Personaleblad ZOOM Silkeborg Kommune nr 5 december 2009 by Silkeborg Kommune

Det er ikke helt hen i vejret.... Nu banker Silkeborg Kommune på barometeret og kigger op på vejrsatelitterne for at lave forslag til en klimastrategi.

Zoom nr. 05 · December 2009 ·

Hvorfor - hvordan - hvorhen - Læs mere

Festivalen for vandhunde - Hverdagens værdier virker - Læserne dømmer Zoom Mad for en 20’er - Borgerservice realiserer ideer - Bjerge af salt venter på vinter

Feriekataloget for 2010 – nu i Zoom – Ta’ ud og gem!

Jø r Jens Erik

gensen

F ød t 19 4 2 Aarhus econ. fra o . d n a c t U d dan n e t nk og Universite , J y s ke B a M IB i t e jd rbe Har bl.a. a skole rg Handels o b e k il på S Silkeborg rvative til e s n o K e Valg t for D 81 Byråd i 19 02. r siden 2 0 Borgmes te

Nu ta’r han borgmesterkæden af og jakken på Otte år går hurtigt – også på et borgmesterkontor. Især, når man har travlt. Vi i Silkeborg Kommune har haft voldsomt travlt de seneste otte år. Først i de fire gamle kommuner med at forberede sammenlægningen, og så med at levere en høj service samtidig med at vi skulle få de fire gamle organisationer til at smelte sammen til én ny. Det er ikke mange arbejdspladser, der oplever så omfattende omlægninger, som de danske kommuner har været igennem de senere år. Det har både været hårdt, udfordrende og spændende at være borgmester midt i de store omlægninger, som stadig mærkes og ses rundt i organisationen. Jeg håber, at I som medarbejdere også har haft tid til at træde et par skridt tilbage en gang imellem og betragte de store resultater, vi sammen har nået. Ved sammenlægningen stod vi overfor to meget store udfordringer; dels at levere en sikker drift – og dels at gøre fire forskellige organisationer til én. Vi fik i det store og hele opfyldt målet om sikker drift takket være en kæmpeindsats fra alle jer, der knoklede ekstra hårdt i tiden omkring sammenlægningen. Der var enkelte svipsere, men alt i alt kunne jeg ikke have håbet på et bedre resultat.

Fik vi smeltet de fire organisationer sammen til én? Vi er godt på vej, men vi er ikke færdige endnu. Jeg har dog bemærket, at der var stor forskel efter det første år med den nye kommune, efter to år og nu efter tre år. Vi bruger f.eks. ikke begrebet ”den nye Silkeborg Kommune” mere. Når jeg kommer rundt på arbejdspladserne, er jeg ikke længere ”ham den nye”, som jeg blev kaldt i starten – men nu slet og ret ”borgmesteren”. Kommunen fik også en del nye opgaver og medarbejdere i forbindelse med reformen. Jeg synes, at det er gået rigtig godt med at udvide kredsen og få de nytilkomne til at føle sig som en del af kommunen. Mens nogle måske i starten kunne ønske sig tilbage til ”de gode gamle dage” i de gamle kommuner, er der nu et helt anderledes fælles fokus på at være en del af Silkeborg Kommune – og at udvikle den sammen. Tak til jer alle for jeres hjælp med at få den nye kommune til at komme godt fra start. Jeg håber, at I også fremover vil engagere jer i at udvikle jeres arbejdsplads. Med venlig hilsen

Jens Erik Jørgensen

ZOOM • December 2009

Zoom

Zoom planter træer i Mozambique

Styregruppe: Jesper Ploug Mehlsen, Stine Egholm Homann, Anne Line Vestergaard, Lene Bøgild Andersen, Carsten Mørck-Pedersen. Redaktør: Stine Egholm Homann Ansvarshavende: Ordførende direktør Jann Hansen Redaktion: Jesper Ploug Mehlsen, Stine Egholm Homann, Troels Witter, Laila Mariann Hansen, Lars Christensen Layout: Lisbeth Dahlsen Tryk: Silkeborg Bogtryk (miljøcertificeret). Oplag: 8.000 eksemplarer. Der er et personligt eksemplar til alle månedslønnede ved Silkeborg Kommune. Udgivelsesfrekvens: 5 gange årligt. Dette nummer: Redaktionen er afsluttet 13. november 2009. Generelt: Zoom bliver skrevet, redigeret og layoutet af Kommunikation i Silkeborg Kommune. Alle tekster og billeder produceres internt. Redaktionen fastlægger bladets indhold og evaluerer hvert nummer. Har du forslag til artikler eller idéer til den videre udvikling af bladet, hører vi gerne fra dig. Vi hilser både ris og ros velkommen! Du kan sende en e-mail til redaktionen på zoom@silkeborg.dk eller kontakte Kommunikation på telefon 8970 1334.

Indhold

Zoom har valgt at betale en afgift, som går ubeskåret til et træplantningsprojekt i Mozambique, for at kompensere for den mængde af CO2, der er udledt i forbindelse med produktionen og transporten af det papir, som dette nummer af Zoom er trykt på. de småbønder, der er med i projektet, får støtte til at plante træer og pleje beskadigede mark- og skovområder. Formålet med projektet er at udvikle en bæredygtig livsstil, forhøje levestandarden og sikre den biologiske mangfoldighed lokalt. Træerne i skovene skal være med til at øge optagelsen af CO2 fra luften. Læs om projektet på www.planvivo.org

Klimatema

Artikler

8 Det er ikke helt hen i vejret

5 Et måltid for en 20’er

N u banker Silkeborg Kommune på barometeret og kigger op på vejrsatelitterne for at lave forslag til en klimastrategi.

6 Enestående festival for rigtige vandhunde

10 Bedre lys til færre penge D unkel belysning i hallen fik Ans Skole til at kontakte Ejendomsafdelingen. Resultatet blev et meget bedre lys i og 20 procent i mindre el-forbrug.

12 CO2 i tal B liv klogere på co2 og global opvarmning.

13 Det mener vi om e n klimastrategi

16 Værdier blev vendepunkt 18 Det er rart at føle, at ens idéer bliver ført ud i livet 20 Krystalbjerget på Tietgensvej 22 Fokus på Zoom 23 Wellnes-Oase 24 Pas godt på dig selv! - Refleksvest til dig.

D et mener dine kolleger om klimastrategien.

Hver gang 4 Kort nyt 14 Kulørte sider

ZOOM • December 2009

KortNyt Sundhedsordning flot fra start

den nye gratis Zoom skrev vi om ere i kommunen. I sidste nummer af r for alle medarbejd lde gæ r de , r medarbejing dn sundhedsor er 2009, og siden ha nt den 2. septemb me ge an lbredstjek he arr ffog k-o pi Der var kic age, fysiotera i, kiroprak tik, mass ap ter af. ne zo sig t få et tte ny nn derne ku tigt mange be unen. Og det har rig mm ko i r ke nik kli på fire unen beny ttet dine kolleger i komm af 96 12 r ha . er et et helbredstjek Frem til 15. novemb darbejdere fået lav me 2 34 r ha Fx . n: sig af ordningen r fordeler sig såda ellige behandlinge Andelen af de forsk Fysioterapi 21,1 % Massage 25,3 % Kiropraktik 26,5 % % Helbredstjek 18,6 % 8,5 i ap Zoneter

ng Sådan kommer du i ga

en du bestiller tid til ingen. Første gang dn or af og dig vn tte na ny dit e Du kan også be 19 18. Du skal oplys ringe på tlf. 70 26 du arbejder for at og , el) dd behandling, skal du se t står på din løn (de er mm nu ndling på er ejd be dit medarb bestille tid til ha refter kan du selv He e. un mm Ko rg Silkebo spor tal.dk . ww w. minsundhed e andre ingen og de mang om sundhedsordn re me se læ n ka Du rsonale. ZoomIN under pe personalegoder på

Gaver til udlodning blandt kommunens ansatte Mangler du et slips eller et fint tørklæde med byvåben, eller er du interesseret i bøger om kommunen, så har du nu chancen. Byrådssekretariatet ligger inde med flere effekter fx tørklæder, slips og pins med byvåben og bøger om steder og emner fra kommunen. De bliver nu udloddet blandt kommunens medarbejdere. Hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen om de forskellige gaver, skal du sende en mail til gaveudlodning@silkeborg.dk senest 18. december. På ZoomIN kan du se listen med de forskellige effekter, og du kan læse mere om reglerne for udlodningen.

ZOOM • December 2009

Refleksveste

Onsdag 7. ok tober 20 09 kunne man mes ter Jen møde borg s Erik Jørgen se n i Lunden havde han i i Them. Her samarbejde med Børneu den travlt m lykkes foned at uddel e refleksvest fremmødte e til over 35 børnehaveb 0 ørn. Børneulykk es fonden ha r doneret re samtlige bør fleksveste til nehavebørn i Silkeborg De fremmø Kommune. dte børnehav ebørn i Lund var de førs te en i Them , der fik over rakt refleks vestene er se ve ste, men nere er udd elt til alle bør børn i komm n ehaveunen. Initiativet er en del af Bør neulykkes fo kampagne m ndens ed titlen ”D et er sejt at bliv - og målet er e set” naturligvis, at refleksve være med til stene skal at redde bør neliv i trafikk en.

r u t å p n e n o i t k Dire iran på en insp r Direk tione ge ta jdsår be rt ar Hve unens gle af komm no til r er tu ov ns tio i år. Hen gør de også pladser. Det vil de besøge 0 01 -2 rår 20 09 vinter og fo ladser for at ale arbejdsp ot te kommun res opgaver. n de løser de da or hv , høre om e emner: t fokus på fir ig rl sæ r de I år er ering borgerinvolv 1. Bruger- og ed dialog og m r de bejdes - hvordan ar samarbejde? der med at dan arbejdes or hv et lit 2. Kva kvalitet? sikre en god annelsen e af lederudd 3. Anvendels ed nen - især m jder situatio og r 4. Medarbe æ av ivsel, sygefr henblik på tr . rekrut tering

tioner, De otte institu n har e n som Direk tio søge i e besluttet at b år er:

enter • Misbrugsc g Silkebor Kommunes • Silkeborg Ungecenter entrene ved • Aktivitetsc Søerne • Linå Skole pecialskole • D ybkær S n Troldhøj • Børnehave rgåren • Entreprenø • Rødegård

Et måltid for en 20’er 1. januar 2010 bliver prisen for at deltage i en madordning ens for ansatte på kommunens institutioner. Mange af Silkeborg Kommunes institutioner har – eller får pr. 1. januar 2010 – en madordning for brugerne. Er du ansat på en af disse institutioner, kan eller vil du snart kunne benytte dig af den samme ordning.

Hvad koster det så? Det er op til de enkelte institutionsledere at beslutte, om der skal tilbydes en madordning på en arbejdsplads. Prisen for at deltage i madordningen bliver ens for alle, dvs. 20 kr. pr. måltid.

Det er helt op til dig, om du vil have mad en, to, tre, fire eller fem dage om ugen. Du betaler for den ordning, du vælger. – Mad fem dage om ugen koster fx 350 kr. om måneden efter skat, mens mad to dage om ugen koster 140 kr., fortæller centerleder Ole Frølund fra Økonomi- og ITstaben.

Det får du for pengene Prisen dækker som udgangspunkt ét dagligt morgen-, frokost- eller aftensmåltid. Din institutionsleder kan oplyse dig om, hvordan madordningen fungerer på lige præcis din arbejdsplads.

Vil du være med? Vil i være med i den nye madordning, skal institutionslederen på jeres arbejdsplads senest 30. december 2009 sende et samlet tilmeldingsskema retur til Organisation og Personale. Den nye madordning kan opsiges med en måneds varsel, og der vil være en indkøringsperiode på tre måneder.

Børnehaven Søfryd var i foråret 2009 med i et pilotprojekt, der skulle afprøve forskellige kostordninger til børnehaverne.

Der for de nn

ye mador dning

I dag ben y tte de eksis te r medarbejderne på re betingels nde madordninger kommunens ins ti tu er. Nogle p å m e ge t tioner spiser et brugerne helt målt id forskellige u de n a t b s am m e n eta kroner fo med r et målt id le noget, andre b etaler 5 e . Skattem ik ke er lo ller 10 æssig t er vlig t. Der d for den n ye madord ette fak tisk slet ning.

Madordn ingen ska l: • sikre

ensar ted e rammer på ins ti tu for deltag tionerne else i en madordn • sikre at ing skattelov givningen overhold es

Det pædagogiske måltid Uanset om du vælger den nye madordning til eller fra, kan det være en pålagt pædagogisk opgave at smage på den mad, der bliver serveret for brugerne på din arbejdsplads. Der er selvfølgelig forskel på at smage på maden og på at spise sig mæt. Der vil blive udsendt retningslinjer til de enkelte områder.

ZOOM • December 2009

Tekst: Laila Mariann Hansen

Du betaler over din løn, og i den månedlige udregning bliver der taget højde for kommunens gennemsnitlige antal sygedage samt feriedage.

Enestående festival for rigtige vandhunde

Tekst og foto: Lars Christensen. Foto fra Fest-i-vand: Jørgen Kristensen

Tre medarbejdergruppers ønske om at ville lave noget praktisk sammen er vokset til den store etablerede festival fest-i-vand, der hvert år besøges af over 4.000 gæster.

– Vi har lært hinanden bedre at kende og fået respekt for hinandens kvaliteter på tværs af faggrænser.

noget andet, noget hvor deltagerne ikke bare snakkede men arbejdede sammen om en praktisk opgave.

Lars Jensen, der er pedel i Skolegades Børnehave i Silkeborg, er ikke i tvivl om, hvilket udbytte han har fået af et mangeårigt samarbejde med kolleger fra tre børneinstitutioner i Silkeborg Kommune om den landskendte festival for fysisk og psykisk handicappede, Fest-i-vand, i Them Svømmehal.

Idéerne begyndte at spire under en studietur til Holland, hvor handicap-institutioner var langt fremme med noget de kaldte ”snoezel”, dvs. at arbejde med stimulering af sanserne med lys, lyd og lugt. Idéen fængede med det samme:

Ved den årlige festival boltrer over 4.000 børn, unge og voksne sig i løbet af en uge i et vandsanseland, hvor svømmehallen bliver omdannet til en jungle, hvor nogen klatrer i lianer, mens andre dykker efter planter og skatte på bunden i et tropisk ferieparadis, hvis de da ikke er optaget af at klatre op på øer, svømme under broer og kure i vandet. Bag Fest-i-vand står medarbejderne fra Skolegades Børnehave, Dybkjær Specialskole og Solbo. De blev i starten af 1990’erne enige om at etablere et samarbejde. – Det var meget naturligt, for vi har ”fælles børn” fra de starter i børnehaven til de går ud af skolen. Vi skal så at sige guide dem, fra de er nul, til de engang bliver voksne, siger Anne Mette Skjerring, leder af SFO’en på Dybkjær Specialskole.

Samarbejde udviklede sig til festival Oprindeligt havde hun og de andre dog slet ikke større projekter i tankerne. Samarbejdet startede stilfærdigt ud med en enighed om at lave fælles kurser og fælles foredragsaftener. Men der var også et behov for at lave

ZOOM • December 2009

– Vi gik i forvejen til svømning med vores handicappede børn, så vi ville lave et projekt, der kombinerede snoezel og vand. Vi besluttede at lave et sanseland, hvor man bliver bombarderet med lys, lyd og lugt og oplevelser. Og det skulle foregå i vand, for i vand frigøres der en hel masse, især for vores brugere, siger lederen af Skolegades Børnehave, Niels Carlsen.

Idéerne udviklede sig Them Svømmehal blev koblet på projektet, det samme gjorde en arkitekt, der hjalp med til at strukturere alle de gode idéer, der kom fra medarbejderne på de tre institutioner. Resultat blev et vandbaseret sanseland, der oprindeligt kunne stilles op af ganske få mennesker. Men undervejs har projektet udviklet sig, så der nu både er tømrere, smede, murere, kokke – ja, selv dykkere involveret. Senest har man fået hjælp af indsatte i Statsfængslet i Horsens, der har smedet aluminiumsbroer, der fører fra bassinkanten og ud til tropehytter i vandet. I alt deltager omkring 300 frivillige i festivalen hvert år.

Fest-i-vanndfestival for fysisk

er e F es t-i-vand e, som andicapped h k rt is k y s p g o mmehal hve i T hem S vø t le ik fv a finder s ted v ble F es tivalen år i u g e 3 9 . r den enes te e g o 3 9 19 i g n a g førs te i-vand rden . F es taf sin art i ve r af god t 4 .0 0 0 rt å besøges hve nd 3 0 0 frivillige s tår e re gæs ter. Me ing af det og ned tagn g in ll ti s p o g a b rt år bliver land, der hve s tore sanse opbygget.

Anne Mette Skjerring

Ligesom Roskilde Festivalen Selvom projektet nu har kørt i 15 år, så er det stadig noget der kræver masser af planlægning, påpeger pædagog Bruno Nielsen fra Skolegades Børnehave: – Det er ligesom Roskilde Festivalen, det kører hele året. Når Fest-i-vand er slut, så starter vi forfra på næste års festival.

Bruno Nielsen

Lars Jensen

Niels Carlsen

– En overgang begyndte folk at tale om, at vi burde gøre det hvert andet år. Men hvis vi gør det, så er det Fest-i-vands død. For hvis det her skal blive og vi skal holde vores gejst oppe både indadtil og udadtil, så er det nødvendigt at vi kører det hvert år.

Medarbejderne mødes derfor mange gange i løbet af året i Them Svømmehal for at løse praktiske problemer og diskutere nye tiltag. Det er stadigvæk et omfattende arbejde, der kræver indsats af mange mennesker:

Der var også optræk til krise, da en af de oprindeligt tre deltagende institutioner Solbo, valgte at trække sig ud af Fest-i-vand for i stedet at hellige sig andre projekter. Men endnu en gang valgte de tilbageværende medarbejdere at fortsætte. Festivalen er simpelthen blevet en del af deres livsstil, hvor de uvilkårligt har den i tankerne, også når de beskæftiger sig med alt muligt andet i hverdagen:

– Det kan under ingen omstændigheder lade sig gør for én institution. Og resultatet, som vi står med nu efter 15 år, har jo været et fælles udviklingsprojekt. Tingene er vokset igennem årene, siger Lars Jensen.

– Under en udflugt til Danfoss Universe på Als så jeg, at de havde et utroligt flot vandfald, og jeg begyndte straks at overveje, hvordan vi kunne tænke det ind i Fest-i-vand, siger Lars Jensen.

Problemer blev overvundet

Han mener også, at arbejdet med Fest-i-vand har stor betydning for det daglige samarbejde institutionerne imellem:

Selvom det store arbejde undervejs har givet rigelige belønning i form af en succesen med over 4.000 gæster hvert år, så har der også været situationer, der fik medarbejderne til at overveje, om de skulle fortsætte, indrømmer Niels Carlsen:

– Vi har lært hinanden bedre at kende, så når man ringer til nogen på den anden institution, så ved man, hvem man taler med, og hvad de kan.

ZOOM • December 2009

Det er ikke helt Nu banker Silkeborg Kommune på barometeret og kigger op på vejrsatelitterne for at lave forslag til en klimastrategi. Klimadirektør Hanne Ahrens om hvorfor - hvordan - hvorhen...

I april 2009 underskrev Silkeborg Kommune en aftale med Dansk naturfredningsforening om at kommunen skal være klimakommune. Samtidig blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med et forslag til en samlet klimastrategi for Silkeborg Kommunes klimaindsats. Zoom har spurgt Hanne Ahrens, som er den af direktørerne, som har klima som sit ansvarsområde, hvorfor vi skal have en klimastrategi. – Det skal vi, fordi byrådet i budget 2010 har bestemt, at Silkeborg Kommune skal arbejde med klima. Det er byrådets holdning, at Silkeborg kommune som lokalpolitisk aktør og myndighed har et ansvar for at bidrage til at reducere CO2-udledningen og minimere konsekvenser af klimaforandringerne. Strategien skal sætte fokus på, hvad kommunen kan gøre i kraft af sine mange roller som ejer af bygninger, arbejdsplads, indkøber, leverandør, arealforvalter, myndighed og katalysator for borgeres og virksomheders indsats.

Hvad skal strategien indeholde? – Klimastrategien vil have tre ben. De første to ben handler om forebyggelse. Kommunen er selv en stor virksomhed, og vi kan vise vejen ved at begrænse CO2-udledningen fra vores egne bygninger og den måde vi løser vores opgaver på.

Tekst: Stine Egholm Homann. Foto: Troels Witter

I kommunen har vi mange kontaktflader til borgere og virksomheder, der giver muligheder for at påvirke deres holdninger og adfærd. Både som den regulerende myndighed og som samarbejdspartner.

Klimastrategiens tredje ben vil handle om, hvordan vi tilpasser os de forandringer, som allerede kan konstateres, for eksempel hvordan vi kan tage højde for ekstreme regnskyl og stigninger i vandstanden?

Nogle af de investeringer, der skal til både på forebyggelse og tilpasning, koster jo penge. Har vi økonomien til at gøre noget? –Der er ikke noget, der er gratis. En klimaindsats, der batter noget, vil ganske rigtigt kræve, at vi skal investere både i anlæg og i udvikling og styring af indsatsen. Det handler om investeringer i fremtiden. Nogle indsatser har en hurtig effekt på miljøet og betaler sig også hurtigt hjem rent økonomisk. Men andre indsatser vil det være vores børn og børnebørn, der vil være mest taknemmelige for.

ZOOM • December 2009

Strategien skal udtrykke byrådets prioritering af indsatsen, så vi har en fælles rettesnor for, hvor ambitionsniveauet ligger. Meget handler om sund fornuft. Når man tænker sig om og sparer på elforbruget, sparer man også penge. Der kan også være andre sidegevinster ved at tænke på klimaet. Klimavenlige huse har typisk også et bedre indeklima. Og hver gang du vælger cyklen frem for bilen, skåner du ikke bare miljøet, du sparer penge og styrker din egen sundhed.

Selv om vi på mange områder er myndighed og kan bestemme, så kan vi jo ikke bestemme over den enkelte borger eller virksomhed. Hvordan får vi dem med på vognen? – Kommunen har stor indflydelse, fordi kommunen planlægger de fysiske rammer, som giver borgere og virksomheder mulighed for at tage mere klimavenlige valg. Byrådet vedtager planer for affaldshåndtering, varmeforsyning, transport og spildevand. Og byrådet bestemmer i lokalplanerne, de principper der skal ligge til grund for byudviklingen, for eksempel hvor meget der kan eksperimenteres med nye måder at bygge på, materialer og forsyningsforhold. Og det er byrådet, der kan udpege arealer, hvor der skal rejses ny skov. Vi skal også arbejde sammen med andre om at finde løsninger på, hvordan vi kan løse klimaudfordringerne. Diskussionen om klima skal løftes ind i de organer og sammenhænge, hvor vi i forvejen er repræsenteret, så flere og flere tager medejerskab til strategien og indsatsen bredes ud. Kommunen er ikke alene om klima-arbejdet. Både for Danmark og for EU er der målsætninger for, hvordan udledningen af CO2 skal reduceres væsentligt i de kommende år, og hvordan andelen af vedvarende energi skal øges markant.

Hvordan får klimastrategien indflydelse på medarbejdernes arbejde? – Nu skal byrådet jo beslutte en strategi, inden jeg kan beskrive konsekvenserne for medarbejderne. Men med den fælles grundtone, jeg allerede hører i byrådet, er jeg ikke i tvivl om, at alle kommer til at forholde sig til klima. På kort sigt vil det typisk handle om at sænke energiforbruget og finde mere miljørigtige former for transport.

hen i vejret....

Klimastrategi på vej 24. september 2009 blev der holdt en temadag for hele byrådet om klima. Her drøftede det udfordringerne med forebyggelse og tilpasning. 30. november blev opsamlingen fra mødet fremlagt for Plan og Miljøudvalget. Herefter vil det nuværende byråd sende stafetten videre til det nye byråd, som så skal arbejde videre med strategien. Inden da vil direktionen tyvstarte arbejdet med at indføre tankegangen i de øverste ledelseslag. Nu og i hele 2010 vil der også blive arbejdet med energistyring, varmeplanlægning og reformulering af diverse strategier og politikker for at få klimaaspektet med. Det er planen, at klimastrategien skal være færdig i løbet af foråret 2010.

Kommmunens klimastrategi vil blandt andet handle om, hvordan kommunen som virksomhed kan begrænse sin egen udledning af Co2. Det mener Hanne Ahrens, som er den af direktørerne, der har klima som sit ansvarsområde.

Som klimakommu os til at nedbringene forpligter vi eget CO2-udslip m kommunens om året frem til 20 ed to procent 12.

ZOOM • December 2009

Bedre lys til færre Dunkel belysning i hallen fik Ans Skole til at kontakte Ejendomsafdelingen. Resultatet blev et meget bedre lys og 20 procent mindre el-forbrug. Det så mørkt ud i hallen på Ans Skole. Cirka halvdelen af rørene i lamperne var gået, og i nær fremtid skulle Niels Kjær Nielsen, der er teknisk serviceleder på skolen, ud og leje rullestillads og lukke hallen af, så rørene kunne skiftes. Men beskeden fra den lokale elektriker lød, at der nok var penge at spare ved at skifte lamperne ud til nogle nye og bedre. I hvert fald virkede det som en dårlig forretning at fortsætte med hvert andet år at skifte rørene i de gamle lamper, som oven i købet reflekterede lyset dårligt.

Thomas Lyngvad

Niels Kjær Nielsen

hallen fuldt booket. Volleyballforeningen vendte tilbage efter deres stævne her i foråret og sagde: ”Hold da op – det var en helt ny oplevelse!”

De nye lamper sparer 20 procent el plus en masse ved– Både vores egne lærere og dem, der brugte hallen i ligeholdelse. De gamle rør skulle skiftes hvert andet år, fritiden, var meget utilfredse med lyset i hallen, fortæller mens rørene i de nye lamper kun skal skiftes hvert femte Niels Kjær Nielsen år. Samtidigt er der sat sensorer på, – Der er blandt andet en volleyballså lyset i hallen tænder og slukke forening, som bruger vores hal til automatisk alt efter om der er nogen stævner hvert forår. De to sidste gange i hallen. har de sagt, at de var nødt til at finde et andet sted, fordi lyset simpelthen I Ejendomme og Intern Service får de Svært at se besparelse var for dårligt. hjælp af et eksterns konsulentfirma

Tekst og foto: Stine Egholm Homann

Energimærkning

Niels Kjær Nielsen tog i efteråret 2008 kontakt til Thomas Lyngvad, der er ingeniør i Ejendomme og Intern Service, for at høre, hvordan de skulle gribe det an. Efter en grundig beregning var der ikke noget at være i tvivl om. Nye lamper ville ikke bare give et bedre lys, de ville også kunne spare 10.000 kWh i strøm og 17.360 kroner om året, så investeringen ville være tjent hjem på under fem år.

til at få gennemgået alle kommunens bygninger og få lavet den lovpligtige energimærkning. Energimærkningen skal hjælpe med at give overblik over, hvor der kan spares energi og dermed penge. Først i 2011 vil arbejdet med at energimærke alle bygninger være færdigt.

Ny lys oplevelse I foråret 2009 stod hallen klar med de nye lamper. Det var en helt ny oplevelse med meget bedre lys. – Halvvejs i arbejdet så det ud som om, lyset var slukket i den del af hallen, hvor de gamle lamper sad - så stor var forskellen, fortæller Niels Kjær Nielsen. – De, der bruger hallen, er blevet meget tilfredse. Skolens lærere var rigtigt glade, da det nye lys var sat op. Nu er

ZOOM • December 2009

Thomas Lyngvad fra Ejendomme og Intern Service er ikke i tvivl om de store fordele ved de nye lamper. Men besparelsen kan være svær at se på skolens el-regnskab.

– Når man kigger på skolens samlede el-forbrug, er det svært at se besparelsen. For samtidigt med at vi sparer på strømmen med det nye anlæg og skifter gamle pærer ud med nye, så indfører skolen mere og mere elektronisk udstyr i form af smartboards i klasseværelserne og flere computere til eleverne. Så bare at undgå at skolens el-forbrug stiger er en daglig udfordring. Forbruget ville selvfølgelig støt og roligt stige, hvis vi ikke gjorde noget. De nye lamper er finansieret med et overtræk på skolens drift. Overtrækket skal betales ned med den besparelse på strømmen, som de har regnet ud, at det giver hvert år. Når lånet er betalt tilbage, får skolen selv glæde af den årlige besparelse

penge

Lyset i hallen i Ans Den samlede investering i de nye lamper er 82.768 kr.. De sparer 17.360 kr. om året i strøm og vedligeholdelse Investeringen er tjent ind på 4,77 år. Belysningsniveauet er forøget med ca. 50 %. Lamperne bruger 10.000 kWh mindre om året – det sparer 4,6 ton CO 2

Det var en helt ny oplevelse med meget bedre lys, da de nye lamper var sat op i hallen i Ans. Samtidigt sparer de 20 procent el plus en masse vedligeholdelse.

Det gør vi for klimaet Udskiftning af naturgaskedler

Trim varmeanlægget

I 2008 og 2009 har Silkeborg Kommune udskiftet naturgaskedler på 16 skoler, institutioner, plejecentre og sportshaller. Projekterne reducerer naturgasforbruget med 75.000 m3/år og strømforbruget med 20.500 kWh/ år. Det svarer til i alt godt 173 ton CO2 pr. år

Et varmeanlæg, som er trimmet dvs. kontrolleret og indstillet korrekt, giver mest mulig varme med mindst muligt forbrug. I samarbejde med Danfoss A/S har Silkeborg Kommune fået trimmet varmeanlæggene på Søvangen Plejecenter i Ans og Børnehaven Skovbuen i Silkeborg. Begge steder er varmeforbruget reduceret med over 15 %.

t, som l et projek , så er ti e id d o ds ar e n g rbejdspla Hvis du h i på din a rg om me e d n n e je E re k an s p a ontak te k t a l ti n me du velkom vice. er S rn te og In

I løbet af 2010 er det varmeanlæggene på Balleskolen, Buskelundskolen, Vestre Skole, Sølystskolen og Ballelund Plejehjem, der står for tur. Danfoss forventer at kunne reducere varmeforbruget med mindst 15 % svarende til i alt 830MWh/år og 104 ton CO2 /år.

ZOOM • December 2009

100 ga

CO2 i tal

d jor en rund

I hele Silkeborg Kommune bliver der hvert år udledt 859.000 ton CO2, det svarer til ca. 10 ton CO2 pr. indbygger. CO2en er et resultat af vores forbrug af varme og el, og når vi bruger benzin og diesel i vores biler. Vi bidrager også til CO2-udledningen, når vi køber mad og andre produkter, som det har krævet energi at fremstille. I Silkeborg Kommune ser fordelingen sådan ud.

I 20 07 k ør te me dar b Ko m m u n e næs te ejderne i Silke b n 4 milli egne bil oner k m or g er i der e s Det svar i forbindelse m ed er Det udle til ca. 10 0 gang deres arbejde. e r und t dte 7 0 9 om jord ton CO2 en . .

CO2 i Silkeborg Kommune Silkeborg Kommunes egen udledning af CO2 udgør kun 2 % af den samlede udledning i kommunen: i alt 17.599 ton pr. år.

Affald 1 % El 22 % Varme 19% Transport 25 % Landbrug 33 %

Bygninger 11.600 ton Idrætsanlæg 1.600 ton Transport 2.400 ton Vejbelysning 1.800 ton Øvrige 170 ton

Landbrugets CO2 I Silkeborg Kommune er landbrugets andel af udledningen Affald 1% ca. dobbelt så høj som på landsplan, hvor den kun udgør ca. 15 %. Landbrug 33 % 22 % Den samlede udledning af CO2 fraEl landbruget i kommunen

Lattergas far marken 57% Varme 19% Metan fra kvæg 23% Metan fra svin 3% Gødning fra kvæg 4% Gødning fra svin 11%

Tekst og foto: Stine Egholm Homann

Transport 25 %

er på 325.348 ton. Den største del af de drivhusgasser, som kommer fra landbruget (knap 60 %) stammer fra landmændenes brug af gødning. I jorden omsættes gødningen, og ved den proces dannes lattergas, som er en meget kraftig drivhusgas. fra landbruget Gødning fra Drivhusgasserne svin 11% stammer også fra køer og svin, som bl.a. udleder metan, Gødning fra kvæg 4% når de bøvser. Metan fra svin 3%

Lattergas far marken 57%

etan fra kvæg 23%

arer til 310 kg CO 2 1 kg lattergas sv til 21 kg CO 2 1 kg metan svarer ZOOM • December 2009

Hvad er CO2 CO2 er en luftart, der også kendes som kuldioxid eller kultveilte. Den dannes ved afbrænding af organisk materiale. Der er CO2 i menneskers og dyrs udåndingsluft. En del af den CO2, der dannes på jorden, optages af jordens planter, der bruger den, når de vokser. Udledningen af CO2 i Danmark er i gennemsnit ca. 10 ton pr. dansker. Kilde www.ettonmindre.dk

Hvad er global opvarmning? Atmosfæren rundt om jorden indeholder den luft, vi skal bruge for at trække vejret. Den beskytter os imod solens ultraviolette stråler, og den indeholder en række luftarter, som holder på solens varme, så temperaturen holder sig nogenlunde behagelig. Drivhusgasserne, som man kalder disse luftarter, er vigtige, naturlige bestanddele af vores atmosfære. De holder på Jordens varme ligesom glasset i et drivhus. Uden dem ville jordens gennemsnitstemperatur være c. 33 grader koldere end nu dvs -19°C i stedet for + 14°C. De vigtigste drivhusgasser er vanddamp, kuldioxid, metan og lattergas. Kilde: www.miljoeogsundhed.dk

Det mener vi om klimastrategi Tina Hanse

n, sygehjælp

er, plejehje m

met Fr yd

enslund Hvad bør Sil keborg Kom munes klima – Den kan strategi ind bl.a. indeh o eholde? ld e retn strø mforbrug

Hvad kan I g

e t ud e p å

øre her?

ingslinjer for, hvord an vi kan sp de enkelte institution are på er.

– Vi kan væ re mere o pmærksom hvis der er me i de t d nogle sted aglige på er, der ikke beboerne at slukke ly bliver bru ikke er der, set, g t, f.eks. på p å b a d e væ stuerne, h relset og i Jeg tror i ø vis fællesarea vrigt, at m lerne. an kan nå med hjem la n gt, hvis m mefra, hv an tager si or man jo ne erfarin heller ikke g er bruger un ødig strøm .

Line Birch, pædagog, Akacien

i Hvad bør Silkeborg Kommunes klimastrateg indeholde?

og idéer til, – Den kan fx indeholde rammer for er kan spare hvordan institutioner og arbejdsplads der samtidig at gt, på energien. Men det er nødvendi færreste de er det For følger en pose penge med. , som nger iftni udsk de til institutioner, der har råd det vil kræve.

Hvad kan I gøre her?

lave lys, der – Hvis vi får penge til det, så kan vi n i lokalet, noge er slukker automatisk, når der ikke ind, vi ker træk ikke vi kan få nye vinduer, så det evarer hvid ende spar gibe kunne få nogen mere ener r, så hane vand på orer sens og vi kunne fx installere r. unde en hånd er hold ene børn de kun tænder, når isk ansvar for at Derudover har vi også et pædagog at spare på lys, lære børnene at være bevidste om e på miljøet og pass vand og varme og på den måde naturen.

au ge, van T horh

E Skole

skoleled

er, Kjelle

rup

u ne s rg Komm o b e k il S r Hvad bø tegi indeholde? a r t bliver s a klim r både ud t, at de

mer r vigtig d e r am – Det e e r or d n e v tioner o tu n ti e s g elte in k lagt no n lv e r å de se mer fo åder, s r o g r am m so lø e enkelt ssige iljømæ og de m gt ti g e k ja dtæn ge nø k an u er til li s m s o a k p r r de den b ø u s ninger, e r, D p fo mr å d e . mm e r o der e s o ogen ra n ergie n e tt æ e s dbring e m un e n n til, n a k ab e r n vi k n reds e hvo r d a g o n e t og t. forbrug g ør e d e v i s k al n a hvo r d

nIg Hvad ka

øre her?

g teknityring o s e , m r a timeres vo r e s v teret op n – Hele a f r a a l g e en d g k an r e. Men ske anlæ d i e v b n r e e nger ger. M så de fu ves terin te in is v e e v kræ er e b det vil e ge t m Birthe Edslev, sygeplejerske, plejehjemmet energi, blive m å s o g v o r res e g k an u r Frydenslund er b i t, brug or d an v et lyse k o m , hv k r lu te s i skif d t og g n år v O får tæn . e v r Hvad bør Silkeborg Kommunes s e o ge t m va n d , d til no va r m t u e i r v klimastrategi indeholde? æ r v skif te an v i ud e n k u d, s å s , e e n D n t. e – Den kunne f.eks. indeholde strategier for, enlig ndler h energiv or v i ha o r v p h , e g m o hvordan man kan spare på energien ude på rnuf ti fo le bevids te g o n arbejdspladserne. t de t er s å d an a ger. u r b i v r, ducente

Hvad kan I gøre her?

– Vi kan være mere opmærksomme på, hvor vi bruger meget varme og spare på den, hvor det er muligt. Ældre skal generelt have mere varme end andre, men når vi f.eks. lufter ud, er det vigtigt, at vi ikke lufter ud med en radiator, der står på fuldt blus. ZOOM • December 2009

De kulørte sider I en skotsk avis kunne man forleden læse følgende ægteskabsannonce:

ægteskab søges med sparsommelig kvinde, som har fødselsdag juleaften.

Jule sudoku

Sig mig engang, sagde den ene gås til den anden.

– Tror du på et liv efter juleaften?

Kunsten i Sudoku-spillet er at udfylde de tomme felter, så hver søjle og hver række samt hver celle indeholder alle julesymbolerne præcis én gang. Altså ingen gentagelser. God fornøjelse! -se løsningen på bagsiden.

To drenge står og snakker om Julemanden og Djævelen – Tror du på det der med ham Djævelen? – Nej, egentlig ikke, det er garanteret lissom med ham julemanden, det er sikkert bare ens egen far.

1 5 4

7 4

Hvad kalder man en nisse, der arbejder på et elektricitetsværk? – en wattnisse!

3 14

ZOOM • December 2009

Ta’ ud og gem!

Feriefondens g o l a t a k 2010 Velkommen til ferie med feriefonden Feriefonden tilbyder her fondens dejlige sommerhuse og to pragtfulde lejligheder i København, som lejes ud til alle kommunens fastansatte. Her er der en kort beskrivelse af de enkelte feriehuse, samt lejebetingelser og hvad lejen er i de forskellige perioder. En udvidet beskrivelse findes på ZoomiN - søg under ”feriefonden”. I sæson 2009 har der været en rigtig fin udlejning i alle feriehusene, og lejlighederne på Islands Brygge har ikke haft mange ledige perioder. Vi håber, at der også i den kommende sæson vil være mange, der har lyst til en ferie i et af Feriefondens feriehuse, og at man forsat vil benytte feriehusene m.v. med omtanke. Det er af stor betydning for den gode oplevelse, at man kommer til et feriehus, hvor der er rent og hvor tingene er i orden. Hermed rigtig god ferie.

Solveig Jensen formand for Feriefonden

Fondens bestyrelse pr. 1. december 2009: Solveig Jensen, Teknik- og Miljøafdelingen Leif Johansen, Økonomi- og IT-staben Lisbeth Kristiansen, Børne- og Familieafdelingen Jette Fisker, Sundheds- og Omsorgsafdelingen Karin Jørgensen, Social- og Arbejdsmarkedsafdelingen Kirsten Janum Davidsen, Økonomi- og IT-staben Niels Boldsen, Skoleafdelingen

SILKEBORG KOMMUNES FERIEFOND

Hune Feriehus nummer 7

Grønnestrand Feriehus nummer 2 Lynghøjsletten 9 Grønnestrand 9690 Fjerritslev Byggeår: 1987 Areal: 97 kvm Lille udhus Grundareal: 1524 kvm

Feriehus nummer 9

Huset er til 8 personer. Ingen husdyr. Sovepladser: To soverum med dobbeltsenge og to soverum med to enkeltsenge.

Huset er til 8 personer. Sovepladser: 4 soveværelser med to sovepladser i hver.

Lynghøjsletten 73 Grønnestrand 9690 Fjerritslev Byggeår: 1987 Areal: 97 kvm Lille udhus Grundareal: 1150 kvm

Hunetorp Klitvej 87 Hune 9490 Pandrup Byggeår: 1999 Grundareal: 1253 kvm Huset er til 8 personer. Ingen husdyr. Sovepladser: 8 + 2 3 soverum med dobbeltseng og et værelse med køjesenge + mulighed for 2 sovepladser på et par løse madrasser.

Houvig Feriehus nummer 3 Krogen 69 Houvig 6950 Ringkøbing Byggeår: 1977 Areal: 65 kvm Annex: 10 kvm Grundareal: 2500 kvm

Løjt

Huset er til 4 personer. Ingen husdyr. Sovepladser: Soverum med ¾ seng. To rum med enkelt senge. Annex med to enkeltsenge.

Feriehus nummer 5 Sandskærvej 580 Løjt Kirkeby · Hus 115 Løjt FerieCenter 6200 Aabenraa Byggeår: 1976 Areal: 61 kvm Huset er til 5 personer. Sovepladser: Soverum med dobbeltseng. Soverum med tre senge, heraf 1 køje.

Feriefonden Silkeborg Kommune • 2010

Kandestederne Feriehus nummer 1 Solbakken 30 Kandestederne 9990 Skagen Byggeår: 1979 Areal: 75 kvm, heraf udhus 8 kvm Grund: 1729 kvm Huset er til 6 personer. Sovepladser: Tre soverum, to enkelt senge i hver.

Bønnerup Feriehus nummer 4 Lille Agervej 1 Bønnerup Strand 8585 Glesborg Byggeår: 1988 Areal: 91 kvm Udhus Grundareal: 1209 Huset er til 6 personer. Sovepladser: Soverum med dobbeltseng. Soverum med to enkeltsenge. Soverum med køjeseng.

København Feriested nummer 8 H.C. Huset H.C. Hansensgade 5, 2. tv 2300 København S Byggeår: 2007 Areal: 117 kvm Altan: 17 kvm

København

Lejligheden er til 6 personer. Ingen husdyr. Sovepladser: Soveværelse med dobbeltseng To soverum med to enkeltsenge

Feriested nummer 6 pressesiloen Islands Brygge 24 A, 1 sal · lejl. 2 2300 København S Byggeår: 2001 Areal: 84 kvm Altan: 3 kvm Lejligheden er til 4 personer. Ingen husdyr. Sovepladser: Soveværelse med to enkeltsenge (db). Soverum med ¾ seng. Feriefonden Silkeborg Kommune • 2010

Her finder du også beskrivelse og billeder af husene samt udlejningsplan.

Hjemmesiden åbner for bookning den 18. januar 2010 og sidste frist for at deltage i lodtrækningen om ferieuger i 2010/11 er 12. februar 2010 kl. 10.00. Bookingoversigt På fondens hjemmeside finder du et link til en kalender, der på en gang viser en oversigt over ledige perioder i alle vores ferieboliger. Hermed kan du meget hurtigt få et overblik over dine muligheder i en bestemt periode. Klik derefter på et husnavn, hvis du vil se husbeskrivelse eller foretage en booking.

Login Du skal bruge et login for at bestille online. Alle ansatte i Silkeborg Kommune kan selv finde frem til deres login ud fra oplysninger på bestillingssiden, mens tidligere ansatte, der er pensioneret fra Silkeborg Kommune, skal henvende sig til Sekretariatet i Organisation og Personale på Rådhuset for at blive oprettet i systemet. E-mail: feriefonden@silkeborg.dk Har du ikke mulighed for at gå ind på hjemmesiden kan du ligeledes henvende dig til Sekretariatet, tlf. 89 70 12 41 og få et ansøgningsskema.

Lodtrækning Når lodtrækningen er afviklet og de heldige har fået besked, frigives evt. ledige perioder og de kan bookes med det samme. Det samme er tilfældet hvis andre afmelder et opnået ferieophold. Så måske kan du alligevel få et hus eller en lejlighed, når du har lyst, hvis du jævnligt holder øje med hjemmesiden. Efter lodtrækning – har du ikke hørt fra Feriefonden senest med udgangen af februar måned, har det ikke været muligt at imødekomme dit ønske.

Pris og periode

Hvem kan leje ?

Feriehusene kan lejes fra 26. marts 2010 til 18. marts 2011.

Alle fastansatte medarbejdere ved Silkeborg Kommune, der har en ugentlig arbejdstid på min. 8 timer, og som har været ansat i min. 1 år forud for ansøgningsfristen. Du skal være ansat på tidspunktet for lejemålets afholdelse. Fratræder du inden da, skal du meddele dette til sekretariatet. Pensionister og efterlønnere fra Silkeborg Kommune kan leje feriefaciliteterne, hvis disse ikke er udlejet til ansatte medarbejdere 1 måned før lejeperioden, dog har de ansatte fortrinsret indtil udleje er sket.

Daglig administration Spørgsmål om leje og betaling sker til Sekretariatet i Organisation og Personale, e-mail: feriefonden@silkeborg.dk Sekretær for fonden er Lejf Rattenborg Bøgedal Henvendelse om fejl, mangler og andre spørgsmål om husene skal ske direkte til husets fadder. Du finder telefonnummer og e-mail adresse på fadderen under det enkelte hus på Feriefondens hjemmeside. På ZoomIN/Personale/ Medarbejdergoder finder du Feriefonden med en beskrivelse af fondens feriefaciliteter.

Afbud Annullering af en lejeaftale skal ske skriftligt (gerne på mail), og koster et gebyr på 100 kr. a) Såfremt der findes en anden ansøger betales ingen leje b) Ved afbud inden 4 uger før lejeperiodens begyndelse betales 50 % af lejen c) Ved afbud mindre end 4 uger før lejeperiodens begyndelse betales hele lejen. Såfremt ferieboligen senere udlejes, betales den indbetalte leje tilbage.

Alle feriesteder er røgfri.

I perioden april – oktober fortrinsvis på ugebasis. Ugeudlejning er fra fredag kl. 16.00 til fredag kl. 12.00.

Højsæson: 25. juni til 20. august (uge 26 – 33 inkl.).

Mellemsæson: Perioden 21. maj til 25. juni (uge 21-25 inkl.) Efterårsferien 2010 (uge 42) Jul og Nytår 2010 (uge 52) Vinterferie 2011 (uge 7).

Lavsæson: Øvrige uger Feriehusene kan lejes for 1 uge, 1 weekend eller som miniferie. Weekendleje er fra fredag kl. 16.00 til mandag kl. 12.00. Miniferie fra mandag kl. 14 til fredag kl. 12.

Priserne for 2010 – 2011 Priserne er eks. el - 2 kr. pr. kwh Kandestederne (nr. 1), Grønnestrand (nr. 2 og nr. 9), Bønnerup (nr. 4), Hune (nr. 7) Højsæson 3.200 kr. Mellemsæson 2.400 kr. Lavsæson 1.900 kr. Weekend/Miniferie ½ leje af ugeleje i sæsonen Houvig (nr. 3), Løjt (nr. 5), Højsæson 2.800 kr. Mellemsæson 2.000 kr. Lavsæson 1.400 kr. Weekend/miniferie ½ leje af ugeleje i sæsonen København - Islands Brygge Periode fra søndag til torsdag og fra torsdag til søndag. Ankomst kl. 14 - afrejse kl. 12.

· Feriefonden.2499 . 12.2009

Feriehusene og lejlighederne kan bookes på Feriefondens hjemmeside: www.Silkeborgferiefond.dk

Betingelser

Pressesiloen – (nr. 6) Pris inkl. el 1.600 kr. H.C. Huset – (nr. 8) Pris inkl. el 1.800 kr. Layout og tryk:

Bookning af feriehus

Har du nytårsforsættet klar?

Ny vane:

Jul og nytår nærmer sig, og for mange er det tid til at kigge tilbage på året, der gik og fremad på, hvad de gerne vil bruge det nye år til. For mange af os er det også tid til at opfinde nye eller gentage sidste års nytårsforsæt om at holde op med at ryge, tabe 10 kilo eller gå mere i biografen med kæresten. Der er forskellige teorier, der mener, at det tager ca. 21 dage at opbygge en ny vane, som nytårsforsætterne jo ofte er. Det kan i hvert fald være en god metode at tidsbegrænse den nye vane til fx de 21 dage eller en måned – det kan være med til at gøre det mere overskueligt for hjernen at acceptere, at man nu skal gøre tingene på en ny måde: ”Det er jo bare 3 uger – det kan jeg sagtens klare”. Det smarte er, at når de tre uger er gået, så er der chance for, at vanen er ved at være indgroet, og det vil være relativt nemt at fortsætte.

Startdato

Zoom vil gerne understøtte dine nye vaner. Derfor bringer vi dette hjælpeværktøj: Et afkrydsningsskema, som du kan klippe ud og hænge på køleskabet eller på opslagstavlen. Der er 21 felter, hvor du kan krydse af, hver dag du har gennemført din nye vane. Og når de tre uger er gået, så prøv at mærke efter, om ikke det er lettere at fortsætte i den gode gænge.

✁

God fornøjelse og godt nytår.

Råd til en klimavenlig jul Julen er hjerternes fest. Men den er også årets store forbrugsfest – fyldt med mad, gaver, vin og emballage. Zoom bringer her nogle gode råd, der kan gøre din jul mere klimavenlig, uden at det går ud over hyggen. 1. Vælg gaver, som har mindst mulig overflødig indpakning. 2. Køb genbrugsgaver – Læg fx vejen forbi den lokale antikvitetsforretning. Et flot gammelt smykke er en meget personlig gave og samtidig den ultimative form for genbrug. 3. Lav selv julegaverne, fx sammen med børnene. 4. Lav kreative ”til og fra kort” af julekortene fra sidste år. Det kræver kun en saks og en hullemaskine. 5. Pak julegaverne ind i flot genbrugspapir eller brug sider fra blade, aviser og magasiner til at lave en flot individuel indpakning. 6. Når du vælger årets juletræ, så kig efter økologiske lokale træer. Når træet har gjort sin pligt, så sørg for, at det bliver indsamlet og genbrugt til flis eller opvarmning.

7. De elektriske lys på juletræet kan med fordel udskiftes med LEDpærer, som bruger meget mindre strøm. 8. Planlæg juleindkøbene, så I handler lokalt i så stort omfang som muligt. Det sparer en hel del energi og gavner samtidig de lokale handlende. Brug de lokale markeder til at købe økologiske varer. 9. Send en julemail. I stedet for at sende bunkevis af gammeldags julebreve, er det meget mere energivenligt at bruge internettet til at sende en personlig hilsen. 10. Husk at afrime fryseren, så al den gode julemad, der bliver til overs, kan fryses effektivt ned og blive til lækker ”fast-food”. 11. Tænk i energi, når du tilbereder julemaden. Udnyt varmen fra ovnen. Brug pander, som fylder hele kogepladen. Kog kun det vand, du har brug for, og brug elkedel i stedet for gryde.

ZOOM • December 2009

blev rdier Væ vendepunkt

I dag er Botilbuddet Hinge en arbejdsplads, hvor det er rart at være, og hvor medarbejderne tør tage ansvar. Men sådan var det ikke for bare tre år siden. – Stemningen er vendt. I dag tør medarbejderne tage ansvar og er ikke længere bange for at begå fejl. De føler sig hørt og set og ved, at vi arbejder sammen mod et fælles mål, siger Dorthe Kjølby Thomsen Kjølby Thomsen.

Tekst og foto: Laila Mariann Hansen

I dag er hun teamleder på Botilbuddet Hinge, men igennem 12 år har hun været helt almindelig medarbejder og gruppeleder samme sted.

– Jeg ved godt, at jeg taler på vegne af mange. Men jeg har også selv oplevet forandringen – og jeg hører fra medarbejderne, at de oplever det på samme måde, siger hun.

Fra regler til værdier Kort fortalt er Botilbuddet Hinge gået fra at være en regelstyret arbejdsplads til at være en værdistyret arbejdsplads. – Som jeg ser det, har vi her på stedet udviklet os til at være en god arbejdsplads. Arbejdet med mission, vision og værdier har været vendepunktet.

ZOOM • December 2009

Den gode arbejdsplads Dorthe Kjølby Thomsen har funderet meget over begrebet ”den gode arbejdsplads” og mener – netop i relation til det begreb – at værdiledelse er uhyre vigtigt. – Før var det svært som medarbejdere at tage initiativ og ansvar i organisationen, da der manglede fælles retning og mål. I dag ved vi, hvor vi skal hen, og vi har stor handlefrihed. Det er utrolig positivt.

Respekt, troværdighed og ansvarlighed Ud over Silkeborg Kommunes værdier (dialog, dynamik, kvalitet og sammenhæng), har Botilbuddet Hinge formuleret de tre supplerende værdier: Respekt, troværdighed og ansvarlighed. Værdierne bliver løbende drøftet på personalemøder og er indarbejdet som et punkt i alle medarbejder- og teamudviklingssamtaler. – For eksempel har vi drøftet, hvad respekt betyder i forhold til beboerne. At vi ikke bare kommer buldrende ind i deres hjem, men altid banker på. Det kan også være respekt i forhold til, at nogle beboere har et misbrug. Ikke at være fordømmende, men at støtte og vejlede.

Revideret misbrugspolitik

Fart på værdierne

Arbejdet med mission, vision og værdier har faktisk ført til en revidering af Botilbuddet Hinges misbrugspolitik. Førhen skulle beboerne skrive under på en misbrugspolitik, hvor der stod, at de ikke måtte have et misbrug. Det gav medarbejderne et dilemma.

I Botilbuddet Hinge tog arbejdet med mission, vision og værdier for alvor fart, da stedets nuværende leder blev ansat i 1. december 2007.

– Vi vidste jo, at der var misbrug. Så vi var frustrerede over den løftede pegefinger og stod ofte magtesløse i forhold til den beboer, som ikke følte sig mødt og hørt. Det gav en rigtig dårligt arbejdsklima. I dag skal kommende beboere på Botilbuddet Hinge blot skrive under på, at de er indstillede på at arbejde med deres misbrug, når de flytter ind.

Der blev arbejdet med de konkrete formuleringer på temadage, som alle medarbejdere deltog i. I dag bliver værdierne både bragt i spil på møder, i samtaler og i svære situationer – som fx da Botilbuddet Hinge havde en ældre mand boende, der syntes, at mange ting var blevet svære i botilbuddet. Fik han sine behov opfyldt, eller var det bedre, at han måske flyttede? Det skabte uenighed i medarbejdergruppen.

– Det betyder, at misbrug ikke længere er et tabu. I stedet er det noget, vi som personalegruppe kan gå i dialog med beboerne om og forholde os konstruktivt til, siger Dorthe Kjølby Thomsen.

– Vores leder hævede diskussionen ved at spørge: ”Hvad er egentlig etikken i det her? Hvilke værdier er der på spil?” Ud fra det perspektiv drøftede vi dilemmaerne og fandt en fælles retning. Derefter kunne vi bedre støtte beboeren i at træffe sit valg, fortæller Dorthe Kjølby Thomsen.

Mål og værdier

Eksemplets magt

Værdierne på Botilbuddet Hinge bliver løbende drøftet og fortolket i relation til forholdet mellem ledelsen og medarbejderne på stedet. Alle skal:

Dorthe Kjølby Thomsen oplever selv en kæmpe forskel på den arbejdsplads, hun arbejdede på for bare tre år siden, og den arbejdsplads, hun er på i dag.

• arbejde og uddannes i samme retning

Og i virkeligheden er det måske eksemplets magt, der betyder mest.

• føle sig hørt, set og anerkendt • turde tage og føle et ansvar – Et godt samarbejde ledelsen og medarbejderne imellem er nok det allervigtigste på en arbejdsplads. Man kan snakke nok så meget om mål og værdier, men de nytter ikke, hvis de blot er nogle flotte formuleringer i en skuffe. Målene skal være reelle og værdierne levende og ægte. Sådan oplever jeg, at det er hos os i dag, siger Dorthe Kjølby Thomsen.

– I hvert fald betyder det rigtig meget, at vores leder med hele sin væremåde har gået foran og vist vejen, slutter Dorthe Kjølby Thomsen.

Om Botil buddet H Botilbud inge det Hing e er

et tilbud sindslide til voksn n de - o g e e v t. misbrug for at bo - d e r h ar i tr ygge ra beho v m mer og fo s tø tte til r vejledn almindeli in g g og daglig liv 15 borge s førelse. re i aldere I a lt bor n 3 4 -5 0 å har 18 an r i botilbu satte. ddet, der

Den fælles retning Missionen At støtte beboerne til at opnå en meningsfuld hverdag præget af stabilitet, tryghed og udvikling.

Visionen At skabe det mest attraktive botilbud i Silkeborg Kommune for personale og beboere og give optimale muligheder for udvikling. Livskvalitet skal være i højsædet. At udnytte den smukke natur, udeliv via sund levevis.

Værdierne Dialog, dynamik, kvalitet, sammenhæng, respekt, troværdighed og ansvar.

ZOOM • December 2009

Tekst: Lars Christensen. Foto: Lars Christensen og Troels Witter

”Det er rart at føle, at ens Medarbejdernes idéer kan lette arbejdsdagen og samtidigt give bedre service til borgerne. Borgerservice i Silkeborg har gode erfaringer med at gøre medarbejdernes idéer til virkelighed. En fremmedsprogsordbog med de mest gængse fagudtryk, man bruger i løbet af en arbejdsdag. Det er blot ét eksempel på en konkret idé fra medarbejdere i Borgerservice på rådhuset i Silkeborg, der er blevet omsat til praksis. Drivkraften er, at de ansatte flere gange har mødtes på tværs af fagområder for at udveksle idéer og udvikle dem i fællesskab. – Vi får mange henvendelser fra borgere, der ikke kan tale dansk. Det kan være svært både at forstå, hvad de siger og lige at huske, hvad de enkelte fagudtryk nu hedder på andre sprog. Derfor har nogle medarbejdere foreslået, at vi laver en intern ordbog til brug i den slags situationer, siger projektkoordinator i Borgerservice, Jette Haakonsson, der har været med i spidsen for et projekt, hvor medarbejdernes idéer bliver omsat til virkelighed.

Samarbejde giver ny inspiration Projektet kaldes ”medarbejderstyret innovation i team”. Filosofien ved projektet er, at når man sætter folk med forskellige kompetencer sammen, der alle har en viden indenfor et fælles område, så er der mulighed for, at der kan skabes helt nye produkter eller en ny og bedre form for service. – Innovation betyder dybest set at få flyttet nogle idéer ud af hovedet og ind i virkeligheden, forklarer Jette Haakonsson. Det er nemlig ikke kun ledelsen, der har alle de rigtige svar på, hvordan en arbejdsplads skal udvikle sig. Medarbejderne, der dagligt er i direkte kontakt med kunderne eller borgerne, sidder ofte inde med en værdifuld viden. – Medarbejderne skal inddrages, for det er dem der står med problemerne i dagligdagen. ”Det er os, der har fingrene i dejen”, som de siger. Kirsten Høyer, der er sektionsleder i Borgerservice og projektansvarlig for projektet ”Medarbejderstyret innovation i team”, mener også, at innovationen skal gro nedefra. – Hvis medarbejderne får en god idé, så har vi som ledere ansvaret for at gribe den og få den ført ud i livet, slår hun fast.

Snakken gik ivrigt i grupper, da de ansatte i Borgerservice i oktober 2009 mødtes for at samle op på resultaterne af over et års arbejde med medarbejderdrevet innovation.

ZOOM • December 2009

idéer bliver ført ud i livet” Mange gode idéer Der er allerede kommet flere brugbare idéer på bordet, som kan gavne både medarbejdere og borgere. Blandt andet har de to team ”Børn” og ”Barsel”, hvor man beskæftiger sig med henholdsvis børnefamilieydelser og spørgsmål om barsel, fået sat fokus på et problem. I de to team er der få medarbejdere, som både har skullet ekspedere borgere og passe telefoner, og derfor har det været svært at få dækket vagterne ind. I forbindelse med projektet har de nu besluttet, at de to nærtbeslægtede team skal arbejde tættere sammen om at dække de to fagområder. Det er mere hensigtsmæssigt, både for borgerne, der på den måde kan nøjes med at henvende sig et enkelt sted, og for medarbejderne. – Fordelen er, at der nu kan frigøres en medarbejder, der tidligere skulle bruge tid på ekspedition eller telefon. Det giver luft, så der bliver mere tid til at lave sagsbehandling. Samtidig udvikler medarbejderne deres kompetencer, fordi de bliver nødt til at sætte sig ind i nye områder, siger Kirsten Høyer.

Medarbejdere føler sig værdsat Nye måder at arbejde på kræver ekstra arbejde i begyndelsen, mener borgerservicekonsulent Mette Larsen.

– Det er lidt hårdt, fordi man har travlt med sit eget område, og man så pludselig skal til at lære et nyt lovområde. Men for mig er det spændende at prøve at udvikle sig selv hele tiden. Jeg føler, at jeg udvikler mig både personligt og fagligt. Mette Larsen mener også, at det giver en bedre trivsel på arbejdspladsen. – Det er rart at føle, at ens idéer bliver ført ud i livet. Man føler, at man bliver værdsat, og at det hele ikke kommer ovenfra. Man bliver virkelig taget med på råd og får på den måde en større tilknytning til arbejdspladsen.

Processen fortsætter Projektet kulminerede ved en stor afslutning i begyndelsen af oktober 2009, men det er vigtigt, at processen ikke standser her. – På sigt kan man forestille sig, at vi holder ”Stop-op-dage”, hvor vi går på besøg hos de andre teams og udveksler gode idéer, forklarer projektansvarlig Kirsten Høyer. Hun er ikke i tvivl om at den fortsatte proces vil være en fordel for Borgerservice. – Borgerne møder i dag gladere og mere tilfredse medarbejdere, både i ekspeditionen og i telefonen. Det handler i bund og grund om trivsel.

Det er værdifuldt både for medarbejdere og borgere, at de ansatte i Borgerservice har fået realiseret flere af deres idéer. Det er Jette Haakonsson, Mette Larsen og sektionsleder Kirsten Høyer enige om

ZOOM • December 2009

Tekst og foto: Troels Witter

Krystalbjerget på Tietgensvej

På Entreprenørgården er vinterberedskabet klar til at holde de kommunale veje og stier farbare – ved hjælp af 3.000 tons vejsalt og et ukendt antal koste og sneplove.

ZOOM • December 2009

Hvis man ikke ejer salt til et æg, så er man på den. Hvis man kan drage den modsatte slutning, så kører det rigtig godt for Entreprenørgården på Tietgensvej i Silkeborg. Her ligger kommunens centrale lager af vejsalt og venter på kolde tider. 3.000 ton i alt – eller hvad der svarer til salt til 30 mia. æg, hvis man ellers følger de gængse kostråd og begrænser saltmængden til et gram pr. æg. I teorien, i hvert fald. For saltbjerget på Tietgensvej er tilsat et antiklumpningsmiddel, som er alt andet end sundt at spise. Saltbjerget skovles i vinterens løb op i de kommunale saltspredere, hvor det blandes med vand og spredes ud på veje og stier efter behov. Det store hvide bjerg, som i øvrigt er fragtet til Silkeborg fra henholdsvis Mariager og Portugal, er under tag i en stor ny hal, der blev bygget for to år siden. En smuk lagerhal holdt helt i træ – metalkonstruktioner duer naturligvis ikke i forbindelse med salt.

vintre er det aldrig til at vide, hvor travlt det bliver for de 85 medarbejdere, der er på vagt vinteren over. Kommer der sne sådan for alvor, kan der også hentes hjælp hos lokale vognmænd. Det er ikke fordi, at de på Entreprenørgården ligefrem siger højt, at de håber på en hård snevinter. Men alligevel. Rundt om den store salthal står et efterhånden ukendt antal sneplove, sneslynger, saltspredere, koste og fejemaskiner og venter på at komme i aktion. Ingen husker præcis, hvornår hele materiellet har været i sving, og en del af sneplovene er efterhånden godt anløbne efter års stilstand – og det var jo ikke meningen. Men så længe klimaforandringerne ikke helt har fundet ud af, hvad de vil med den danske vinter, kan ingen af os helt undvære sneplove, saltlager og vinterberedskabet.

Sidste vinter kom saltvognene i sving på de store veje 87 gange, og i alt brugte kommunen godt 4.000 tons vejsalt på veje og stier. Men med nutidens grågrønne

ZOOM • December 2009

Fokus på Zoom

11 medarbejdere fik i september 2009 mulighed for at sige deres ærlige mening om Zoom i en fokusgruppeundersøgelse. Deres dom lyder: flere historier om de nære kolleger, personalegoder og mere kant og debat i bladet. Zoom dumper ind af brevsprækken og bliver bladret igennem: ”Er der mon noget om nogen, jeg kender, eller om min arbejdsplads,” tænker modtageren typisk. Det er nemlig de historier, læserne helst vil læse. De vil også gerne høre om andre af kommunens arbejdspladser og opgaver. Den opgave får Zoom ros for at løse rigtig godt. Især de medarbejdere, som arbejder ude i institutionerne, har stor interesse for at komme til at kende hinandens arbejdspladser bedre. Den slags artikler kan også inspirere til endnu bedre samarbejde. Zoom bliver sendt hjem til alle medarbejdere. Det betyder, at læserne kun sjældent taler om emner eller artikler fra bladet på arbejdspladsen. Men det sker, når en kollega optræder med billede i Zoom. Deltagerne i fokusgrupperne synes, at artiklerne i bladet skal være lettilgængelige og gerne korte. De gode billeder virker meget oplivende og får plus-points. Men bladet bliver også nogle gange beskrevet som kedeligt og forudsigeligt både i indhold og udsende.

Debat Deltagerne i undersøgelsen efterlyser også mere provokerende artikler. Det kan fx være mere debat og konfronterende artikler, der kan være med til at gøre stoffet levende. Men det skal være rigtige medarbejdere, der debatterer, og ikke tillidsfolk og chefer, hvis det skal være relevant og nærværende for læserne. Der bliver også peget på, at det kan være svært at få en debat i gang i bladet, fordi det ikke er en naturlig del af den kultur, som findes i kommunen og generelt blandt

I undersøgelsen var det naturligvis vigtigt at få at vide, hvordan Zoom og ZoomIn opfattes af modtagerne. Det kan sammenfattes med ordene: ”nice to know” kontra ”need to know”. Deltagerne i undersøgelsen mener, at de to medier bør udvikles hver for sig, fordi formålet med dem er vidt forskelligt. Zoom kommer så sjældent, at det kun er egnet til behandling af emner, som ikke er bundet til aktuelle begivenheder eller beslutninger. Derfor er bladets største opgave at få information om fx personalegoder ud til de mange, der ikke starter arbejdsdagen med at læse ZoomIn på en computer.

Vi arbejder videre Zooms redaktion er glade for fokusgruppens tilbagemeldinger. I fremtiden vil vi arbejde med at finde måder, hvor vi tilgodeser ønsket om mere nærhed og debat i bladet. Men det kræver også noget af dig og mig som medarbejdere. Hvis vi i Zoom-redaktionen skal have en chance for at vide, hvad der er interessant at sætte fokus på, så er det vigtigt at få input fra netop din arbejdsplads. Har du selv noget på hjerte: En kritik, du vil have frem i lyset? Kan du noget, som vi andre kan blive klogere af? Eller har du udfordringer, som du vil høre om andre måske har en spændende løsning på? Så kontakt Zoom på 89 70 13 34 eller på zoom@silkeborg.dk.

baggrund

reportager

holdninger

portrætter

TEMA: 24 timer

10:05

14:15

18:20

Silkeborg

03:25

Velkom en i S Kommum ne i 201ilkeborg 9 Et grønt åndehul

02 · April

Zoom nr. 04 · September 2008

ZOOM • December 2009

2009 ·

• Brændt af på sø bre • I lære h os hjemmes dden • Fra førs te s treg til s ygeplejersken idste sten

Læs også :

Her skal v og her s i bygge, kal vi bo

Lille spe jl på vægge n der Verdens be dste ældre struktur - e Åh nej, ska ller hvad? l jeg virkeli g til psykolo Cirkus A g? ’vejen: På rette kurs

personale

Læs om den nye sundhedsordning på side 16-19. Tag folderen ud og gem!

Følg dine ko døgnet ru lleger på jobbe t ndt:

Læs bl.a

Kommunes

Zoom nr. 04 · September 2009 ·

Zoom nr.

Tekst: Stine Egholm Homann

Zoom og ZoomIN

ZOOM ZOOMZOOM interviews

offentligt ansatte. Et forslag fra fokusgruppen lyder, at der måske kunne være en blød indgang til debat, som holder sig inden for grænserne, men alligevel giver mulighed for at der bliver rusket lidt op, fx nogle indlæg med overskriften ”Det undrer mig…”

- Et mexicansk host, der gav ekko i Silkeborg - Man ved ikke, hvor man lander…

Wellness-Oase

Hanne Sandager slapper af i massagestol i wellnessrummet.

Multihuset Kjellerup har skabt rum til forkælelse af medarbejderne.

Wellnessrummet tjener som en oase midt i en lang og travl arbejdsdag. Her kan medarbejderne gå ind og slappe af i 10-20 minutter – i arbejdstiden, understreger manden bag ideen, Claus Elsborg, som er souschef i Multihuset. – Det er jo der, der er brug for det. Og vi får tiden tifold igen i form af afstressede medarbejdere, mener Claus Elsborg. Medarbejderne i Multihuset har taget godt imod rummet. Socialpædagog Hanne Sandager synes, at det er et rigtig godt initiativ. – Det er dejligt, at vi kan få lov til at gå herind i arbejdstiden. Jeg døjer tit med spændinger i skuldrene, så jeg kan godt lide at bruge massagestolen. Ud over at være et ”pusterum” bliver Multihusets wellnessrum brugt til uformelle møder. Det er også meningen, at det skal fungere som et bibliotek, hvor medarbejderne kan fordybe sig i faglitteratur.

ZOOM • December 2009

Tekst og foto: Gitte Grand Graversen

Multihuset har lavet et wellnessrum til Multihusets 20 medarbejdere. Når man træder ind i rummet bliver man mødt af en dejlig, beroligende duft, bambus i vaser og flotte dekorationer på væggene. Lokalet er delt op med en skillevæg. På den ene side af væggen er der et lille sofahjørne, og på den anden side af væggen er der en massagestol. Inden længe vil medarbejderne også kunne tage en Ipod i ørene og nyde afslappende musik i stolen.

Silkeborg Kommune, Søvej 1, 8600 Silkeborg

UMM ID-nummer 42564

Pas godt på dig selv! Vi lægger vægt på sundhed, trivsel, udeliv og klima. Men først og fremmest sikkerhed! Derfor sender vi en refleksvest ud til alle medarbejdere med dette nummer af ZOOM. Når du i disse mørke måneder bevæger dig ud i trafikken - går tur med hunden, cykler eller løber - opfordrer vi dig til altid at trække refleksvesten uden på vinterfrakken, så du kan ses! God jul - godt nytår Direktionen PS. Selvom der står Xlarge i vesten er alle veste samme størrelse.

Løsning på suduko