Konkurence Søtorvet 15748 by Silkeborg Kommune

15748

SØTORVET - SILKEBORG

Indledning De manglende sammenhænge til byen og Søtorvets status som transit og trafikknudepunkt er som det beskrives i oplægget, tydeligvis opgavens gordiske knude. Vi har tilladt os at zoome ud og forsøgt at se Silkeborg by i et lidt større perspektiv. Vores svar på opgaven søger derfor at afdække de overordnede strukturer i byens sammenhængskraft, og peger på løsningsforslag der konkret tager afsæt i en overordnet byarkitektonisk fortælling, og en strategisk tilgang til byens fremtidige udvikling i et længere tidsperspektiv. Potentialerne er mange – Silkeborg er én stor ’herlighedsværdi’ – som vi ser det.

søtorvet og byfronten set fra silkeborg langsø

Landskabet Det smukke kuperede landskab omkring Silkeborg er skabt under sidste istid, hvor is og vand har modeleret søer, ådale og bakketoppe. I dette landskab er Søtorvet sammen med Slotsholmen et centralt punkt. Søtorvet er en del af det landskab, hvor ådalen med Gudenåen har sin udmunding. På begge sider af ådalen rejser byen sig dels mod vest med byens centrum, dels mod øst med villakvarterer, skoler og sygehus. Søtorvet er således en del af søens landskab, og fremstår som en markant flade mod det omgivende bakkelandskab. For at fastholde betydningen som et vigtigt landskabeligt punkt, bevares Søtorvet derfor principielt som en stor, åben og grøn flade. Det frie udsyn fastholdes og området forbliver et lavpunkt både i den landskabelige og i den bymæssige skala. Ådalens udmunding og det flade landskab bliver en væsentlig del af topografien ved Papirfabrikken og Stryget.

ILLUSTRATIONSPLAN 1:4000

diagram: landskabelig analyse

overordnet trafikal struktur samt byens relation til vandet

Hovedidéen Vores forslag peger på en ubrugt ressource i form af hele området langs Søvej. Uden at gå i rette med tidligere tiders byplanlægning finder vi det mærkeligt at byen reelt ikke har forbindelse med hele søfronten ud mod Silkeborg Langsø. Der er dog tale om en unik beliggenhed med Rådhuset som naturligt trækplaster og midtpunkt. Vi foreslår helt konkret at der skabes grundlag for en byudvikling langs Søvej. En byudvikling der både knytter an til bymidten, skaber nye forbindelser i byen og åbner for en mere entydig og klar bymæssig overgang til Silkeborg Langsø. En bymæssig søpromenade med en ny Rådhusplads og mulighed for en lang række vandrelaterede aktiviteter, og med nye bygninger der kan skabe en markant søfront i direkte forbindelse med det nye Søtorv. I den overordnede landskabelige struktur opfatter vi Søtorvets placering som det ultimative lavningspunkt i det store kurvebillede. Søtorvet får hermed status som byens landskabelige omdrejningspunkt, hvorfra der er frit udsyn til byens sølandskab og de kuperede naturomgivelser – samtidig fremhæves stedet som en stor synlig og oplevelsesrig flade, set fra byens omkringliggende højdedrag. Relationen mellem Søtorvet og den omgivende kontekst vægtes i både den store og den lille skala. Det er samtidig kun en mindre del af vandkanterne ved Silkeborg Langsø og Gudenåen der i dag er offentlig tilgængelige. Strækningerne langs vandet er præget af store villaer med haver skrånende ned mod vandfladerne. Langs de områder hvor vandkanten er offentlig tilgængelig er karaktererne tæt beplantning, krat og buske kombineret med høje træer.

kontekstdiagram

Ind imellem løber forskellige stisystemer som er flittigt brugt til gå - og løbeture. Det er derfor indlysende at arealerne langs Søtorvet gøres tilgængelige og oplevelsesrige, og fokuserer på overgangen mellem land og vand. Det er naturen og det rekreative der bør være det fremherskende motiv på stedet. Det rene vand der forventes om 10 år er endnu en grund til at vende blikket mod søerne, i kano og kajak og nu også med badetøj! Den samlede analyse peger således på en mere præcis definering af overgangene mellem by og landskab – ved at tydeliggøre bykanterne mod Langsø og tydeliggøre Søtorvsarealet som lanskabeligt knyttet til Slotsholmen. Indfarten til byen præciseres – der er ikke tvivl om hvornår man kører ind i byen, og de store landskabstræk i hele området understøttes. Papirfabrikken inddrages i den samlede bystruktur på kanten mellem ’land’ og by og den visuelle kontakt fra ’fabrikken’ til Silkeborg Langsø er prioriteret højt.

byens relation til vandet, diagrammatiske snit 1, 2, 2a-c

BYRUM

søvej

rådhuspladsen

Pladserne Forslaget introducerer en række nye byrum. Det nye ’Søtorv’ danner overgang mellem by og landskab – landskab i form af museumsparken hvor Silkeborgs nye Jornmuseum kan få sin plads. Søtorvet forbinder Papirfabrikken østergade med det nye søbad og Søpromenaden, der kan blive byens nye sammenhængende og vandrelaterede pladsforløb med Rådhuspladsen som samlende punkt. Herfra er der forbindelse til Store torv og Kirketorvet via slipper i strygets plads bystrukturen.

søpromenaden

SØTORV SØTO TORV ORVE RVET RVE

museumsplads museumsparken

chr. 8.s vej

allerslyst

havnen / hjejlen åstrøget åstrøget

Fra Kirketorvet er der skabt nye forbindelser til Havnepladsen og Gudenåen. Via Østergade skabes en tydeligere forbindelse til Papirfabrikken, trafikalt neddroslet og dannende en ny byplads, Strygets plads, der åbner visuelt og funktionelt for kontakten til Papirfabrikken. Såvel Strygets plads som Havnepladsen har direkte kontakt til Åstrøget der løber langs Gudenåen og skaber det rekreative link til den nye Museumspark. Åstrøget er det rekreative link mellem det eksisterende museumsområde, Havnepladsen, Søtorvet og det nye parkområde med den store skrånende grønning og videre til Slotsholmen. Forløbet er tæt knyttet til åen og stryget og indskrives i en helt ny og trafikbeskyttet ramme. Ved Søtorvet åbnes til et storslået kig udover Langsø. Søtorvet og det nye museum illustreres i forslaget helt skitsemæssigt – det er vores tanke at hele området skal behandles under ét i den planlagte arkitektkonkurrence. Det gælder såvel bygning som landskab og forholdet til indgang m.v. - blot mener vi at den landskabelige og bymæssige strategi som udgangspunkt skal respekteres.

papirfabrikken

slotsholmen

diagram: søtorvet som omdrejningspunkt smedebakken

tværsnit 2, 1:500

en gruppe handelsskoleelever Det er sommer og en flok venner fra Silkeborg Handelsskole cykler efter skole af Christian d. 8.’s vej ned mod det nye søbad, for at tage sig en dukkert i eftermiddagssolen. - Her hænger de ud på trapperne i et par timer og iagttager hinanden og de forbipasserende. Pigerne ligger det meste af tiden på trædækket og tager solbad, mens drengene ivrigt udfordrer hinanden på udspringstårnet. Der er mange mennesker omkring søbadet idag. - Nogle af drengene har taget deres skateboards med og løber op på Søtorvspladsen for at øve sig. - De andre følger med kort tid efter, og sammen går de ned mod Pladsen ved Stryget for at spise aftensmad udenfor på pladsen. - Et par øl og en middag senere beslutter de sig for at gå op på græsset i museumsparken med nogle øl fra Kvickly og sidde i solnedgangen og nyde livet.

Søtorvet og museumsparken Søtorvet fanger bevægelsesflowet fra byens nye Søpromenade mod Langsø og bevægelses flowet langs Åstrøget. Søtorvet bliver omdrejningen og bindeleddet, hvor byrummet optager karakteren af det landskabelige og det urbane. Samtidig er Søtorvet en del af en byrumsrække som indbefatter både klassiske byrumsbehandlinger, parklignende elementer og mere landskabsorienterede områder. Alle byrum som giver Silkeborgs borgere mulighed for helt forskellige oplevelser baseret på differentierede skalamæssige relationer og byrumsmæssige karakterer. Rumligheder der kan være grobund for et aktivt byliv. Rumligt og visuelt bestemmes retningen af den nye plads af retningen fra Stryget/Langesø, henover vejen vendes linierne, så retningen på rostadion fanges. Der foreslås anlagt et stort trappeanlæg og et badeanlæg ved søens kant Den nye Søtorvets plads giver nye muligheder. Fladerne har forskellig materialitet som asfalt, beton og gummioverflader. De skiftende materialer skaber rammerne for forskellige aktiviteter på hårde overflader, som streetbasket, skatermiljø, opvisningsplads. I museumsparken skal der være mulighed for uorganiseret leg og ophold på bløde overflader som græs og grus. Beplantningen skaber overgangen mellem slotsholmen og Søtorvet. Beplantningen trækker karakteren ned gennem skulpturparken og langs kanten af Stryget, op til Havnepladsen hvor Hjejlen lægger til. Som stedsspecifikke træer foreslås eg, elletræer, birk og løn. Det nye museum Det er selvfølgelig besnærende at indtegne Utzon’s gamle konkurrenceforslag – unikt og usædvanlig smukt som det foreligger – placeringen i den nye museumspark ville på mange måder være optimal. Nærværende forslag søger ikke at beskrive en arkitektonisk løsning men peger udelukkende på den oplagte placering og mulige udnyttelse af områdets potentialer. Og peger på at en delvis nedgravet løsning er den landskabelig rigtige på stedet. Skulle museumsprojektet mod forventning ikke blive realiseret, har Silkeborg fået en ny og markant bypark med en storslået udsigt over Langsø.

Søtorvet, set fra Papirfabrikken mod Silkeborg Langsø

FUNKTIONER

roklu vandflydetræb d s bå porte æk opvadudlejn ns hus sø-a rmet søing b ktiv itete ad r

Den bymæssige struktur I forbindelse med den foreslåede præcisering af byens overgang til de store landskabstræk, introducerer vi en traditionel karréstruktur der afslutter området mellem åen, det nye Søtorv, Christian 8’s vej og Østergade.

Her placeres Kvickly i en kompakt bygningsstruktur med boliger i de øverste etager - mindre butikker integreres i resten af strukturens stueetager, med boliger eller erhverv i de øvre etager. Karréerne er 3-4 etager, afrunder byens volumenkarakteristik og danner en præcis afslutning på de bymæssigt veldefinerede gaderum. På tilsvarende måde foreslås en afslutning af grundstykket ved Godthåbsvej med en karré, der sammen med Kvicklykarréen danner port til byen og skaber en ny indramning af det fine rådhus. Den valgte skalering er bevidst lavere end den bagved liggende struktur, så byens langsomt stigende horisont profil fastholdes. Hermed er byens grundstruktur afsluttet og tydeliggjort. Langs Søpromenaden anviser vi en helt uudnyttet byggemulighed, i form af smalle længehuse placeret vinkelret på søbredden – for at fastholde en strukturel forskel og transparensen med de lange kig ud over søen. Her får Silkeborg en mulighed for at skabe et bymæssigt strøg af helt ny karakter. Skalaen er to- max.tre etager og altså lavere end byens silhuet og udtrykket let og svævende. Det kan være en blanding af boliger, off.udadvendte funktioner, caféer, vandrelaterede klubfaciliteter m.m. Trædæk og trætrapper laver en præcis overgang mellem vand og land og tillader en direkte kontakt til søvandet. Det er her aftensolen kan nydes i fulde drag. Området mellem byens torv og promenaden kan med fordel revitaliseres, fortættes og udgøre en potentiel variation af slipper, små pladser og smøger der fører fra Store torv ned til søen.

å-a kaja ktivite kaja ktrapp ter k e å-g server r kaja allerie ing kop r hold

diagram: søtorvet forbinder og formidler to signifikante vandrum

tværsnit 1, 1:500

chr. 8.s vej

bymæssigt cykel- og fodgængernet cykel- og fodgængernet primære busruter primær biltrafik områder med parkering trafikale knudepunkter

SLOTSHOLMEN

busholdepladser

tunnelnedkørsel

SILKEBORG LANGSØ lokalvej

P ind p kælder

r. 8

ny vej til papirfabrikken

adgang til museum

PAPIRFABRIKKEN

SØTORVET rådhusplads

den ena rom søp

ind p kælder busgade

chr. 8.s

shared space

vej P

østerga

GUDENÅEN

århusvej

BYMIDTEN tunnelnedkørsel

INFRASTRUKTUR

100 pp kt:18

Trafik og parkering Søtorvet er både en del af Silkeborgs centrale struktur og et vigtigt trafiklink mellem nord og syd. Vi har overvejet forskellige løsninger der kan reducere den lokale trafikmængde og er endt med at foreslå en tunnelløsning for den gennemkørende trafik. Vi tror ikke det er muligt at skabe gode bymiljøer med at attraktivt byliv når trafikintensiteten nærmer sig 30.000 biler i døgnet. Filosofien er at den trafik der har ærinde i byen kører i niveau, og at hastighederne tilpasses så der kan skabes trygge og sikre betingelser for gående og cyklende. Pladsen ved Søtorvet og dermed overgangen til Langsø, udformes med foranstaltninger der sikrer nedsat hastighed og dermed høj prioritet i forhold til de bløde trafikanter. Vi er klar over at der kører biler, mange biler – men tror på potentialet for ændret adfærd når der udelukkende er tale om ’lokal’ trafik. Lokalgaden til Papirfabrikken tilsluttes Christian 8’s vej i den nordlige del af Søtorvet som forudsat i programmet. Med den foreslåede, lange tunnelløsning kan den gennemgående trafik fra nord passere uhindret og uden at påvirke bymiljøet. Det vurderes at ca. 40% af bilerne vil vælge tunnelen – en reduktion der vil være tydeligt mærkbar i byen. Samtidig får de bilister der har ærinde i byen den fulde oplevelse af at køre langs søen og møde byens nye ’port’. Karakteren af transitområde er bevaret, men mere urbant og dynamisk i hovedanslaget.

80 pp kt:21 200 pp kt:18 200 pp kt:15

P P

200 pp kt:18 evt 200 pp kt:15

diagram: parkering i konstruktion, i alt ca 1000 p pladser

tværsnit 3, 1:500

familien En børnefamilie bosat i oplandet kører en dag i sommerferien ind til Søtorvet. - De parkerer bilen i parkeringskælderen under Søtorvet og stiger op midt på Søtorvspladsen. - Børnene vil med det samme op i museumsparkens nye legeplads. - Her leger de en lille time mens forældrene går rundt og kigger på de mange skulpturer, der står rundt omkring i parken. - Nu er det næsten for varmt til at lege i parken, så de beslutter sig for at gå ned til søbadet. - Forældrene har taget en picnickurv med - og mens de sidder på trapperne og nyder deres sandwich i solen, løber børnene frem og tilbage mellem deres mad og svømmebassinet. Der er gang i den, og der er masser af mennesker på denne varme sommerdag. - De er alle ved at være trætte, så de beslutter sig for at køre hjem. Heldigvis ligger Kvickly lige på pladsen, så de handler ind til grillen og går direkte ned til deres bil bagefter.

Vi forestiller os at den eks. nedkørsel på Christian 8’s vej nedlægges og at der etableres alternativ nedkørsel andetsteds – i forbindelse med de planlagte omstruktureringer af byens samlede p-anlæg under terræn. Økonomisk er den ’lange tunnel’ en stor investering – med deraf indlysende store potentialer for et sammenhængende og mere velfungerende byliv. Vælges den alternative og korte, og dermed billigere, tunnelløsning vil flere biler vælge tunnelen med den ulempe at de også vil være synlige i gadebilledet hurtigere, og dermed svække de forbedrede og ’blødere’ forbindelser til Papirfabrikken og Søtorvet. Gang – og cykelstierne er i de fleste områder separeret fra biltrafikken. Overordnet findes et effektivt stræk fra nord til syd og fra øst til vest for arbejdspendling. Desuden findes flere rekreative strækninger, mange langs vandet. Tilgængeligheden til kollektiv trafik er god – busserne har flere holdepladser langs Christian 8’s vej og i kvarteret rundt om Godthåbsvej. Alle busser i området færdes også fremover på gadeniveau. Parkering sker i nedgravede p-anlæg og al tilkørsel sker fra gadeniveau. Der er anvist p-pladser til Kvickly, erstatningsparkering m.v i henhold til programmet.

ankomsten til søtorvet fra Alderslyst

Etaper Der er ikke i programmet efterspurgt en etapeplan – men vores forslag er delvist tænkt i forhold til en realistisk udbygningstakt. Det er således muligt at bygge en ny Kvickly samtidig med at den eksisterende er i funktion, og en eventuel konkurrence om nyt museum påbegyndes. Den ny karré ved Godthåbsvej og Søpromenaden kan igangsættes som det første, samtidig kan Shellgrunden oprenses og den nye Kvicklygrund byggemodnes. Som skitseret i diagrammerne afhænger den endelige udbygningstakt og færdiggørelse af beslutningen om omlægning/udstrækning af vejtunnelen. Midlertidige potentialer er beskrevet under afsnittet om borgerinddragelse. Borgerinddragelse Vi foreslår at inddragelsen af borgere og brugere i omdannelsen af Søtorvet, tager udgangspunkt i deltagernes præmisser, og i videst muligt omfang baseres sig på de eksisterende foreninger og organisationer. Hvis en evt. museumskonkurrence bliver gennemført vil den også være et godt omdrejningspunkt for inddragelsen. Søtorvet ligger i dag som en isoleret ø, og det vil den fortsat gøre i de første etaper, indtil trafikken er omlagt og ikke længere adskiller Søtorvet fra den centrale midtby. Derfor er det svært for borgerne at komme til stedet for andet end at handle eller tanke – og derfor må Søtorvet ’komme til borgerne’. Der skal arbejdes med midlertidige aktiviteter, for at holde interessen for området levende i den forholdsvis lange omdannelsesperiode.

00 søpromenaden påbegyndes

udvikling af søpromenaden

borgerinddragelse

borgerinddragelse kvi ckl y

eksisterende vej forlænges

us p-h

ny karré infopavillion

midlertidig landskabsflade + trappeanlæg

tunnel påbegyndes kvickly bygges 2 etg

byggeforberedende / shell fjernes / grund renses kvickly

strygets plads etableres p-kælder bygges 3 etg

tunnel udvikles

kvickly

infopavillion arkitektkonkurrence kører parallelt med etape 0-1

nye byggezoner boliger + butikker afventer afgørelse om tunnel

arkitektkonkurrence kører parallelt med etape 0-1 grøn sti forstærkes

På deltagernes præmisser Vi foreslår at starte med en interessentundersøgelse, der skal afdække hvordan inddragelsen organiseres mest effektivt – vi spørger borgere og interessenter, hvordan de gerne vil inddrages, hvor de vil søge information henne, hvilken dialogform de foretrækker, og derefter designer vi processen efter disse ønsker. Eksempelvis vil Kvickly og p-arealerne være et oplagt sted at informere om de kommende aktiviteter, ligesom centrale steder i midtbyen, hvor der dagligt færdes mange mennesker. I det omfang Silkeborg Kommune ikke allerede har det, udarbejdes en oversigt over samtlige relevante foreninger, organisationer og initiativer, som har en interesse i de muligheder det fremtidige Søtorvet kommer til at byde på. Fx idrætsforeninger, kulturforeninger, turistorganisationer, handelsorganisationer mv. Inddragelse i takt med omdannelsen Imens en evt. arkitektkonkurrencen forberedes kan der etableres et midlertidigt aktivitetsstrøg fra midtbyen og ned imod Søtorvet. I etape 0 er der ikke meget plads på selve Søtorvet, så derfor er aktiviteterne koncentreret omkring Torvet, Søpromenaden og de steder, borgerne har peget på som særligt velegnede steder til information og dialog. Fokus er på information om forandringerne. Der kan fx etableres ’pegepinde’, i form af kunstnerisk skiltning, fodspor eller andet, der på en overraskende måde antyder den fremtidige udvikling. Evt. kan der udskrives en mindre idékonkurrence for borgerne om denne skiltning.

Vi foreslår, at der afholdes en åben idéworkshop om drømme og idéer til midlertidige aktiviteter i konkurrenceområdet (både til lands og til vands), om idéer til hvordan det aktuelle udviklingsområde på midlertidig basis kan integreres bedre med midtbyen, samt om input til en evt. arkitektkonkurrence. Workshoppen kan starte med en guidet tur rundt i området - man kan måske afspærre trafikken i en time, for at give indtryk af stedets potentialer? Herefter gennemføres en evt. arkitektkonkurrence, og samtidig bruges idéer fra interessentundersøgelse og idéworkshop, til at etablere et aktivitetsstrøg ud til konkurrencearealet. Her testes hvilke aktiviteter der har gennemslagskraft, og det bruges samtidig som input i konkurrencen. Silkeborgs forskellige organisationer og foreninger kan inviteres til at komme med forslag til aktiviteter. De midlertidige aktiviteter kan på den måde fungere som ’udstillingsvinduer’ for foreningerne – både til lands og til vands. Museumskonkurrence som omdrejningspunkt Når der udskrives en arkitektkonkurrence om et kommende kunstmuseum på Søtorvet vil det være et frugtbart omdrejningspunkt for inddragelsen. Vi foreslår at konkurrencen organiseres som et dialogbaseret parallelopdrag, hvor de prækvalificerede tværfaglige teams indgår i direkte dialog med borgere, kommende brugere, samt særlige interessenter og professionelle aktører. Resultatet fra konkurrencen og de bedste idéer fra inddragelsen realiseres, og aktivitetsstrøget etableres som et permanent strøg, hvor der dog stadig kan etableres midlertidige aktiviteter, som afspejler årstiderne, kommende aktiviteter i museet, de involverede foreninger mv.

02 udvikling af søpromenaden

kvi ckl y kar

ré

(på tag) hævet landskabsflade

us p-h

søpromenaden

rré

hævet gårdrum med omkringliggende karréer

hævet gårdrum

søtorvet

nye byggezoner afventer tunnel boliger erhverv

ny plads etableres arkitektkonkurrence udføres

boliger erhverv museumsparken

nyt kunstmuseum

åstrøget karréer færdigbygges

karréer mod stryget bygges ny vej

Bæredygtighed Området omkring Søtorvet skal være et koncentreret udtryk for Silkeborgs identitet. Her er det nære forhold mellem natur og kultur et bærende element. Området skal derfor opleves i form af en frodighed, hvor vand og landskab, flora og fauna er centralt til stede i Silkeborgs bymidte. For samtidig at gøre området til et visionært pejlemærke for et fremadrettet Silkeborg skal solen, vandet og de grønne elementer bruges til at stadfæste byen som en innovativ og bæredygtig by. Langs den nye Søpromenade etableres en synlig regnvandsopsamling der via sandfang ledes til søen. Som et eksempel på et synligt bæredygtighedstiltag - og for lydens skyld. Energi - sol og den vedvarende energi Energibehovet i området skal minimeres og energiforsyningen skal så vidt muligt ske med vedvarende energikilder. Nybyggeri i området skal derfor som minimum opføres svarende til energiklasse 1 i forhold til det på tidspunktet gældende bygningsreglement. Bygningernes energibehov skal minimeres gennem anvendelse af Integreret Energi Design (IED), der sigter mod at skabe sammenhænge mellem arkitektonisk form, funktion, energiforbrug og indeklima. Det vil indebære et skærpet fokus på udnyttelse af dagslys og passiv solvarme. Vi foreslår, at der i nybyggeriet på konkurrenceområdet og de tilstødende arealer langs Silkeborg Langsø eksperimenteres med bygningsintegrerede solceller og solcelleanlæg på tagflader. Det vil give en lokal produktion af vedvarende energi, og samtidig vil det være med til at udvikle områdets identitet som bæredygtigt og fremtidssikret. Nybyggeriets optimering i forhold til dagslysudnyttelse vil dels skabe øget boligkvalitet, dels reducere energiforbruget til belysning. Boliger orienteres så vidt muligt mod syd (med henblik på at udnytte dagslyset og den passive solvarme), mens erhvervsarealer primært orienteres med vinduer mod nord, så behovet for solafskærmning minimeres. Områdets blanding af bolig- og erhvervsbyggeri gør det endvidere muligt at gennemføre forsøg med at udnytte overskudsvarmen fra erhvervsarealer (fra belysning, computere, maskiner, mm.) som varmetilskud i boliger, eller til opvarmning af vandet i det nye badeanlæg ved Søtorvet.

GRØN/BLÅ PLAN

diagram: funktionsfordeling og arealopgørelse

2100 m2 boliger 900 m2 kontor 800 m2 kultur

2100 m2 boliger 2100 m2 kontor 2100 m2 erhverv

5000 m2 boliger 5000 m2 kvickly 1500 m2 erhverv

4500 m2 boliger 1500 m2 erhverv

op til 8000 m2 museum

1-5

op til 38000 m2 byggeri bebyggelses % ca 60

boliger sø- og fritidsrelateret erhverv boliger

2 erhverv

3 kvickly 2 etg, kt: 21 og kt: 15 boliger

5 4

erhverv

museum 1-2 etg, kt: 18 og kt: 15

Bæredygtig identitet og bæredygtighedens forankring Det bæredygtige koncept forankres i tæt dialog med byens borgere. Det vil sikre et engagement i det miljømæssige arbejde og være afgørende for at udvikle en bæredygtig identitet og livsstil i byen. Med henblik på at dokumentere resultaterne af de miljømæssige anstrengelser skal områdets miljømæssige resultater efterfølgende synliggøres. Det skal ske gennem udvikling af ’grønne regnskaber’, der blotlægger ressourceforbruget og CO2-udslippet fra områdets forskellige bebyggelser og sektorer. De grønne regnskaber vil skabe et veldokumenteret grundlag for evaluering af områdets bæredygtighed, og det vil være en nyskabelse i forhold til bæredygtige byudviklingsprojekter i andre byer. De grønne regnskaber skal endvidere betragtes som et væsentligt redskab til at fastholde borgernes miljømæssige engagement og bevidsthed og dermed skabe grundlag for et arbejde med at udvikle en bæredygtig livsstil i andre dele af Silkeborg.

Udnyttelse Forslaget tager ikke afsæt i et egentligt studie af maximal grundudnyttelse. Vi søger at sammenfatte de konkrete byundersøgelser og volumenstudier i et helhedssyn. Silkeborg læser vi som en ’mellemhøj’ by – med en typisk skala der ligger mellem tre og fire etager. De nye voluminer på 5-6 etager ved Papirfabrikken er acceptable i den specifikke kontekst på stedet – men synes ikke at være den rigtige skala til byens afslutning mod Søtorvet. Byens profil bør respekteres – og vi peger derfor på en egentlig fortætning af strukturen i bydelen nord for Store torv, der generelt er skæmmet af store p-pladser. Et område der med bymæssig fordel kunne fortættes og generere nye byrum af høj kvalitet. I vores forslag anviser vi ca. 38.000 m2 indenfor konkurrenceområdets afgrænsning. Området rummer desuden ca. 1000 p-pladser.

længdesnit, snit 4, 1:1000

tre kvinder i 30’erne Tre kvinder i 30’erne ankommer i bus til busholdepladsen ved Søtorvet. - Herfra går de ned mod Søtorvspladsen, hen mod Asger Jorn Museets indgang, hvorfra de stiger ned i det underjordiske kunstneriske univers. - Efter museumsbesøget stiger de op fra museet til Søtorvets centrale plads, hvorfra de bevæger sig op langs skulpturstrøget til det nyligt renoverede historiske område Slotsholmen. Herfra bevæger de sig ned langs promenaden på Papirfabrikken, hvor de spiser frokost. Herfra ser de over på Søtorvets skulpturpark. - Efter frokosten bevæger de sig over den store nye plads på Søtorvet, hvor de morer sig ved at se nogle unge skatere på pladsen. De bevæger sig hen mod Rådhuspladsen, som netop har fået en ny skulptur af Bjørn Nørgaard, de har hørt om. - Efter besøget på Rådhuspladsen går de op i gågaderne og finder en café på Stortorvet, hvor de drikker en kop kaffe. - Herefter står den på shopping i gågaderne. - Fra Kirketorvet bevæger de sig ned mod havnepladsen, hvor de gør et kort ophold og betragter de mange kanoer og kajakker der ligger til, og snakker om, at det vil de prøve en dag. - Dagen slutter på den nye sushi restaurant på pladsen ved Stryget. - Efter aftensmaden går de hen mod busholdepladsen, der ligger tæt på Søtorvet.

pensionistgruppen To ældre par tilbringer fredagen i Silkeborg. De har billetter til Stig Rossen om aftenen på Silkeborg Musikteater på Papirfabrikken, og har besluttet at gøre en heldagstur ud af det. - De parkerer i parkeringskælderen under Søtorvet og starter derefter dagen med et besøg på Asger Jorn Museet. - Efter rundturen i museet spiser de frokost i museumscaféen, hvor de alle betages af det flotte ovenlys. - De beslutter sig for at bevæge sig ned mod havnen, for at se på livet omkring bådene. Her møder de Eigil og Gudruns barnebarn, som er på sommerudflugt med fritidshjemmet. De skal på kanotur på Silkeborg Langsø i 2 dage og starter turen ved Havnepladsen. - Efter et kort besøg på Turistinformationen, hvor de søger nogle forslag til en cykeltur, går de op på Storetorv. Eigil og Kurt vil gerne sidde ned og nyde en kold fadøl, mens Gudrun og Bente går på shopping. - Nu er klokken ved at blive 18 og de søger ned mod cafépromenaden på Papirfabrikken. Her sidder de udenfor og spiser aftensmad på en restaurant, alt imens de nyder udsigten mellem træerne til skulpturparken på Søtorvet. - Nu er det tid til at gå op til Musikteatret og nyde aftenens forestilling. - Efter forestillingen er de alle trætte og glæder sig over, at der ikke er langt til parkeringskælderen.

Efterskrift Skal Silkeborg profilere sig og leve op til sit brand som ’den rige by’ med de mange søer skal der mere end højhuse til – der skal skabes byliv, kulturliv og ny energi og ikke mindst omsorg for den menneskelige skala. Det er godt i gang på papirfabrikken og kan fortsættes langs Søpromenaden og Åstrøget. Silkeborg kan få en markant port ved indkørslen til byen – hvor byens herlighedsværdier eksponeres på stedets betingelser – frem for endnu et opadstræbende ikonbyggeri. Inderst inde tror vi dog stadig det originale Utzonprojekt ville bringe byen på verdenskortet - hvis nogen vovede at tage chancen.

Åstrøget, set langs Stryget og slusen mod Søtorvet

15748

SØTORVET - SILKEBORG