Kosten i dagplejen

"Kosten i Dagplejen"

H책ndbog for dagplejere i Silkeborg Kommune

Formålet Vi skal være med til at gøre sund mad af god kvalitet til en velkendt og naturlig ting for børnene.

Maden skal være alderssvarende og varieret.

Kosten skal sikre, at børnene får den energi og de næringsstoffer som er i overensstemmelse med de aktuelle anbefalinger fra sundhedsstyrelsen.

an

af sun

dhedsstyrelsen. Læ sm ere i

"Ko stk o

m pa ss t.dk kos tom .al ww "w et

-ta "Y

n" ke r lle

ales be f

2

Måltiderne i dagplejen Små børn skal have mange måltider i løbet af dagen for at sikre et stabilt blodsukker. Et lavt blodsukker kan give urolige børn.

Små børn bruger meget energi i løbet af dagen til vækst og bevægelse. De bruger 2-3 gange mere energi end voksne.

Det kræver en stor mængde mad hver dag. De små maver kan have svært ved at rumme så meget mad ad gangen. Derfor bør maden fordeles over mange måltider i løbet af dagen.

Vigtigt, at små børns mad indeholder energi, vitaminer og mineraler Energifordelingen for dagens samlede indtag ser sådan ud:

• Mellemmåltider

15 % af dagens samlede indtag

• Morgenmad

25 % af dagens samlede

• Frokost

30 % af dagens samlede indtag

• Aftensmad

30 % af dagens samlede indtag

Hvis barnet får morgenmad i dagplejen svarer dette til 75 % af barnets daglige energi forbrug

Morgenmad Hvis barnet møder tidligt eller ikke kunne spise morgenmad derhjemme, tilbydes barnet morgenmad hos dagplejeren

3

Ved valg af brød tænk på: Kostfibre helst over

6 g pr. 100 g

Fedt helst under

3 g pr. 100 g

Sukker helst under

5 g pr. 100 g

Frokost Er hovedmåltidet i dagplejen.

Mellemmåltider Mellemmåltider er vigtige ikke mindst for de børn der kun kan spise små portioner af gangen, og for de børn der bevæger sig meget og derfor har et stort energiforbrug

Børn bør til hvert måltid tilbydes frugt eller grønsager, rå eller kogte

Til mellemmåltider serveres groft brød. Energien fra frugt forbrændes hurtigt, derfor skal frugt være et supplement til brød og ikke omvendt

4

FRUGT OG GRØNT Ca. højst pr. dag 75 g grønt og 50 g frugt Ex. vejer en gulerod 75 g. 1 dl ærter 80 g, æble ca. 100 g, banan ca. 85 g

SUKKER Sukker giver kun energi.

Sukkerholdige produkter bør begrænses til småbørn da de optager pladsen for den rigtige mad.

Undgå derfor: saft, sodavand, kage, kiks og kakaomælk.

Honning: frarådes til børn under et år Rosiner: frarådes at give til små børn

Sene mellemmåltider Børn der har sene afhentningstider i dagplejen, kan tilbydes endnu et mellemmåltid, før de bliver hentet. Et sent mellemmåltid kan evt. hjælpe forældrene med at undgå “panik” omkring indkøbsog madlavningssituationen. Aftal med barnets forældre, hvor meget barnet bør have at spise på dette tidspunkt af dagen.

Forældrekontakten er vigtig. En snak om dagens gang, og om hvor meget barnet har spist, udveksles i den daglige kontakt.

Vi opfordrer forældre og dagplejer til at arbejde tæt sammen om barnets kost- og spisevaner.

5

FEDT Vigtig energikilde.

Vælg primært fedt fra vegetabilske fødevarer.

Ca. 20 g dagligt.

1 spsk. fedtstof vejer 14 g.

Mayonnaise og remulade hører ikke til små børns mad

Drikkevarer I dagplejen skal børn tilbydes mælk og vand at drikke dagen igennem, dog max. ½ liter mælkeprodukter dagligt. Børnene skal have rigeligt at drikke i løbet af dagen. Især hvis det er varmt, eller børnene er meget aktive.

Mælk under 1 år: Modermælkserstatning eller sødmælk Mælk 1-3 år: Letmælksprodukter

Andre drikkevarer Juice, saftevand og kakaomælk kan give børnene huller i tænderne. Det er tomme kulhydrater, der optager plads i maven for anden sund kost – børnene mister appetitten. Visse typer saftevand indeholder derudover mange tilsætningsstoffer, der kan give allergi.

6

VÆSKE Sluk tørsten i vand, men vær opmærksom på, at det daglige behov for mælk/mælkeprodukter er 3½ dl – 5 dl dagligt.

Behov er individuelle.

Obs. Våde bleer er et god parameter for om barnet får nok væske.

Hvis barnet får forstoppelse kan det bl.a. skyldes for lidt væske eller at barnet får en for fiberfattig kost eller passivitet.

Festmåltider Barnets fødselsdag aftales mellem dagplejer og forældre. Fødselsdagen kan fejres i dagplejehjemmet eller forældrene kan invitere børn og dagplejer hjem til fødselsdagsfest Fødselsdagsmåltidet kan serveres på en spændende måde. Det er IKKE maden, som er det afgørende. Det er ikke så meget, der skal til for at gøre en dag festlig. Flag, blomster, lys, et par sange og nogle små lege betyder meget.

Alternativ mad Børn fra fremmede kulturer Den kost der serveres i dagplejen tager udgangspunkt i danske kulturtraditioner, men med respekt for kostvaner i andre kulturer.

Fremmede kulturer, leveregler og traditioner skal respekteres, så barnet aldrig får mad der f.eks. strider mode de religiøse og kulturelle forskrifter, barnet opdrages efter i eget hjem. Økologi I disse år tales der meget om økologi. Der er ingen tvivl om, at det er godt for miljøet.

Mange er af den opfattelse, at økologiske produkter har en god indflydelse på kroppen og immunforsvaret.

At gå over til økologiske varer kan godt virke uoverskueligt og som en økonomisk belastning.

7

Overvejer I at gå over til økologi, kan vi anbefale at starte med at udskifte nogle af de varegrupper, der ofte anvendes til børn, som f.eks. mælk, brød, mel/kornprodukter, olie/smør.

Hvis der købes årstidens danske frugt og grønt undgås samtidig mange sprøjterester, da udenlandsk frugt og grønt ofte er sprøjtet meget.

Måltidet Måltidet foregår i en rolig og hyggelig atmosfære, så børnenes lyst til at spise fremmes mest muligt.

• Ved måltidet er der tid til at snakke med børnene, lytte til dem og nyde maden.

• Dagplejeren sidder med ved bordet og spiser sammen med børnene, når børnegruppens sammensætning tillader det.

• Mindre børn, der har spist, kan evt. sidde med ved bordet for at være med i det sociale fællesskab.

• Børn kan bedre overskue små portioner, som er anrettet lidt festligt. HUSK børn spiser også med øjnene.

• For at stimulere børnenes lyst til at spise og udvikle deres motorik, får de lov til selv at putte mad i munden med fingrene, gaffel eller ske, når de viser interesse for det.

• Børnene presses ikke til at spise op, de skal selv have lov til at mærke, hvornår de er mætte.

• Lægge op til snak som underbygger værdierne "Det gode børneliv i dagplejen"

8

Mad og drikke serveres samtidig

Vi bestemmer hvilken mad, børnene bestemmer hvor meget

KRÆSENHED For at undgå og forebygge kræsenhed er variation i maden vigtig – smage, se, røre, dufte forskellige slags mad – god atmosfære og ro omkring måltidet.

Lad børnene være med • Inddrag børnene i madindkøbene i det omfang de kan.

• Lad børnene hente purløg og persille, hvis det er i haven. Dyrk evt. karse i vindueskarmen. Saml frugt og bær fra haver med overskud.

• Lad børnene deltage i tilberedning, anretning, borddækning og praktiske opgaver i forbindelse med måltidet.

9

GRØNT DRYS

FISK

persille, purløg, andre krydderurter og bladgrønsager kan indeholde jord og dermed jordbakterier og må derfor ikke gives som "grønt drys" på varm mad, må anvendes på kold mad efter grundig rengøring.

Rovfisk fx tun (bøffer) sildehaj og gedde bør IKKE gives til børn under 3 år. Pga. indholdet af kviksølv.

Alt restemad med "grønt drys" skal kasseres.

Dåsetun må gerne spises da der bruges unge fisk, der ikke indeholder så meget kviksølv.

Hård mave Børn med tendens til hård mave har brug for varieret kost Vær opmærksom på at barnet får nok at drikke. Det vil sige RIGELIGT vand. Brug gerne A38 samt cultura og vælg de fiberrige brødsorter.

Af frugt kan nævnes: Blommer, nektariner, pærer, svesker Af grønsager kan nævnes: De grove grønsager som fx rodfrugter.

Vær fysisk aktiv Diætkost/specialkost Diætkost er kost, der anvendes som en del af en behandling, f.eks. til børn med sukkersyge.

Specialkost er en kost, hvor enkelte fødemidler er udeladt f.eks. til børn med allergi eller hos vegetarer.

Hvis barnet skal have diæt/specialkost, skal der foreligge en kostplan fra familiens læge eller speciallæge.

Skal barnet have en kost, som ikke findes i en almindelig husholdning, betragtes det som værende specialkost, som skal medbringes af forældrene.

10

Hygiejne HÅNDVASK Alle børn og voksne skal vaske hænder inden spisning, uanset om man har leget inde eller ude.

VASKEKLUDE Hvert barn skal have sin egen klud

Tanker om mad til refleksion: Ved at eksperimentere og prøve sig frem får børn erfaringer med maden. De finder ud af, at mad lugter, smager og føles forskelligt.

Gennem legen lærer de om maden og hvordan den kan spises.

• Hvordan får dine børn mulighed for at undersøge og lære om mad?

• Hvornår stopper du børnenes leg med mad?

• Hvordan viser du børnene, at der er grænser for leg med maden?

• Hvad gør du for at holde eksperimenterne inden for de rammer, du finder rimelige?

11

Stemningen under måltidet har stor betydning for, hvad barnet synes om bestemt mad. Når et barn gør ting der går ud over dagplejerens grænser, opstår en konflikt • Hvilke konflikter er almindelige under måltiderne?

• Hvordan løser man bedst de konflikter der opstår under måltidet?

• Hvad kan du gøre for at forebygge, at konflikter opstår under måltidet?

• Børn er født med en naturlig skepsis over for ny mad. Nogle børn er så skeptiske at de kun vil spise meget få ting. De bliver ofte kaldt kræsne, • Hvornår kan man kalde et barn kræsent/hvad er definitionen af på et kræsent barn?

• Er det dagplejerens opgave at få kræsne børn til at spise flere ting?

•Hvordan skal man behandle kræsne børn?

Flere oplysninger og henvisninger Der findes i dag mange muligheder for at få mere viden og få inspiration til den daglige kost. På nettet kan vi anbefale siderne på:

· B&F.2494 · 06.2010

• Hvordan kan man hjælpe kræsne børn med at blive mere åbne over for forskellige madvarer?

Layout og tryk:

www. Altomkost.dk, www. Arla.dk