28. februar 2011
Strategioplæg Byrådets målseminar er startskuddet for udarbejdelsen af Budget 2012. Formålet med målseminaret er - jf. Silkeborg Kommunes styringsmodel - at Byrådet får et fælles billede af, hvilke strategiske udfordringer Silkeborg Kommune står over for i de kommende år, og herudfra drøfter hvordan udfordringerne skal håndteres. Til brug for Byrådets drøftelser på målseminaret er der i dette strategioplæg redegjort for:
det – aktuelle - økonomiske udgangspunkt for udarbejdelse af Budget 2012
strategiske udfordringer i forbindelse med udarbejdelse af Budget 2012
1) Det økonomiske udgangspunkt for udarbejdelse af Budget 2012 Det følgende afsnit om det økonomiske udgangspunkt for udarbejdelsen af Silkeborg Kommunes budget 2012 er opbygget således, at der først er redegjort for status for Silkeborg Kommunes økonomi ultimo 2010, dernæst er redegjort for Finansministeriets forventninger til udviklingen i dansk økonomi i 2011 og 2012, hvorefter der er redegjort for forventningerne til Silkeborg Kommunes økonomi i 2011 samt de rammebetingelser der gør sig gældende for udarbejdelsen af Silkeborg Kommunes budget for 2012. 1.1) Status for Silkeborg Kommunes økonomi ultimo 2010 I det følgende præsenteres regnskabet for 2010. Præsentationen tager udgangspunkt i afvigelsen mellem korrigeret budget og forventet regnskab da denne afvigelse - for så vidt angår serviceudgifterne - som udgangspunkt vil blive overført til 2011, jf. Silkeborg Kommunes regler om økonomisk decentralisering. Regnskab 2010 for serviceudgifterne viser et mindreforbrug på ca. 28 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget jf. tabel 1. Mindreforbruget kan i hovedtræk henføres til følgende forhold:
På Økonomiudvalgets område er der mindreforbrug til arbejdsskader på 27 mio. kr. og 3. partsmidler på 13. mio. kr., som forventes overført til 2011.
På Vej- og Trafikudvalgets område er der et merforbrug på bevilling 25 veje på ca. 5 mio. kr. (som skyldes vintervedligeholdelse med et merforbrug på 5,5 mio. kr.), mens der er et mindreforbrug på Entreprenørgården på knap 8 mio. kr.
Børne- og Ungeudvalget har et merforbrug på 14 mio. kr. som hovedsageligt skyldes, at der på bevilling 43 Børn og familie er videreført merforbrug fra 2009 til 2010, der ikke er afviklet.
Økonomi- og IT-staben Søvej 1, 8600 Silkeborg
Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk
Socialudvalgets merforbrug skyldes primært et merforbrug på bevilling 55 Handicap på 20 mio. kr.
som i mindre grad modsvares af mindre forbrug på bevilling 51 Social service på ca. 6 mio. kr. Merforbruget på Ældre- og Sundhedsudvalgets område skyldes merforbrug på bevilling 71 Sundhed
og på bevilling 78 fritvalg. Merforbruget på fritvalg skyldes overført merforbrug fra 2009. På bevilling 73 Ældreområdet er et mindreforbrug på knap 6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Tabel 1
Regnskab 2010
(1.000 kr.)
Forventet regnskab, serviceugifter Økonomiudvalget Vej- og Trafikudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Børne- og Ungeudvalget Socialudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Ældre- og Sundhedsudvalget Plan-, Miljø- og Klimaudvalget I alt Forventet regnskab, overførselsudgifter Socialudvalget Arbejdsmarkedsudvalget I alt Forventet regnskab, anlæg Økonomiudvalget Vej- og Trafikudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Børne- og Ungeudvalget Socialudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Ældre- og Sundhedsudvalget Plan-, Miljø- og Klimaudvalget I alt
Budget 2010
Korrigeret budget 2010
Forventet regnskab
412.560 115.327 152.243 1.547.790 336.782 12.121 862.342 9.596
408.470 128.146 152.889 1.512.782 345.436 14.638 855.711 8.868
350.551 124.513 151.257 1.527.066 357.023 14.232 865.393 8.633
612.603 230.749
634.749 231.836
637.873 227.620
24.692 10.200 27.857 63.005 25.300 35.676 15.350
4.256 48.935 43.591 128.994 25.301 2.213 56.239 62.428
(18.387) 28.658 26.271 99.566 8.947 2.318 62.575 38.805
Afvigelse korrigeret budget -57.919 -3.633 -1.632 14.284 11.587 -406 9.682 -235 -28.273 0 3.124 -4.216 -1.092 0 -22.643 -20.277 -17.320 -29.428 -16.354 105 6.336 -23.623 -123.205
- mindreforbrug /+ merforbrug
Regnskabet 2010 for anlægsudgifterne viser et mindreforbrug på 123 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. I det korrigerede budget indgår bl.a. overførsel af anlægsmidler fra 2009 samt fremrykkede anlægsprojekter. Det skal hertil bemærkes, at der har været stor fokus på at gennemføre de fremrykkede anlægsprojekter for så vidt muligt at undgå at deponere likviditet ved udgangen af 2010. I 2010 er der solgt arealer og bygninger for 54 mio. kr. og købt arealer og bygninger for 19 mio. kr. Silkeborg Kommunes likviditet er - opgjort efter kassekreditreglen1 - på 146 mio. kr. pr. 31. december 2010
1
Lånebekendtgørelsens § 10 – den såkaldte kassekreditregel - indebærer, at kommunens gennemsnitlige likviditet over de sidste 12 måneder skal være positiv, dvs. at kommunens kassebeholdning, bankindestående og lignende likvide midler skal overstige kommunens kortfristede lån i form af kassekreditter m.m.
Side 2
1.2) Finansministeriets forventninger til udviklingen i dansk økonomi i 2011 og 2012 Finansministeriet venter – jf. ministeriets seneste økonomiske redegørelse fra december 2010 - en afdæmpet vækst i dansk økonomi i 2011 og 2012. I 2011 og 2012 ventes det danske bruttonationalprodukt (BNP) – der er et mål for størrelsen af den danske økonomi - således at stige med henholdsvis 1,7 og 1,5 procent. Væksten ventes at blive båret af en stigning i den private produktion og efterspørgsel, mens den samlede offentlige sektors forbrug og investeringer i 2011 og 2012 ventes at udvikle sig meget begrænset. Herunder ventes kommunernes samlede forbrug og investeringer i 2011 og 2012 fastholdt på niveauet for 2010 – jf. den forudsatte ’nul-vækst’ i de kommunale budgetter i 2011, 2012 og 2013 i ’aftale om genopretning af dansk økonomi’. I 2011 og 2012 ventes store underskud på de samlede offentlige finanser - på henholdsvis 83,9 og 62,5 mia. kr. Den samlede offentlige sektors bruttogæld vil på baggrund heraf udgøre 43,8 procent af BNP i 2011 og 47,0 procent af BNP i 2012. Ledigheden ventes på landsplan at stige med 0,2 procentpoint fra 2010 til 2011 – og dermed udgøre 4,2 procent af arbejdsstyrken i 2011, for derefter at falde til 4,0 pct. i 2012. Hvis det antages, at ledigheden i Silkeborg Kommune udvikler sig, som det forudses for landet som helhed, kan det på den baggrund ventes, at ledigheden i kommunen vil stige i 2011 for derefter af falde til 2010niveauet i 2012. Forbrugerpriserne ventes at stige med 1,7 procent i 2011 og 2012 - mod 2,3 procent i 2010. I ’aftale om genopretning af dansk økonomi’ fremgår det, at kommunernes serviceudgiftsramme årligt vil blive reguleret med pris- og lønudviklingen. Kommunernes serviceudgiftsramme vil derfor ikke blive påvirket i forhold til udviklingen i forbrugerpriserne. Renten ventes at stige – fra et historisk lavt niveau - i både 2011 og 2012. En rentestigning vil betyde øgede renteudgifter for den del af Silkeborg Kommunes lån, der er variabelt forrentet.
Tabel 2
Udvalgte nøgletal fra Finansministeriets økonomiske redegørelse december 2010 2008
2009
2010
-1,1
-5,2
1,6
3,1
Offentlig saldo (mia. kr.)
56,9
Offentlig bruttogæld (i pct. af BNP)
BNP (udvikling i pct.) Offentligt forbrug (udvikling i pct.)
2011
2012
2,0
1,7
1,5
1,0
-0,3
0,3
-46,5
-62,6
-83,9
-62,5
34,1
41,5
43,3
43,8
47,0
Ledige (i pct. af arbejdsstyrken)
1,7
3,4
4,0
4,2
4,0
Forbrugerprisindeks (udvikling i pct.)
3,4
1,3
2,3
1,7
1,7
1,3
1,7
2,3
Rente et-årigt flekslån (pct. p.a.)
1.3) Forventninger til Silkeborg Kommunes økonomi i 2011 De i Budget 2011 vedtagne besparelser ventes i al væsentlighed realiseret. På enkelte områder udestår den konkrete implementering af besparelserne for nærværende.
Side 3
Det skal imidlertid bemærkes, at realiseringen af besparelserne forudsætter en massiv og målfast indsats i den kommunale organisation gennem hele 2011. I forlængelse heraf ses det i nedenstående tabel 3 - som viser regnskab 2009, 2010 og budget 2011 – at der for nogle bevillinger er store afvigelser mellem Regnskab 2010 og Budget 2011. I tillæg hertil skal det bemærkes, at risikoanalyserne foretaget primo 2011 viser, at bevilling 55 Handicap og bevilling 25 Veje vurderes at have meget høj sandsynlighed for overskridelser af budget 2011 med beløb på hhv. 20 mio. kr. og 6-7 mio. kr. De øvrige serviceudgiftsbevillinger forventer med varierende sandsynlighed overskridelser på maximalt 5 mio. kr. Tabel 3
Regnskab 2009 og 2010 samt budget 2011 på bevillingsniveau
Løben de p riser
Regnskab 2 009
Regn skab 20 10
Budget 20 11
Økonomiudvalget: 11. Jordforsyn ing 12. Kommunale ejendomme:
708 19.286
18.119
19.901
13. Brand og Redn ing:
13.261
12.422
13.431
14. Centralfunktioner:
330.307
317.937
344.418
15. Fælles formål: 16. Tværgående aktiviteter 18. Rengøring:
28.176
28.336
33.241
(16.003)
(25.664)
(21.090)
(901)
(600)
-
Teknik- og Forsyningsu dvalget 24. Kollektiv traf ik:
43.455
42.999
41.711
25. Veje:
70.339
83.585
65.406
28. Entreprenøropgaver:
(4.518)
(2.071)
-
Kultu r- og Fritidsudvalget: 34. Kultur og fritid
152.191
151.257
144.315
Børne- og Ungeu dvalget: 41. Skoler:
904.987
885.025
895.082
43. Børn og familie:
591.181
573.938
522.549
45. Handicap - børn
67.647
65.476
62.955
48. Handicap - børneinstitutioner
198
49.Familiesektionen - institutioner
517
(124) 2.751
-
Socialudvalget: 51. Social service:
49.096
48.668
52.272
55. Handicap
285.657
310.712
279.818
56. Sociale overf ørsler:
581.757
637.873
663.746
58. Handicap - institutioner
(1.816)
1.147
-
59. Social Service - Institutioner
(2.984)
(3.505)
-
Arbejdsmarkedsudvalget: 61. Arbejdsmarked - serviceudgifter 66. Arbejdsmarked - overførselsudgifter
12.437
14.232
20.867
122.784
227.620
278.687
Ældre- og S undhedsudvalget: 71. Sundhedsområdet:
190.317
198.433
202.228
73. Ældreområdet
667.669
668.599
646.286
78. fritvalgsområdet:
6.817
(1.638)
-
9.510
8.633
8.709
Plan- og Miljøudvalget: 81. Natu r og miljø Note: ex. konsolideringspulje
Kommunens gæld (incl. ældreboliger) forventes ultimo 2011 at udgøre ca. 790 mio. kr., jf. nedenstående figur 1.
Side 4
Figur 1
Nettogæld ultimo årene
900
mio.kr.
800
790
741
700 600
693
642
590
539
500 400 300 200 100 0 2011
2012 2013 2014 2015 i ncl. låneoptag 15 mio. kr. årligt fra 2012
2016
samt ældreboliglån 38 mio. i 2012 og 35 mio. i 2013
I opgørelsen indgår årlige forventede låneoptag samt nettoafdrag på ca. 50 mio. kr. årligt jf. Byrådets målsætning. Forudsat at budget 2011 overholdes forventes Silkeborg Kommunes likviditet – opgjort efter kassekreditreglen – at være på ca. 205 mio. kr. pr. 31. december 2011.
1.4) Rammebetingelser for udarbejdelsen af Silkeborg Kommunes budget 2012 Tilskud og udligningssystemet Finansieringsudvalgets arbejde med udligningsreformen blev ultimo 2010 udskudt et år for at indarbejde konsekvenserne af finansieringsreformer på sundheds- og beskæftigelsesområdet. Oprindeligt var der en forventning om at resultatet af Finansieringsudvalgets arbejdede blev indarbejdet i udligningssystemet med effekt fra budget 2012, men nu kan en revision af udligningssystemet tidligst have effekt fra budget 2013. De seks østjyske kommuners arbejde for at få en mere rimelig udligning vil fortsætte i 2011 og med et ønske til at Finansieringsudvalget, med udskydelsen, vil få tid til at få udformet en mere rimelig udligningsordning. En ordning som minimerer de forskelle, der er på den service, som kommunerne har økonomisk mulighed for at tilbyde deres borgere.
Nulvækst I aftalen om kommunernes økonomi 2011 fremgår det, at de offentlige serviceudgifter kun må vokse med pris- og lønudviklingen i perioden 2011- 2013. Det vil sige, at det overordnet set er muligt at fastholde samme antal ansatte og købe samme varer og tjenester fra den private sektor (ved uændret kvalitet og sammensætning mv.). Men det betyder samtidigt, at der ikke er finansiering til en demografisk vækst på de udgiftstunge serviceudgiftsområder.
Budget- og regnskabssanktion Hvis de kommunale serviceudgifter for kommunerne under ét for 2011 overskrider de i økonomiaftalen for 2011 aftalte rammer, nedsættes bloktilskuddet i 2012 tilsvarende op til et maximum på 3 mia. kr. svarende til det betingede balancetilskud. Nedsættelsen vil ske som en kombination af individuelle og kollektive nedsættelser. 40 pct. af nedsættelsen vil blive afregnet kollektivt for kommunerne under ét som en generel
Side 5
nedsættelse af bloktilskuddet, mens 60 pct. vil blive afregnet individuelt for de kommuner, som har overskredet deres budgetter. Kommunerne har i 2011 samlet budgetteret serviceudgifterne 1,2 mia. kr. under det aftalte niveau, hvilket der vil blive taget højde for i den endelige opgørelse af om rammen er overskredet. Ved den endelige opgørelse af de kommunale regnskaber for 2011, som vil blive foretaget i foråret 2012, vil der desuden være tale om korrektioner for ændrede forudsætninger om pris- og lønudviklingen i den kommunale sektor samt eventuelle ændringer i regler og opgaver, som er gennemført efter budgetvedtagelsen. Hvis Silkeborg Kommunes regnskab 2011 overskrider budget 2011 og der på landsplan er en samlet overskridelse af økonomiaftalen 2011, så vil den individuelle og kollektive sanktion blive afregnet i de sidste tre måneder af 2012, det vil sige samtidigt med midtvejsreguleringen i 2012. Folketinget vedtog den 4. juni 2008 skattesanktionsloven med virkning fra og med 2009. Forudsætningen er, at skatten for kommunerne under ét skal holdes i ro, medmindre andet er aftalt. Loven indebærer at kommunerne straffes både individuelt og kollektivt ved en skattestigning udover det aftalte. Den 25. juni 2010 blev loven ændret, så sanktionen i det første år fordeles således, at de skatteforhøjende kommuner trækkes i statstilskuddet svarende til 75 pct. af deres skatteforhøjelse, mens de resterende 25 pct. af forhøjelsen trækkes kollektivt i samtlige kommuners tilskud. I år 1 og 2 efter budgetåret er fordelingen 50/50 mellem den individuelle og kollektive straf, og i det tredje år efter budgetåret er der 25 pct. individuel straf og 75 pct. kollektiv straf. Herefter er det ren kollektiv straf - alle kommuner trækkes i statstilskuddet svarende til hele skatteforhøjelsen. Hvis kommunen i et efterfølgende år sænker skatten, reduceres reduktionen i bloktilskuddet tilsvarende.
Frigørelse af ressourcer til borgernær service Regeringen og KL indgik i 2008 en flerårsaftale om frigørelse af ressourcer til den borgernære service i kommunerne i 2009-2013. Aftalen indebærer, at der i kommunerne skal omstilles ressourcer svarende til et råderum på 1 mia. kr. i 2009 voksende til 5 mia. kr. i 2013. Tabel 5
Flerårsaftale om frigørelse af ressourcer til service i kommunerne 2009-2013.
(mio. kr.)
Kommunernes egen indsats Statslige initiativer Frigørelse af ressourcer i kommunerne i alt
2009 1,0 1,0
2010 1,5 0,5 2,0
2011 1,9 1,1 3,0
2012 2,2 1,8 4,0
2013 2,5 2,5 5,0
I 2012 skal staten bidrage med effektiviseringer svarende til 700 mio. kr. og kommunerne med 300 mio. kr. Det betyder effektiviseringer til borgernær service i Silkeborg Kommune for 16 mio. kr. i 2012, hvoraf 11,2 er initiativer som staten bidrager med. I økonomiaftalen for 2010 og 2011 har nogle af initiativerne mereffekt i 2012, det drejer sig om ca. 135 mio. kr. således skal staten bidrage med nye initiativer for ca. 565 mio. kr. Initiativerne forventes at komme sammen med Økonomiaftalen for 2012, muligvis vil afbureaukratiserings-initiativerne fra ” Væk med bøvlet - 46 initiativer det skal fjerne bureaukrati i beskæftigelsesindsatsen” på 94 mio. kr. indgå i de nye initiativer.
Side 6
Tabel 6
Fordeling af initiativer i 2012.
Silkeborg Landsplan Kommune (mio. kr.)
(mio. kr.)
Staten bidrager med Heraf gamle initiativer Heraf nye initiativer
700 135 565
11,2 2,2 9,0
Kommunerne bidrager med
300
4,8
Overenskomst 2011 På nuværende tidspunkt er overenskomstforhandlingerne på sit højeste. Resultatet og dermed konsekvensen for budget 2012 er derfor ukendt, men uanset resultatet vil den realøkonomiske situation i 2012 i kommunerne ikke være afhængig af resultatet. På indtægtssiden vil bloktilskuddet blive pris- og lønreguleret og på udgiftssiden vil sanktionsmekanismen også blive reguleret i forhold til resultatet af overenskomstforhandlingerne. Derfor vil f.eks. en overenskomst med relativ lav lønudvikling ikke medføre nogen form for ekstra råderum i kommunerne.
2) Strategiske udfordringer i forbindelse med udarbejdelse af Budget 2012 I det følgende afsnit om Silkeborg Kommunes strategiske udfordringer i forbindelse med udarbejdelse af Budget 2012 er der redegjort for udfordringer i relation til demografi, befolkningsprognose versus faktisk
befolkningstal, det specialiserede socialområde, beskæftigelsesområdet, udbud, fælles ejendomsdrift, arbejdet med innovation og effektivisering samt digitalisering. Demografi Befolkningsprognosen er under udarbejdelse, hvorfor det alene er de realiserede befolkningstal til og med 1. januar 2011, der fremgår i det følgende. Af tabel 7 og tabel 8 ses at væksten i befolkningstallet i Silkeborg Kommune og på landsplan har været den samme mellem 2008 og 2009 (0,7%) samt mellem 2010 og 2011 (0,5%). Væksten i befolkningen fra 2009 til 2010 er marginalt højere i Silkeborg Kommune med en vækst på 0,5% mod en vækst på 0,4% på landsplan. I alt er væksten i Silkeborg Kommune fra 2008 til 2011 dog højere end på landsplan. Det skyldes at væksten fra 2008 til 2009 og fra 2010 til 2011 på 2. decimal er højere i Silkeborg Kommune. For 0-2 års området er børnetallet i perioden 2008 - 2011 faldet med 5,9 % i Silkeborg Kommune mod et fald i samme aldersgruppe på landsplan på 0,8 %. Det fremgår ligeledes af de to tabeller, at Silkeborg Kommune adskiller sig i forhold til landsgennemsnittet i aldersgrupperne 3-5-årige, 6-16-årige, 25-54-årige, 65-99+-årige med en vækst udover landsgennemsnittet.
Side 7
Tabel 7:
Udvalgte befolkningsgruppers udvikling i Silkeborg Kommune fra 1. januar 2008 til 1. januar 2011.
0-2 år 3-5 år 6-16 år 17-24 år 25-64 år 65-79 år 80 år 0-99+ år
2008 3.508 3.524 13.216 7.398 47.111 9.346 3.268 87.371
Vækst mellem årene
2009 3.477 3.585 13.286 7.641 47.013 9.727 3.287 88.016
2010 3.397 3.605 13.377 7.866 46.755 10.168 3.313 88.481
2011 3.300 3.627 13.400 8.003 46.570 10.663 3.350 88.913
0,7%
0,5%
0,5%
vækst 2008 2011 -5,9% 2,9% 1,4% 8,2% -1,1% 14,1% 2,5% 1,8%
Kilde: Danmarks Statistik
Tabel 8
Udvalgte befolkningsgruppers udvikling på landsplan fra 1. januar 2008 til 1. januar 2011.
0-2 år 3-5 år 6-16 år 17-24 år 25-64 år 65-79 år 80 år 0-99+ år
2008 2009 2010 2011 195.127 196.256 194.360 193.639 195.190 196.115 197.253 197.388 757.717 756.791 752.733 749.390 499.943 517.546 534.435 548.595 2.974.773 2.969.247 2.953.098 2.937.835 628.001 648.640 675.349 705.276 225.040 226.856 227.510 228.505 5.475.791 5.511.451 5.534.738 5.560.628
Vækst mellem årene Kilde: Danmarks Statistik
0,7%
0,4%
vækst 2008 2011 -0,8% 1,1% -1,1% 9,7% -1,2% 12,3% 1,5% 1,5%
0,5%
Befolkningsprognose versus faktisk befolkningstal Det faktiske befolkningstal pr. 1. januar 2011 var 84 personer højere end forventet i befolkningsprognosen. Afvigelsen er i både opad- og nedadgående retning jf. figur 2. • 0-2 års området oplevede et større fald i børnetallet end forudsat i befolkningsprognosen, ligesom væksten i 3-5 års området og i aldersgruppen 80-99+ år blev knap så høj som forventet i befolkningsprognosen.
•
For grupperne af skolesøgende børn og ældre i aldersgruppen 65-79 år oplevede kommunen en større vækst end forventet i prognosen.
Side 8
Figur 2
Udviklingen i befolkningen fra 2010-2011 sammenholdt med befolkningsprognosen.
Realiseret vækst sammenholdt med befolkningsprognosen 6,0 5,0 4,0 Vækst 20102011
Vækst i procent
3,0 2,0
Vækst prognose 2010-2011
1,0 0,0 -1,0
0-2 år 3-5 år 6-16 17-24 25-64 65-79 80 år 0-99+ år år år år år
-2,0 -3,0 -4,0 Kilde: Danmarks Statistik og Silkeborg Kommunes befolkningsprognose marts 2010 Det specialiserede socialområde Der har de i de senere år været en gennemsnitlig udgiftsvækst på landsplan på godt 1 mia. kr. årligt på det specialiserede socialområde I lyset af den forudsatte ’nul-vækst’ i de kommunale budgetter i 2011, 2012 og 2013 er det i ’Aftale om kommunernes økonomi for 2011’ aftalt, at udgiftsvæksten på området skal bremses. Det fremgår af aftalen, at opbremsningen skal ske gennem en fokuseret kommunal styring af området indenfor lovgivningens rammer. For at understøtte styringen af området er det mellem regering og KL aftalt, at iværksætte en række initiativer, der skal understøtte styringen af området – herunder ny lovgivning, styrkelse af tilbudsportalen mv. Silkeborg Kommune arbejder intensivt med styringen af udgifterne på det specialiserede område. Opgaven er imidlertid – som det også gør sig gældende for landets andre kommuner – omfattende og kompleks, ligesom at effekterne af initiativer, der iværksættes for at bremse udgiftsvæksten, i mange tilfælde først viser sig over en længere periode. Silkeborg Kommune vil derfor også i 2012 skulle fastholde fokus på styringen af udgifterne på det specialiserede socialområde.
Beskæftigelsesområdet I forbindelse med finanslovsaftalen for 2011 blev der indgået en politisk aftale om ændring af finansieringen på beskæftigelsesområdet.
Side 9
De økonomiske konsekvenser af ændringen for Silkeborg kommune er der stor usikkerhed om, men anslås på grundlag af de foreliggende oplysninger at være i et interval fra merudgifter på 8 mio. kr. til merindtægter på 11 mio. kr. i 2011. Silkeborg Kommune vil ikke komme i betragtning til den indførte overgangsordning i 2011 og 2012, der kompenserer kommuner, som har et byrdefordelingsmæssigt tab på mere end 0,05 pct. af kommunens beskatningsgrundlag i 2011 og 0,1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag i 2012. Baggrunden for lovændringen var bl.a. at imødegå den løbende kritik fra offentligheden og pressen af aktiveringstilbuddene som nytteløse og ligegyldig aktivering, at imødegå refusionsspekulation hos kommunerne samt følge et politisk ønske om at flytte aktiveringsindsatsen fra de generelle tilbud til virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik og løntilskud. Med aftalerne gennemføres en generel sænkning af refusionsprocenterne ved udgifterne til kontant/starthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse, revalidering og arbejdsløshedsdagpenge samt et fælles driftsloft for aktiveringsudgifter for sygedagpengemodtagere samt personer i løntilskudsansættelse. Kommunernes udgifter til forsørgelse øges samlet set med knap 9 mia. kr., heraf ca. 5 mia. kr. på det forsikrede område, ca. 3 mia. kr. på de budgetgaranterede områder, samt ca. 0,8 mia. kr. på sygedagpengeområdet. Kommunernes merudgifter er for kommunerne under et forudsat finansieret via de generelle tilskud og det særlige beskæftigelsestilskud. Aftale om finansieringen af merudgifterne forhandles mellem KL og regeringen på nuværende tidspunkt.
Udbud Byrådet i Silkeborg Kommune skal – jf. den kommunale styrelseslovs § 62 b - udarbejde en udbudsstrategi. Udbudsstrategien skal indeholde en angivelse af, på hvilke områder Byrådet påtænker at udbyde driftsopgaver, konkrete mål for konkurrenceudsættelse, herunder for særligt udbudsegnede opgaver samt en strategi for at nå Byrådets mål for øget konkurrenceudsættelse. Strategien vil blive udarbejdet i første halvår af 2011. Strategien vil kunne give anledning til forhold, der skal håndteres i forbindelse med udarbejdelsen af Budget 2012.
Fælles ejendomsdrift Fra 1. januar 2012 skal ejendomsdriften organiseres således, at ansvar og kompetencer er samlet hos én central enhed. Enheden har kun én opgave og det er at sikre den mest effektive drift - økonomisk og kvalitativt – af alle Silkeborg Kommunes ejendomme. Fælles Ejendomsdrift vil bestå af tre hovedopgaver – rengøring, drift og service og backoffice-opgaver. Rengøring dækker over den indvendige rengøring af ejendommene. Drift og service dækker over tekniske serviceopgaver. Det vil sige det daglige ansvar for ejendomme, deres installationer og udenomsarealers drift samt for de serviceopgaver, der naturligt hænger sammen med denne ejendomsdrift. Backoffice er den del af den fælles ejendomsdrift, der understøtter den daglige drift og optimerer kommunens ejendomsportefølje.
Side 10
Der arbejdes pt. på opgaveporteføljen i Fælles Ejendomsdrift samt organiseringen af Fælles Ejendomsdriftsfunktionen i Silkeborg Kommune. Sideløbende hermed arbejdes med forskellige senarier for økonomistyringen i Fælles Ejendomsdrift. I løbet af foråret vil en politisk beslutning om opgaveportefølje og organisering være udgangspunkt med for arbejdet frem mod en åbningsbalance for Fælles Ejendomsdrift pr. 1. januar 2012. Under alle omstændigheder vil Budget 2012 blive påvirket af indførelse af Fælles Ejendomsdrift.
Arbejdet med innovation og effektivisering I forbindelse med vedtagelse af budget 2011 blev det tilkendegivet, at udfordringerne i forbindelse med den udmeldte nulvækst i de kommunale budgetter i størst muligt omfang imødegås ved effektiviseringer, driftsoptimering og innovation. Effektiviseringsgevinster opnås, når der kan leveres uændret/øget service med brug af færre ressourcer. Der kan, som det er i gensidighedsaftalen, f.eks. være tale om regelforenklinger, der smidiggør sagsbehandlingen, eller opnåelse af konkurrencedygtige priser gennem udbud. Innovation kan muliggøre effektiviseringer ved at se på opgaveløsningen med friske øjne – og vurdere om det er de rigtige opgaver, der løses, på den rigtige måde. I Silkeborg Kommune har effektiviseringer primært været anvendt til, i de enkelte områder, at imødegå de afledte konsekvenser af reducerede budgetrammer eller været anvendt til at opprioritere opgaver/håndtere opgavevækst, inden for den relevante enhed. Det vil i sagens natur være vanskeligt at opnå effektiviseringsgevinster i en organisation, der har været økonomisk presset i en længere periode, men der kan på den anden side med fordel opstilles incitamenter for organisationen, der facilliterer, at organisationen løbende arbejder med innovation og effektivisering. Et hjælpemiddel hertil kunne være, at udarbejde en innovations- og effektiviseringsstrategi, der forpligtiger både de kommunale politikere og den kommunale organisation. Strategien kan være selvstændig og flerårig eller indgå i forbindelse med den årlige budgetvedtagelse.
Digitalisering De seneste ti års erfaringer viser, at digitalisering er et af de væsentligste værktøjer i bestræbelserne på at forny og effektivisere den offentlige sektor. Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder i foråret 2011 sammen om at lancere en ambitiøs fællesoffentlig digitaliseringsstrategi for 2011-2015. I den offentlige sektor er digitalisering således ved at forny og forbedre den måde, vi arbejder på – og måske snart ved at redefinere den service og velfærd, der leveres til borgere og virksomheder. Der er to strategiske mål med den fælles digitaliseringsindsats i kommunerne: 1. at skabe (økonomisk) råderum for kommunerne gennem effektivisering. Konkret er målet, at strategiens initiativer bidrager til råderummet med 2 mia. kr. om året i 2015 og fremefter. 2. at udvikle den kommunale service, så det fortsat er kommunerne, der sætter dagsordenen for en attraktiv kommunal sektor – attraktiv for borgere, virksomheder og som medarbejder.
Side 11
Silkeborg Kommunes Service- og kanalstrategien skal sikre, at Silkeborg Kommune når nedenstående mål for Silkeborg Kommunes administrative borgerkommunikation, altså en ændring af borgernes henvendelsesmønstre frem mod 2012 og 2015. Figur 3
Mål for Silkeborg Kommunes administrative borgerkommunikation Mål for Silkeborg Kommunes administrative borgerkommunikation
80 70 60
pct.
50
Ikke digitale henvendelses kanaler
40
Digitale henvendelses kanaler
30 20 10 0 2010
2012
2015
Ovenstående gennemgang af Silkeborg Kommunes økonomiske udgangspunkt for udarbejdelse af Budget 2012 samt strategiske udfordringer i forbindelse hermed, har – som anført indledningsvist - haft til formål, at give Byrådet et fælles afsæt for drøftelserne på målseminaret.
Økonomistaben Februar 2011
Side 12