At have det sjovt - Humoren ind i pædagogikken

At have det sjovt – Humoren ind i Pædagogikken Simon Heggum 2.C Årgang 2008 Den Frie Lærerskole 2009 Vejleder: Anita Thye

Tegning: Simon Heggum 2009

1

At have det sjovt – Humoren ind i Pædagogikken Simon Heggum 2.C Årgang 2008 Den Frie Lærerskole 2009 Vejleder: Anita Thye

Indholdsfortegnelse Indledning ............................................................................................ Side 3

Humorens væsen – Et kort oprids ........................................................ Side 4

Den humoristiske udvikling – Elevens humor ..................................... Side 5

Humor i klasserummet – Lærerens humor............................................ Side 7

Skrækscenarier ..................................................................................... Side 14

Humoristiske metoder og muligheder .................................................. Side 15

Et par gode råd ..................................................................................... Side 17

Konklusion – At have det sjovt! ........................................................... Side 18

Litteraturliste ........................................................................................ Side 19

2

At have det sjovt – Humoren ind i Pædagogikken Simon Heggum 2.C Årgang 2008 Den Frie Lærerskole 2009 Vejleder: Anita Thye

At have det sjovt – Humoren ind i Pædagogikken af Simon Heggum, 2. årgang, Den Frie Lærerskole, Oktober 2009 ...”Hvorfor står den ordblinde hest ude på marken og danser? Fordi den har læst at den var en fest”...1 Vi er et ukendt sted hvor to voksne mennesker mødes over en kop kaffe, for at konverserer. De kender ikke hinanden og er derfor usikre på hvordan de skal holde en samtale med hinanden kørende. Da den obligatoriske hilsen og snak om vejr er overstået bliver der helt stille og man kan ligesom mærke at den ene venter på at den anden bryder den pinlige tavshed.

Her kommer humoren ind i billedet. En naturlig reaktion ville være at starte samtalen op igen med et godt indspark fra den humoristiske side. En overfladisk vittighed, eller en ironisk kommentar om kaffen der er for tynd ville uden tvivl være på plads. Så er isen brudt og de to parter kan grine sammen og er allerede kommet ind på hinanden. For humoristisk sans er en af de ting der binder mennesker sammen, og en stor del af menneskelig konversation bygger på et solidt, humoristisk fundament.

Men ikke alle mennesker har helt nemt ved at fange andres humoristiske indslag, og et forkert indspark ville meget vel kunne føre til en endnu større mur mellem de to parter ved kaffebordet.

Humoren er nemlig en kunst som man har lært siden man var barn: Ligesom at skrive, tælle og at kunne se forskellen på en skumfidus og en elefant.

Humor er ligeså forskelligt som fingeraftryk og hårfarve. Der er ikke to mennesker der kan have fuldstændig ens humor. Nogle mennesker er glade for klovne der smider tærter i hovedet på hinanden og græder på fransk, mens andre kan more sig over en vanskabt aubergine i det lokale supermarked. Nogle finder det morsomt og underholdene, når en ung gut kører ned fra 10-meter vippen i en indkøbsvogn, mens andre er glade for en spidsfindig og sarkastisk kommentar om en politisk begivenhed. Humor er alsidigt og alligevel meget vigtigt for det moderne menneske. Men hvis den er så vigtig, må det være en idé at lade børn stifte bekendtskab med den, allerede i en tidlig alder. Her kommer lærerens arbejde ind i billedet.

For ligesom vores to venner ved kaffebordet, der er afhængige af at den ene part kommer med det helt rigtige isbryder, så vil et barn være afhængigt af at læreren ved hvordan man håndterer humor i dets øjenhøjde, om de så er 5 eller 15 år.

1 Børnevittighed - Eget eksempel – Simon Heggum 2009

3

At have det sjovt – Humoren ind i Pædagogikken Simon Heggum 2.C Årgang 2008 Den Frie Lærerskole 2009 Vejleder: Anita Thye

I løbet af denne opgave vil vi se nærmere på hvorfor humoren er vigtig og hvordan man kan arbejde med humoren i undervisningen og i det pædagogiske arbejde. Hvordan kan den bruges og hvorfor?

Humorens væsen – Et kort oprids Til at starte med skal man undersøge nærmere hvad humor egentlig er. På nuværende tidspunkt har vores to venner i kaffebaren, enten mødt hinanden i en fælles forståelse gennem et godt grin, eller distanceret sig fra hinanden af mangel på fælles forståelse for grinets oprindelse.

I sin rapport ”Humørstrategi og pædagogisk handling” skriver nordmanden Stig Flaata, at humor kan sammenlignes med musik2. Med dette mener han at humor er ligeså flygtigt som det individuelle menneskes musiksmag. Humor kan sammenfattes af mangt en funktionel analyse, men kan også være helt umuligt at gå til. På denne måde kan humor, præcis som musik, få mennesker til at mødes i venskab, kærlighedsforhold og i en undervisningsrelateret situation. Modsat kan to mennesker også distancerer sig fra hinanden hvis deres ”humorsmag” ikke stemmer overens. Som et menneske der hører poetisk, tysk avantgardepop næppe vil have meget til overs for et andet menneskes smag, hvis han udelukkende hørte Nik og Jay. At have humoristisk sans er altså en flygtig ting. Langtfra ligeså håndgribelig en kunstfærdighed som eksempelvis matematiske ligninger eller grammatik.

Men vi kan påpege humorens forskellighed ved at stille et eksempel op med den udødelige lagkage joke: En mand får en lagkage i hovedet, og vi ser flødeskummen og kagecremen smurt ud i hele ansigtet på staklen.

Der er sikkert mange der vil grine i det sekund de ser lagkagen ramme manden i ansigtet. Andre vil grine når de ser mandens ansigtsudtryk, komplet med flødeskum og kagecreme, umiddelbart efter kollisionen med projektilet. Nogle vil grine når han efterfølgende forsøger at administrerer den nye situation, han pludselig er blevet sat i. De sidste ville grine, fordi de enten selv har været ude for noget lignende eller, fordi de kunne relaterer til en begivenhed de selv har oplevet. Det er i øvrigt vigtigt at understrege at mange sikkert vil finde flere af disse omstændigheder yderst grinagtige på samme tid.

Allerede her viser der sig et billede af hvor forskellig folks opfattelse kan være af den samme morsomhed.

I humor relationen vil vi nu kunne se, at der tegner sig et overordnet billede af nogle forskellige 2 Humorstrategi og Pædagogisk handling af Stig Flaata, Højskolen I Østfold 1996

4

At have det sjovt – Humoren ind i Pædagogikken Simon Heggum 2.C Årgang 2008 Den Frie Lærerskole 2009 Vejleder: Anita Thye

måder at opfatte situationen på: 1. Effekten -

Vi griner af det umiddelbare syn af manden der rammes af kagen. Det er simpelthen overraskelseseffekten for os, og ham der får os til at grine.

2. Latterliggørelsen -

Vi griner af den stakkel der netop har fået kagen i ansigtet, måske hans måde at bevæge sig på eller hvordan han tackler hele situationen.

3. Absurditeten -

Vi griner af den grundlæggende absurditet i situationen. Hvor kom kagen fra? Og hvorfor skulle den stakkels mand rammes af kagen? Og hvorfor lige en kage med hindbærmarmelade?

4. Relationen -

Vi griner fordi vi kan relaterer hele mandens cremede skæbne til egne oplevelser eller sætter os selv i hans sted, og ser situationen fra hans vinkel.

Et femte punkt kunne være at filosofere over mandens skæbne. Man morer sig over tanken om hvad han mon vil gøre efter kagen har ramt ham, eller hvad baggrundshistorien for den flyvende flødeskumskage i grunden var. Der er endnu mange muligheder.

De fleste mennesker vil kunne identificerer sig selv med et af disse punkter, for vi synes jo mange forskellige ting er sjove. I forbindelse med eksemplet opstilles nu et andet fænomen: humorforståelse. For det viser sig nemlig at mange voksne mennesker simpelthen vil gennemgå alle de humoristiske stadier under lagkage eksemplet. Vi vil først grine af effekten, derefter af manden, derefter af situationen osv. En anderledes effektreaktion vil naturligvis være mulig.

Men ville det samme ske for et barn?

Den humoristiske udvikling – Elevens humor Det vil det næppe, men det kan naturligvis ske, alt afhængig af barnets humoristiske erfaring og alder. Det viser sig nemlig at denne erfaring for det meste er aldersbetinget.

I sin artikel ”Hvad humor er” fortæller Martin Führ om forskningen i barnets humoristiske stadier3.

3 ”Positiv pædagogik – positiv psykologi” red: Jørgen Lyhne og Henrik Knoop Dansk Psykologisk Forlag 2008 –

5

At have det sjovt – Humoren ind i Pædagogikken Simon Heggum 2.C Årgang 2008 Den Frie Lærerskole 2009 Vejleder: Anita Thye

Han beskriver 4 stadier der former barnets humoristiske udvikling, en formning der sker når barnet udvider sine sanser og dømmekraft i takt med alderen. Her følger et kort oprids af stadierne: Første stadie: Spædbarnsalderen – I handlinger med objekter Allerede i en tidlig alder ser man tegn på humor hos barnet. Spædbørn kommunikerer med smil og latter, for at gøre opmærksom på sin tilstedeværelse. I takt med at barnet vender sin opmærksomhed mod diverse objekter og lærer dem at kende opstår der en humoristisk side når de eksempelvis giver hunden hat på eller smøre marmelade ud i bøgerne. De lærer at kombinerer to objekter der ellers ikke passer sammen, ofte til stor glæde for dem selv. Allerede dér ser vi altså en erkendelse af absurditeten i situationen – de har allerede lært at ”Fido” ikke går med hat normalt.

Andet stadie: Tidlig barndom – Benævnelser af objekter og hændelser Barnets humor udvikler sig i forbindelse med læring gennem leg, bevægelse og den sproglige kunst.

Man vil ofte se at de mores ved at lærer en ny bevægelse, eller nye ord. De tidligste tegn på vittigheder opstår. Disse er dog ofte fortalt i en noget forvirrende handlingssammensætning. Ord som tis, prut og lort underholder fordi børnene godt ved at disse ord er tabubelagte i dagligdagen.

De vil også finde rim og remser og gåder underholdende og de første øgenavne opstår. Et personligt eksempel var at jeg i en tidlig alder omdøbte vindmøller til ”dreje-runder”. Naturligvis fordi deres vinger drejede rundt. Dette er både et tidligt udtryk for humor og et bevis på at barnet bliver opmærksomt på objekternes funktionalitet.

Stadie 3: Tidlig skolealder – Konceptuel inkongruens Barnets intellektuelle færdigheder udvikler sig, og den humoristiske sans bliver langt mere avanceret og varieret. Barnet kan nu relatere sig selv i forhold til andre via humor og kan relaterer til egen udvikling. Samtidig bruger barnet humoren i større grad i en social sammenhæng.

Eksempelvis bruger mange en bestemt form for humor som en del af deres sociale personlighed. En evne der er med til at definerer dem i større grupper af mennesker. Humoren begynder også at kigge indad og børn kan relaterer til tidligere problemer, som for eksempel angst, smerte og konflikter, med en humoristisk vinkel. Et eksempel kan være at kalde sig selv en ”pivskid”, da man faldt ned fra rutsjebanen og slog sit knæ.

Stadie 4: Humor blandt skolebørn – Flertydighed eller det første skridt mod voksenhumor Barnet er nu blevet ungt og har lært selvrefleksion og refleksion over livet i al almindelighed.

Nu bruger de humoren i relation til samtiden, blandt andet til at definerer emner som sex, kærlighed Artikel: ”Hvad humor er” af Martin Führ side 203 - 219

6

At have det sjovt – Humoren ind i Pædagogikken Simon Heggum 2.C Årgang 2008 Den Frie Lærerskole 2009 Vejleder: Anita Thye

og de mere dystre sider af livet. Problematikker om man vil. Humoren bruges for at opveje usikkerheden de møder i puberteten når de modnes og i høj grad når de skal løsrive sig fra ”de voksne autoriteter”, og skaber deres egen identitet. Det være sig forældre, lærere osv.

Dette kan blandt andet ses i de unges brug af antiautoritære vittigheder4, som kommer til at handle om netop forældre og lærere men også politiet, sygevæsenet, præster og en lange række mediepersonligheder. Det er også i denne alder at børnene, for det meste, har formet grundpillerne til deres egen humoristiske identitet.

Nu ved vi altså hvordan børns humor udvikles og at den er betinget af barnets sanseindtryk i forhold til deres opvækst. Dermed kan vi konkluderer at humoren er en stor del af barnets identitetsdannelse, og derfor må det også være vigtigt at møde barnet med en hvis portion humoristisk sans i undervisningen. Måske endda bruge humoren som en så stor del af undervisningen, at de lærer selv at bruge den i en social form. For vi ser jo at humoren bruges som et værktøj i barnets opvækst, og derfor må det være vigtigt også at stimulerer dette værktøj i skoletiden.

I øvrigt vil det vise sig at et humoristisk barn kommunikerer bedre hvis det bliver mødt med humor og underholdning i forbindelse med indlæringen i skoletiden og deres generelle trivsel.

Humor i klasserummet – Lærerens humor5 Som vi nu ved er humor en vigtig ”sans” i barnets udvikling. Derfor er den naturligvis også vigtig i relation til skolesamfundet, især i 4 Humorstrategi og Pædagogisk handling af Stig Flaata, Højskolen I Østfold 1996 side 23 5 Humorstrategi og Pædagogisk handling af Stig Flaata, Højskolen I Østfold 1996 side 23 - 35

7

At have det sjovt – Humoren ind i Pædagogikken Simon Heggum 2.C Årgang 2008 Den Frie Lærerskole 2009 Vejleder: Anita Thye

undervisningen.

Specielt i større sociale grupper slår børn og unge deres identitet fast ved hjælp af humorens væsen.

Ved at benytte en bestemt pædagogisk model kan vi hurtig fastslå hvad humorens art bør være i en undervisningsrelation. Tager vi fat i den didaktiske trekant6 vil vi se at humoren skal forvaltes på lige fod som andet stof. I trekanten ser vi læreren og eleven som skal indgå i en relation med hinanden. Men både elev og lærer skal have et ”fælles tredje” de kan relatere til. I trekanten bliver dette kaldt ”stoffet” og dér kan man nemt sætte humoren ind. Vi vil nu forstå at en humor relation kun virker i undervisningen hvis både lærer og elev har en relation til humoren. Derfor er det lærerens ansvar at vide hvilken form for humor der er smart at bruge i relation til den enkelte elev og i klassen.

Man støder oftest på to former for ”skolehumor” i en klasse. Både hos elever og lærer. Stig Flaata skriver om 2 former for humor i klasserelationen. Den ene kalder han den ”forhandlingslukkede humor” og den anden har han døbt ”forhandlingsåben humor”.

Disse underformer sætter han i klar relation til lærerens arbejde og kommunikation med eleverne.

I forhandlingslukket humor møder vi den slags humor som læreren helst skal undgå. Dette dækker altså over humor der lukker ned for kommunikationen mellem lærer og elev. En type humor der fremstår afvisende og fører til at fremmedgørelse for lærer/elev relationen.

Hvis man møder sine elever med ironi skal man træde varsomt. Mangt en lærer er måske kommet med en ironisk kommentar til en bestemt elev, foran klassen. En kommentar som har gjort nar af noget eleven har sagt eller gjort. Dette virker måske morsomt på nogle af eleverne, men man kan komme til at jorde de svagere elever. Dette styrker jo langt fra relationen til eleverne. Hvis man bruger ironi eller sarkasme skal man være altså være opmærksom på, hvad man bruger det til.

Et klassisk eksempel, på nedladende ironi, finder vi i Hans Scherfigs ”Det Forsømte Forår”: Her møder man en lærer: Lektor Blomme. Han bruger den ironiske/sarkastiske humor som undertrykkelse i undervisningsreaktionen: "Nå, Tykkesen! Luk kun dit vældige gab op, du hvalfisk, og spyt dine ypperlige kundskaber ud Dølg ikke din viden for os andre, vær ikke nærig og påholdende med din lærdom, men lad os også få lov til at sole os lidt ved din forstands lys."7 6 Per Fibæk Laursen og Helle Bjerresgård – “Praktisk Pædagogik” – Gyldendals Lærerbibliotek 2009 side 66 – 67 Illustration på side 7: Simon Heggum, 2009 7 Hans Scherfig – “Det Forsømte Forår” – Citatet er lånt fra http://www.humor.dk/Humor_i_undervisning.3315.0.html

8

At have det sjovt – Humoren ind i Pædagogikken Simon Heggum 2.C Årgang 2008 Den Frie Lærerskole 2009 Vejleder: Anita Thye

Blomme laver både sjov med elevens vægt og hans uvidenhed, foran resten af klassen. Som man ganske rigtig kan se i bogen, lukker han kommunikationen ned, ved at kappe den relation der findes mellem ham og eleven. Læreren bruger i dette eksempel humoren som et magtmiddel, og det virker som det skal. Men i samme omgang distancerer han sig voldsomt fra resten af klassen, der ender med at blive fjendske over for ham.

Ironien kan dog bruges bedre, hvis man kender elevens præferencer. Men for det meste er ironi og sarkasme en meget dum form for humor at give sig i kast med, da den nemt kan fremstå som en form for mobning.

Latterliggørelsen fremkommer ofte i forbindelse med ironien, og er endnu en form for forhandlingslukket humor. Her bruger læreren latterliggørelsen for at sætte sig selv i respekt.

Eksempelvis ved at fremhæve hvor dårlig en bestemt elev er, foran klassen: Lærer: Hvem kan svarer på hvad hovedstaden i Holland er?

Jens: Mig! Det er Amsterdam Lærer: For søren da Jens, du ved da godt at det ikke er Amsterdam! Kan du ikke læse dine bøger eller er du for dum til at læse?8 Her fremhæver læreren at Jens er dum, på baggrund af hans manglende kendskab til en simpel fakta. Læreren vender det til en hånlig morsomhed på elevens bekostning. Dette dræber Jens' lyst til at sige noget i timerne, og Jens mister både respekten og relationen til læreren. En anden form for latterliggørelse er at kører på eleven hvis vedkommende er ”anderledes”.

En pige, jeg har talt med, fortalte at hendes tysklærer altid kørte på hende, fordi hun var klassens eneste musiker. Resten af klassen bestod, hovedsageligt, af idrætsfolk. Derfor brugte hendes tysklærer, der også var idrætslærer, det at hun var den eneste det ikke dyrkede sport, til at pille hende ned, hvis hun ikke havde lavet tysk: ”Nå, du har ikke lavet tysk? Du havde ved alt for travlt med at sidde der hjemme og spille guitar i stedet for at lave noget konstruktivt?”9 8 Eget elsempel – Simon Heggum 2009 9 Eksempel på baggrund af samtale – Simon Heggum 2009

9

At have det sjovt – Humoren ind i Pædagogikken Simon Heggum 2.C Årgang 2008 Den Frie Lærerskole 2009 Vejleder: Anita Thye

Her udstiller læreren sin elev som ”anderledes” og ”forkert”, for at vise klassen at den pågældende elev er uduelig. Erstat musikeren med den ordblinde og vi har straks et helt nyt problem. For man kan jo også latterliggøre eleven, på bekostning af deres svagheder.

Disse typer lærere bruger altså humoren som et slags magtmiddel. En af grundende til dette kan være lærerens usikkerhed. En usikker lærer vil have større grund til at distancerer sig fra sine elever med ironi og latterliggørelse. Hvis læreren er usikker på eleverne, eller har en intern magtkamp kørende med dem, vil han prøve at få fod oven på ved at ”jorde” eleverne. Netop for at demonstrere sin autoritet i klasseværelset. Hvis vi relaterer dette til den didaktiske trekant, vil vi nu se at både elevens relation til læreren og det fælles tredje (humoren) bliver ødelagt hvis læreren opfører sig på denne måde. Latterliggørelsen bliver nævnt af mange humor forskere, men alle er enige om at den ikke høre hjemme i en lærer-elev relation.

Den sidste typer lærer man kan tage fat på, er den spydige lærer. Dette er ikke en ”hånlig” lærer men en lærer der forsøger at bruge elevens egne metoder for at skabe ro. Hvis eleven er en der laver meget sjov i klassen, for eksempel ved at svare igen, så bruger læreren samme metode for at møde eleven i relationen og der med skabe fælles forståelse og respekt. Altså prøver læreren at bringe sig selv på niveau med elevens, så han bedre kan relaterer til eleven. Dette kan dog fremprovokerer en intern magtkamp mellem de to parter, på hvem der er ”vinder” magten over situationen. Følgende eksempel er taget fra Stig Flaata's tekst10: Lærer: ”Hey” Elev: ”Jeg hedder ikke hey!”

Lærer: ”Du lyder som en Papegøje” Elev: ”Er du fugleekspert?”

Denne kamp på rappe replikker kan blive ved, ind til en af parterne giver op. Læreren mister fokus over hele og taber koncentrationen i klassen, hvis han giver sig i kast med den slags kamp på ord.

Værst tænkeligt bliver han frustreret og sur, og så er vi lige vidt. Det var jo langt fra intentionen i første omgang. En løsning på problematikken kunne have været at læreren svarede ”Nej du hedder ikke Hey! Du hedder Kasper.. Men derfor synes jeg nu stadig at du skulle få dine fusser ned fra 10 Humorstrategi og Pædagogisk handling af Stig Flaata, Højskolen I Østfold 1996 side 31, midt for

10

At have det sjovt – Humoren ind i Pædagogikken Simon Heggum 2.C Årgang 2008 Den Frie Lærerskole 2009 Vejleder: Anita Thye

bordet”. I det ligger der en venlig og humoristisk åbning til at eleven tager én alvorligt.

Disse tre punkter er langt fra de eneste forhandlingslukkede humor typer der kan fremkomme i en klasse. Men de er tre meget gode eksempler på hvilken slags humor man kan gå helt galt med i sin undervisning.

Forhandlingsåben humor er af en helt anden art. Forhandlingsåben betyder at det er en form for humor der er med til at styrke eller overbringe stoffet i lærer-elev relationen. Altså humor der åbner og styrker forhandlingen og relationen.

Det er først vigtigt at påpege at humor er bedst formidlet, hvis læreren i forvejen har styr på sit stof og kontrol over eleverne. Ikke med en tvungen autoritet, som tidligere nævnt, men med en gensidig forståelse for hinanden. Når denne forståelse er til stede vil læreren have nemmere ved at bruge humoren i sin undervisningsform og eleverne vil også have nemmere ved at tage imod den. Altså opstår der naturligt en fælles fornemmelse for ”det tredje” og den didaktiske trekant er igen harmonisk. Mange af de positive former for humor er ting man kan bruge direkte i sit materiale.

Kontakthumoren er en god måde at møde sine elever på. Kontakthumoren er lærerens humoristiske måde at få kontakt med eleverne på. Man kunne også kalde den inspirerende humor. Som vi ved fra vores egen skolegang, er der intet mere dræbende end en lærer der underviser uden nogen form for humor eller glimt i øjet. Læreren er tør og indelukket og dette gør at han mister kontakten til sine elever. Med kontakthumor får læreren styrket kontakten ved at vække elevernes opmærksomhed ved brug af humoristisk sans. Det benyttes simpelthen for at skabe variation, adspredelse eller afspænding (komisk lettelse) i undervisningen. Eller for at skabe en anderledes tilgang til stoffet.

Et eksempel kunne være at starte en dansktime med: ”I dag skal vi læse om Karen Blixen – hun var en gammel, gammel dame der snakkede meget gammeldags dansk og havde nogle meget gamle manerer. Hun var heller ikke særlig køn! Slet ikke da hun var gammel.... Men hun skrev nogle gode bøger. Nu skal i bare høre...!”11 (Kan eventuelt leveres mens man imiterer Blixen).

Elever der sidder og hænger vil tænke: ”Hvad søren laver manden?” og andre vil måske tænke ”Det han fortæller lyder sjovt, det vil vi gerne lærer mere om!”. En sidste gruppe vil måske synes at man 11 Eget eksempel – Simon Heggum 2009

11

At have det sjovt – Humoren ind i Pædagogikken Simon Heggum 2.C Årgang 2008 Den Frie Lærerskole 2009 Vejleder: Anita Thye

er et fjols – og det er faren ved den slags humor. Men har man i forvejen god relation til sine elever, burde de kende én og tænke: ”Han er nu lidt tosset, men det er sikkert et ret sjovt emne når nu han gør så meget ud af det”.

En måde der indirekte kan præge eleverne til kontakthumor er ved selv at opfordrer dem til det i sin undervisning. Give dem nogle værktøjer i det fag de nu arbejder i, så de internt kan have det sjovt.

I en børnehaveklasse kunne det eksempelvis være en god ide at styrke relationen til humoren, ved at lege i faget. Et eksempel kunne være i dansk hvor man bruger rim og remser til at vække barnets lyst til at lærer sprog. Disse rim og remser er ofte af humoristisk karakter i en tone der er henvendt direkte til børnene: ”Ylle, Dylle, Dolle, tre små lodne trolde, gik på jagt med haler på, for at skyde hvad de så. Ylle skød en kaffekande, Dylle skød en stegepande, Dolle skød en kasserolle, Ylle, Dylle, Dolle”12 Her ser vi et klassisk eksempel på et børnerim, taget fra Halfdan Rasmussens ABC. Bogstavet er Y og bruger man den i sin undervisning, spiller humoren automatisk ind. Det absurde rim, taler til de mindstes behov for at lave sjove ord og rim, mens lyden i troldenes navne kører hovedsageligt på bogstavet Y. På den måde lærer de Y'ets funktion i et ord, mens de har det sjovt med at lærer rimet og synge det. Hvis man kombinerer det med en øvelse hvor de skal tegne en tegning til rimer, får de også sat billeder på remsen, og det sjove i vrøvleverset vil fremkomme endnu mere grinagtigt når de tre trolde stolt viser deres køkkenredskaber frem efter en vild jagt. Børnenes fantasi kommer i sammenspil med den humoristiske sans. Inden længe vil de, forhåbentlig, grine sammen af deres tegninger og dermed er kontakten til stoffet og elevernes interne kontakt styrket. Lærerrelationen vil også være styrket, fordi man lader dem have det sjovt i timen., samtidig med at de lærer noget. Der er mange eksempler på at lege i undervisningen og humor er en stor del af dette. Altså en metode der styrker kontakten mellem alle parter via humoren. Samtidig lærer de også at formidle humor via Rim og Remser, da man i næste time passende kunne lade dem lave deres egne rim og vrøvlevers På den måde ville man lade deres egen humoristiske væsen indgå i en kunstnerisk relation.

I de ældre klasser vil undervisningen normalt kører i en mere fagrelateret og moden stil, da elevernes humoristiske sans i højere grad har udviklet sig til de, førnævnte, højere stadier. Dette kræver mere af lærerens humor.

12 Halfdan Rasmussens “ABC” Forlaget Carlsen, 1967 – Bogstavet Y.

12

At have det sjovt – Humoren ind i Pædagogikken Simon Heggum 2.C Årgang 2008 Den Frie Lærerskole 2009 Vejleder: Anita Thye

I denne alder, er det vigtigt for læreren at vide hvad han kan tillade sig i klasseværelset.

I en 6 – 7 klasse vil de fleste elever have en fælles tilgang til humoren og de vil have nogle fælles, interne ting de synes er sjove. Her er det vigtigt for læreren at vide hvad hans humoristiske indslag skal stemme overens med. Altså det som læreren ”konkurrerer” med af anden humoristisk stimulans. Derfor vil man opleve mangt en lærer der prøver at være sjov, men som mister fodfæstet fatalt. En vittighed eller en kvik bemærkning kan hurtigt falde til jorden med et gigantisk brag.

Dette skyldes ofte at eleverne er begyndt at gøre op med autoriteterne. Der med også læreren.

Derfor kigger de med andre, mere skeptiske øjne, på ens indslag. Her kommer selvironien ind i billedet.

Selvironien er mangt en lærers måde at pille sig selv ned fra en piedestal. Hvis man kører undervisningen med en for meget distance og autoritet, vil man langsomt tabe eleverne. Netop fordi de tror man føler sig klogere eller bedre end dem. Her er selvironien en god måde at vise eleverne at man ikke er selvhøjtidelig eller bedrevidende. Forudsætningen er dog at du allerede har vundet elevernes respekt og at du normalt tager dig selv alvorligt. Selvironi vil nemlig virke bedst, hvis eleverne respekterer dig og hvis de ved at du kan dit stof og er god til dit arbejde. Så vil en lille selvironisk bemærkning nemlig overbevise dem om at du ikke opfatter dig selv som Messias eller deres ukronede konge, men et menneske af kød og blod lige som alle andre. Et eksempel kunne være: Peter: Du har lavet en slåfejl i den her matematikopgave du har lavet til os!

Lærer: Når ja – Jeg må ha' været ordblind i et lille stykke tid da jeg lavede den!

Peter: Men du er da ikke ordblind?

Lærer: Næ, det har du ret i! Men jeg er jo heller ikke en ordbog!13 Hvis Peter respekterer én i denne situation vil han finde det yderst morsomt at læreren indrømmer sin fejl og ligefrem spøger med den. I stedet for at læreren bliver vred og siger, at Peter ikke skal fortælle ham hvordan han gør skal gøre. Dette styrker Peter i hans tro på at læreren vil ham det godt, og vigtigst af alt vil Peter kunne identificerer sig med læreren. For hvis læreren laver fejl er det jo også i orden at man ind i mellem selv kommer til det.

Imidlertid er selvironi en skidt ide, hvis du i forvejen ikke har en ordentlig relation til din klasse. En 13 Eget eksempel – Simon Heggum 2009

13

At have det sjovt – Humoren ind i Pædagogikken Simon Heggum 2.C Årgang 2008 Den Frie Lærerskole 2009 Vejleder: Anita Thye

svag lærer, der er uden selvsikkerhed i sin lærerkarakter, vil ikke opnå andet end mere usikkerhed i lærer-elevrelation hvis han bruger selvironi. Man kan faktisk komme til at fremstå endnu mere usikker og svag hvis man begynder at pille sin i forvejen skrantende karakter ned i offentlig skue.

Børnene vil langt fra finde det sjovt og vil i værste tilfælde kører videre på ironien – Hvilket i sidste ende fører til lærermobning.

Så brug først selvironien når du er sikker på dig selv som lærer – så er det til gengæld også et stærkt humoristisk kort at have ved hånden. Et kort man kan kaste på det rigtige tidspunkt og som mange moderne lærere benytter sig af i disse tider.

Skrækscenarier – de forbudte trin Nu er de forskellige former for humor i undervisningen gennemgået: Både de mørke og de lyse sider. Man kan nu se hvordan man kan bruge sin humoristiske sans bedst muligt.

Her følger en opsummering af de forkerte måder at bruge humoren på. ”De forbudte tin” sammenfattes her i to skrækscenarier: To meget forskellige lærertyper der begge har det til fælles at de bruger humoren forkert i deres undervisning.

1. Mobberen: Denne lærertype mødte vi i afsnittet om forhandlingslukket humor. Denne type fremstår kold og kynisk over for sine elever, og straffer dem med sin brug af ironi og sarkasme. Eleverne føjer ham, eller provokerer ham udelukkende på grund af hans hårde autoritære stil og hans nedladende humor.

Hans undervisning virker ikke, fordi han ikke formår at overbevise eleverne om at det stof han underviser i er vigtigt. Grundlaget for det er netop at han konstant afbrækker de enkelte elevers lyst til at lærer, ved at fortælle dem, på en ironisk og mobbende måde, at de ikke kan finde ud af faget.

Han fortæller dem indirekte at han synes de er dårlige elever og han kommer til at fremstå forkert fordi han, ud af til, ser sig selv som værende klogere og dygtigere end sine elever. Han indser ikke sine egne fejl og dyrker elevernes. Dette gør at han mister relationen totalt til sine elever.

2. Klovnen Denne lærertyper benytter sig hovedsageligt af forhandlingsåbnende humor. Dog i så høj en grad at hans undervisning går op i hat og briller. Han forsøger konstant at møde eleverne med humor og hver gang mister han eleverne mere og mere. Han fokuserer mere på at det skal være sjovt for eleverne end at de skal lærer noget. Dette gør at eleverne tager ham useriøst og måske mobber ham.

Han bruger humoren for at lette stemningen og møde eleverne på et fælles niveau, men hans forsøg 14

At have det sjovt – Humoren ind i Pædagogikken Simon Heggum 2.C Årgang 2008 Den Frie Lærerskole 2009 Vejleder: Anita Thye

falder til jorden fordi han ikke har sat sig i respekt og står svagt i sin lærerkarakter. Når han bliver mødt af skepsis eller rettelser så bruger han selvironi. Dette falder også til jorden, da han fremstår endnu mere usikker i forhold til eleverne og undervisningen. Han føjer sine elever og hans undervisning går simpelthen op i røg.

Disse to typer understreger fint, hvordan man ikke skal bruge de to typer humor. Ingen af de to har formået at få de rigtige metoder til at bruge humor og derfor lykkedes det dem ikke at holde fokus i undervisningen. Relaterer man til den didaktiske trekant vil man se at ingen af relationerne virker og derfor falder det hele simpelthen til jorden. Fornemmelsen for ”det fælles tredje” er tabt.

Man må derfor lærer hvordan man lader humoren indgå i klassens undervisning.

Humoristiske metoder og muligheder14 15 Her følger et par metoder til den vordende lærer: Hvordan undgår man at blive en af de to omtalte lærertyper. Kunsten er at finde en balance i mellem de to yderligheder. Men først må man have sat sig i respekt. Som nævnt er humoren i undervisningen bedst at bruge, når eleverne allerede ved hvilken lærerperson man er. Humoren kan være med til at opretholde lærer/elev relationen i klassen, for man vil jo hellere være den ”sjove lærer” end den ”trælse lærer”. Her følger et par fif til at få humoren ind i sin undervisning.

Sjove Lege: Som tidligere nævnt er lege en god måde at bryde isen på. Det virker i alle aldre. Selv i voksenundervisning. Legen er med til at få undervisningsstoffet ned på et plan som børn og unge kan relaterer til, mens de har det sjovt samtidig. Legen gør stoffet lettere at fordøje og samtidig udvikler barnet også sin humoristiske sans. I ældre klasser vil nogen måske falde fra, men så har de jo også lært hvad de ikke synes er sjovt!

Komisk pusterum: Det komiske pusterum er en god måde at lave et afbræk i en særlig hård time.

Fortæl noget sjovt eller lad eleverne selv fortælle. Det kan være: vittigheder, anekdoter, historier, vrøvlevers og andet lignende,. Dette letter stemningen og eleverne får mulighed for at grine af noget der ingen relation har til undervisningen. Det behøves det jo ikke altid. Det kan også være en mulighed for de mere stille elever til at vise at de også kan være sjove. En vigtig ting er dog at kunne få styr på eleverne igen bagefter, så den almindelige undervisning kan fortsætte.

Komisk arbejdsform: Dette dækker over det samme som det komiske pusterum. Men her er 14 Humorstrategi og Pædagogisk handling af Stig Flaata, Højskolen I Østfold 1996 side 41 - 45 15 Diverse tekster - Tidskriftet 0-14 “Humor I pædagogikken!” - Dansk Pædagogisk Forum nr. 3 September 2008 pædagogikken!” side 1 – 87

15

At have det sjovt – Humoren ind i Pædagogikken Simon Heggum 2.C Årgang 2008 Den Frie Lærerskole 2009 Vejleder: Anita Thye

pusterummet til gengæld relateret til undervisningen. Eksemplet med Karen Blixen har denne karakter. Det er humoristiske indslag der kommenterer stoffet som klassen skal lærer. Her kan eleverne selv indgå. Eksempelvis kan man bede dem om at lave en sketch eller en vittighed om stoffet. Det kunne være i historie hvor de skal lave en sketch om attentatet mod Julius Cæsar. Dette skærper elevernes interesse for stoffet og får dem til at grine mens de lærer. Det får simpelthen stoffet ned på et niveau hvor de kan relaterer til det med en humoristisk vinkel. Dog skal man være forsigtig, for hele tilgangen til undervisningen skal selvfølgelig ikke ende op i stand-up komedie. Så brug det som krydderi mere end den primære arbejdsmetode.

Humor som problemløser: Humoren kan bruges til mange ting i undervisningen og den kan også løse konflikter og problemer. Her kan læreren gå ind i en konfliktløsning og med få ord få eleverne til at se det hele fra en humoristisk vinkel. Kan eleverne grine af egne problemer og konflikter, har de allerede bearbejder lidt noget af det . Et eksempel kan være en elev der er faldet ned fra en rutsjebane og har forstuvet hånden.

Eleven:”Det gør så ondt, nu kan jeg slet ikke bruge min hånd til noget” Læreren: ”Ja det kan jeg godt forstå, det var også et slemt fald! Men det var da i det mindste noget at du stadig har den anden til at pille bussemænd!”16 Hvis eleven griner har man allerede fået hans skade ned på et plan hvor han har accepteret smerten og kan grine af den. Denne metode bruges mest i dialog med den enkelte elev og man skal være meget påpasselig med hvordan man bruger det. En forkert kommentar kan være fatal og få eleven til at blive mere ked af det. Så har man jo bare skabt et nyt problem.

Et andet eksempel kan være et skænderi mellem to elever. Man kan forstille sig at den ene elev har kommet til at tage en dukke som den anden havde først: Elev 1: ”Det var mig der havde den først” Elev 2: ”Ja! Men nu har jeg den!”

Lærer: ”Pas nu på dukken. I må hellere deles om den. Den ender med at blive så kulret i hovedet af

16 Bearbejdet eksempel fra teksten: “Humor på Hjernen” af Liselotte Kyhn.Trygt I tidskriftet 0-14 “Humor I pædagogikken!” - Dansk Pædagogisk Forum nr. 3 September 2008 pædagogikken!” - Bearbejdet af Simon Heggum 2009

16

At have det sjovt – Humoren ind i Pædagogikken Simon Heggum 2.C Årgang 2008 Den Frie Lærerskole 2009 Vejleder: Anita Thye

jeres skænderi at den hellere vil lege med sig selv!”17 Hvis eleverne kan se det fra den stakkels dukkes side vil de, forhåbentlig, stoppe kampen og måske ville de begynde at lege med hinanden. Man har formået at løse konflikten helt uden brug af løftede pegefingre og hævet stemmelege.

Et par gode råd – Design din egen humoristiske undervisningsform Slutteligt skal der falde et par råd om humor i undervisningen.

- Vær på forkant med humoren Når du alligevel spiser med børnene i frikvarteret eller er gårdvagt på legepladsen, kan du jo altid gå rundt og snuse. Måske kan du være heldig at opfange et par ideer mens børnene leger eller snakker med hinanden. Eksempelvis kan du bruge en sjov leg, de leger, i undervisningen. Eller opsnappe elevernes humor ved at være opmærksom på deres interne kommunikation. På den måde slipper du for problemet med at dine humoristiske indslag falder til jorden, og du kan fremavle en bestemt, intern humor med din klasse ved at bruge komik på deres niveau. Samtidig bliver du populær, hvis du har samme humor som dem. Der er eksempelvis ikke mange børn på 6 år der forstår sort, britisk satire. Gem hellere den til fritiden.

- Tag dig selv alvorligt Som sagt så mange gange før: Vær opmærksom på at du aldrig bliver for useriøs. Brug tid på at finde ud af hvordan du balancerer mellem din humoristiske side og din alvorlige side. Børnene kan bedre lide en lærer der ved hvornår han kan være sjov, end en lærer der konstant er lalleglad.

- Grin med eleverne Det er virkelig vigtigt at grine med eleverne og ikke af dem! Latter er nøglen til morskab, og det er bevist at det er sundt at grine18. Her er det vigtigt at huske at det ikke kun er dine egne humoristiske indslag du skal grine af, men også børnenes. Du skal selvfølgelig ikke tvinge dig selv til det, men hvis du møder børnene på deres humoristiske plan vil det smitte af på dig og inden længe vil du også grine når Erik på 10 har en åndssvag hat på i timen.

- Hav et stort sortiment Hav en masse muligheder for morsomme indslag at vælge i mellem. Hvis du har de samme 4 17 Eget eksempel – Simon Heggum 2009 18 “Humor Helbreder”af Niels Christian Andersen. Trygt I tidskriftet 0-14 “Humor i pædagogikken!” - Dansk Pædagogisk Forum nr. 3 September 2008

17

At have det sjovt – Humoren ind i Pædagogikken Simon Heggum 2.C Årgang 2008 Den Frie Lærerskole 2009 Vejleder: Anita Thye

fortærskede århusianer-vittigheder, som du altid fortæller, ende eleverne med at synes at du er latterlig og kedelig. Derfor er det altid godt at have en bred vifte af lege, aktiviteter og sjove historier du kan bruge i timerne. Det gør naturligvis ikke noget at du gentager en leg eller en joke, for børn kan godt lide gentagelser. Men gør det med måde. Gentag den én gang hver tredje uge og lav så en anden aktivitet ind i mellem. Så bliver gensynsglæden også større for eleverne.

- Husk seriøsiteten Det sidste råd, der vil blive givet, er i stil med at man skal tage sig selv alvorligt. For man skal også huske at at bruge mere seriøse læringsmetoder. Fyrer man den for meget af som humoristisk kanonkonge, kvæler man eleverne i fjollede lege og bananskralde jokes. Faget og den seriøse indlæring er jo i den grad også vigtigt. Så varier så ofte du kan! Mellem det sjove og det alvorlige.

Så overrasker du også dine elever.

Konklusionen – At have det sjovt!

Det kan nu slås fast at elevens humor udvikles lige fra det første spæde skridt mod skolebænken og helt op til puberteten. Det kan også påvises at det derfor er vigtigt at bruge humor som en god del af undervisningen og i lærerjobbet. Det kan ses, at man skal vide hvordan man bruger humoren – ellers kan man tabe tråden fuldstændig. Man kan se at det ikke er alle former for humor der er lige god at bruge i sin undervisning og at der er nogle bestemte ting som man helt bør undgå. Man kan se at det er vigtigt at vide hvad man har med at gøre, før man begynder at lave humoristiske indslag og man kan også se at humoren har mange forskellige effekter på børnene. Deres humoristiske sans udvides hvis de bliver præget af den i deres undervisning. Humoren er altså rigtig vigtig i deres skolegang da den giver dem meget mere ballast senere i livet. Men hvad er så essensen når man integrerer humoren i sin undervisning? Det vigtigste er jo at det skal være sjovt! Sjovt for alle parter! Kedelig undervisning er der jo ingen, hverken lærer eller elev, der vil sigte efter. Så essensen må være at huske at have det sjovt. Det er også meget sjovere end at sidde i stilhed, på en kaffebar, og snakke om ingen ting mens kaffen bliver kold. Så hvis vi har det sjovt ender vi ikke som vores to venner fra eksemplet i starten af teksten.

Men hvorfor hænger så den ordblinde løve i toppen af grandtræet?

Jo.... Den har jo læst at den var dyrenes kogle

18

At have det sjovt – Humoren ind i Pædagogikken Simon Heggum 2.C Årgang 2008 Den Frie Lærerskole 2009 Vejleder: Anita Thye

At have de sjovt – Litteraturliste Primær litteratur: Humorstrategi og Pædagogisk handling Rapport af Stig Flaata Højskolen I Østfold Norge 1996 Sprog: Norsk Tidskriftet 0-14: “Humor I pædagogikken!”

Diverse tekser Diverse forfattere Redaktør: Kjeld Rasmusssen Dansk Pædagogisk Forum nr. 3 Danmark September 2008 Hvad humor er af Martin Führ Udgivet i bogen Positiv pædagogik – positiv psykologi side 203 - 219 Redaktion: Jørgen Lyhne og Henrik Knoop Dansk Psykologisk Forlag Danmark 2008

Sekundær litteratur: Praktisk Pædagogik Per Fibæk Laursen og Helle Bjerresgård Gyldendals Lærerbibliotek Danmark 2009 “ABC” Halfdan Rasmussens Forlaget Carlsen Danmark 1967

19

At have det sjovt – Humoren ind i Pædagogikken Simon Heggum 2.C Årgang 2008 Den Frie Lærerskole 2009 Vejleder: Anita Thye http://www.humor.dk/Humor_i_undervisning.3315.0.html

Hjemmeside for Humorkurser i Birkerød Citatet fra Hans Scherfigs ”Det Forsømte Forår” er lånt her fra.

Danmark 2009 http://www.dr.dk/bornepasning/emn3.asp

Hjemmeside fra Danmarks Radios undervisningsside Danmark 2009 Vittigheder og personlige eksempler er erfaret på baggrund af 19 års skolegang.

20