Kernesund by Silkeborg Kommune

Projekt Kernesund - et tilbud til familier med overvĂŚgtige 3-5 ĂĽrige

Sundhedsplejens erfaringsopsamling. Silkeborg Januar 2011.

Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Indledning

3 4

4.3.2. Familiernes kostvaner 4.3.3. Familiernes motionsvaner

2.1. Overvægt som folkesundhedsproblem

Figur 4.3.3.1. Motionsfremmere

2.2. Om rapporten

Figur 4.3.3.2. Motionshæmmere

2.3. Projektets væsentligste konklusioner

4.3.4. Familiernes mentalitet

2.4. Forekomst og betydning

2.5. Forebyggelse af børns overvægt

Figur 4.3.4.1. Barnets udvikling ift. Sundhedshjulets parametre (%)

2.6. Formål

Figur 4.3.4.2. Forældres udvikling ift. Sundhedshjulets parametre (%).

3. Referenceramme og eksisterende forskning 7 3.1. Sundhedsadfærd og livsstil

3.2. Silkeborg Kommunes Kernesundprojekt 9 3.2.1 Beskrivelse af den praktiske del af projektet

3.2.1.1. Forberedelser

Figur 4.3.4.3. Barnets BMI-udvikling ved startog sluttidspunktet (%) 50 4.3.5. Familiernes tilfredshed med projektet 60 4.3.6. Delkonklusion

5. Diskussion

3.2.1.2. Rekruttering

5.3. Diskussion af metode og materiale

3.2.1.3. Hjemmebesøg

3.2.1.4. Problematikker, der er på spil i familierne

5.2.1. Implikationer for fremtidig forskning og udvikling

5.2.2. Implikationer for fremtidig indsats

4. Metode og materiale

6. Konklusion

4.1. Den kvalitative metode

7. Litteraturliste

4.1.1. Udvælgelse af interviewpersoner

8. Bilag 1: Oversigt over tabeller

4.1.2. Datagrundlag

9. Bilag 2: Oversigt over figurer

4.1.3. Interviewguide og interviewsituation

10. Bilag 3: Interviewguide

4.2. Analyse

11. Bilag 4: Spørgeskema til brugernes forældre

4.2.2. Genetisk betingede determinanter/udsathed 20

12. Bilag 5: BMI kurver

126

13. Bilag 6: Eksempler på sundhedshjul

127

4.2.3. Kost og bevægelse

4.2.4. Familiens generelle tilstand

14. Bilag 6: Skabelon: Tidslinie for hjemmebesøg

128

4.2.5. Familiens erfaringer med projektet ”Kernesund”

15. Bilag 7: Pjece til forældre, daginstitutioner og læger

128

4.2.6. Delkonklusion

Henvisning: 129

4.3. Den kvantitative metode

Hvem er vi?

4.3.1. Familiernes og børnenes generelle karakteristika

4.2.1 Sundhedsplejerskernes rolle i projektet 18

129

1. Forord Rapporten indeholder en analysedel og en erfa ringsopsamling på Silkeborg Kommunes projekt ”Kernesund – et tilbud til familier med overvægtige 3-5 årige”, der i to projektperioder er gennemført i årene november 2007 - september 2010. Rap porten rummer en beskrivelse og evaluering af projektet, og yderligere har Sundhedss tyrelsen udvist interesse for en dokumentation af de under søgte effekter.

Projektets organisering Styregruppe Lisbeth Milsgaard, Ledende sundhedsplej erske, Sundhedsplejen, Silkeborg Kommune Mail: Lisbeth.milsgaard@silkeborg.dk Tlf.: 89 70 16 89

Projektleder Lisbet Tang, Sekretariatsleder, Børne- og Familieafdelingen, Silkeborg Kommune

Det er således hensigten, at rapporten kan indgå som et udviklingsprojekt til inspiration for indsatser for overvægtige børn.

Projektgruppe Marianne Krogh, Sundhedsplejerske, Sundhedsplejen, Silkeborg Kommune

Jeg takker for gode og vægtige bidrag til rapporten fra gruppen og ikke mindst de deltagende børn og familier.

Bodil van Rijn, Sundhedsplejerske, Sundhedsplejen, Silkeborg Kommune

God læsning! januar 2011

Birgitte Yde, Sundhedsplejerske, Sundhedsplejen, Silkeborg Kommune

Lisbeth Milsgaard Ledende sundhedsplejerske, Silkeborg Kommune

Indholdfortegnelse

Vibeke Andersen, AC-praktikant, Sekretariatet Børne- og Familieafdelingen

2. Indledning 2.1. Overvægt som folkesundhedsproblem I de seneste år er emnet overvægt sat på dags ordenen som et hastigt voksende individuelt og samfundsmæssigt problem, der kræver koordine rede handlingsindsatser. I en række OECD-lande, herunder Danmark, er BMI-indeks for opadgående (DK: BMI* ≥25), og denne tendens er global. Samtidig har WHO udarbejdet en række anbefa linger til imødegåelse af globale udfordringer, heraf karakteriseres den stigende forekomst af svær overvægt/ fedme (dvs. BMI* ≥ 30) som et af de væsentligste kommende folkesundheds problemer (Sundhedsstyrelsen, 2003). Således vil en tilsvarende udvikling om 30 år betyde, at 60-70 % af alle europæere være overvægtige i 2030. Disse udviklingstendenser begrundes i øget risiko for udvikling af helbredskomplikationer – ud over overvægten – og den globale tendens til befolkninger med relativt flere overvægtige end undervægtige (ibid).

partnere kan rette henvendelse til sundhedsplej ersken om genoptagelse af besøgene/kontakten. Under besøgene bliver børnene normalt ikke vejet. Samtidigt ser den praktiserende læge børnene ved forebyggende helbredsundersøgelser, når de er fx 15 måneder, 2, 3, 4 og 5 år, hvor børnene normalt vejes og måles. Disse forebyggende helbredsundersøgelser kan ligeledes anvendes i forbindelse med en eventuel monitorering af børn med begyndende overvægt (Motions- og Ernæringsrådet, 2008). Der er derfor brug for mere forskning omkring emnet og hvordan en bred og helhedsorienteret forebyggelsesstrategi sikres til at monitorere og fastholde børnene på nye kostvaner.

Af de samlede offentlige sundhedsudgifter på 114 mia. DKK pr. år i 2008 (svarende til 84,3 pct. af de samlede sundhedsudgifter) (Lægemiddel industriforeningen, 2010) udgør fedme og relate rede følgesygdomme, som forhøjet blodtryk, Diabetes type 2, hjertekarsygdomme, hjerne blødning, slidgigt, kræft og søvnapnoe, ca. 8 pct. Samtidig er antallet af fedmeoperationer i Danmark tidoblet i perioden 2005-2009, hvor 2.642 svært overvægtige i 2009 fik foretaget fedmeoperationer (Danske Regioner, 2010).

Projektet ”Kernesund – et tilbud til familier med overvægtige 3-5 årige” har til formål at belyse, hvorvidt det har effekt, at arbejde med livsstils ændringer i førskolealderen, svarende til en tidlig indsats (Sundhedsstyrelsen, 2007). Projektet har også til formål at belyse det faktum, at fedmen allerede er på spil i barnets første leveår. Ligeledes er det et faktum, at fedmen kan starte i barnets første leveår. Sekundært vil projektet belyse, hvorvidt det har større effekt, at arbejde med livsstilsændringer i førskolealderen end i skolealderen. Ligeledes er dette initiativ en del af de tilbud til overvægtige/svært overvægtige borgere, herunder børn, som det ifølge Sundheds loven er kommunernes ansvar at etablere forebyg gende tilbud for.

De forebyggende indsatser for overvægt blandt gruppen af småbørn vedrør forskellige instanser: Sundhedsplejersken har ikke nogen lovpligtig hjemmel til at tilbyde besøg i hjemmet for børn i aldersgruppen 1-5 år. Men alle børn med særlige behov skal i henhold til Sundhedsloven tilbydes en ekstra indsats. Således kan børn, der har brug for en ekstra indsats fortsat modtage sundheds plejerskens tilbud, og forældre og samarbejds

Indholdfortegnelse

af projektets resultater til alle forældre med over vægtige børn i landets kommuner.

Nærværende rapport tager dels udgangspunkt i, hvordan forældre til den inddragne målgruppe oplever og vurderer deres barns situation og muligheden for at forebygge overvægt hos børn, dels kvalitative studier, der dokumenterer effekten af projektets anvendte metode. Herved belyses en række af de hidtil undersøgte baggrundsdeter minanter for udvikling af fedme, herunder:

2.3. Projektets væsentligste konklusioner Projektets konklusioner viser: • at 95 % af forældrene er bekymrede for barnets overvægt • at forældrene mener, at deres barn risikerer at udvikle svær overvægt.

• Familiær disposition: børn med en eller to svært overvægtige forældre har selv hen holdsvis 40 % og 80 % risiko for at udvikle fedme. Til sammenligning har børn af to slanke forældre en risiko på 7 % (Sothern, 2004).

• at familierne overvejende har positive udvik linger med hensyn til BMI og Sundhedshjulets parametre: kost-vaner, bevægelses-vaner og mentalitet.

• Individ- og familie-karakteristika

• at mange af børnene har problemer med overspisning.

• Adfærds-, livsstils-, psykologi- og samfunds faktorer: Omgivelserne kan tillade og skabe miljøer for barnets fedmeudvikling.

• at forældrene gerne vil være ansvarlige for at forebygge udvikling af barnets overvægt, men mangler konkrete værktøjer. • at forældrene efterspørger et større medansvar i sundhedsvæsenet for tidligere forebyggelse af overvægt .

2.2. Om rapporten Projektet er gennemført af Sundhedsplejen, som er en sektion under Børne- og Familieafdelingen i Silkeborg Kommune. Sundhedsplejen har såle des haft det faglige ansvar for undersøgelsens gennemførelse og er dermed alene ansvarlig for rapportens analyser og konklusioner. I forbindelse med identificering af formål har følgende grupper været inddraget:

• at en øget indsats mod førskolebørns overvægt kræver både kompetenceudvikling blandt de sundhedsprofessionelle såvel som de pårørende til barnet. • at indsatsen svækkes af en række tabuiseringer og erfaringer med egen overvægt, der i dag hindrer flere af familierne i at kunne yde børnene et tilstrækkeligt fokus på sunde livsstils – og kostvaner.

• Projektets sundhedsplejersker • Projektleder • Styregruppe Arbejdsredskabet i projektet, spørgeskemaunder søgelsen, er gennemført elektronisk ved såvel opstarten som afslutningen af forløb af børnenes forældre. 32 familier har deltaget i projektet, heraf er 4 undervejs faldet fra, og 10 familier er endnu uafsluttede1 . 18 forældre har besvaret spørge skemaet både ved start og slut, hvorfor der vur deres at være gode generaliseringsmuligheder Indholdfortegnelse

Heraf er 10 familier fortsat tilknyttet aktiviteten hos

projektets sundhedsplejersker, dvs. ud over projek tets levetid, hvorfor disse familiers erfaringer desværre ikke kan aflæses i undersøgelsen. For yderligere oplysninger om denne deltagergruppe henvises til projektets sundhedsplejersker.

son B. et.al., 2002; DuRant et. al. 1994; Schwatz et. al. 2003; Latner et. al., 2003; Davison et. al. 2001; Cramer et. al. 1998). Endelig vurderer overvægtige børn, at deres livskvalitet er lige så dårlig, som hvis et cancerramt barn skulle vurdere sin livs kvalitet (Schiwimmer et. al., 2003).

• at 85 % af forældrene svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med projektets effekter • at lidt over halvdelen af forældrene er tilfredse med børnenes udvikling. • at Silkeborg Kommune på baggrund af projektet kan opstille en række anbefalinger for forebyg gende overvægtsindsatser til inspiration for andre kommuner.

2.5. Forebyggelse af børns overvægt

2.4. Forekomst og betydning

Den kommunale forebyggende indsats mod overvægt er særligt rettet mod børn, da en tidlig indsats for forebyggelse og behandling af denne gruppes overvægt kan medvirke til forebyggelse af overvægt i voksenlivet.

Siden 1987 er der sket en markant stigning af overvægtige i den danske befolkning. Denne udvikling har især fundet sted blandt de yngste alders grupp er og hos personer med kortere varende uddannelser eller personer, der står helt uden for arbejdsmarkedet. I 2010 er registreret 30-40 % overvægtige voksne og 10-12 % lider af decideret fedme2 (Sundhedsstyrelsen, 2003a; Richelsen et. al. 2005, Lobstein et. al. 2004; Wedderkopp et. al. 2001). Gruppen af børn og unge med svær over vægt er i markant udvikling. Tendensen er en del af en international udvikling, hvor fedme i barn dommen udgør det største pædiatriske problem i USA, Mellemøsten og Europa. Hidtidig forsk ning viser, at hovedårsager til denne udvikling er ændrede spisevaner kombineret med mere fysisk inaktiv levevis. I værste fald kan overvægt og fedme på sigt betyde øget dødelighed.

Emnet er meget stærkt politiseret – og emnet er rykket op på dagordenen siden det daværende regerings sundhedsprogram fra 2002 ”Sund hele livet” (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2002) anbefalede overvægtsproblematikken som et særligt indsatsområde i sundhedspolitikken. Sundhedssektoren efterspørger fortsat tværfag lige og effektive forebyggelsesmodeller, der kan understøtte de (svært) overvægtige børn, og metodeudvikling på, hvorledes man kan hindre yderligere udvikling af overvægt i voksenårene.

2.6. Formål Som beskrevet oven for bidrager denne rapport til metodeudvikling og evaluering af projekter, der kan analysere nogle af de bagvedliggende fænomener for børns overvægt, med det formål at kvalificere sundhedsvæsenet til forebyggelse af den fortsatte udvikling af overvægt og fedme.

Medie- og teknologiudviklingens hastige fremdrift har også direkte konsekvenser for børns sundhed. De stadigt mindre krav til belastning af knogler og kredsløb og deraf nedsat fysisk aktivitetsniveau giver udpræget risiko for tidlig sygdom og død af kroniske sygdomme. Fysisk inaktivitet er belyst i amerikanske studier, der viser, at 82 % procent af 1-årige børn ser TV og 2-5 årige ser gennemsnitligt TV i 15-18,4 timer pr. uge. Børn med dårligst social status har det største TV-forbrug. Børn med fedme bliver tidligt stigmatiseret, og børn udvikler allerede i 3-5 års alderen negative holdninger over for fede børn. Tilsvarende har foræl drene en negativ holdning over for både fedme blandt egne såvel som ved andres børn. (DennisIndholdfortegnelse

Fedme forstås her i overensstemmelse med Sund

hedss tyrelsens definition: ”Fedme er en tilstand, hvor mængden af fedt i kroppen er forøget i en sådan grad, at det har konsekvenser for helbredet” (Sundhedsstyrelsen, 1999).

Formålet med projekt ”Kernesund – et tilbud til familier med overvægtige 3-5 årige” har derfor været: At arbejde med livsstilsændringer i barnets familie – med fokus på og afsæt i barnets kostog bevæ gelsesvaner samt opnå en positiv forandring i barnets vægtudvikling (BMI).

3. Referenceramme og eksisterende forskning haver tilknyttet 16 offentlige skoler i udkanten af London, der havde en forskellig grad af socio økonomisk baggrund. Datagenereringen blev gennemført ved forskeres vejning og måling af børn på én bestemt dag.

Med henblik på at belyse fænomener, der berører børns overvægt gives i nedenstående afsnit en overordnet sammenfatning af den eksisterende forskning og udviklingen af kommunale tiltag på området.

Forældrene udfyldte spørgeskemaer om deres vurdering af deres børns vægt og kost, demogra fiske forhold og deres egen højde og vægt. Ud af de 564 forældre-børn par beskrev kun 1,9 % forældre deres børn som overvægtige og 17,1 % med svært overvægtige beskrev børnene som overvægtige. Alligevel var hele 66,2 % af foræl drene bekymrede for, at deres barn ville udvikle overvægt i fremtiden. Jo tykkere, børnene var,

3.1. Sundhedsadfærd og livsstil En række internationale videnskabelige artikler har beskæftiget sig med børns sundhedsadfærd og livsstil samt forældrenes handlekompetence og motivation. Carnell et al. (Carnell et. al., 2005) har således gennemført et tværsnitsstudie af forældres oplevelser af deres 3-5 årige børns vægt status. Informanterne var rekrutteret fra børne Indholdfortegnelse

overvægtige, hvis børnene var aktive og spiste sundt eller havde en god appetit. Hvis børnene ligeledes var familiært disponerede for overvægt var det umuligt at forhindre udviklingen, uanset de omgivende forhold. Mødrene havde vanske ligt ved at begrænse og strukturere børnenes mad, bl.a. fordi deres kontrol over børnenes kostvaner blev udfordret af børnenes fædre eller bedste forældre. Endvidere påvirkede mødrenes egne oplevelser både fra barndommen og voksenlivet deres nuværende holdninger og adfærd over for deres børn, og de havde følelsesmæssigt svært ved at nægte børnene ekstra mad. Forfatterne konkluderede, at vækstkurver ikke har mening for alle mødre, men da både sundhedsprofessionelle og mødre er enige om, at børn skal være fysisk aktive og have sunde kostvaner, bør udgangs punktet for forebyggelse tages deri.

des større var bekymringen hos forældrene, og ligeledes hvis forældrene enten var overvægtige eller svært overvægtige, var deres bekymring tilsvarende større. Forfatterne konkluderer på baggrund af disse resultater, at engelske forældre til 3-5 årige børn udviser ringe opmærksomhed for deres børns aktuelle vægt. Derfor anbefales et ændret fokus fra børns aktuelle vægt til forebyg gelse af overvægt hos børn i fremtiden, for dels at engagere forældrene, dels at undgå at bebrejde forældrene for børns overvægt. Faktorer, der kan vise sig forebyggende for 4 år gamle førskolebørn er daglige middage sammen med forældre og søskende, tilstrækkelig søvn og begrænset TV-kiggeri, viser en stor undersøgelse fra Pediatrics af 8.550 børn i USA (Helse, 2010; Jyllandsposten, 2010). Denne gruppe har således en 40 pct. lavere forekomst af fedme, end i familier, hvor ingen af faktorerne forekommer.

Endeligt anfører Golan & Crow (Golan et. al., 2004) i en oversigtsartikel, at forældrene er nøglep er soner i forebyggelsen og behandling af vægt relaterede problemer hos børn. Det skyldes, at forældrene er nøglepersoner i forhold til barnets omgivelser, familiens karakteristika og opdragelse. Forfatterne angiver, dette alle er forhold, der fører til et barns adfærd, oplevelser, selvværd og krops opfattelse. Herudfra konkluderer forfatterne, at forebyggelsesinterventioner bør udspringe af et sundhedscentreret perspektiv frem for et vægt centreret perspektiv og med forældrene som centrale agenter for forandring. En nyere britisk undersøgelse (Wardle, red., 2006) viser endvidere, at overvægt blandt 11-16 årige børn ikke forsvinder i takt med børnenes alder. I undersøgelsen indgik ca. 6.000 skolebørn i alderen 11-12 år, som blev fulgt i en femårig periode. Hovedresultatet var, at kun få at de overvægtige eller direkte fede børn blev normalvægtige. På baggrund af undersøgelsen mener forskerne, at vedvarende fedme grundlægges allerede før 11 års alderen. Det understreger behovet for en målrettet indsats for at forebygge fedme allerede i den tidlige barndom.

Et andet studie, af Jain et al. (Jain et. al, 2001) fra USA baserer sig på 2 fokusgruppeinterviews med i alt 18 lavindkomstmødre (heraf 16 overvægtige eller svært overvægtige). Formålet var at udforske mødrenes oplevelser af, hvordan de afgjorde, hvornår et barn var overvægtigt, hvorfor børn bliver overvægtige og hvilke barrierer, der eksi sterer for at forebygge og tage sig af overvægt i barndommen. Mødrene benyttede ikke børnenes vækstkurver, men ud fra, om barnet bliver mobbet med vægten, eller blev begrænset i deres fysiske udfoldelse. Mødrene oplevede ikke børnene som Indholdfortegnelse

Dansk forskning Eksisterende national forskning viser, at hvert femte danske barn er overvægtigt, hvilket både kan betyde fysiske og psykiske konse kvenser for de ramte børn. Yderligere angiver børnene selv, at hovedproblemerne behæftet med deres overvægt er, at de er ekstra udsatte for drilleri og mobning. Problemerne følger ofte med ind i voksenalderen – hele 70 pct. af de overvægtige børn er også overvægtige som voksne.

forskerkonferencen (fx De overvægtige børn, 2003), børneafdelinger, hvor flere børneafdelinger har et specielt tilbud om behandling (fx enheden for overvægtige børn og unge, Holbæk Sygehus) samt private (Julemærkehjemmene, mv.). Endeligt har Motions- og Ernæringsrådet efterlyst en instans, som koordinerer de forskellige tiltag og har ansvar for at forebygge overvægt blandt børn og unge. Flere ministerier har ansvaret for at forebygge overvægt i dag, hvilket vanskeliggør den koordinerede, effektive indsats, der er behov for. I rådets rapport foreslås, at den centrale instans skal koordinere indsatserne og have ressourcer og ansvar for forebyggelsesindsatsen (Motionsog Ernæringsrådet, 2007).

Sundhedsstyrelsen har i 2007 iværksat kampagnen ”En lettere barndom” (Sundhedsstyrelsen, 2010), der retter sig mod forældre med 4-6 årige børn og til personalet i landets børnehaver. Kampagnen har informeret om både de kortsigtede konsek ven ser ved overvægt i barndommen, såsom at over vægt kan medføre mobning, social isolation og mistrivsel, såvel som de langsigtede konsek venser som risiko for overvægt og følgesygdomme som hjertekarsygdomme og type-2 diabetes i voksen alderen. Samtidig kan kampagnen hjælpe til at anvise handlingsmuligheder for forældre med børn, der er overvægtige eller i risiko for at udvikle overvægt samt at mobilisere indsatser/aktiviteter, som forebygger overvægt og tilskynder til vægt stabilisering blandt overvægtige børn. Yderligere anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn er fysisk aktive minimum 60 min. om dagen, delvist pga. fire ud af fem børn i dag har et sukkerindtag, som ligger over det anbefalede niveau på højst ti procent af det samlede energiindtag (ibid.).

Samtidig foreslår rådet, at alle landets institutioner og skoler formulerer en kostog motionspolitik, som sikrer, at adgangen til sukker- og fedtholdige produkter reguleres stramt, og at der planlægges en dagsrytme, som stimulerer til fysisk udfoldelse. Der skal foretages en begrænsning af reklamer over for børn samt en ændret afgiftspolitik med henblik på at fremme de sunde kostvalg, at indu strien bør pålægges et medansvar for forebyg gelse af fedme samt at der etableres monitoreringsog screeningssystemer. Nærværende projekt belyser en række af de oven stående problemstillinger og handleområder.

3.2. Silkeborg Kommunes Kernesundprojekt

I 2006 blev udgivet ”Den kliniske vejledning for opsporing og behandling af overvægt hos før 2006), hvorunder der kan tilbydes behandling på flere niveauer: Simpel fedme behandles lokalt i kom munen ved den praktiserende læge. Sekundær fedme og fedme med komplikationer behandles ved lokale børneafdelinger. Derudover findes der få specialiserede centre for udredning, behandling og forskning, bl.a af ekstrem fedme (BMI › 40). Der findes endnu intet overblik over, hvad der findes i Danmark. Eksempler på tiltag i forhold til over vægt hos børn, er de mange kommunale tilbud,

Indholdfortegnelse

Formålet med projekt ”Kernesund” – et tilbud til familier med overvægtige 3-5 årige” har været, at etablere sunde og varige livsstilsændringer i familier med overvægtige 3-5 årige. Baggrunden herfor er, at overvægt påvirker børn og voksnes sundhed og livsglæde – en tidlig forebyggende indsats for at få barnet i gang med sunde hverdag svaner i forhold til krop og bevægelse gør det derfor lettere at forblive sund. Som dokumentation for projektets berettigelse brugte projektgruppen en lokal undersøgelse 9

Sundhedsplejerskerne er særligt kompetente til at forestå denne forebyggende indsats, givet deres faglige viden i forhold til sundhed og sygdom. Sundhedsplejen er den eneste faggruppe i kom munen, der tilbyder hjemmebesøg til alle børnefamilier, hvilket giver en bred og nuanceret indsigt i forskellige familieliv og –mønstre. Sundheds plejersken har desuden stor erfaring i at tale med familierne om dét, der er svært og kan benyttes i forbindelse med ofte ømtålelige samtaler om barnets begyndende overvægt.

fra 2005, der viste, at ved skolestart er mere end 10 % af årgangens børn overvægtige, hvilket under støtter andre kommuners undersøgelser med tilsvarende resultater (5 % overvægtige børn i 3 ½ års alderen). Politisk ønskes ligeledes en opprioriteret hurtig, forebyggende indsats mod førskolebørns fedme. Sundhedsstyrelsen har derfor udarbejdet en vejledning til arbejdet med de overvægtige før skolebørn til brug for de praktiserende læger. I denne vejledning står de kommunale sundheds plejersker omtalt som ”naturlige samarbejds partnere” (Dansk Selskab for Almen Medicin, 2006)

Projektet har i to forløb været finansieret for lokale kommunale sundhedspuljemidler (såkaldte KRAMpuljer), ansøgt af Sundhedsplejen. Til det første projektforløb fra november 2007 – november 2009 blev bevilget 360.000 kr. til et særligt tilbud til familier med et overvægtigt 3-5 årigt barn, med et BMI › 97 % (jf. bilag 5). De første henvisninger indløb fra ultimo februar 2008, hvorefter det ske malagte tilbud i oversigtsform har indbefattet

Et andet initiativ er regeringens Sundhedslov, der blev lanceret samtidigt med Strukturreformen i 2007. Herefter varetager kommunerne såvel den borgerrettede forebyggelse som de rammer og tilbud, der fremmer sund livsstil (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2007).

• 6 samtaler med forældrene i familiens hjem • Vejning og måling af barnet flere gange i forløbet • En tilknytning af familien på projektet imellem 1-1 ½ år • Samarbejde med barnets institution/familiens praktiserende læge. • Èt besøg i barnets daginstitution Der er etableret en projektgruppe bestående af en tovholder og 3 sundhedsplejersker. Den opsporende indsats har primært foregået omkring netværket af sundhedsplejersker, prak tiserende læger i kommunen, og daginstitutioner. Det har været hensigten, at gruppen af de prakti serende læger har kunnet opspore en række børn, der ved børneundersøgelsen ved 3, 4 og 5 år viser en uheldig vægtudvikling i retning af enten overvægt, svær overvægt eller egentlig fedme. I sådanne tilfælde har de deltagende sundhedsplejersker opfordret de enkelte læger til at tale med familien, med henblik på at afklare familiens motivation for Indholdfortegnelse

tidligt i forløbet, at de havde en utilstrækkelig teoretisk baggrundsviden og praktisk erfaring i forhold til arbejdet med familier med overvægtige børn i aldersgruppen 3-5 år.

projektdeltagelse og har herpå kunnet henvise til projektet via mail eller almindelig henvisnings blanket. Lægerne er både undervejs og efter afslut tede forløb tilbudt løbende tilbagemelding på barnets vægtmæssige udvikling. Om end lægerne har anerkendt projektets formål, er henvisningerne i højere grad foregået via netværket af sundheds plejersker i kommunen, børnenes forældre og daginstitutioner. Projektet er undervejs i forløbet kommunikeret ud til diverse fagblade i regionen foruden nærværende rapport, idet projektet har givet særdeles positive effekter for de deltagende børns BMI- og taljemål og mere generelt har de deltagende familier ændret livsstil i positiv retning. For at kunne videreføre projektet og få kontakt til yderligere familier øges tilbuddet i 2010 med dels åben anonym rådgivning i det kommunale Sund hedshus for en ændret målgruppe (2-6 år), dels tilbud om værkstedsaftner/ inspirationsaftner for at give et bredere tilbud, så også andre kan pro fitere på ny viden. Desuden kunne det have et formål at invitere til et gruppetilbud.

I henhold til at kortlægge projektets nærmere indhold og for at sikre styring blev projektet på baggrund af brainstorming på mulige tiltag, ønsker, forventninger, realiteter og dilemmaer faseopdelt efter følgende skabelon: • Fase 1: Forberedelse af projektet • Fase 2: Projektstart

3.2.1 Beskrivelse af den praktiske del af projektet

• Fase 3: Status • Fase 4: Afslutning af projektet. I den første fase lader sundhedsplejerskerne sig teoretisk og empirisk inspirere af daværende aktuelle dokumentationer for indsatser mod før skolebørn Det gælder især rapporteringer fra HøjeTaastrup Kommune om gennemførelse af livs stilsbesøg hos samtlige familier i kommunen, der havde 3 ½ årige børn i 2004, hvis vigtigste resultat var, at kun en løbende indsats kan bidrage til at holde førskolebørns overvægt nede, den kliniske vejledning til praktiserende læger samt temadage i Idrættens Hus i Brøndby om programmet MEND. Denne forkortelse henviser til et evidensbaseret forebyggelses- og behandlingsprogram for over vægtige børn og deres familier, der er udviklet på Børnehospitalet, Great Ormond Street i London. Konkret står programmet for: adfærdsændring

I de følgende afsnit følger konkrete beskrivelser af projektets form og indhold samt udviklingen i projektets formål fra overgangen fra første til anden projektperiode.

3.2.1.1. Forberedelser Forud for projektets opstart har sundhedsplejer skerne overvejet følgende spørgsmål: Hvad vil vi, hvad kan vi, hvad ved vi og hvad skal vi? Det, projektet ville, var at varetage målgruppen af 3-5 årige børn, og metoden blev bygget op omkring sundhedsplejerskernes hjemmebesøg. Hvad projektet kunne blev dels fastlagt undervejs i projektet, men sundhedsplejerskerne erkendte Indholdfortegnelse

sundhedspædagogisk redskab, Fødevarestyrel sens ”Leg dig sund-pakken” (Fødevarestyrelsen, 2008), der kan understøtte småbørnsfamiliers omlægning til sundere livsstil. Pakken rummer bl.a. materialer om sund kost og bevægelse med ud gangspunkt i de 8 kostråd, en kogebog, en Y-taller ken, lege til at underbygge fysisk udfoldelse, og lege og spil for familien samt inspiration for Sund hedsstyrelsens kampagne ”En lettere barndom” (Sundhedsstyrelsen, 2008).

omkring usund livsstil (Mind), motion for overvæg tige (Exercise), ernæringsundervisning (Nutrition) og et praktisk orienteret forløb, der har til hensigt, at give familierne nogle brugbare styringsrettede redskaber i hverdagen (Do it!). Disse forskellige inspirationskilder ansporede samtidig til nye kilder for teoretisk viden og inspi ration, in- og eksklusionskriterier for deltagelse, arbejdet med familierne mht. planlægning, spør geskemaer, materialer, måling af børnenes BMI, tilrettelæggelse af hjemmebesøg – indhold og hyppighed, forældrenes motivation og parathed og samarbejdspartnere.

Et andet konkret værktøj, der i høj grad har været anvendt i projektet, er Mc Donalds Sundhedshjul (Mc Donald, 2010), der kan hjælpe til at give famili erne et selvbillede af egen vurdering af livsstil og indsats for at leve sundt og aktivt ved opstarten af projektdeltagelsen. Efter aftale med Chris Mc Donald får sundhedsplejerskerne mulighed for, at tilpasse modellen for sundhedshjulet til projek tets målgruppe og deres forældre.

Blandt specifikke inspirationskilder kan nævnes eksisterende litteratur om emnet vedrørende børn og motion (Pedersen, 2005) og om coaching af familierne (Kold, 2007) samt om at turde sige det kærlige nej (Juul, 2006). Derudover har sund hedsplejerskerne benyttet generel inspiration fra Néstle (Néstle Nutrition Forum, 2006) og aktuelle rapporter og artikler (Fødevarestyrelsen, 2004).

I den anden fase kunne hermed opstartes et tilbud til familier med et 3- 5 årigt overvægtigt barn, hvor en altafgørende forudsætning var familiernes indstilling for motiveret og aktivt at ville arbejde med at ændre familiens vaner i forhold til kost

Herudover har sundhedsplejersker fået under visningstimer omkring kost til 3-5 årige af klinisk diætist Eva Myrup (Myrup, 2010) samt et konkret

Indholdfortegnelse

og bevægelse. Dokumentationen for, hvorvidt barnet kunne registreres som overvægtigt blev vurderet ud fra, hvorvidt barnets BMI var over 97 % percentilen på vækstkurven (se også bilag 5).

riale til familierne, kontakter vedrørende PR i lokale medier, præsentation af samarbejdspartnere, dvs. de praktiserende læger, områdeledere for dagin stitutionerne og sundhedsplejersker, lanceres.

I den tredje fase vælger sundhedsplejerskerne til dokumentation af projektets effekter at tage ud gangspunkt i sundhedshjulets tre parametre: kost, bevægelse/motion og mentalitet/motivation og at belyse familiernes holdninger til projektet og egne erfaringer gennem besvarelse af et elektronisk spørgeskema ved både første og sidste hjemme besøg (se også bilag 4 og 6). Spørgeskemaet kan dels udregne gennemsnitsværdier til sundheds hjulet for herved at illustrere familiens udgangs punkt og udvikling i forhold til kost, bevægelse og mentalitet, dels kan spørgeskemaet gøre fami lien opmærksom på, hvilke vaner, de, i samarbejde med sundhedsplejerskerne, gerne vil ændre, og hvordan de kan arbejde med forandringer. For at bibeholde forældrene som aktive deltagende skal de selv udarbejde arbejdsmæssige delmål for hvert hjemmebesøg.

I den fjerde fase opsamles projektets væsentligste resultater og på baggrund heraf er denne rapport udarbejdet.

3.2.1.2. Rekruttering Tidligere gennemførte projekter med overvæg tige børn i kommunale forsøg har vist, at det er svært at få familier med overvægtige børn til personligt at henvende sig om hjælp. Fra projektets opstart i november 2007 forsøger sundhedsplejerskerne derfor nærmere at define re, hvilke faktorer, der viser sig afgørende for, at familierne ikke i tilstrækkeligt omfang på egen opfordring henvender sig: fx udbredt tabuisering af overvægtige førskolebørn. Hertil kommer en udbredt opfattelse af, at barnets vægt blot er ud tryk for ”hvalpefedt” samt forældres manglende erkendelse af barnets overvægt, når forælderen selv er overvægtig.

I samme fase forsøges indsatsen for familierne fastholdt ved at uddele en mappe med materiale fra Leg dig sund-kampagnen, en BMI-kurve, inspi rationshæftet ”Spis, leg og ha´ det godt” (Sund hedsstyrelsen, 2008: En lettere barndom)og Fødevarestyrelsens materiale: ”Kostkompasset”med gennemgang af de 8 kostråd samt ”Frokostguide 3-6 år” (Fødevarestyrelsen, 2010). Herudover havde Yum-Yum kampagnen (Fødevarevares tyrelsen) et aftaleark til brug for, at børnene kunne indgå aftaler med sundhedsplejerskerne. Men givet projektet fokus på forældreansvar blev aftalearket fravalgt.

Det er karakteristisk, at der ved projektets opstart ikke foreligger lignende forsøg med forebyggelse af overvægt hos småbørn, men at der i løbet af projektet iværksættes en række initiativer, der i varierende omfang har understøttet sundheds plejerskernes arbejde med familierne. Især har Sundhedsstyrelsens kliniske vejledning (Dansk Selskab for Almen Medicin, 2006) opfor dringer til, at de praktiserende læger skal fokusere på børns overvægt fra 3 års alderen og anvisnin ger for handlemuligheder gennem henvisning til sundhedsplejen kunne anvendes til den eksterne kommunikation af projektet.

Den opsporende indsats koordineres med kom munens praktiserende læger, daginstitutioner og de tre sundhedsplejerskers kolleger. De første familier opstartes efter præsentationsmøde med lægerne medio februar 2008, hvorefter plan for besøg og kontakt med familierne, udarbejdelse af protokol til hvert hjemmebesøg, projektnavnet Kernesund, forslag til pjecer og kort, mappemate

Indholdfortegnelse

Kommunikationskanalerne har primært været kol legialt netværk, tværfaglige samarbejdspartnere og medier.

Efter projektet har forløbet i 2 måneder bliver rekrutteringen sat på midlertidigt standby grundet sygeplejestrejken og den efterfølgende sommer ferie. Rekrutteringen opstartes igen i august 2008, hvor deltagerantallet er 6 familier. For at skabe yderligere fokus på projektet interviewes projekt gruppen derfor til Region Midts Magasinet Midt (august 2008), der samtidig belyser en familie som case og nye artikler indsendes til Midtjyllands Avis med belysning af sundhedsplejersker og de delta gende familier.

De praktiserende læger informeres om projektet via et møde for alle kommunale læger med præsen tation af projektets visiteringsmetode, indhold, forløb, mv. og uddeling af informationsmateriale og trykte plakater til de lokale praksisser. Daginstitutionerne informeres på samme måde via områdeledermøder med samtlige kommunale institutionsledere. Institutionslederne har under disse møder anført, at de ikke har ret mange overvægtige børn og har meget fokus på sund livsstil i deres institutioner samt at det kan være svært at italesætte børnenes overvægt over for forældrene. På tilsvarende vis informeres kom munale sundhedsplejersker ved et selvstændigt møde om projektet.

Herudover opfordres netværket, herunder forman den for praktiserende læger i Silkeborg og kollegaer til at henvise familier, de kan påtænke projektet. Projektets første leveår har derfor været præget af en meget ihærdig PR-indsats, og som det frem går af nedenstående skema er langt hovedparten af de indmeldte børn henvist fra kollegaer i sund hedsplejen og forældre, der selv har henvendt sig, hvor status efter 2 ½ år er 32 projektfamilier, heraf 18 afsluttede familier.

Ved projektets start udsendes pressemeddelelser og ligeledes deltager sundhedsplejerskerne i artikler om projektet i Midtjyllands Avis. De mange kommunikationsmæssige tiltag bety der dog ikke umiddelbart en række henvendelser – tværtimod er antallet af henvisninger fra især de praktiserende læger minimale.

Indholdfortegnelse

Tabel 1: Antal indmeldte og henviste familier og børn i projektperioden 2008-2010 - for de 32 deltagende familier Antal efter

Antal henvisninger fra Egen læge

Sundhedsplejen

Daginstitutioner

Forældre

2. kvartal 2008 3. kvartal 2008

4. kvartal 2008

1. kvartal 2009

2. kvartal 2009

3 1

3. kvartal 2009

4. kvartal 2009

1. kvartal 2010

2. kvartal 2010

3. kvartal 2010

I alt pr. 1.11.10

Kilde: Sundhedsplejerskernes egen udarbejdelse

3.2.1.3. Hjemmebesøg højere BMI ved afslutningen end starten af pro jektet, men dog være tættere på normalområdet og derfor være i en positiv udvikling (se også bilag 5).

I henhold til projektbeskrivelsens aktiviteter be søger sundhedsplejerskerne jævnligt de deltagende familier. Under hjemmebesøgene opfordres begge forældre til at deltage med henblik på, at familien samlet vil arbejde på at skabe livss tilsændringer og påtage sig ansvaret for at ændringen sker. Som en fast procedure bliver børnene ved hvert besøg målt på talje og højde og vejet og der udregnes BMI for barnet. Det er kendetegnende, at barnets normale BMI gennemgår en stor forandring i små børnsalderen. I 0-1 års alderen er barnet buttet og BMI er meget stigende. Fra 1-6 års alderen falder BMI igen, hvorfor det laveste niveau for BMI ind- træder ved 6. alderstrin Derefter stiger BMI mode rat til kroppen er færdigudvokset i 20 års alderen. Ovenstående normaludvikling i BMI niveau kan tjene til at fortolke børnenes udvikling i BMI. Bar- nets BMI forandrer sig generelt meget i småbørns alderen, hvorfor et deltagende barn godt kan have Indholdfortegnelse

I nogle tilfælde forestår forældrene selv disse målinger og barnet deltager i så fald ikke under besøget. De deltagende familier har alle modtaget 6 besøg af 1-1 ½ times varighed i en periode over knap 1 1½ år. Møderne er foregået i intervaller over hen holdsvis 1 ½ måned – 2 ½ måned, 3 ½ måned, 3 ½ måned og 4 ½ måned. Ved første møde udleveres en mappe med materiale til familierne. Yderligere har sundhedsplejerskerne afsat 1 time til besøg ved hver af de deltagende familiers børnehave for at oplyse om projektets formål og vejlede insti tutionsmedarbejderne i, hvordan de bedst støtter barnet og familien. Det første møde tjener også 15

til, at forældrene får udfyldt et elektronisk spørge skema. Resultaterne fra spørgeskemaet anvendes til at illustrere Sundhedshjulet for den på gældende familie og dermed hvilke specifikke problematikker, der gør sig gældende for netop denne familie. Ved det afsluttende besøg følges det indledende spør geskema op ved, at familien beskriver, hvad der i særlig grad er lykkedes for familien. Forældrene fremsætter ved opstarten af projektet et overordnet mål for deltagelsen, typisk at holde vægten og ”lade barnet vokse”. For at realisere dette hovedmål, og sikre fastholdelse af de æn drede livsstilsvaner på langt sigt, indgår familierne for hvert besøg kontrakter med sundhedsplejerskerne om delmål for næste besøg. Under besø gene tales fra gang til gang om udfordringer og gode oplevelser i at opnå disse delmål, følelser, der vækkes, når barnet udtrykker sult, og at opfor dre forældrene til, at de skal tydeliggøre sunde alternativer for barnet ud fra en anerkendende tilgang – frem for at sige, hvad der ikke er tilladt i deres kost. Ved hjælp af anerkendende samtaler med familierne, og gensidig supervision og sparring sikres familierne herigennem konkrete værk tøjer til ændring af livsstilsvaner. Det er samtidigt et selvstændigt formål, at projektet gøres konkret for familierne, når sundhedsplejersker udleverer anbefalinger for sund kost til 3-6 årige gennem vejledningsarket ”Gi’ den kolde frokost en hånd” w, y-tallerkenen, mm.

I knap halvdelen af familierne har en af forældrene i en længere periode i projektet været sygemeldt og derfor manglet overskud til at arbejde med livsstilsændring i familien. I disse perioder er barnet naturligvis særligt udsat for risiko for at tage på i vægt. En væsentlig faktor er også det forhold, at foræl drene finder det svært, at sige nej til deres børn, når han eller hun er sulten. Det ligger dybt i alle forældre, at børn ikke må sulte. Mad er ofte lig med kærlighed.

3.2.1.4. Problematikker, der er på spil i familierne I mange tilfælde har familierne overspisende børn og forældrene ved ofte ikke, hvad der er normal mængde og kostsammensætning for børn i den pågældende aldersgruppe. Kosttilrettelæggelsen er i en del familier endvidere meget ensidig med de samme retter på planen.

I over to tredjedele af familierne er der tale om, at børnene selv har overvægtige forældre. I begyndelsen af projektet har flere af familierne ikke tilstrækkelig viden om og forståelse for, at de er rollemodeller for deres børn og at de har svært ved at få børnene ud at lege og være fysisk aktive. Dette hænger delvist sammen med familiernes manglende traditioner for, at bruge kroppen til transport og at have et aktivt ude- og fritidsliv.

Forældrene mener, at en sund kosttilrettelæggelse bl.a. hæmmes af deres børns kræsenhed. Børnene er f.eks. uvante med at skulle spise rugbrød, grønt sager, at drikke vand, etc. Indholdfortegnelse

Flere af de deltagende børn er fra skilsmissefami lier. I de tilfælde er det ofte kun den ene forælder, der deltager i projektet. Ved tilmeldingen til pro jektet fremhæver den ene forælder ofte, at den anden forælder ikke har forståelse for og ikke støt ter projektet eller en forebyggende indsats, laver usund mad eller at barnet får lov til mange timers TV-kiggeri og computerspil om dagen. Meget fremherskende er det faktum, at børnene socialt kommer fra meget forskellige miljøer. I nogle af familierne har de allerede mange proble mer, de er optaget af ved opstarten af projektet og for denne forældregruppe har sundhedsplej erskerne særligt betonet projektets livss tilsæn drende sigte. Hvorvidt disse erfaringer nærmere lader sig be lyse vil være temaet for de næste analyseafsnit.

4. Metode og materiale 4.1. Den kvalitative metode I dette afsnit beskrives og begrundes valget af forskningsdesign og metode til undersøgelse af effekterne af Kernesund projektet. Formålet hermed er, at lægge fremgangsmåden åbent frem og på den baggrund sandsynliggøre, at analysens resultater er draget på et validt og reliabelt grundlag.

Undersøgelsen af de relevante baggrundsfaktorer for de deltagende børn i projektets udvikling af overvægt eller decideret fedme og muligheder for etablering af et tværfagligt forebyggende samar bejde vil blive foretaget på baggrund af et kvalita tivt interview.

4.1.1. Udvælgelse af interviewpersoner

Forskningsdesignet er af et metodisk design, be stående af både et kvalitativt casestudie og en kvantitativ statistisk analyse. Dette valg er foretaget på baggrund af, at generaliserbarheden svækkes ved kun at opsætte det kvalitative design, mens det kvantitative design bidrager til at forklare sam menhænge mellem BMI og vægt for dette studie, der kan bruges i en række andre effektmålinger. Begge metodiske designs gennemgås nærmere i de nedenstående afsnit.

Indholdfortegnelse

Interviewpersonerne har alle deltaget i projektet og har tilnærmelsesvis ens arbejdsområder/op gaver. For i højere grad at bidrage til det kvalitative tværsnitsdesign burde desuden samtlige 18 fami lier, der har afsluttet projektet have indgået som interviewpersoner, men da de allerede er inter viewet ved begyndelsen og slutningen af de indivi duelleforløb vil deres pointer i stedet inddrages i analysen.

situationen og transkriberingen af det indsam lede interviewmateriale gennemgås det i neden stående afsnit.

Der er udvalgt tre projektsundhedsplejersker, der metodisk vurderes at være tilstrækkeligt mange til fyldestgørende at kunne teste sammenhænge mellem børns overvægt og familie- og professionelle relationer og til at kunne udføre dybdegående analyser af interviewene (Kvale, 1997: 108).

4.1.3. Interviewguide og interviewsituation På baggrund af rapportens formål er interview guidens temaer centreret omkring afdækningen af sundhedsplejerskernes opfattelse af projektets aktiviteter og udvikling.

4.1.2. Datagrundlag Dataindsamlingen til den kvalitative tværsnitsun dersøgelse er gennemført som ét samlet semistruktureret personlige interview3 af ca. 2,5 timers varighed. Valget af denne interviewform skyldes på den ene side muligheden for herved at målrette interviewene efter undersøgelsen af effekterne af Kernesund projektet (Kvale, 1997: 129). Samtidig tillader interviewformen på den anden side mulig heden for herved at målrette interviewene efter undersøgelsen af de dokumenterede effekter.

Indledningsvist er interviewpersonerne (herefter: IPer) blevet spurgt om en række baggrundsspørg smål (uddannelse, ansættelse, mv.) og overvejelser om, at deltage i projektet. Herefter har interviewguiden forløbet fra en række generelle til mere konkrete spørgsmål om de tre temaer: Sundhedsplejerskernes rolle, projektets aktiviteter og familiens/ barnets deltagelse og udvikling via projektet. Med hensyn til interviewsituationen er IPerne i briefingen blevet garanteret anonymitet i forhold til afrapporteringen. Interviewguiden blev modifi ceret undervejs og der er generelt gjort stor brug af opfølgende og fortolkende spørgsmål, dels for at udvise interesse, dels for at eliminere flertydige udsagn. I debriefingen er IPerne blevet spurgt om deres umiddelbare reaktioner på de stillede spørgsmål og interviewets forløb, hvor IPerne har givet udtryk for, at spørgsmålene har været vedkommende.

4.2. Analyse Med hensyn til metodiske valg for dataindsam lingsprocessen er anvendt en interviewguide, der er opstillet på baggrund af de grundregler, der knytter sig til det semistrukturerede interview (Kvale, 1997: 137ff). For at sikre systematik og sam menlignelighed i interviewpersonernes svarangi velse og dataindsamlingen er der kun anvendt én interviewguide (bilag 3) i gruppeinterviewet. Med hensyn til valg i forbindelse med selve interview

Indholdfortegnelse

4.2.1 Sundhedsplejerskernes rolle i projektet Sundhedsplejerskerne er meget bevidste om deres rolle i projektet som de, der kan vejlede

Interviewet er gennemført d. 16.10.2010.

”Nogle gange har vi haft supervision på [på sundheds plejerskernes interne møder] – derved har vi kunnet sparre med hinanden undervejs – og vi har haft brug for det specielt, fordi nogle enkelte er droppet ud undervejs – har de ikke lyst, ikke tid eller er jeg bare dårlig? Vi har derfor talt om, hvad der kan være på spil” (IP 2).

og er meget fagprofessionelle i deres tilgang til overvægtige førskolebørn. Samtidig påpeger de, at forældrene skal være indstillet på, at tage ansvar for at ændre vaner i familien med hensyn til kost og bevægelse: ”Det handler meget om at sige, hvad det er, man kan putte ind i dagligdagen – at finde et ambitionsniveau, der i forældrenes øjne er okay” (IP 3).

IPerne har samtidig gjort sig en del overvejelser og erfaringer med, hvordan man kan italesætte et så tabubelagt emne som overvægt blandt børn. Et emne, som forbindes med manglende omsorg, forståelse, identificering og sympati:

Denne prægning af forældrene som nøglepersoner i kostændring for børn er afgørende vigtig bliver indledt før skolestart: ”Mange af dem [børnene] vi fik med fra starten var 5-6 år og forældrene har sagt, at det til børneundersøgelserne ikke har været så meget på tale, selvom de har været overvægtige i flere år – og lægen har sagt, at det bare var hvalpefedt – og de vil vokse fra det– men vi må holde fokus på, at det ikke bare er hvalpefedt, hvis de har for højt BMI” (IP 2).

”[…] Jeg omtaler det som, at man skal blive ved med at være sund og stærk og vælge mad til det at være sund og stærk og sige, hvad man må i stedet for, hvad man ikke må – i stedet for, at lade fadet stå og jage til sig, så skal man i stedet for have en bordskik, hvor man deler rundt - uden at nedværdige den tykke dreng eller pige. Vi kan gelejde til, at man kan have et behageligt måltid, som gør børnene godt” (IP 1).

Herudover har sundhedsplejerskerne både inden projektopstart og undervejs i projektet gjort sig en del overvejelser om aldersgruppen, hvordan målgruppen opspores og fastholdes og coaching af forældrene:

Indholdfortegnelse

4.2.2. Genetisk betingede determinanter/udsathed

Blandt den del af børnenes forældre, der selv er overvægtige, har de et indgående kendskab til selv at være mobbe-offer i barndommen – som følge af overvægt – enten via egne oplevelser, andre skoleelever eller via familiære relationer. Derfor er denne gruppe forældre meget opmærk somme på, hvordan usikkerhed om egen person fortsat kan følge og påvirke negativt i forhold til adfærd og overvægtsproblemet:

IPerne fortæller, at forældrene ofte har meget forskellige beskrivelser af, hvordan børnenes overvægt er opstået, men som oftest er for klaringsmodellen, at der bl.a. er tale om et biologisk potentiale for overvægt, som følge af familiære dispositioner:

”Mange forældre har som deres motivation, at de [bør nene] enten ikke skal blive som deres egen barndom, eller er bange for, at de bliver mobbet” (IP 3).

”Mange forældre har bekymringen, men derfra til at sige, at jeg har et overvægtigt barn - det i et samfund at blive stigmatiseret […] men nogle gemmer det under den der med, at ”han ligner jo også hans far eller mor som barn” – så fratager man sig selv lidt af skylden” (IP 3).

4.2.3. Kost og bevægelse IPerne angiver, at flere af børnene oplever gener af deres overvægt i forhold til deres helbred – ofte ved fysisk anstrengelse. Og ved familier med flere overvægtige kan der være tale om en indskrænket bevægelsesfrihed i det fælles samvær med børn ene. På trods af disse helbredsrelaterede proble mer er forældrene helt bevidste om, at børnenes overvægt kan udvikle sig og resultere i en række følgesygdomme. Maden er her helt central for de deltagende børn og ifølge IPerne forbindes barnets overvægt med kosten:

”Forældrene bliver lidt ”delleblinde” plus det er svært som professionel at italesætte, at dit barn faktisk vejer for meget – fordi det er at stemple barnet” (IP 2). Årsagsforklaringen kan også være overforbrug af mad og forældrenes manglende viden om, hvor meget barnet skal spise samt hvordan kosten skal sammensættes: ”Det er ikke sådan, at man ved, hvad man skal gøre ved det. Tidligere satte man også nogle af de børn på smalkost og derved blev de fejlernærede” (IP 1).

”Der er flere, der ikke ved besked, og nærmest ikke står ved det, men det der spørgeskema, som så kommer ind undervejs gør noget – de får øjnene op for, at det er da også rigtigt – de spiser store portioner […] de kan godt være runde i spædbørnsalderen, og så går vægtkurven nedad, men typisk for de her børn bliver vægtkurven ved med at stige” (IP 1).

IPerne mener, at dette overforbrug tager sit udspring allerede i barnets første leveår: ”Vi kan se på BMI kurver fra da børnene var 8 måneder, og en del af dem her i kommunen er allerede overvægtige der i det første leveår. Børn, der fødes af overvæg- tige har grundlagt flere fedtceller, som grundlægges i fostertilværelsen op til de er 2 år gamle – så har man startet et liv som mere sulten. Og amning forebygger og reducerer risikoen meget. Den der 8 måneders vægt er interessant – de rigtig tykke 8 måneders børn bliver motorisk hæmmede af deres vægt” (IP 3).

Det er imidlertid meget forskelligt, hvorvidt foræl drene føler sig i stand til at ændre på børnenes kostvaner til alsidige og sunde kostvaner. Mange familier fortæller, at det er svært, fordi børnene er meget kræsne: ”Nogle børn kan kun lide fire ting og kun på én bestemt måde – så bliver det en anden proces end i en familie med et normalvægtigt barn. De børn fylder meget” (IP 2).

Støtte og opbakning fra forældrenes side i den tidlige barndom kan derfor være med til at fore bygge udvikling af overvægt, og er en vigtig faktor i den tværgående, koordinerende indsats.

Indholdfortegnelse

til og fra arbejde og børnehave, øges den daglige bevægelse og dermed motionen. I samværet med børnene indgår ligeledes heller ikke mange fysiske aktiviteter. Børnene får ikke sat begrænsninger for computer- og TV-forbrug:

I flere familier skal maden være nem og hurtig i hverdagen: ”Det er meget travle familier og de er stressede i de travle familier. Selvom man har en skabelon for kosten, er det en force, at vi tager afsæt i den enkelte familie, vi er ude ved” (IP 1).

”De går alle sammen i børnehave. Når de kommer hjem – så sidder de – de største nok foran TV’et – i hvert fald i starten. Men fokus skal være på, at det barn også skal være aktivt. Der er ikke noget mønster – nogle børn er ikke så aktive, og er mest aktive, når de er i børne haven, men der er også familier, som er aktive” (IP 2).

Yderligere er manglende motion en hovedårsag til barnets overvægt. Flere familier forsøger sig med forskellige former for motion – men de fær reste dyrker motion i organiserede tilbud gennem længere perioder:

”Forældrene kan godt sige åbent, at de ikke har over skud til at lave ordentlig mad eller overskud til ballade og ikke har overskud til at cykle eller gå en tur med hunden, som de ellers havde planlagt. Og nogle mel der sig ud i en periode, hvor de siger, at de ikke kan klare at sige nej” (IP 3).

”De kan godt drømme om, at de hver aften vil gå en tur, men er det så realistisk? En eller to gange i ugen, måske? Det, de sætter sig for, skal være opnåeligt og blive en succes – og det er det med de små skridt: Mange har prøvet at bage store brød og så er det gået godt i 14 dage. Det skal simpelthen gøres overskueligt i deres hverdag – at købe ind og lave en madplan – og få det gjort sådan, at det ikke bliver et arbejde, men en del af hverdagen” (IP 1).

Imidlertid er børnene meget aktive, men denne fysiske aktivitet er forbeholdt daginstitutionen. I fritiden er den fysiske udfoldelse for barnet ikke i fokus for forældrene:

Den fysiske aktivitet er ikke så central for familierne, og først via indsigt gennem projektet, er det gået op for mange, at ved at ændre bilkørsel til cykling

Indholdfortegnelse

”Det kommer an på, hvordan de bor. Det er betydeligt nemmere, hvis de bor i hus og kan åbne dørene op – i stedet for i en lejlighed. Men det kan også være, de ikke får åbnet den dør. Det kommer an på, hvilken kultur, der er. Men det er familiebestemt. Der er ingen kultur, og en del af forældrene har det i perioder psykisk dårligt, og det er i perioder svært at gøre noget for børnene – og at sige nej. Man kan ikke holde så meget ud, inden man siger ja” (IP 3).

4.2.4. Familiens generelle tilstand I ca. 30 % af familierne er den ene af foræl drene i en del af projektperioden ramt af ud brændthed, depression eller anden sygdom. Det har bevirket manglende overskud til at koncentrere sig om tilrettelæggelsen af barnets kost og bevægelse, eller at deltage i projektet som sådant:

”Vores samfund har ændret sig, så vi bevæger os ikke så meget, så selvom man ligner far så har far haft større chancer for at være aktiv. I dag bliver man transporteret mere. Familierne kan godt se, at disse samfunds ændringer påvirker meget” (IP 2).

”Der er mange ting på spil i de familier og skilsmisse betyder meget. Og bliver de skilt eller sker der noget mellem forældrene undervejs har det hurtigt en afsmittende effekt på barnet og hvor barnet kommer imellem slåskampene. I perioder går det helt i den forkerte retning” (IP 3).

Nogle familier håber, at de kan finde en passende motionsform for barnet, mens andre ikke har over vejet det: ”Forældrene skal selv blive så selverkendende til at kunne sige: faktisk er vi ikke så aktive – så de trækker barnet til også at blive mere aktivt” (IP 1).

Familierne er i forskelligt omfang ramt af svingende humør og nogle er i perioder egentlig deprimerede. Dette kan betyde, at de ikke har overskud til at koncentrere sig om tilrettelæggelsen af barnets kost, eller at deltage i projektet som sådant:

Bevægeglæden er en del af barnets liv, men den bliver ikke udviklet til en fælles livsstil i familien, fordi forældrene ikke selv prioriterer det eller har overskud til det. ”Det er svært, fordi barnet ikke vil lege selv. Det er en proces med at få forældrene til at erkende, at de er rollemodeller for deres børn. De skal ændre livsstil. Barnet har egentlig lyst til at bevæge sig – men det har bare brug for nogle til at være sammen om at gøre det. Forældrene synes det er hårdt, når ens barn ikke gider og ikke har lyst” (IP 2).

”Der er nogle perioder, hvor nogle af familierne har haft det dårligt og er gået ned med flaget” (IP 2). IPerne efterlyser i denne forbindelse en række supplerende instanser og et mere tolerant og gnidningsfrit system, der kan hjælpe forældrene på rette vej igen: ”Jeg har givet nogle familier et ekstra besøg. Jeg fik indblik i, at det er svært, at have en forkert alder i forhold til at få hjælp mod depression”. (IP 1).

IPerne angiver de væsentligste barrierer for barnets fysiske aktivitet som forældrenes indstilling hen holdsvis om familierne bor i lejlighed eller hus, men der kan også være andre faktorer på spil: Indholdfortegnelse

4.2.5. Familiens erfaringer med projektet ”Kernesund”

Disse perioder kan i nogle tilfælde overskygge det forhold, at forældrene overhovedet magter at se deres barn som en dejlig person, således foræl drenes egen indstilling sætter grænser for barnets udvikling i projektet:

Initiativet Kernesund viser i mange tilfælde sig, at have været netop dét tilbud, forældrene har manglet med henblik på enten forandring af kost eller fysisk aktivitet, da der i denne målgruppe er nogle for den enkelte familie at identificere sig og sin problemstilling med, at sundhedsplejerskerne har en anerkendende tilgang til problemet samt at projektet ligger geografisk tæt på de deltagende familier:

”Hvis man har problemet selv, må det være hårdt, at få spejlet op – den der skyldighed – og den dårlige samvittighed kan gøre så ondt, så man bliver nødt til at lægge skylden over på barnet” (IP 1). ”Når de først har erkendt, at barnet er overvægtigt ser de også barnet som meget overvægtigt – i stedet for at se dit barn som tykt, så se dit barn, som det barn, det nu er” (IP 3).

”Meget få er sprunget fra og forældrene har været meget gode til at være der, når vi kom, og har været meget stabile. Vi har været meget positivt overrasket over at ja, det her er faktisk den rigtige målgruppe. Her flyttes meget mere end jeg nogensinde har oplevet i skole arbejdet” (IP 1).

Nogle familier har også oplevet, at overvægten har hæmmet børnene socialt, som giver dem oplevel sen af, at være anderledes: ”Nogle forældre har sagt, at de godt kan se, at barnet er hæmmet rent fysisk” (IP 2). ”Det er et noget ømt emne – det at kunne vise respekt, men også turde tale om overvægt – og turde, at blive meget personlige. Og bare det at skulle købe tøj. Det er ikke in at producere tøj i overstørrelser!” (IP 1).

Forældrene er i nogle tilfælde dog overraskede over, hvor stor en indsats, det kræver af dem, og at det dels er vanskeligt at tabe sig, dels at fastholde vægttabet efter projektets afslutning. Samtlige familier har et indgående ønske om, at deres barn vil tabe sig gennem projektet, og de fleste familier er gode til at sætte sig mål og delmål undervejs i projektet:

Det er dog karakteristisk, at der i flere familier kun er tale om, at nogle børn i en børneflok er over vægtige: ”Nogle siger: Alle vores børn bliver runde i det i starten – det her barn har bare ikke tabt sig” (IP 2).

”Det er meget nogle mål, som vi har arbejdet med – hvilke mål har familien, som er konkrete ønsker – hvad har været op ad bakke og hvornår i forløbet – det er meget de samme ting, som er på spil” (IP 3).

Familierne er generelt travle småbørnsfamilier, der pga. manglende tid – og, nogle gange, geografiske forhold ikke finder tid til at motionere. De mere økonomisk dårligt stillede familier har heller ikke muligheden for at tilvælge etablerede tilbud som følge af økonomi:

De angiver, at det netop er delmålene, der fastsæt tes under sundhedsplejerskernes planlagte besøg i hjemmet, der er drivende for evnen og interessen for at fastholde målet – ændring af barnets kostog livsstilsvaner:

”Førskolebørn går også til Tarzan og forældre-barngymnastik, og nogle gør det slet ikke – flere af dem er begyndt at cykle. Der, hvor det fysisk har kunnet lade sig gøre, er det noget af en positiv ændring. Det, der er godt ved det er, at det smitter af på hele familien” (IP 1).

Indholdfortegnelse

”Y-tallerkener og vejledning fra Sundhedsstyrelsen har helt konkret været med til at drive, hvilken mængde, de bruger. Plastiktallerkenen er tegnet op, og børnene

synes også, den er rigtig spændende og forældrene synes det herved bliver meget konkret og tydeligt” (IP 1). Karakteristisk for familierne er, at de uanset eget vidensniveau om forebyggelse af udvikling af barnets overvægt, overskygges dette forhold let af egne vaner over for egen kost og i relation til barnets kost: ”[…] De [familierne] har ikke gode erfaringer med at ændre deres vaner – det er rigtigt, rigtigt, tungt” (IP 1). Familierne er også bevidste om, at de udgør cen trale rollemodeller for barnet og at de har ansvaret for at ændre barnets vaner med hensyn til kost og livsstil. Ligeledes pointerer IPerne, at det er afgø rende vigtigt, at de coacher forældrene til at tage ansvar og til at turde, at sige ”det kærlige nej”:

der så kommer på med, ”hvad så hjemme i familien?” – de [børnene] bruger mange timer i børnehaven, men har alligevel mange timer hjemme. Hvorfor er det lige, at Sofus, når han skal på legepladsen [i institutionen] bruger meget tid i garderoben, inden han kommer ud, og mest skubber på gyngen og går mere end løber? Vi gør nogle observationer, som er nok til at sige, at vi kan gøre noget ved det her” (IP 2).

”Vi skal præcisere, at det her er forældreansvar – det skal der ikke være tvivl om – det er jo ikke noget med, at snakke med barnet bagefter – det primære er, at lære forældrene hvad, der er god kost – både hvad angår indhold og mængde – og det er dem [forældrene], der skal turde, at sige det kærlige nej, og hvordan kan familierne komme så langt til at sige, at det er OK – men det er rigtig ømt – dét er det centrale i det” (IP 1).

”Vi kan vejlede forældre i, hvilke krav, forældrene stiller – og dér er børnehaverne blevet modigere til at stille krav – og i børnehaverne giver de udtryk for, hvor svært det er at have et småtspisende barn og et barn, der spiser meget ved samme bord – og hvor meget de har brug for konkrete vejledninger” (IP 1).

”[…]overspisning er meget på spil – de [børnene] spiser simpelthen for meget og de har en stor appetit og det er rigtig svært for forældrene at sige nej og vænne sig til at sige nej, når de nu spiser så meget” (IP 3).

”Det er meget konkret, som vi kan gå til værks – nogle [daginstitutioner] har været meget positive og andre synes ikke, at vi skal være belærende, men mange har med stolthed vist deres kostpolitik frem” (IP 1).

De fleste familier har inden projektets opstart ikke følt, at der har været fokus på eller dialog om bar nets overvægt. De har ikke drøftet overvægten med egen læge, dels fordi lægen ikke har kunnet tilbyde et reelt projekt til imødegåelse af familiens problem. IPerne fortæller endvidere, at instituti onerne har påtaget sig en forpligtende rolle, der har taget i mod rådgivning om børnenes kost og aktiviteter af projektets sundhedsplejersker:

IPerne foreslår også, at der på projektet kan til kobles en række diætist- og psykologtilbud, som sundhedsplejerskerne kan henvise til. ”Familierne har spurgt, om man også kunne trække på en diætist – der har fokus på de specialiserede børn og familier og det normale – og er gode til at snakke om det, der er svært på en respektfuld måde […] vi møder andre faggrupper, som er forbavsede over, at vi kan sige det til dem [familierne] og vores tilgang er meget anerkendende – det er ikke den løftede pege finger, der virker” (IP 1)

”[…] Vi har oplevet daginstitutionerne indefra og det har været spændende – og vi har været i alle de nogle og 20 børns børnehaver […] børnehaverne er meget interesseret i det [projektet] og for børnehaverne er det meget en øjenåbner. De er meget bevidste om børns sundhed og mad og motion, men den der vinkel, Indholdfortegnelse

”Det ville have været fantastisk, at have en psykolog, som man kunne henvise til, men i forhold til den direkte familierådgivning vægtede vi fra starten at sige […] at det er det omkring livsstil, vi skal koncentrere os om nu” (IP 2). ”Det er jo den faglighed, der ligger i, at sundhedsplejen er god til netop det område. Vi er vant til at arbejde i forældrenes hjem og er vant til at arbejde om livsstile og til at arbejde om helheden. De erfaringer, vi har gjort os, siger, at opgaven ligger ved sundhedsplejen, men vi kan godt samarbejde med praktiserende læger og ud fra de tilbagemeldinger, vi har fået på samar bejdet med børnehaverne kunne det være dejligt, hvis man kunne trække på en psykolog” (IP 3). Familierne har generelt taget meget vel i mod tilbuddet, da det er tilrettelagt på en familiebaseret form, at det er et længerevarende struktureret forløb samt gratis – og lokalt funderet. Men flere familier vil gerne have et opfølgende forløb:

Den fysiske aktivitet har for de fleste familier ikke været en central del af familiernes hverdag, og det kræver store overvindelser at tilmelde sig et organiseret tilbud. Samtidig har en række struk turelle forhold som tid, økonomi og geografi betydning for valg af fysisk aktivitet – om nogen.

”De vil ikke nødvendigvis have flere besøg – det er pas sende med 6 gange. Men de vil gerne have, at projek tet havde varet længere tid – når de har mærket, at der undervejs er sket noget – og når det er afsluttet ”hvad skal vi så?” (IP 3).

Alle forældre er bevidste om, at det er deres ansvar, at forhindre udvikling af barnets overvægt og at deres vaner har stor betydning for barnets livsstil. De fleste oplever det som en god hjælp, at sætte sig delmål undervejs i projektet for dermed bedre at kunne fastholde målet.

4.2.6. Delkonklusion Hovedårsagen til de enkelte børns overvægts udvikling og manifestering angiver forældrene til at være en genetisk arvelig disponering, forkert eller for meget mad, manglende fysisk bevægelse og psykosociale faktorer. Flere familier oplever, at deres børn er meget hæmmet af deres overvægt, fysisk som psykisk og socialt. Om end forældrene besidder viden om overvægtens betydning for yderligere helbredsmæssige gener, har denne forhåndsviden for mange familier alligevel ikke givet anledning til ændring af livsstil og kost. Hovedparten af forældrene har haft positive op levelser ved deltagelse i projekt Kernesund.

Forældrene mener, at de sundhedsprofessionelle har et medansvar for at identificere problemet, og for at finde et individuelt tilpasset tilbud til famili erne, men er samtidig bevidste om egen indsats. Disse belyste problemstillinger vil blive under støttet og udviklet i de følgende kvantitative belysninger af projektets resultater.

4.3. Den kvantitative metode De efterfølgende afsnit belyser de tidligere belyste problemstillinger omkring overvægtige førskole børn via data fra de afsluttede børn i projekt Ker nesund. Samtlige 22 familier har udfyldt både opstarts- og afslutningsskema efter endt forløb.

Maden betyder meget for de deltagende børn – og den forbindes med børnenes nuværende over vægt. Nogle familier har det svært med, at være ansvarlige for barnets kost og -planlægning. Indholdfortegnelse

4.3.1. Familiernes og børnenes generelle karakteristika De deltagende familier har en bred baggrund med hensyn til faktorer som beskæftigelse, indkomst og etnicitet:

Tabel 4.3.1.1. Forældres beskæftigelsestype Hvad er din/jeres beskæftigelsessituation (%)

Far

Mor

Studerende

5,5

Barselsorlov

Anden orlov

5,5

I arbejde

Andet

5,5

Arbejdsløs Pensionist eller lignende

Svarpersoner: 36 Note: Svarkategorien ”Ønsker ikke at svare” er ikke medtaget.

Som det fremgår af tabel 1.1. er langt hovedparten af familierne arbejdende, og i en række mindre tilfælde er moren eller faren på orlov eller pension. Dette billede af beskæftigelsessituationen afspejler sig i familiernes overvejende gode indkomstforhold.

Indholdfortegnelse

Tabel 4.3.1.2. Familiens indkomstforhold Familiens indkomst (%)

Pct.

0-99.000

100.000-199.000

5,5

200.000-299.000

5,5

300.000-399.000

5,5

400.000-499.000

5,5

500.000-599.000

22,5

600.000-699.000

5,5

700.000-799.000

27,8

800.000-899.000

5,5

900.000-999.000

1.000.000+

Svarpersoner: 18 Note: Svarkategorien ”Ønsker ikke at svare” er ikke medtaget, men 16,7 % af forældrene har anvendt denne svarkategori.

Familierne deler sig overordnet i to indkomstgrupper henholdsvis i intervallerne 500.000-599.000 kr. pr. år og gruppe med en indkomst over middel i intervallet 700.000-799.000 kr. pr. år4. For de familier, der på nuværende tidspunkt foreligger data for, er der udelukkende tale om familier af dansk oprindelse5 .

Tabellen er behæftet med en væsentlig usikkerhed

grundet den væsentlige andel, der ikke har ønsket at svare (jf. note). 5

Der henvises til projektets sundhedsplejersker for

oplysninger om etniske familier, der afsluttes primo 2011 samt for øvrige supplerende oplysninger om de deltagende familier.

Indholdfortegnelse

Familierne deler sig mht. boform, hvor der henholdsvis oftest er tale om samboende eller skilte forældre: Tabel 4.3.1.3. Barnets boform Barnet bor hos (%)

Pct.

Samboende forældre

77,8

Mor

22,2

Far

Svarpersoner: 18. Note: Svarkategorien ”Andet” er ikke medtaget

Barnet bor således oftest både sammen med far og mor, men i fire tilfælde bor børn af skilte forældre ved moren, som dermed alene har deltaget i projektet. Som beskrevet i den kvalitative analysedel, er flere af forældrene selv overvægtige, hvoraf hovedsagligt moren angiver sig som overvægtig: Tabel 4.3.1.4. Forældres selvopfattelse af egen vægt Oplever mor/far sig som (%)

Far

Mor

Overvægtig

64,3

83,3

Normalvægtig

28,6

16,7

7,1

Undervægtig Svarpersoner: henholdsvis 18 mødre og 14 fædre (pga. 4 børn bor ved moren)

Det er således et markant resultat, at sammensætningen af familierne oftest består af en overvægtig mor og en normalvægtig far. Imidlertid er der en række tilfælde, hvor både moren og faren oplever sig som normalvægtige.

Indholdfortegnelse

Forældrene har samtidig en udpræget bekymring for barnets vægt: Tabel 4.3.1.5. Forældres bekymring for barnets vægt Er du bekymret for dit/jeres barns vægt (%)

Pct.

94,5

Nej

5,5

Svarpersoner:18. Note: Svarkategorierne ”Ved ikke” og ”Andet” er udeladt

4.3.2. Familiernes kostvaner Den væsentligste bekymring består for forældrene i børnenes overspiseri, hvorfor forældrene oftest mener, at børnenes appetit er for stor: Tabel 4.3.2.1. Forældres opfattelse af barnets appetit ved startog sluttidspunkt Hvordan vil du beskrive dit barns appetit (%)

Pct. start

Pct. slut

Diff.

For lille

For stor

77,8

55,6

22,2

Almindelig

22,2

44,4

22,2

Svarpersoner: 18

Der er således ingen forældre, der ved projektets start vurderer, at deres barn har en normal appetit, derimod vurderer den overvejende part af foræl drene, at barnet har for stor appetit ved starttids punktet. En mindre gruppe vurderer deres børns appetit til at være almindelig, hvilket dog ikke modsvarer børnenes BMI-måling ved starttids punktet. Modsat har 22,2 % af forældrene ændret opfattelse ved projektets sluttidspunkt i retning af, at barnet har fået en mere almindelig appetit, men flere børn har fortsat brug for at få reguleret deres mængder af forældrene.

Indholdfortegnelse

Børnene spiser således flere hoved- og mellemmåltideri løbet af dagen end anbefalet: Tabel 4.3.2.2. Antal måltider for børnene Hvor mange måltider spiser dit barn (%)

Antal hovedmåltider

100

11,1

33,3

44,5

11,1

Antal mellemmåltider Svarpersoner: 18

Der er dermed en udpræget andel af børnene, der både spiser 3 hovedmåltider om dagen og tilsvarende 2-3 mellemmåltider, hvor antallet af mellemmåltider nemlig 2-3 er ok jf. Sundhedsstyrelsens kostanbefalinger. Imidlertid får 94,5 % af de deltagende børn altid et morgenmåltid: Tabel 4.3.2.3. Barnets antal morgenmåltider Hvor ofte spiser dit barn morgenmad? (%)

Pct. start

1 = aldrig

2 = 1 gang om ugen

4= 2 gange om ugen

5 = 3 gange om ugen

5,5

6= 4 gange om ugen

7 = 5 gange om ugen

9 = 6 gange om ugen

10 = hver dag

94,5

Svarpersoner: 18

Indholdfortegnelse

Familien deltager som regel samlet omkring måltiderne, hvorfor børnene sjældent spiser alene: Tabel 4.3.2.4. Barnets deltagelse i måltiderne Hvor ofte spiser dit barn et måltid alene (%)

Pct. start

Pct. slut

Difference

22,2

5,5

7,8

5,5

-3,3

5,5

-3,3

5,5

-1,2

5 = ugentligt

5,5

-3,3

5,5

1,2

5,5

+2,2

77,8

17,8

1 = dagligt

10 = stort set aldrig Svarpersoner: 18

I de fleste familier har man således tradition for, at spise enten næsten et dagligt måltid sammen, og efter projektets afslutning spiser 17,8 % af børnene stort set aldrig alene. Familiernes måltider er endvidere meget forskelligt sammensat, men i takt med projektdeltagelsen ændrer familierne langsomt kost i retning af Sund hedsstyrelsens 8 kostråd:

Indholdfortegnelse

Samtidig spiser 94,4 % af familierne efter projektets afslutning mindst et fælles måltid om dagen: Tabel 4.3.2.5. Familiernes fælles måltider Hvor ofte spiser hele familien et måltid sammen (%)

Pct. start

Pct. slut

Difference

1 = aldrig

3,3

-3,3

3,3

-3,3

5,5

+2,5

94,4

+4,4

5 = tre gange om ugen

10 = mindst 1 gang om dagen Svarpersoner: 18

Indholdfortegnelse

Børnene deltager i 44,7 % af tilfældene i madtilberedningen: Tabel 4.3.2.6. Barnets deltagelse i madlavning Hvor ofte hjælper dit barn med at lave mad eller madpakke (%)

Pct. start

1 = aldrig

16,6

11,1

5 = tre gange om ugen

5,5

10 = mindst 1 gang om dagen

44,7

Svarpersoner: 18

Under indkøb handler moren oftest ind, og begge forældre bestemmer over indkøbene – men halvdelen af børnene har samtidig indflydelse på disse: Tabel 4.3.2.7. Indkøbsansvarlig

Hvem handler ind? (%)

Hvem bestemmer hvad, der handles ind? (%)

55,6

33,3

Begge

44,4

66,7

Andre

Hvor ofte spiser dit barn et måltid mad alene? (%) Mor Far

Svarpersoner: 18

Indholdfortegnelse

Tabel 4.3.2.8. Barnets indflydelse på indkøb Har barnet indflydelse på, hvad der bliver handlet? (%)

Er barnet med ude at handle? (%) Ja

33,3

5,5

Nogle gange

61,2

5,5

44,5

Nej Svarpersoner: 18

I henhold til indkøbssituationen er 11,1 % flere familier begyndt næsten aldrig at købe færdiglavet mad: Tabel 4.3.2.9. Indkøb af færdiglavet mad Hvor ofte købes der færdiglavet mad med hjem til familien? (%)

Pct. start

Pct. slut

Difference

1 = hver dag

16,7

5,5

-11,2

5,5

-5,5

11,1

16,6

+5,5

16,7

5,5

-11,2

5,5

16,6

+11,1

44,5

55,6

+11,1

5 = 1-2 gange om ugen

10 = stort set aldrig Svarpersoner: 18

Indholdfortegnelse

4.3.3. Familiernes motionsvaner Det er stĂŚrkt betegnende for familierne, at de vurderer at have et meget aktivt barn, og denne holdning er endnu mere udprĂŚget ved projektets slutning: Tabel 4.3.3.1. Barnets fysiske aktivitet Hvor fysisk aktivt vil du beskrive dit barn (%)

Pct. start

Pct. slut

Difference

1 = mit barn er ikke fysisk aktiv/stillesiddende

5,5

-5,5

5,5

5 = en smule fysisk aktiv

11,1

5,5

28,1

11,1

16,6

22,2

5,6

11,1

5,5

5,6

16,6

38,9

22,3

10 = meget fysisk aktiv Svarpersoner: 18

Indholdfortegnelse

Børnenes transport ændres også undervejs i projektet til i stigende grad at omfatte gang eller cykling til børnehaven (22,2 %): Tabel 4.3.3.2. Barnets transport til børnehave Hvor ofte cykler eller går dit barn til og fra børnehaven? (%)

Pct. start

Pct. slut

Difference

44,6

33,3

11,3

5,5

-5,5

22,2

-22,2

5,5

+5,5

5 = 2 gange om ugen

5,5

-5,5

5,5

+5,5

5,5

+5,5

16,7

38,9

22,2

1 = aldrig

10 = stort set altid Svarpersoner: 18

Indholdfortegnelse

Aktivitetsniveauet er endvidere både højnet i barnets hverdag og weekender, hvor 5,3 % flere forældre angiver, at deres barn har leget udenfor i løbet af weekenden: Tabel 4.3.3.3. Barnets aktivitetsniveau i weekender Hvor ofte leger dit barn udenfor i weekenderne? (%)

Pct. start

Pct. slut

Difference

1 = aldrig

5,5

+5,5

5,5

11,1

+5,6

11,1

5,5

-5,6

11,1

16,6

+5,5

55,8

61,1

+5,3

5 = 1 gang i løbet af weekenden

10 = flere gange i løbet af weekenden Svarpersoner: 18

Indholdfortegnelse

Aktivitetsniveauet er isĂŚr steget i barnets institutionstimer, hvor 16,6 %flere bĂ¸rn er begyndt at lege uden for et par gange om dagen: abel 4.3.3.4. Barnets aktivitetsniveau i institutionen Hvor ofte leger dit barn udenfor i institutionen? (%)

Pct. start

Pct. slut

Difference

1 = aldrig

5 = et par gange om ugen

11,1

-11,1

11,1

16,6

+5,5

11,1

-11,1

66,7

83,3

+16,6

10 = et par gange om dagen Svarpersoner: 18

Indholdfortegnelse

Børnene dyrker imidlertid fortsat stillesiddende aktiviteter, men andelen af børn, der bruger et par timer om dagen på disse aktiviteter er faldet med 16,7 %: Tabel 4.3.3.5. Barnets aktivitetsniveau ved stillesiddende aktiviteter Hvor meget sidder dit barn foran fjernsynet eller computeren i løbet af en dag? (%)

Pct. start

Pct. slut

Difference

1 = mere end 3 timer

5,5

+5,5

5,5

-5,5

44,5

27,8

-16,7

11,1

+11,1

11,1

5,5

-5,6

22,2

16,6

-5,6

11,1

+11,1

16,7

22,2

+5,5

Nej

Ved ikke

94,5

5,5

I nærmiljøet

100

I kommunen

83,4

5,5

11,1

5 = et par timer om dagen

10 = under en time Svarpersoner: 18

Forældrene har kendskab til, at daginstitution og nærmiljø rummer miljø for udfoldelse, mens 11,1 % ikke er bekendt med kommunale tilbud: Tabel 4.3.3.6. Fysiske udfoldelsesmuligheder for barnet Er der muligheder nok for udfoldelse for dit 3-6 årige barn? (%) I daginstitutionen

Svarpersoner: 18

Indholdfortegnelse

Familierne oplever generelt, at de undervejs i projektet bliver bedre til at tage en cykel- eller gåtur sammen – hele 33,3 % foretager således fællesaktiviteter et par gange om ugen mod slutningen af projektet: Tabel 4.3.3.7. Familiens udeaktiviteter Hvor ofte tager familien en cykel- eller gåtur sammen? (%)

Pct. start

Pct. slut

Difference

16,6

-16,6

5,5

-5,5

11,1

16,6

+5,5

5,5

11,1

5,5

-5,6

22,5

16,6

-5,9

16,6

11,1

-5,5

11,1

44,4

+33,3

1 = aldrig

5 = et par gange om måneden

10 = et par gange om ugen Svarpersoner: 18

Indholdfortegnelse

Forældrene forøger tilsvarende deres fysiske aktivitetsniveau under projektet. 22,2 procent afmødrene er ved projektets afslutning aktive i mindst 30 sammenhængende minutter om dagen, mens 21,5 % flere mænd er aktive i en tilsvarende tidsperiode: Tabel 4.3.3.8. Morens fysiske aktivitetsniveau Hvor fysisk aktiv er mor i løbet af en dag? (%)

Pct. start

Pct. slut

Difference

11,1

-11,1

5,5

22,2

5,5

-16,7

16,6

11,1

-5,5

11,1

+11,1

+22

1 = overhovedet ikke fysisk aktiv

5 = fysisk aktiv i ca. 15 sammenhængende minutter

10 = fysisk aktiv i mindst 30 sammenhængende minutter Svarpersoner: 18

Indholdfortegnelse

Tabel 4.3.3.9. Farens fysiske aktivitetsniveau Hvor fysisk aktiv er far i lĂ¸bet af en dag? (%)

Pct. start

Pct. slut

Difference

1 = overhovedet ikke fysisk aktiv

21,4

7,1

+7,1

7,1

28,8

21,4

-7,4

7,1

21,4

7,1

28,6

+21,5

5 = fysisk aktiv i ca. 15 sammenhĂŚngende minutter

10 = fysisk aktiv i mindst 30 sammenhĂŚngende minutter Svarpersoner: 14

Indholdfortegnelse

Overordnet er familiens generelle aktivitetsniveau dermed mærkbart forøget, hvilket også giver sig udtryk i daglige fælles lege mellem forældre og børn (22,3 procent): Tabel 4.3.3.10. Familiens legeniveau Hvor ofte leger forælder/forældre og børn aktive lege sammen i jeres familie (fx gemmeleg, fangeleg, tumleleg, danseleg)? (%)

Pct. start

Pct. slut

Difference

5,5

22,2

16,6

-5,6

11,1

5,5

-5,6

22,2

-17,8

11,1

5,5

-5,6

5,5

16,6

+11,1

5,5

27,8

+22,3

1 = aldrig

5 = et par gange om ugen

10 = dagligt Svarpersoner: 18

Indholdfortegnelse

Familierne er imidlertid fortsat ikke i så høj grad tilmeldt organiserede fritidsaktiviteter, hvilket eventuelt kan tilskrives, at der for denne indsats kræves et længerevarende projektforløb: Tabel 4.t3.3.11. Familiens sportsaktiviteter Hvor mange i familien dyrker en eller flere sportsgrene i fritiden og hvor meget? (%)

Pct. start

Pct. slut

Difference

22,2

5,5

11,1

22,2

+11,1

-40

11,1

5,5

22,2

-16,7

5,5

+5,5

5,5

11,1

+5,6

1 = ingen

5 = 1-2 familiemedlemmer 1 gang om ugen

10 = alle, et par gange om ugen Svarpersoner: 18

Indholdfortegnelse

De væsentligste begrundelser for, hvad der kan fremme et højere aktivitetsniveau for familierne er primært tid og overskud:

Figur 4.3.3.1. Motionsfremmere Hvad vil gøre det nemmere at få motion ind i hverdagen ?

70 60

procent

50 40 30 20 10 0 Skemalagte aktiviteter

Mere tid/ overskud

Fælles aktiviteter Faktor

Svarpersoner: 18 Note: Faktorerne er baseret på de oftest forekomne svar i de åbne svarkategorier til spørgsmålet.

Indholdfortegnelse

Lyst

Omvendt oplever familierne i øjeblikket at have for travlt til, at gøre en proaktiv indsats for mere motion i hverdagen:

Figur 4.3.3.2. Motionshæmmere Hvad gør det svært at få motion ind i hverdagen ?

procent

50 40 30 20 10 0 Travlhed Arbejdstider Nedpriotering Faktor Svarpersoner: 18 Note: Faktorerne er baseret på de oftest forekomne svar i de åbne svarkategorier til spørgsmålet.

Indholdfortegnelse

Dovenskab

Alenemor Vaner

4.3.4. Familiernes mentalitet Familierne har overordnet haft gode erfaringer tmed projektets brug af sundhedshjulet, hvor de både oplever ændringer i forhold til kost, motivation og fysisk aktivitet: Tabel 4.3.4.1. Barnets udvikling ift. Sundhedshjulet I hvor høj grad har dit barn udviklet sig mht. (%)

Kost

Motivation

Fysisk aktivitet

I høj grad

38,9

11,1

27,8

I nogen grad

55,6

72,2

I mindre grad

5,6

16,7

22,2

Slet ikke Svarpersoner: 18 Note: Svarkategorien ”Ved ikke/ikke relevant” er udeladt

Dermed har tre fjerdedele af familierne samlet set oplevet, at barnet har ændret vaner i positiv retning.

Indholdfortegnelse

Resultaterne kan også omsættes til individuelle udviklinger for de enkelte børn:

Figur 4.3.4.1. Barnets udvikling ift. Sundhedshjulets parametre (%) Kostudvikling ift. Sundhedshjulet

Ikke forbedret Kost

Forbedret

Bevægelse

Mentalitet

I forhold til kost har 83 % af børnene således ændret kostvaner i positiv retning, 89 % har ændret bevægelsesvaner og er blevet mere aktive og endeligt har 83,3 % rykket sig frem på mentalitetsfaktoren6.

Mentalitet skal forstås som udviklingen i kræsen

hed, stemningen ved bordet, barnets lyst til at bevæge sig, og for forældrene; deres motivation for at skabe positive livsstilsforandringer.

Indholdfortegnelse

Figur 4.3.4.2. Forældres udvikling ift. Sundhedshjulets parametre (%). For forældrene er der også tale om en væsentlig udviklingfor de selvrapporterede faktorer kost, aktivitet og mentalitet:

Ikke forbedret Kost

Bevægelse

67 % har bevæget sig i positiv retning på kost, på bevægelse har 83,3 % oplevet en positiv foran dring og på mentalitet (dvs. motivation) er der tale om 55,6 % af forældrene, der har kunnet bevæge sig i positiv retning.Det sidste resultat kan hoved sagligt begrundes i, at forældrene kan have haft svært ved at fastholde motivationen over en læn gerevarende periode. Disse overvejende positive holdninger til et af projektets redskaber understøttes, når resultatet sammenholdes med udviklingen i BMI for de 18 familier, der er dokumenteret effekter for (se også bilag 5 for definition af BMI):

Indholdfortegnelse

Forbedret

Mentalitet

Figur 4.3.4.3. Barnets BMI- udvikling ved startog sluttidspunktet (%) Negativ udvikling

Positiv udvikling

For 67 % af børnene er der tale om en positiv udvikling på deres BMI—kurve over perioden (dvs. nærmer sig deres normalkurve), mens der for 33 % af børnene omvendt er tale om en negativ udvikling i forhold til deres normalkurve.

Indholdfortegnelse

Endeligt var der ved projektets start 11,1 % af børnene, der var meget kræsne, dette er ved projektets afslutning reduceret til 5,5 % og samtidig er der blevet 11,1 % flere børn, der overhovedet ikke er kræsne: Tabel 4.3.4.2. Barnets kræsenhed Er dit barn kræsent? (%)

Pct. start

Pct. slut

Difference

11,1

5,5

-5,6

27,8

11,2

5,5

-5,5

11,1

22,2

11,1

22,2

33,3

11,1

1 = ja, rigtig meget, der er kun ganske få ting, mit barn vil spise

5 = ja lidt, i forhold til visse produkter

10 = overhovedet ikke Svarpersoner: 18

Indholdfortegnelse

Børnenes humør under måltiderne er ligeledes steget med 16,4 %, således 72,2 % nærmest aldrig er i dårligt humør: Tabel 4.3.4.3. Barnets humør under måltider Hvor ofte er dit barn i dårligt humør, fx sur, vred eller ked af det, når det spiser? (%)

Pct. start

Pct. slut

Difference

5,5

5 = et par gange om ugen

5,5

16,6

5,5

11,1

5,5

5,6

5,5

55,8

72,2

16,4

1 = dagligt

10 = nærmest aldrig Svarpersoner: 18

Indholdfortegnelse

Det gĂŚlder ligeledes, at 16, 6 % flere bĂ¸rn ved projektets afslutning det meste af tiden er overvejende glade: Tabel 4.3.4.4. Barnets humĂ¸r generelt Er dit barn overvejende glad? (%)

Pct. start

Pct. slut

Difference

1 = mit barn er aldrig rigtig glad

11,1

-11,1

5,5

+5,5

5,5

11,1

+5,6

5,5

+5,5

22,2

-22,2

61,2

77,8

+16,6

5 = ca. halvdelen af tiden

10 = det meste af tiden Svarpersoner: 18

Indholdfortegnelse

Forbedringerne i børnenes humør kan således aflæses i konfliktpotentialet under fælles måltider, hvor de meget konfliktfyldte måltider er faldet med 5,5 %: Tabel 4.3.4.5. Konflikter under måltidet Hvor konfliktfyldte er familiens fælles måltider? (%)

Pct. start

Pct. slut

Difference

5,5

-5,5

5,5

+5,5

5,5

16,6

11,1

5,5

+5,5

11,1

5,5

-5,6

11,1

+11,1

5,5

-5,5

72,4

-22,4

1 = meget konfliktfyldte

5 = lidt konfliktfyldte

10 = der er nærmest aldrig konflikter Svarpersoner: 18

Indholdfortegnelse

Ændringerne i livsvaner slår også igennem i forhold til fysiske aktiviteter, hvor børn, der før skulle overtales til at være fysisk aktive er faldet med 5,5 5 %: Tabel 4.3.4.6. Barnets motivation for aktiviteter Er dit barn nemt at motivere til fysisk aktivitet? (%)

Pct. start

Pct. slut

Difference

5,5

-5,5

16,6

-16,6

5,5

+5,5

5,5

-5,5

5 = det er forskelligt

5,5

22,2

16,7

5,5

+5,5

11,1

+11,1

11,1

5,5

-5,6

44,7

44,4

-0,3

1 = nej, mit barn skal overtales til at være fysisk aktiv

10 = ja, mit barn elsker at røre og bevæge sig Svarpersoner: 18

Indholdfortegnelse

Under børnenes ophold i institutioner er de desuden mere tilbøjelige til at indgå i leg med andre børn og 5,5 % af børnene rykker sig fra i halvdelen af tiden at lege med de andre børn til det meste af tiden at foretage fælles aktiviteter med de andre børn: Tabel 4.3.4.7. Barnets leg med andre børn Leger dit barn sammen med andre børn i institutionen? (%)

Pct. start

Pct. slut

Difference

1 = aldrig

5,5

-5,5

5 = halvdelen af tiden

5,5

-5,5

5,5

-5,5

11,1

+11,1

83,5

88,9

+5,4

10 = det meste af tiden Svarpersoner: 18

Indholdfortegnelse

For familien f책r vigtigheden af kost og motions betydning en stigende betydning (33,2 %): Tabel 4.3.4.8. Vigtigheden af kost og motion Hvor vigtigt er kost og motion for familien? (%)

Pct. start

Pct. slut

Difference

1 = overhovedet ikke vigtigt

16,6

5,5

-11,1

11,1

-11,1

22,2

11,1

-11,1

50,1

83,3

+33,2

5 = lidt vigtigt

10 = meget vigtigt Svarpersoner: 18

Indholdfortegnelse

Samtidig er især gruppen af mødre blevet mere motiveret til at foretage livsstilsmæssige ændringer, mens det gælder for en mindre gruppe af fædrene: Tabel 4.3.4.9. Forældres motivation til at ændre på vaner Hvor motiveret er mor/far til at ændre på familiens vaner for at give barnet mulighed for forandring? (%) Hvor motiveret er mor/far til at fortsætte med at ændre på familiens vaner for at give barnet mulighed for forandring? (%)

Morstart/slut

Farstart/slut

Difference

1 = overhovedet ikke motiveret

0/0

0/7,1

0 og +7,1

0/0

0 og 0

0/0

0 og 0

0/0

0 og 0

0/11,1

0/7,1

+11,1 og + 7,1

0/0

7,1/0

0 og -7,1

5,5/0

0/21,4

-5.5 og +21,4

11,1/5.5

14,3/0

-5,6 og -14,3

5,5/0

14,3/0

-5,5 og -14,3

77,9/83,4

64,3/57,1

+5,5 og -7,2

5 = lidt motiveret

10 = meget motiveret

Svarpersoner: henholdsvis 18 og 14. Note: Første kolonne angiver mødrenes svarangivelser ved startog sluttidspunkt, anden kolonne viser tilsvarende tal for fædrene og endelig viser tredje kolonne differencer i hhv. mødres og fædres svarangivelser fra start- til sluttidspunktet.

Indholdfortegnelse

Dette resultat kan være betinget af, at 22,1 % af familierne oplever projektet som meget overskueligt: Tabel 4.3.4.10. Projektets omfang Hvor overskueligt har det været for familien, at skulle deltage i dette projekt? (%)

Pctstart/slut

Difference

1 = slet ikke til at overskue

0/0

5,5/0

-5,5

5,5/5,5

0/0

11,1/0

-11,1

11,1/16,6

+5,5

22,2/11,2

-11

44,6/66,7

+22,1

5 = lidt overskueligt

10 = meget overskueligt Svarpersoner: 18

Forældrene begrunder ved projektets start ofte barnets overvægt i miljø og genetiske faktorer og er bekymret for både psykiske og fysiske risici for barnet ved fortsat overvægt. Hele 77, 8 % vurderer imidlertid ikke, at deres barn bliver drillet i den nuværende situation: Tabel 4.3.4.11. Forældres formodninger om mobning Bliver jeres barn drillet? (%)

Nej

Ved ikke

11,1

77,8

11,1

Svarpersoner: 18

Indholdfortegnelse

4.3.5. Familiernes tilfredshed med projektet Forældrene nævner i deres begrundelser for deres tilfredshed med projektet især de konstruktive tiltag, sundhedsplejerskerne har leveret, at følelserne bag er blevet italesat og at sundhedsplej erskerne har fastholdt dem på indsatsen på en ikke-dømmende måde, i nævnte rækkefølge. Disse positive erfaringer afspejler sig i en overordentlig positiv tilfredshed med projektet tTabel 4.3.5.1. Tilfredshed med projektet Hvor tilfredse/utilfredse har I overordnet været med forløbet? (%)

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken/eller

77,9

16,6

5,5

Svarpersoner: 18 Note: Kategorierne Utilfreds, Meget utilfreds og Ved ikke/ikke relevant er udeladt, da de ikke er anvendt.

Tilfredsheden med forløbet kan især henføres til både familiens og børnenes positive udvikling i forhold til Sundhedshjulets variable (se ovens tående afsnit). Imidlertid ses den mindste udvikling ved motivationen hvilket evt. kan understøtte, at der for denne parameter kræves en særlig og langvarig indsats for at sikre varige livsstilsændringer: Tabel 4.3.5.2. Forældres vurdering af barnets udvikling ift. Sundhedshjulet Oplever I at jeres barn har ændret vaner og adfærd i forhold til sundhedshjulets tre variable? (%)

I høj grad I nogen grad

I mindre grad

Oplever I en ændring i forhold til kost?

38,9

55,6

Oplever I en ændring i forhold til motivationen?

11,1

72,2

16,6

Oplever I en ændring i forhold til den fysiske aktivitet?

27,8

22,2

Svarpersoner: 18 Note: Kategorierne Slet ikke og Ved ikke/ikke relevant er udeladt, da den ikke er anvendt.

Indholdfortegnelse

Tabel 4.3.5.3. Forældres vurdering af familiens udvikling ift. Sundhedshjulet Oplever I at familien har ændret vaner og adfærd i forhold til sund hedshjulets tre variable? (%)

I høj grad

Oplever I en ændring i forhold til kost?

55,5

27,8

16,6

Oplever I en ændring i forhold til motivationen?

55,5

38,9

5,5

Oplever I en ændring i forhold til den fysiske aktivitet?

27,8

16,6

5,5

I nogen grad I mindre grad

Slet ikke

Svarpersoner: 18 Note: Kategorien Ved ikke/ikke relevant er udeladt, da den ikke er anvendt.

Endeligt vurderer hovedparten af familierne, at de er blevet støttet godt undervejs i forløbet: Tabel 4.3.5.4. Forældres vurdering af støtte Er I blevet støttet godt nok undervejs i forløbet? (%)

Svarpersoner: 18 Note: Kategorierne I mindre grad, Slet ikke og Ved ikke/ikke relevant er udeladt, da den ikke er anvendt.

Forældrene nævner som begrundelser for støtten især et velfungerende materialesæt, kendskab til coachingteknikker i at turde sige det kærlige nej og en professionel og individuel sparring. Det sidste forhold har betydet, at familierne gennem en vedholdende indsats har fået styr på børnenes tendenser til overspiseri.

Indholdfortegnelse

I høj grad

I nogen grad

88,9

11,1

4.3.6. Delkonklusion Afsnittet har overordnet belyst en række parame tre ved projektet ift. temaerne kost, motivation, mentalitet og tilfredshed med forløbet. Foræl drene har generelt meget positive erfaringer med projektets værktøjer og i flere tilfælde har både familien som helhed og børnene i særdeleshed haft gode måleresultater i forhold til Sundheds hjulets variable og BMI-udviklingen. Disse resul tater vil i det næste afsnit diskuteres i forhold til de indledningsvist beskrevne empiriske studier.

5. Diskussion 5.2. Diskussion af analyseresultater

5.3. Diskussion af metode og materiale I afsnittet diskuteres projektets effekter belyst ved kvalitativ og kvantitativ metode i forhold til det empiriske rids af relevante studier, der indled ningsvist blev beskrevet i rapporten. Projektets hovedfund om ansvarlighed som en altafgørende præmis ved forældrene for at sikre ejerskab over opgaven og at understøtte barnet i sin livsstils ændring. Projektet kan dokumentere barnets udvikling i madforbrug, fysisk aktivitet og hvilke strukturelle forhold, der henholdsvis fremmer og hæmmer en forebyggende indsats. Dette forhold underbygger dermed tidligere danske studier af manglende forældrestøtte over for barnet kan de terminere barnets senere fedmeudvikling (Lissau & Sørensen, 1994).

netværk støtter op om familiens livsstilsændring. Nogle af forældrene mener, at deres barn er meget fysisk aktivt, men der kan være en række fejlbe hæftninger forbundet med sådanne selvrappor teringer (se afsnit 5.2.2). Særligt mødrene er i flere tilfælde overvægtige, og ønsker ikke, at deres børn skal opleve de samme problemer med hæmninger, der er forbundet med overvægten, hvilket også er dokumenteret i andre studier (Sundhedsstyrelsen, 2003a; Richelsen et al, 2003; Sundhedsstyrelsen, 2003c; Bray, 1996). Selvom forebyggelse af overvægt ikke umiddel bart er centralt i deres hverdag er de alligevel bekymrede for deres børns overvægt. Denne holdning genfindes i de indledningsvist beskrevne studier af Carnell et. Al, der ligeledes har belyst gruppen af 3-5 årige børn (Carnell et al, 2005). Som anvist i deres studie har projektet anvendt en tæt engagering af forældrene i forebyggelsen. De foreslår endvidere, at forebyggelsen tager udgangspunkt i barnets fremtidige vægt frem for deres aktuelle vægt. En lignende tilgang er anvendt

En række forældre vurderer deres barns overvægt har baggrund i dårlige kostog motionsvaner, men forældrene giver også flere andre begrundelser. Et dansk studie har således vist, at forældre har individuelle årsagsforklaringer på deres børns overvægt, som adskiller sig fra uhensigtsmæssige kostog motionsvaner (Lindelof, 2004; Lindelof, 2005). For at fastholde forældrene på de forebyg gende indsatser er det imidlertid vigtigt, at sociale Indholdfortegnelse

i projekt Kernesund med anvendelse af illustrative BMI-kurver, der viser, hvor barnet rent faktisk be finder sig i sin udgangsposition og hvor denne kurve ligger i forhold til normalområdet. Samtidig anbefaler Jain et al. (Jain et al, 2001), at den forebyggende indsats må grundlægges på børnenes behov for fysisk aktivitet og sunde kost vaner. Denne anbefaling er i god overensstemmelse med sundhedsplejerskernes tilgang til projektet som først og fremmest et livsstilsfremmende tiltag. Tabuisering af børns overvægt betyder, at ansvaret placeres hos forældrene – en såkaldt Blaiming the victim strategi (Puhl, 2001; Harvey, 2001, Niclasen, 2005). Forældrene er samtidig bevidste om, at de skal være gode rollemodeller for børnene, men fysisk aktivitet er ved projektets start ikke i alle tilfælde en selvfølgelig del af deres hverdag, hvilket andre studier har belyst ved, at børnene arver forældres inaktivitet (Sothern, 2004; Wold, 1994; Steinbeck, 2001). I forældrenes øjne er børnene meget fysisk aktive, og er bekendt med pasnings ordningens tilbud om aktiviteter, men som regel ikke øvrige kommunale tilbud.

(Golan & Crow, 2004) anbefaler at forebyggelses interventioner bør udspringe af et sundhedsper spektiv frem for et vægtperspektiv og medtage forældrene som nøglepersoner i adfærdsændrin gerne. Disse anbefalinger falder i god tråd med sundhedsplejerskernes fokus på forældrenes ansvar og kompetenceudvikling. Som studierne viser, vil flere af de deltagende familier gerne udfylde det ansvar, de har, for at forebygge over vægt blandt børnene.

Familierne beskriver endvidere maden som noget, der har stor betydning for dem. Richelsen et al. har ligeledes beskrevet, at det at spise har stærke motivationelle, emotionelle og relationelle, psy kiske implikationer hos overvægtige (Richelsen et al, 2003). Forældrene er også tidlige formere af børnenes holdning til mad og madvaner og at forældrene er centrale i forhold til at ændre disse, hvilket kan forklare noget af forældrenes bekymring for børnenes overvægt (Sothern, 2004; Golan & Crow, 2004). Desuden viser Sotherns studier (Sothern, 2004), at børnene allerede ved børne havestart har præferencer for specielle former for mad, hvor dette projekt tilsvarende finder en række børn med meget rigide kostvaner.

Sundhedsvæsenet bør derfor støtte op om en aktiv indsats for at forebygge overvægtige førskole børns risiko for yderligere overvægt, for dermed at sikre en kollektiv indsats. Projektets sundheds plejersker og redskaber viser med al tydelighed, at en diskursændring i retning af, at tale både kon kret, relevant og konstruktivt om problemet i den direkte kontakt med forældrene (Richelsen et al, 2003) og den samtidige coaching af forældrene er et positivt element i denne retning (Schwartz, 2003). Den sundhedsfremmende livsstil i de delta gende familier dannes dermed først og fremmest ud fra en åben og fordomsfri dialog med de sund hedsprofessionelle.

På baggrund af litteraturen anbefaler Sothern (Sothern, 2004), at forældre til 0-6-årige børn uddannes i sund mad og fysisk aktivitet, uanset barnets aktuelle vægtstatus, og især hvis foræl drene er svært overvægtige (4). Golan og Crow Indholdfortegnelse

For fremtidige indsatser kan derfor i højere grad tænkes i tværgående samarbejde, der mere syste 63

udvikle overvægt (Lobstein et al, 2005). Ud over de livsstilsbesøg, der i dette projekt samt i et lignende forsøg i Høje-Tåstrups sundhedspleje var rettet mod 3 ½ årige kan projekterne udvikles.

matisk inddrager sundhedsplejerskernes professio nelle netværk af psykologer og børnef ysioterapeuter med henblik på at danne en fælles forståelsesramme om den kollektive forebyggende indsats. Denne indsats understøttes af den større opmærksomhed, der udvises for forebyggelse af overvægt hos børn i Regeringens ”Sund hele livet – med mål og stra tegier for folkesundheden 2002-10” (Regeringen, 2004) og i Sundhedsstyrelsens ”Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt” (Sundheds styrelsen, 2003a) Men det kræver bl.a. en indsats mod risikofaktorerne herunder overvægt og en operationalisering af de 66 oplistede handlingsfor slag, såfremt de skal have en effekt. O’Brien et al. beskriver ligeledes, at det er vigtigt, at sundheds professionelle i primærsektoren har en øget opmærk somhed på overvægt specielt blandt yngre børn (O’Brien, 2004)

For fremtidige projekter bør sundhedsplejen fortsat være den centrale instans for forebyggende overvægtsindsatser for førskolebørn, men andre relevante aktører kan inddrages i det omfang det måtte være nødvendigt. Det er den individuelt tilpassede indsats med hjemmebesøg, frem for åben anonym rådgivning eller gruppetilbud, der viser de bedste resultater. Sidstnævnte tiltag var der således i dette projekt manglende opbakning til. Som Foldmark et al. an giver, er den overordnede anbefaling derfor, at både familien, skolen, de sundhedsprofessionelle, regeringen, industrien og medierne involveres i forebyg gelse af overvægt i barndommen og ungdommen (Foldmark et al, 2004). Udover at de sundhedspro fessionelle i større udstrækning må påtage sig et medansvar for at forebygge udvikling af overvægt, må fremtidige indsatser derfor suppleres med et samfundsansvar.

De sundhedsprofessionelle har hertil brug for større specifik, faglig kompetence samt nogle relevante og konkrete tilbud til de familier, som har problemer med overvægt. Lobstein et al. fremfører, at der er behov for forebyggelse rettet mod hele befolkningen inklusive de børn og unge, som har højrisiko for at

Indholdfortegnelse

5.2.1. Implikationer for fremtidig forskning og udvikling

5.2.2. Implikationer for fremtidig indsats

Det vil ud fra projektets effekter være relevant at undersøge gennem tilsvarende studier, om effek terne optræder anderledes for børn med andre karakteristika mht. alder, uddannelse og kulturel og etnisk baggrund i andre kommuner.

10 gode erfaringer til kommuner, der ønsker at arbejde med forebyg gende indsatser over for overvægtige førskolebørn Projektets sundhedsplejersker har på baggrund af de erfaringer, der er draget fra projektet opstil let følgende 10 gode erfaringer til inspiration for andre kommuner og institutioner, der ønsker at arbejde med førskolebørns livsstilsvaner:

Med hensyn til de udsendte spørgeskemaer for barnets og familiens startog slutforhold vil det være relevant at undersøge, om børnene er så fysisk aktive, som de af forældrene vurderes til. Disse vurderinger kan eventuelt begrundes i, at nogle af spørgeskemaspørgsmålene har været for ukonkrete, så der er kommet uforholdsmæssigt mange positive svar for visse udefinerede begreber.

1. God forberedelse / ekspertviden At arbejde med overvægtsproblematikken i små barnsalderen er for mange ”ukendt” område, derfor er grundig vidensopsamling i forhold til kost, bevægelse og udvikling for netop denne alders gruppe vigtig. Rekrutteringsfasen tager tid og kræver meget PR.

Samtidig har forældrene forskellige reference- rammer, hvorfor der også kan være tale om tilfældige grupperinger i svarangivelserne. Spørgsmål, der giver anledning til sociale bias (tendens til, at familierne svarer i overensstemmelse med det, de forventer, sundhedsplejersken vil høre). kunne med fordel undersøges ved observationsstudier af bør- nene, der kan supplere spørgeskemaunder søgelser eller interview med de deltagende børns forældre.

2. Faste rammer – variabelt indhold Der er på forhånd udarbejdet in- og eksklusions kriterier, besøgsfrekvens, materiale til både ud levering og brug undervejs og det tydeliggøres præcist hvad det er, projektet går ud på. Indhol det er variabelt, da der tages afsæt i den enkelte families situation og behov.

Projektets effekter kunne yderligere dokumenteres gennem proces- og effektevalueringer for, i dette tilfælde, de fire forskellige projektfaser. Proceseva lueringerne har til formål, at frembringe evidens baseret viden for de enkelte faser i et projekt, mens effektevalueringer kan bruges til at evaluere slut resultaternes effekt efter en periode (såkaldte opfølgningsstudier).

3. Hjemmebesøg Erfaringen i projektet viser, at hjemmebesøg er en god arbejdsform. Forsøgsvis blev der i projektpe rioden udbudt både åben rådgivning og værksteds aftner. Dette måtte opgives grundet manglende tilslutning. Besøgsdato aftales forud jf. besøgs frekvenslisten. Der har været stor interesse for formen og minimal aflysning af aftaler.

For at dokumentere kommunens forvaltningers parathed til at indgå i tværgående sundhedspro fessionelle netværk om forebyggende livsstilsind- satser rettet mod børn og unge, kunne kvalitative studier som fx fokusgruppeinterviews med rele vante parter i sundhedsprofessionelle enheder bidrage til at afdække, om der er grundlag for at udbygge netværk til brug for livsstilsfremmende indsatser.

Indholdfortegnelse

4. Forældre i førertrøjen Forældrene skal klædes på til at påtage ansvaret for livsstilen i familien. De skal støttes i opdragel sen af deres barn og at være bevidst om deres betydning som rollemodel.

5. Tydelige arbejdsredskaber nelle skal anerkende, at det er hårdt arbejde for familien, og i øvrigt arbejde med den anerken dende tilgang. Motivation er en vigtig faktor, og en vedvarende proces for både familien og den sundhedsprofessionelle.

Forældrene kan have svært ved at se, at deres barn er overvægtigt i forhold til det normale, derfor er BMI kurver et godt redskab til at tydeliggøre, hvor dan situationen er. Sundhedshjulet, som er et resultat af spørgeskemaet, er et godt redskab til at synliggøre, hvad der skal arbejdes med.

9. Samarbejde på tværs 6. Små skridt – små succes´er

For at understøtte familien i livsstilsforandringer inddrages barnets dagtilbud. På den lange bane kan et samarbejde med familiens praktiserende læge være gavnligt.

Det har betydning at livsstilsforandringer sker i små, overskuelige skridt, som giver succesople velser for den enkelte familie og dermed motiva tion, Vaner er svære at ændre, og det tager rigtig lang tid.

10. Supervision For at arbejde individuelt og optimalt skal der være mulighed for supervision til de sundheds professionelle. Der skal være tid til at mødes og videreudvikle.

7. Langvarig fastholdelse / forankring Familiens deltagelse i projektet varer 15 mdr. ud fra den filosofi, at det tager lang tid at ændre vaner og at forandringen skal forankres. 8. Erkendelse - Anerkendelse – Motivation Det er afgørende, at familien når til en erkendelse af, at de har et overvægtigt barn, som ikke bliver normalvægtig af sig selv. De sundhedsprofessio

Indholdfortegnelse

6. Konklusion Denne rapport har haft til formål at dokumentere en række effekter af projekt Kernesund – et tilbud til forældre med overvægtige 3-5 årige Hovedre sultatet af projektet er, at sundhedsplejerskerne i en række tilfælde har oplevet, at det enkelte barns sociale omgivelser ikke nødvendigvis er en indikator for barnets livsstilsmæssige udvikling undervejs i projektet. Børnene er ved projektdeltagelsens start i risiko for, at udvikle varig overvægt, med deraf følgende livsstilssygdomme. Forældrene erkender, at deres barn er overvægtigt, og påtager sig ansvaret for at forebygge denne udvikling. Med projekt Kernesund tilbydes forældrene konkrete værktøjer til at udfolde ansvaret aktivt. Nogle for ældre påtager sig ansvaret med udgangspunkt i egne oplevelser med overvægten og bekymrer sig om barnets fysiske, psykiske og sociale hæmnin ger som følge af overvægten.

positiv forandring og på mentalitet (dvs. motivation) er der tale om 10 forældre, der har kunnet bevæge sig i positiv retning. Det sidste resultat kan hoved sagligt begrundes i, at forældrene kan have haft svært ved at fastholde motivationen over en læn gerevarende periode. Disse overvejende positive holdninger til et af projektets redskaber understøttes, når resultatet sammenholdes med udviklingen i BMI for de 18 familier, der er dokumenteret effekter for (se også bilag 5 for definition af BMI):

Af de 18 dokumenterede familiedeltagelser, har 85 procent udtrykt stor tilfredshed med deltagelse i projekt Kernesund. Der gælder især det forhold, at sundhedsplejerskerne netop giver hver familie en individuel indsats i hjemmet, så forældrene opnår handlekompetence til at omsætte forhånds viden om kost og motion til praksis. Forældrene tilbydes med projektet konkrete værktøjer til at kunne italesætte og igangsætte kostomlægning og nye motionsvaner på en anerkendende måde over for det enkelte barn. Det har betydning, at livsstilsforandringerne sker i små, overskuelige skridt, som giver succesoplevelser for den enkelte familie. I nogle tilfælde har disse redskaber betydet, at forældrene også har tabt sig som følge af projektets tilbud.

For 12 af børnene er der tale om en positiv udvikling på deres BMI—kurve over perioden (dvs. nærmer sig deres normalkurve), mens der for 6 af børnene omvendt er tale om en negativ udvikling ti forhold til deres normalkurve. For at understøtte forældreansvaret opfordrer pro jektgruppen til en bred, tværgående og tværpro fessionel indsats blandt sundhedsprofessionelle og i barnets nærmiljø (daginstitutioner og praktiserende læge). Indsatsen anbefales at blive påbe gyndt tidligere end fra barnets 3-års alder. Dette er første skridt på vejen til en politisk prioritering af nye forebyggelsesinitiativer for børn og unges vægtproblemer.

I forhold til kost har 15 børn således ændret kost vaner i positiv retning, 16 børn har ændret bevæ gelsesvaner og er blevet mere aktive og endeligt har 15 børn rykket sig frem på mentalitetsfaktoren7. For forældrene er der også tale om en væsentlig udvikling for de selvrapporterede faktorer kost, aktivitet og mentalitet. 13 har bevæget sig i positiv retning på kost, på bevægelse har 15 oplevet en Indholdfortegnelse

Mentalitet skal forstås som udviklingen i kræsen

hed, stemningen ved bordet, barnets lyst til at bevæge sig, og for forældrene; deres motivation for at skabe positive livsstilsforandringer.

7. Litteraturliste associated with overweight risk among low-income preschool children”. Pediatrics, 109, 1028-35.

Alt om kost (2010): www.altomkost.dk (12-11-2010).

DuRant RH, Baranowski T., Johnson M., Thompson WO (1994): “The relationship among television watching, physical activity, and body composition of young children”, Pediatrics, 94 (4Pt 1), 449-55.

Bevæg dig nu (2010): www.bevaegdignu.com (12-11-2010). Bray GA (1996): Health hazards of obesity. Endocrinol metab clin north am 1996 dec;25(4):907-19.

Ernæringsenheden, Ringkjøbing Amt (2006): STOR. Struktureret, tværfagligt og tværsektorielt tilbud til småbørn og deres familier i Ringkjøbing Amt. Manual.

Brødsgaard, Anne (2005): Mødres oplevelser og vurderinger af egen svær overvægt og risikoen for at deres børn udvikler overvægt. Masterafhandling, Master of Public Health, Københavns Universitet.

Ernæringsenheden, Ringkjøbing Amt (2006): STOR. Struktureret, tværfagligt og tværsektorielt tilbud til småbørn og deres familier i Ringkjøbing Amt. Projektrapport.

Carnell S, Edwards C., Croker H., Boniface D., Wardle J. (2005): “Parental perceptions of over weight in 3-5y olds”, International Journal of Obesity, 29, 353-55.

Foldmark CE, Lissau I, Moreno LA, Pietrobelli A, Widhalm K (2004): New insights into the field of children and adolescents’ obesity: the European perspective. International journal of Obesity; 28:1189-96.

Cramer P., Steinwert T. (1998): ”Thin is good, fat is bad: how early does it begin” Journal of applied developmental psychology”, 19, 3, 429-51.

Forbrug (2010): www.forbrug.dk (12-11-2010).

Dagens Medicin (2010): www.dagensmedicin.dk (12-11-2010).

Fødevarestyrelsen (2004): Alt om kost – smag for livet, http://www.foedevarestyrelsen.dk/fdir/Pub/ 2004200/rapport.pdf (12-10-2010)

Dansk Selskab for Almen Medicin (2006): ”Klinisk vejledning: Opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn”, i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, http://www.dsam.dk/files/9/ overvaegtige_boern_2006.pdf, 07-11-2010.

Fødevarestyrelsen (2006): Frokostguide 3-6 år, http://www.foedevarestyrelsen.dk/fdir Pub /2006200/rapport.pdf (12-10-2010).

Danske Regioner (2010): ”Styr på sygehusvæsenet – derfor stiger udgifterne – sådan kan væksten holdes nede”, København, http://www.regioner.dk/ublikationer/Økonomi/~/ media/AA29D93DC1C241FFB03C03C10CCB3ABE. ashx, 07-11-2010

Fødevarestyrelsen (2008): Leg dig sund, http://www.legdigsund.dk/forside.htm (12-10-2010). Fødevarestyrelsen (2006): Kostkompasset, 1. udg., 1. oplag. Januar

Davison KK, Birch LL. (2001): ”Weight Status, Parent Reaction, and Selfconcept in Five-year-old girls”, Pediatrics, 107, 1, 46-53.

Golan M, Crow S (2001). ”Parents are key players in the prevention and treatment of weightrelated problems”, Nutr rev. jan. , 62, 1; 39-50.

Dennison B, Erb TA, Jenkins Pl (2002): “Television viewing and television in bedroom

Grønbæk, Helle og Hanne Olsen, Finn Salomonsen, Svend Aage Madsen og Kim Fleischer Michaelsen

Indholdfortegnelse

(2005): Familier med overvægtige børn –Inspirationsguide til en tværfaglig indsats. Righospitalet, København.

Lobstein T., Bauer L., Unuy R.(2005): WHO: Obesity in children and young people – a crisis in public health”. IASO International Obesity Task Force London. Obesity Reviews 5, (1). pp. 4-85.

Harvey EL, Hill AJ. (2001) Health professionals’ views of overweight people and smokers.Interna tional journal of obesity. 2001;25(8):1253-61.

Lægemiddelindustriforeningen (2010): Tal & data, København, http://www.talogdata.dk/ sw194.asp, 07-11-2010

Helse (2010): Gode vaner beskytter mod fedme, http://helse.dk/2010/02/10/gode-vaner-beskyttermod-fedme/ (07-11-2010).

Mac Donald, Chris (2010): www.chrismacdonald.dk (12-11-2010)(Sund hedshjulet).

Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2010): Sundhedsloven, LBK nr 913 af 13/07/2010, https://www.retsinformation.dk/forms/r0710. aspx?id=130455, 07-10-2010.

Magasinet Midt (2008a): Malou er overdrevet glad for mad, pp. 46-48, nr. 3 Magasinet Midt (2008b): Tidlig indsats hjælper tykke børn, pp. 48-49, nr. 3

Jain A, Sherman SN, Chamberlin LA, Carter Y, Powers SW, Whitaker RC (2001): ”Why don’t lowincome mothers worry about their preschoolers being overweight?”, Pediatrics, 107, 5, 1138-46.

MEND (2007): Temadag afholdt d. 27.10.2007 v. Idrættens Hus, Brøndby. Præsentation at et nyt evidensbaseret forebyggelses- og behandlingsprogram for over vægtige børn og deres familier. Programmet er udviklet i England på Londons børnehospital i Great Ormond Street. Arrangører: Oxford Health Alliance, Adipositasforeningen og Edvantage Group.

Juul, Jesper (2006): Kunsten at sige nej – med god samvittighed. 2. oplag. Apostrof, København. Kold, Michael (2007): Lær at skabe positive forandringer. Coaching i teori og praksis. 1. udg, 1. oplag, Abundance.

Midtjyllands Avis (2009): Livet er blevet lettere for Lukas, 21. februar.

Komiteen for Sundhedsoplysning (2008), opcit: Det mobile Sundhedscenter i Fåborg-Midtfyn Kommune, 2007: Spis, leg og ha’ det godt, 2. udg., 1. oplag.

Motions- og Ernæringsrådet (2002): Børn, fedt og hjerte-kar-sygdomme, http://www.meraadet.dk/gfx/uploads/rapporter_ pdf/Boern_fedt_hjertekarsygdom_www.pdf (12-11-2010).

Latner JD, Stunkard AJ (2003): ”Getting Worse: The stigmatization of Obese Children. Obesity Research, 11, 3, 452-56.

Motions- og Ernæringsrådet (2003): Den danske fedmeepidemi – oplæg til en forebyggelsesindsats, http://www.meraadet.dk/gfx/ uploads/rapporter_pdf/Fedmerapport_www.pdf (12-11-2010)

Lindelof A. Holdninger til overvægt går i arv. Sygeplejersken 2004;20:38-43. Lindelof A. Overvægtige børn og deres forældres oplevelse og forståelse af barnets overvægt. Uge skrift for læger 2005;167(2):163-165.

Motions- og Ernæringsrådet (2008): Monitorering af forekomsten af fedme, København, http://www.sst.dk/publ/mer/2008/Monitorering_ af_forekomsten_af_fedme2008.pdf, 07-11-2010

Lissau I, Sørensen TIA. (1994): Parental neglect during childhood and increased risk of obesity in young adulthood. Lancet, feb; 343:324-327.

Indholdfortegnelse

Myrup, Eva (2010): www.folkesundhed-midt.dk (12-10-2010).

tion of overweight and obesity in childhood: a review and an opinion. Obesity reviews;2:117-30.

Müller, Pia (2006): Opsporing og behandling af overvægt hos førskole børn. Klinisk vejledning, 1. udg., 1. oplag. Dansk Selskab for Almen Medicin i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, www.dsam.dk, www.sst.dk.

Sothern M.S. (2004): Obesity prevention in children: physical activity and nutrition. Nutrition;20(7-8):704-8. Sundhedsstyrelsen (2003a): Center for forebyggelse: ”Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt. Forslag til løsninger og perspektiver”, www.sst.dk/publ/publ2003/ nathand.pdf, 07-11-2010

Nestlé Nutrition Forum (2006): Overvægt og fedme blandt børn og unge, Nestlé Danmark A/S. Niclasen BVL (2005): Overvægt og fedme. Sociale følger, holdninger, selvværd og livskvalitet med fokus på børn og unge. Ugeskrift for læger mar;167(10):1145-1148.

Sundhedsstyrelsen (2003b): Sundhedsplejen i Høje Tåstrup Kommune: Livs stilsbesøg til 3 ½ årige og deres familier i Høje Tåstrup Kommune, projekt under Overvægtspuljen 2003. København.

O’Brien SH, Holubkov R, Reis EC. Identification, evaluation and management of obesity in an academic primary care center. Pediatrics 2004 aug;114(2):e154-9.

Sundhedsstyrelsen, center for forebyggelse. FYSISK AKTIVITET – håndbog om forebyggelse og behandling. 2003. p. 9-10,83-136

Pedersen, Bente Klarlund (2005): Børn og motion. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck A/S.

Sundhedsstyrelsen (2010): ”En lettere barndom”, kampagne, www.enletterebarndom.dk, 07-11-2010.

Puhl R, Brownell KD (2001):. Bias, discrimination, and obesity. Obesity research ;9(12):788-805.

Weddekopp N., Andersen LB, Hansen HS, Froberg K. (2001): ”Fedme blandt børn – med særlig vægt på danske forhold”. Ugeskrift for Læger, 21, 2907-12

Regeringen. Sund hele livet – de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10 København: Indenrigs – og Sundhedsministeriet; 2002. p. 1-79., www.sst.dk (12-11-2010)

Wesslén, Annika (2007): Forældres opfattelse af deres barns vægt, i: Nestlé Nutrition Forum, pp. 21-24.

Richelsen, B., Astrup, A., Hansen GL, Hansen HS, Heitman B., Holm L, et. al (2003).:”Den danske fed meepedemi. Oplæg til en forebyggelsesindsats. København: Ernæringsrådet

Wardle, Jane & Naomi Henning Brodersen, Tim J. Cole, Martin J. Jarvis, David R. Boniface (2010): Development of adiposity in adolescence: five year longitudinal study of an ethically and socioeconomically diverse sample of young people in Britain, in: BMJ, Vol. 332, nr. 7550, http://www.bmj.com/ content/332/7550/1130.abstract (12-10-2010).

Schiwimmer JB, Bruwinkle TM, Varni JW (2003): “Health-related Quality of life of severely obese children and adolescents” American Medical Association (reprinted), JAMA, 289, 14, 1813-19. Schwartz MB, Puhl R. (2003): ”Childhood obesity: a societal problem to solve. Obesity reviews, 4, 57-71.

Wold B, Øygaard L, Eder A, Smith C. (1994): Social reproduction of physical activity. European journal of health promotion;4:163-8.

Steinbeck KS (2001): The importance of physical activity in the preven Indholdfortegnelse

8. Bilag 1: Oversigt over tabeller Tabel 4.3.1.1. Forældres beskæftigelsestype

Tabel 4.3.4.1. Barnets udvikling ift. Sundhedshjulet

Tabel 4.3.1.2. Familiens indkomstforhold

Tabel 4.3.4.2. Barnets kræsenhed

Tabel 4.3.1.3. Barnets boform

Tabel 4.3.4.3. Barnets humør under måltider

Tabel 4.3.1.4. Forældres selvopfattelse af egen vægt

Tabel 4.3.4.4. Barnets humør generelt

Tabel 4.3.1.5. Forældres bekymring for barnets vægt

Tabel 4.3.4.5. Konflikter under måltidet Tabel 4.3.4.6. Barnets motivation for aktiviteter

Tabel 4.3.2.1. Forældres opfattelse af barnets appetit ved startog sluttidspunkt

Tabel 4.3.4.7. Barnets leg med andre børn Tabel 4.3.4.8. Vigtigheden af kost og motion

Tabel 4.3.2.2. Antal måltider for børnene

Tabel 4.3.4.9. Forældres motivation til at ændre på vaner

Tabel 4.3.2.3. Barnets antal morgenmåltider Tabel 4.3.2.4. Barnets deltagelse i måltiderne

Tabel 4.3.4.10. Projektets omfang

Tabel 4.3.2.5. Familiernes fælles måltider Tabel 4.3.2.6. Barnets deltagelse i madlavning

Tabel 4.3.4.11. Forældres formodninger om mobning

Tabel 4.3.2.7. Indkøbsansvarlig

Tabel 4.3.5.1. Tilfredshed med projektet

Tabel 4.3.2.8. Barnets indflydelse på indkøb

Tabel 4.3.5.2. Forældres vurdering af barnets udvikling ift. Sundhedshjulet

Tabel 4.3.2.9. Indkøb af færdiglavet mad

Tabel 4.3.5.3. Forældres vurdering af familiens udvikling ift. Sundhedshjulet

Tabel 4.3.3.1. Barnets fysiske aktivitet Tabel 4.3.3.2. Barnets transport til børnehave

Tabel 4.3.5.4. Forældres vurdering af støtte

Tabel 4.3.3.3. Barnets aktivitetsniveau i weekender

9. Bilag 2: Oversigt over figurer

Tabel 4.3.3.4. Barnets aktivitetsniveau i institutionen

Figur 4.3.3.1. Motionsfremmere Figur 4.3.3.2. Motionshæmmere

Tabel 4.3.3.5. Barnets aktivitetsniveau ved stillesiddende Aktiviteter

Figur 4.3.4.1. Barnets udvikling ift. Sundheds hjulets parametre (%).

Tabel 4.3.3.6. Fysiske udfoldelsesmuligheder for barnet Tabel 4.3.3.7.

Figur 4.3.4.2. Forældres udvikling ift. Sundheds hjulets parametre (%).

Familiens udeaktiviteter

Figur 4.3.4.3. Barnets BMI- udvikling ved startog sluttidspunktet (%)

Tabel 4.3.3.8. Morens fysiske aktivitetsniveau Tabel 4.3.3.9. Farens fysiske aktivitetsniveau Tabel 4.3.3.10. Familiens legeniveau Tabel 4.3.3.11. Familiens sportsaktiviteter

Indholdfortegnelse

10. Bilag 3: Interviewguide Der interviewes 3 sundhedsplejersker, der har ind gået i Kernesundprojektet.Interviewpersonerne deltager ved et gruppeinterview d. 14. oktober 2010, der afholdes på Kjellerup Rådhus. Interviewene forløber som semistrukturerede interviews med en spørgeguide, der indeholder både åbne og lukkede spørgsmål. De åbenlyse fordele ved denne interviewform er, at der sikres en gennemgående struktur i interviewet, at guiden kan tilpasses undervejs samt at der skabes rum for, at den enkelte IP kan uddybe og relatere til egne erfaringer og oplevelser.

Forskningsspørgsmål

Interviewspørgsmål

Opgavefordeling: Hvordan har den daglige opgavefordeling fungeret mellem de 3 sundhedsplejersker?

• Hvordan har I brugt hinanden i det daglige projektsamarbejde? • Har I berettet til hinanden om igangværende brugere? • Hvordan har I sikret dokumentation for indsatser undervejs i forløbet? • Hvilke mødeaktiviteter har i afholdt internt i gruppen? • I hvor høj grad har I fungeret som et team – hvordan er opdelingen mellem fælles og individuelle opgaver?

Hvordan har I besøgt forældrene?

• Hvordan har I koordineret jeres indsatser under vejs • i projektet? Har det været muligt, at gennemføre de planlagte 6 besøg ved alle familier? • Hvad har fungeret bedst – at barnet har deltaget ved mødet eller kun at mødes med forældrene? • Hvordan har møderne med børnenes børnehaver mv. fungeret? • Holder I kontakt med forældrene efter det afsluttende interview?

Indholdfortegnelse

• Hvordan er det at have et overvægtigt barn?

Forældresamarbejde: Hvordan beskriver forældrene til brugerne deres egne oplevelser og vurderinger i forhold til overvægt og deres børns overvægt?

• Hvad betyder overvægten for familien i hverdagen? • Hvordan vurderer forældrene, hvad overvægten betyder for barnets helbred? • Hvad hhv. fremmer eller hæmmer familiens valg af aktiviteter?

Hvad betyder fedmen for barnets/ familiens hverdagsliv?

• Hvad betyder barnets overvægt i hverdagen? • Ved familierne, hvorfor deres barn er blevet overvægtigt? • Er der andre i familierne, der er overvægtige? • Hvem? • Hvad fortæller familierne om barnets hverdag?

Hvad betyder fysisk (in)aktivitet for forældrene og deres børn?

• Hvordan beskriver forældrene det at have et overvægtigt barn? • Hvordan er familiens erfaringer ift. at barnet får gjort det, det har sat sig for? • Hvordan tror familien på, at barnet kan gøre noget ift. fysisk aktivitet?

Indholdfortegnelse

• Hvordan oplever familien opsporings- indsatsen og den indledende vejledning?

Hvordan vurderer forældrene, at deres initiativer vil kunne understøttes af en tværfaglig forebyg gelsesindsats?

• Hvordan oplever familien initiativet med det elektroniske spørgeskema, Sundhedshjulet og løbende dokumentation af effekterne? • Hvordan vurderer familien selv at have indflydelse på sit eget og barnets liv? • Hvordan beskriver familien barnet mht. vægt, appetit, leg, humør, væremåde, mv. ? • Hvordan beskriver familien, hvilke følelser, barnets overvægt udløser ved dem? • Hvorvidt får børnene tilbudt aktiviteter og andre tilbud (mad, frugt, motion) i dagtilbuddene? • Hvordan er familiens kost sammensat? ( frugt/ grønt, sodavand, slik, chips, fastfood)? • Hvor mange måltider afholder familien, hvor mange deltager og hvordan er de tilrettelagt? • Hvordan er familiens motionsvaner (transport til arbejde/skole, træning, hus- og havearbejde, udendørs lege og hvor mange tv/pc timer har barnet? • Hvordan forklarer familien, at barnets over vægt startede? Hvordan er barnets psykoso ciale forhold? • Hvordan er deres relation til familie og venner? • Hvorvidt oplever familien, at Kernesund tilbuddet har været etableret på et tilstrækkeligt tidligt tidspunkt i barnets vægtmæssige udvikling? • Har både barnets far og mor deltaget i de opfølgende samtaler iht. aftalebogen? • Hvad vurderer familien der skal til for, at dens og barnets liv bliver lige, som de ønsker sig det? • Hvordan er familiens forhold til de professionelle?

Indholdfortegnelse

• Hvilken rolle vurderer de, sundhedsplejerskerne har ift. overvægt? • Hvordan vurderer familien udviklingen i de fastlagte delmål, der skal nås før hvert møde med sundhedsplejerskerne? • Hvad er de oftest forekommende mål? • Kan familien administrere den anerkendende tilgang over for barnet? • Hvordan vurderer I frafaldet af børn (22 afsluttede forløb) – hvad er årsagerne?

• Hvordan visiterer lægerne og daginstitutioner børnene og hvordan fastholdes de på projektet?

Tværfagligt samarbejde Hvordan visiterer de praktiserende læger, daginstitutioner mv. børnene?

• Har der været forandring i den måde, lægerne samarbejder med sundhedsplejersker arbej der med overvægt? • Hvad skal man være opmærksom på i et tvær fagligt samarbejde omkring en forebyggende indsats for overvægt? • Hvorvidt skal en central instans koordinere indsatserne? • Hvordan har kontakten mellem sundheds plejersker og læger (kommunelægen) fungeret?

Hvordan vurderer de praktiserende læger behovet for flere kernesundindsatser?

• Hvordan vurderer lægerne Den Kliniske Vejledning? • Hvordan vurderer lægerne, at endnu flere børn rekrutteres og fastholdes i aktiviteter? • Hvordan har I gjort opmærksom på projektet og vigtigheden af opsporing blandt andre aktører?

Indholdfortegnelse

Generelt Debriefing

• Hvad er de tre bedste ting ved projektet? • Hvad var den største fare som ikke blev realiseret? • Hvilke tre ting er det vigtigst at være fokuseret på i en sådan proces? • Har I flere tilføjelser? • Hvordan er jeres oplevelse af dette interview?

11. Bilag 4: Spørgeskema til brugernes forældre Velkommen til projekt Kernesund. Dette spørgeskema udfyldes af forælder/foræl drene i samarbejde med sundhedsplejersken ved opstarten og afslutningen af projektforløbet.

Desuden vil der være spørgsmål, som hjælper sundhedsplejersken til at lave det optimale forløb for netop dit/jeres barn.

Svarene anvendes til at konstruere barnets og familiens sundhedscirkel, som vil vise hvilke af områderne kost, daglig fysisk aktivitet og men talitet, der skal arbejdes med i projektperioden.

De oplysninger familien giver i skemaet vil blive behandlet fortroligt. Til sidst i den del af skemaet der bliver brugt ved afslutningen af forløbet, er der nogle spørgsmål med henblik på evaluering af projektforløbet.

Kost handler om barnets og familiens kostvaner. Daglig fysisk aktivitet handler om barnets og familiens forhold til bevægelse, frisk luft og mo tion. Mentalitet handler om barnets humør og familiens motivation.

Indholdfortegnelse

God fornøjelse!

Hvilket skema ønsker du at besvare? Opstartsskema

(1)

Afslutningsskema

(2)

Personlige oplysninger: Barnets fornavn: Barnets fødselsdag: Stamdata om barnet: Barnets højde: Barnets vægt: Barnets taljemål: Barnets BMI: Anden relevant information om barnet: Hvad er din/jeres beskæftigelsessituation:

Far

Mor

Studerende

(1)

(2)

Barselsorlov

(1)

(2)

Anden orlov

(1)

(2)

Arbejdsløs

(1)

(2)

Pensionist eller lignende

(1)

(2)

I arbejde

(1)

(2)

Andet

(1)

(2)

Ønsker ikke at svare

(1)

(2)

Indholdfortegnelse

Familiens indkomst: (13)

Familiens baggrund:

Dansk

0-99.000

(1)

100.000-199.000

(2)

200.000-299.000

(3)

300.000-399.000

(4)

400.000-499.000

(5)

500.000-599.000

(6)

600.000-699.000

(7)

700.000-799.000

(8)

800.000-899.000

(9)

900.000-999.000

(10)

1.000.000+

(12)

ønsker ikke at svare

Vestlig (ikke dansk)

Anden etnisk oprindelse

Mors etnicitet

(1)

(2)

(3)

Fars etnicitet

(1)

(2)

(3)

Barnet bor hos: (1)

Samboende forældre

(2)

Mor

(3)

Far

(4)

Andet

Oplever mor/far sig som:

Mor

Overvægtig

(1)

(2)

Normalvægtig

(1)

(2)

Undervægtig

(1)

(2)

Indholdfortegnelse

Far

Oplever mor sig som: (1)

Overvægtig

(2)

Normalvægtig

(3)

Undervægtig

(1)

Overvægtig

(2)

Normalvægtig

(3)

Undervægtig

(1)

For lille

(2)

For stor

(3)

Almindelig

Oplever far sig som:

De næste spørgsmål vedrører dit barns og familiens kostvaner Hvordan vil du beskrive dit barns appetit:

Vil du vurdere dit barns appetit som: (1)

1 = alt for stor

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = for stor

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

10 = almindelig

Vil du vurdere dit barns appetit som: (1)

1 = alt for lille

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = for lille

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = almindelig

Hvor mange måltider spiser dit barn? Antal hovedmåltider Antal mellemmåltider Hvor meget frugt og grøntsager spiser dit barn i løbet af en dag? (1)

1 = ingenting

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = 200 g

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

10 = 400 g

Hvor ofte spiser dit barn fisk eller fiskepålæg? (1)

1 = aldrig

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = 1-3 gange om måneden

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = 1-3 gange om ugen

Hvor ofte spiser dit barn rugbrød eller andet groft brød? (1)

1 = aldrig

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = tre gange om ugen

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = hver dag

Får barnet ca. 1/2 liter mælkeprodukt dagligt?

Indholdfortegnelse

(1)

Mindre

(2)

Ca. 1/2 liter

(3)

Mere

(4)

Drikker ikke mælk

Hvilken type mælkeprodukt får barnet? (1)

Sødmælk

(2)

Letmælk

(3)

Minimælk

(4)

Skummetmælk

(5)

Kakaomælk

(6)

A-38 / Tykmælk

(7)

Yoghurt

(1)

(2)

Nej

Får barnet i stedet kalk?

Hvor ofte drikker dit barn saftevand, juice eller sodavand? (1)

1 = hver dag

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = tre gange om ugen

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

10 = drikker stort set aldrig disse drikkevarer

Hvor ofte spiser dit barn slik, chips, is eller kage? (1)

1 = hver dag

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = 3 gange om ugen

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = 1 gang om ugen eller mindre

Hvor ofte spiser dit barn burger, pommes frites, pĂ¸lser og lignende? (1)

1 = hver dag

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = 3 gange om ugen

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

10 = 1 gang om ugen eller mindre

Hvor ofte hjĂŚlper dit barn med at lave mad eller madpakke? (1)

1 = aldrig

(2)

(3)

(4)

(5)

5 =1-3 gange om mĂĽneden

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = mindst 2 gange om ugen

Hvor ofte spiser dit barn et mĂĽltid alene? (1)

1 = dagligt

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = ugentligt

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

10 = stort set aldrig

Hvor ofte spiser dit barn morgenmad? (1)

aldrig

(2)

1 gang om ugen

(4)

2 gange om ugen

(5)

3 gange om ugen

(6)

4 gange om ugen

(7)

5 gange om ugen

(9)

6 gange om ugen

(10)

Hver dag

Hvad spiser dit barn til morgenmad?

Hvor ofte spiser hele familien et m책ltid sammen? (1)

1 = aldrig

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = tre gange om ugen

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

10 = mindst 1 gang om dagen

Hvor ofte serveres der frugt eller grøntsager til familiens måltider? (1)

1 = aldrig

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = 1 gang om dagen

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = ved hvert måltid

Hvor ofte serveres der saftevand, juice eller sodavand ved familiens måltider? (1)

1 = ved hvert måltid

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = 1 gang om dagen

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

10 = stort set aldrig

Hvor ofte serveres der fisk eller fiskepålæg til familiens måltider? (1)

1 = aldrig

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = 1-3 gange om måneden

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = 1-3 gange om ugen

Hvor ofte serveres der rugbrød eller andet groft brød til familiens måltider? (1)

1 = aldrig

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = hver uge

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

10 = hver dag

Hvem handler ind? (1)

Mor

(2)

Far

(3)

Begge

(4)

Andre

(1)

Mor

(2)

Far

(3)

Begge

(4)

Andre

(1)

(2)

Nogle gange

(3)

Nej

(1)

(2)

Nogle gange

(3)

Nej

Hvem bestemmer, hvad der handles ind?

Er barnet med ude at handle?

Har barnet indflydelse pĂĽ, hvad der bliver handlet?

Hvor ofte kĂ¸bes der fĂŚrdiglavet mad med hjem til familien? (1)

1 = hver dag

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = 1-2 gange om ugen

(6)

(7)

(8)

(9)

(10) Indholdfortegnelse

10 = stort set aldrig

Hvor mange gange i løbet af en uge serveres følgende produkter til aftensmad? Ris, hvide Vilde ris/brune ris Kartofler Bulgur Couscous Pasta, almindelig Pasta, fuldkornsDe følgende spørgsmål vedrører barnets og familiens motionsvaner. Hvor ofte cykler eller går dit barn til og fra børnehaven? (1)

1 = aldrig

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = 2 gange om ugen

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

10 = stort set altid

Hvor ofte transporteres dit barn i klapvogn? (1)

1 = dagligt

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = 3 gange om ugen

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = stort set aldrig

Hvor ofte leger dit barn udenfor i weekenderne? (1)

1 = aldrig

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = 1 gang i lĂ¸bet af weekenden

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

10 = flere gange i lĂ¸bet af weekenden

Hvor ofte leger dit barn udenfor i institutionen? (1)

1 = aldrig

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = et par gange om ugen

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = et par gange om dagen

Hvor meget sidder dit barn foran fjernsynet eller computeren i lĂ¸bet af en dag? (1)

1 = mere end 3 timer

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = et par timer om dagen

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

10 = under en time

Hvor sikkert cykler dit barn p책 en to-/trehjulet cykel? (1)

1 = mit barn cykler ikke

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = en smule usikkert

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = meget sikkert

Hvor sikkert hopper dit barn med samlede ben? (1)

1 = mit barn kan ikke hoppe med samlede ben

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = en smule usikkert

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

10 = meget sikkert

Hvor sikkert løber dit barn? (1)

1 = mit barn kan ikke løbe

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = en smule usikkert

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = Meget sikkert

Hvor sikker er dit barn i forhold til at tage tøj af og på? (1)

1 = mit barn tager ikke selv tøjet af og på

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = en smule usikkert

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

10 = meget sikkert

Hvor fysisk aktiv vil du beskrive dit barn? (1)

1 = mit barn er ikke fysisk aktiv / stillesiddende

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = en smule fysisk aktiv

(6)

(7)

(8)

(9)

9 10 = meget fysisk aktiv

(10)

Er der muligheder nok for fysisk udfoldelse for det 3-6 årige barn? Ja

Nej

Ved ikke

I daginstitutionen

(1)

(2)

(3)

I nærmiljøet

(1)

(2)

(3)

I kommunen

(1)

(2)

(3)

Hvor ofte tager familien en cykel- eller gåtur sammen? (1)

1 = aldrig

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = et par gange om måneden

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

10 = et par gange om ugen

Hvor fysisk aktiv er mor i løbet af en dag? (1)

1 = overhovedet ikke fysisk aktiv

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = fysisk aktiv i ca. 15 sammenhængende minutter

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = fysisk aktiv i mindst 30 sammenhængende minutter

Hvor fysisk aktiv er far i løbet af en dag? (1)

1 = overhovedet ikke fysisk aktiv

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = fysisk aktiv i ca. 15 sammenhængende minutter

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

10 = fysisk aktiv i mindst 30 sammenhængende minutter

Hvor ofte leger forælder/forældre og børn aktive lege sammen i jeres familie? (fx gemmeleg, fangeleg, tumleleg, danseleg) (1)

1 = aldrig

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = et par gange om ugen

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = dagligt

(1)

1 = ingen

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = 1-2 familiemedlemmer 1 gang om ugen

(6)

(7)

(8)

(9)

Hvor mange i familien dyrker en eller flere sportsgrene i fritiden og hvor meget?

(10) Hvad vil gøre det nemmere at få motion ind i hverdagen?

Indholdfortegnelse

10 = alle, et par gange om ugen

Hvad gør det svært at få motion ind i hverdagen?

De følgende spørgsmål vedrører barnets og familiens mentalitet. Er dit barn kræsent? (1)

1 = ja, rigtig meget, der er kun ganske få ting mit barn vil spise

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = ja, lidt, i forhold til visse produkter

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = overhovedet ikke

Hvor ofte er dit barn i dårligt humør fx. sur, vred eller ked af det, når det spiser? (1)

1 = dagligt

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = et par gange om ugen

(6)

(7)

(8)

(9)

(10) Indholdfortegnelse

10 = nærmest aldrig 97

Er dit barn overvejende glad? (1)

1 = mit barn er aldrig rigtig glad

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = ca. halvdelen af tiden

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = det meste af tiden

Er dit barn nemt at motivere til fysisk aktivitet? (1)

1 = nej, mit barn skal overtales til at vĂŚre fysisk aktiv

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = det er forskelligt

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

10 = ja, mit barn elsker at rĂ¸re og bevĂŚge sig

Leger dit barn sammen med andre børn i institutionen? (1)

1 = aldrig

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = halvdelen af tiden

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = det meste af tiden

Hvor konfliktfyldte er familiens fælles måltider? (1)

1 = meget konfliktfyldte

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = lidt konfliktfyldte

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

10 = der er nærmest aldrig konflikter

Hvor vigtigt er det for familien at leve sundt bĂĽde i forhold til kost og motion? (1)

1 = overhovedet ikke vigtigt

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = lidt vigtigt

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = meget vigtigt

Hvor motiveret er mor til at ĂŚndre pĂĽ familiens vaner for at give barnet mulighed for forandring? (1)

1 = overhovedet ikke motiveret

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = lidt motiveret

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

100

10 = meget motiveret

Hvor motiveret er far til at ĂŚndre pĂĽ familiens vaner for at give barnet mulighed for forandring? (1)

1 = overhovedet ikke motiveret

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = lidt motiveret

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = meget motiveret

Hvor overskueligt er det for familien, at skulle deltage i dette projekt? (1)

1 = slet ikke til at overskue

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = lidt overskueligt

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = meget overskueligt

Hvorfor tror du/I, at dit/jeres barn er kommet til at veje for meget?

Indholdfortegnelse

101

Hvad mener du/I der sker, hvis dit/jeres barn bliver ved med at veje for meget?

Bliver jeres barn drillet? (1)

(2)

Nej

(3)

Ved ikke

(4)

Ønsker ikke at svare

(1)

(2)

Nej

(3)

Ved ikke

(4)

Ønsker ikke at svare

Er du/I bekymret over dit/jeres barns vægt?

Hvad mener I, at der skal til for at hjælpe jeres barn?

Spørgeskemaet er slut - tak for dine svar. Din sundhedsplejerske vil udarbejde barnets og familiens sundhedshjul og eventuelt tage en uddybende snak om nogle af spørgsmålene.

Indholdfortegnelse

102

Personlige oplysninger? Barnets navn: Barbets fødselsdato: De første spørgsmål vedrører dit barns og familiens kostvaner. Hvordan vil du beskrive dit barns appetit? (1)

For lille

(2)

For stor

(1)

Almindelig

Vil du vurdere dit barns appetit som: (1)

1 = alt for stor

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = for stor

(6)

(7)

(8)

(9)

9 10 = almindelig

(10)

Indholdfortegnelse

103

Vil du vurdere dit barns appetit som: (1)

1 = alt for lille

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = for lille

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = almindelig

(1)

1 = ingenting

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = 200 g.

(6)

(7)

(8)

(9)

Hvor meget frugt og grĂ¸ntsager spiser dit barn i lĂ¸bet af en dag?

(10)

Indholdfortegnelse

104

10 = 400 g.

Hvor ofte spiser dit barn fisk eller fiskepålæg? (1)

1 = aldrig

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = 1-3 gange om måneden

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = 1-3 gange om ugen

Hvor ofte spiser dit barn rugbrød eller andet groft brød? (1)

1 = aldrig

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = 3 gange om ugen

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

105

10 = hver dag

Hvor ofte drikker dit barn saftevand, juice eller sodavand? (1)

1 = hver dag

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = 3 gange om ugen

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = drikker stort set aldrig disse drikkevarer

Hvor ofte spiser dit barn slik, chips, is eller kage? (1)

1 = hver dag

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = 3 gange om ugen

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

106

10 = 1 gang om ugen eller mindre

Hvor ofte spiser dit barn burger, pommes frites, pĂ¸lser og lignende? (1)

1 = hver dag

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = 3 gange om ugen

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = 1 gang om ugen eller mindre

Hvor ofte hjĂŚlper dit barn med at lave mad eller madpakke? (1)

1= aldrig

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = 1-3 gange om ugen

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

107

10 = mindst 2 gange om ugen

Hvor ofte spiser dit barn et m책ltid alene? (1)

1 = dagligt

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = ugentligt

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = stort set aldrig

Hvor ofte spiser hele familien et m책ltid sammen? (1)

1 = aldrig

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = tre gange om ugen

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

108

10 = mindst 1 gang om dagen

Hvor ofte serveres der frugt eller grøntsager til familiens måltider? (1)

1 = aldrig

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = 1 gang om dagen

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = ved hvert måltid

(1)

1 = ved hvert måltid

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = 1 gang om dagen

(6)

(7)

(8)

(9)

Hvor ofte serveres der saftevand, juice eller sodavand ved familiens måltider?

(10)

Indholdfortegnelse

109

10 = stort set aldrig

Hvor ofte serveres der fisk eller fiskepålæg til familiens måltider? (1)

1 = aldrig

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = 1-3 gange om måneden

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = 1-3 gange om ugen

Hvor ofte serveres der rugbrød eller andet groft brød til familiens måltider? (1)

1 = aldrig

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = hver uge

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

110

10 = hver dag

Hvor ofte købes der færdiglavet mad med hjem til familien? (1)

1 = hver dag

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = 1-2 gange om ugen

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = stort set aldrig

De følgende spørgsmål vedrører barnets og familiens motionsvaner. Hvor ofte cykler eller går dit barn til og fra børnehaven? (1)

1 = aldrig

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = 2 gange om ugen

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

111

10 = stort set aldrig

Hvor ofte transporteres dit barn i klapvogn? (1)

1 = dagligt

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = 3 gange om ugen

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = stort set aldrig

Hvor ofte leger dit barn udenfor i weekenderne? (1)

1 = aldrig

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = 1 gang i lĂ¸bet af weekenden

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

112

10 = flere gange i lĂ¸bet af weekenden

Hvor ofte leger dit barn udenfor i institutionen? (1)

1 = aldrig

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = et par gange om ugen

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = et par gangen om dagen

Hvor meget sidder dit barn foran fjernsynet eller computeren i lĂ¸bet af en dag? (1)

1 = mere end 3 timer

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = et par timer om dagen

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

113

10 = under en time

Hvor sikkert cykler dit barn p책 en to-/trehjulet cykel? (1)

1 = mit barn cykler ikke

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = en smule usikkert

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = meget sikkert

Hvor sikkert hopper dit barn med samlede ben? (1)

1 = mit barn kan ikke hoppe med samlede ben

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = en smule usikkert

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

114

10 = meget sikkert

Hvor sikkert løber dit barn? (1)

1 = mit barn kan ikke løbe

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = en smule usikkert

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = meget sikkert

Hvor sikker er dit barn i forhold til at tage tøj af og på? (1)

1 = mit barn tager ikke selv tøjet af og på

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = en smule usikkert

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

115

10 = meget sikkert

Hvor fysisk aktiv vil du beskrive dit barn? (1)

1 = mit barn er ikke fysisk aktiv / stillesiddende

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = en smule fysisk aktiv

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = meget fysisk aktiv

Hvor ofte tager familien en cykel- eller g책tur sammen? (1)

1 = aldrig

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = et par gange om m책neden

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

116

10 = et par gange om ugen

Hvor fysisk aktiv er mor i løbet af en dag? (1)

1 = overhovedet ikke fysisk aktiv

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = fysisk aktiv i ca. 15 sammenhængende minutter

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = fysisk aktiv i mindst 30 sammenhængende minutter

Hvor fysisk aktiv er far i løbet af en dag? (1)

1 = overhovedet ikke fysisk aktiv

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = fysisk aktiv i ca. 15 sammenhængende minutter

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

117

10 = fysisk aktiv i mindst 30 sammenhængende minutter

Hvor ofte leger forĂŚlder/forĂŚldre og bĂ¸rn aktive lege sammen i jeres familie? (F. eks. gennemleg, fangeleg, tumleleg, danseleg). (1)

1 = aldrig

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = et par gange om ugen

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = dagligt

(1)

1 = ingen

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = 1-2 familiemedlemmer 1 gang om ugen

(6)

(7)

(8)

(9)

Hvor mange i familien dyrker en eller flere sportsgrene i fritiden og hvor meget?

(10)

Indholdfortegnelse

118

10 = alle, et par gange om ugen

De følgende spørgsmål vedrører barnets og familiens mentalitet Er dit barn kræsent? (1)

1 = ja, rigtig meget, der er kun ganske få ting mit barn vil spise

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = ja, lidt, i forhold til visse produkter

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = overhovedet ikke

Hvor ofte er dit barn i dårligt humør f. eks. sur, vred eller ked af det, når det spiser? (1)

1 = dagligt

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = et par gange om ugen

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

119

10 = nærmest aldrig

Er dit barn overvejende glad? (1)

1 = mit barn er aldrig rigtig glad

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = ca. halvdelen af tiden

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = det meste af tiden

Er dit barn nemt at motivere til fysisk aktivitet? (1)

1 = nej, mit barn skal overtales til at vĂŚre fysisk aktiv

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = det er forskelligt

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

120

10 = ja, mit barn elsker at rĂ¸re og bevĂŚge sig

Leger dit barn sammen med andre børn i institutionen? (1)

1 = aldrig

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = halvdelen af tiden

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = det meste af tiden

Hvor konfliktfyldte er familiens fælles måltider? (1)

1 = meget konfliktfyldte

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = lidt konfliktfyldte

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

121

10 = der er nærmest aldrig konflikter

Hvor vigtigt er det for familien at leve sundt i forhold til kost og motion? (1)

1 = overhovedet ikke vigtigt

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = lidt vigtigt

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = meget vigtigt

Hvor motiveret er mor til at fortsĂŚtte med at ĂŚndre pĂĽ familiens vaner for at give barnet mulighed for forandring? (1)

1 = overhovedet ikke motiveret

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = lidt motiveret

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

122

10 = meget motiveret

Hvor motiveret er far til at fortsĂŚtte med at ĂŚndre pĂĽ familiens vaner for at give barnet mulighed for forandring? (1)

1 = overhovedet ikke motiveret

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = lidt motiveret

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

10 = meget motiveret

Har det vĂŚret overskueligt for familien, at skulle deltage i dette projekt? (1)

1 = slet ikke overskueligt

(2)

(3)

(4)

(5)

5 = lidt overskueligt

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Indholdfortegnelse

123

10 = meget overskueligt

De sidste spørgsmål skal bruges til at evaluere projektets forløb Hvor tilfredse/utilfredse har I overordnet været med forløbet?

Meget tilfreds (1)

Tilfreds

Hverken / eller

(2)

Utilfreds

(3)

Meget utilfreds

(4)

(5)

Ved ikke / ikke relevant (6)

Hvad har I været glade for / utilfredse med?

Oplever I at jeres barn har ændret vaner og adfærd i forhold til sundhedshjulets tre variable? I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke / ikke relevant

Oplever I en ændring i forhold til kost?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

Oplever I en ændring i forhold til motivationen?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

Oplever I en ændring i forhold til den fysiske aktivitet?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

Er I blevet støttet godt nok under vejs i forløbet? I høj grad 1)

I nogen grad

I mindre grad

(2)

Slet ikke

(3)

Har I uddybende kommentarer til vejledningen undervejs i forløbet?

Indholdfortegnelse

124

(4)

Ved ikke / ikke relevant (5)

Ă&#x2DC;vrige kommentarer til forlĂ¸bet:

SpĂ¸rgeskemaet er slut. Tak for deltagelsen! Din sundhedsplejerske vil nu udarbejde sundhedshjulet og derefter tage en uddybende samtale med jer om det.

Indholdfortegnelse

125

12. Bilag 5: BMI kurver Piger 30

99%

97%

Body mass index (kg/m2)

90%

24 75%

50%

25% 10% 3% 1%

18 16 14 12 10 0

20 år

Body mass index (kg/m2)

Drenge 30

99%

97%

90%

24 75%

50%

25% 10% 3% 1%

18 16 14 12 10 0

Indholdfortegnelse

20 år

126

BMI: Barnet er overvægtigt, hvis det ligger over 97 % - den røde streg på vækst kurven. Hvis angivelsen er over 99 % - den gule streg - er barnet svært overvægtigt. Kilde: Opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn.Udgivet af Dansk Selskab for Almen Medicin - 2006, i samarbejde med Sundheds styrelsen.

13. Bilag 6: Eksempler på sundhedshjul Barn

K ost

1 1

••

•

1 1

••

•

si Fy

•• •••

6 7

• ••• • • • • • •

4 5

sk ak tivi tet

t alite Ment

•• •••

6 7

• ••• • • • • • •

4 5

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

•••••••• ••

Ved afslutning:

•••••••• ••

Ved opstart:

si Fy

Familie

K ost

1 1

••

•

•• •••

6 7

• ••• • • • • • •

4 5

1 1

si Fy

Indholdfortegnelse

127

••

•

si Fy

sk ak tivi tet

t alite Ment

•• •••

6 7

• ••• • • • • • •

4 5

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

•••••••• ••

Ved afslutning:

•••••••• ••

Ved opstart:

14. Bilag 6: Skabelon: Tidslinie for hjemmebesøg Tidslinie med aftaler for besøg:

1. besøg Vægt:

2. besøg 1½ mdr

Vægt:

3. besøg 2½ mdr

Vægt

4. besøg 3½ mdr

Vægt

5. besøg 3½ mdr

Vægt

6. besøg 4½ mdr

Vægt

Højde:

Talje:

BMI:

15. Bilag 7: Pjece til forældre, daginstitutioner og læger Information til praktiserende læger, sundheds plejersker, daginstitutioner.

Hvem Et tilbud til familier med et overvægtigt 3 – 5 årigt barn, med et BMI > 97 %. Forældrene skal være indstillet på og motiveret for aktivt

Information om Kernesund Livsstilsændringer i familier med overvægtige 3 – 5 årige.

Hvordan

Projekt i Sundhedsplejen, Silkeborg Kommune November 2007 – november 2009.

• 6 samttaler med forældrene. • Alle samtaler foregår i familiens hjem,

Formål

fortrinsvis mandage mellem kl. 8 – 16.

Formålet med projektet er at etablere sunde og varige livsstilsændringer i familien. – ikke en slankekur.

• Barnet vejes og måles flere gange i forløbet. • Familien tilknyttes projektet mellem 1 og 1½ år. • Evt. samarbejde med barnets daginstitution/ familiens praktiserende læge.

Hvorfor Overvægt påvirker børn og voksnes sundhed og livsglæde. Erfaringer og undersøgelser viser, at jo tidligere et barn kommer i gang med sunde hverdagsvaner i forhold til mad og bevægelse, jo lettere er det at forblive sund.

Indholdfortegnelse

128

vægtig? Er dit barn ovmeedrov ervægtige Tilbud til familier

2 - 5 årige

Formål

Formålet med projektet er at etablere sunde og varige livsstilsændringer i familien. – Ikke en slankekur.

Hvordan

• 4 - 5 samtaler med forældrene. • Alle samtaler foregår i familiens hjem, fortrinsvis mandage mellem kl. 8 – 16. Overvægt påvirker børn og voksnes sundh et. ed • Barnet vejes og måles flere gange i forløb og livsglæde. Erfaringer og undersøgelse r vis 1 og 1½ år. • Familien tilknyt tes projek tet mellem er, at jo tidligere et barn kommer i gang med samarbejde med barnets sunde hverdagsvaner i forhold til mad og bevæ • Evt. læge. gelse, jo lettere er det at forblive sund. dagins titution/familiens praktiserende

Hvorfor

Hvem

Et tilbud til familier med et 2 – 5 årigt barn, der er overvægtigt. Forældrene skal være indstillet på og motiveret for aktivt at ville arbejde med at ændre fami liens vaner i forhold til mad og bevægelse.

B&F 2208 · Layout / tryk Silkeborg Kommune · Januar 2010

HVEM ER VI?

Marianne Krogh, Sundhedsplejerske, tlf. 24 28 55 46 Bodil van Rijn, Sundhedsplejerske, tlf. 30 35 97 56 Birgitte Yde, Sundhedsplejerske, tlf. 24 28 55 36

YDERLIGERE INFORMATION:

Marianne.Krogh@silkeborg.dk · tlf. 24 28 55 46 Projekt i Sundhedsplejen, Silkeborg Kommune

Indholdfortegnelse

Henvendelse

• egen læge, barnet s sundhedsplejerske og barnet s daginstitut ion • Forældre må gerne selv ringe til: Tlf. 24 28 55 46 på man dage eller maile Marianne.Krogh@ silkeborg.dk

129

Henvisning: • Via egen læge, sender henvisning på almindelig henvisning eller via mail. • Via barnets sundhedsplejerske • Via barnets daginstitution • Forældre må gerne selv ringe til: Tlf. 2428 5546 på mandage eller sende mail • Marianne.Krogh@silkeborg.dk

Hvem er vi?

Bodil van Rijn, Sundhedsplejerske

Birgitte Yde, Sundhedsplejerske

Layout og tryk:

· B&F 2809 · 04.2011

Marianne Krogh, Sundhedsplejerske

Yderligere information Elisabeth.Milsgaard@silkeborg.dk, Tlf. 23 22 18 00 Silkeborg.Kommune@silkeborg.dk

Indholdfortegnelse

130