttid til skole

Flere busser Færre ruter i løbet af dagen

Opdeling i kommunen med grund­ skoler og overbygningsskoler

Længere middagspause (OK at ­skoletiden bliver tilsvarende længere)

Omstrukturering af lærernes arbejdstid.

Lærerne kan afholde teammøder

Flere individuelle tilvag/valgfag (også mulighed for tilvalg af f.eks.

1 matematiktime mere)

Gøre skolen til et kulturcenter med eksterne fagpersoner – evt. brugerbetaling (som til andre fritidsaktiviteter)

Mindre ventetid (Lavere klasse­ koefficient eller frivillige)

Tænke hold frem for klasser

Økonomi

Billig sund skolemad (salatbar)

Inddrage elever/forældre/frivillige

Fødevarestyrelsen

Mere fysisk aktivitet (postløb mv)

Tænke læring i en aktiv kontekst

Kompetencer

Lektiecafé

Inddrage elever/forældre/frivillige

Lejrskole

Omlægning af undervisning

Åben skole (flere timer på skolen, færre lektier) Vi bruger vores egen IT (brug penge på at udvikle lærernes kompetencer og giv dem udstyr)

Lærernes overenskomst Fælles ejendomsdrift

13

Læringsscenarie anno 2021: Et 0–18 års værested En kold januardag 2012 tager en nysgerrig gruppe på en rejse 10 år frem i tiden. De lander i en læringsinsti­ tution i Silkeborg Kommune i år 2022. Institutionen skal vise sig at rumme ufattelige udfoldelsesmuligheder for børn fra 0–18 år. lunt og lækkert udenfor. I gårdhaven sidder en gruppe ældre mænd med kaffe i koppen – de ser ud til at hygge sig. Børn i flere aldre befinder sig rundt om gruppen.

Børn kommer og går. De går til mændene, snakker, spørger og får hjælp. De gamle mænd rejser sig, går med og kommer tilbage. Gruppen spørger mændene, hvorfor de befinder sig i en institution, og de fortæller, at de egentlig er pensionerede, men nyder børns livsglæde og samvær.

Derfor kommer de nogle timer hver dag, og hygger sig med børnene. En af mændene forklarer, at børnene har mange spørgsmål. Derfor er det dejligt, at deres viden stadig kan bruges.

Ud af fremtidsflyverens vinduer ser gruppen, som det første, den tydelige tilog ombygning af de gamle skoler og daginstitutioner, der er sket siden 2012. Alligevel slår det hurtigt gruppen, at de genkender bygningerne fra nutiden. Men genkendelsen er kortvarig. Nutidige arbejdsmetoder og organisering er ude af syne – og helt andre metoder er taget i brug.

Teknologi udvikler sociale børn Inde i den første bygning, står børn i flere forskellige aldre rundt om et ukendt teknologisk redskab – en TISP-1 kalder de den. Rasmus på 12 år er ekspert i redskabet, som bruges både til leg og læring.

Han er dybt koncentreret.

Han er nemlig i gang med at guide Magnus og Valdemar, der begge er 5 år i, hvordan redskabet skal bruges.

Der er ingen voksen i syne.

Det behøves ikke her, for de yngre børn ser så meget op til Rasmus – han er deres rollemodel.

Rasmus viser, hjælper og guider drengene, og de kopierer ham igen og igen. Rasmus og de andre ældre børn er meget engagerede og de tager medansvar for de yngre børns læring og trivsel. Hele situationen bærer præg af, at alle parter gør sig umage for hinandens skyld.

Pensionister og børn i flæng Selvom det er januar, er der

Fagpersoner på tværs Gruppen kniber øjnene sammen i solskinnet og ser børn på et græsareal i horisonten.

Da de nærmer sig kan de se, at en gruppe af større børn er i færd med at bygge noget.

Tre voksne står lidt afsides.

De har et blik på børnegruppen, men er tydeligvis samtidig i færd med en vigtig samtale indbyrdes. Da de to voksne bevæger sig tættere på børnene, kommer den tredje imod os. Hun er psykolog.

Peter, som er med i byggeriet, har mistet sin far for 3 uger siden. Nu er han tilbage i de vante omgivelser, og der er derfor fokus på hans trivsel.

Voksne med tæt relation til Peter samarbejder om at sikre Peters fortsatte trivsel.

Psykologen fortæller, at deres nuværende organisering gør, at alle ressourcepersoner uformelt kan mødes og dele iagttagelser. Tidligere har det været besværligt og bureaukratisk, og det var svært at finde tid til at mødes. I dag er det meget nemmere, fordi alle er samlet i et hus. Faglige iagttagelser kan diskuteres i situationen og relevante fagpersoner kan tilkaldes efter behov.

Lækre kulturforskelle Gruppens opmærksomhed bliver pludselig fanget af en dejlig duft. De bevæger sig indenfor, og følger duftsporet.

Her når de frem til et køkken, hvor tre marokkanske kvinder, sammen med en stor børnegruppe, er i færd med at forberede dagens frokost.

Børn i alle aldre ordner grønsager, dækker borde og henter ingredienser. Duften kommer fra komfuret, hvor nogle kerner bliver kogt – couscous, som en lækker karry-ret, fortæller den ene kvinde.

De 3 kvinder kender børnene, og det er tydeligt at fællesskabet er stort. Kvinderne taler godt dansk og udstråler stolthed over deres fag.

Tilbage til nutiden Da gruppen kommer tilbage til 2012 har de mange indtryk, de skal have bearbejdet. Der er mange ideer, som de nu vil bruge i dagens lærings- og trivselstilgang.

14

Samspilsavisen

Sådan kom der igen styr på trinnene!

Vi er i år 2020. Marie har gennem længere tid haft svært ved at finde rytmen i sit liv. Hun er 12 år har gennem de sidste tre år gået til dans i Fårvang. I det sidste halve år har hun haft svært ved at finde glæden ved dansen, da hun er kommet på kant med sine veninder.

Her er hendes historie: Marie, hvad var det, som gik galt?

To af mine veninder ville ikke tale med mig, når vi gik til dans.

Hvorfor ville de ikke det?

Først vidste jeg ikke, hvad jeg havde gjort. Jeg ville jo gerne tale med dem, men de ville ikke tale med mig. Vi havde gennem mange år været venner på Facebook, men der var jeg også blevet fjernet.

Hvordan var det?

Det var ikke rart. Jeg vidste,

at mine veninder talte om mig på Facebook, uden at jeg vidste, hvad de talte om.

Ved du, hvad der gjorde, at du blev udelukket af dine veninder?

Vi kunne ikke blive enige om, hvem der skulle danse med Bo. Hvad skete der for, at du igen taler med dine veninder, og at du igen er klar på at gå til dans?

Da der var gået nogle måneder, var jeg begyndt at have det dårligt. Jeg blev hjemme fra skole nogle dage, og jeg så hel-

ler ikke nogen. Heller ikke på nettet havde jeg kontakt med nogen. Min mor havde flere gange spurgt, hvad der trykkede mig, men jeg ville ikke tale om det. Men efter nogle måneder fik jeg en god snak med min far og mor om det.

Hvad talte I om?

Jeg fortalte, hvad der var galt.

Hvad gjorde din far og mor så?

De kontaktede min danselærer og min klasselærer, og vi holdt et møde og talte om, hvordan vi havde det.

Var du med til mødet?

Ja. Hvad kom der ud af mødet?

Det blev aftalt, at danselæreren Sofie skulle indkalde til et møde sammen med mine to veninder, deres forældre, mig og mine forældre og min klasselærer.

Hvordan gik mødet?

Det gik fint. Vi fik aftalt, at vi kunne skiftes til at danse med Bo, og at vi igen blev veninder på Facebook.

Netværket – et fremtidssamarbejde Maries historie viser vigtigheden, at familien, skolen og fritidslivet får talt sammen, når der opstår problemer blandt vores børn.

I Silkeborg Kommune er der indgået en klar aftale om et forpligtende samarbejde, kaldet Netværket, som omfatter daginstitutioner, skoler, forældre og fritidsliv, praktiserende læger, og øvrige, som tager vare på vores børn.

Netværket træder til, når der opstår problemer, som kan true børns trivsel. I 2020 blev der i Silkeborg Kommune afholdt 92 netværksmøder, hvoraf de 86 af børnene blev oplevet som givende gode resultater. Maries historie viser, at samarbejdet har sin berettigelse, også når der er tale om problemer, som set udefra kan virke som bagateller, men som for det enkelte barn kan være en trussel i forhold til barnets trivsel.

FORÆLDEREN SIGER: ”Umiddelbart blev jeg mest vred, da Marie fortalte, hvordan hendes veninder havde gjort hende til grin. Vi har lært på den hårde måde med Maries storesøster, hvor skrøbelig en 12-årig pige kan være, særligt når det gælder hendes krop og den spirende interesse for det andet køn, og dengang tog vi ikke tidligt nok hånd om situationen. Så jeg var med det samme klar til at ringe og skælde Freja og Cecilies forældre ud med store bogstaver. En nærmere snak med Marie og min kone om situationen, som jo viste sig at være flere situationer, ledte os i retning af, at Netværket kunne være til hjælp. Og det viste sig i høj grad at holde stik”

DANSELÆREREN SIGER: ”Det er svært med alle de stikpiller, som piger på 12-13 år sender på kryds og tværs i en dansetime, særligt når der er drenge med inde over. Er det alvor, er det sjov, er det også i skolen og derhjemme? Jeg har lagt mærke til, at de tre piger var på kant engang imellem, og også, at det mest, men ikke altid, var Freja og Cecilie, der var to mod Marie. Jeg har samtidig lagt mærke til, at det mest opstår, når de skal lære nyt. Her skiller Maries måde at samarbejde med hendes partner sig meget ud i forhold til de andre pigers, og det giver åbenbart gnidninger. Via netværket oplevede jeg, at den oplevelse af pigerne var en øjenåbner, måske mest af alt for pigerne selv, og dermed var med til at løse knuderne op.

KLASSELÆREREN SIGER: ”Jeg er glad for, at jeg kunne bringe en slags frisk luft ind i Netværket omkring Maries problemer. Jeg har kun kendt pigerne, siden jeg startede på skolen efter sommerferien, og det var tydeligt for mig fra starten, at forældrene havde en ”historie” med til Netværket, som i en vis gråd låste pigerne. Min oplevelse af pigerne, tror jeg, fik pigerne til selv at se nogle mønstre i deres samvær, som de selv havde et ønske om at ændre. Den største glæde for mig var at se, at det nye perspektiv fra pigerne fik deres forældre til at sænke de parader, som de åbenbart har haft oppe i årevis.”

15

Lederens rolle i medarbejdernes engagement Hvordan understøtter vi personalets lyst og engagement i det daglige arbejde? Det har vi spurgt tre ledere på forskellige niveauer i Silkeborg Kommune om.

Interview af skoleleder Janne Mylin, Frisholm Skole.

Engagement er meget personligt og individuelt, men det er min opgave som skoleleder at motivere lærere/pædagoger til at engagere sig. Jeg tror på at trivsel er en meget vigtig faktor og noget som skal gøres håndgribeligt. Det, at vi som individer ser hinanden, og at vi bliver anerkendt for det, vi gør i dagligdagen har stor betydning for, hvorvidt vi evner og har lyst til at engagere os i vores arbejde. Jeg tror på, at medansvar hos medarbejdere er med til at skabe engagement.

Virkelyst, glæde og fællesskabsfølelse i personalegruppen er andre begrebet, som jeg tror skal være tilstede, før at engagementet fremkommer. Engagement og lyst til sit arbejde udspringer nemlig efter min mening af følelsen af fællesskab.

Jeg forsøger at udnytte mangfoldigheden i personalegruppen, hvor den gode og dynamiske teamsammensætning gør, at den enkelte medarbejder er i trivsel.

Jeg påskønner det arbejde, der bliver udrettet i praksis, jeg prøver at være lyttende.

Jeg tror også på, at kom-

petenceløftet i fællesskab styrker og motiverer.

Interview af pædagogisk udviklingsleder i Børne- og Familieafdelingen, John Gejl.

Jeg tror, at vi bedst muligt understøtter personalets lyst og engagement ved at frisætte og give mulighed for den enkeltes ejerskab. Vi skal understøtte medarbejdernes egne tanker og idéer og pirre nysgerrigheden.

Det er vigtigt at hjælpe personalet med at finde sin egen faglige profil, det sker ved at sætte fokus på institutionens faglighed i fællesskab, og hjælpe den enkelte til at se mulighederne på den baggrund. Eksempelvis er et par institutioner blevet udnævnt til kultur-profilinstitutioner, og det giver energi og nye kræfter i institutionen.

Interview af klyngeleder i Virklund, Mette Bruhn Det er enormt vigtigt at understøtte lyst og engagement. Man skal som leder se på hver enkelt og vedkommendes kompetencer. Lederen skal selv være rummelig. Der skal være aftaler i et hus, men der skal også være åbenhed overfor at dele af aftalerne

kan løses på anden vis, når en medarbejder ikke kan gøre alt efter bogen. Det er vigtigt at være nærværende som leder, at være omsorgsperson.

Andre elementer er uddelegering, tiltro til medarbejderne. Alle skal inddrages i

planlægning og processer om pædagogisk udvikling. En leder skal motivere til uddannelse, og så er det vigtigt selv at agere som et helt menneske, det er også OK for lederen af fejle. Der skal være plads til humor.

16

Samspilsavisen

Læring og trivsel i børnehøjde Er der mangel på læring og trivsel – og er dette en konsekvens af økonomiske prioriteringer? Leif Sønderup, direktør i Silkeborg kommune, fortæller her om de prio­riteringer der er gjort i Silkeborg Kommune.

De seneste år har krisen kradset hårdt på alle kanter.

Også i de kommunale kasser kan krisens mærkes – her er besparelser og økonomiske reduktioner hverdag.

Ifølge Leif Sønderup, har den økonomiske situation betydet, at der i daginstitutionerne er blevet sparet 20-25% siden kommunesammenlægningerne. Et nødvendigt onde, med udgangspunkt i den økonomiske situation i Silkeborg Kommune, siger han.

Prioriteringer på godt og ondt Prioriteringer har betydet, at ledere de sidste år er blevet

prioriteret højt, og ifølge Leif Sønderup har denne prioritering båret frugt: ”Lederne har været igennem en kompetenceudvikling, som også gavner personalet. De er på vej til at etablere et netværk og få gang i videndeling.”

Leif Sønderup pointerer netop, at besparelserne, for basispersonalet, kan synes forkert, men at man må huske på, at ledelse er en nødvendighed, og at prioriteringen med henblik på en langsigtet løsning.

Læring og trivsel i fokus Da Leif bliver spurt om, hvorvidt denne prioritering

har gavnet børns læring og trivsel, svarer han, at netop det faktum at lederne har fået en større viden omkring begreber som læring og trivsel, kommer børnene til gode.

Hvad med fremtiden?

Leif Sønderup påpeger, at nu hvor ledelsen har fået et kompetenceløft, er det basispersonalets tur. ”Vi vil gerne fremover lægge vægt på en medarbejderdreven innovation. Jeg tænker, at nogle af de store temaer i dag og fremover bliver inklusion og det forpligtende fællesskab.

Derfor er basispersonalet nu nødt til at få et løft, så de kan

håndtere disse udfordringer på bedste vis.

Yderligere påpeger Leif Sønderup også, at der udover daginstitutionerne også er andre grupper af basispersonale, som skal tænkes med. ”Sundhedsplejersker, talepædagoger og lærere skal også have dette løft, fordi jeg mener, at det er vigtigt at satse mere på tværfaglighed og brobygning – og det kræver at vi alle har et fælles udgangspunkt.

Erhvervssektionen

Det lokale erhvervsliv som en integreret del af skole og dagtilbud Nye fag som Kunst, Design og Håndværk skal være en del af det pædagogiske fundament og erstatte gamle fag som sløjd og håndarbejde i skolen og tænkes ind som kreative tiltag i dagtilbud. Det foreslår en gruppe fra Silkeborg Kommune.

Ifølge Lisbeth Tang, Teamleder og chefkonsulent, kan opgaver, der udspringer af virkeligheden virke fantastisk motiverende på elever, og læringsprocesserne bliver på den måde mere nærværende og vedkommende.

pelvis designe nytænkende produkter, komme med anderledes idéer og de lidt større elever skal skabe markedsføringsstrategier for virksomhederne. Alt sammen noget som virksomhederne kan bruge i deres produktion.

Innovation og entreprenørskab er ikke ord man normalt tænker i forlængelse af læring og trivsel for børn og unge.

Men i Silkeborg Kommune er man klar med et helt nyt undervisningsforløb, hvor skole og dagtilbud samarbejder med private virksomheder.

Børn som udviklingschefer

Unge innovatører

Med projektet er det meningen at børn og unge i Silkeborg Kommune skal i gang med at skabe nye idéer for forskellige virksomheder.

Dét, med henblik på at både virksomheder og børn oplever medansvar og læring.

Blandt de forskellige opgaver skal børn og unge eksem-

Lige nu deltager uskolingseleverne i et projektorienteret undervisningsforløb, hvor de arbejder struktureret med innovation og udvikler koncepter og produkter, som kan løse problemer eller øge livskvaliteten for en større gruppe mennesker i samfundet. Edison er et nationalt

undervisningsprogram, som ledes af Young Enterprise, og dette program har eleverne haft stor succes med.

Idéer med hold i Silkeborg Kommune og andre offentlige institutioner har mange opgaver, der vil kunne løse endnu bedre hvis målgruppen blev inddraget.

En tanke der lige nu er på dagsordenen er de unge menneskers valg af uddannelse.

Her skal de unge i ord, billeder og via deres foretrukne medier fortælle deres historie om den uddannelse de går på eller den uddannelse som de kunne tænke sig.

17

Hvad gør den gode lærer?

En god lærer for mig har elevernes respekt! En lærer som viser, at det er ham/hende der bestemmer.

Hvis eleven ved at læreren kan ”tage hånd om klassen” og ”styre klassen” ved de at det ikke er en god idé at snakke under undervisningen. Dermed ved man hvornår der er frikvarter og hvornår man er til time, hvorimod hvis eleven IKKE har lærerens respekt er eleven ofte ligeglad med fx at få skældud fra læreren fordi at han/hun tænker: ”Jaja.. slap nu af..”

ig er humoristisk!

En god lærer for m t ”spas” i timen.

En der har tid til lid . Sidder man til Det giver ”et break” storie i de næste time og skal læse hi r det meget, at to lektioner, så give å i landskampen i læreren fx siger: ”S akker 2-3 minut­ går?” At læreren sn en siger: ”Nu ter om det og så ig giver en form for læser vi igen”. Det automatisk mere ”ro”, og man bliver , når der er tid til interesseret i timen sådanne ting.

16 år Michael Hansen på ndelsskole) (1. år på Viborg Ha

Magnus Pedersen på 14 år (Ans Skole 8. klasse)

De kend n mest be t t, var min m ydningsfu ld Faktis atem atiklæ e voksne k er d jeg h de fo e rer i f a r mig r to lærer o l k e . Ken e, som skole r de tu d rd et n.

Skolelæren har efter min mening et stort joke o e være pe egnene fo er betydni n r r g g ansvar, da det trods alt er lærerens erhverv uden grine sam sonlige ov dem begg sful­ fo e e at lære børnene noget, og fordi at hvis der den e r rammen men med rfor os. De var, at o n s s k e om u o med ikke bliver varieret nok i timen kører man gnon på, at lærere. g turde fa nne s L E l e d v k ag e is se fast, bliver ukoncentreret og mister lysten til var e n sko ue kamp i kulle ind a mpelvis v a l K t e at høre efter. også . Han tur, bare v øbenhavn se Champ r i­ v , i i s i n d lle og g og v Rebecca Nielsen på 14 år (Fårvang Skole 8. klasse) så no eltog i alt elv om det a r a til os. d l g Og vi tid klar i sp et med si et andet n l y æ u tt rte vi Simo rkelig et –han st ndervisn­ n på i 16 år l n lede k oget (Gud rav a f e h n a ådale m. sit r n o f s Ungd er omss rænd rksom b kole) r e d æ , m n op s re , e e g r r n g i e nsidi rmidl d lær En go god til fo ritet og ge o er stof, tråler aut En betydningsfuld voksen er: n­ s e: Ue ke t t og ud a s ik od • Personlig det m erne, kan pekt. r e r re ev l æ e . l r e e g i rl ikk ikk • Vil lærer os noget.

En då t, kender t og er us 2011) ium, s e k r a e n e p Gym gag sig i res • Tør falde udenfor ramme eborg k e l i t t S ( æ r s å 19 å En god lærer for mig viser interesse for klassen. En lærer som er forberedt og en lærer som varierer sine timer!

a Minn

Busk

p

18

Samspilsavisen

Ønsker skoleeleverne forandring?

Al den snak om læring og trivsel har gjort skole­ eleverne opmærksomme.

For hvad er det egentligt de ønsker i fremtiden?

Magnus går i 8. klasse på Ans skole. Her er al den snak om læring og trivsel forgæves.

Her går man nemlig allerede en hel masse for, at elever og lærere skal øge læring og trivsel. ”På min skole har vi taget andre undervisningsmetoder i brug via for eksempel IT udstyr. Klasseværelserne er meget mere teknologiske, og alle elever har en bærbar computer.”

Det er allerede godt nu Magnus mener, at i år 2021 vil al undervisning foregå på computeren. Han mener at den nye teknologi skal udnyttes.

Men når det kommer til strukturen, så mener han faktisk, at den nuværende skemalægning fungerer godt. ”Jeg synes mit skema fungerer godt, og det må gerne forblive det samme. Jeg synes at det er rart at man kan vælge valgfag, og at det er frit om man vil have tysk”.

Alt i alt mener Magnus altså, at skole og fritid ikke skal blandes sammen.

Respekt og ansvar Magnus drømmer om, at alle elever kommer til at vise deres lærere respekt i fremtiden. Det føler han ikke at alle gør nu.

Omvendt ser han også gerne at lærere viser mere interesse for det enkelte barn:

Også i snakken om undervisningen, er Magnus allerede godt tilfreds. Han synes, at den boglige undervisning er helt fin.

Han ved dog godt, at der er delte meninger om dette emne, men han føler ikke at aktivitet skal indblandes i timerne, da han ikke mener man lærer nok så.

”Det ville være godt, hvis lærerne blandende sig lidt mere i det sociale og viste mere interesse for os end nu. Man lærer jo bedst, når man bliver undervist af en lærer der kan lide én, og omvendt.”

Hvad med fremtiden?

Interviewerens syn:

Til spørgsmålet om, hvorvidt Magnus synes, at børn om ti år skal gå i skole fra kl. 8 til kl. 18, og have fritidsinteresser ind i mellem timerne, længere frikvarter og mere socialt samvær, har han en helt klar mening: NEJ.

Selv håber jeg, at undervisningen om ti år er blevet forbedret.

Jeg synes den skal være mere varieret på alle skoler, så alle har lyst til at deltage i timen. På den måde får alle mere ud af den.

Jeg så gerne, at fritid og læring blev blandet sammen – på den ene eller den anden måde.

”Jeg synes, det er vigtigt at vedligeholde de boglige timer, så man kan fortsætte på en uddannelse efter folkeskolen.

Fritidsinteresser kommer i anden række.”

Derfor kan jeg personligt godt se muligheder for forandring i det danske skolesystem.

19

Antorini nedsætter IT rådgivningsgruppe De danske folkeskoler har været for dårlige til at bruge IT i undervisningen. Sådan lyder det blandt andet fra Skolelederforeningen.

“Det er et af de områder, hvor det ikke rigtig er lykkedes os at slå igennem endnu.

Der er blevet ofret mange penge på IT, men vi mangler at se resultater af det,” siger Claus Hjortdal, næstformand for Skolelederforeningen i Danmark.

Undervisningsminister Christine Antorini er enig i, at der er et problem. Hun har på baggrund af det nedsat en IT rådgivningsgruppe for folkeskolen. Gruppen skal inspirere til nye tiltag på om-

rådet, tiltag som skal styrke folkeskolen.

Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening, påpeger netop, at der er mange lærer, som ikke er så veluddannede i forhold til at arbejde med IT i undervisningen.

Det mener Christine Antorini man vil kunne løfte ved at have en særlig IT rådgivningsgruppe, der hver dag skal arbejde med at løfte børns faglighed ved at bruge IT.

For dårlige til videndeling Rådgivningsgruppen skal finde gode eksempler på brug af IT i undervisning - og undervisningsministerens mission er slet ikke umulig, lyder det fra de danske skoleledere.

“En af de ting, vi har været for dårlige til er at vidensdele - hvis en klasse eller en lærer

har lavet nogle gode ting - så har vi ikke været gode nok til at få det spredt ud,” siger skoleledernes næstformand, Claus Hjortdal.

Med dette tiltag håber Silkeborg Kommune, at de kan højne børn og unges læring og trivsel i fremtiden.

traditioner – ingredienser om man vil – som adskiller sig fra mange andre steder i verden, forklarer ministeren: ”Vi har uddannet og dannet vores børn under overskriften ”læring af lyst”. Vi har bygget på, at det er vigtigt, at vi uddanner os i fællesskaber på kryds og tværs af sociale lag og grupper, hvor man bruger hinanden som rollemodeller og bliver klogere af at være i fællesskaberne.

Vi har også tradition for at udvikle faglighed og person-

lige kompetencer på lige fod med hinanden,” siger hun og fortsætter: ”Det smukke ved den nordiske skoletradition er jo, at man lærer at tænke selv i fællesskab med andre. Her vil vi ligesom kokkene i det nye nordiske køkken være meget optaget af, hvordan vi lærer af det bedste, som vi havde engang, men samtidig udvikler det ind i det nye samfund, som vi er på vej hen imod.”

Antorini: Folkeskolen skal være Ny Nordisk Skole Inspireret af gastronomiens verden skal folkeskolen reformeres under overskriften Ny Nordisk Skole.

Det mener undervisningsminister Christine Antorini.

Den nye børne- og undervisningsminister Christine Antorini har store visioner for folkeskolen. Ministeren lægger op til, at der på folkeskoleområdet fremover skal arbejdes efter det læringssyn, som hun kalder Ny Nordisk Skole. Det er et læringssyn, der er skabt med inspiration fra det nye nordiske køkken med verdens bedste restau-

rant, NOMA, i spidsen. ”Det, som kokkene gjorde, var at finde det bedste fra dansk og nordisk fødevaretradition og så med åbent sind tage det bedste fra udlandet, hvor man kunne lade sig inspirere til at udvikle det nordiske køkken.”

På samme måde har man på folkeskoleområdet i Danmark en række pædagogiske

• Det lokale erhvervsliv er en ressource, der kan bidrage til børn og unges læring og trivsel på deres vej gennem dagtilbud og skole.

• Idé-generering skal indgå i dagtilbud og som element i flere fag i skolen.

• Børn og unge er med deres nysgerrighed og vilde idéer en ressource erhvervslivet ikke kan undvære.

Layout og tryk:

路 SKOLE.4108 路 02.2012

Samspilsavisen 20