kulturpolitik

Page 1

SILKEBORG KOMMUNE

KULTURPOLITIK 2 013 - 2 016


2 | Kulturpolitik i Silkeborg


Indhold Hvorfor en kulturpolitik ?..........................................................................................05 En attraktiv kommune..............................................................................................06 Udviklingsstrategi 2024 – særligt fokus på det vi lever for..................................10 Kulturpolitisk vision for Silkeborg Kommune 2013-2016......................................12 Kulturpolitikkens værdier........................................................................................12 Kulturpolitikkens mål ..............................................................................................14 Kulturpolitikkens indsatsområder..........................................................................15 Kulturaftale 2012-2015 mellem Kulturministeriet og Kulturregion Østjysk Vækstbånd........................................20 Silkeborg Kommunes engagement i Aarhus - Europæisk Hovedstad 2017.......22

Kulturpolitik i Silkeborg | 3


4 | kulturpolitik i Silkeborg


Hvorfor en kulturpolitik ? Silkeborg Kommune er kendt for et bredt og alsidigt kulturliv. Kultur giver Silkeborg Kommune puls, liv og indhold og bidrager til at området er et godt sted at bo, arbejde og leve. Kulturen er med til at øge tiltrækningskraften overfor bosættere, virksomheder, studerende og turister. Kulturpolitikken sætter retning på den ønskede udvikling, understøtter Silkeborg Kommunes engagement på kulturområdet og synliggør Silkeborg Kommunes kul­tu­rel­le identitet. Politikkens tilblivelse bygger på dialog og input fra borgere, in­te­res­sen­ter og aktører og med Silkeborg Kulturråd som sparringspartner. Vi ønsker at støtte det eksisterende kulturliv i alle dets mange afskygninger. Vi ønsker at støtte de mange kulturelle vækstlag. Men vi ønsker også at give inspiration og lyst til at søge nye veje, nye horisonter og nye projekter. Eller sagt på en anden måde: vi ønsker, at denne politik kan medvirke til at udvikle de mange kulturtiltag i Silkeborg kommune. Til gavn og glæde for de aktive, for de udøvende, men også for tilskuerne. Det er vores håb, at dialog, samspil, netværk og partnerskaber vil blive en væsentlig del af de kommende 4 års udvikling af kulturlivet. Vi tror på, at vi sammen kan skabe et endnu stærkere kulturliv i hele kommunen. Dialogen skal være byggesten i den fælles målrettede indsats, der skal give kulturen et løft. Byrådets overordnede udviklingsstrategi 2024, der sætter særligt fokus på det vi lever for, understøttes generelt gennem kulturpolitikkens indsatsområder og helt specifikt gennem kulturaftalen mellem Kulturministeren og Kulturregion Østjysk Vækstbånd. Steen Vindum Formand for Kultur- og Fritidsudvalget

Kulturpolitik i Silkeborg | 5


En attraktiv kommune Silkeborg Kommune har et rigt facetteret kulturliv, der bæres frem af såvel ama­tø­rer som professionelle aktører, markante kul­tur­ institutioner, et engageret foreningsliv og et meget stort antal frivillige. Silkeborg Kommunes kunst- og kulturliv bygger på en mangfoldighed af aktivitet

6 | kulturpolitik i Silkeborg

og kulturtilbud, som er udgangspunktet for den udvikling kulturpolitikkens ind­­sats­­ om­råder sætter fokus på. Jeg kan nævne et udsnit af den kulturelle mangfoldighed, der tegner kulturen i Sil­ke­borg Kommune og i dag er kom­mu­ nens kulturelle identitet:


•  Naturen Søer, parkområder, skove, bakker, kilder og masser af mulighed for aktiv brug heraf. •  Festivaler og events Riverboat Jazzfestival, Hede Rytmer, Dukketeaterfestivalen, Country­ festivalen, N0.9 Electronic Musik Festival, Midtjysk Folkemusik Festival, Tange Sø Folk Festival, KK44 Ildfestregatta, Åbne Atelierdøre, Bunker By Night, Automania. •  Teater Silkeborg Ny Teater, Perronteatret. •  Kor og orkestre Silkeborg Motetkor, Silkeborg Kammerorkester, Silkeborg Mandskor, Fortunakoret, Midtjysk Børne- og Ungdomssymfoniorkester. •  Museer og kunsthaller Museum Jorn, KunstCentret Silkeborg Bad, Papirmuseet Bikuben, Silkeborg Museum, Blicheregnens Museum, Silkeborg Bunkermuseum. •  Gallerier og udstillinger Galleri Modern, Silkeborg Kunstnerhus, Kulturspinderiet. •  Scener Jysk Musik & Teaterhus, Kulturhuset Rampelys, Kedelhuset, Lunden. •  Arrangørforeninger Swingsfinx, B´Sharp, Rytmisk Musik Silkeborg, Silkeborg Jazzklub, Silkeborg Teaterkreds, Frokostjazz Silkeborg, Kulturstafetten, foreningen Thorningegnens Friluftsspil. •  Arbejdende værksteder inden for musik og billedkunst Musikøvehuset Lydpotten, Grafisk Værksted, Værksted 12, Atelier Vestergade 25, Kulturspinderiets værksteder, Kunstnernes hus, Spilledåsen. •  Kulturinstitutioner Silkeborg Bibliotekerne, Performers House, Den Kreative Skole, Medborgerhuse, Aqua, forsamlingshuse. •  Børnekultur Teaterklub for børn, Børnekultur Silkeborg. •  Kulturarv Kirker, lokalhistoriske foreninger, Arkiver. Kulturpolitik i Silkeborg | 7


Kulturpolitikken vil blive fulgt op af en proces, der sætter handlinger på ind­sats­områderne i de kommende 4 år, og en børnekulturpolitik vil følge op på udviklingen inden for børnekulturen. Arbejdet med indsatsområderne og handlingsinitiativerne vil indgå i arbejdet med det årlige kulturbudget hvert år i perioden maj-oktober måned. Silkeborg Kulturråd og Børnekultursamrådet vil være vigtige sam­ar­bejds­ partnere i dette arbejde. Inspiration til udviklingen får Silkeborg Kommune også gennem sam­ arbejdet med Horsens, Randers og Viborg, den såkaldte Kulturregion Østjysk Vækstbånd, hvor der netop er indgået Kulturaftale 2012-2015 med Kulturministeriet. Samarbejdet har fokus på nytænkning og ud­vik­ling. Den nye aftales overskrift er ”Den levende by” og har tre ind­sats­om­rå­der: Den kulturelle byudvikling, ungekultur og kulturarvsspor og bidrager dermed til arbejdet med kulturpolitikkens indsatsområder og sætter disse ind i en regional kontekst. I den regionale kontekst ligger også Aarhus Kommunes satsning på at blive Europæisk Kulturhovedstad 2017, der har udviklet sig til at blive et regionalt projekt, hvor Silkeborg Kommune har valgt at spille en meget aktiv rolle. Det er helt sikkert, at Kulturkommunen Silkeborg ikke kan undgå at få stor gavn af det store fokus, der kommer på regionen og især Østjylland. Afgørelsen foreligger i september 2012. Freddie Davidsen Kultur- og Fritidschef

8 | Kulturpolitik i Silkeborg


Kulturpolitik i Silkeborg | 9


Udviklingsstrategi 2024 – særligt fokus på det vi lever Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi 2024 udfolder Byrådets vision om at skabe endnu flere unikke udfoldelsesmuligheder for borgere og erhvervsliv. Strategien indeholder således flere overordnede politiske meldinger, som kulturpolitikken skal iagttage. Strategien har et særligt indsatsområde omkring oplevelser, hvor det overordnede pejlemærke er ”Unikke oplevelser skabt i fællesskab” og det er det fordi: -  Vi alle skal være med til at skabe et kreativt fællesskab -  Vi vil bruge kultur og oplevelser til at fremme innovation, kreativitet og trivsel -  Vi vil være en attraktiv, kreativ og dynamisk kommune der byder på unikke oplevelser

10 | Kulturpolitik i Silkeborg


for Pejlemærket om unikke oplevelser skabt i fællesskab er afsæt for strategiens kulturog oplevelsessatsninger, som Silkeborg Kommune vil søge at realisere frem mod 2024. Disse satsninger er valgt ud fra en vurdering af, hvor vi har størst mulighed for re­sul­ tater og effekt, der bidrager til vores fælles vision. De særlige satsninger med kulturpolitisk indhold er følgende:

Mere liv i byerne Vi vil fremme udviklende og involverende fællesskaber, der bidrager til liv og puls i alle byer. Når vi etablerer nye anlæg, f.eks. som åbne pladser og p-kældre vil vi indtænke muligheder for aktiv brug til f.eks. musik eller små markeder.

Bindslevs Plads, trækplaster for uddannelse og kultur Vi vil omdanne Bindslev Plads til et pulserende samlingssted for folk, der søger et levende miljø med puls. Her skal være gode rammer for læring, kreativitet, kulturelle aktiviteter og andet, der kan engagere og samle på tværs.

Jorn som en særlig markør for Silkeborg Kommune Vi vil vise verden den særlige forbindelse mellem Silkeborg og Asger Jorn. Vi vil arbejde for at realisere et nyt Museum Jorn, hvor Jorn og hans kunst formidles og opleves på en moderne og gentænkt måde.

Mange kreative oplevelser for børn og unge Vi vil styrke arbejdet med børnekultur, især gennem involvering af børn og unge i skabelse af oplevelser og kreative processer.

En kommune med musik og begivenheder Vi vil styrke og omsætte vores oplevelsesøkonomiske potentiale indenfor musik- og andre events til endnu flere oplevelser og større omsætning.

Lokalhistorie med oplevelser Kommunens lokalområder rummer mange unikke historier, som gennem lokalt engagement kan få nyt liv og omsættes til aktiviteter og oplevelser. Kulturpolitik i Silkeborg | 11


Kulturpolitisk vision for Silkeborg Kommune 2013-2016 Vi ønsker et mangfoldigt kulturliv, der med udgangspunkt i Silkeborg Kommunes identitet skabes af kvalitetsbevidste frivillige og pro­fes­sio­nelle. Der satses på et stærkt internationalt udsyn, idet det øger dynamikken i kulturlivet, så det udvikler sig i åben dialog med sin omverden.

Kulturpolitikkens værdier Mangfoldighed Mangfoldighed er den værdi, som favner kulturlivets rige variation, både i forhold til udbud, udøvere og brugere. En mangfoldighed af genrer og kunstformer, som giver plads til mange forskellige kulturelle udtryk. Kulturlivet appellerer bredt til alle aldersgrupper og forskellige etniske og sociale grupper, så alle borgere kan finde appellerende kulturtilbud.

Dynamik Dynamik er den værdi, som betoner, at kulturlivet skal være i en stadig udvikling gennem samarbejder på tværs af privat og offentlig, amatør og professionel. Det dynamiske kulturliv støtter nye idéer og nye sam­ arbejdspartnere, så institutioner og foreninger fornys.

Kvalitetsbevidsthed Kvalitetsbevidsthed er den værdi, som underbygger kulturlivets niveau i udbud og formidling. Kulturlivet søger kvaliteten på alle niveauer: Ved at udvikle kommunens etablerede kulturliv, dyrke lokale talenter og invitere kulturfolk på højeste niveau til kommunen. I dialog med Silkeborg Kulturråd sættes kriterierne for kvalitet i kulturlivet til debat.

12 | Kulturpolitik i Silkeborg


Identitet Identitet er den værdi, som sætter fokus på Silkeborg Kommunes sær­præg. Kulturlivet er en grundsten i Silkeborg Kommune og i den enkelte bor­gers egen identitetsdannelse. Derfor skal kendskabet til kulturlivet øges, og der skal skabes større synlighed om kommunens kunst- og kul­tur­mil­jøer.

Frivillighed Frivillighed er den værdi, som anerkender, at en stor del af kulturlivet bæres af frivillige, hvis engagement gør udbuddet vedkommende for deltagerne. Ved at have frivillighed som værdi betoner Silkeborg Kommune, at de frivillige græsrødder og deres fællesskaber er en vigtig del af fundamentet i kulturlivet, og at der skal gøres en særlig indsats for at understøtte og udvikle det frivillige arbejde.

Internationalt udsyn Internationalt udsyn er den værdi, som styrker udsynet fra kom­mu­nen til resten af verden. Værdien lægger vægt på at kulturlivet skal finde international inspiration, skabe oplevelser og internationale netværk. Udsynet åbner verden for den enkelte borger og bidrager til at fo­ku­se­re på de store perspektiver. Derved bringes verden til Silkeborg Kommune og Silkeborg Kommune ud i verden.

Kulturpolitik i Silkeborg | 13


Kulturpolitikkens mål Silkeborg Kommune ønsker: -  At sikre, at alle borgere i alle aldre kan tage del i kommunens varierede kulturliv som deltagere, udøvere og tilskuere. -  At sikre rammerne for nytænkning og ri­si­kovil­lig­hed, så nye idéer får en chance. -  At sikre, at der er kvalitet i kulturudbuddene på alle niveauer, både i udbud og formidling. -  At øge kendskabet til kommunens kulturliv og skabe synlighed om kunst- og kulturmiljøerne. -  At understøtte og udvikle de frivilliges muligheder for at skabe kvalitet samt at idéudvikle og producere i samarbejde med professionelle. -  At bringe verden til Silkeborg Kommune og Silke­borg Kommune ud i verden, i form af en aktiv kulturel udveksling.

14 | Kulturpolitik i Silkeborg


Kulturpolitikkens indsatsområder De kulturpolitiske mål skal nås gennem fokuseret udvikling af kultur­ livet i Silkeborg Kommune. I de kommende 4 år skal udviklingen af kulturlivet ske ved særlig fokus på følgende 6 indsatsområder: -  Kultur til alle - Ungekultur -  Samspil og partnerskaber -  Formidling og synlighed -  Internationalt samarbejde -  Kulturel byudvikling

 Kultur til alle

Kulturtilbud til alle kommunens borgere forudsætter en kulturel mangfoldighed, som kan sikre et varieret kulturliv.

Det betyder, at kulturlivet skal favne bredt i forhold til udbud, udøvere og brugere. En mangfoldighed af genrer og kunstformer, som giver plads til mange forskellige kulturelle udtryk. Kulturlivet skal appellere bredt, så alle borgere har mulighed for at deltage, være udøvende eller tilskuer. Kulturel mangfoldighed skaber en rig og forskelligartet kommune og bidrager til kulturel udvikling og nytænkning. Gode vilkår for udøvende kunstneres udvikling skal understøttes Indsatsområdet sætter fokus på de skabende kunstneres vilkår for at udvikle sig. Mang­foldighed blandt de udøvende kunstnere, professionelle som amatører, er en forudsætning for mangfoldighed i kulturtilbuddene - mangfoldighed i forhold til kunst­nere med forskellige værdier og faglige baggrunde. Gode vilkår for udøvende kunstneres virke og udvikling er en vigtig forudsætning for kulturel mangfoldighed.

Kulturpolitik i Silkeborg | 15


Vækstlagenes udviklingsmuligheder skal understøttes Vækstlagene har store potentialer, som er grundlaget for en fortsat vækst og ny­tænk­ning på kunst- og kulturområdet. Vækstlagene skal understøttes målrettet, der hvor de findes og deres vækst­betin­gel­ser er optimale. Vækstlagene skal sikres udviklingsmuligheder og albuerum. Talentudviklingen skal styrkes Talentudviklingen skal styrkes både gennem institutionerne og gennem de foreninger, som arbejder med talenter inden for alle kunstarter. Silkeborg Kommune har et alsidigt og kreativt kulturliv med mange helt unge talenter, som har behov for tilbud, der gør det muligt at udvikle deres talent i hjemkommunen. Fokus rettes mod tidlig talentudvikling inden for alle kunstarter. Det betyder, at ar­bej­det med identifikation af talenterne og udvikling af tilbud på området skal styrkes. Udbud af kunst- og kulturtilbud med kvalitet og mangfoldighed skal understøttes Indsatsområdet sætter fokus på udbuddet af kunst- og kulturtilbud. Kulturlivet skal præsentere en bred vifte af tilbud indenfor forskellige kunstgenrer, stilarter, og i forhold til emner og indhold. Smalle såvel som bredt appellerende kulturtilbud og store begivenheder såvel som små eksperimenter. Kvalitet i kulturtilbuddene på alle niveauer skal sikres gennem fokus på udvikling af kommunens etablerede kulturliv, dyrke lokale talenter og invitere markante ’kulturfolk’ til kommunen.

16 | Kulturpolitik i Silkeborg


 Ungekultur Unges udfoldelsesmuligheder skal styrkes Indsatsområdet fokuserer på de unges udfoldelsesmuligheder på kunst- og kultur­ området og mulighed for egne aktiviteter og netværk i kommunen. Fokus rettes mod de unges udvikling og afvikling af egne kunst- og kultur­aktiviteter. Der er et uudnyttet kunstnerisk og kulturelt potentiale i ungemiljøet, som kan ak­ti­ve­res ved inddragelse af relevante aktører både på ungeområdet og på kunst- og kul­tur­området, så der udvikles et stærkt og bæredygtigt kulturmiljø for, med og af unge i Silkeborg Kommune. Et særligt fokus kan rettes mod unge ikke-brugere af de traditionelle kulturtilbud, så en større andel af unge kan inddrages og deltage aktivt i kulturlivet. Ungegruppen defineres bredt og med åbenhed over for de unges egne præferencer samt skæve og innovative udfoldelser.

 Formidling og synlighed Øget synliggørelse af kunst- og kulturtilbuddene med målrettet formidlingsindsats Indsatsområdet sætter fokus på øget synliggørelse af kunst- og kulturtilbuddene med både lokalt, regionalt og internationalt sigte. Det betyder, at der skal sættes fokus på den overordnede formidling af Silkeborg Kommune som Kulturkommune. Fastlæggelse af en markedsføringsstrategi vil være en forudsætning for at gennemføre en målrettet formidlingsindsats. Markedsføring af kunst- og kulturtilbud regionalt og internationalt er med til at profilere Silkeborg Kommune og tiltrække turister. Indsatsområdet retter fokus på kulturinstitutionernes arbejde med at profilere og synliggøre sig selv og sine aktiviteter - fokus på målrettet, systematisk og udviklings­ orienteret formidling for at tiltrække et stadigt større og bredere publikum.

Kulturpolitik i Silkeborg | 17


 Samspil og partnerskaber Samspil og nye partnerskaber mellem udviklere, foreninger, borgere, uddannelses-sektor og erhvervsliv skal understøttes Indsatsområdet sætter fokus på nye partnerskaber, der kan understøtte en realisering af samarbejdsprojekter – partnerskaber mellem udviklere, foreninger, borgere og andre aktører. I samspil mellem kunstnere, uddannelsessektor og erhvervsliv skabes innovation så kvalitet øges og engagement i kulturen styrkes. Silkeborg Kommune ønsker, at kulturinstitutionernes og de udøvende kunstneres samspil med uddannelsessektoren, erhvervslivet og andre aktører til stadighed er i vækst og under udvikling gennem afprøvning af forskellige former for partnerskaber.

 Internationalt samarbejde Internationalt udsyn og kulturelle netværk på tværs af landegrænser skal give inspiration til kulturel udvikling Indsatsområdet retter blikket ud over grænserne, og sikrer kvalitet og fornyelse. Et internationalt udsyn skaber ikke bare inspiration til kulturel udvikling, men styrker de kulturelle netværker og øvrige samarbejder på tværs af landegrænser. Indsatsområdet sætter fokus på at bringe verden til Silkeborg Kommune og Silkeborg Kommune ud i verden og en aktiv kulturel udveksling styrker det internationale udsyn. Nye partnerskaber på det kulturelle område skal tænkes ud over de lokale og nationale grænser. Globaliseringen skaber mulighed for at danne nye netværk og nå ud til nye kulturforbrugere og hente inspiration internationalt.

18 | Kulturpolitik i Silkeborg


 Kulturel byudvikling Byrum, der giver plads til kulturel udfoldelse og oplevelse, skal udvikles Indsatsområdet sætter fokus på udvikling af byrum, der giver plads til kulturel udfoldelse og oplevelse. Kultur skal være synlig i gadebilledet og bestandigt give positive overraskelser for alle, der bevæger sig i byen. Der er levende torve, pladser og parker med oplevelser og udfoldelse for alle og kreative indslag til glæde for fællesskabet og gæster. Arkitektur, der udtrykker byens kulturhistorie, er også et vigtigt element i gadebilledet. Indsatsområdet sætter fokus på udviklingen af byer, der summer af kulturel aktivitet og æstetiske oplevelser – aktiviteter som udfolder borgernes og især ungdommens og vækstlagets kreativitet. Skaber rum, hvor borgerne inspireres og motiveres til kulturel udfoldelse og bevægelse og samtidig får mulighed for at tilegne sig viden om de kulturhistoriske spor i området. Aktiviteter der skaber en levende by – også efter forretningernes lukketid.

Kulturpolitik i Silkeborg | 19


Kulturaftale 2012-2015 mellem Kulturministeriet og Kulturregion Østjysk Vækstbånd Kulturregion Østjysk Vækstbånd er et samarbejde, der forener kommunerne Horsens, Silkeborg, Randers og Viborg i et kulturelt fællesskab med fokus på nytænkning og udvikling. Visionen i Kulturaftalen 2012-2015 er at gøre Horsens, Silkeborg, Randers og Viborg til levende byer, der emmer af kulturelle aktiviteter og æstetiske oplevelser for alle borgere. Kulturaftalen skal være med til at skabe en stærk kulturel identitet i den østjyske region. Her skal kunst og kultur inspirere borgerne til kulturel udfoldelse og bevægelse og give dem mulighed for at tilegne sig viden om kulturarv og anden kultur i området. Kulturaftalen har særligt fokus på tre indsatsområder: - Den kulturelle byudvikling - Ungekultur - Kulturarvsspor

20 | Kulturpolitik i Silkeborg


Den Kulturelle byudvikling Kulturregionen ønsker at gøre Horsens, Randers, Silkeborg og Viborg til byer, der sprudler af liv og kulturelle aktiviteter. Indsatsen inden for den kulturelle byudvikling skal gøre byrummene til fleksible platforme for kunst­ne­riske og kulturelle aktiviteter til glæde for byens bor­ge­re. Byen skal være scene for koncerter, teaterforestillinger, kunst­ udstillinger, markeder, idræt og bevægelse samt frem­ visning af store kulturelle begivenheder eller film på storskærm.

Ungekultur En levende kultur inddrager og henvender sig til alle borgere og ikke mindst de unge. De unge skal være med til at sætte deres eget præg på byernes ud­vik­ling inden for kunst- og kulturområdet.

smykninger på oversete steder og musik, teater eller dans i gamle klosterhaver eller forladte industri­byg­ nin­ger.

Kulturarvsspor i landskabet Bjergbestigninger, cykelture og kanosejlads skal i frem­tiden lokke folk op af sofaen og ud i kul­tur­re­gi­o ­ nens naturressourcer og kulturspor. Aktiviteterne er eksempler på nogle af de tiltag, som udvikles. Tiltagene skal på en ny og anderledes måde synliggøre de spændende historier, som museumsog naturfolk i kulturregionen ligger inde med. Både via den direkte personlige formidling, samt gennem brug af moderne teknologi. Læs mere på: www.kulturbånd.dk

Derfor etableres netværk og kunstneriske og kul­tu­rel­le miljøer, hvor unge kan møde andre unge. Her kan de udfolde egne projekter og aktiviteter. Projekterne kan være skulpturfe-stivaler i udvalgte byrum, gra­fit­ti­ud­

Kulturpolitik i Silkeborg | 21


Silkeborg Kommunes engagement i Aarhus - Europæisk Hovedstad 2017 Aarhus Kommunes satsning på at blive Europæisk Kulturhovedstad har udviklet sig til at blive et regionalt projekt, hvor Silkeborg Kommune har valgt at spille en meget aktiv rolle. Det er helt sikkert, at Kulturkommunen Silkeborg ikke kan undgå at få stor gavn af det store fokus, der kommer på regionen og især Østjylland. Overskriften for satsningen er ”Rethink” – altså ”Gentænk” og det har været med gen­ tænk­ningens briller Silkeborg Kommune bidrager til den fælles ansøgning der af­sen­des til Bruxelles i foråret 2012. Det handler f.eks. om at gentænke vore festivaler og vore kulturinstitutioner, om at sætte vores kulturpolitik ind i en europæisk sam­men­hæng, om at skabe nye, spændende fora for kulturel aktivitet. Dette kræver et langt tilløb, og processen starter i 2013 og ender faktisk først i 2018, altså et år efter selve Kulturåret. De opnåede erfaringer skal have tid til efter­behand­ling og implementering. Om Aarhus og Region Midt bliver Kulturhovedstad 2017 afgøres i september 2012 Skulle satsningen mod forventning glippe er indsatsen ikke forgæves. Der er en stor gevinst i ansøgningen, nemlig en lang række visionære kulturprojekter, der er klar til realisering og på den måde i sig selv har stor værdi for Silkeborg Kommune. I givet fald skal disse ”gentænkes” ind i Kommunes Kulturpolitik. Læs mere på: www.aarhus2017.dk

22 | Kulturpolitik i Silkeborg


Kulturpolitik i Silkeborg | 23


Layout og foto:

路 k&F.4291 路 06.2012


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.