Uddannelsesstrategi

kreativ

inn vativ UDDANNELSE

Silkeborg Uddannelsesforening

Uddannelsesstrategi 2015

Uddannelsesstrategi 2015 2

Indholdsfortegnelse Forord............................................................................ 3 Introduktion................................................................... 4 1. Ramme – Silkeborg U ­ ddannelsesforening............. 5 2. Formål........................................................................ 6 3. Uddannelsesområdet ­under forandring................. 7 4. Udviklingsplatform................................................... 8 5. Mission & v ­ isioni.................................................... 10 6. Indsatsområder....................................................... 12 6.1 Uddannelse til flere.............................................. 13 6.2 Attraktivt ­uddannelsesmiljø................................. 15 6.3 Tværgående ­indsatsområder............................... 16 7. Handleplan............................................................... 18

BILAG I......................................................................... 19 Markante uddannelsesfyrtårne ................................. 19 10. klasse..................................................................... 21 Ungdomsuddannelse................................................. 21 Videregående uddannelse......................................... 22 Anden uddannelse...................................................... 23 Befolkningsudvikling ................................................. 24 BILAG II........................................................................ 24 Erhvervsudvikling ...................................................... 26 Kreativ kommune....................................................... 27

Forord Silkeborg har en lang og stolt historie som uddannelsesby med markante uddannelsesinstitutioner, og et godt samspil mellem de forskellige aktører på uddannelsesområdet. Et rigt og varieret uddannelsesliv har på mange måder betydning for Silkeborg, og har frem for alt afgørende betydning for Silkeborg som et attraktivt område for bosætning og virksomheder.

Her skal være velkvalificeret arbejdskraft, og gode muligheder for uddannelse og efteruddannelse.

Med denne strategi udbygges det fælles fodslag omkring udvikling af en synlig og dynamisk uddannelsesby, hvor vi tør være eksperimenterende og afprøve nye læringsveje, metoder og uddannelsessamarbejder.

Fra politisk side arbejder jeg på at fastholde og udbygge Silkeborgs rolle som uddannelsesby. I den forbindelse er et tæt samarbejde mellem kommunen, uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og ikke mindst de studerende, fundamentet for en visionær videreudvikling af Silkeborg som spændende og attraktiv uddannelsesby. Opgaven er bl.a. at identificere uddannelsesfelter og nye uddannelser, som passer ind i vores uddannelses- og erhvervsprofil, så vi som uddannelsesby kan markere os lokalt, regionalt og nationalt.

Hanne Bæk Olsen Borgmester

3

Introduktion I Silkeborg er vi med en fælles uddannelsesplatform omkring Silkeborg Uddannelsesforening godt rustet til mødet med fremtidens uddannelsesog udviklingsbehov. Uddannelse og kompetenceudvikling er mere end nogensinde omdrejningspunktet for udvikling af samfundet.

Med ”Uddannelsesstrategi 2015” sætter vi fælles retning på det brede samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og Silkeborg Kommune om at videreudvikle Silkeborg som en attraktiv og dynamisk uddannelsesby.

Udfoldelse af Uddannelsesstrategiens indsatsområder tager afsæt i Silkeborgs styrkepositioner inden for både uddannelse og erhvervsliv. Vi har i Silkeborg en rækkes uddannelsesfyrtårne, hvor vi kan tilbyde unikke uddannelser, og hvor indhold og kvalitet løfter sig over gennemsnittet. De områder skal fastholdes og udvikles, og flere fyrtårne skal udvikles, blandt andet i samspil med de erhvervsfelter, hvor Silkeborgvirksomheder udgør spydspidserne.

4

Studerende skal møde et nærværende og personligt uddannelsesmiljø med rum for læring og innovativ udfoldelse. Det skal være både lærerigt, inspirerende og attraktivt at være studerende i Silkeborg. Det er en fælles ambition, at uddannelsesmiljøet skal være synligt og afsætte tydelige kreative og innovative spor i erhvervs- og samfundsliv. En klar Silkeborguddannelsesprofil skal bidrage til at synliggøre de mange uddannelsesmuligheder i attraktive rammer.

Med Uddannelsesstrategien er sigtet for de kommende års indsats udstukket. I forlængelse heraf følger den løbende udvikling af initiativer, der bedst sikrer fælles udfoldelse af Silkeborgs uddannelsesog erhvervsmæssige potentialer.

Leif Sønderup Formand for Silkeborg Uddannelsesforening

1. Ramme – Silkeborg ­Uddannelsesforening

Silkeborg Kommune

Et unikt uddannelsessamarbejde i rammerne af Silkeborg Uddannelsesforening er kernen i videreudviklingen af Silkeborg som uddannelsesby.

Silkeborg Uddannelsesforening består af en bred vifte af uddannelsesinstitutioner på mange niveauer, fra 10. klasse, produktionshøjskole og ungdomsuddannelse til videregående uddannelse, efter- videreuddannelse og ikkekompetencegivende uddannelse. Herudover består uddannelsesplatformen af erhvervsfremmesystemet og Silkeborg Kommune med bl.a. folkeskole, Ungdomsskolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Silkeborg uddannelsesforenings mission er at understøtte borgernes, erhvervslivets og den offentlige sektors adgang til viden og kompetence, som matcher fremtidens samfund.

studerende

erhvervsliv

Uddannelses­ institutioner

5

”Uddannelsesstrategi 2015” tager sit afsæt i den unikke uddannelsesplatform, og en heraf følgende strategiproces i andet halvår 2009.

Gennem fokusgruppeinterviews med medlemmer af Silkeborg Uddannelsesforening samt andre uddannelsesinteressenter, workshops for studerende og drøftelser i uddannelsesforeningen er pejlingsmærkerne for de kommende års koordinerede uddannelsesindsats i Silkeborg konkretiseret. Den brede involvering af interessenter sikrer et solidt grundlag for realisering af visioner for videreudvikling af Silkeborg som attraktiv uddannelsesby. Aktiv medspil fra de studerende tager desuden højde for, at uddannelsesinitiativer udformes under hensyn til de studerendes perspektiver og deres ideer og ønsker omkring det ideelle studiemiljø.

6

2. Formål Formålet med nærværende uddannelsesstrategi er: • a t videreudvikle Silkeborg som en attraktiv uddannelsesby med fremtrædende uddannelsesinstitutioner, der sikrer erhvervsliv og offentlige institutioner adgang til kvalificeret arbejdskraft, samt bidrager til et aktivt og varieret kultur-, fritids- og byliv • a t sikre en platform for videreudvikling af Silkeborgs uddannelsesmæssige styrkepositioner • a t styrke samspillet mellem uddannelsesinstitutioner i Silkeborg

3. Uddannelsesområdet ­under forandring Nationale problematikker Silkeborg står som den øvrige del af Danmark overfor et uddannelsesbillede under kraftig forandring. Foranderlige samfundsmæssige behov, dagsordener, muligheder samt øget konkurrence på uddannelsesmarkedet stiller til stadighed krav til de enkelte uddannelses- og erhvervsaktører og til uddannelsessamarbejdet aktørerne imellem.

Globaliseringen fordrer øget prioritering af uddannelse som midlet, der skal sikre fortsat vækst og velfærd i fremtidens danske vidensamfund.

Innovative og kreative kompetencer udviklet gennem bl.a. fler- og tværfagligt samarbejde og gennem internationalisering af uddannelser er nogle af fremtidens nøglekompetencer. Det gælder for 10. klasseområdet og ungdomsuddannelserne, som det gælder for de videregående uddannelser, efter- og videreuddannelsesområdet og de ikkekompetencegivende uddannelser.

Den nationale uddannelsesdagsorden nødvendiggør et bredere og dybere uddannelsessamarbejde lokalt. Herunder behovet for uddannelse til flere i forlængelse af regeringens målsætninger om, at 95% af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse og 50% en videregående uddannelse. Livslang læring sigter mod kvalificering af arbejdsstyrken til et foranderligt arbejdsmarked, hvor efter- og videreuddannelsesaktiviteter sikrer livslang opkvalificering af alle. Hertil kommer nye rammer og reguleringer for uddannelsessamarbejde, samt uddannelsesfusioner, der forskyder beslutningskompetence fra den enkelte uddannelsesinstitution mod centrale fora.

7

Lokale problematikker

4. Udviklingsplatform

Et bredt udbud af uddannelsesmuligheder på alle niveauer er afgørende for at Silkeborg fortsat kan være et attraktivt bosætnings- og erhvervsområde, med adgang til velkvalificeret arbejdskraft. Det lokale uddannelsesudbud har stor betydning for befolkningens uddannelsesniveau, ligesom der er et tæt samspil mellem et varieret uddannelsesmiljø med mange studerende og udvikling af et attraktivt kultur-, fritids- og byliv.

Foruden en lang tradition som uddannelsesby har Silkeborg en række uddannelsesmæssige styrkepositioner, hvor desuden et veletableret uddannelsessamarbejde udgør en stærk udviklingsplatform. Op imod 5000 fuldtidsstuderende tager forskellige former for uddannelse i Silkeborg, og hertil kommer yderligere de mange kursister på efter- og videreuddannelseskurser af kortere eller længere varighed. Det er en betydelig uddannelsesvolume med mange store uddannelsesinstitutioner især på ungdomsuddannelsesområdet, men også inden for de videregående uddannelser. Silkeborg er på området for de mellemlange videregående uddannelser campusby. I samspil med flere efterskoler, en stor ungdomsskole, to højskoler, sprogskole, AOF og talrige kursusudbydere udgør det samlede uddannelsesudbud en solid platform for videreudvikling af uddannelsesbyen Silkeborg.

Målsætningen ”Ungdomsuddannelse til alle” er en særlige udfordring for det lokale uddannelsessamarbejde, hvor nye modeller og initiativer må udvikles, hvis 95% af målet skal opfyldes. Tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv er nødvendigt, også i forhold til udvikling af optimale uddannelsesrammer i forbindelse med konjunkturudsving, hvor bl.a. imødegåelse af ledighed blandt unge er en særlig udfordring.

8

It, finansiering, innovation, vandmiljø og oplevelser hører til Silkeborgs erhvervsmæssige styrkepositioner, som på sigt kan udfoldes yderligere i en uddannelsessammenhæng. Ferskvandscenterets innovative miljø omfattende forskningsinstitutioner, kursus- og konferencecenter, erhvervspark samt erhvervsfremme og iværksættermiljø er blot nogle af de innovative kræfter, der også fremover spiller sammen med udviklingen på uddannelsesområdet.

Geografisk beliggenhed og infrastruktur er, i uddannelsessammenhæng, vigtige parametre.

Med en central placering i Jylland kan man på maksimalt 45 minutter komme fra Silkeborg til seks større jyske byer. Det giver gode muligheder for at tage uddannelse i Silkeborg, og det giver omvendt bl.a. adgang til næsten hele viften af videregående uddannelser fra Silkeborg.

Studerende i Silkeborg fremhæver særligt de naturmæssige rammer som betydningsfulde for et attraktivt studiemiljø, og i tilknytning hertil understreges samtidig nem og hurtig adgang til bylivet. Det nære og personlige studiemiljø, hvor der tages godt hånd om hver enkelt studerende, fremføres desuden som et unikt træk ved studierammerne i Silkeborg.

Silkeborgs uddannelsespotentiale bekræftes ligeledes, som det fremgår af bilag Il, af meget gunstige befolkningsprognoser, udviklingstal for erhvervsområdet og undersøgelser, der fremhæver et betydeligt kreativt udviklingspotentiale i Silkeborg.

9

5. M ission & ­visioni Mission

Vision

Silkeborg Uddannelsesforening og Silkeborg Kommune vil gennem et stærkt samarbejde videreudvikle Silkeborg som en attraktiv uddannelsesby med fremtrædende uddannelsesinstitutioner, der sikrer erhvervsliv og offentlige institutioner adgang til nødvendig arbejdskraft, samt sikrer borgerne gode uddannelsesmuligheder. Herudover skal uddannelsessamarbejdet bidrage til at skabe et aktivt og varieret kultur-, fritids- og byliv.

Med afsæt i Silkeborgs styrkepositioner at skabe et førende innovativt og kreativitet uddannelsesmiljø i Silkeborg, kendetegnet ved: • tæt udviklingsorienteret samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, de studerende, Silkeborg Kommune samt andre nationale og internationale partnere • en synlig Silkeborg uddannelsesprofil med markante uddannelsesfyrtårne og rum for eksperimenterende læring • et varieret uddannelsesudbud af høj kvalitet inden for alle uddannelsesniveauer samt efter- og videreuddannelse

10

Indsatsområder Uddannelse til flere Ungdoms­ uddannelse

Videregående uddannelse

Attraktivt uddannelsesmiljø

Efter-/videre­ uddannelse

Fagligt

Socialt

Samarbejde med erhvervslivet Internationalisering

11

6. Indsatsområder På baggrund af de uddannelsesmæssige udfordringer og en stærk udviklingsplatform definerer ”Uddannelsesstrategien 2015” to overordnede indsatsområder, med fem underliggende indsatsområder. Overordnet vil Silkeborg Uddannelsesforening med afsæt i missionen og visionen prioritere arbejdet omkring: • Uddannelse til flere • Ungdomsuddannelse • Videregående uddannelse • Efter- og videreuddannelse • Attraktivt studiemiljø • Fagligt • Socialt

12

To tværgående indsatser skal desuden indarbejdes i de konkrete initiativer inden for hvert indsatsområde.

For begge indsatser gælder, at de har afgørende betydning for en visionær og koordineret udvikling af uddannelsesmuligheder i Silkeborg. Det gælder: • Samarbejde med erhvervslivet • Internationalisering De definerede over- og underliggende indsatsområder og de tværgående indsatser ledsages af handlingsorienterede initiativer defineret i toårige handleplaner. Initiativer vil i høj grad tage afsæt i Silkeborgs uddannelsesmæssige styrkepositioner og unikke uddannelsesinitiativer. På flere områder udgør en række markante uddannelsesfyrtårne et solidt udviklingsgrundlag for nye samlende udviklings- og profileringsinitiativer. Bilag I bagest giver et overblik over uddannelsesinstitutioner, de særligt markante uddannelsesinitiativer og uddannelsessamarbejder, der allerede sætter Silkeborg på uddannelseskortet.

6.1 Uddannelse til flere

Ungdomsuddannelser

Indsatsområdet ”Uddannelse til flere” vedrører hele spektret af uddannelsesudbud fra ungdomsuddannelserne, videregående uddannelser og efter- og videreuddannelser. Det er intentionen, at de unge i Silkeborg Kommune får en uddannelse helt nøjagtig er målet, at 95% af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Desuden er det målet at tiltrække flere korte og mellemlange videregående uddannelser til Silkeborg.

En konsolidering af de mellemlange uddannelser i VIA University College Campus Silkeborg prioriteres højt.

Første underliggende indsatsområde er Ungdomsuddannelser. I Silkeborg udbydes et bredt udbud af ungdomsuddannelser på store velkonsoliderede uddannelsesinstitutioner. Det betyder, at de unge i kommunen har mulighed for at fortsætte ungdomsuddannelse inden for det område, de ønsker, uden at være tvunget til lang daglig transport eller i en ung alder at skulle flytte væk.

Med et stigende behov for livslang kvalificering gennem uddannelse, er det målet at skabe optimale muligheder for kompetenceudvikling gennem varierede, relevante og let tilgængelige efter- og videreuddannelsestilbud. Rekrutteringsområdet for efter- og videreuddannelsesaktiviteter begrænser sig ikke alene til Silkeborg området, men skal inden for styrkeområderne omfatte regionale og nationale uddannelsestilbud.

Det er målet, at ungdomsuddannelsesområdet også fremover skal være præget af et tæt samarbejde omkring udvikling af initiativer, der sikrer flest mulige unge en ungdomsuddannelse. ”Garantiskolen” er et ambitiøst samarbejdsinitiativ, hvor ungdomsuddannelser, produktionshøjskolen, Ungdomsskolen, UU samt flere andre institutioner og projekter ved fælles indsats søger at forebygge frafald og sikrer fastholdelse i uddannelsessystemet.

Gennem tæt koordinering og hurtig indsats overfor frafaldstruede fastholdes de unge i uddannelse enten på en almindelig ungdomsuddannelse eller

13

i særligt tilrettelagte tilbud bl.a. i samarbejde med erhvervslivet. En oversigt over ”Garantiskolen” fremgår sidst i bilag II. En tidlig indsats og særlig opmærksomhed omkring overgangsproblematikker skal ligeledes bidrage til at nå den nationale 95% målsætning i 2015.

Videregående uddannelser Et andet underliggende indsatsområde er ”Videregående uddannelser”. Målet er at tiltrække flere korte og mellemlange videregående uddannelser til Silkeborg. Af korte videregående uddannelser, udbydes i Silkeborg i 2010 både Handelsøkonom og Finansøkonom. Inden for det tekniske og merkantile område vil der være et potentiale for, dels at kunne udbyde godkendte uddannelser og udvikle nye korte videregående uddannelser.

På området for de mellemlange videregående uddannelser, er det vigtigt for Silkeborg, at campusstatus fastholdes, og at der på sigt kan udbydes nye uddannelser i samspil med de eksisterende lærer-

14

og sygeplejerskeuddannelser. Det vil dels konsolidere Campus Silkeborg, dels bidrage til et stærkt flerfagligt uddannelsesmiljø omkring de videregående uddannelser.

Efter- og videreuddannelse Tredje underliggende indsatsområde er ”Efter- og videreuddannelse”. I Silkeborg udbydes en stor variation af efter- og videreuddannelsestilbud fra mange forskellige uddannelsesinstitutioner og kursuscentre. Samtidig er der med projekt ”KompetenceCenter Silkeborg” etableret en fælles platform for udbud af efter- og videreuddannelse.

Det veletablerede samarbejde omkring efter- og videreuddannelsesområdet skal videreføres og udbygges med nye initiativer og partnere. Særligt inden for uddannelses- og erhvervsfyrtårnene vil der være muligheder for at udvikle området. Dette understøttes af det samfundsmæssige behov og opmærksomhed omkring ”Livslang læring”, med en nødvendig løbende opkvalificering af kompetencer, for at sikre erhvervslivet adgang til den nødvendige arbejdskraft.

Et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, kursusudbydere og erhvervslivet skal desuden sikre udvikling af optimale fremadrettede efter- og videreuddannelsesrammer og tilbud, der dels tager højde for konjunkturudsving, dels har øje for den langsigtede erhvervs- og arbejdsmarkedsudvikling.

Fagligt uddannelsesmiljø

6.2 Attraktivt ­uddannelsesmiljø

Det er med det underliggende indsatsområde ”fagligt uddannelsesmiljø” målet at styrke og videreudvikle det mulige faglige samspil uddannelsesinstitutionerne imellem og med andre samarbejdspartnere.

Uddannelserne i Silkeborg skal fortsat være kendetegnet ved høj, faglig kvalitet, samt kreative, dynamiske rammer, der inspirerer til innovativ udfoldelse.

Silkeborg har allerede et attraktivt uddannelsesmiljø med uddannelser på et højt fagligt niveau, inspirerende rammer, et personligt studiemiljø, natur og bymiljø. Det er vigtigt, at lyset fra Silkeborgs uddannelsesfyrtårne kan ses vidt omkring og fremhæves i samspil med unikke uddannelsesudbud, og områder hvor uddannelsesinstitutioner skiller sig ud fra mængden.

Det flerfaglige uddannelsesmiljø i Silkeborg skal være kendetegnet ved kreativitet og innovation. På tværs af uddannelser skal der udvikles et pædagogisk kraftcenter, med rum for eksperimenterende, nytænkende læringsformer og faglige samspil. Undervisere, studerende, erhvervsfolk. m.fl. skal gennem fælles inspiration og dynamik skabe en innovativ læringsplatform drevet af faglighed og nysgerrighed.

Videreudvikling af et attraktivt uddannelsesmiljø sigter mod styrkelse af både det faglige og sociale uddannelsesmiljø, hvor særligt kreativitet og innovation indarbejdes i initiativer på alle niveauer.

15

Socialt uddannelsesmiljø Udvikling af det ”sociale uddannelsesmiljø” er et væsentligt område for en målsætning om, at Silkeborg skal være en attraktiv uddannelsesby. Målet er at styrke og udvikle inspirerende rammer for de studerende. De studerende skal møde en dynamisk by med et varieret kultur-, fritids- og byliv, hvor man som studerende føler sig velkommen og værdsat. Samspil mellem de enkelte uddannelsesaktører skal bidrage til udvikling af attraktive rammer for studie- og fritidsudfoldelse ud over specifik undervisning. Silkeborg vil være kendt som en by, hvor der er godt at studere, fordi der er muligheder, opbakning og fællesskab.

16

6.3 Tværgående ­indsatsområder De konkrete initiativer inden for de enkelte indsatsområder skal i vides muligt omfang udfoldes i samarbejde med erhvervslivet og andre aftagere under hensyn til globaliseringens muligheder og udfordringer. Definering af to tværgående indsatser skal bidrage til at sikre udvikling af bæredygtige og fremadrettede initiativer.

Samarbejde med erhvervslivet Silkeborg er en kommune i vækst. For at bevare det gode afsæt for fortsat vækst, er et vigtigt parameter, at uddannelsesinstitutionerne spiller aktivt sammen med erhvervslivet om at møde fremtidige uddannelsesmæssige udfordringer og behov. En tæt dialog mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, Silkeborg Kommune og andre uddannelsesinteressenter skal danne grobund for tidlig identificering af uddannelsesmæssige behov og udvikling af nye innovative og kreative rammer for samarbejde om uddannelse. Det gælder lige fra folkeskole til efter- og videreuddannelsesområdet.

Med ”Uddannelsesstrategien 2015” er målet, at der i samarbejde afdækkes og afprøves nye innovative uddannelsestiltag på relevante områder, også på tværs af traditionelle uddannelsesgrænser.

Mange uddannelsesinstitutioner er desuden afhængige af, at erhvervslivet spiller aktivt med i de studerendes uddannelsesforløb bl.a. gennem praktikpladser, Garantiskolen, projektarbejde, mm. Et fortsat stærkt samarbejde vil være til fordel for både erhvervslivet og de studerende, idet nyttige kompetencer opnået gennem praktisk erfaring fra erhvervslivet styrker uddannelsens kvalitet og anvendelighed.

Internationalisering Globalisering er et grundvilkår alle må forholde sig til. Det kræver engagement og mod at lade sig udfordre af nye og anderledes ideer, og lade lokalt udsyn bliver til international indsigt og inspiration. Internationale uddannelsestilbud og samarbejde er i dag et integreret aspekt på de fleste uddannelsesinstitutioner, og de studerende har en vis fortrolighed med internationale perspektiver. Hovedparten af Silkeborgs uddannelsesinstitutioner arbejder allerede internatio-

nalt på mange områder, og udenlandske studerende er en naturlig del på de fleste uddannelsesinstitutioner. Det er imidlertid nødvendigt at komme længere ud og dybere ned for at fastholde fremtidssikrede uddannelsestilbud i en globaliseret verden.

Gennem videndeling om internationale forhold, erfaringer og netværk på tværs af landegrænser, kan der dannes grobund for nye initiativer og for internationale erhvervs- og uddannelsesmæssige samarbejdsperspektiver. En fælles ramme for koordinering af erfaringer omkring internationale kontaktnetværk, samarbejdspartnere og –projekter vil give internationalisering på uddannelsesområdet et generelt løft.

Det er målsætningen at internationalisering, som en tværgående indsats, integreres i alle relevante handleplansinitiativer.

17

7. Handleplan I forlængelse af ”Uddannelsesstrategi 2015” udarbejdes toårige handleplaner for perioderne 2010 – 2011, 2012 – 2013, 2014 – 2015 indeholdende konkrete initiativer inden for hvert indsatsområde. Til udarbejdelse af den toårige handleplan nedsætter Silkeborg Uddannelsesforening arbejdsgrupper for hvert indsatsområde. De enkelte initiativer skal være handlingsorienterede og konkretiseres med angivelse af: • Mål • Opgaver • Involverede partner • Ansvarlig for gennemførelse

18

På baggrund af uddannelsesstrategien nedsættes på Silkeborg Uddannelsesforenings ordinære møde i december 2011 og 2013 arbejdsgrupper for indsatsområderne: 1. Uddannelse til flere 2. Attraktivt uddannelsesmiljø – fagligt og socialt Arbejdsgrupperne har med afsæt i et kommissorium til opdrag at inddrage individuelle initiativer, hvor koordinering vil styrke den samlede indsats, samt udvikle nye relevante tværgående tiltag. Arbejdsgruppernes forslag til initiativer samles i toårige handleplaner, der vedtages på Silkeborg Uddannelsesforenings Årsmøde.

BILAG I

Silkeborg har en række markante uddannelsesfyrtårne, herunder bl.a.: • Universitetsmiljøet omkring vandmiljø på Ferskvandscentret • Læreruddannelse med sportstrænerlinje • Stærke finansuddannelser fra erhvervsskole- til universitetsniveau • Danmarks største gymnasium med ca. 50 studieretninger • Center for den præhospitale uddannelse • E rhvervsskole med alle tre erhvervsuddannelser til bilen - automekaniker, karrosserismed og vognmaler • Kokke- og tjeneruddannelser i international topklasse • Europæisk højskole indenfor musik, dans, teater og nycirkus

19

Garantiskolen i Silkeborg fremhæves som et forbilledligt samarbejde omkring en fælles indsats for at sikre flest mulige unge en ungdomsuddannelse.

Silkeborg ­Handelsskole og HHX

Garantiskolen Silkeborg Produktionshøjskole Kombinationsforløb Lærlinge Praktik Silkeborg Ungdomsskole 10. Klasse Friluftsundervisning Projekter

Silkeborg Tekniske Skole og HTX

Social- og ­Sundhedsskolen i SilSilkeborg ­Gymnasium keborg Jobcenter Silkeborg Kommune Pumaspringet og andre projekter Mentorer Erhvervs Andet ­Grund­uddannelsen TH. Langs HF & VUC Ordblindeundervisning i ­Silkeborg Sprogskole Psykologhjælp Rusmiddelbehandling Højskolerne Arbejdsmarked Særlige udd. tiltag 20

10. klasse

Ungdomsuddannelse

Silkeborgskolen

Social- og Sundhedsskolen Silkeborg

www.silkeborgskolen.dk

www.sosusilkeborg.dk

• S undhed: 1/3 af undervisningen retter sig mod kost/sundhed – praktiske, teoretiske og holdningsmæssigt

• Grundforløb

• S port: Morgenløb hver dag, idræt 3 gange om ugen, frivillig foreningsidræt betalt af skolen

Silkeborg Ungdomsskole www.ungdomsskolen.silkeborg.dk • Specialskoler – Højmarkskolen/Karolinelundskolen • Gfu (sprogcenter for de 16 – 22 årige) • Fritidsundervisningen • P rojekter i samarbejde med PPR, UU, familieafdeling og byens skoler

• Social- og sundhedshjælperuddannelsen • Social- og sundhedsassistentuddannelsen • Pædagogisk assistentuddannelse

Silkeborg Tekniske Skole www.silkets.dk • Erhvervsuddannelser: Bygningsmaler, Tømrer, Murer, Skiltetekniker, Vognmaler, Karrosserismed, Automekaniker, Klejnsmed, Strøm – styring – it, Kok, Cater, Tjener, Ernæringsassistent, Mad til mennesker • Teknisk Gymnasium • Kurser og efteruddannelsesforløb

21

Silkeborg Handelsskole www.silkehs.dk • HG – merkantile erhvervsuddannelser • Hhx – Højere Handelseksamen • KVU – finansøkonom, handelsøkonom • Kurser og efteruddannelsesforløb

Silkeborg Gymnasium www.silkeborg-gym.dk • Studentereksamen (STX) Danmarks største gymnasium med ca. 50 studieretninger og en overordentlig bred vifte af valgfag.

Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA University College www.viauc.dk • S portstrænerlinje - Lærer ved særlige idrætslinjer, Trænerjob, skolesportskonsulent • Musikpilot - Musikudøvelse og musikformidling

Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg, VIA University College

• Sportscollege og TeamDanmark

www.viauc.dk

• Internationale studieretninger

• O pleve verden - Udvekslings- og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutioner i Norden, Europa, Asien og Australien

Th. Langs HF & VUC www.thlangshf-vuc.dk • Ordblindeundervisning • Forberedende voksenundervisning – FVU • Almen voksenuddannelse – AVU • HF som enkeltfag eller 2-årigt forløb

22

Videregående uddannelse

• E n af landets mindre sygeplejeskoler kendetegnet ved et godt uddannelsesmiljø og vægt på den enkelte studerendes trivsel.

Anden uddannelse Silkeborg Produktionshøjskole

Sprogcenter Midt www.sprogcentermidt.dk • Danskundervisning af voksne udlændinge

www.silkephs.dk

AOF www.aofsilkeborg.dk

• 8 produktionsskole værksteder indenfor køkken, metal, bygge- og anlæg, design, pædagog/omsorg, udeskole og medie.

• Taxameterundervisning.

• E UD lærlingepladser på produktionsskole værkstederne.

• P ro-erhverv. Praktiske vejledningsforløb for unge der er uddannelsesparate men uafklarede.

• E GU. Erhvervsrettet praktikuddannelse for unge, der ikke pt. kan gennemføre en ungdomsuddannelse.

• Pro-kom. Vejledningsforløb for unge.

• Ordblineundervisning og FVU. • Folkeoplysning.

• Beskæftigelsesfremmende undervisning.

Silkeborg Højskole www.silkeborghojskole.dk Musik, Friluftsliv, Art Studio, Politik, Uland, EuroClass, Filosofi, Litteratur, Psykologi, Pædagogik, Religion, Antropologi, Intercultural Learning, Økologi samt Idrætsfag

Performers House www.performershouse.dk Højskole for musik, dans, teater, nycirkus og ensemble

23

BILAG II

Befolkningsudvikling Silkeborg Kommune har i de sidste ti år haft en ­markant befolkningstilvækst. Befolkningstallet er siden år 2000 steget med 7.500 personer, svarende til en vækst på over 9%. Danmark som helhed har i samme periode oplevet en befolkningstilvækst på 3%.

Befolkningsudvikling 2000-2009 1,50 1,35 1,20 1,05 0,90

0,88

0,75 0,60 0,45 0,33

0,30 0,15 0,00

2000

2001

2002

Silkeborg Kommune Hele Landet

24

2003

2004

2005

2006

2007

2008

Gennemsnitlig årlig vækstrate SK Gennemsnitlig årlig vækstrate DK

Befolkningsprognoser indikerer, at Silkeborg Kommunes markante befolkningstilvækst vil fortsætte. Kommunens befolkningstal ventes at vokse ca. tre gange så hurtigt som i resten af Danmark. Væksten skyldes såvel et stort antal fødsler, som en positiv nettotilflytning, dvs. der er flere, der flytter til kommunen, end der flytter fra. Danmarks Statistik forventer en større vækst i Silkeborg Kommune, end kommunen selv forudser i sin befolkningsprognose. Ifølge Danmarks Statistik ventes Silkeborg Kommune at kunne byde medborger nr. 100.000 velkommen i år 2025.

Forventet befolkningsudvikling 2009-2022 112

Silkeborg Kommune ud fra egen prognose

110 108

Silkeborg Kommune ud fra Danmarks Statistisks prognose

106

Hele Landet

104 102 100 98

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

Forventet befolkningstal 2009

2014

2018

2022

Ifølge Silkeborg Kommunes prognose

88.010

90.210

92.781

95.604

Ifølge Danmarks Statistiks prognose

88.010

92.186

94.984

97.848

25

Erhvervsudvikling

Udvikling i arbejdspladser 2000-2008 108

Branchefordeling 2000-2008

106

Udviklingen har naturligvis været forskellig inden for de enkelte branchegrupper, men de fleste har i perioden 2000 -2008 haft vækst i antal arbejdspladser.

Finansiering, ejendomsformidling og forretningsservice har oplevet den klart største vækst. I perioden er der her skabt over 50% flere arbejdspladser. Produktionsområdet skiller sig ud ved at være den eneste branchegruppering med et mærkbart fald i beskæftigelsen på lidt over 20% i perioden. Den samme udvikling gør sig gældende på landsplan.

104 102 100 98 96

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

Konjunkturudsving siden slutningen af 2008 med bl.a. faldende beskæftigelse fremgår ikke af tabellen, men en stigende ledighed vil have indflydelse på søgning til efter- og videreuddannelsestilbud. I forhold til tidligere år vil øget ledighed forventes at medføre øget efterspørgsel efter efter- og videreuddannelse.

Silkeborg Kommune Hele Landet

Antal beskæftigede 2009 Produktion 26

SK

8.548

Bygge og anlæg

Handel, hotel og ­restaurant

2.721

8.933

Transport, post og tele 1.351

Finansiering, ejendom m.v.

6.980

Offentlig ­virksomhed 11.840

Forening m.v.

1.738

50 - 63 % 41 - 50 %

Kreativ kommune

32 -40 % 26 - 31 %

En analyse af det kreative Danmark 2008 viser for hver kommune, hvordan det ser ud med andelen af kreative borgere og arbejdspladser, dvs. arbejde inden for blandt andet udvikling, service, kunstnerisk udfoldelse, undervisning m.m. Silkeborg Kommune skiller sig i denne sammenhĂŚng ud ved, sĂŚrligt i en jysk kontekst, at have en stor andel kreative borgere og arbejdspladser. Silkeborg Kommunes andel af kreative borgere og arbejdspladser er pĂĽ ca. 35%, mens sammenligningskommunerne kun har omkring 31%, og hele Jylland 29%

18 - 25 %

Andel kreative i % Silkeborg

Herning

Horsens

Randers

Viborg

Hele landet

Jylland

Borgere

36

30

32

29

32

37

29

Arbejdspladser

35

31

31

32

32

37

29

27

Layout og tryk: Ø&IT.2601 · 12.2010

·