Mentorpjece

Mentor

på arbejdspladsen

Social- og sundhedsassistent Heidi Bacha klar til at køre ud fra Toftevang Ældrecenter.

Da dette foto blev taget, havde hun sagt farvel til den kandidat, hun med succes havde været mentor for de seneste måneder, og som nu vil uddanne sig inden for området.

Men jobbet som mentor er ikke slut, og snart får Heidi Bacha følgeskab af en ny kandidat, der skal have støtte, vejledning og introduktion til arbejdet.

Social- og sundhedsassistent Heidi Bacha kører ud fra Toftevang Ældrecenter, hvor hun er én af fire mentorer. Hun har det godt med at hjælpe andre videre i job eller uddannelse og dermed i deres liv Læs mere side 3

En mentor er en tillidsskabende person, der kan oplære, rådgive, og som er god at snakke med. En mentor er en støtte i dagligdagen, og en virksomhed med mentorer er en rummelig virksomhed.

Jobcenter Silkeborg har indgået aftaler om mentorordninger med en række lokale arbejdspladser for at hjælpe dem i gang, der måske ellers har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det handler denne pjece fra Det Lokale Beskæftigelsesråd, LBR Silkeborg, om. Her fortæller vi de gode historier om, hvordan alle får noget ud af ordningen: Mentoren, virksomheden og dem, der har en mentor at støtte sig til.

Læs på de følgende sider mere om, hvordan din arbejdsplads kan blive mere rummelig.

”

Det udvikler mig at være mentor

Udviklende for virksomheden Byrådsmedlem Erling Prang (S), formand for arbejdsmarkedsudvalget og medlem af formandsskabet i LBR Silkeborg.

Det er udviklende for en virksomhed at få uddannet mentorer, og det kan sikre plads på arbejdsmarkedet til dem, der måske ellers har svært ved at komme i gang. Mentorordningen kan ikke kun betyde en god introduktion til arbejdet og til det kollegiale fællesskab, det kan også betyde, at den nyansatte bliver introduceret til virksomhedens kultur og dermed

Mentor - HVEM? * En mentor er en tillidsskabende og rummelig person, der har plads og overskud til andre og er god til at tale med kolleger og til at lytte. * En mentor er tolerant og kan lide at have med mennesker at gøre - også dem, der er udsatte eller måske har en anden tilgang til tilværelsen end mentoren selv. * En mentor kan være en leder eller en medarbejder på arbejds­ pladsen eller en ekstern konsulent.

nemmere falder til på arbejdspladsen. Mentorordningen har vist sit værd, også i forhold til medarbejdere med anden etnisk oprindelse end dansk. Her kan sprogproblemer og manglende kendskab til kulturen på danske arbejdspladser give problemer den første tid, og her kan det være altafgørende, at man har en mentor til at vejlede, rådgive og støtte sig til.

Mentorordningen har allerede vist sig som en succes, og vi har eksempler på virksomheder, hvor evnen til at fastholde ny arbejdskraft gennem mentorer har kunnet ses på bundlinjen.

Dertil kommer, at vi på sigt får brug for alle hænder. Det er yderligere en grund til at tilslutte sig mentorordningen.

Tag et initiativ : - Er du a ns - Er du d at i en privat e lle irektør e ller sidd r offentlig virkso Alle kan g e mhed? r i ledels ø en?

Tag det o re en indsats for a p i MED-u t få mento d re eller henv end jer til valg, snak med ko r på arbejdsplads lleger om en.

Virksomh d edsservic e i Jobce et nter Silke borg.

Mentor - HVAD? * En mentors opgave er at ”tage sig af” den nye/tilbagevendte person og sørge for, at den pågældende trives og befinder sig godt fagligt og socialt og har en person at støtte sig til. * En mentor skal være parat til at snakke om alt fra problemer med arbejdet eller kæresten til dårlig økonomi, problemer med sociale ydelser mv. * En mentor skal ofte tage sig af oplæring og kunne sætte grænser, herunder tage affære, for eksempel hvis personen har svært ved at møde til tiden. * En mentor tager opfølgende samtaler om, hvordan det går, og har konstant fingeren på pulsen: Trives den nye medarbejder? Hvordan går det med at klare arbejdet? Hvordan går det i forhold til kollegerne? * En mentor kan også fungere som en slags social mentor, der for eksempel hjælper med mere private forhold såsom CV-skrivning, virksomhedsbesøg, vækning om morgenen og lignende.

Mentor - HVORFOR? * Med mentorer kan virksomheden rekruttere bredere, blive mere mangfoldig og hjælpe de personer, der har behov for særlige hensyn, i gang med optræning med henblik på job eller uddannelse. * Med mentorer kan virksomheden blive en rummelig arbejdsplads, der lever op til sit sociale ansvar. Det giver et godt image udadtil, og indadtil betyder det et løft samt medarbejdere, der er stolte af deres arbejdsplads. * Mentorordningen er udviklende for såvel arbejdspladsen som mentorerne, der får nye udfordringer og kompetencer

Mentor - HVORDAN? * En virksomhed eller uddannelsesinstitution kan uden videre etablere mentorforløb udenom Jobcentret som et led i personalepolitikken. * Jobcentret kan desuden etablere mentorordninger i konkrete tilfælde fx for udsatte ledige eller sygemeldte, der har brug for en ekstra­ordinær indsats. Mentorordningen er midlertidig, og indsatsen skal ligge ud over, hvad arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen normalt forventes at varetage. * Jobcentret etablerer et mentorforløb ved at frikøbe den medarbejder, som varetager mentorrollen på timebasis. Mentorordningens varighed og timetal er individuelt og fastsættes i samarbejde med arbejdsgiveren på baggrund af personens forudsætninger. * Jobcentret kan yde mentorstøtte, når en person skal ansættes eller fastholdes i ordinært job, virksomhedspraktik og støttede job, herunder fleksjob, eller når en person skal deltage i en uddannelse eller i beskæftigelsestilbud. * Støtten fra en mentor skal være afgørende for, at personen kan deltage/fastholdes i uddannelsen, tilbuddet eller ansættelsen. * En virksomhed kan desuden indgå aftale med Jobcenter Silkeborg om oprettelse af virksomhedscenter, hvor der oprettes mindst to faste pladser til kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed. Virksomheden får tilbudt mentorstøtte til frikøb af mentoren, uddannelse af mentorer og deltagelse i mentornetværk. * Virksomhedskonsulenter fra Jobcenter Silkeborg tilbyder gerne en uforpligtende snak om mentorordningen. * Jobcenter Silkeborg orienterer gerne om hele Jobcentrets redskabsvifte i forhold til forebyggelse, fastholdelse og rekruttering.

Send en mail til mentor@silkeborg.dk for yderligere information.

2

Vil du vide mere om mentorer på arbejdsplads

- Det bedste er at se et menneske, man er kommet tæt på, få styr på sig selv og sit liv.

Det er fedt, siger Heidi Bacha.

”

nter e c e r g Æld

van Tofte

Det udvikler mig at være mentor

På Toftevang Ældrecenter i Them er der oprettet et virksomhedscenter, hvor fire er frikøbt som mentorer, og de har hver tilknyttet en kontanthjælpsmodtager kaldet kandidat. De to er i udegruppen, der kører ud til ældre medborgere i og omkring Them, de øvrige to er ”i huset”. Social- og sundhedsassistent Heidi Bacha er én af mentorerne. Hun tilhører udegruppen, og har således en kandidat med ud i bilen en del af de timer, hun er på vejen.

- Min opgave er at introducere den pågæl­ dende til arbejdet, fortæller Heidi Bacha.

- Jeg sagde kort tid før jul farvel til den seneste, efter at hun har kørt med mig i omkring et år, og hun starter nu på uddannelsen. Det har jeg det selvfølgelig godt med, ikke kun fordi hun besluttede at arbejde inden for området, men først og fremmest fordi hun blev afklaret. Det er en vigtig del af mentorfunktionen.

Heidi Bachas arbejde kræver, at hun er et rummeligt menneske over for de ældre medborgere, hun besøger som social- og sundhedsassistent. Men hun skal også være rummelig som mentor: Ansvarlighed - En del af de kandidater, der har behov for en mentor, har ikke haft de bedste betingelser i livet, og de har måske også været hårde ved sig selv. Nogle af dem har ret barske ting med i bagagen, og jeg skal kunne lytte, sætte mig ind i det, de

fortæller mig, og først og fremmest kunne vinde deres tillid. Vi tager mange samtaler undervejs i bilen, men jeg skal også lære dem, at ligegyldigt hvad, de eventuelt har af problemer, skal de lade det blive tilbage, når vi går ind til den ældre.

Så er det et stort smil og et ”Goddag Fru Jensen”. De lærer ansvarlighed, og de lærer at kunne rumme de mennesker, vi skal gøre noget for.

Heidi Bacha hører både om barndommen og sygdomme, om problemer i parforhold osv., men som mentor ved hun, at det er vigtigt at kunne komme af med det, der er i rygsækken, for at man kan komme videre.

Samtidig fortæller hun kandidaten om, hvor afgørende det er at vise ansvarlighed i arbejdet med mennesker, for de ældre har brug for den hjælp, der ydes: - Det er selvfølgelig en hårfin balance: Hvornår skal jeg acceptere, at man ikke møder på arbejde? Der kan være mange undskyldninger, og nogle gange er jeg måske for eftergivende. Men jeg sætter også grænser og slår fast, at de ældre altså regner med os. Jeg får hele tiden nye erfaringer, men samtidig kan man ikke bare overføre dem. Mennesker er forskellige, og jeg vasker tavlen ren hver gang, jeg får en ny person, jeg skal være mentor for.

For Heidi Bacha er der mange gevinster ved at være mentor, og hun er ikke i tvivl om, at det også udvikler hende:

sen? Så send en mail til mentor@silkeborg.dk

....fortsat fra forsiden.

Drømme og mål - Jeg oplever nogle mennesker få nogle drømme og sætte sig mål, de måske ellers ikke har haft. Jeg oplever, hvordan de finder ud af, hvad de vil, eller hvad de ikke vil, og jeg oplever, hvordan de kommer videre. Det giver selvfølgelig også mig noget. Men man skal ikke blive mentor, hvis man ikke har empati og kan rumme andre. Jeg har valgt at være fleksibel, og hvis den, jeg er mentor for, har brug for at tale med mig efter arbejdstid, fordi der er noget, der brænder på, så er det tilladt at ringe til mig. Blot det ikke bliver misbrugt. Jeg bliver klogere på mennesker, og jeg har lært, at der ingen facitliste er. Det, der kan siges og gøres i forhold til den ene, virker ikke i forhold til den anden. På den måde lærer jeg hele tiden noget, og jeg oplever andre få det bedre i deres liv gennem arbejdet og vores samtaler undervejs. Det er selvfølgelig også berigende for mig, siger Heidi Bacha.

Jobcenter Silkeborg tilbyder kurser for mentorerne i virksomhedscentrene, og dette kursus har Heidi været på. Det har givet hende nogle redskaber, som er gode at have, men herefter har det været gennem hverdagens oplevelser, hun har udviklet sig yderligere som mentor. Og selv om det kan være barskt ind i mellem, mere end opvejes det af de positive oplevelser.

3

Vi har alle et ansvar Næstformand i LBR Silkeborg Viggo Thinggård, formand for LO Silkeborg-Favrskov.

Ikke alle har lige let ved at finde sig til rette på arbejdsmarkedet. Det kan der være mange grunde til, men vi har alle en forpligtelse til at gøre en indsats for, at det lykkes. Det er et fælles ansvar at skabe muligheder for alle, og her er mentorordningen en god løsning. Den kan bidrage til at give disse

mennesker en chance, men det kan også bidrage til at skabe en mere mangfoldig arbejdsplads med plads, også til dem, der måske ellers ville blive valgt fra.

Ordningen kan imidlertid også på andre måder styrke arbejdspladsen indadtil. De medarbejdere, der får rollen som mentor, og som uddannes til at varetage

den, vil gennemgå en personlig udvikling og blive en ressource, der kan bidrage til at styrke det kollegiale fællesskab på arbejdspladsen. Der er således mange gode grunde til, at arbejdspladsen tilslutter sig ordningen med mentorer - og dermed lever op til vores fælles ansvar.

Godt for arbejdsglæden - Som mentor er det en særlig stor fornøjelse at følge med i, hvordan vores kandidater udvikler deres personlighed og får mere selvværd. Den positive historie kan jeg fortælle om næsten alle af dem, vi har haft inde under mentorordningen i Føtex på Torvet.

Stine Holm taler med erfaringens vægt, for hun er selv lidt af en institution, kendt af godt og vel det halve Silkeborg som smilende, venlig og kompetent medarbejder i Føtex’ kioskafdeling. Hun har altid været glad for sit arbejde og ikke været bange for at tage imod en ny udfordring, heller ikke da hun for et par år siden blev udpeget til at være afdelingens mentor for de kandidater, som kommer til Føtex Torvet via mentorordningen.

- Oprindelig tog jeg nok mod udfordringen som en ekstra arbejdsopgave, der skulle klares ved siden af de mange andre gøremål, vi har i afdelingen. Men det viste sig snart, at det merarbejde, det giver at tage imod

kandidaterne, bliver opvejet mange gange af den glæde, det er at følge deres personlige udvikling. Det betyder naturligvis, at vi også forholdsvis hurtigt får en god hjælp af de ekstra hænder, men først og fremmest er det min oplevelse, at det spreder tilfredshed og arbejdsglæde, når man ser en ny kollega udvikle sig som menneske og arbejdskammerat, fortæller Stine.

Hun understreger også, at det har stor betydning for mentorordningens succes, at kandidaterne indgår i det sociale fællesskab på arbejdspladsen præcis som alle andre medarbejdere – i hverdagen såvel som i de medarbejderarrangementer man holder: Julefrokost, udflugter osv.

Udgangspunktet for kandidaterne i Føtex Torvet har været meget forskelligt: For nogle har det været det første arbejde i voksenlivet, for andre har det været en station på vejen tilbage til arbejdsmarkedet, f.eks. efter en trafikulykke eller en lang sygeperiode.

Føtex Torvet

Mette Riishede Pedersen: Det har givet mig et kæmpeskub fremad at have Stine som mentor.

4

- Jeg har næsten kun positive oplevelser som mentor, siger Stine Holm.

For Mette Riishede Pedersen, som netop nu i kraft af mentorordningen arbejder i Stine Holms afdeling, har opholdet givet et kæmpe skub fremad i den personlige udvikling. Hun var i starten noget usikker på, hvordan hun skulle klare at omgås så mange nye mennesker på arbejdspladsen, men i kraft af støtten fra Stine og de andre kolleger klarer hun nu med stort overblik at ekspedere og servicere de mange kunder i Føtex’ kioskafdeling.

- Det er jo desværre ikke muligt at ansætte alle, når de er færdige med deres kandidat-tid, men nogle har brugt mentorordningen som springbræt for ansættelse eller uddannelse i Dansk Supermarked, og så kan jeg jo følge med i, hvordan det går ”mine” kandidater i arbejdslivet. Det kan det knibe lidt med, når det gælder dem, der kommer videre til andre steder, men heldigvis er jeg jo af natur ganske nysgerrig, siger Stine Holm med et smil, der overbeviser om, at hun har styr på, hvordan det er gået de fleste af dem, hun har været mentor for.

Vil du vide mere om mentorer på arbejdsplads

”

Så kan det næsten ikke blive bedre...

Da Dansk Supermarked for år tilbage besluttede sig for at kaste ressourcer ind i mentorordningen, blev det fulgt op med at give butikkerne en vifte af værktøjer til at føre beslutningen ud i livet.

De værktøjer har Føtex på Borgergade været særlig god til at bruge, og her kan man i dag kigge tilbage på de sidste to år, hvor en halv snes kandidater har været igennem det aftalte forløb. To af dem er gået direkte fra mentorordningen over i ansættelse som elever i Dansk Supermarked, og de har nu deres daglige gang i varehuset på Borgergade.

Her møder kunderne også 18-årige Simone Vinding, som er kandidat i Diverse-afdelingen, hvor salgsleder Susan Nedergaard er mentor.

Simone har haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet, siden hun gik ud af folkeskolen – måske mest fordi hun ikke bryder sig om, at der er for meget opmærksomhed omkring hendes person.

Efter nogle uger med Susan som mentor har hun fået mod på livet igen – også arbejdslivet. Hun har fået mere tryghed omkring sig, og hun ved, at hendes kolleger også er der for at hjælpe, og at det lige så godt kan være dem som hende selv, der kommer til at gøre en fejl i en travl og udfordrende hverdag.

- Det er godt for Simone, og det er en succeshistorie for os. Så kan det vel knapt være bedre, vel?

Dansk Supermarkeds mentorordning De to Silkeborg-varehuses deltagelse i mentorordningen bliver understøttet af både Jobcentrets konsulenter og Dansk Supermarkeds egen HR-afdeling.

De har begge via Jobcentret oprettet et virksomhedscenter med faste pladser til udsatte ledige, der alle tilknyttes en fast mentor, og de to varehuse tager

e rgad e g r Bo Føtex

Simone Vinding og hendes mentor, salgsleder Susan Nedergaard.

Susan er mentor i Diverse-afdelingen, som blandt andet omfatter parfume- og kosmetik, og de 180 medarbejdere kalder den i daglig tale ”knus-og-kram-afdelingen”.

Her har hun i løbet af godt halvanden år været mentor for fem kandidater, som har haft godt af den omsorg og tryghed, der kendetegner afdelingen. De har alle som Simone været lidt tilbageholdende, da de

også andre ledige ind, som har brug for støtte og opkvalificering.

Som andre mentorer blandt kædens medarbejdere har Susan Nedergaard og Stine Holm deltaget i det forløb og mentornetværk, der tilbydes af Jobcenteret, men de kan også trække på Dansk Supermarkeds egen kompetence på området. I Føtex Torvet er det personalechef Helle Isaksen, som koordinerer og støtter mentorerne, mens servicechef

sen? Så send en mail til mentor@silkeborg.dk

startede, mens andre afdelinger så har taget sig af kandidater med så meget fut i, at de har haft svært ved at fungere på en arbejdsplads.

Fælles for dem alle er imidlertid, at de hurtigt bliver ”selvkørende”, og de oplever, at kollegerne sætter pris på deres arbejde og det engagement, de lægger i arbejdet.

Malene Gandrup tager sig af det arbejde i Føtex Borgergade. Derudover kan de trække på supervision fra hovedkontoret, og alle mentorer i Føtex gennemgår en uddannelse, så de bliver klædt på til opgaven. Her handler det naturligvis om at lære at tage godt imod kandidaten, men også om at være bevidst om ikke at tage problemerne med sig hjem.

5

Vi har brug for arbejdskraften Direktør John Staal, DanParcs Søhøjlandet.

DA-repræsentant og næstformand i LBR Silkeborg

”

Mentorordningen kan ikke mindst være velegnet til at fastholde unge mennesker, og her tænker jeg også på de ressourcestærke unge, der normalt ikke har problemer med at klare sig på arbejdsmarkedet. Det er en generation, der ikke tidligere har prøvet arbejdsløshed og usikker-

hed. De har altid været feteret og altid været efterspurgt. De har ikke prøvet andet, og for dem er det en ny situation at komme ud i ledighed. Den situation kan de ikke altid sådan uden videre klare. Derfor kan mentorordningen være et godt redskab til at få dem i gang igen,

og det er vigtigt, så vi ikke taber disse unge mennesker på gulvet.

Noget andet er, at vi ikke kan undvære dem. Vi skal jo kun se fem år frem i tiden, så får vi problemer med at skaffe tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft.

Derfor er det uhyre vigtigt, at vi handler nu.

- Vi tager en snak, når behovet er der, siger akvariechef Allan Winther. Her sammen med Mikkel Peuss, som han er mentor for.

Vi får altså også noget ud af det

”

AQUA Akvarium og Dyrepark har som grundholdning, at man skal leve op til sit sociale ansvar. Derfor har vi et korps af mentorer, men det er også en gevinst for arbejdspladsen, understreger akvariechefen Som arbejdsplads kan man gennem mentor­ ordningen hjælpe nogle mennesker i gang på arbejdsmarkedet og dermed tage sit sociale ansvar alvorligt. Efter aftale med Jobcentret bliver de medarbejdere, der er mentorer for de udsatte ledige i vores virksomhedscenter, frikøbt et par timer om ugen til at udføre opgaven. Vi har ofte 2 personer ad gangen i vores virksomhedscenter. Derudover har vi flere andre personer i praktik- og løntilskudsforløb o.l., som tilknyttes en mentor, hvis indsats vi selv betaler. Personerne har heller ikke nødvendigvis så mange begrænsninger som dem, der er tilknyttet virksomhedscentret.

Der er adskillige sidegevinster ved at være en rummelig arbejdsplads, siger akvariechef Allan Winther, AQUA Akvarium og Dyrepark i Silkeborg. Han er selv mentor for to ansatte, og det samme er teknisk chef Karsten Christensen.

- Det kan være unge mennesker, der aldrig har været rigtig i gang på arbejdsmarkedet, og det kan også være de lidt ældre, der har haft adskillige år på andre arbejdspladser, men som efter en arbejdsskade eller lignende har svært ved at komme i gang igen. Baggrunden for, hvorfor det er vigtigt med en mentor, betyder mindre. Det vigtige er, at vi kan yde en indsats for de pågældende og dermed gøre vort til, at de får en chance på arbejdsmarkedet, fortæller Allan Winther.

På AQUA gør man meget ud af at introducere en ny kollega under

6

A AQU mentorordningen over for de øvrige ansatte, og det giver hverken lavere eller højere status af at have en mentor. Man er en kollega som alle andre, den eneste forskel er, at de pågældende har en bestemt kontaktperson, de kan henvende sig til, hvis de har noget, de gerne vil drøfte. Det kan både være noget fagligt eller noget menneskeligt.

- Som mentor skal man kunne rumme andre mennesker. Nogle har bare behov for at snakke, når de henvender sig, andre har konkrete problemer, måske noget med en ydelse fra kommunen, der ikke fungerer, eller noget helt privat. Det vigtige er, at man er klar til at tale om det hele, der er ikke noget, der er forbudt. Vi har desuden de opfølgende samtaler, hvor vi snakker om, hvordan det går. Disse samtaler tager vi efter behov.

Vi er blevet mere tolerante Som mentor skal man hurtigt spotte, hvor der er behov for en indsats: - Der er dem, der skal have lidt hjælp til at komme om morgenen i den første tid, og så må vi måske lige ringe eller i sjældne tilfælde tage ud og høre, hvorfor vedkommende ikke er mødt. Generelt er vi gode til at give chancer, men der er selvfølgelig en grænse. Hvis vi indgår aftaler og de gang på gang svigtes, må vi

selvfølgelig på et tidspunkt sige, at så er det måske ikke her, du skal være. Vi er jo en arbejdsplads, og vi skal have arbejdspladsen til at fungere. Og vi har brug for alle og regner med alle, siger Allan Winther.

Men erfaringerne er gode på AQUA. Mentoren skaber tryghed og gør en indsats for, at medarbejderne fungerer i forhold til kolleger og jobbet. Nogle er måske mere sårbare end kollegerne, og hos AQUA har de en god indikator på, om de pågældende fungerer godt i det kollegiale fællesskab: Når de tager del i den rå men hjertelige humor på arbejdspladsen, er de faldet til.

- Mentorordningen har betydet, at vi generelt er blevet mere rummelige og tolerante, også på de øvrige afdelinger. Det er en gevinst for os alle, for det betyder en mangfoldig arbejdsplads. Vi er jo heldigvis alle forskellige, siger Allan Winther.

Han har været akvariechef på AQUA i tre år, men han har 15 års erfaringer med at skabe rummelighed på arbejdspladser, og han har oplevet mange eksempler på, hvor meget begge parter kan få ud af det.

- På AQUA er nogle medarbejdere gået fra mentorordningen til uddannelse, mens andre har måttet erkende, at det alligevel ikke var noget for dem. Begge dele er vigtigt, siger akvariechefen.

Vil du vide mere om mentorer på arbejdspladsen? Så send en mail til men

”

Allan er jo en flink fyr..!

Ledproblemer hægtede i en periode Mikkel Peuss af arbejdsmarkedet - nu er ordningen med mentorer med til at få ham tilbage, og han er glad for samarbejdet med sin mentor, akvariechef Allan Winther Mikkel Peuss sidder i sit grønne arbejdstøj og sit lange røde skæg og ser ud gennem vinduerne på AQUA Ferskvands Akvarium.

Han er 30 år og noget af en original i ordets bedste betydning, for hvem vil være en kopi? Dermed er han også et eksempel på, hvordan mentorordningen kan føre til større mangfoldighed på arbejdspladsen.

Vikingetiden er den store interesse i fritiden, og Mikkel Peuss samler, læser om denne tid, og han har fremstillet sin egen ringbrynje.

Arbejdsmæssigt har han prøvet lidt af hvert.

Han er uddannet skovarbejder og smed, men ledproblemer gjorde det svært for ham at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

I halvandet år var der bevægelser, han ikke kunne gøre, og et halvt år kunne han nærmest ikke bevæge sig uden store smerter. I dag kan han kun klare et arbejde på deltid.

- Men lægerne siger, at jeg kommer helt ovenpå igen og komme på fuld tid. Jeg skal bare sørge for at passe min træning, siger Mikkel Peuss.

Han arbejder nu som assistent­dyrepasser på AQUA og er tilknyttet mentorordningen under virksomhedscentret, og det er han glad for. Midt i halvfemserne var han som folkeskoleelev i erhvervspraktik på stedet, nu er det blevet hans arbejdsplads. Han har Allan Winther som sin mentor, og det fungerer, for han ved altid, hvem han skal gå til, hvis han skal have fri, fordi han skal til læge, eller hvis der er et eller andet spørgsmål eller problem, han vil snakke om.

- Og så er Allan jo en flink fyr, smiler Mikkel Peuss.

Dyr har altid betydet meget i hans liv.

- Ja, jeg har altid været omgivet af dyr, både på landet og som kæledyr. Men det her er jo noget andet og meget spændende.

Så her håber jeg, at jeg kan blive.

Mentorordningen betyder, at Mikkel Peuss kan få hjælp og støtte til at finde sin rette plads på arbejdsmarkedet. Ordningen betyder også, at han kan få hjælp fra sin mentor til at lære at sige fra bl.a. overfor tunge løft, som Mikkel Peuss skal holde sig fra. Chefdyrepasser Morten Vissing er den daglige arbejdsgiver, og han skal inden for den kommende tid gennemgå mentorkursus og dermed også officielt have status som mentor.

ntor@silkeborg.dk

Mentor og rollemodel Mentorer på arbejdspladsen er en fordel for alle parter.

Det er der flere gode grunde til, mener Jobcenter Silkeborg - Mentorordninger er en god idé i rigtig mange sammenhænge, siger afdelingsleder Lisbeth Høst, Jobcenter Silkeborg.

- Nogle virksomheder bruger mentorer eller kontaktpersoner ved ordinære nyansættelser, og en sådan ordning kan man jo umiddelbart indføre. Men mentorer kan også bruges i andre tilfælde, for eksempel når en borger skal have en ekstraordinær introduktion for at kunne opnå job eller uddannelse, eller når en fastansat efter længere tids sygdom skal tilbage til arbejdspladsen. Her er der mulighed for at søge mentorstøtte til frikøb af mentoren. Endelig samarbejder Jobcenter Silkeborg med virksomheder om at få udsatte ledige i job eller uddannelse, og her spiller mentorer en vigtig rolle. Det sker i de såkaldte virksomhedscentre, som vi har oprettet sammen med en række offentlige og private virksomheder, siger Lisbeth Høst.

Et virksomhedscenter består af mindst to faste praktikpladser for kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed.

Det kan være psykiske, fysiske og/eller sociale problemer, og hver person - eller kandidat, som de kaldes - får tilknyttet en mentor på arbejdspladsen. Målet er optræning, så kandidaten kan komme i arbejde eller i uddannelse.

Vil leve op til mentors tillid Virksomheder, der indgår aftale med Jobcenter Silkeborg om at indgå i et virksomhedscenter, er sikker på mentorstøtte til frikøb af mentoren et antal timer om ugen.

Desuden tilbydes mentorerne et tre dages mentorkursus og deltagelse i et netværk med andre mentorer.

- Vi har succes med disse ordninger, og det er der flere årsager til, siger Lisbeth Høst.

- Mentoren opleves som en rollemodel, fordi det er en rigtig medarbejder på en rigtig arbejdsplads, og ikke en ”systemets repræsentant”. For de pågældende kontanthjælps­ modtagere er en mentor på

Afdelingsleder Lisbeth Høst.

en arbejdsplads er noget helt andet og en person, hvis tillid, de gerne vil leve op til.

De føler sig forpligtiget i langt højere grad, end hvis de er i aktivering. I nogle tilfælde har kandidaterne diagnoser som angst, depression eller ADHD, men disse problematikker er mentoren blevet klædt på til at tackle, og kandidaten oplever dermed ikke de fordomme, som psykiske lidelser ellers ofte bliver mødt med, siger Lisbeth Høst.

Klædt på til opgaven I Silkeborg Kommune er det en overordnet politik, at mentorordningerne skal søges udbredt, så flere kan komme i gang i uddannelse eller i job. Men social- og arbejdsmarkedschef, Michael Maaløe, vil gerne slå en streg under, at det også er både berigende og udfordrende for dem, der bliver mentorer: - Det er imidlertid vigtigt at være uddannet til det, og det bliver man flere steder, bl.a. på de kurser Jobcenter Silkeborg formidler for de mentorer, der er tilknyttet virksomhedscentrene. Her lærer man også at tackle de problemer, der kan opstå, og at kunne klare de mere vanskelige samtaler.

Hvad gør man, når aftaler ikke overholdes, hvad gør man, hvis den man er mentor for, kommer og spørger, om vedkommende kan låne penge? Er det en god idé, og kan et afslag ødelægge det gode tillidsforhold? Som mentor skal man kunne klare lidt af hvert, og man kan i nogle tilfælde komme ret langt ind i det helt private hos kollegaen. Dertil kommer forhold, som har med kommunale sagsbehandlere mv. at gøre, og alt det bliver man rustet til på kurset, tilføjer Michael Maaløe.

Mentorer - også for virksomhedens skyld LBR Silkeborg vil med de gode eksempler i denne pjece slå et slag for mentorordningen. En del lokale arbejdspladser er allerede gået med, men vi vil gerne have flere mentorer. Det tror og håber vi, de gode historier kan bidrage til.

Men hvorfor vil vi have flere mentorer på vore arbejdspladser? Det vil vi, fordi vi oplever det som en fordel for begge parter. Det kan få flere i gang på arbejdsmarkedet, og det kan styrke den enkelte virksomheds image som social ansvarlig.

I virkeligheden dækker ordet ”mentor” over noget, der findes i forvejen på de fleste arbejdspladser. Vi kender alle de typer, der er med til at gøre en arbejdsplads til et godt sted at være.

Overskudsmennesker, som magter at lægge øre til og være til stede i forhold til kollegerne.

At være mentor er at ”tage sig af”, og ved også officielt at gøre de pågældende ansatte til mentorer, giver man dem et skulderklap og anerkender den indsats, de i forvejen står for i dagligdagen.

Mentorordningen bidrager til at give fodfæste på arbejds­ markedet for dem, der har svært ved at finde sig til rette på en arbejdsplads. Mange har oplevet lukkede døre og nederlag på andre arbejdspladser, og her kan mentoren være den, der gør en forskel. Den første tid er afgørende, og klares den ved hjælp af en mentor, får arbejdspladsen efterfølgende en loyal medarbejder, der kan blive en god ambassadør og som føler stolthed og ejerskab over for sin arbejdsplads: ”Min virksomhed gav mig en chance og hjalp mig, da jeg havde brug for det”.

Vi ved, at der bliver behov for arbejdskraft om nogle år, og også derfor er mentorordningen vigtig for arbejdsgiverne. Den kan bidrage til, at de får dækket behovet for arbejdskraft, og måske er det netop guldet, der fastholdes, og som uden denne ordning ikke havde klaret den første tid.

Ved at gå med i ordningen lever arbejdspladsen op til sit sociale ansvar og bliver en rummelig arbejdsplads, som medarbejderne kan være stolt af. Vi kan derfor kun opfordre til, at flere arbejdspladser kontakter Jobcenter Silkeborg for at høre mere.

Formand for LBR Silkeborg Borgmester Hanne Bæk Olsen

Pjecen er udgivet af Det Lokale Beskæftigelsesråd i Silkeborg Søvej 1 8600 Silkeborg

Tekst, layout og produktion: Pressebureauet Silkeborg Foto: Jørgen Ploug m. fl.

Tryk: Silkeborg Bogtryk Koordinator: Udviklingskonsulent Nanna Bruhn Lilhav