12358_søtorvet silkeborg Booklet by Silkeborg Kommune

sĂ¸torvet silkeborg - byens have

sĂ¸torvet silkeborg

1 2 3 5 8

sĂ¸torvet silkeborg

1 2 3 5 8

det store landskab

papirfabrikken

midtbyen

århusbakken

”den grønne flod” byens have

Omdannelsen af Søtorvet fra gold trafikåre

biler og et byliv i øjenhøjde. Bilen er byens

fremhæves kvaliteterne i centrum og på

potentiale som antydes i bebyggelsen op

fra Slotsholmen og rummet om den kom-

til rekreativ urban oase står over for en

ven!

Papirfabrikken. Og de kvaliteter der skal

til Havnepladsen, med Museet og andre

mende Havneplads samt arealerne der

udfordrende ligning hvor trafik, kommunal

findes og implementeres ligger lige for

større bygninger, frit placeret i åbne haver.

knytter sig til Silkeborg museum. En bydel

anlægsøkonomi og privat projektudvikling

Og byen er borgerens ven når den fun-

fødderne af os. Kvaliteterne finder vi langs

Dette forslag bygger videre på den myl-

der sammenbinder nord med syd og som

skal gå op i en værdiskabende helhed.

gerer som en generøs ramme med mang-

Remstrup Å hvor en åben grøn bebyg-

drende, uforudsigelige, levende atmosfære

lader kvartererne mod øst og vest træde endnu mere i karakter.

foldige tilbud man kan vælge frit imellem.

gelsesstruktur skaber maksimal kontakt

der findes i dag omkring Havnepladsen.

Når Søtorvet skal finde sin nye karakter

Silkeborg har i dag kvarterer med stærke

til det rekreative blågrønne rum. Den ro

En identitet der kan føre til en bæredygtig

skal trafikken ”favnes” og ”anerkendes” for

identiteter: Byens centrum med den mar-

og skønhed der findes her i spillet mellem

bydel i øjenhøjde med alle: Små børn,

byens have styrker det fællesskab mellem

hvad den er: En dynamisk spiller i byen.

kante karrestruktur fyldt med detailhan-

den storslåede natur og bygninger afstemt

ældre,

erhvervsdrivende,

by og borger der skal gøre begge parter

Et værktøj til at skabe byliv. Trafik har de

del og Papirfabrikkens collage af længe-

i skala er vores udgangspunkt for byens

kultursøgende idrætsdyrkende – borgere,

stærke og smukke. Det forhold der skal

sidste mange år formået at tilnærme sig

bygninger der summer af kreative erhverv.

have.

politikere, investorer og andre godtfolk.

styrke Silkeborgs position som en perle

bylivets vilkår. Mindre støj, mindre foruren-

Begge kvarterer fremstår med en stærk

Her blandes funktioner til en bydel der le-

man gerne bor i, arbejder i og ikke mindst

ing og lavere fart er introduceret men vil i

urban karakter.

Denne ”grønne flod” der følger Rem-

ver 24 timer i døgnet. En bydel der byder

gerne besøger.

strup Å med en spredt bebyggelse har et

på små intime byhaver såvel som store

enormt oplevelsesmæssigt og økonomisk

flader til events. En bydel der taler skalaen

fremtiden nå tekniske niveauer der muliggør positiv sameksistens mellem 25.000

Ved at give Søtorvet en unik karakter

besøgende,

søtorvet silkeborg

1 2 3 5 8

de bærende søjler Udviklingen af byens have skal baseres på en række

eksisterende kontur

bærende søjler:

ny kontur

søjle 1: den grønne flade søjle 2: labyrinten søjle 3: ryggen søjle 4: byens rum søjle 5: pavillonerne søjle 6: hellerne den rekreative søkant

de bærende søjler hviler på to fundamenter: base 1: bæredygtighed base 2: proces

Side 1 af 1 den grønne flod

søjle 1: den grønne flade 4

søtorvet silkeborg

1 2 3 5 8

Den grønne flade tilbyder sig som en re-

platform mod Silkeborg Langsø.

kreativ have langs Gudenåen. En have

Havens kontur og kant er vigtig. Vi foreslår

hvor der dufter grønt. Hvor morgenduggen

at byens have står ærligt frem som en

opleves. Hvor tågen og rimfrosten fejrer

halvø – lader land være land og lader vej-

naturens storslåede skønhed. Hvor frøen

forbindelse være kunstig. Det vil kræve

og sangfuglen høres. Haven og det grønne

lidt korrektioner og tilbageføringer af

er det fremherskende indtryk. En struktur

halvøens afslutning op mod Slotsholmen.

hvor man mærker under fodsålerne at man

Tilbageføringer eller ”genopretninger” som

er uden for bycentret og ikke på Papirfab-

man med held og dygtighed har gennem-

rikken – men i byens have. Haven er for

ført i Randers med anseelige gevinster

alle. Her findes ingen hegnede private ar-

hvad angår biodiversitet, oplevelse og

ealer, men myriader af tilbud i alle skala fra

skønhed.

de småfligede rum mod åen til den store kort 1736 (omtrent nordvendt)

søjle 1 - den grønne flade

kort start 1900-tallet

ryg labyrinten

papirfabrikken

fliget kant mod åen

midtbyen

søjle 2: labyrinten Labyrinten kalder vi den åbne struktur af

herfor, vil ikke alene det nye kvarter nord

står i flertal i 4 etager med undtagelser i 3

fritstående bygninger som fletter fingre

for Østergade tage afsæt i den tætte og

og 5 etager. Deres fodaftryk og maksimale

med det grønne landskab. Strukturen

myldrende grønne bydels DNA. Også syd

etageareal giver plads til naturen: Facad-

findes allerede syd for Østergade hvor

for Østergade kan man skabe en transfor-

erne er relativt korte og brydes af træer

enkeltstående bygninger står i stærk og

mation. Dette vil resultere i en nord-syd

mellem bygningerne. Den myldrende,

værdiskabende forhold til grønne haver og

gående helhed fra baneterrænet til Slotsh-

labyrintiske bygningningsstruktur skaber

store løvtræer. Remstrup Å rolige bevæ-

olmen.

oplevelsesmæssig

mangfoldighed.

søtorvet silkeborg

1 2 3 5 8

Her

findes ingen domiciler på 20.000 m2, men

gelse gør stedet magisk! I konkurrenceprogrammet står der anført at dette kvarter

Labyrinten består af en rolig strøm af frit-

en række mindre bygninger på maks 3.000

endnu ikke har fundet sin form, hvilket vi

stående bygninger, der ligger sig parallelt

m2, der i overtal er flerfunktionelle med

er helt enige i.

med Remstrup Å med åbne rekreative

udadvendte stueetager, der skaber et ak-

Men ved at fokusere på kvarterets slående

haverum. Bygningerne samler sig til en

tivt gadeliv kronet af bolig og/eller erhverv.

kvaliteter og skabe planmæssige rammer

ryg mod Christian d. 8. Vej. Bygningerne

søjle 2 - labyrinten

be gg es ide r til ru m sk ab er hø jde ryg

stor skala - store flader og volumner - store begivenheder

søens rum åens rum

kroppens skala - intime rum

søjle 3: ryggen 6

søtorvet silkeborg

Ryggen følger Chr. d. 8. Vej over byens

de store linjer, med eventplads, bølger på

biler kan komme ned i parkeringskælderen

have. Vejen føres ind midt på halvøen,

søen, vind i håret og måske et museum.

uden at lægge denne uhensigtsmæssigt

hvor vejen hæves ca. 1.5 meter over ek-

En stor have vender her mod vest og aften-

lavt. Oplevelse og økonomi går hånd i

sisterende terræn. Derved opstår der to

solen. Haven supplerer Lunden mod vest

hånd.

rum på hver side af ryggen.

ved at tilbyde en mere intensiv detaljering og artsanvendelse. Havens flade er tileg-

1 2 3 5 8

Mod Remstrup Å styrkes åens rum. Ter-

net borgere og besøgende og kan stå som

rænet hælder svagt men mærkbart ned

have eller intensiveres ved bygningen af et

mod åen. Åen bliver centrum. Her findes

museum hvis stueplan står meget åbent.

den lille skala i by- og haverum. Små intime lommer, hvor man kan læse en avis,

På ryggen står en vestvendt facaderække.

nyde en picnic, lade de mindste lege.

Her kan man nyde et måltid med udsigt over søen i aftensolen. Eller man kan finde

søjle 3 - ryggen

Mod Silkeborg Langsø understreger ryg-

vej ned mod Remstrup Å´s små rum. Men

gen det store rum – søens rum. Her tegnes

det hævede vejplan betyder også at større

søens rum

åens rum

terrænnet hæves

det fleksible byrum det specifikke byrum

byhaven

papirfabrikken

torvet

havnen

søjle 4: byens rum Byens rum skal danne en generøs palet.

Det er derfor vigtigt, at de nye byrum har fysiske, æstetiske og funktionelle programmer som man ikke finder i Silkeborg i dag. Derved undgås indbyrdes konkurrence. Store Torv og pladsdannelsen på Papir-

søtorvet silkeborg

1 2 3 5 8

fabrikken har klare rumlige og funktionelle opgaver ligesom den kommende Havneplads er en vigtig spiller på banen. Hvad mangler? En stor åben og multifunktionel flade i en byhave. Denne plads findes mod Silkeborg Langsø. Men der mangler også en række mikro-byrum med et gunstigt mikroklima, hvor få mennesker kan fylde rammen med liv. De findes i labyrinten og ud til åen.

søjle 4 - byens rum

nyt museum pavilloner rådhus musik- og teaterhus

søjle 5: pavillonerne 8

søtorvet silkeborg

1 2 3 5 8

Pavillonerne er strøet ud i byens have for

nyt hvert år! Vores tanke er at der bygges

Man kan købe brugte vinylplader. Man kan

at skabe nærvær og intensitet. De findes

en pavillon hvert andet år. Når mætning-

købe juveler og smykkekunst. Man kan

allerede i dag syd for Østergade i form af

spunktet er nået (er det 5 eller 15 pavillon-

danse salsa. Man kan leje sig ind som

Hjejlekiosken og Slusekiosken og en ny

er ved vi ikke endnu) river man den første

selvstændig og bidrage til byens trivsel

pavillon er allerede indskrevet i program-

ned for at bygge en ny. Ved fem pavilloner

for en billig husleje. Resultatet af et privat-

met: Besøgscentret for Slotsholmen. Ideen

betyder det 10 års levetid. Pavillonerne

offentligt partnerskab i mikroskala. Det pri-

er at skabe en række små bygninger af høj

skal have karakter af det særegne frem for

vate sponserer pavillonerne. Det offentlige

arkitektonisk kvalitet. Bygningerne skal stå

det pragmatiske. Pavillonerne er rettens

faciliterer borgerinddragelsen der fører til

som resultat af en borgerinddragelsespro-

eksotiske krydderi. Pavillonerne vil med

placering og program.

ces – læs mere herom under “base 2”.

små midler sætte Silkeborg på archi-turis-

Pavillonerne udgør et oplevelsesmæssigt

mens verdenskort. Ved at bruge de bedste

krydderi. Vi kender dem fra pavillonerne

arkitekter på planeten vil arkitekter fra hele

rundt om Kongens Have i København eller

verden strømme til som turister. Det kalder

de gamle aviskiosker på byernes torve. En

vi økonomisk bæredygtighed.

mere eksotisk men traditionsrig reference

søjle 5 - pavillonerne

er den dynamik der opstår hvert år i Lon-

Et lille fodaftryk på maksimum 30 m2 – et

dons Hyde Park når den nyopførte Ser-

kæmpe indtryk på de borgere og besø-

pentine Gallery indvies. Her bygger man

gende. Her kan man købe sandwich, kaffe.

en plads forbinder byhaven med labyrinten

zebrastriber sikrer god og tilgængelig forbindelse mellem søtorvet og bymidten

blik fra søtorvet mod kirken

søjle 6: hellerne Hellerne skal sikre fri bevægelighed på

hvad den er i dag. Bedre og mere lydløse

Alle

på

skønhed tilbage til byens borgere. Måske

tværs af halvøen og de store gader – sær-

motorer vil med garanti komme. Stærkt

fodgængerne og cyklisternes præmis – på

ikke i morgen – men om 10 eller 15 eller

ligt ved Østergade og den nye plads på

reducerede gasser – hvis nogen overho-

bylivets præmis. Hvad mister man? Intet.

20 år. Byens have kan blive et skridt ind i

Ryggen. Opgaven er relevant og løsning-

vedet - ligeså. Akustisk dæmpende asfalt.

Man kan i dag ikke køre hurtigt. Der er for

fremtiden for Silkeborg.

en altafgørende for oplevelsen. At tvinge

Det findes allerede i dag, og vi kommer kun

mange biler, men anlægget er dimensio-

fodgængere og cyklister over eller under

til at se mere til det. Silkeborg er Bilernes

neret til hastighed. Der sendes forkerte sig-

biltrafikken hører sidste århundrede til – og

by og skal stå ved det ved at vise frede-

naler. Når trafik og trafikanter kommuniker-

det marginaliserer handicappede og foræl-

lig sameksistens mellem biler og borgere.

er med byen og bylivet, sænkes hastighed,

dre med barnevogn. Man slås nu med

Trafikken skal ned i hastighed ved at:

og en civiliseret symbiose kan opstå, hvor

disse tiltag i Ballerup, Albertslund, Gjelle-

punkter

formulerer

bilerne

søtorvet silkeborg

1 2 3 5 8

bilerne bliver et aktiv for bylivet.

rup og andre forstæder hvor man mente

• bilerne kører op på en plads, der skifter

at gøre alle en tjeneste ved at separere de

belægning.

Fremtidsscenariet er slående men enkelt.

hårde trafikanter fra de bløde. Men det var

• store træer tæt på vejbanen og kig ind i

Bilerne larmer ikke i fremtiden. De foru-

en bjørnetjeneste, der skaber utryghed og

byens have dominerer det visuelle udtryk.

rener ikke i fremtiden. De er intelligente

Hellerne er derfor ikke store konstruktioner

fysiske udfordringer ud over rimeligheden.

• fodgængere og cyklister synliggøres.

og informeret via satellit og censorer. De

i bro eller tunnel. Hellerne er ændringer i

vision fra audi´s konkurrence”audi urban future award” - illustration af vinder Jürgen Mayer H

• Byliv og byens tilbud synliggøres. ”Hvad

”kender” vejen. De registrerer andre biler,

belægning, i lys og i rum. Enkle greb der

Nøglen til løsningen ligger i trafikforståel-

har de i vinduet hos den og den?” ”Sidder

cyklister og gående. Væk er trafiklysene,

let driftes………..og så er det den ændrede

sen. Trafik er ikke i dag, hvad den var for

der venner på cafeen i dag?”

skiltningen, striberne på vejene og forbud-

motorkultur på stedet, der gør det muligt at

dene – skiltene! Byen gives i sin enkle

skabe en fredelig samaksistens.

20 år siden. Og trafikken er ikke om 10 år,

søjle 6 - hellerne

bæredygtighed bæredygtig energiforsyning

gøres ved at tilføje klausuler ved grundsalg,

i nye bygninger vil være begrænset i kraft af

en forbedret livstidscyklus på bygningerne og

i byens have

hvor

bevidsthedsskabelse

bygherrerne pålægges at ind-tænke

de skærpede energibestemmelser, vil varme-

samtidig skabe smukke, rustikke overflader,

energiforbrug i både arkitektonisk udformn-

forsyningen stadig være en vigtig faktor i det

der fortæller en historie.

Som en bydel, der starter næsten uden no-

ing og materialevalg samt apparater i hus-

samlede energiregnskab. Bygningernes tag-

get eksisterende byggeri, har byens have

standene.

flader bør udnyttes til solpaneler i det omfang

mulighed for at blive et udstillingsvindue for

Ved at integrere informationsteknologi til styr-

de ikke anvendes til ophold. Resten af året

økonomisk og miljømæssig bæredygtige

ing af elforbruget samt at minimere forbruget

leveres varmen som fjernvarme, der samtidig

Energieffektive transportløsninger kan –

produktion og forbrug af el, varme og køling.

løsninger. Forudsætningen er at løsningerne

af el, kan vi sikre en bæredygtig elforsyning

køber overskudsproduktionen af solvarme

udover det i forvejen store fokus på cyklisme,

Dette gøres på en infostander i et af bydel-

– lavt energiforbrug og vedvarende energi

af byens have.

på de mest solrige dage i sommerhalvåret.

gang og bustrafik – fremmes ved at opsætte

ens byrum. Informationstavlen udføres som

– indtænkes fra starten i planlægningen af

Ved grundsalg kan det endvidere pålægges

Fjernvarmeproduktionen bliver i løbet af de

intelligente ladestandere til elbiler i parker-

et kort over byelen med de relevante ener-

den nye bydel. Fælles løsninger og grønne

køberne at indtræde i et vindmøllelaug, der

kommende årtier mere og mere CO2 neu-

ingskælderen. Forsøg med at sammenbinde

gistrømme vist med LED lys.

løsninger er nøglen til at levere bæredygtig

sikrer investeringer i grøn elproduktion svar-

tral.

dele-elbiler med attraktive designbiler giver

En øget bevidsthed om ressourceforbrug kan

varme, køling, elektricitet og transport.

ende til forbruget i byens have. Der er markant

overvældende resultater. Den der kører i den

i sig selv bidrage til reduktion af forbruget.

Det er essentielt at man ikke betragter by-

højere afkast ved at investere en krone i en

ens have som et lukket kvarter hvad angår

(hav)vindmølle i forhold til solceller på vores

bæredygtighed, men derimod udnytter at

breddegrader. Driftsudgifterne er også mere

Behovet for køling er stigende, særligt i forb-

Som et ekstra spin-off kan omfang af park-

den ligger i hjertet af Silkeborg.

gunstige. I første omgang kan det derfor kun

indelse med erhvervsbyggerier. Både til kom-

eringskælder minimeres med positiv resultat

På

De foreslåede løsninger vil ikke blot medføre

anbefales at basere en grøn elproduktion på

fortkøling og køling af serverrum kan det ud-

på anlæg og drift.

varmeveklsercentral til solfangeranlæg og

en reduceret CO2 udledning, men samlet set

placering uden for byens have. På længere

nyttes at byens have ligger omsluttet af vand.

også lavere investerings- og driftsomkost-

sigt kan solceller også komme på tale.

Søvandskøling giver mulighed for meget ef-

Silkeborg Kommune kunne indføre en el-

tralen løber en varmeledning til udveksling af

fektivt at levere køling og mindsker samtidig

dreven minibus der kører højfrekvent rundt

varme med fjernvarmens øvrige system.

elforbruget til komfortkøling om sommeren.

i byen, med holdeplads ved Store Torv, det

Energiforbruget til køling kan yderligere

kommende Søbad og byens have. En el-

En bæredygtig varmeforsyning er en vigtig

mindskes ved at stille krav til bygningernes

dreven højfrekvent minibus, der kører lige til

Forbruget af elektricitet er den største post

del af visionen for den bæredygtige bydel.

køleinstallationer.

døren uden larm og til tiden mindsker erfa-

Når visionen for byens have som en

på CO2 budgettet for nye bydele, og derfor

Opvarmningsbehovet kan reduceres ved at

ringsmæssigt omfanget af privatbilisme.

bæredygtig bydel skal føres ud i livet, kræver

er elforbrug og elproduktion af stor betydning

stille krav til minimalt varmetab fra bygninger

for, hvordan visionen om en bæredygtig by

i forbindelse med grundsalg, fx. kan byg-

Cykling som transport er bæredygtigt både

er, der kan håndtere udviklingen, implemen-

opfyldes.

ningsreglementets “lavenergibygning klasse

Et bevidst valgt af materialer kan reduce-

for miljøet og for helbreddet. Ved at optimere

teringen og driften af en bæredygtig energi-

Den grønneste energi er den, der ikke bru-

2015” være et mål. Desuden kan der indføres

re produktionsenergien ved fremstilling af

cykelruter gennem byens have og tilbyde by-

forsyning. Aktiviteterne samles, koordineres

ges, og derfor bør der tages initiativer til at

tilslutningspligt til det fælles effektive forsyn-

byggematerialer betragteligt. Fx. kan anven-

ens bedste cykleparkering opfordres byens

og udstilles i en af pavillonerne. Målet er en

sikre lavt energiforbrug. Dette kan f.eks.

ingssystem. Selvom behovet for opvarmning

delse af genbrugstegl bidrage væsentligt til

borgere til en sundere livsstil.

C02 neutral bydel.

ninger. bæredygtig varme bæredygtig elektricitet

bæredygtig køling

For at sikre en bevidsthed om energiforbruget og produktionen i byens have og skabe

bæredygtig transport

en ejerskabsfølelse til anlæggene, anbefales det at vise online målinger af den totale

eldrevne græsgrønne audi a5 kommer fra byens have og folk vil misunde bilens fører.

strukturplan strukturplanniveau

placeres

søvandskøling i p-kælderen. Fra vekslercen-

organisationsformer

det at der skabes en eller flere organisation-

bæredygtige materialer

søtorvet silkeborg

1 2 3 5 8

blik over silkeborg langsø til søtorvet

base 1 - bæredygtighed

base 2: borgerinddragelse og proces deres ønsker og drømme. Vi foreslår der-

Det er afgørende for udbygningens succes pavilloner

at processen sikrer ejerskab for hele byen. Det er basal psykologi, at vi søger det, vi

for at rummene programmeres i en proces

Byens borgere kan bidrage indirekte til

hvor borgere og interessenter inddrages,

bygningernes

funktioner

ved

skabel-

har bidraget til – det vi er stolte over. Og

den store event i den lille skala. Pavillon-

og at dette sker i forbindelse med plan-

sen af en idébank. Erfaringen fra andre

byens have er tænkt som et folkeligt sted.

erne i byens have vil forme et integrerende

arbejdet, således at byrummenes program

byudviklingsprocesser viser at idérigdom-

Et sted man søger til for at opleve nyt og

element i den nye byel. De er bydelens kry-

og design fastlægges i forbindelse med

men, faktuelle behov og reel økonomi

for at møde dem, man kender.

dderi og vil have tiltrækningskræft på både

planarbejdet.

knyttet hertil (lejepriser som institutioner,

de lokale beboere og på byens gæster. I

foreninger, borgere eller erhverv kan og

Hvordan dette tilhørsforhold skabes gives

en borgerinddragende proces spørges

Byens rum, deres fysik såvel som deres

vil betale) langt overstiger hvad en pro-

der ikke et enkelt svar på – ikke en strate-

silkeborgenserne om ideer til hvad den

identitet er afhængig af hvilke funktioner

jektudvikler kan forestille sig. En idébank

gi. Men det er sikkert, at det betaler sig at

næste pavillon skal huse, hvem, der skal

der knytter sig til de bygninger der om-

kan derfor være en reel skattekiste for

investere i dette arbejde på forhånd. Hvis

tegne den o.l.

kranser rummet. En livlig folkelig plads kan

projektudviklere. Alternativt kan det vise

ikke må man som i Ørestaden i Køben-

Læs mere om pavillonerne og deres be-

med rette have en café eller to, et museum

sig at eksterne uden for projektudviklernes

tydninig for byens have under “søjle 5”.

og måske detailhandel. En rolig byhave

profession kan udvikle bygninger selv. En

kan derimod trives bedre med et lokal-

række familier kan bygge en etageejen-

bibliotek et spa eller et galleri. Forholdet

dom. En række læger, kiropraktorer, yo-

mellem de offentlige rum og de tilstødende

galærere, hudspecialister, tandlæger kan

havn efterfølgende ansætte hele taskforces for at blæse liv i byen med ”spontane

bæredygtighed i lokalplan søtorvets venner

sæbekasse billøb”, søndags jazz etz. Den sene erkendelse er dyr, den klinger hult og

Både pavillonen og nettet skal skabe vi-

har ringe folkelig appeal.

sioner for en bæredygtighedsstrategi der

En gruppe af aktive borgere, foreninger og

funktioner i stueplan kan med rette udlæg-

bygge et lægehus. Kreative små firmaer

indarbejdes i lokalplan. Bæredygtighed

kommunen udgør et netværk der udbreder

ges til diskussion og inspiration i en åben

kan bygge et råt fælles værksted. Kun fan-

De mange strenge, man bør spille på, skal

er ikke kun et spørgsmål for specialister.

kendskab til bydelens profil, opbygning og

offentlig proces.

tasien sætter grænser. I Freiburg er et nyt

diskutteres grundigt med kommunen, in-

Gennem forståelse kommer accept af de

events. Blandingen af privat og offentlig

teressenterne, organisationer der kunne

små adfærdsændringer, der kan gøre en

ska-ber et dynamisk og entreprenant fo-

bidrage og naboer. De kan være som

forskel. Derfor skal alle inviteres til at de-

rum.

følger:

battere, forstå og brænde for en holistisk bæredygtighedsstrategi.

formidlings hot spots

kvarter opstået hvor byggeret opkøbes af midlertidige byrum

foreninger af kommende indbyggere og erhvervsdrivende. Det vil sige at man ejer

De endelige byrum kan ikke anlægges før

det hus man bor eller arbejder i. Resultatet

byrum, borgerhøringer og

bygninger og veje er på plads uden om-

er en stor sammensathed i funktioner og

borgerindflydelse

fattende og højst sandsynlige urealistisk

en tilknytning og omsorg for stedet som er

omkostninger til følge. Men midlertidige

usædvanlig. Resultatet er et intensivt byliv.

bæredygtighed i proces Som en del af opgavebesvarelsen skitseres

byrum kan skabes med midlertidige øko-

Se mere på: http://www.freiburg.de/servlet/

den første. Under udbygningsfasen skal

byens have skal i fremtiden være stedet

relevante temaer for Søtorvets forskellige

nomier og midlertidige funktioner og sætte

PB/menu/1179601_l1/index.html

pavillonen foruden at oplyse om Slotshol-

man cykler til. Hvor bilerne præger billedet

offentlige rum. Men besvarelsen er for

folkelig fokus på den kommende identitet

Vi mener ikke at Søtorvet par tout skal

men også tjene som Infoboks: Et udstill-

entydigt i dag, skal cyklisterne kendetegne

for byens have. Lignende initiativer er gen-

bygges af kommende indbyggere frem for

ings- og mødested for byens have. Her

bybilledet om 5 år. Det kræver et velud-

nemført på Carlsberg, i Ørestad og i Nord-

projektudviklere og pensionskasser, men

skal der stå en fysisk model. Her skal

bygget cykelnetværk og gode cykelpark-

havnen i København med succes.

en åbning overfor denne parallelle inves-

være en lille café, hvor man kan tegne og

eringsmuligheder. Men det kræver også at

skrive sine indlæg. Her kan holdes debat,

Silkeborgenserne får afstanden til byens

eller simple møder. Pavillonen er det første

have ”ind i benene”, og det gøres ved at

reelle fysiske billede på, hvad der kommer.

lukke en række veje for biltrafik den første

De midlertidige byrum kan danne ramme

Her skal arbejdes med omhu, for det første

søndag i hver måned. Det blev effektivt

om events, såsom beach volley, street fod-

indtryk er afgørende.

gjort i Bogota hvor bilen var alt herskende.

bold, folkekøkken, ”store vinterbadedag”,

En by som om nogen var bilernes by for

halloween, oktoberfest, startsted for ”feel

Som det fremgår af afsnittet omkring flek-

Internettet er det andet naturlige kommu-

10 år siden. I dag er det cyklisternes by

good familiemotionsløb” eller race med

sibilitet er den endelige plan ikke fastlagt i

nikationsforum. Det er allerede godt imple-

på baggrund af den her foreslåede proces:

muleret af ”øjne udefra”, der kan savne en

solcelledrevne biler.

projektet og bør heller ikke blive det i forb-

menteret i det Silkeborgske debatforum,

Netværk og events. I sidste ende er for-

mere tæt kontakt med Silkeborgenserne,

og der er et godt fundament at bygge vi-

holdet cyklist / bilist en politisk beslutning.

deres nuværende tilbud i offentlige rum og

Pavillonen ved Slotsholmen opføres som

torkreds kan tilføre området et liv fra startevents

en af og på længere sigt, som må undersøges nærmere. den dynamiske plan

søtorvet silkeborg

1 2 3 5 8

indelse med planarbejdet. Bygningerne den parallelle investorkreds

bygges oven på en kælder der er 100%

dere på.

base 2 - proces

optimeret og rationel, ud fra tesen om at

midlertidige lave lejemål, der brander by-

en optimeret kælder skaber overblik og

ens have. Dette kan være en bred invita-

sikkerhed,

tion til at styrke hele byens ejerskab over-

og…..(ikke

mindst)

skaber

økonomisk overskud til bygningerne oven-

for udviklingen af byens have.

på. Hvorfor brænde pengene af på kostbare udvekslinger i en p-kælder hvis de

volumenstudier

kan bruges på et smuk belysningsanlæg i terræn eller bladguld med indgangsdøren

Den fysiske bymodel. I Schweiz skal

til butikken?

bygningers volumen afsættes på stedet medens sagen behandles for byggetill-

Den rationelle plan resulterer i en fast ryt-

adelse. Det gøres ved at sætte teleskop-

misk søjlestruktur der skal tage de lodrette

stænger i bygningens hjørner i bygningens

kræfter. Trappekerner fører fra kælder

fulde højde. På den måde kan alle (borgere,

til terræn og tager de vandrette kræfter.

rådgivere, bygherrer og evt. slutbrugere)

Planen er derved 100% fleksibel og kan

forholde sig til bygningens kommende på-

opstå efterhånden som byggeretterne

virkning af det offentlige rum. Øvelsen er

opkøbes af de klassiske investorer eller

relativt billig at gennemføre men meget

af den parallelle investorkreds beskrevet

fortællende og derved meget inkluderende

ovenfor.

for alle borgere. Det bør undersøges om ideen kan udvides til at volumenerne kan

Det er dog vigtigt at pointere at denne dy-

stå endnu mere tydeligt frem ved hjælp

namik også kan blive et vilkår for området

af stilladser der pakkes ind i reklameban-

syd for Østergade. Hvis de planmæssige

nere. Indtægt fra reklame-pladsen kan be-

bestemmelser ændres for dette areal og

tale stilladser.

tilnærmes de planbestemmeler der bliver

Byen og dens borgere profiterer ved den

besluttet for byens have vil kvarteret syd

indsigt de får i det endelige resultat. Salget

for Østergade langsomt mutere over tid og

af byggegrunde vil accelerere og prisen vil

i løbet af 10-20 år vil kvarteret ændre kara-

kunne hæves. Den øgede pris kan bidrage

kter i den kvalitative retning der indirekte

til et øget materialemæssigt og arkitekto-

efterspørges i konkurrenceprogrammet.

nisk niveau for de offentlige anlæg.

billige lejemål

Den digitale bymodel kan parallelt bidrage til en bred indsigt i den kommende by´s

En række byudviklingsprojekter har frem-

fysiske realitet. Andre erkendelser vil her

provokeret det ønskede byliv med en

træde frem.

økonomisk

saltvandsindsprøjtning

for

vækstlagets indrykning. Det kan være søtorvet silkeborg

1 2 3 5 8

papirfabrikken

base 2 - proces

remstrup å

byens have set fra luften søtorvet silkeborg

1 2 3 5 8

labyrinten

taghave chr 8.s vej museum

pavillon/ byrum

byhus med hævet gårdrum

”søtorvet” silkeborg langsø

p-kælder

levering til supermarked

nedkørsler til p-kælder

snit ved ”søtorvet” 1:500

skridt for skridt - en hierarkisk fortælling 14

Omlægning af veje - der opstår ”brug-

Byens have er i udgangspunktet en park

Der anlægges en p-kælder, der kan bære

Der bygges en by i kælderens modul.

bare” arealer med adgang til sø og å

omgivet af vand.

en ny bydel og rumme en dagligvarebutik.

Gaderum og bygningsdybder genereres

Eksisterende træer bevares i videst omsøtorvet silkeborg

1 2 3 5 8

af kælderes konstruktive princip.

Trafikken på chr 8´s vej kan fortsætte

fang og der plantes nye, der skal vokse

Udsparinger i kælderens øvre plan sikrer

uforstyrret af omlægning

sig store og skyggefulde og lægivende.

gode vækstbetingelser for parkens træer.

Langs søbredden på højderyggens modsatte side anlægges en byhave.

terrænnet reguleres - halvøens ryg dannes

På tværs af trafikken en plads, der binder det hele sammen

struktur

fredningsafstand slotsholmen

slotsholmen

ny bro pavillon promenadebro langs søbredden

ramper til p busstop shared space

søtorvet kunstmuseum

informationspavillon, slotsholmen grønt rekreativt område

labyrinten

ovenlys

museumscafé

remstrup å

ramper til p skulturpark/ ny karré museumshave

sti langs åen papirfabrikken

havnehusene

5. situationsplan 1:4000 En by i parken - labyrinten. Generelt 4 etager - enkelte på 5, enkelte

indgang til kvickly

stryget

på 3. Moderate volumner og højder styrker kontrasten til bymidtens traditionelle urbanitet

søtorvet silkeborg

1 2 3 5 8

og papirfabrikkens industrielle islæt. Når tiden er moden bygges en større offentlig institution - måske en museum - i byhaven ved søens bred. På hjørnet af Søvej og Chr 8´s Vej afsluttes bymidtens struktur med en karré i 4-5 etager. Opføres uafhængigt af resten af labyrinten. Også ”hullet” vest for rådhuset (uden for konkurrenceområdet) kalder på at blive lukket af en bygning i bymidtens syntaks.

situationsplan

søtorvet semantisk kodning

skøjtebane, byens samlingssted om vinteren

offentlig forﬁnet

privat

introvert hurtig

social langsom

regional formel

lokal uformel

formel hård

uformelblød

permanent historisk

fleksibel

rå

forfinet tung

specifiklokal

mangfoldig global træer på pladsen

let

blød perspektivisk

hård labyrintisk

aktiviteter

rolig speciﬁk

energisk ﬂertydig

biler på byens præmis

rå

åben

omsluttet landskab

rolig

energisk

foranderlig

permanent

søbredden semantisk kodning

en oplevelsesrig gåtur

picnic

offentlig forﬁnet

privat

introvert hurtig

social langsom

regional formel

lokal uformel

formel hård

uformelblød

permanent historisk

fleksibel

rå

specifiklokal

mangfoldig global

søtorvet silkeborg

1 2 3 5 8

en spontan svømmetur

tæt på elementerne

Byens rum skal danne en generøs palet.

offentlige rum – byrum og haver. Det er

Det er derfor vigtigt at de nye byrum har fy-

afgørende at give hvert rum sin identitet.

siske, æstetiske og funktionelle program-

Skal rummet være aktivt? Skal det være

mer som man ikke finder i Silkeborg i dag.

stille? Skal det være en åben og fleksibel

Derved undgås indbyrdes konkurrence.

ramme om spontane aktiviteter eller skal

Store Torv og pladsdannelsen på Papir-

det træde i karakter gennem at være præ-

fabrikken har klare rumlige og funktionelle

cist funktionsbestemt? Disse spørgsmål

opgaver ligesom den kommende Havne-

semantisk kodning

skal stilles i forbindelse med en borger-

plads er en vigtig spiller på banen. Hvad

offentlig forﬁnet

privat

inddragelsesproces når lokalplanen udar-

mangler? En stor åben og multifunktionel

introvert hurtig

social langsom

bejdes, og med de givne svar bliver det

flade i en byhave. En urban søbred. En

meningsfuldt at tænke specifikke funktion-

smuk skulpturhave. Små lommer langs

regional formel

lokal uformel

er i bygningerne. Byrum og bygning skal

Gudenåen. Små byrum i Labyrinten.

foranderlig

permanent

byhaven

rå

formel hård

uformelblød

permanent historisk

fleksibel

Her er vores forslag til en kodning af sø-

energisk ﬂertydig

torvets nye byrum.

forfinet tung hård labyrintisk mangfoldig global omsluttet landskab energisk permanent

skulpturpark i museumshave

rolig speciﬁk rå

let

blød perspektivisk specifiklokal åben

rolig foranderlig

havens kant mod vejen

rolig

energisk

Kvarteret skal finde sin identitet via de

styrke hinandens identitet!

byrum

åben

omsluttet landskab løbetur i solnedgang

let

blød perspektivisk

hård labyrintisk

aktiviteter på en træbro langs søbredden

rolig speciﬁk

energisk ﬂertydig forfinet tung

offentlige rum i byens have side 14

rå

folkeligt

langs åen semantisk kodning offentlig forﬁnet

privat

introvert hurtig

social langsom

regional formel

lokal uformel

formel hård

uformelblød

permanent historisk

fleksibel

den hemmelige sti

rolig speciﬁk

energisk ﬂertydig

byhaven

rå

forfinet tung

let

blød perspektivisk

hård labyrintisk

specifiklokal

mangfoldig global

åben

omsluttet landskab

et særligt sted - et lille ophold

leg og bevægelse

rolig

energisk

foranderlig

permanent

søtorvet

redskaber til borgerinddragende proces

byhaven

(museumshave)

Vi foreslår at borgere, måske en særlig

en billedtekst beskrives, hvad det er på fo-

tekst: korte tekster kan supplere fotos og

gruppe “søtorvets venner”, bidrager til

toet, de ønsker at genfinde i det fremtidige

semantiske koder til at beskrive fx. om-

den endelige kodning af byrummene. På

byrum: materialer, overflader, beplantning,

givende bygninger/facader, funktioner i

en workshop arbejdes med nedenstående

stemning, dagslys, belysning, funktioner,

husene og i byrummet, og hvordan byrum-

redskaber og workshoppen munder ud i et

aktiviteter osv.

met spiller sammen med andre by- og haverum i bydelen.

program til de arkitekter, landskabsarkitekter og andre planlæggere, der skal tegne,

semantiske

koder:

projektere og udføre de enkelte byrum:

kan præcisere den oplevelsesmæssige,

Også ideer til byrummenes navne kan ind-

funktionelle og æstetiske kodning af by-

gå i workshoppen, eller der udskrives en

referencefotos: borgerne finder og ud-

rummene. Med den semantiske kodning,

konkurrence på www.voressilkeborg.dk

vælger fotos, der repræsenterer kvaliteter,

kan der skrues op og ned for begreber,

de forestiller sig i det specifikke byrum. I

stemninger og materialitet osv.

redskab,

der

små byrum i labyrinten

søtorvet silkeborg

1 2 3 5 8

semantisk kodning

vandelementer

et mødested

offentlig forﬁnet

privat

introvert hurtig

social langsom

regional formel

lokal uformel

formel hård

uformelblød

permanent historisk

fleksibel

energisk ﬂertydig

aftensstemning - et godt tip

forfinet tung hård labyrintisk mangfoldig global omsluttet landskab

et omsluttet rum

et fredfyldt øjeblik

leg med vand

rå

energisk permanent

rolig speciﬁk rå

let

blød perspektivisk specifiklokal åben

rolig foranderlig

byrum

rummet mellem bygningerne – gaderne Labyrinten består af fritstående bygninger i en have. Det er vigtigt at det grønne og det blå element er markant til stede mellem bygningerne. Vi forestiller os derfor en belægning i Labyrinten som frembringer denne havekarakter: Grus, græs, skærver. En flade der kan holde på morgen duggens kølighed. Men samtidig skal der sikres gode gang- og cykellinjer hvor også en bil kan komme til i en shared space situ-

en ganglinje i gruset som kræver en fast

ation. Her kræves en fast belægning som

belægning – så kan denne belægning

kan udføres i beton eller i natursten. Gan-

tilføres enkelt og funktionelt.

glinjerne kan fejes og driftes helt normalt – selv om vinteren hvor sneen kan ryddes

Forslaget er utraditionelt i Danmark og

traditionelt med fejemaskine. Systemet

kræver omhyggelig bearbejdning. Udført

skal betragtes som åbent for input, forstået

og realiseret vil det være unikt identitets-

således at hvis der med tid og borgernes

bærende for byens have og for Silkeborg

uforudseelige bevægelsesmønstre trædes

som helhed. eksempler på belægninger med blandning af hårde og bløde materialer

søtorvet silkeborg

1 2 3 5 8

gade i labyrinten

søhuset

chr 8´s vej

byrum - ”labyrintens velkomst” stryget

havnehusene på papirfabrikken

dagligvarebutik

labyrinten - mellem bygningerne

tværsnit nord for østergade 1:500

vis

l fo

rbi

els

ell

pir

fab

rik

ilk

org

lan

moriyama house, tokyo, SANAA

til

l fo

ind

els

ell

pir

fab

rik

øt

blik til s

år

t ke

ilkeborg

museum

vis

t museu

ris

to his

øen/ ny

r aft

n jer

isu

v n/

m sa

tni

y kn

els

e labyrinten i byens have

skala, tæthed og funktion

fra arkitekturbiennalen i venedig ´08

En by´s egentlige generøsitet vurderes på

forsøgt andre steder uden held. Mennes-

sig og inviterer byen inden for: kirketårnet,

kvaliteten af de byrum som byen har. Jo

ketomt bliver der, for man finder ingen

Silkeborg Museum, søen, Papirfabrikken.

flere forskellige og jo flere tilbud des bedre.

aktivitet i store rum. Man forsvinder. Der

Andre steder lukker labyrinten sig for at

Valget mellem byrum gør byen dynamisk.

skal et befolkningsgrundlag på mange mil-

skabe intensitet og ro.

bolig/erhverv

Byrummenes lille skala er en forudsætning

lioner borgere og turister bag disse byrum.

Den tætte bygningsstruktur skaber læ for

bolig/erhverv

for at man vil anvende dem. Kun når man

Den svenske bybygger Klas Tham (BO01

vinden fra søen og sikrer et godt mirkoklima

føler at man bidrager til bylivet vil man kom-

i Malmø) anfører at menneskelig kontakt

for planter og mennesker i labyrintens rum.

bolig/erhverv

me tilbage og bruge rummet igen og igen

sker via øjenkontakt, og at den begrænses

Tætheden vil reducere vindens afkøling af

og igen…..

til en afstand på maks. 15 meter. byens

byningerne - noget der vil give et positivt

I en bykerne lever man tæt sammen i by-

have er designet til menneskelig kontakt

udslag på energiregnskabet.

ens rum mellem bygningerne. Et korrekt

– det stærkest tænkelige bindemiddel for

skaleret rum er tilpasset byens særlige by-

en by.

1:1 søtorvet silkeborg

1 2 3 5 8

erhverv forskudte bygningsvolumner gør det muligt for lyset at trænge ned i gadeplan

erhverv i stueplan - boliger oppe i lyset

liv og menneskemængde. Man kan ikke måle Barcelona´s Placa Re-

labyrinten

ial på 80x40 meter og Ramblaen med 35

En myldrende labyrintisk bygningsstruktur

meter bredde op og tro at samme byliv vil

skaber tætte, intime rum, hvor mennesker

udspille sig i byens have. Det har man

mødes. Særlige steder åbner labyrinten labyrinten

funktioner i bygningerne Bygningernes stueplan skal rumme funk-

Over stueplan kan der placeres både bo-

glæde for borgere såvel som for ejerne af

tioner der er relevante for alle de borgere

lig, erhverv, uddannelse, kultur m.m. P-

bygningerne.

der vil finde vej til og gennem labyrinten.

kælderens søjlestruktur kan føres videre

Der kan naturligvis ikke placeres en café

op i etagerne og skabe maksimal fleksibi-

i hver stueplan men andre funktioner kan

litet. I den sammenhæng kan kommunen

også implementeres med den ønskede

skabe en økonomisk, kulturel og social

Resultatet af den funktionelle fleksibilitet

interaktion som følge: butikker, leisure,

dynamik ved at åbne for at arealerne let

i bygningerne vil blive en aktiv by med

receptioner til designerhoteller eller kon-

kan skifte anvendelse fra bolig til erhverv

blandede funktioner. En by der ikke sluk-

torfællesskaber, idræt, kultur eller arbejds-

og tilbage igen. Regler om at erhverv ikke

ker og lukker efter fyraften, men den by

pladser der gerne vil vise deres aktiviteter

må placeres over boliger ses ofte i lokal-

som alle ønsker sig – byen der lever i

med spontane udstillinger (grafiske desig-

planer men frarådes. Med åbne rammer

døgnets mange timer året rundt. Byen der

nere, arkitekter, håndværk etc. I den fligede

– planmæssige såvel som konstruktive –

kendetegnes ved tryghed og fællesskab.

kant mod Remstrup Å kan boliger enkelte

kan byens have blive konjunkturfølsom på

steder trækkes ned i stueplan.

en ny og positivt værdiskabende måde til

søtorvet silkeborg

1 2 3 5 8

åbne, aktive stueetager nærer og sammenbinder byens liv

funktioner

24/7/12

uderum – det frie valg byens have vil appellere til en anseelig mængde boliger hvis der tilvejebringes gode og varierende muligheder for ude-

hvor der er plads til et lille bord, en plante etc.

1. det private uderum – altanen

4. det offentlige uderum – de små veldefi-

2. det halvprivate uderum – taghaven og

åen

bygningens øvrige beboere

hvor bygning møder landskab – en plint

ophold. Her varieres mellem:

det hævede gårdgrum, som deles med

3. det halvoffentlige uderum – kantzoner

nerede rum mellem bygningerne og langs

• det super offentlige uderum – promenaden langs ryggen, pladsen der overruler vejen og haven mod Silkeborg Langsø. Med

3. 4.

denne

pallet

valgmuligheder

tilfredsstilles alles behov. 21

søtorvet silkeborg

1 2 3 5 8

uderum

arkitektur og materialer Mødet med byens have bliver mødet med

ale der fås i alle farver og som kan lase-

et sanseligt og rustikt samspil mellem

res. Teglen er billig, og så er den i høj grad

natur og bygningskultur. Naboskabet til

bæredygtig. Bydelens vugge til grav profil

Papirfabrikken skal ikke nægtes. Tilsam-

vil blive kickstartet positivt.

men kan byens have og Papirfabrikken skabe en helhed – som de to sider af en

Som eneste alternativ til teglstenen kan

mønt hvor hver er væsentlig forskellig fra

facaderne stå begrønnede, hvilket vil

den anden – og alligevel hører de sam-

styrke karakteren af have og oase.

men. Vi foreslår at bygningerne anvender Papirfabrikkens fremherskende materiale

Bygningernes stueplan skal stå overve-

– teglstenen. Teglstenen som der er store

jende åben med visuel kontakt mellem

traditioner for i Silkeborg. Dog ønsker vi

inde og ude. Bygningerne står ned på en

en markant rusticitet for at styrke natu-

betonplint der vokser op af terrænet. Plint-

rens tilstedeværelse. Genbrugsteglen er i

en i beton fortæller ærligt om p-kælderen

denne sammenhæng et fantastisk materi-

nedenunder.

søtorvet silkeborg

1 2 3 5 8

arkitektur og materialer

genbrugstegl - miljø

æstetik

•

besparelse på produktionsenergien

•

patina vidner om liv og historie.

•

1000 nye gule facadesten ”koster” ca.

•

gamle sten er kulbrændte, nye gas-

•

600 kg CO2 sammenlignet med 1000

brændte, de modtager farve forskel-

rensede genbrugssten, der kun koster

ligt ved evt. overfladebehandling. (Af-

ca. 11 kg CO2.

rensningsprocedure af selv nye billige

afrensning kan udføres lokalt med

maskinsten giver flot ”patinering” af

mobil afrensningsmaskine eller transporteres til afrensningsvirksomhed •

overfladen) •

overfladebehandling (lasering i farve)

råstofudvinding til produktion af nye

af hver sten eller færdigt murværker

sten rydder landskabeligt terræn, ca.

muligt - kan evt. ske før opmuringen.

2-4km² om året. •

råmaterialet findes i nærheden.

•

mursten kan genanvendes 3-4 gange med kun 20% spild 23

søtorvet silkeborg

1 2 3 5 8

arkitektur og materialer

eksempler på solitære (museums)bygninger

fleksibelt museum At få opført et nyt museum i Silkeborg for-

ens have har Silkeborg mulighed for at

drer vilje, kræfter og tid. Med placeringen

skabe en attraktion - både som funktion

af et museum (eller anden større, offentlig

og som arkitektur, der rækker langt ud

institution) i byhaven ved søbredden får

over byens grænser. Der er uendelige

Silkeborg den elastik i tidsrammen, der

muligheder for placering, volumen, orien-

skal til for at gennemføre projekter af stort

tering, samspil med omgivelser, arkitektur,

tilsnit. Museumsbygningen kan planlæg-

udtryk osv. For at få belyst alle aspekter af

ges og opføres uafhængigt af resten af

museums-

byens have.

byggeriet foreslåes en international arki-

Også helt uden en bygning vil planen fun-

tektkonkurrence, der inddrager dele af -

gere. Med byhaven får silkeborgenserne

eller hele - byhaven.

sanaa i emscher park, DE

frank gehry i denver, USA

Erick van Egeraat i Breda, NL

en ny rekreativ have ved Langsøens bred. Bygningen i forslaget er i tre etager: en unMed den solitære museumsbygning i by24

søtorvet silkeborg

1 2 3 5 8

fleksibilitet - museum

der og to over terræn - ialt ca. 6.000 m2. Baumschlager Eberle v. Bodensøen, AT

Morger und Degelo m. Kerez i Vaduz, AT

Peter Zumthor i Bregenz, AT

Ben van Berkel i Stuttgart, DE

byens have set fra Jysk Musik & Teaterhus

robusthed En fleksibel planlægning er en robust plan-

Det enkelte byhus bliver med en mini-

lægning. På samme måde som byens have

mumshøjde på 4 m i stueetagen og 3 m

er robust i forhold til “museum eller ej”, er

i de øvrige etager tilpasningsdygtigt over

selve bebyggelsen “labyrinten” fleksibel.

for skiftende tiders behov og forskellige

Søjlestrukturen fra p-kælderen sætter tak-

funktioner. Et fleksibelt byhus har en lang

ten, reglen om byhuse på max. 3000 m2

levetid og er dermed bæredygtigt både i

sætter overliggeren. Inden for disse ram-

forhold til miljø og økonomi.

mer vil der vise sig mange muligheder i planen, der kan justeres efter behov og

Som museet kan karreen på hjørnet af

efterspørgsel.

Søvej og Chr. 8´s Vej opføres uafhængigt af resten af byens have. 25

forslag

variant

36.175 m2 19 byhuse byhus-gn.snit 1905 m2

36.000 m2 23 byhuse byhus-gn.snit 1565 m2

41.000 m2 17 byhuse byhus-gn.snit 2410 m2

søtorvet silkeborg

1 2 3 5 8

fleksibilitet - labyrinten

tagvand i åbne kanaler

overfladevand på belægning

tagvand i rør

overfladevand nedsiver/ renses af muldlag på p-kælder eller i øens kant mulighed for rekrativt element

omrids

p-kæld

mulig placering af regnbed eller vandelement

regnvand på vejarealer 26

søtorvet silkeborg

1 2 3 5 8

overfladevand

regnvand på tage

regnvand på terrænoverflader

vand på vejarealer Ikke rent regnvand, der falder på vejareal-

rioder få vand opstrøms fra Gundenåen

er opsamles separat, ledes direkte til kloak

eller vandet løftes op fra åen med en arki-

eller kan alternativt renses med dobbelt-

medessnegl, som et skulpturelt element.

porøs filtrering, inden det ledes til sø eller å.

vand på erræn

vand på tage

Regnvand, der falder på belægninger løber pga. terrænnets hældning mod øens

Regnvand, der falder på tage opsamles

kanter, hvor muldlaget i øens periferi (del-

i delvist åbne kanaler og ledes til regn-

vis oven på p-kælder) renser vandet inden

bede eller andre rekreative elementer i

det siver til sø eller å.

byrummene, inden det ledes til sø eller å.

På pladsen “søtorvet” kan der etableres et

Et regnbed er et beplantet bed med plads

rekreativt forsinkelsesbassin, der samler

til at regnvand kortvarigt kan opholde sig,

regnvand i en periode efter regnskyl, inden

inden det siver ned i jorden.

det ledes til søen.

Kanaler og vandelementer kan i tørre peåbne render

midlertidige rekreative vandelementer

vandskulpturer der fyldes i regnvejr

regnvandsbassin/ regnbed

søtorvet silkeborg

1 2 3 5 8

overfladevand

nuværende vejføring

den hurtige cykelvej den hyggelige cykelvej busstop papirfabrikken

cykel-p langs kørespor

”søtorvet”

søvej

bilfrit område

omlægning af eksisterende vejføringer 28

lysregulering / fodgængerovergange

chr 8.s vej

livet. •

• søtorvet silkeborg

1 2 3 5 8

vejens

detaljering

papirfabrikken

bus

•

(vejbanebredde,

trafikken på chr 8´s vej kan fortsætte

skiltning, beplantning osv.) skal sig-

uhindret mens vejen omlægges

nalere “vej på byens præmisser”

“shared space gade” og munder ud i

enkelte, fritstående træer langs vejen

chr 8´s vej med en lysregulering

•

4 spor/ 2 i hver retning

•

pladsen “søtorvet” går på tværs af

•

men. Pladsen fungerer som én stor

have •

kvickly parallelt med vejen på hver

•

labyrinten er grundlæggende bilfri

side af “søtorvet

•

varekørsel o.l. er tilladt, evt. i tidsbe-

•

hastigheden nedsættes til 40 km/t hen

til

nyt busstoppested på chr 8.s vej ved krydset med vejen papirfabrikken

•

cykel

grænsede perioder

Silkeborggenserne tilbydes flere mulighed-

ind-/udkørsel fra vejen papirfabrikken

er for cykelture gennem byens have:

i nord og østergade i syd

•

vejbredden minimeres og fortovsbred-

på “søtorvet” omdannes det inderste

den øges - det giver et signal om en

spor i hver retning til parallel-p uden

fodgængevenlig forbindelse til Søtorv-

for myldretiden. Parkering med dirkte

et og Papirfabrikken.

adgang til byens have vil styrke byflow

østergade vest for chr 8´s vej •

busstoppested

vicere søtorvet

labyrinten

vejbaner ud for labyrinten (også hen

over “søtorvet”

planlagte

ned-/opkørselsramper til p-kælder og

forgængerpassage.

asfalt

det

bymidten på godthåbsvej vil også ser•

over “søtorvet” udføres med akustisk •

vejen føres gennem labyrinten som

og i rabatten styrker indtrykket af

vejen og binder byens have sam-

•

cykler og bus

den hurtige tur på cykelstierne langs chr 8.s vej

lysreguleringer

•

den hyggelige og magelige tur gennem labyrinten

En overordnet styring af Søtorvets lysreguleringer vil sikre et kontinuerligt flow.

•

byens bedste cykel-p-pladser findes langs cykelstien på “søtorvet”

bylivsforbindelser - flow, der forbinder søtorvet med den omgivende by

rekreative forbindelser - flow, der forbinder søtorvet med den omgivende by

større byrum

fodgængere byens have er for fodgængere: en grussti langs åen, en ny bro til slotsholmen sætter denne i spil, en træbro til at promenere og opholde sig på langs søbredden, labyrinten man kan fortabe sig i, akser og kig til den omgivende by og meget mere..... alt sammen indbyder til en tur i trave- eller løbesko. Forslaget er disponeret ud fra at byens have på optimal vis forbinder bymidten med Papirfabrikken, havnen med Søtorvet, åløbet med søbredden og labyrinten med “den grønne by” i syd. Ikke blot som

både rekreative og kommercielle oplevelser undervejs. Tilgængelighed er i højsædet, når vejene i byens have skal krydses. Det forgår

søtorvet silkeborg

1 2 3 5 8

overalt på terræn, sikkert og trygt med zebrastriber og lysreguleringer. Tunneller og gangbroer ville være ekskluderende og hører en anden tid til. Nye

regulerede

fodgængerovergange

findes på tværs af Østergade i forlængelse af Hovedgårdsvej og den nye plads “Søtorvet” på tværs af Chr 8.s Vej.

de korteste og tryggeste ruter, men med flow

dagligvarebutik

p-kælder 30

søtorvet silkeborg

1 2 3 5 8

Der er samlet p-kælder under hele laby-

til butikken sker gennem p-kælderen eller

P-kælderens konstruktionsmodul er valgt

rinten. Mange beboere og arbejdende i

fra gadeplan i et af byhusene i labyrintens

ud fra en optimering af de bygningsdybder

byens have vil have sin daglige gang i p-

sydlige ende, hvor man måske også finder

og gadebredder det afsætter over jord.

Forslagets p-kælder under labyrinten og

kælderen. Her skal være trygt at komme

P-kælderens primære ind- og udkørsel

uproblematisk. Og jo mere dobbeltudnyt-

butikkens bager og kiosk. Levering af varer

under karreen på Søvej, udført i to plan in-

sker gennem p-kælderen hvor lofthøjden

findes på Chr 8.s vej, mens en mindre

telse - desto flere penge er der at spare på

- og det skal være en positiv og sågar beri-

deholder ialt godt 43.000 m2, hvoraf 5000

gende oplevelse at parkere sin bil.

rampe i den nordlige ende af labyrinten

anlægsbudgettet.

pga. halvøens højderyg er ekstra høj.

m2 optages af dagligvarebutikken. Det

servicerer biler fra papirfabrikken.

øvrige areal skal også indeholde depot- og

Enkle midler som farve og belægninger på

parkering

svarende til knap 40.000 m2

brugere (beboere, arbejdende, museumsgængere, handlende m.fl.) bør det være

teknikrum.

vægge, gulv og loft kan suppleres af sær-

I kælderens øvre plan indrettes også de-

lige belysninger og enkelte dagslysind-

pot- og teknikrum til bolig og erhverv oven-

Et overslag over p-behovet i byens have

fald. Det kunne være oplagt at invitere

over.

beregnet iht. Silkeborgs p-norm viser:

kunstnere til at arbejde med overflader og

Udsparinger i kælderens øvre plan til by-

belysning.

ens haves træer sikrer gode vækstvilkår.

museum

200 p

cost-benefit-sysnpunkt ikke rimeligt at ud-

Kælderen kan også aktiveres med ak-

Trapper fra p-kælderen fører beboeren til

boliger

475 p

føre p-kælderen i mere end to plan. Der

tiviteter som lokaler til bordtennisklubben,

terræn og en tur gennem byrummet og in-

erhverv

250 p

skal altså tænkes i dobbeltudnyttelse af

øvelokaler og måske et galleri. Også dag-

den nøglen sættes i hoveddøren har man

eksist. off. p

272 p

(en del af) p-pladserne, hvor pladserne

ligvarebutikken i det øvre plans sydlige

måske mødt genboen eller været forbi bu-

eksist. priv. p

100 p

belægges af forskellige brugere i løbet af

ende vil sørge for et liv i kælderen. Indgang

tikken på hjørnet.

ialt

1300 p

dagen. Med de mange forskellige typer af

parkering på terræn Ud over p-kælderen er der uden for myl-

På grund af de store mængder vand, der

dretiden mulighed for at “kanstensparkere”

omgiver søtorvet forekommer det ud fra et

på “søtorvet”.

Arealudlæg- brutto etagemeter opgørelse - Søtorvet - Silkeborg Bebyggede arealer Boligformål Kultur/fritids formål Serviceformål - kontorformål inkl. Detailhandel Parkering i konstruktion Pavilloner 10 x 25 m2

Brutto etagemeter 30.000 7.500 heraf 6000 m2 museum, hvoraf 1500 m2 ligger under terræn 8.750 9.000 inkl. 5000 m2 kvickly, under terræn 38.000 inkl. depot og teknikrum til overliggende bebyggelse 250

Sum Ubebyggede arealer Vejarealer, befæstede Befæstede arealer - pladser, byrum Gang- og cykelstiarealer Grønne områder - græsarealer, beplantedearealer - grønne sportsarealer Vandarealer - åløb, vandflader o.a. Særlige konstruktioner - broer, overdækning af vejarealer o.a Træbro ved søbred Sum

B%i henhold til Bygningsreglementet =

93.500 Grundareal 16.500 8.400 alle arealer i "labyrinten" samt "søtorvet", eksl. Vejarealer 1.830 gang- og cykelsti i labyrinten inkluderet i "befæstede arealer" 13.000 8.200 870 48.800

74% beregnet ift. konkurrenceafgrænsning inkl. Vandflader 65.550 m2

(hele området under ét)

søtorvet silkeborg

1 2 3 5 8

arealer