Opnå en samlet æstetik.
Gaggenau produkter – individuelt designede, men exceptionelle sammen.
gaggenau.com/dk/
Forskellen hedder Gaggenau.Mercedes-Maybach Haute Voiture.
THE ART OF CREATING DESIRE.
Kvänum Køkken Aarhus, Skovvejen 2A, 8000 Aarhus
Kvänum Køkken København, Strandvejen 145, 2900 Hellerup
Kvänum Køkken Kolding, Albuen 1, 6000 Kolding
Kvänum Køkken Lyngby, Lyngby Hovedgade 53, 2800 Kgs. Lyngby
Vores nyhed Spira tager dagene lidt, som de kommer – sommer såvel som vinter, i et hus ved havet eller en hytte i bjergene.Uanset hvad, så er atmosfæren den samme – rolig, kølig, transparent og indbydende.
kvanumkøkken.dk
En 5-stjernes drømmesommer
Tag på ferie til Norge og bo på Trondheims ærværdige Britannia Hotel til sommer. Velkommen til Norges bedste morgenmad, luksuriøse værelser, stort spa- og velværeområde og eksklusive restauranter og barer. Med vore unikke koncepter og placering midt i hjertet af Trondheim er alt lagt til rette for en indholdsrig og mindeværdig sommerferie.
Book din oplevelse på britannia.no
Store forventninger. Kæmpe store.
Den helt nye Audi Q8 e-tron starter der, hvor det hele begyndte, men nu rækker den meget længere. Da Audi e-tron første gang så dagens lys i 2018, sprængte den fuldstændig rammerne for, hvad man kunne forvente af en stor og fuldblods-elektrisk SUV. Nu kommer næste generation, som vi har døbt Audi Q8 e-tron. Designet står endnu skarpere, mens en lang række nye progressive teknologier, vores dynamiske luftundervogn og det elektriske firehjulstræk - quattro - får Audi Q8 e-tron til at svæve hen over rækkevidden på op til 592 km.
Få indfriet dine kæmpe store forventninger til Audi Q8 e-tron hos din Audi forhandler eller på audi.dk, hvor du kan bygge din egen model.
Audi Q8 e-tron 55 quattro Prestige 300 kW: 739.990 kr. Forbrug 20,8 kWh/100 km. Rækkevidde 574 km. Ladetid v. max-DC (10-80%): 31 min. Forbrug kan påvirkes af kørestil, vejrforhold og tilvalg af udstyr. Halvårlig CO2-ejerafgift: 370 kr. Vist med ekstraudstyr. Se mere på audi.dk
Audi Q8 Sportback e-tron 55 quattro Prestige 300 kW: 769.990 kr. Forbrug 20,2 kWh/100 km. Rækkevidde 592 km. Ladetid v. max-DC (10-80%): 31 min. Forbrug kan påvirkes af kørestil, vejrforhold og tilvalg af udstyr. Halvårlig CO2-ejerafgift: 370 kr. Vist med ekstraudstyr. Se mere på audi.dk
Audi anbefaler opladning med
Jewelry designer Kristina Rosing rosingdesign.dk rosing_designFor you. With love...
The cross is a universally recognized spiritual symbol of unconditional love. Made of either gold or white gold, Cross is a powerful symbol – optionally set with brilliants, the pendant symbolizes the glory and victory of Christ. Cross is also made in a miniature version without diamonds.
ET BÆREDYGTIGT KØKKENLIV
Siden 1929 har vi produceret køkkener på vores fabrik i det sydlige Sverige, helt tæt på kilden til den fornybare ressource, træet. Helt fra starten har vores værdier stort set været de samme som i dag, og vi fortsætter med at udvikle og producere produkter med fokus på lang levetid, i vores 100% klima neutrale produktion.
Ballingslöv CPH, Holbergsgade 26, 1057 København K.
Tlf.: +45 22219900 | www.ballingslov.dk/kobenhavn
BILER
Nyheder
Der er forår i luften, og dermed er sæsonen for præsentationer af superbiler skudt i gang.
120
Mercedes-EQ EQE SUV
Tyskerne præsenterer en ny SUV, der rammer rigtigt på alle parametre, og derfor må betegnes som en stjerneklar favorit.
126
Kineserne kommer
Det vrimler med nye kinesiske luksusbiler med mærkelige navne. Men står de distancen, når de skal udfordre de europæiske luksusmærker i fremtidens marked for elbiler?
132
BMW i7
Den nye, store BMW fås nu også som elbil, der skal udfordre Mercedes-EQ EQS. Hvad kan 7’eren, som kan få ministrene og topcheferne til at vælge toplimousinen fra Bayern?
136
Tesla Model S Plaid
Når Elon Musk leger med bilnavne, så henter han inspiration i sci-fi-filmens verden. Derfor har den hurtigste Model S nogensinde fået navnet Plaid.
140
146
LIVSSTIL
Favoritter
Chefredaktøren er i forårshumør og har endnu en gang fundet nye indkøb, der frister.
26
Agenda kultur
Kulturscenen blomstrer i foråret, og vi har bundet en buket af de mest fristende muligheder.
30
Luksusferie i egen bolig Drømmer du om boliger flere steder i Europa? Måske er det ikke en umulig drøm. MyHomes har udviklet en løsning, der er værd at overveje.
88
Charmerende Beaujolais Frankrig rimer på smukke slotte, god mad og dejlige vine. Beaujolais står sjældent øverst på listen over vinområder, når rejsen går sydpå, men det burde man måske lave om på. Vi undersøger mulighederne.
158
MODE
Mod lysere tider
Frisk din herregarderobe op med nyt tøj i klassiske snit, og pift din fremtoning op med en fræk farve på tilbehøret.
38
Sæsonens klassikere
Der er modenyheder til kvinderne, hvor de enkle silhuetter med fordel mikses med farverige accessories på en ny måde.
42
Classic style
God stil og sikker smag vil altid være på mode. Det ved designerne inden for herremoden, og de holder sig derfor til sæsonens klassiske farver og velkendte snit.
80
Take me to Como
La dolce vita. Hvem drømmer ikke om det søde liv ved Comosøen? Kvindernes sommermode inspirerer til at tage afsted med det samme.
106
URE OG SMYKKER
Watches & Wonders 2023
Vores urredaktør har endnu en gang været i Genève og har fundet de mest spændende tikkende nyheder i de mekaniske ures magiske verden.
90
Hollywoods diamantdivaer
Når de internationale smykkegiganter skal vise, hvad de virkelig formår, er samarbejder med superstjerner fra Hollywood gået hen og blevet en nødvendighed, der sikrer opmærksomhed.
100
BOLIG OG DESIGN
Palæet på Mustique
Der er ingen grund til at gå på kompromis, når man skal have et lille ferieslot i Caribien.
46
Bolignyt
Vores boligredaktør har samlet en buket af nyheder, der nemt kan friske din bolig op. 58
Køkken 2023
Var det noget med et nyt køkken? Der er spændende nyt fra de eksklusive køkkenfirmaer, og vi præsenterer de nyheder, der inspirerer os mest. 66
GASTRONOMI
Oh là là, magnifique Champagne rimer normalt på bobler og festlige begivenheder. Men i hjertet af området ligger en restaurant, der serverer michelinretter, der får englene til at synge. Vi tog et smut forbi.
148
Fem spændende flasker Rasmus Palsgård har endnu en gang påtaget sig det tunge hverv at smage sig igennem en række dejlige vine, og han præsenterer fem af de rigtig gode.
152
Forførende farver
Der er noget med farver i dette forår. Måske er det for at få humøret til at stige, men også vores cocktailredaktør serverer drinks i farver, som frister øjet med det samme.
154
Skotsk whisky i særklasse
Der er noget med whiskyerne fra Talisker. Den rå, skotske natur former de gyldne dråber. Nu har skotterne frigivet en begrænset produktion af 30-års whisky, der tager smagen til et nyt niveau.
156
NU SKAL DER ROSÉ I GLASSET
I skrivende stund nyder jeg påskedagene i Danmark. Selvom kalenderen afslører, at vi er i første halvdel af april, viser vejret sig fra sin pæne side med blå himmel, solskin og tocifrede varmegrader på termometeret. Samtidig er vi gået over til sommertid, og dagenes længde er blevet mærkbart forøget, så det ligefrem er lyst, fra man vågner til pænt ud på aftenen. Efter en lang, kold vinter begynder det at lugte lidt af forår, varme og mere festlige tider.
Måske er det bare mig, men jeg synes, at det er, som om det er ekstra tiltrængt i år. Efter en vinter præget af regn, regn og atter regn. Efter ikke mindst høj inflation, stigende renter, krig i Ukraine, økonomisk usikkerhed i familierne og et generelt økonomisk klima, hvor efterspørgslen efter produkter har været svagere end normalt, trænger vi til noget mere positivt. Vi trænger til optimisme, håb og tro på, at tingene igen bliver bedre.
Heldigvis er der gode tegn på, at der begynder at være styr på situationen. Der er indgået nye overenskomster. Inflationen er på vej ned, selvom den fortsat ligger på et for højt niveau. Fragtomkostningerne og energipriserne er tilbage på normale niveauer. Aktierne står relativt pænt. Rejsebranchen melder om rekordsalg, og det er svært at få bord på de populære københavnske restauranter, hvis man ikke er ude i god tid.
Men usikkerheden hos forretningsdrivende i de forbrugerrettede brancher trives fortsat. Omsætningen i butikkerne er på et for lavt niveau, og salget drives for meget af gode tilbud på varerne. Lagrene er for store, og de skal reduceres. Pessimisterne har medvind for tiden.
Vi har brug for det modsatte. Vi har brug for optimisme. Vi har brug for kunder i butikkerne, der køber nye køkkener, nyt tøj, nye møbler, nye biler, nye ure og nye smykker. Og vi har brug for kunder, der har lyst til at købe kvalitetsvarer, der som bekendt er det mest bæredygtige i længden.
Vi har lavet et nummer af Luxury Aficionados, der er sprængfyldt med inspiration til netop det. Med en særlig køkkensektion, nyheder fra Watches & Wonders 2023 og meget, meget mere.
Lad os derfor finde det gode humør og optimismen frem. Tiden er inde til at indstille sig på nye tider. Lad os i løbet af foråret fylde lidt mere rosé i glasset og nyde, at blomsterne igen springer ud, i takt med at lyset vinder over mørket, og varmen over kulden.
P.S. Du kan tegne abonnement på Luxury Aficionados. Skriv en mail til abonnement@luxuryaficionados.com, hvis du vil vide mere.
”Vi har brug for det modsatte. Vi har brug for optimisme”
DEN ORIGINALE, GENSKABT.
Range Rover P440e Plug-in Hybrid fra 1.819.900 kr. inkl. moms. Priser er inkl. leveringsomkostninger på kr. 4.280 og ekskl. halvårlig ejerafgift. Forbrug ved blandet kørsel fra 125-111,1 km/l. CO2-udslip 18-21 g/km. Elektrisk rækkevidde 109 km. Opladning fra 10-80% på 10 timer og 20 min. (7 kW lader).Forbrug er beregnet efter WLTP normen og angives både som low test og high test. Beregningen er baseret på producentens WLTP estimater. Miljøklasse: Euro 6. Vi tager forbehold for trykfejl og prisændringer. Bilen er vist med ekstraudstyr.LOUIS VUITTON
er et af verdens mest værdifulde luksusbrands. Louis Vuitton overrasker konstant med spændende samarbejder med kunstnere og senest med ansættelsen af musikeren Pharrell Williams som ny kreativ direktør for herremoden. Vi har ikke set kollektioner fra Pharrell, men til gengæld har Louis Vuitton lanceret en kollektion i samarbejde med kunstneren Yayoi Kusama, der arbejder med psykedeliske farver, mønstre og repetition. Her et tørklæde i denimfarver, der måler 200 x 138 cm. Pris 4.050 kr.
Chefredaktørens favoritter i
MAJ
SANTONI
laver fantastiske og håndsyede sko, men derudover nogle smukke sneakers, der både kan bruges til at dresse et sæt formelt tøj ned eller som det perfekte par sko til shorts eller jeans. Jeg er generelt glad for blå, og derfor er jeg naturligvis faldet for disse smukke sneakers i læder med en gummisål. De hvide sneakers med de blå detaljer og den orange sål spiller godt sammen og skaber et design, der både er sporty og luksuriøst på samme tid. Pris 4.500 kr.
FLEXFORM
er et af Italiens mest eksklusive møbelbrands. I de seneste år har de udvidet kollektionerne med udendørsmøbler til terrasserne, der i stadig højere grad indrettes som en ekstra stue. Materialerne er optimeret til at modstå regn mv., og møblerne kan derfor stå udenfor med hynder og puder hele sæsonen. Denne sofa hedder Eddy og er en modulsofa, der kan bygges, som man vil, og fås i flere farver. Jeg falder for denne friske, grønne variant, som byder foråret velkommen. Pris på forespørgsel.
har haft enorm succes med at lave maskuline og sporty ure, der har været et statement at bære, og som fortsat er meget efterspurgte.
Modellerne har været forbundet med ekstreme præstationer, motorsport, golf, sejlsport og tennis.
På Watches & Wonders i Genève præsenterede Rolex en ny model, 1908, der i højere grad spiller på de elegante tangenter. Et ur, der udstråler diskret luksus og et helt nyt designsprog med en tynd urkasse. Modigt og spændende –og jeg kan lide det. Pris 162.800 kr.
RUINART er det ældste champagnehus, der fortsat er i drift. Traditionerne er absolut i højsædet i dette eksklusive hus i Reims, hvor Dom Thierry Ruinart i 1729 præsenterede sin første champagne. Siden er huset blevet kendt for sin signaturchampagne, den chardonnaybaserede Ruinart Blanc de Blancs i de karakteristiske buttede flasker, men jeg vælger den lidt mere almindelige Ruinart Brut, hvor chardonnaydruen får selskab af pinot noir og meunier og skaber en flot champagne. Pris 550 kr.
LUXURY AFICIONADOS
THE ESSENTIAL LUXURY GUIDE
CEO & Editor in Chief
Per Ingdal pi@luxuryaficionados.com
Creative Director
Sune Ehlers se@luxuryaficionados.com
Art Director
Julie Frölich jf@luxuryaficionados.com
Editor, Watches & Lifestyle
Kristian Haagen kh@luxuryaficionados.com
Editor, Jewellery & Gems
Nina Hald nh@luxuryaficionados.com
Editor, Cars & Lifestyle
Henrik Dreboldt hd@luxuryaficionados.com
Editor, Fashion
Maria Angelova ma@luxuryaficionados.com
Publisher
Luxury Media ApS
Holbergsgade 26, 2. tv.
1057 København K Denmark
Phone: +45 7217 0318
Editor Art, Culture and Travel
Elsebeth Mouritzen em@luxuryaficionados.com
Editor, Fashion, Beauty & Lifestyle
Louise Amstup Müller la@luxuryaficionados.com
Editor, Interior Design
Tina Dines Appelt ta@luxuryaficionados.com
Editor, Gastronomy & Lifestyle Rasmus Palsgård rp@luxuryaficionados.com
Editor, Fine Dining
Kim Iversen ki@luxuryaficionados.com
Editor, Travel & Lifestyle
Charlotte Mielko
www.facebook.com/ luxuryaficionados
Forsidefoto:
Foto
Bjarke Johansen
Styling Maria Angelova
Model Beatrice Brusco Women Management
Milano
Blazer Boss
2.999 kr.
Bukser Boss 1.999 kr.
Støvler Dior 14.830 kr.
Handsker Georges Hobeika 8.850 kr.
Briller Marc Jacobs 1.035 kr.
Tørklæde Missoni fra Bindesbøl 800 kr.
Editor, Personal, Development & Outdoor Activities
Thomas Rex Frederiksen trf@luxuryaficionados.com
Editor, Cocktails & Fine Spirits
Jannick Gram
jg@luxuryaficionados.com
Advertising Sales
+45 2090 1030
+45 2632 6084
External Contributors:
Photo:
Luka Hesselberg, Pilar Corrias London, Office Murakami, Alamy Stock/Fishman Ullstein/Jack Garofolo/Alain Duprat, Reykjavik Art Museum Erró/VISDA, Sothebys/Getty Images, Lukas Schulze, Louis Vuitton Malletier, Knight Frank, Unsplash, Gravesengraphics, A.E. Thion, H. Guillet, Bjarke Johansen.
Hair & makeup: Heidi Wessel
Distribution: Post Nord
Printing Printall AS Tallin
www.luxuryaficionados.com
ISBN 978-87-995075-0-4 42
Alle henvendelser af redaktionel karakter bedes rettet skriftligt. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret. Redaktionen påtager sig intet ansvar for fejl i de oplyste priser på viste produkter, ligesom den heller ikke påtager sig ansvar for eventuelle fejl i beskrivelser, anvisninger eller andet. Materiale fra Luxury Aficionados må ikke benyttes uden forudgående accept fra Luxury Media ApS.
Tryksag 4041 0820 SVANEMÆRKETJægersborg Allé 25 . Charlottenlund . tel. 39633592
Jægersborg Allé 25 . Charlottenlund . tel. 39633592
Jægersborg Allé 25 . Charlottenlund . tel. 39633592
Jægersborg Allé 25 . Charlottenlund . tel. 39633592
AGENDA
Naivitet som power
For lidt over 100 år siden går en georgisk skiltemaler stort set ukendt i graven i hovedstaden Tbilisi, men ikke så lang tid efter genopstår han som myte og malerisk ikon i Europas kunstverden. Man kunne godt have undt den oversete Niko Pirosmani noget af den internationale opmærksomhed, hans stærkt naivistiske motiver senere har fået, og som Louisiana i Humlebæk viser frem på deres sommerudstilling fra 4. maj til 20. august.
Hjemme i Georgien er han efterhånden blevet et nationalklenodie, og museer som Louvre i Paris og Albertina i Wien er stolte af at kunne præsentere værkerne af den ludfattige bondedreng, der efter at være blevet forældreløs lærer sig selv at male i et stærkt og enkelt billedsprog.
Hans streg passer godt til det offentlige rum som reklamer for lokale handlende i Tbilisi, og det er i hans direkte, autentiske og naive streg, at billeder af dyr og mennesker besidder en sjælden power, som virker tiltrækkende, også i eftertiden.
Lige inden sin død i 1918 opnår Pirosmani en vis anerkendelse i nabolandene omkring Sortehavet, men det er primært i midten af det 20. århundrede, at forfattere og etablerede kunstnere i vores del af verden opdager denne autenticitet, som giver ham en plads i kunsthistorien for sit brud med den klassiske tradition og søgen efter det anderledes.
www.louisiana.dk
SOMMER PÅ FORSKUD
Udelivet lokker allerede med kulturindtag under grønne træer. Lysere dage afspejler sig også i de valg af kunstnere og temaer, som museerne har fokus på i de kommende måneder, sammen med bøger, der vækker drømme om det gode liv og giver stof til eftertanke.
Marie Krøyer (1867-1940) gled ind i skyggen som kunstnerhustru efter sit bryllup med den succesrige P.S. Krøyer i 1889. Mens han solede sig i berømmelse, fortsatte hun med at male i sin helt egen stil, og selvom hun ikke udstillede, dannede hun mode med sin tæft for design og indretning af deres hjem, meget inspireret af den engelske Arts & Crafts-bevægelse. Skagens Kunstmuseer sætter fokus på disse sider af den talentfulde kvinde på sommerens særudstilling 5. maj-3. september. www.skagenskunstmuseer.dk
Heartland byder på åndelig føde med musik, kunst og talks, og når Egeskov Slot 8.-10. juni atter er rammen om den intellektuelle festival, står der også Michelin-mad på menuen. Det danske par Eva og Nicolai Tram forlader kortvarigt de svenske skove, hvor de har fået stjernedrys for deres restaurantunivers Knystaforsen, og tænder op under bål i slotsparken for at kokkerere med lokale råvarer til fine dining i jordhøjde. www.heartlandfestival.dk, www.knystaforsen.se
Forårets københavnske modeuge var for første gang pelsfri, samtidig med at regeringen gav grønt lys for minkavl igen. Men har pelshåndværket overhovedet en fremtid? Dette relevante spørgsmål stiller Designmuseum Danmark i den aktuelle udstilling PELS, som frem til 21. maj viser, hvordan den danske buntmagertradition er blevet udviklet med eksperimenterende og innovative teknikker, selvom faget måske selv er truet nu. www.designmuseum.dk
Tobias Bukkehave har været hurtig med plottet til ’Aftenland’, det tredje bind i spionserien om specialagent Tom Cortzen. Handlingen har paralleller til de aktuelle begivenheder i Ukraine med angreb på det danske energinet i Nordsøen, men også fiktive bombeangreb på russiske diplomater i København og et overraskende præsidentskifte i USA. Den politiske roman ’Troldmanden fra Kreml’ af Giuliano da Empoli udkommer i maj på dansk med europæisk hæder og succes i kølvandet. Det er tyk satire over Vladimir Putins oligarker i et forsøg på at forstå nutidens Rusland, men også afdækning af hele hans magtspil omgivet af spindoktorer.
www.politikensforlag.dk
Paul Newman (1925-2008) var vild med ure, racerløb og sin kone, Joanne Woodward, hele livet. Hun forærede ham et Rolex-ur med inskriptionen ’Drive very slowly, Joanne’, et andet fik han i præmie efter et løb i Daytona. De er hver vurderet til mellem
3,4 og 6,8 mio. kr., når de 9. juni kommer på auktion sammen med hans racerhjelme og -dragter, fingerringe og medaljer fra Newman/Haas-temaet. www.sothebys.com
Monets have ligger indtil 25. maj i Malmø som en digital multimedieudgave af fortællingen om den franske impressionist Claude Monet (1840-1926), hans åkandeværker og den blomstrende have i Giverny uden for Paris, som inspirerede ham gennem et langt kunstnerliv. www.monets-garden.se
Efter et ophold i Skagen blev den amerikanske
kunstner Shara Hughes (f. 1981) draget af horisontlinjen. Dér, hvor havet rører himlen, og det hele konstant ændrer sig, fandt hun inspiration til flere af sine abstrakte værker, der nu udstilles på Kunsten i Aalborg som ’opfundne landskaber’ med titlen ’Right This Way’ fra 4. maj. www.kunsten.dk
Forfatteren Kim Fupz Aakeson fletter flere af den nordiske mytologis mest kendte historier sammen i ’Ragnarok’ til Det Kgl. Teaters store udendørs sats fra 18. maj til 24. juni. Sommerforestillingen i Ulvedalene er uden tidligere års spektakulære dyreoptrin, til gengæld er skuespilensemblet bevæbnet med både humor og teatersværd. www.detkglteater.dk
’Skin’ er arkitektur-slang for skallen på en bygning, og for Louis Vuitton er det ydre på deres flagskibsbutikker lige så vigtigt som designet på deres luksusvarer. Billedbogen ’Louis Vuitton Skin: Architecture of Luxury’ er en verdensturné på papir rundt til de mest spektakulære ejendomme tegnet af bl.a. Frank Gehry, Jun Aoki og Peter Marino. Bogen fås i silke-hardcover med seks forskellige omslag. 900 kr. www.assouline.com
Den japanske forfatter Haruki Murakami (f.1940) fik en åbenbaring i 1978 under en baseballkamp i Tokyo – ”måske fordi jeg havde drukket for meget øl” – der gav ham følelsen af at kunne skrive. Året efter udgav han sin første bog, og siden har han været en litterær verdensstjerne. I maj udkommer hans debutnovelle ’Slowboat til Kina’ endelig på dansk, og den følges op af novellesamlingen ’Mystiske fortællinger fra Tokyo’, inden han deltager på Louisiana Literature
17.-20. august. www.louisiana.dk, www.klim.dk
Multikunstneren Jeppe Hein (f. 1974) inviterer gæsterne på SMK Thy til at mærke efter, hvordan de har det, og på den baggrund at være med til at skabe forskellige kunstværker med pensel, kridt og åndedrag oven på dem, han har skabt på forhånd til udstillingen ’Under overfladen’, der vises indtil 22. oktober. www.smk.dk
For 10. gang samles nogle af verdens bedste interiørbrands 7.-9. juni i København til 3daysofdesign, hvor de viser nyheder, fejrer jubilæer og afslører nye samarbejder. Den populære festival finder sted i showrooms, butikker, hoteller, gader og stræder samt Odd Fellow Palæet, som er rammen om Framingudstillingen med 30+ danske og internationale mærker under ét tag. www.3daysofdesign.dk
ARoS overrasker med den hidtil største udstilling i Danmark af den islandske kunstner Erró (f.1932). Hans samlede livsværk af popkultur-kommentarer i et næsten tegneserieagtigt billedsprog vises med titlen ’The Power of Images’ indtil 3. september.
www.aros.dk
Det Japanske Tårn i Tivoli er atter forlystelseshavens gastromagnet, når det første af sæsonens i alt seks forskellige Michelinpop-ups rammer den eksklusive restaurant 24. april. Foodie- og kokkefavoritten Antoni Romero fra Suculent i Barcelona tager turen til København for at servere signaturretter som oksetatar på grillet marv med pommes souffle og iberisk svinekæbetatar med mandelmælk og oscietra-kaviar indtil 14. maj. Kun afbrudt et par dage under Tivoli Food Festival af sine danske kolleger Bocuse d’Or-vinder Brian Mark Hansen fra Søllerød Kro og Odsherreds stjernekok Claus Henriksen fra Mota. De afløses 2. juni af Andreas Krolik fra den 2-stjernede Frankfurt-favorit Lafleur, som var den første i Europa til at indføre en ren vegansk menu på en gourmetrestaurant.
www.tivoli.dk
Billedhuggeren Eva Steen Christensen sætter 6. maj10. september fokus på betydningen af den nøgne kvindekrop som motiv i kunsten. Hendes soloudstilling på Arken undersøger gennem monumentale bløde værker, der udfordrer vores opfattelse af virkeligheden, hvordan denne evige dyrkelse påvirker vores syn på kvinder og køn. www.arken.dk
Skibet er ladet med privilegieblindhed og selvbedrag, karma og eskapisme, tømmermænd og værdier i hastig forandring i ’Havets storsind’ om fire unge professionelle på jordomsejling fra hverdagens stress. Den satiriske samtidsroman af Philip Tafdrup tager et humoristisk kig på verden midt i en woke-tid og går til forsvar for selvironien som nødvendigt modspil til tidens krænkelsesdebatter.
www.alhambra.dk
For snart 75 år siden mødtes en lille gruppe kunstnere på en café i Paris og fik idéen til CoBrA-bevægelsen, og hverken tankerne om kunstens rolle i samfundet eller værkerne har siden mistet deres aktualitet. Derfor fejres jubilæet med en stor temaauktion hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner til december. Allerede i juni kommer dette Asger Jorn-maleri fra 1967, ’Acteur en Action’, under hammeren med en vurdering på 600.000-700.000 kr. www.bruun-rasmussen.dk
Martin Thorborg har prøvet både op- og nedture som iværksætter. Gennem sin karriere har han været med til at etablere over 40 virksomheder og solgt nogle af dem for tilsammen mere end en mia. kroner. Trods modgang har han altid fundet lykken, og nu har han samlet sine erfaringer i bogen ’Skab din egen succes – leveregler, der kan bringe dig langt’. www.gyldendal.dk
Nanna Ditzel, dansk designs ’grande dame’, hyldes i 100-året for sin fødsel af møbelfirmaet Fredericia med en relancering af den berømte Trinidad-stol fra 1993 i nutidens aktuelle palet og en limited edition af den lave, polstrede loungestol Chaconia fra 1962. Begge stole kan opleves på en forpremiere af Trapholts store retrospektive efterårsudstilling om hende i Fredericias københavnske showroom 28. april-9. juni. www.fredericia.com
Hvem bliver det næste stjerneskud på den danske kunsthimmel? Det vil måske vise sig, når Kunsthal Charlottenborg indtil 21. maj lægger gulv, vægge og lofter til værker fra 34 dimittender fra Det Kongelige Danske Akademis Billedkunstskoler. www.kunsthalcharlottenborg.dk
Efter 13 års roman-tavshed fra Bret Easton Ellis (f. 1964) kommer ’American Psycho’forfatteren med et nyt værk, som tager læserne tilbage til firsernes Los Angeles, hvor det hele begyndte for ham selv. ’Skår’ skildrer det sorgløse liv blandt en gruppe privilegerede high school-elever, indtil en seriemorder får teenagerne til at forsvinde én efter én. Bogen udkommer 30. maj, en uge inden han kommer på Heartland-festivalen og taler om den amerikanske drøm med Weekendavisens redaktør Martin Krasnik. www.lindhardtogringhof.dk
Rivieraens mest mondæne hotspot har fået sin egen coffee table-bog. I ’Monte Carlo’ tegner skribenten Ségolène Cazenave Manara et rigt illustreret portræt af luksusbydelen i fyrstedømmet Monaco. Siden opførelsen af det 5-stjernede Hôtel de Paris i 1864 har de 0,30 km2 tiltrukket verdens rigeste og mest berømte mennesker til gambling, tennis, racerløb og kapsejlads på VIP-livets første parket med de vildeste fester, man kan købe sig adgang til. www.assouline.com
EN GOD OPLEVELSE I ALLE DETALJER
Reframe sæbedispenser er til dig, der tænker på detaljen. Den er smuk helt i sig selv – og en daglig glæde takket være intelligente designløsninger såsom skridsikker bund, nem dosering og en skrå tud, der sender sæben sikkert ned i hånden. Hele Reframe Collection serien fås i fem farver, så alle metaldetaljer på dit badeværelse kan blive perfekt afstemt.
MOD LYSERE TIDER
Foråret er slået igennem, og sæsonen kalder på lettere materialer og lysere farver. Gå efter kendte klassikere og nye bud, som denim, farver og sporty detaljer, der kan opdatere din stil og garderobe.
Enkeltradet nålestribet blazer i hør. Perfekt til lune dage. Brunello Cucinelli, 19.500 kr.
Modige solbriller med pangfarvede brillestænger og orange glas. Louis Vuitton, 4.800 kr.
Tænk grønt med en cool cap på hovedet. Loewe, 2.380 kr.
Skattekiste til dine ure, hvor den japanske kunstner Yayoi Kusama står for dekorationen. Louis Vuitton, 75.500 kr.
Casual bælte i polybomuld med palladiumbelagt spænde og logo i læder. Hermès, 3.750 kr.
Stilren bowlingskjorte i hør. Loro Piana hos Mytheresa, 3.650 kr.
Lille pung med plads til det mest nødvendige. Saint Laurent, 1.825 kr.
Inde som ude – alt efter vejret. Denimjakke med lommer og logobatch. Loewe, 6.550 kr.
Elegante lyse bomuldsbukser til dejligt solskinsvejr. Gucci, 6.500 kr.
En klassiker i garderoben. Ruskindsloafers med ikoniske køresåler. Tod’s, 4.100 kr.
De nye Octo Roma-modeller løfter det ottekantede ur til et nyt niveau. Bulgari, 60.200 kr.
Beige nuancer hos italienske Zegna
Jacquard slips i en lækker pastelfarve, der tilfører jakkesættet lidt optimisme. Gucci, 1.500 kr.
Forårsfavoritten – poloen. Strikket poloshirt. Dior, 9.000 kr.
Minimalistisk sølvring med gravering. Tiffany & Co., 2.200 kr.
Casual bukser i et smalt snit og i et let lækkert hør- og bomuldsmiks.
Brunello Cucinelli, 4.850 kr.
Bolsje ”striber” til hverdag. Lækker bomuldsskjorte. Zegna, 2.425 kr.
Sporty referencer hos franske Hermés
Klassiske bermudashorts i bomuld. Lardini, 1.950 kr.
Lille, praktisk og hånd i hanke med plastkortene. Prada, 3.700 kr.
Buttondown bomuldsskjorte til enhver lejlighed. Loewe, 5.800 kr.
Nyd de køligere dage med stil i en dobbeltradet strikblazer. Lardini, 5.500 kr.
Luksuriøs strikpolo i cashmere og bomuld. Zegna, 8.550 kr.
Solskin – også i gråvejr. Solbriller med acetatstel og gule glas. Saint Laurent, 2.200 kr.
SÆSONENS KLASSIKERE
Skab den perfekte base for sæsonens brugbare og chikke garderobe. Materialerne er lys denim, florlet silke og blødt jersey. Gå efter moderne klassikere og enkle silhuetter, og miks med farverige accessories og funklende smykker.
Farverig logostrik i uld og pepitatern i bouclé.
Gucci, 7.285 kr.
Solgule højtaljede twillbukser.
Jacquemus, 4.761 kr.
Loafers i kalveskind, frynset kanvas og med det ikoniske Kelly-spænde. Hermès, 8.900 kr.
Farvestrålende designsamarbejde mellem Louis Vuitton og den japanske kunstner Yayoi Kusama, som på dette smukke silketørklæde. Louis Vuitton, 3.350 kr.
Forårsakvareller. Bomulds- og silkebluse. Etro, 7.364 kr. Bomulds- og silkenederdel i midi-længde. Etro, 7.364 kr.
Det er anden gang, Louis Vuitton og den japanske kunstner Yayoi Kusama samarbejder. Altid med farver, former og print i fokus, som på denne lille græskartaske. Louis Vuitton, pris på forespørgsel.
Grafisk print, bidsellogoer og pangfarver – hårspænde i skind, der giver liv til lokkerne. Hermès, 3.900 kr.
Tilføj farve om håndleddet. Quartz-stålur med signaturfarvet dobbeltrem i kalveskind. Hermès, 20.650 kr.
18 karat hvidgulds-hoops med diamanter fra kollektionen ’Gioia’, der betyder glæde. Bolou, 19.950 kr. pr. stk.
Højtaljede bukser med bred læg og masser af vidde i benet. Max Mara, 3.895 kr.
Bastille Paris er et dufthus, der er 100 % gennemsigtigt på brugen af naturlige ingredienser. Unisex eau de parfum, Rayon Vert. Bastille Paris, 725 kr.
Himmelblå frakke i kashmir og letvægtsuld. Max Mara, 19.895 kr.
Forvasket denimskjorte i ren 90’er-stil. Prada, 8.200 kr.
Cool T-shirt med omvendt logoprint. Saint Laurent, 2.625 kr.
Boucheron Quatre Double White Edition kombinerer hvidguld, hvid keramik og diamanter i en grafisk kreation, der kan justeres i længden og varieres i udtrykket. Boucheron, pris på forespørgsel.
Råt for usødet. Clash de Cartierhvidguldsarmbånd i medium model. Cartier, 82.500 kr.
Klassisk, feminin og sporty – plisseret slå om-nederdel. Miu Miu, 9.000 kr.
Afslappede sølvøreringe i flet. Loewe, 4.840 kr.
Prada-trekantens geometriske design er forvandlet til et modernistisk mønster og fås denne sæson i stærke kontrastfarver. Prada, 21.600 kr.
I fuldt flor. Vatteret taske i skinnende nappa-lammeskind med aftagelig kæderem. Loewe, 12.000 kr.
Pastelfarvede pumps med V-logo, der pifter ethvert outfit op. Valentino Garavani, 5.625 kr.
Ladylike solbriller i bordeaux acetatstel med blå glas og med matchende brillesnor. Chanel, 8.270 kr.
Safari-inspireret bomuldskjole med bælte. Dior, 19.350 kr.
Slip it on! Printet silkekjole med høj slids. Prada, 20.600 kr.
Smuk dråbeformet dobbelt pavé 18 karat hvidguldring med diamanter. Aekt Studio, 48.000 kr.
PALÆET PÅ DEN CARIBISKE Ø
Smag og behag er forskellig. Men dette er måske verdens smukkeste palæ – idyllisk beliggende på den lille caribiske ø Mustique, hvor naboerne tæller berømtheder som Mick Jagger og Tommy Hilfiger. Palæet er i den absolut dyre ende, da det netop er sat til salg for 200 millioner dollars. Kom med indenfor i et hjem, som få er forundt.
I1958 købte Lord Glenconner Colin Tennant øen Mustique for blot 45.000 pund. Dengang var øen meget simpel, da den hverken havde anlagte veje eller rindende vand. Meget har ændret sig siden, for i dag er den vestindiske ø kendt som et tilflugtssted for eliten og en af verdens mest eksklusive og dyre øer – og noget mere værd … Kendte og kongelige har gennem årene anlagt private, idylliske ejendomme på øen, hvis renommé som et eksklusivt refugie tog fart, da den engelske prinsesse Margaret byggede en villa på øen, som hun kaldte Les Jolies Eaux. Når søsteren til den engelske dronning Elisabeth II skulle slappe af, stod der Mustique på programmet, og hun sagde offentligt, at hendes villa på øen var det eneste sted, hun kunne slappe af. I dag er ejendommen ejet af en amerikansk forretningsmand og kan lejes for omkring 44.000 $ om ugen i højsæsonen.
Et af øens smukkeste palæer er ’The Terraces’. Palæet er beliggende på en 69.000 m2 stor grund og har fået navnet ’The Terraces’, fordi det er bygget op i flere terrasselignende niveauer. I alt er der ni bygninger i komplekset, der er smag-
I forlængelse af det store udendørs loungeområde er det store hyggeområde indenfor holdt i samme lyse stil i hvide og blå toner. Her kan man også i baren bestille både en stærk espresso eller måske endnu bedre Espresso Martini. Læg mærke til de store vinduespartier, hvor det virkelig kan ses, hvor grøn og frodig vegetationen på øen er.
Et af de store udendørsområder er holdt i farver, der matcher himmel og hav. Her ses også en swimmingpool, der nærmest går i et med havet. På varme dage kan man trække sig ind i skyggen og nyde kølige drinks. Bemærk de store buede vinduer i siden, der giver optimal udsigt – om man sidder eller ligger ned.
fuldt spredt ud over den store grund. Hovedhuset har karakter af et palæ og er tegnet af arkitekten Tom Wilson. Han har hentet inspiration fra de gamle italienske villaer og kongelige palazzoer, som arkitekten Andrea Palladio (født 30. november 1508 i Padova, Italien) stod bag i datidens stormagt, republikken Venedig. En stil domineret af storslåede bygninger med mange buede vinduer og døre, der giver ejendommen en stoisk ro og elegance.
Panoramaudsigten er dragende – ja rent faktisk er der en 360-graders udsigt, hvilket gør ejendommen ganske unik. Heroppe ligger palæet, og udsigten minder om et uopnåeligt
postkortlignende fatamorgana, hvor nethinden forkæles med den smukkeste udsigt over frodige, tropiske arealer og Atlanterhavets blå vand. Udsigten har været afgørende for, at ejendommen nu er sat til salg til 200 millioner dollars, hvilket gør palæet til det dyreste hjem, der nogensinde er kommet på markedet i Caribien.
Den imponerende bygning blev bygget i 1986. Der er alt, hvad der skal være i et palæ, når det skal tjene som feriested for nogle af verdens rigeste mennesker. Hovedpalæet imponerer med ni soveværelser, som antager hotelsuite-niveau, og en 25 meter lang swimmingpool. Derudover afslører planløsningen
I en af de store stuer har man netop valgt den rosafarvede nuance til sofaarrangementer – en farve, der er elsket i Caribien, og som passer utrolig godt til palæets kongelige stil.
Den største spisestue kan bespise mange. Her kan holdes overdådige middage, og om man er 10 eller 30 personer, er der stadig rigeligt med plads. Læg mærke til detaljen med palmen uden for glasdøren – og palmerne malet på væggene.
”Grunden og de store udendørsarealer er lige så betagende som bygningerne, og de omfatter et indgangsparti og indkørsel med et storslået springvand, der nemt kan konkurrere med springvandene på Europas bedste museer”
hele syv repræsentative stuer, et kapel og flere gæstehytter på grunden, hvortil der er en ekstra, afskærmet swimmingpool. ’The Terraces’ blev oprindelig tegnet og designet i en majestætisk blanding af klassisk Palazzo i den venetianske stil – som en stor hyldest til 1500-tallets paladser i Italiens store periode med pomp og pragt. Det ses ikke mindst på de håndmalede loftsmalerier af den franske kunstner Jean-Claude Adenin, der minder om loftsmalerierne i de største kirker og museer i Italien.
Fra hovedbygningen er der en 20 meter bred tunnel samt stier, der forbinder det store palæ med yderligere en storslået bygning på 1.100 m2, som bl.a. omfatter en enorm festsal og et spillelokale, hvor man kan både hygge sig og blive underholdt. Her finder man et stort barområde med loungeområde og udsigt samt kompleksets egen biograf, hvis lysten til at se en film på det store lærred skulle indfinde sig. Der er naturligvis også en tredje og nyligt opført swimmingpool med en infinity-kant, der med sin placering ser
ud til at sende poolens vand ud over den frodige bjergskråning.
Grunden og de store udendørsarealer er lige så betagende som bygningerne, og de omfatter et indgangsparti og indkørsel med et storslået springvand, der nemt kan konkurrere med springvandene på Europas bedste museer. Grunden rummer naturligvis en smukt anlagt tennisbane, og haveanlægget er anlagt med frodige beplantninger og grønne tableauer, der er så smukke at se på, at de er i stærk
FAKTA OM ØEN MUSTIQUE
Mustique er en lille privat ø i østaten Saint Vincent og Grenadinerne. Øen er en del af Grenadinerne, som er en kæde af små øer i Vestindien. Øen ligger inden for Grenadines Parish, og den nærmeste ø er den ubeboede Petite Mustique, der ligger 1 mil mod syd. Færgeservice leveres til øen fra Saint Vincent på M/V Endeavour.
Saint Vincent og Grenadinerne er en østat i den østlige del af Det Caribiske Hav på grænsen til Atlanterhavet. Det er en del af De Små Antiller og er beliggende syd for Saint Lucia og nord for Grenada. Ud over hovedøen Saint Vincent hører der yderligere 31 øer til staten.
Mustique er kendetegnet ved en kæde af bakker på mellem 120 og 180 meter, hvilket danner et smukt panorama fra havet og et usandsynligt smukt udsigtspunkt fra selve øen. Kommer man sejlende dertil, kan man udforske Mustiques mange stier og veje, enten til fods eller på en lejet cykel/motorcykel. Berømtheder, forretningsmænd og royale har gjort øen til et højt værdsat tilflugtssted, og øen har ca. 90 private boliger.
Macaroni Beach er en af de bedste strande i Grenadinerne, snorklingen er god næsten overalt, og der er utallige gode spisemuligheder på både afslappede spisesteder og up-scale-restauranter.
Huset er beliggende på øen Mustique i nationen Saint Vincent og Grenadinerne i Det Caribiske Hav kun 160 km fra Barbados.
Huset hedder ’The Teracces’.
Grunden er højt beliggende og har den smukkeste udsigt.
Hovedhuset har 9 eksklusive soveværelser. Og der kan sove 18 personer.
Der er 19 tjenestefolk tilknyttet ’The Terraces’.
Palæet er designet af arkitekten Tom Wilson.
Villaen har flere håndmalede lofter af kunstneren Jean-Claude Adenin.
konkurrence med den udsøgte udsigt fra en af Mustiques højeste punkter.
Øen Mustique ligger i det sydlige caribiske land Saint Vincent og Grenadinerne, og landet er et populært feriested for folk med penge – mange penge – men
også mange berømtheder såsom George Clooney og den engelske kongefamilie med prins William og prinsesse Catherine i spidsen ferierer jævnligt her. Både Mick Jagger og Tommy Hilfiger har dyre hjem på øen. Man kunne kalde den fortryllende ø for magiske Mustique – stedet
med den uendelige horisont, det milde og lækre klima, og hvor naturens skønhed forfører med dramatiske bakketoppe og uberørte palmestrande vis-a-vis. Caribien er mange forskellige ting, men få steder i verden ses den kombination af natur og idyl, man finder på Mustique. ■
DUO fritstående udendørsbruser
Foto: Designhaver
frostline.dk
frostline_as
Outstanding all year
TIPSSIDER
Med forårets komme bliver lysten til at forny større. Måske er det tid til at købe en ny sofa eller bare en detalje, der kan ændre helheden. Lad dig her inspirere til at investere i ting til din bolig.
Af TINA DINES APPELTLuce er en klassisk sofa med enkle linjer og et skandinavisk look. Luce betyder lys på italiensk, og Eilersen har udviklet sofaen til det skandinaviske marked, inspireret af de lyse sommeraftener.
”Den prøver ikke noget vovet, men er komfortabel og ligetil,” forklarer Jens Juul Eilersen om sit nyeste design.
Pris fra 34.316 kr. inkl. moms for 240 cm sofa og fra 59.652 kr. inkl. moms for en hjørneopstilling.
Kartells nye bordlampe TEA er udefinerbar – ved første øjekast er det svært lige at afkode den. Er det en skulptur, eller hvad er det? Måske er den mest rammende definition: et lysobjekt. Designeren Ferruccio Laviani har med TEA skabt et objekt med et næsten symbolsk udtryk – formen kunne minde om to hænder, der holder om et lys.
Pris 1.389 kr.
Artek og Wood Wood skaber farveeksplosion. Det ene firma fremstiller ikoniske møbler, det andet tegner iøjnefaldende modekollektioner. Et er finsk, et andet er dansk. De to firmaer har indledt et farverigt samarbejde, der indhyller Alvar Altos ikoniske Stool 60 i nye farver. Den fås i pink, gul og blå og er i massivt birketræ.
Pris 2.300 kr.
Tonda er resultatet af et samarbejde mellem Foscarini og Ferruccio Laviani. Karakteristisk for deres fælles design er den fascinerende balancekunst mellem det enkle og komplekse. Loftslampen
Tonda er i mundblæst glas og lakeret metal.
Pris 4.640 kr.
Vitra vil vise en blødere side af Jean Prouvé og revitaliserer tre af hans største og blødeste klassikere med nye stelfarver og elegante tekstiler. Her er den bløde model Fauteuil de Salon. Pris fra 21.800 kr.
Warm Nordics Fried Egg produceres nu i en elegant variant med stel i teak og polstring i en række smukke lædertyper. Læderet er nøje udvalgt til Fried Egg-stolen og fås nu i tre farver: Pickle Green, Soave Nature samt det nye naturlige Vitoria-læder. Den viste variant er i røget eg med grønt læder. Fås hos Paustian.
Pris 22.619 kr.
Homehagen er en kollektion af gennemtænkte og omhyggeligt fremstillede tekstiler, der er produceret i et tidløst design. Ved at kombinere en stærk æstetisk sans og godt håndværk er produkterne lavet til at holde hele livet. Her ses det smukke sengetøj i økologisk bomuldsspercale.
Pris fra 999 kr. pr. sæt.
Den absolut luksuriøse måde at være på farten, men stadig kunne sætte sig ved sin lille ’mobile skrivepult’. Den er i træ og læder og rummer alt det nødvendige. Mere subtilt kan det næsten ikke blive. Set på mrporter.com.
Pris 30.280 kr.
Bogen ’Drømmenes København’ er en bog om det København, der kunne have været. Gennem beskrivelser af 22 arkitektoniske værker tager arkitekturkritiker Holger Dahl læseren med på en vandring gennem de kasserede projekters København. Spændende læsning for alle, der interesserer sig for både København og arkitektur.
Pris 399,95 kr.
Her er tæppet for designaficionados. Kasthall lancerer en limited edition-serie med fire nye farvevarianter af det håndtuftede tæppe Feather, som blev lanceret i 2019. De er inspireret af fugles forskellige fjerdragter og fjer og er i ren uld og hørbouclé. De fås i alle ønskede former og størrelser op til 400 x 600 cm. Her ses varianten Kingfisher. Pris 7.575 kr. pr. m2.
Ifö Showerama Art er et elegant valg af glas, der fremhæver badeværelseslayoutet, lyset og rummeligheden. Det minimalistiske design har et præcisionsskåret hul i sikkerhedsglasset som håndtag for at undgå samlinger, skruer og andre detaljer, der kan samle kalk og snavs.
Pris fra 3.526 kr.
Det danske designbrand Squarely står bag de arkitekttegnede plantekasser, der indeholder et helt unikt selvvandingssystem, som kan bruges inde og ude. Her ses den største størrelse, GrowLARGE, i naturlig ask. Pris 4.499 kr. for kasse, der måler 90 x 45 x 52 cm.
Det tog Peter Svarrer tre år at udvikle og formfuldende Cocoon-vasen, men vedholdenheden og visionen skulle vise sig at være det hele værd. To årtier senere er Svarrers organiske dråbedesign en moderne glaskunstklassiker og en af hjørnestenene i Holmegaards mundblæste sortiment. Nu markeres jubilæet med en spektakulær dekoreret unikaudgave, som med sine ekstravagante 45 cm og brede opalstriber i flamingo-pink, lavendel og blå på den olivengrå bund tilfører det ikoniske glasdesign en næsten kalejdoskopisk dimension.
Pris 4.999,95 kr.
Alle danske klassikere har været unge engang
Man siger, at klassikere har en evne til at tale ud over deres tid. Men man skal jo starte et sted. Skovbys møbler er skabt ud fra en tanke om simpelhed, funktionalitet og den gode detalje. En af de rigtig gode detaljer er, at vi kun bruger de bedste materialer. Sådan har det været i mere end 90 år.
Skovby møbler - produceret i Danmark
Bang & Olufsen har netop lanceret de prisvindende Beoplay EX in earhøretelefoner i en særlig kollektion, der laves på bestilling i et begrænset antal. Farven Lime Green er første lancering i Atelier Editionskollektionen. Dermed demonstrerer Bang & Olufsen virksomhedens enestående muligheder for personlig tilpasning. Beoplay EX Atelier Editions i Lime Green kan reserveres på bang-olufsen.com.
Pris 5.199 kr.
Michael Sheridans bog hedder ’Room 606’. Titlen markerer, at der på 6. sal i SAS Royal Hotel ligger det ikoniske Room 606, som er et velbevaret mikrokosmos, der dokumenterer arkitekt og designer Arne Jacobsens oprindelige mesterværk med SAS Royal Hotel. Bygningen stod færdig i 1960 og var både luksushotel og lufthavnsterminal med direkte check-in til SAS.
Pris 399,95 kr.
Giorgettis Side Vibe Bedside
Table er det sidste nye møbel til soveværelset, designet af Carlo Colombo. Smukt buet læderfinish på selve rammen af bordet med enten marmor
eller Canaletto Walnut Wood på top- og bundplade.
Dimension: Ø 40 x H 50 cm.
Pris fra 50.860 kr.
Mursten: Ultima RT 156
Arkitekt: UAU Collectiv architects
ULTIMA ER ET DESIGNVALG
Ekstraordinær arkitektur kræver en ekstraordinær mursten. Ultima RT 156 er et designvalg. Det elegante og afbalancerede farvespil giver et generøst og beroligende udtryk, der er designet til at huse det gode liv.
Få inspiration på randerstegl.dk/rt-156
KØKKENET ER HJEMMETS HJERTERUM
Vi tilbringer det meste af vores tid i hjemmet i køkkenet. Både med familien og med gæster. For køkkenet er blevet meget mere end det praktiske rum, hvor man i gamle dage lavede mad for at servere den i spisestuen. Nu er køkkenet det sociale rum, der binder hjemmet sammen og er omdrejningspunktet for livet i boligen. Det gælder omkring madlavningen, som hele familien kan deltage i, omkring samværet i løbet af dagen eller ved en festlig lejlighed, hvor venner kommer forbi til samvær og hygge.
Derfor er køkkenet det rum, hvor man tydeligst kan mærke husets puls, og som gør boligen til et hjem.
ITALIENSKE KØKKENDRØMME
Hvis man skal tænke stort og luksuriøst og ikke vil gå på kompromis med noget –overhovedet – i sit nye køkken, så er køkkenerne fra Poliform svære at komme uden om. Bliv her ført med af de italienske køkkendrømme …
Italienske køkkenbrands skiller sig markant ud fra de nordiske traditioner. Det gælder især for Poliform, der har et absolut fokus på italiensk håndværk og design, uanset om det handler om deres smukke møbler, garderobeløsninger eller som her køkkener. Poliform er en tredjegenerations familieejet virksomhed, og netop derfor betyder kontinuitet og rød tråd meget for italienerne. I stedet for at se hver produktlinje som en separat serie ønsker Poliform at præge ethvert nyt projekt med en rød tråd, der gør det muligt – om det er et villa- eller lejlighedsprojekt – at omfavne en sammenhængende stringenthed i valg af materialer og en distinkt, italiensk klassisk, men samtidig også moderne stil og smag.
Køkkenserien Artex er en af Poliforms absolutte flagskibe, der genkendes ved sine smukke 26-mm-låger med affasede kantdetaljer og ikke mindst den lækre finish med rene linjer i en fin og afdæmpet farvepalet. Netop det smagfulde, kølige design er et typisk og elegant Poliformdesign-DNA. Køkkenets moderne, men dog også klassiske linjer tillader tekniske detaljer som bordplader i børstet stål og diskrete belysningssystemer at blive integreret, samtidig med at den varme følelse af køkkenet som familiens absolutte fællesrum bevares. Hvert valg af træ- og lakfarver går igen i resten af Poliform-kollektionen, hvilket muliggør et nærmest symbiotisk forhold mellem køkkenet og andre opholdsrum i boligen, hvis man måtte ønske et gennemført design i sit hjem.
Artex er den ultimative køkkenløsning, hvis man ønsker de mest eksklusive rammer i sit køkken. Der er store
”Det smagfulde, kølige design er et typisk og elegant Poliform-design-DNA”
overflader i det strømlinede design, der fremhæver de luksuriøse materialer og deres vigtige rolle i køkkenet. Dette forstærkes af lågernes elegante linjer, der både fås glatte og som lameludgaver. Den karakteristiske samling af fladerne på elementernes side og på toppen skaber en perfekt grænseflade mellem siderne, der kombinerer en let åbning med upåklagelig æstetisk appel.
Artex’ moderne design fornyes konstant og forstærkes af ikke mindst de små detaljer, der hele tiden tilføres serien i fin forening med designets store vision og det færdige resultat in mente. Den ’smooth’ dørversion, som køkkenet er kendt for, tilbydes i det største udvalg af finishes, som man kan drømme om – som eksempelvis de mest raffinerede varianter af massiv Canaletto-valnød, massiv sumpeg, DuPont Corian® Glacier White, Scotch-Brite-stål og glas. Alle materialer, der spiller godt sammen i Artex’ design og hver især skaber sit eget udtryk. Så den store udfordring ligger måske mest i at vælge, hvordan ens eget unikke køkken skal kombineres. ■
Enkelt ser det ud, men lad dig ikke narre – hver en detalje er gennemtænkt og udført til perfektion. Stål og træ kan være det perfekte match, hvis det er sat rigtigt sammen – som her.”Der er store overflader i det strømlinede design, der fremhæver de luksuriøse materialer og deres vigtige rolle i køkkenet”Det smukke design og de gennemtænkte detaljer i Artex er meget iøjnefaldende.
DET TAKTILE TRÆKØKKEN
Designerne hos Kvänum har udviklet Spira-køkkenet. Et koncept med nye idéer og nostalgiske detaljer, der går op i en højere enhed.
Det lyser af nordisk stil, solidt design og god kvalitet, det graciøse Spira-koncept fra Kvänum. Det er med en køkkenø og hylder i eg og præsenteres med den slanke skydelåge fra Braheserien eller med de hængslede låger i vitrineskabet.
Lågen i hamret glas er en reference til 40’ernes og 50’ernes ikoniske matterede råglasruder og paneler, som man brugte i indgangspartier og på sideborde. Med dette køkken løftes rundstaven til et nyt niveau, fra hobbysnedkeri til møbelkunst
og fra enkelt pind til stærk søjle. En lille trekant i indfæstningen på køkkenøen giver ikke bare stabilitet – den
bliver også et fint og dekorativt søjlehoved på den slanke søjle.
Med Spira præsenterer Kvänum det første skab med en glat, rustfri låge, som er meget oppe i tiden. Stilen er contemporary, og den passer ind i tidens trends, men har mange tidløse elementer, så køkkenet kan give boligen og hjemmet funktionalitet, stil og ynde i mange år frem.
Alt træarbejde er udført på Kvänums fabrik i den vestgotlandske by med samme navn. Træ er og bliver et smukt materiale, der giver et rum, ikke mindst et køkken, så meget liv og karakter. Det er en hyldest til naturen og dens magiske materialer. Træ er kommet for at blive –også i køkkenet … ■
A culmination of historic design and contemporary technology
- handmade in Copenhagen
KOMPROMISLØSHED I KLASSISKE RAMMER
Skandinavisk køkkendesign er kendt for tidløs kvalitet, snedkerhåndværk, enkelhed og æstetik. Et eksempel på dette er uno form s nye Shaker-kollektion –her sat sammen med det bedste inden for hårde hvidevarer: Gaggenau .
Uno form har forenet shakernes traditioner med nutidens nordiske formgivning for at skabe moderne rum med dybe rødder. Resultatet er afslappet luksus i dæmpede farver, simple former og rene linjer. Rum, hvor øjet og sjælen finder ro og masser af hygge.
I en palævilla nord for København har uno form skabt et kompromisløst snedkerkøkken i et klassisk, nordisk design, der matcher villaens originale arkitektur fra starten af 1900-tallet. Husets oprindelige køkken var lille og mørkt og lå afsondret fra de tre stuer en suite med udsigt over Øresund. Væggen til spisestuen blev derfor væltet, så der blev plads til den store køkkenø, der står som et stærkt statement midt i rummet med den fine karnap og elegante marmorpejs.
Farve- og materialevalg er defineret ud fra boligens beliggenhed ved Øresund og er inspireret af sand, strand og hav. Den grå køkkenø har bordplade i hvid, matslebet kvartsit med grønlige nuancer og en håndsmedet vask i massiv messing, der med tiden patinerer smukt. Kvartisit er en natursten, hvis årestruktur minder om marmor, men har styrken fra granit. Derfor er den modstandsdygtig over for ridser og syre fra f.eks. citroner og eddike.
Quartzite er en natursten, hvis årestruktur minder om marmor, men har styrken fra granit. Derfor er den modstandsdygtig over for ridser og syre fra f.eks. citroner og eddike.
GAGGENAU 400-SERIEN
Den eksklusive serie indeholder en del avancerede produkter. Her er et par af dem:
Som en del af den fuldintegrerede, modulindbyggede Vario køleserie 400 kan Vario-vinkøleskabene kombineres på effektiv vis. De er i rustfrit stål og skaber et storslået arkitektonisk udtryk. De fås med varmt lys uden genskin og fem forprogrammerede belysningsmuligheder, der belyser de gode vine på en optimal måde. Der kan indstilles op til tre separate temperaturzoner mellem 5 og 20 °C, som reproducerer et vinkældermiljø, der sikrer de perfekte serveringstemperaturer. Luftfugtigheden holdes konstant, lyde og vibrationer dæmpes, aromaer filtreres af aktivt kul, mens de behandlede glasdøre beskytter mod uv-stråler.
Kogetoppene i 400-serien findes i størrelser på op til én meter. Variomodulelementerne starter fra 38 cm og strækker sig næsten til det uendelige. For kokken, der holder af det enkle, og som ønsker, at kogetoppene er særskilte og særprægede, er den enkeltstående kogetop fra 400-serien det højest opnåelige niveau. Med enten gas eller induktion har apparaterne til formål at skabe det maksimale kreative rum til den dedikerede fritidskok og familie.
På køkkenøen er kogetoppen skræddersyet til det ideelle kulinariske scenarie med Gaggenaus 400-serie. Gaskogetoppe, teppanyaki og bordemfang styres af de oplyste betjeningsknapper i rustfrit stål, der er smukt indrammet på den lodrette del af kvartsit-bordpladen.
De håndlavede skuffer er fremstillet af massivt egetræ med fingertapsamlinger, og uno forms serie af eksklusivt tilbehør fuldender den funktionelle oplevelse. Skuffebunden er fastgjort i en not i skuffesiderne, og resultatet er ikke bare smukke skuffer, men stærke skuffer, der er skabt på ægte snedkermanér til at holde i generationer. Hvordan disse så indrettes, er op til den enkeltes behov og ønsker. ■
KØKKENTIPS
Lad de lysere dage og forårets komme inspirere dig til at kigge på køkkenet. Vi elsker vores køkkener og at lave mad og hygge med familie og venner der. Her får du inspiration til, hvordan du kan både optimere, forny og give nyt liv til det vigtige rum …
Smukt fad fra Slettvoll designet af Malene Birger. Lige til at fylde med frugt og grønt på køkkenbordet.
Pris 2.490 kr.
Farel-pendlen er designet af Diego Sferrazza for Luceplan. Den er med en ikonisk kuppelstruktur, en neutral geometrisk form i lydabsorberende termoformet materiale med stofbeklædning.
Lampen kan personliggøres ved at kombinere farverne i skærmen. Luceplan tilbyder kølige, varme og neutrale toner til ydersiden, som kan kombineres med mørke eller blege nuancer til indersiden.
Pris fra 8.378 kr.
Svane Køkkenet har været vidt omkring i jagten på nye, bæredygtige materialer. De har fremstillet låger af kasseret mad og rester fra tekstilproduktion. Spændende og værdifulde undersøgelser, der førte opmærksomheden mod et velkendt materiale, spånpladen, der kan genbruges i al uendelighed. Deraf navnet Infinity. Seriens låger fremstår med et spraglet udtryk, som bliver endnu tydeligere ved at lakere dem i en transparent grøn farve. Lakken hærder også lågerne, så de kan modstå hverdagens daglige slitage, og giver en mat og delikat overflade, der er rar at røre ved og let at rengøre.
Svane Køkkenets bud på et cirkulært køkken i farven Leaf blev lanceret primo 2023.
’Årets Farve’ på KitchenAids røremaskine hedder Hibiscus og er inspireret af hibiscusblomsten, der med sin smukke lyserøde farvenuance nok skal skabe nyt liv i de nordiske køkkener.
Pris 6.399 kr.
Original Weave er navnet på to design til køkkenet fra Georg Jensen Damask, som forener praktiske og æstetiske egenskaber: en karklud og et køkkenhåndklæde. De er vævet i et vaflet mønster, der nemt absorberer væske og tørrer hurtigt igen. Og de fås i en række forskellige farver. Priser fra 135 kr.
Af TINA DINES APPELTKnivmagneterne fra Noyer er i valnød og skåret af et stykke træ. Hver knivmagnet er lavet i hånden. Designet er Noyers velkendte med modsatvinklede snit i 45 grader, så det er nærmest et lille møbel til køkkenet. Knivmagneten sidder på en stålskinne og ’svæver’ tre centimeter fra væggen, hvilket gør det let at få fat om håndtaget på knivene. Fås i fire længder. Pris mellem 699 og 1.699 kr.
Køkkenet danner ofte ramme om sociale begivenheder, hvor der er behov for kvalitetsbelysning. Det er vigtigt at sikre, at køkkenbelysningen passer til alt fra madlavning til middage og andre sociale sammenkomster, som ofte starter og slutter i køkkenet. Nuuras Miira 4 er designet af Sofie Refer og fås i farverne Satin Black og Brushed Brass med mundblæst optik- eller opalglas.
Pris 6.999 kr.
Anna von Lipas fine glaskande pynter på bordet –både med vand og blomster i. Den fås i flere nuancer, men denne lysende pink skiller sig ud.
Pris 835 kr.
Taffel hedder det enkle spisebord fra Eva Solo Furniture, der også har tillægsplader. Det er lavet i finer betrukket med linoleum samt ben i pulverlakeret stål. Her ses det i farven Ash.
Mål: H 74 x L 200/260/320 x B 90 cm. Pris fra 14.999 kr.
Trækøkkener med fingertappede samlinger, gennemgående åretegninger på fortløbende fronter og andre snedkerfinesser kendetegner Konga Cph’s eksklusive køkken, Tenon, som er designet af arkitekt Kristian Ahlmark. Alle køkkener er håndlavede fra bunden på virksomhedens snedkeri i Litauen. Det betyder, at hvert enkelt element er enestående håndværk og omhyggeligt kvalitetskontrolleret. Niveauet på håndværket fremgår af denne skuffedetalje.
Pris på forespørgsel
Timm Vladimir Kitchen har lanceret en knivskarp nyhed i form af et flot knivsæt med håndtag af karboniseret ask og det smukke blad i damaskusstål. Sættet består af tre knive – en kokkekniv, en urtekniv og en santokukniv – hvorfor du dermed er klar til alle de vigtigste opgaver i køkkenet.
Pris for sæt 1.999,95 kr.
UDENDØRS DRØMMEKØKKEN
Den første Very Simple Kitchenprototype blev skabt i 2016 i Bologna, hvor virksomheden også blev grundlagt i 2018. Da kvalitet er et af nøgleordene for Very Simple Kitchen, er tilliden og forholdet til de lokale italienske håndværkere, der er involveret i produktionsprocessen, helt afgørende.
Det italienske køkkenfirma finder inspiration i mødet mellem funktionalismen og minimalismen, hvorfor deres udendørskøkkener er moderne ’nomader’, der nemt kan flyttes rundt, laves om og bygges videre på. Måske det den ene dag står på terrassen – den næste et andet sted … Et mobilt og funktionelt udendørskøkken kan bringe mange skønne sommer- og forårsaftener med hygge omkring madlavningen.
De fritstående køkkenmoduler giver rigeligt med plads til opbevaring af køkkenredskaber og service, og de smukke bord-
plader, der fås i mange varianter af enten marmor, kvarts eller rustfrit stål, indbyder til at anrette de lækreste sommerretter.
Hvert modul er lavet af 100 % rustfrit stål, et bæredygtigt og genanvendeligt materiale, der garanterer modstandsdygtighed og holdbarhed over tid.
Er man mere til farver, er der også et udvalg af smukke standardfarver, og det er endda også muligt at få specialmalede enheder. Modulerne pulverlakeres, hvilket sikrer en langtidsholdbar og modstandsdygtig finish. Derudover er materialerne nemme at rengøre, når du er færdig med at lave mad. ■
HTH vil gerne skabe balance med helhedsløsninger, hvor materialer og nuancer fra køkkenet går igen i andre rum. Serien Nordic Atmosphere er inspireret af naturen. Det gælder f.eks. jordfarverne, de riflede overflader og det massive mørke egetræ udført efter klassiske snedkertraditioner. Træet er mørkere, og farverne mere afdæmpede. Det giver en intimitet i køkkenet, som lyse naturmaterialer ikke skaber i samme grad.
Pris på forespørgsel.
Hos Nilroy håndlaves emhætterne i Danmark. Det gælder også den ikoniske emhætte MURUM, der stort set går i ét med væggen, men som bagved har en udsugningsteknologi og en motor, der gør udsugningen 100 procent bedre end gældende lovkrav.
Pris i messing og kobber 23.700 kr. og bruneret kobber 24.250 kr.
Spisebordsstolen #827 fra Skovby er nærmest født som ikon. Den er med flettet sæde og det smukkeste buede ryglæn. Det flettede sæde giver stolen et let og skandinavisk udtryk – nærmest shakeragtigt. Fås i eg (lakeret, naturolieret, hvidolieret og sortlakeret), valnød (lakeret og naturolieret) og i bøg (lakeret og sæbebehandlet).
Pris 3.899 kr. i hvidolieret eg.
ASKO lancerer en ny, eksklusiv opvaskemaskine, DW60, der er testet til at holde i 20 år. Maskinen har et nyt uv-renseprogram og et minimalt energi- og vandforbrug, og så minimerer den overforbrug af vaskemiddel ved hjælp af Auto Dose-funktionen.
Pris 16.495 kr. for DFI777UXXL-modellen.
I bogen ’Vin – helt enkelt’ har vinskribenten Thomas Ilkjær samlet 181 af de spørgsmål, han oftest er blevet stillet gennem årene –og giver svarene på dem.
Pris 300 kr.
Den nye Comandante X25 Trailmaster er en robust letvægtskaffekværn, der er særligt udviklet til eventyr. Er man en vaskeægte kaffe- og friluftsentusiast, er den det perfekte valg til oppakningen, der sikrer perfekt kværnet kaffe – også uden for hjemmet. Fås hos Spinchy. Pris 1.800 kr.
Sommerens herremode tager udgangspunkt i klassiske farver og velkendte snit. Det er god stil, der dominerer moden, og lækre kvalitetsmaterialer, der går igen. Dermed står det klart, at en ting altid er sikkert: God stil og sikker smag vil altid være på mode.
CLASSIC STYLE
Blazer Lardini fra Bindesbøl 7.300 kr.
Polo Drumohr fra Bindesbøl 2.100 kr.
Bukser PT Torino fra Bindesbøl 2.400 kr.
Foto
BJARKE JOHANSEN
Styling
MARIA ANGELOVA
Groomer
HEIDI WESSEL
Assistent
MALTHE JOHNSEN
Model
JIVAGO SANTINNI
I Love Models Management
Skjorte Guglielminotti fra Bindesbøl 1.900 kr.
Shorts PT Torino fra Bindesbøl 1.800 kr.
Bælte Graae Copenhagen fra Bindesbøl 2.000 kr.
LUKSUSFERIE I
DINE EGNE BOLIGER
Du har sikkert hørt om deleøkonomi og ferieboliger. MyHomes har skruet et koncept sammen, som gør det værd at overveje, om investeringen er det rigtige for dig og din familie.
Lad mig indrømme det med det samme. For mig har deleøkonomi aldrig rigtig været totalt tiltalende. Alligevel viser det sig, at fordelene ofte overstiger ulemperne, og når man nu ikke lige har 65 mio. kr. stående på kontoen til at købe en stribe ferieboliger selv, så er idéen måske ikke så tosset. Hvis man altså kan stole på, at de andre ejere er fornuftige mennesker.
Tanken om et hus i Piemonte, en lejlighed på Mallorca, endnu en i Villefranche på Côte d’Azur, en skilejlighed i Megève i De Franske Alper og så lige en lejlighed i Barcelona lyder jo tiltalende. Det eneste, der holder mig tilbage, er egentlig, at der ved siden af helårsboligen i Danmark er så meget vedligeholdelse og besvær ved at have så mange boliger. Og så er der selvfølgelig også detaljen med de 65 mio. kr., som samlingen af boligerne i Premium-serien koster, hvis man skal købe dem selv.
Med MyHomes kan drømmen faktisk gå i opfyldelse. Og alt besværet med købet af boligerne, istandsættelse, indretning, vedligeholdelse, rengøring, betaling af ejendomsskatter osv. er en del af løsningen. Prisen er, at man deler boligerne med 28 andre familier. Og at man skal indbetale ca. 1,4 mill. kr. til foreningen, hvis man skal være med i den serie, der hedder Comfort. Kontant. Boligerne købes nemlig uden lån, og der er heller ikke mulighed for at belåne ens ejerandel.
Derudover koster det løbende ca. 2.800 kr. om måneden til vedligeholdelse og administration.
Det er derfor kun økonomisk set solide mennesker, der indgår i foreningerne. Hver ejergruppe er uafhængig af de øvrige grupper og MyHomes-organisationen, der er administrator.
MyHomes har eksperter ansat, der finder og vurderer opkøbsegnede boliger. Når der er fundet egnede emner i et område, f.eks. i Piemonte, præsenteres mulighederne for et ejerudvalg på tre ejere, som er valgt af ejerforeningen. Arkitekter og indretningsarkitekter udarbejder i fællesskab planer for ombygninger og forbedringer, samt hvordan boligen kan indrettes, så den opfylder minimumskravene til antal sengepladser og komfort, der matcher ejernes ønsker. Da ejerne
sætter pris på god kvalitet og godt design, vælges møbler, køkkener osv. naturligvis med det udgangspunkt. Produkter fra eksempelvis B&O samt Vipp findes altid i boligerne. Og ellers lægges der vægt på den lokale charme og beliggenhed, så det typisk er et autentisk landhus, der investeres i, når det ligger i Piemonte.
Man booker sine ophold i de enkelte boliger via en hjemmeside. Det er ret enkelt. Og alt efter sæson koster en uge fra et point til fire point. Hver ejer har 20 point til rådighed, så i princippet kan man holde ferie i 20 uger, hvis man kun vælger uger i lavsæsonen, eller minimum fem uger, hvis det er i højsæsonen. Teoretisk kan alle de bedste uger pludselig være taget af andre, men i realiteten er det ikke sådan, fordi folk har forskellige præferencer både omkring ferietidspunkt, pointforbrug, og hvilken bolig de vil bruge i deres ferie.
MyHomes har lavet tre forskellige kategorier, man kan købe ind i. Alle har et højt niveau, men hvis man har brug for meget plads, kan kategorien Premium være en idé, eller hvad med den eksklusive Quantus-kategori, hvor der kun er 16 ejere til fire boliger i hver gruppe. Under alle
omstændigheder er der mulighed for at finde den gruppe, der tiltaler den enkelte familie. Og så gør det heller ikke noget, at den hidtidige erfaring er, at værdien af andelene har været stigende, så man har kunnet sælge sin andel med gevinst. Skattefrit, naturligvis. ■
”Tanken om et hus i Piemonte, en lejlighed på Mallorca, endnu en i Villefranche på Côte d’Azur, en skilejlighed i Megève i De Franske Alper og så lige en lejlighed i Barcelona lyder jo tiltalende”
Watches & Wonders har vokseværk og viste i 2023 nyheder fra næsten 50 forskellige urmærker. Urmessen i 2023 var dog anderledes, da den var åben for publikum i weekenden. Tusindvis af gæster var med til at fastslå den solide interesse for mekaniske, schweiziske ure. Luxury Aficionados var naturligvis med igen.
Af KRISTIAN HAAGENTIK TAK, HER GÅR DET GODT
De synes udødelige, armbåndsurene. Som zombier, der ikke engang lægger sig til at dø med et træspyd gennem deres kolde hjerter.
Interessen for urene synes at vokse år for år. Men de kolde tal vidner om noget andet. Nemlig at salget af ure er på vej ned. Min gode ven og kollega Robin Swithinbank skrev for nylig en artikel til WatchPro, hvori han afslørede, at salget af ure er faldet med hele 45 procent fra 2015 til 2022. I grove tal taler vi om, at Schweiz solgte 28,1 millioner ure i 2015, mens sidste års salg er nede på 15,8 millioner. Det kan selv ikke-matematiske hjerner regne ud, er et enormt fald. Ikke desto mindre melder artiklen om vækst, hvis man altså regner om i kroner og øre. Med andre ord bliver det enkelte ur dyrere, og urfirmaerne tjener flere penge. Hvilket er godt for branchen. Men færre mennesker køber mekaniske ure fra Schweiz. Hvilket ikke er så godt. Alligevel summede Genèves hvide Palexpo-haller, hvor
der i år for første gang var åbent i weekenden for betalende gæster.
Med de måske lidt triste tal in mente er det vigtigt at reflektere over tendenserne på årets Watches & Wonders, og i den sammenhæng synes jeg, at det gennemgående tema var elegance. W&W 2023 handlede nemlig mere om elegance end om complications. Cartier kalder deres 31-mm Santos-Dumont ’Large’, Baume & Mercier fejrer deres 50-års jubilæum af Riviera med en 39-mm-version (2 mm mindre end forgængeren), Vacheron Constantin begejstrer med en 34,5-mm-version af deres succesrige Overseas, og IWC præsenterer et 41-mm Pilot’s Chronograph. Selv Panerai, der jo ellers er bedst kendt for oversize ure, præsenterede et 40-mm Radiomir i år.
Det er ikke, fordi vi mænd – og kvinder – bliver lavere. Men måske gør den volatile verdenssituation med krig, inflation og lukning af banker, at vi ikke har den store lyst til at flashe velstand på samme måde som tidligere. Og det synes jeg både er tiltalende og elegant.
I de fem dage, hvor Luxury Aficionados’ udsendte deltog i Watches & Wonders 2023, fandt jeg naturligvis nogle favoritter, som du kan læse om her. Nogle mere elegante end andre. ■
IWC Ingenieur Automatic 40
En af moderne tids mest anerkendte urdesignere er Gérald Genta, der står bag designet af ure som Universal Genève Polerouter, Audemars Piguet Royal Oak, Patek Philippe Nautilus og Rolex King Midas. Men han er også manden bag IWC Ingenieur SL fra 1976, der blev skabt i en tid, hvor ’Form und Teknik’ og ’Less – but better’ var buzzwords. Det var årene, hvor Concorden var det hurtigste rutefly nogensinde, Mercedes skabte sin futuristiske C-111 coupé, og Commodore PET-computeren antydede, hvordan fremtiden skulle udvikle sig. Med disse ting som inspirationskilder brugte Gérald Genta og IWC fem-seks år på at udvikle generation 3 af det robuste og antimagnetiske Ingenieur. Resultatet blev ref. 1832 Jumbo Ingenieur SL (man mener, at SL står for Sport Line eller Super Light, netop inspireret af Mercedes).
Dette antimagnetiske ur med integreret lænke var i et langt mere modigt design end det oprindelige runde Ingenieur ref. 666 fra 1955 og det kantede kvartsdrevne Beta 21 fra 1969.
Årets nye IWC Ingenieur ref. 3289 minder mere om ref. 3227, der blev lanceret i 2005. Det nye Ingenieur har en moderat diameter på 40 mm, mens ref. 3227 målte 42,3 mm. Tykkelsen minder mere om SL fra 1976, idet det måler 10,8 mm i højden. Det skyldes det automatiske værk kaliber 32111, der tilbyder 120 timers gangreserve og er antimagnetisk til lidt over 500 gauss.
IWC Ingenieur ref. 3289 fås i stål og med tre skivefarver: hvid, sort og mintgrøn. Prisen på IWC Ingenieur ligger på cirka 99.500 kroner.
A. Lange & Söhne Odysseus Chronograph
Tyske A. Lange & Söhne fortsætter med udvidelse af deres Odysseuslinje. Efter de succesrige lanceringer af stål og hvidguld i 2019 og titaniumversionen i 2022 er tiden moden til en spektakulær version med kronograf.
Det er ikke noget nyt, at Odysseus har knapper på siden. Det har modellen haft fra starten, men de blev oprindeligt brugt til at regulere dag- og datoangivelse. Men da denne nye version tilbyder kronograf, benyttes knapperne til stopurfunktionen. Dag, dato og tid reguleres via optrækskronen. Man fristes til at sige, at Odysseus Chronograph ligner og ’opfører’ sig som et konventionelt kronografur.
Denne 42,5-mm-nyhed fra A. Lange & Söhne tilbyder centrale kronografvisere. Den røde viser angiver stopurets sekunder, og den anden angiver stopurets minutter. Viserne nul-stiller mod urets retning, hvis
tidtagningen er under 30 minutter, og med urets retning, hvis tidtagningen er over 30 minutter.
Dette kaliber L156.1 Datomatic er A. Lange & Söhnes første automatiske kronografværk, idet deres første inhouse-kronografværk, fra 1999, kaliber L951, er manuelt optrukket. Værket imponerer også ved, at kronografens visere startes/stoppes/nulstilles, når urets skruekrone er ’inde’, mens den fungerer som regulator af dag og dato, når skruekronen er ’ude’. Man fristes dermed til at sige, at urets optrækskrone har en dynamisk funktion.
A. Lange & Söhne Odysseus Chronograph er lavet af stål, limiteret til 100 styk og er vandtæt til 120 meter. Modellen sælges kun hos A. Lange & Söhnes egne forretninger.
Prisen er i skrivende stund ukendt.
Vacheron Constantin Overseas Retrograde
Vacheron Constantin lancerede deres sporty Overseas-linje i 2016. Dengang var der ikke meget begejstring over denne tredje generation af Overseas. Den kom først to år senere, da et sortskivet Overseas blev lanceret. Og siden da er denne kollektion ikke blot blevet så populær, at der ligefrem er lange ventelister på urene, den er også vokset.
Det har betydet, at Vacheron Constantin oplever en nyfunden efterspørgsel på alle rækker. “Overseas er gået hen og blevet en af vores vigtigste kollektioner,” fortæller Christian Selmoni, Style and Heritage Director. ”Vi producerer cirka 28.000 ure om året, men i de seneste år er netop Overseas blevet så populær en model, at vi ikke blot nøjes med de gængse funktioner såsom kronograf, Dual Time og Time Only.”
Med dette in mente og med en 267 år lang produktionshistorie har Vacheron Constantin mange strenge at spille på, og i 2023 gælder det det hæderkronede maisons ekspertise i retrograde-funktioner. Det vil sige funktioner, der nulstiller, når maksimum er nået. Eksempelvis kalenderfunktionen, der hopper tilbage til den første dato, når den sidste dag i måneden er nået. Denne funktion kommer, i dette tilfælde, fra det automatiske værk, kaliber 2460 R31L/2, der kan nydes gennem bagkassen.
Vacheron Constantin Overseas Retrograde er en ’boutique only’version, og prisen er cirka 375.000 kroner.
Chopard Alpine Eagle 41 XPS
Chopard nyder en god efterspørgsel på deres sporty Alpine Eagle, der blev lanceret i 2019. Siden er uret blevet lanceret i adskillige nye versioner. Både en kronograf og sidste år en meget flot version med tourbillon. I år præsenterede Chopard det nye Alpine Eagle XPS, der både imponerer med en flot Monte Rosa-pink skive samt en slankere profil.
Den slanke profil skyldes, at uret benytter automatisk kaliber L.U.C 96.40-L, der kun er 3,3 mm høj. Dette imponerende værk er ikke nyt, men blev lanceret af Chopard allerede i 1997, hvilket vidner om Chopards værkkunnen i absolut topklasse.
Ud over værkets slanke konstruktion, så er det både kronometercer-
tificeret samt samlet under de krævende Poinçon de Genève-kriterier. Sidstnævnte kan kun opnås, hvis urfirmaet producerer ure i Genèves kanton – og det er lige præcis, hvad Chopard gør fra deres adresse 8 Rue De Veyrot i Meyrin.
Alpine Eagle XPS er lavet af østrigsk-produceret Lucent Steel A223. Denne version tilbyder en mere hårdfør og ridsefri legering end konventionelt stål.
Chopard Alpine Eagle XPS har en diameter på 41 mm og tilbyder en gangreserve på 60 timer via to fjederhuse.
Prisen er 186.000 kroner.
Grand Seiko Majestic White Birch
Hvis jeg siger Seiko, så tænker du måske ikke i highend-ure. Men Seiko er meget mere end ’blot’ dykkerure til 3.000-4.000 kroner. Seiko er også japansk urmageri i særklasse, når det gælder Grand Seiko.
Du finder urene hos forhandlere, der typisk også repræsenterer Rolex. Grand Seiko-modellerne Masterpiece, Evolution 9, Heritage, Sport og Classic Collections med de mekaniske værker Spring Drive og 9S (der i øvrigt kan fejre 25-års jubilæum i 2023) vises i selskab med ure fra andre kvalitetsmærker på hylderne hos Klarlund i København, Knud Pedersen i Aarhus og Klitgaard i Aalborg.
Værkerne roses for deres soliditet og præcision, der bl.a. skyldes Grand Seikos anerkendte Spring Drive-teknologi. Japanerne benytter, som deres schweiziske kolleger, balancefjeder i silicium, hvilket sikrer værket mod magnetisme. Men Grand Seiko er andet end kvalitet og
præcision i særklasse. Her er også exceptionelle skiver, hvilket Majestic White Birch med det manuelt optrukne Spring Drive Caliber 9R02, der yder 84 timers gangreserve, er et luksuriøst eksempel på.
Uret er lavet i samarbejde med Seikos Micro Artist Studio, der i bedste traditionelle Zaratsu-tradition har håndgraveret hele urkassen – der i øvrigt er i platin. Skiven er inspireret af de sneklædte birketræer i de nordlige Yatsugatake-bjerge, hvilket ses i urets navn. Og det er typisk Grand Seiko at finde inspiration til deres skiver i den japanske natur. Med urets materiale in mente og det sirligt udførte håndarbejde er det nok ikke en overraskelse, at prisen på Grand Seiko Majestic White Birch er omkring 600.000 kroner.
Grand Seiko Majestic White Birch har en diameter på 40 mm og er limiteret til 50 styk.
Rolex Yacht-Master 42
Som tidligere nævnt her i Luxury Aficionados lancerede Rolex med det 50 mm store Deepsea Challenge deres første ur i det hårdføre og dog lette materiale titanium. Det var tydeligvis tegn på, at der var ved at ske noget med det materiale.
Og ganske rigtigt. Rolex lancerede nemlig et 42-mm Yacht-Master i RLX Titanium under Watches & Wonders 2023.
Men vi vidste det måske allerede godt, idet Rolex’ eget magasin viste
et billede af den professionelle sejler og skipper på Great Britain SailGP Team sir Ben Ainslie, der bar en prototype af det ur, der nu tilbydes os andre dødelige.
Rolex Yacht-Master 42 i RLX Titanium har kransindlæg af keramisk Cerachrom og bruger det automatiske værk kaliber 3235, der yder cirka 70 timers gangreserve.
Uret koster 108.000 kroner.
Cartier Tank Américaine
Cartiers historie er rig på ikoniske ure, og hvis du bare er en smule glad for ure, så ved du, at det første armbåndsur til herrer, Cartier Santos, blev designet i 1904. Det lige så ikoniske Tank blev designet i 1917 – for blot at nævne to af de legendariske ure, som Louis Cartier designede.
Det smukke Tank Américaine blev lanceret første gang i 1989. Modellen tilbyder en let buet profil og en lidt længere skive end det klassiske Tank. Man fristes til at sige, at Américaine er en god mellemting mellem Tank Normale og Tank Cintrée. Siden lanceringen af 100-årsjubilæumsversionen i 2017 har den store model af Tank Américaine tilbudt et meget klædeligt format på 45,1 mm x 26,6 mm.
”Vores fineste funktion er elegance,” sagde Cartiers CEO, Cyrille Vigneron, under et møde på årets Watches & Wonders. ”Det er ikke minutrepetitioner, tourbillon eller lang gangreserve,” fortsatte den ka-
rismatiske CEO, der på syv år har gjort Cartiers ure til nogle af de mest efterspurgte blandt samlere – og samtidig gjort Cartier til ét af de bedst indtjenende firmaer i urindustrien.
2023-versionen ligner forgængeren af Tank Américaine. Og så alligevel ikke. Siden 2017 har ’Large’-versionen af Tank Américaine været tilbudt med sekundviser, og guldversionen med dato. Men den nye version i stål eller rødguld tilbyder et langt mere elegant design uden sekundviser og dato.
Den automatiske værkkaliber 1899 MC sikrer en lidt slankere profil end forgængeren – den går fra 9,65 mm til 8,6 mm – og tilbydes bl.a. i denne smukke version i rødguld, der har en opdateret diameter på 44,4 mm x 24,4 mm.
Prisen er i skrivende stund ukendt.
Ulysse Nardin Freak One
Det kan godt være, at du mener, at du har set ’alt’ i urmageri. Fra Urwerk til Max Büsser og fra Richard Mille til Greubel Forsey. Men da Ulysse Nardin introducerede Freak i 2001, var der tale om et epokegørende design med en værkkonstruktion, der ikke var set før.
Timerne aflæses med spidsen af den kraftige viser, der sidder på en roterende disk, der samtidig fungerer som en del af urets skive. Minutterne angives på den viser, der sidder på værket og fungerer derfor som en tourbillon, der ligeledes kører 360 grader rundt på et minut.
Værket er manuelt, men idet der ikke er en konventionel optrækskrone på siden af uret, så bruger man i stedet den forreste krans til at stille tiden og bagkassens krans til at trække værket op.
Bagpå kan man samtidig kigge på den enorme fjeder, man trækker
op og dermed giver uret den fornødne energi til at tikke i hele syv dage. Det innovative værk og urets radikale konstruktion er udtænkt af urmager og opfinder Ludwig Oechslin og daværende Ulysse Nardin-ejer Rolf W. Schnyder. Og med firmaets seneste ejerskab af først det franske luksuskonglomerat Kering Group og senest Patrick Pruniaux (der i øvrigt tidligere arbejdede for Apple) er Freak atter taget frem fra skuffen og lanceret i ny indpakning under årets Watches & Wonders. Rent faktisk var Freak One den eneste nyhed, der var at finde hos Ulysse Nardin, hvilket understreger, hvor fundamental Freak stadig er i moderne urmageri.
Ulysse Nardin Freak One har en diameter på 44 mm og koster cirka 470.000 kroner.
HOLLYWOODS DIAMANTDIVAER
Når en kvindelig filmstjerne skridter op ad den røde løber før en prisuddeling, er hun oftest nogle hundrede gram tungere af smykkerne på hendes øreflipper, fingre, hals og håndled. Det handler om eksklusiv branding, og foråret byder både på nye og veletablerede ambassadørposter.
Ifilmens barndom havde Hollywood behov for at låne smykker til kvindelige filmskuespillerinders brug på det hvide lærred; det for at sikre autenticitet i fremstillingen af f.eks. rige kvinder, der skulle til fest. Glamouren fra filmens verden kunne smykkefirmaerne se i efterspørgslen af bestemte smykker, og dermed var den klassiske ’product placement’ født. I 1947 tog det amerikanske smykkefirma Harry Winston skridtet videre ved som det første firma at udlåne smykker til filmstjerner, der deltog i Oscar-uddelingen. Også det var en succes, og siden er samarbejdsaftaler mellem firmaer og kunstnere kun blevet mere omfattende – og det i en sådan grad, at der i dag er tale om deciderede ambassadørposter.
De internationale filmstjerner er selvfølgelig en form for visuelle løftestænger, uanset hvad de foretager sig – altid et sikkert blikfang, som sikrer publikums opmærksomhed. Men i dag tilbyder stjernerne endnu mere til firmaerne som en del af et samarbejde end blot at være blikfang. De yderst velbetalte stjerner stiller gerne op som frontpersoner i annoncekampagner, bidrager som meddesignere, som muser, ja, det meste lader sig efterhånden gøre. Det er naturligvis afgørende, at det
pågældende brand kan se sig selv, sine værdier og sin historie spejlet i stjernen (og omvendt) – og at publikum også føler, at et ’match’ giver mening. Bedst er det, når et samarbejde kan løftes til nye højder ved, at en hollywoodskuespiller har noget på hjerte, som anslår en identifikation med et smykkefirma. Når de kan stå sammen om en fælles, godgørende sag. For uanset hvor mediebevidste og kritiske vi som publikum og forbrugere i dag måtte være, er de helt store hollywoodstjerner stadig nogle, vi har lyst til at se op til; de udstråler en skønhed og succes, som de fleste af os gerne vil have del i – f.eks. ved at anskaffe os nogle smykker fra den juveler, de er ambassadører for. ■
Bulgari og brandingen
Siden 2020 har det italienske smykkefirma Bulgari bl.a. arbejdet med den amerikanske danser, sanger og skuespillerinde Zendaya, der er kendt fra Disney Channel og fra roller i flere film. Zendaya er meget populær blandt de unge, og da den amerikanske filmstjerne Anne Hathaway i 2022 også blev ambassadør, favnede Bulgari en bredere målgruppe. Her er de begge foreviget af fotografen Dan Jackson iført meget kostbare unikasmykker med diamanter og smaragder, men derudover er de to også blevet portrætteret med mindre kostbare smykker og ure –Zendaya bl.a. med B.zero1, og Anne Hathaway med Serpenti.
Cartier, Collins og Kirby
Det franske smykkefirma Cartier har længe sat en dyd i at vælge skuespillere, modeller og kunstnere i samtlige aldersgrupper, køn og nationaliteter som deres ambassadører for at afspejle firmaets globale rækkevidde. To af de senest udnævnte kvindelige ambassadører er ’Emily in Paris’-skuespillerinden Lily Collins, der i øvrigt netop har købt hus i København, og den meget succesrige og prisvindende kollega Vanessa Kirby, der bl.a. har vundet en BAFTA for sin rolle som den unge prinsesse Margaret i ’The Crown’; partnerskaberne med de to britiske skuespillerinder er fra henholdsvis 2021 og 2023. Lily Collins har udtalt, at hun ser elegance, fransk raffinement og klassisk ekstravagance i Clash-kollektionen og Double C-tasken – Vanessa Kirby vil tjene som ’ansigt’ for Panter-linjens smykker, ure og parfumer, fordi hun selv anses som en unik kombination af den vilde, feminine ånd og det ikoniske dyremotiv.
Chopard & Cannes
At det schweiziske smykkefirma Chopard har sin helt egen kærlighedsaffære kørende med film som kunstart, er ingen i tvivl om, når man hører, at firmaet har været partner på Cannes Filmfestivalen i mere end et kvart århundrede. Ikke nok med at Chopard i alle årene har udført festivalens trofæer – herunder Den Gyldne Palme – så hænger firmaet også smykker og ure for millioner på filmstjernerne, når de går op ad den røde løber hver aften. Skuespillerinden Julia Roberts har siden 2021 været tilknyttet Chopards Happy Sport- og Happy Diamonds-kollektioner, og i år udvides samarbejdet til at omfatte en decideret ambassadørrolle for alle husets smykkekollektioner samt ure til kvinder. Det forstærkede samarbejde mellem Chopard og Julia Roberts markeres med en kampagne fotograferet af James Gray og Alasdair McLellan.
Jaeger-LeCoultre & Joy
Det schweiziske urfirma JaegerLeCoultre hylder kvinder med kam pagnen ’Walk into the Dawn’, hvor skuespillerinden Anya Taylor-Joy nok er mest kendt fra Netflix-minise rien ’The Queen’s Gambit’, bærer uret Rendez-Vous Dazzling Shooting Star. Hendes baggrund som balletdanser inde fornægter sig ikke, og med uret – og Anya Taylor-Joys stjerne, der kun er opadgående i disse år – kan vi sende vores egne ønsker op mod en lysende romantisk nattehimmel. Den gengives smukt på urets mørkeblå, glitrende aventurin-skive, der er omgivet af diamanter, og urets nyudviklede værk sender elegant et stjerneskud hen over skiven på tilfældige tidspunkter, lige som i naturen.
Tiffany og frygtløsheden
Det amerikanske smykkefirma Tiffany & Co. har altid dyrket stjernerne fra øverste hylde. Firmaet introducerede sidste år kampagnen ’Lose Yourself in Love’ med sangerinden Beyoncé og hendes hit ’Summer Renaissance’. Billederne fejrer individet, kærligheden og universelle forbindelser. Ved premieren udtalte Alexandre Arnault, Tiffany & Co.s vicepræsident for produktudvikling og kommunikation, at ”Tiffany er stolte af for andet år at hylde den frygtløse kreativitet, magtfulde elegance, selvtillid og kærlighed til selvet, som Beyoncé er kendt for”. Til kampagnen blev den Grammy-vindende sangerinde fotograferet med smykkedesign som Tiffany T, Tiffany HardWear, Tiffany Knot og Tiffany Lock. Her ses hun med en Tiffany HardWare-halskæde, som blev lavet specielt til kampagnen – med lænker af 18 karat guld, der er tre gange så store, som Tiffany HardWare-halskæden almindeligvis er udstyret med.
FRESH PICKS PRESENTSBOLCHE
ARMBÅND
14 kt. guld med cabochon slebne turmaliner.
Guldsmed Birgitte
Danmarksgade 46
9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 43 80 66
E-mail: smykker@birgittemunch.dk
www.birgittemunch.dk
Hvem kan ikke bruge et par dage med la dolce vita ved Comosøen?
Vi tog afsted og blev inspireret af det italienske forår og omgivelserne til denne præsentation af forsommerens mode, hvor kvalitet, smukke snit, lyse sommerfarver og eksklusive materialer går op i en højere enhed.
TAKE ME TO COMO
Foto
BJARKE JOHANSEN
Styling
MARIA ANGELOVA
Hår & makeup
HEIDI WESSEL
Assistent
MALTHE JOHNSEN
Model
BEATRICE BRUSCO
Women Management Milano
Blazer Etro fra Bindesbøl 15.400 kr.
Shorts Etro fra Bindesbøl 5.400 kr.
Sko Aquazzura 5.590 kr.
Strømper Stylistens egne
Frakke Hermès 93.500 kr.
Sandaler Hermès 21.300 kr.
Briller Marc Jacobs 1.035 kr.
Strik
Fendi 12.670 kr.
Nederdel
Fendi 10.060 kr.
Taske
Fendi 29.810 kr.
DER ER FORÅR I LUFTEN
Af HENRIK DREBOLDT og PER INGDALI Italien popper den ene nye superbil frem efter den næste, mens tyskerne endelig leverer elektriske luksusstationcars. I USA er alt stort set ved det gamle, bortset fra at priserne på Tesla hele tiden sættes ned, men ellers hersker der forårsbalance på den globale automobilscene.
Første elektrificerede Lamborghini
Dagen måtte komme, hvor selv Lamborghini måtte introducere en form for elektrificering i deres modelprogram. For både Koenigsegg, Ferrari og Porsche har i årevis leget med hybrid- og pluginhybrid-teknologi. Hos Lamborghini hedder nyheden Revuelto, og den skal afløse den snart 12 år gamle Lamborghini Aventador. Hjertet er stadig en 6,5-liters V12-motor, og i Revuelto lokker Lamborghini over 800 hk
ved over 9.000 o/min. ud af den kraftigt opdaterede forbrændingsmotor. Men i tilgift til V12’eren har Revuelto fået tre elmotorer. To ved forakslen og en i gearkassen. Tilsammen yder drivlinjen 1.015 hk. Det giver Revuelto en topfart på over 350 km/t., og 0-100 km/t. er klaret på bare 2,5 sekunder.
Bilen kan oplades via et ladestik under frontklappen. Men bilens lille batteri lader selv under kørslen, og det kan oplades på 10 minutter. I forhold til rækkevidde kan
den højst trille 10 km på ren strøm. Men det handler ikke om at køre på strøm alene. Elektrificeringen handler både om ekstra performance og om at gøre bilen grønnere. Ja – du læste rigtigt. Selvom Lamborghini laver biler, der forarger de krænkelsesparate i samme omfang som grindehvalsdrab på Færøerne, så er Revuelto faktisk 30 pct. mindre CO2-udledende end forgængeren Aventador – takket være dens nye hybridsystem.
Tesla sænker prisen – igen
Det er svært at blive klog på Teslas prisstrategi for tiden. Men det virker som om, at Elon Musk har set noget, som alle de andre bilproducenter ikke har. Med færdiggørelsen og indvielsen af den europæiske gigafabrik, som Tesla ubeskedent kalder deres bilfabrikker, på Tesla Strasse udenfor Berlin, har den excentriske milliardær fået en god undskyldning til at justere priserne på bilerne i nedadgående retning. Først i januar med utrolige 100.000 kr. på de populære modeller Y og 3, så i marts med yderligere prisnedsættelser på model 3, og nu i april kommer der endnu en justering nedad.
Det er den sporty udgave af SUV’en model Y, der i topversionen Performance, får et prishak nedad. Performancemodellen blev testet og beskrevet i Luxury Aficionados i december nummeret, og i vores test kostede bilen over 600.000 kr, mens priserne på performacemodellen i skrivende stund starter ved 456.000 kr. på Teslas hjemmeside. Model Y er den helt store volumenmodel i Danmark for tiden, og nu skal salget af topmodellen performance nu have mere luft under vingerne. Hvis man vælger performancemodellen får man en bil, der har en topfart på 250 km/t og når de første 100 km/t på 3,7 sek.
Da Tesla i sin tid blev stiftet, var visionen at forsyne verden med elbiler til folket. Med den aggressive prisstrategi i det hele taget tager Tesla endnu et skridt mod at gøre Teslaerne tilgængelige og attraktive for så mange som muligt.
BMW i5 kommer som stationcar
BMW har kun vist dette billede af den kommende BMW i5, hvor den sædvanligvis smukke model står hengemt under et lagen, som et sommerhusmøbel i vinterhalvåret. Men vi ved, at ligesom med BMW i4 og BMW i7, så vil den kommende i5 dele platform med den forbrændingsmotoriserede søskende i 5-serien. 5-serien er en af de modeller hos tyskerne, der har den bredeste appel, og derfor skal programmet være komplet. Det indebærer, at serien som udgangspunkt skal byde på en stationcar, der appellerer til flere målgrupper. Med den fælles platform er vejen banet for en elektrisk stationcar, og nu har BMW endeligt bekræftet, at i5 også kommer som stationcar. Indtil nu har der ellers været et fattigt udbud af elektriske stationcarmodeller,
fordi bilfabrikkerne har satset på først at kunne tilbyde SUV’er, eller som i BMW’s og Mercedes’ tilfælde derudover at kunne tilbyde sedan-modeller. Men med i5 får stationcarfolket en oplagt mulighed, når de skal have en elbil. I de sidste par år, har de kun haft den lækre og meget velkørende, men også lettere pebrede Porsche Taycan i Sport Turismo eller Cross Turismo, eller den på alle måder nærige MG5, at vælge imellem. I Danmark er stationcarsegmentet ganske stort, fordi det opfattes som en sporty bilmodel samtidig med at en stationcar kan rumme mere end en sedan, og derfor er der store forventninger til markedets udvikling, når bilkøberne fra 2024 får mulighed for at kunne vælge mellem en stor elektrisk Audi A6 eller en stor BMW-stationcar i form af i5.
Endnu en ny Ferrari
Det er, som om Ferraris udviklingsafdeling er gået over til provisionsaflønning. Modelprogrammet vokser vildt, og det er efterhånden svært at holde styr på det evigt voksende modelprogram. Med den nye topløse Ferrari Roma Spider åbner italienerne endnu en niche. Hvis du troede, at Ferrari Roma var deres basis-V8-coupé, og Portofino deres basis-V8-cabriolet, må du tro om igen. Ingeniørerne har set en ny mulighed i en basis-V8-cabriolet med stoftag. Den åbne Portofino har nemlig stålfoldetag, og den slags vejer. Løsningen har været at skære taget af en Roma, gøre karrossen stivere og
tilføje en stofklud som tagløsning. Værsgo, Ferrari Roma Spider er født. Den vejer 1.556 kg og er dermed 94 kg lettere end en Ferrari Portofino M, hvilket cementerer dens eksistensberettigelse. Det er i øvrigt første gang, Ferrari laver en bil med stoftag siden den gudesmukke 365 GTS4 fra 1969. Roma Spider deler teknik med sin lukkede tveæggede tvilling. Så en 3,9-liters V8-motor på 620 hk, en 0-100-km/t.-tid på 3,4 sekunder og en topfart, der er opgivet til over 320 km/t. Så mangler kun to ting: at finde de lidt over 4 millioner kr., den koster på danske plader, og en butik, der sælger toupélim, der kan klare vindmodstanden ved 320+ km/t.
Audi A6 Avant e-tron –sikkert også som RS
Audi har endelig vist os billeder af mærkets første elektriske stationcar, og den skuffer ikke. Det bliver den elektriske udgave af Audi A6, der kommer i en Avant og en etron i starten af 2024. Den nye A6 er bygget på PPE-platformen, som Audi deler med Porsche. Det betyder en 800-volts arkitektur og dermed DC-ladning
med op til 270 kW – eller omkring 300 km’s rækkevidde på 10 minutter i hurtigladeren. Selvom billederne kun er af konceptbilen, så lover Audi, at produktionsudgaven er tæt på. Den får i øvrigt 476 hk og firehjulstræk. Audi har ikke officielt meldt ud, om den kommer i en RS-udgave. Men spekulationerne er mange, og der går sjældent røg af en brand, uden at der er ild. Da PPE-platfor-
men deles med Porsche, er der garanti for stort performance-potentiale – også langt ud over konceptbilens 476 hk. Og helt ærligt: Ligner billederne af konceptbilen ikke en RS? Planen er, at Audi A6 Avant e-tron lanceres i starten af 2024, og mit bud er, at Audi til den tid vil have afsløret, at den også kommer i en vanvittig RS-udgave. Vi krydser fingre.
Facelift til Jeep Wrangler
Jeep Wrangler er det mest tidløse amerikanske automobilikon nogensinde. Siden 1941 har der været en jeep med de karakteristiske visuelle karaktertræk – de markerede skærme og lygterne i grillen med de lodrette lameller. Den nuværende model er fra 2021, og 4xe-modellen – den
med pluginhybrid-teknologi, har været enormt populær i USA. Nu facelifter Jeep modellen uden at ændre nævneværdigt ved fronten. Eller bilen i det hele taget. Men vi kan da nævne, at den nu kan købes med et spil, der kan trække 4 tons, at den har fået flere 120-V-udtag, at man kan tilkøbe kortdata på op til 3.000 offroadspor (hoved-
sageligt i Nordamerika), og at den nu kan fås med større dækmontering og i et par nye udstyrsvarianter. Gør det den mere relevant? Ikke rigtig. Men Wrangler handler ikke om at dække behov, men om at levere drømme, og vi drømmer os væk til en måned i Nordamerika i en Jeep Wrangler uden på noget tidspunkt at sætte et dæk på et stykke asfalt.
SELVSIKKERT STJERNESKUD
EQE SUV er femte elektriske SUV fra Mercedes , og den lander lige der, hvor det er allervigtigst, at Mercedes præsterer. Det gør den til alt held stort set hele vejen rundt.
Hmmmm – hvad skal man vælge? Jeg har det som en 11-årig i slikforretningen Candy Heaven.
EQE SUV fås med alt fra 245 hk til 476 hk (til at starte med) og med både baghjulstræk og firehjulstræk. Jeg lægger den 11-åriges hedeste, instinktive ønsker til side og træffer et alderssvarende og modent valg. Det bliver en Mercedes
EQE SUV 350 4Matic. Foran mig ligger en halv dags testkørsel ud af Lissabon og op langs kysten til Portugals ukronede surfhovedstad, Ericeira. Det er ved havnefronten i Lissabon, hvor Mercedes udleverer pressebilerne, at jeg træffer det modne valg. Modent, fordi 292 hk er rigeligt i sydportugisisk storby- og småvejstrafik, men endnu mere fordi det er modellen, Mercedes selv forventer mest af. EQE SUV er, som navnet antyder, en SUV og ikke en sportsvogn, og SUV-formatet er med sin ekstra højde og tyngde altid effektivitetsudfordret. Der er med andre ord ingen grund til at gå amok med hestekræfter og ofre rækkevidde i denne bil. EQE SUV 350 4Matic med et batteri på 90,6 kWh (netto), en rækkevidde på 541 km, firehjulstræk og en 0-100-km/t.-tid på 6,6 sekunder virker som det oplagte kompromis.
Lissabons vertikale flader er en skønsom blanding af lappet asfalt, sporvognsskinner og brosten. I en sportsvogn ville du med andre ord skulle køre med nyrebælte for ikke at få blod i urinen. Men den valgte testbil har luftundervogn, og den udligner ujævnhederne med samme effektivitet som et glohedt strygejern på en let krøllet skjorte. Jeg drejer forkert og kommer ind i en snæver sidegade, men heldigvis har testbilen også
Luftundervogn og medstyrende bagaksel er ekstraudstyr til henholdsvis 26.000 kr. og 16.000 kr. Men det er 42.000 kr. givet usædvanlig godt ud i form af ekstra komfort og manøvredygtighed.
bagakselstyring, så baghjulene drejer op til 10 pct. med, hvilket gør den 486 cm lange bil i stand til at sno sig ned ad gaden med samme smidighed som en kat i et spil kegler.
På trods af sine talenter i den snævre sidegade er den dog lige stor nok til at træde i karakter som en decideret bybil. Så vel ude af Lissabon finder jeg motorvej A8 og kører nordpå. Ved 110 km/t. er Mercedessen stille, komfortabel og afslappende.
Kabinen ligner sig selv fra EQE sedan. Med brug af pianolak og ambientelys ligner den især om natten et balkandiskotek, men funktionelt er den til UG.
765 Nm
0-100 km/t.
6,6 sekunder
Topfart 210 km/t.
Batteri 90,6 kWh
Rækkevidde
541 km (WLTP)
Ladehastighed
AC 11 kW/DC 170
kW (lynladning)
Pris
Fra 810.000 kr.
Tyskerens selvkørende talenter er som altid fine, når der er en stjerne på fronten. I sikkerhedens tjeneste har bilen dog en irriterende tendens til at bimle og bamle, hvis man lige kommer et nyk over hastighedsgrænsen, eller man kindkysser vejens hvide streger. Jeg føler mig fanget i et soundtrack til et bipbipspil fra 1980’erne. Lydene er en tilføjelse, som sikkerhedsorganisationen Euro NCAP har fundet på, og det betyder, at den feature finder vej ind i alle nye biler. Altså at nye biler skal have audiologe alarmer som tillæg til vejbaneassistenter og skiltegenkendelse. Mercedes har nikket accepterende, men har alligevel været forudseende nok til at tilføje et nyt lille symbol oppe i venstre hjørne af den store centrale skærm. Tryk der, og alle alarmerne sættes på mute. Normalt skal man ind i et bundløst kartotek af undermenuer for at slå den slags fra. Her er der én knap på hjemmeskærmen. Af hjertet TAK, Mercedes, for at vælge denne løsning.
Efter et stykke på motorvejen går ruten gennem bjergene ved Sintra-nationalparken. Så jeg trykker på Dynamic-knappen, der skifter mellem køreprogrammerne, og skifter til Sport-indstillingen. Det synes oplagt nu, hvor ruten disker op med charmerende små, snoede bjergveje. Det
havde jeg dog ikke behøvet ulejlige mig med. Ikke fordi de 292 hk og 765 Nm ikke giver masser af punch og overskud. 0-100 km/t. er ekspederet på 6,6 sekunder. Men gør det bilen underholdende? Her må lyde et rungende nej. EQE SUV vejer ind på lige over 2,5 tons, og det bliver aldrig elegant at vægtforskyde hurtigt. Selvom den medstyrende bagaksel på bjergvejene hjælper på agiliteten, og luftundervognen gør, hvad den kan for at holde naturkræfterne i ave, så er den for
stor og tung til nogensinde at blive indlevende og underholdende. Den er som en flodhest i fuldt sprint på førnævnte keglebane. Selvom flodhesten er overraskende adræt, i forhold til hvad man forventer, så skifter den hverken retning med kattens elegance eller sikkerhed på benene.
Visuelt er Mercedes EQE SUV forudsigelig. Mercedes har haft enormt fokus på aerodynamik, hvor vindtunnelarbej -
WLTP-rækkevidden i 350 4Matic er 541 km, mens testforbruget på denne tur giver håb om en realistisk rækkevidde på imponerende 470-480 km. Med en topfart på 210 km/t. og en 0-100-km/t.-tid på 6,6 sekunder skulle de fleste kunne nøjes med den testede EQE SUV 350 4Matic, der yder 292 hk. Men den kommer også med både 408 hk og 476 hk.det har været definerende for udførelsen af alle store elbilmodeller. Når vinden bestemmer alt, så ender designet med at være akkurat så vindglat som EQE SUV. Men det er samtidig derfor, den er så batterieffektiv, så det må man leve med. I forhold til den almindelige EQE sedan er akselafstanden blevet en anelse kortere, og det har hjulpet på designet. Der er lidt mindre corgi-hund over EQE SUV end den almindelige EQE. Den mindre akselafstand betyder ikke alverden på bagsædet, hvor der stadig er rigeligt med benplads og markant bedre plads i hovedhøjden end i EQE sedan.
Hvad designet mangler i karakter og personlighed, leverer det på forbrugsfronten. Testbilen kører 18,8 kWh på den tre timer lange tur til Ericeira, og den bliver udfordret på forbruget med test af sportsindstillingen, i bjergene og på motorvejen. I en høj, bred og tung elbil. Det giver en realistisk rækkevidde på lige under 500 km. Det er imponerende.
I en bil med en WLTP-rækkevidde på 541 km svarer det til et realistisk vinterforbrug på omkring 400 km i en EQE SUV, der ovenikøbet har varmepumpe som standard. Læg dertil, at bilen også har firehjulstræk, og det bliver endnu
flottere. Som den første Mercedes-elbil med 4Matic-firehjulstræk kan bilen slå trækket på forhjulene helt fra, så den bare coaster med baghjulstræk, når der ikke er brug for kraftlevering til forpoterne. Det er en lille detalje, men det er detaljer som dem, der sammen med bilens vindglatte design gør den til klassens mest energieffektive elbil.
Konkurrenterne er primært BMW iX og den faceliftede Audi Q8 e-tron. På globalt plan er det den vigtigste klasse af elektriske SUV’er, hvor profitten er højest, og salgspotentialet størst. BMW’ens
kabine er marginalt lækrere, mens Audien ser mere besnærende ud. Men når det kommer til komfort og effektivitet, kommer ingen af de to konkurrenter op på EQE SUV’s niveau. Det er dens definitive hjemmebanefordele. Især når den udstyres med luftundervognen og bagakselstyringen som på testmodellen. Det er ekstraudstyr til omkring 40.000 kr. for begge dele, men de flueben bør absolut sættes på bestillingslisten.
Er du ekstremt økofokuseret, kan du gå ned i en baghjulstrukket EQE SUV 300 med 245 hk, men den har kun 5 km længere WLTP-rækkevidde på samme batteri. Den kommer også som en baghjulstrukket 292 hk 350+. Den er opgivet til næsten 600 km WLTP. Men den er låst på valg af en masse udstyr, og hvem har brug for at indgå kompromiser på udstyrsfronten – bare for at få 30-40 ekstra realistiske kilometers rækkevidde?
Du kan også vælge at gå op i AMG-udgaverne, hvor den kraftigste kommer til at yde 687 hk i boost-funktionen. Det frister naturligvis den 11-årige dreng i Candy Heaven og er det instinktive valg, når kun det bedste er godt nok.
Men hvorfor? Som beskrevet ovenfor, så bliver den aldrig en elegantier på en snoet vej. Så i min optik er der ingen tvivl om, at 350 4Matic leverer modellens sweetspot på drivlinjefronten. Vil du bruge mere, findes der en række lækre udstyrspakker til priser fra 63.000 kr. til 240.000 kr. Du kan også smide den lækre 141 cm brede hyperscreen i til lidt over 100.000 kr., så hele frontpanelet på bilen bliver til en stor skærm. Efter min mening løfter den egentlig ikke bilens brugeroplevelse, men den store skærm leverer lir og woweffekt, og det kan selvfølgelig også noget. Især hvis den 11-årige indre dreng fra Candy Heaven skulle kigge forbi, inden slutsedlen underskrives. ■
”Du kan også vælge at gå op i AMG-udgaverne, hvor den kraftigste kommer til at yde 687 hk i boost-funktionen. Det frister naturligvis den 11-årige dreng i Candy Heaven og er det instinktive valg, når kun det bedste er godt nok ”
SÅDAN GØR DU:
Send en mail med navn og adresse til abonnement@luxuryaficionados.com
Overfør 400 kr. til konto: Reg. nr. 3409 kontonr. 12675526
Indbetal 400 kr., og dit abonnement starter med det næste nummer i 2023, der udkommer d. 14. juni.
Abonnementet vil automatisk blive fornyet en gang årligt, næste gang ifm. udgivelsen af det første nummer i 2024.
Du modtager magasinet med posten på udgivelsesdagen. Du kan når som helst opsige dit abonnement til udløbet af den igangværende abonnementsperiode.
Abonnementsprisen er kun gældende for abonnenter i Danmark – der tillægges ekstra portoomkostninger ved abonnement i udlandet.
DU MILDE KINESER
Luksusbiler kommer fra England, Tyskland eller Italien. Men med elbilernes indtog har Tesla rykket en smule ved den kendsgerning. Nu kommer kineserne med deres bud på luksusbiler, som er en af de vigtigste tendenser i bilindustrien lige nu. Kan de stå distancen? Vi har kigget på mærkerne, modellerne og perspektiverne.
Det kan være ualmindelig svært at finde rundt i de nye, kinesiske bilmærker. Og deres navne er også mærkelige. Xpeng, Hongqi, Nio, MG, Aiways, Maxus og BYD. Disse kinesiske bilmærker entrerer i disse år det europæiske marked. Men hvem er de? Hvad kan de? Og hvor passer de ind i det traditionelle bilmærkehierarki med Rolls-Royce øverst og Dacia nederst?
Da jeg første gang gled ind på forsædet i en Nio ET7, var jeg dybt imponeret. Materialekvalitet, samlinger, støjdæmpning og komfort var som i en europæisk luksusbil – og det fra en producent, der blev grundlagt i 2014, og som jeg som europæisk bilnørd reelt ikke havde noteret mig før 2021. WTF, som de unge skriver på de sociale medier, når noget er meget opsigtsvækkende. Men de kinesiske mærker er en del af den nye virkelighed, og den er fyldt med WTF-øjeblikke.
Vi oplever i disse år en stille revolution af bilmarkedet. Elbilerne tager langsomt over fra biler med forbrændingsmotor, og i 2035 er det i princippet helt slut med salg af biler, der ikke kører på el eller e-fuel, i EU. Alle forventer, at det bliver elbilerne, der overtager scenen. En konsekvens af denne omstilling er, at de traditionelle, europæiske bilproducenter ikke længere har den drivlinjefordel, der kommer af at have udviklet og produceret forbrændingsmotorer i over 100 år. Med omstillingen til el er drivlinjen pludselig erstattet af et batteri med en eller flere elmotorer. Det er kineserne til gengæld rigtig dygtige til, og med dette skridt forsvandt europæernes, men også amerikanernes og japanernes, hjemmebanefordel, og den største barriere mod nye spillere i bilindustrien var nedbrudt.
Derfor stiger interessen for de nye kinesere. Men det er ikke dem alle, der passer ind i luksuskategorien. MG og Maxus er biler, der ikke er i nærheden af luksus, men mere svarer til en Citroën, Seat eller
de billigere modeller fra Korea. Aiways er en anelse tættere på Volkswagen og kan derfor heller ikke bære prædikatet luksus. Det efterlader BYD, Nio, Hongqi og Xpeng.
Her skelner vi mellem bilernes reelle udtryk, producenternes selvbillede og markedets opfattelse af, hvor mærket hører hjemme. Kinesernes selvtillid fejler ikke noget. De ser sig selv konkurrere med de europæiske luksusmærker fra dag nummer et. Vurderet på det rene produkt er de fire mærker også at finde i det luksuriøse hjørne. Det var Lexus også, da de kom til Europa tilbage omkring 1990, men man skal ikke skrabe ret meget i overfladen for at konstatere, at Lexus fortsat ikke er fuldgyldigt medlem af luksusklubben. Tesla skulle også bruge nogle år på at slå sit navn fast. Så hos de pengestærke forbrugere ligger der et langt, sejt træk foran kineserne, før de bliver opfattet som ligeværdige til mærker som Mercedes, Audi, Land Rover eller Maserati.
Lad os starte med BYD. Det er en forkortelse for Build Your Dreams, og allerede her trækker vi på smilebåndet. Kan man kalde en fabrik noget så banalt? Åbenbart, for i 2022 producerede BYD over tre mio. biler, og de er faktisk en gammel virksomhed i kinesisk automobilkontekst. Grundlagt i 2003 og med hovedsæde i Shaanxi-provinsen i det centrale Kina har de lavet alt fra busser til benzinbiler. Warren Buffets investeringsselskab Berkshire Hathaway er en af selskabets hovedaktionærer sammen med den norske oliefond, så det er et internationalt og finansielt solidt foretagende. Busserne laver BYD stadig, og de kører i den københavnske trafik under Movias faner.
På personbilfronten er der fra 2023 alene elbiler på programmet. Basismodellen BYD Atto 3 er et mainstreamprodukt, mens SUV’en Tang og sedanen Han begge er seriøse bud på en luksuriøs elbil, der kan spille rollen som alternativ til en Tesla eller en Mercedes. Tang er en
stor syvpersoners SUV med firehjulstræk og 517 hk. Kabinen er lækkert indrettet, materiale- og samlekvaliteten er høj, og den kører støjsvagt og komfortabelt. Det er nok til at imponere ved første øjekast. Men Tang mangler lidt på infotainmentdelen, hvor den fremstår uraffineret, og på hjemmeladningen leverer den ikke 11 kW endnu, hvilket er nok til en diskvalificering. Nogenlunde samme skudsmål får Tesla Model S-konkurrenten Han. Men BYD er i den grad stemplet ind, og de ligger p.t. et sted mellem Volkswagen og Audi på produktindtryk.
Xpeng er grundlagt i 2014 i Guangzhou i det sydlige Kina. Firmaet er børsnoteret i New York, har kontorer i Californien og er i det hele taget meget Tesla-inspireret. Derfor gør de også et stort nummer ud af deres selvkørende talenter. Der går lidt tid, før den europæiske infrastruktur og lovgivning er klar til, at vi kører uden hænder, men idéen om at være teknologiproducent, før man er bilproducent, er en anden ting, Xpeng deler med Tesla. En teknologiproducent behøver i øvrigt ikke at lade sig begrænse til at lave biler. Det er deres selvflyvende drone X2, der er beregnet til person -
transport i byområder med plads til to, et godt eksempel på.
Bilerne fra Xpeng er på en stejl læringsrejse. P7 hed den første, og det var en bil med saksedøre i Tesla Model S-størrelse. Den haltede lidt på softwaredelen. Modellen P5 skal konkurrere med Tesla Model 3, men den er stadig ikke rigtig landet i Europa. Men med en opdatering af P7 og introduktionen af den store
SUV G9 er Xpeng endelig ved at lande på benene på vores breddegrader. Især G9 er imponerende med ladehastigheder på DC-lynladning på over 300 kW. Det er markedsledende. Den har alle de små lækre detaljer, som en luksusbil skal have – fra soft close-døre til luftundervogn. Fraprisen er 480.000 kr., mens performanceudgaven, der rammer 100 km/t. på 3,9 sekunder, koster 600.000 kr. Det er markant billigere end de europæiske luksusmærker, og den lave pris trækker måske ned i prestigevurderingen, men er man i udfordrerens rolle, synes det skarpt.
Xpeng G9 er en imponerende elegant SUV med alle de luksusdetaljer, vi normalt forbinder med en europæisk luksus-SUV – fra luftundervogn til soft close-døre.
Nio blev ligesom Xpeng grundlagt tilbage i 2014, og de er ligesom Xpeng meget optaget af de selvkørende teknologier. Derudover har Nio støvet den gamle batteriskifte-traver af. De er overbeviste om, at kunderne gerne vil bytte batteriet på fem minutter på en skiftestation frem for at vente 30 minutter på en fuld opladning. Better Place kørte den idé i havnen på vores breddegrader for små ti år siden, men Nio har allerede bygget en række skiftestationer i Europa, og de tror, de kan lokke kunderne den vej. Tiden vil vise, om de har ret.
På modelfronten er det lige nu SUV’en EL7 og sedanerne ET7 og ET5, vi skal forholde os til. EL7 er ligesom BYD Tang og Xpeng G9 en stor SUV, mens ET5 er en Tesla Model 3-konkurrent, og ET7 en Tesla Model S-konkurrent. Eller faktisk er ET7 større end Model S og skal måske bide skeer med Mercedes EQS og
BMW i7. På finish og materialevalg i kabinen er den vanvittigt imponerende. Men selvom den har luftundervogn, så har den ikke samme raffinement som en BMW i7. ET7’eren starter på 625.000 kr., men det er uden batteri, som skal lejes på abonnement oveni. Vil du eje dit eget batteri og gerne have det store på 100 kWh, så koster en ET7 pludselig 897.000 kr. Ja, den er hurtig, den er lækker, og med en rækkevidde på 580 km (WLTP) matcher den også tyskerne på den front. Men en lille million for en bil fra et bilmærke, som ingen fra din VL-gruppe har hørt om … Det bliver umiddelbart svært, og det er den udfordring, alle kineserne kæmper med.
Sidst, men ikke mindst skal vi lige runde Hongqi, der kun akkurat har sat foden indenfor på det danske marked, mens det i Norge er kommet rigtig fint fra start. Hongqi er Kinas ældste bilfabrik fra 1958, og selskabet er en del af den store, statsejede koncern FAW. Hongqis første model er den gigantiske SUV E-HS9. Den er kun 20 cm kortere end en Rolls-Royce Cullinan, som også lader til at være bilen, der er den primære visuelle inspirationskilde. Dens kromsmil er næsten komisk stort, og alt ved den her bil signalerer overlegen dekadence. Det er ikke som sådan en bil til tidsånden, og den taler mere til folk, der fristes af en Lamborghini eller en Mercedes-AMG G 63, end den taler til dem, der overvejer at gå vegansk på livet. Men den er elektrisk som alle de andre kinesere, og i den største udgave har den et imponerende stort 120-kWh-batteri. Den har naturligvis masser af hestekræfter og masser af plads plus en kabine, der
oser af komfort, luksus og overskud. Eneste lille malurt i bægeret er, at den kun lader med 100 kW på en DC-lynlader, og så tager det altså 55 minutter at lade fra 0 til 80 pct. under optimale forhold på det store batteri. Fraprisen er selvsikre 800.000 kr., og vælger du den med alt i udstyr og 120-kWh-batteriet, lander den på 1,2 mio. danske kroner. Det er afsindigt meget for en ukendt kinesisk elbil fra en producent, der godt nok har lavet biler til kommunistpartiets top siden
mine tanker gået mod Japan og Sydkorea, og jeg ville måske have svaret Infiniti, Genesis eller Acura. Det er luksusmærker skabt af Nissan, Hyundai og Honda for at matche Toyotas succes med Lexus i USA, hvor Lexus en overgang var den mest solgte bil.
Jeg havde ALDRIG gættet på, at elektrificeringen ville åbne en ladeport for kinesiske producenter med styr på batterier og elmotorer, der har investorer med massive investeringer i ryggen. Så selvom skepsissen stadigvæk står printet i min vurdering af al den orientalske luksus, der vælter ind over os for tiden, så kan vi lige nu stå i starten af den revolution, der kommer til at sende et eller flere europæiske bilmærker på permanent pension. Mens både japanerne og koreanerne startede i den ydmyge ende af det europæiske bilmarked, da de landede tilbage i 1970’erne og 1990’erne, så er de i dag dominerende spillere og har sendt nogle af datidens hæderkronede europæiske bilmærker på pension, som eksempelvis Morris, Austin og Simca.
1958, men som indtil for små 20 år siden ikke havde noget finere på programmet end en licensproduceret Audi 100. Læg dertil, at de i Danmark skal sælges fra hjørnet af en Peugeot-butik, og der synes langt op til en plads i solen sammen med Land Rover, Audi, Mercedes og BMW.
Hvis nogen havde spurgt mig for ti år siden, hvem der skulle udfordre de europæiske luksusmærker i 2023, så var
Kineserne starter for de flestes vedkommende med at angribe markedet på en hylde eller to højere oppe på luksusstigen, og de gør det med en selvtillid som Nicklas Bendtner eller Erling Haaland. Ender Europa ikke i en handelskrig med Kina, så bliver de næste år vanvittige på bilmarkedet, og det gælder især blandt luksusproducenterne, for det er min fornemmelse, at kineserne ser deres snit til at få en bid af det lukrative marked for premiumbiler og kun lige er gået i gang med deres erobring af det voksende europæiske marked for elbiler. ■
”Kineserne starter for de flestes vedkommende med at angribe markedet på en hylde eller to højere oppe på luksusstigen”Hongqi E-HS9 er mere speciel, end den er køn. Men den har selvtillid og attitude nok til at have en plads i markedet. Bilen sælger fornuftigt i Norge.
KOMFORTKONGEN FRA BAYERN
Den nye 7-serie sætter i den testede elektriske udgave nye standarder i luksusklassen. Det gælder ikke mindst for komfortoplevelsen. Men det er en skam, at bilens design ikke er flottere.
år det kommer til BMW’s nye, store modeller, så kommer vi ikke uden om at tale om design. Ikke siden Chris Bangle introducerede et nyt BMW-design omkring år 2000, har tyskernes design været så omdiskuteret og så …. anderledes. Og med anderledes mener jeg, at designet har et udtryk, som er markant ændret og ikke flugter med den elegante, europæiske smag. Det vil være en dealbreaker for mange. Enten værdsætter man det bombastisk monumentale frontdesign, eller også gør man ikke. Personligt synes jeg, det ligner et uhelligt ægteskab mellem en Hongqi E-HS9 og en fem år gammel Citroën C4 Cactus. Og det er ikke biler, der nogensinde har vundet designpriser eller er blevet applauderet for deres frontdesign. Nu er designpræferencer i sagens natur subjektive, og over årene har biler, der startede tilværelsen med at vække visuel foragt, vist sig at være overraskende langtidsholdbare. Som f.eks. den Chris Bangle-designede BMW 5-serie fra 2003 (det var egentlig en italiener ved navn Davide Arcangeli, der tegnede den), der nærmest var hadet, da den blev præsen-
teret, men i dag er en af de smukkeste og mest langtidsholdbare BMW-design i nyere tid. Så hvem ved, hvad fremtiden vil mene om i7, men som professionel smagsdommer og anmelder her i 2023 er jeg ikke imponeret.
Men når det så er sagt, så er der stort set kun ros tilbage. For sikke en kreation, sydtyskerne har begået. Den nye 7-serie er interessant af flere årsager. Primært fordi BMW, som på 4-serien, har skabt en bil, som både skal fungere med forbrændingsmotor og elektriske drivlinjer. Testbilen er en i7 xDrive60 – altså den elektriske udgave, der forventes at blive den mest solgte i Danmark. Men den lanceres også som 760i xDrive med 4,4-liters V8-benzinturbomotor på 545 hk (mest til USA og Mellemøsten), en 760e xDrive PHEV eller 750e xDrive PHEV med henholdsvis 571 hk og 489 hk (mest til Europa) og en 740d xDrive med 299 hk (kun til Europa).
Testbilen er som sagt elbilen i7, og den har et gigantisk batteri på 101,7 kWh. Det giver den en teoretisk WLTP-
rækkevidde på 591-625 km – afhængigt af udstyr. Den har xDrive-firehjulstræk og en elmotor til både foraksel og bagaksel. De yder tilsammen 544 hk og 725 Nm. Selvom kolossen vejer ind på ca. 2,8 tons, accelererer den alligevel til 100 km/t. på 4,7 sekunder, mens topfarten er elektronisk begrænset til 240 km/t. Den mangler med andre ord ikke kræfter.
BMW I7 XDRIVE60
Motor To elmotorer og firehjulstræk
Ydelse 544 hk
Moment 745 Nm
0-100 km/t. 4,7 sekunder
Topfart 240 km/t.
Batteri 101,7 kWh
Rækkevidde 591-625 km (WLTP)
Ladehastighed AC 22 kW/DC 195 kW (lynladning)
Pris fra 1.559.080 kr.
De mange hestekræfter skal ikke omsættes til sporty kørsel. Denne 7-serie er, som den første 7-serie nogensinde – og her taler vi om den syvende generation – konstrueret uden større forpligtelse over for BMW’s klassiske underholdende, køredynamiske dyder. Det betyder ikke, at den er decideret kedelig at køre, men det betyder, at 7-serien endelig får lov at tone rent flag som luksuriøs statsmandsmobil. Alle tidligere BMW’er har haft en ulogisk forpligtelse til at være sjove at køre. Fordi det var BMW’s raison d’etre. Men hvis man ejer en 7-serie, så nydes bilen først og fremmest af ejerne fra bagsædet, og fordi modellen er så stor og dermed tung, så koster
det komfort, hvis man vil gøre den dynamisk. Sidder du som ejer på bagsædet, så vil du hellere selv nyde bilens komfort end at se chaufføren sidde med et smørret smil.
Nuvel – du kan godt sætte i7 i sportsindstillingen. Så får du hele den falske, men forførende Hans Zimmer-komponerede accelerationslydoplevelse, og bilen er naturligvis hurtig. Men det bliver aldrig sjovt at køre om hjørner i en bil, der vejer næsten 3 tons. Selvom den står godt fast med firehjulsstyring og firehjulstræk, så er det stadig som at jonglere med fyldte mælkejunger. Derfor smider jeg 7’eren tilbage i normalindstillingen og nyder, hvor støjsvag og komfortabel den er.
For det er nemlig overvældende. Faktisk er den så god, at det BMW-ejede datterselskab Rolls-Royce bliver udfordret på titlen som komfortkonge. Den kører flydende uden at være upræcis og blød. Det er luftundervognsmagi på et niveau, hvor ingeniørerne ville være blevet dømt for troldkunst og senere brændt på bålet, hvis bilen var blevet lanceret dengang i 1600-tallet, hvor den slags var på mode.
Fordi i7 er et trillende studie i komfort, er det som nævnt fra bagsædet, at den værdsættes bedst. Det højre bagsæde for at være mere præcis, for det er det, som kan lægges helt ned i testbilen. Priserne starter i øvrigt lige under 1,6 mio. kr., men testbilen er blevet opgraderet
med udstyr for ca. 600.000 kr. – med bl.a. både den avancerede lounge- og executive-bagsædepakke. Så jeg sætter mig om på bagsædet, og mens jeg smyger mig ned i den lækreste uld (ja, uld har efterhånden overhalet læder som eksklusivt sædemateriale), gør jeg mig klar til den fulde førsteklasses-oplevelse. Jeg bemærker den lille skærm på dørpanelet ved armlænet, swiper og dykker ned i menuerne. Finder først indstillingen til sædemassage. Sætter den på fuld styrke med fokus på den nedre ryg. Ja – det kan faktisk godt være massagekrævende at være bilanmelder. Så trykker jeg på funktionen, der lægger sædet ned, hvorefter en symfoni af elmotorer går i sving. Forsædet kører langsomt helt frem, mens
få den fulde oplevelse. Det er sådan her, at en i7 nydes bedst.
Testbilen har desværre ikke den nyskabende 31,3 tommer store Theater
Screen, der kan vippes ned fra loftet og vise levende billeder i 8K-format. Den kan først bestilles på biler produceret efter marts 2023 – testbilen er fra januar 2023. Havde den haft det, kunne jeg godt have set tredje og sidste sæson af ’Exit’ på bagsædet og forestillet mig, hvordan de vanvittige milliardærer i serien ville føle sig hjemme netop her i en BMW i7.
Det vigtigste spørgsmål , der altid trænger sig på, når en tysk luksusbilproducent lancerer en ny topmodel, er, om den er bedre end konkurrenterne. Her
”Faktisk er komforten så god, at det BMW-ejede datterselskab Rolls-Royce bliver udfordret på titlen som komfortkonge”
bliver svaret mere uklart end sædvanlig, for hos Mercedes har de både den forbrændingsmotoriserede S-Klasse og den elektriske EQS. Mit svar er afhængigt af, i hvilken rolle og i hvilken sammenhæng jeg skal vurdere bilen.
Som luksusbil er BMW’en bedre end Mercedes EQS. Bagsædeoplevelsen i EQS er intet match for den i i7, og i7’eren kører også et mulehår mere komfortabelt. Men som elbil er EQS dog bedre end BMW’en. I7 bruger omkring 27 kWh/100 km under testen, hvor temperaturen ligger på omkring 4 grader. EQS
drevne brug af glaskrystaller er nedtonet, hvormed 7-serien fremstår mere elegant og mindre natklubinspireret end andre, store BMW-modeller.
Så selvom det trækker kraftigt ned i vurderingen, at den nye 7-series front ligner en uhellig alliance mellem en Hongqi og en Citroën C4 Cactus, så er selve bilen vanvittigt imponerende. Skulle jeg mod formodning en dag lande i rollen som minister eller bestyrelsesformand i en C25-virksomhed, så ville pladsen på bagsædet af en i7 xDrive60 lige nu være mit førstevalg. Når chaufføren rullede op for at hente mig, ville jeg lukke øjnene eller se den anden vej, for smuk bliver det rullende komfortvidunder aldrig. ■
ELEKTRISK FARTFÆNOMEN
Med over 1.000 hk og en 0-100-km/t.-tid på 2,1 sekund er Plaid-udgaven af den faceliftede Tesla Model S på papiret vanvittig. Det er den også i virkeligheden. Men er det nok at være vanvittig? Kan den begejstre på andre parametre?
Man kan sjældent tale Tesla uden også at tale Elon Musk. Han har en fornemmelse for at skabe opmærksomhed gennem PR, der ikke er set i bilindustrien, siden Henry Ford solgte sorte Ford
T’er til spotpris. Og sammenligningen mellem de to mænd stopper ikke her, men det vender vi tilbage til.
I forhold til Elon Musk, så er det typisk ham at insistere på, at topmodellen ved lanceringen skal være den hurtigste produktionsmodel i verden. Ikke fordi det gør nogen som helst forskel for den enkelte køber. Men fordi den slags skaber larm og overskrifter. Navngiv den nye model efter et fartfænomen fra en smal fald-på-halenpseudo-sci-fi-komedie fra 1980’erne (’Spaceballs’), og du har et produkt tilpas skævt til, at både tech-nørder og bilentusiaster bliver nødt til at skærpe opmærksomheden.
længe. Men den elegante firedørs coupéform er som et tidløst svensk pophit, og den er stadig en fryd for øjet.
TESLA MODEL S PLAID
På teknik og især i kabinen er der dog ikke meget tilbage af originalen. Den første Model S, som jeg testede for små ti år siden, havde en materiale- og samlekvalitet i kabinen, så man skulle tro, at den var skruet sammen af nogle uengagerede, hashnydende unge surfere fra Malibu Beach, der var sendt i et beskæftigelsestilbud. De udfordringer er Tesla i den grad kommet efter. Samlekvaliteten er hævet betragteligt, der er ingen pianolak i kabinen, men derimod masser af lækre plast- og stålelementer, mens syninger og samlinger er strammere end før.
Motor Tre elmotorer (to bagved) og firehjulstræk
Ydelse 1.020 hk
Moment 1.420 Nm 0-100 km/t. 2,1 sekund
Topfart 322 km/t.
Batteri 99 kWh (brutto)
Rækkevidde 528 km (WLTP)
Tesla Model S landede på markedet tilbage i 2012. I 2023 er den faceliftede udgave (den oprindelige model er endnu en gang blevet faceliftet) endelig landet i Europa, og der er tale om et rimeligt omfattende facelift. Alligevel ligner den sig selv. Grunddesignet er det samme, og det er uhyre sjældent, at en model kan holde sig attråværdig så
Ladehastighed AC 11 kW/DC 250 kW (lynladning)
Pris fra 1.460.000 kr.
Omkring førerpladsen er det først og fremmest det nye yoke-rat, der springer i øjnene. Det ligner noget fra et fly, og yoke er da også betegnelsen for et flyrat. Den store centrale skærm kan vippes, så du kan tilte den over mod enten føreren eller passageren, og gearvælgerstilken bag rattet er erstattet af en digital slider i venstre side af skærmen. Kør fingeren op, og du vælger drive, kør den ned, og du vælger reverse. Derudover polerer Tesla sin techprofil op, ved at der som altid er tilføjet lidt ekstra lir til infotainmentsystemet. Således kan du nu koble din PlayStation 5-controller op til bilens skærm og spille PlayStation, mens du lader batteriet. Smart – så føles ladetiden også hurtigere.
Tesla har også kastet sig over aktiv støjbegrænsning, hvor en højttaler i nakkestøtterne aktivt forsøger at bekæmpe støj fra dæk og vind. Et system, der fungerer
ganske upåklageligt, og som man kender fra andre luksusbiler.
Yoke-rattet er sjovt, men ud fra et brugerperspektiv bliver jeg træt af det i løbet
af et par timer. Især ved P-manøvrer er et traditionelt rat bare lettere at bruge, og man kan til alt held få Plaid med almindeligt rundt rat til samme pris. Hvis man vil bede om knapper i kabinen, så skal man ikke vælge en Tesla. Er man derimod vild med digitale skærmløsninger, er den fabelagtig, og betjening af skærmens menuer fungerer som altid rigtig godt.
Sætter du bilen i Plaid-køreprogrammet (det hurtigste) og sender højrefoden i kælderen, skyder bilen frem med en fart, så man skulle tro, den havde besluttet sig for at ommøblere dine organer. Efter at have accelereret for fuldt skrald et par gange må jeg ud for at trække frisk luft. Jeg vender mig om for at kigge på førersædet og forventer faktisk at se et aftryk i ryglænet efter både mine nyrer og lunger. Jeg har kørt det meste af, hvad der er hurtigt og værd at køre, men det her er i en anden liga. Tesla Model S Plaid er kort sagt vanvittig. Hvilket leder os hen til forklaringen på det lidt mærkværdige navn – Plaid. Det er fra 1980’er-kultfilmen ’Spaceballs’, hvor de onde i et over -
halingsforsøg på de godes rumskib får sat så meget fart på, at de forsvinder ud i horisonten – efterladende sig et plaidlignende mønster. ”They must have gone to plaid-speed,” siger John Candy i rollen som det behårede Chewbacca-plagiat fra cockpittet af heltenes rumskib. Det er klassisk Tesla-humor, og man fristes til at tænke, at Elon Musk må elske filmen ’Spaceballs’. Også navnet på Teslas hidtidige hurtigste indstilling – Ludicrousmode – stammer fra samme film.
Hvorfor skal man vælge en Model S Plaid? Dens afsindige accelerationsevne er et godt argument. Dens digitale brugerflade er et andet – her er den unik og underholdende. Dens funky yoke-rat kunne være et tredje, for det er unikt og ser, indrømmet, ret cool ud. Men er det nok?
Tesla Model S Plaid er den hurtigste bil, jeg nogensinde har prøvet – og jeg har prøvet masser af biler med Aston Mar -
I den virkelige verden er det muligt at komme ned på et forbrug på 20 kWh/100 km i en Tesla Model S Plaid – det gør den langt mere batterieffektiv end performanceelbiler som Mercedes-MAG EQE og Porsche Taycan.
tin-, Ferrari- og Lamborghini-logoer. Men Model S Plaid er niveauet over på fartfornemmelse i lige linje. Med sine tre elmotorer (to på bagakslen) har den både firehjulstræk og en evne til at flytte moment på baghjulene, der giver imponerende vejgreb.
Men hurtig og sjov er ikke nødvendigvis det samme. Skulle jeg vælge en underholdende elbil, ville jeg vælge en BMW i4M50 eller en Porsche Taycan. De ville begge få prygl af Tesla Model S Plaid på en enkelt omgang på en racerbane. Men de er mere legesyge, giver bedre respons fra styretøj og undervogn og taler derfor mere direkte til mit legesyge automobilhjerte. De ægger dig til at køre underholdende. Det gør Plaid ikke. Den er bare lynhurtig. Skulle jeg vælge en luksuriøs elbil, er BMW i7 en liga over Tesla Model S. Mere plads, mere udstyr og mere komfort.
Tesla Model S Plaid leverer dog et sjovt kompromis midtimellem. Den minder mig egentlig lidt om en BMW M5. Performance og luksus i én pakke, uden at kunne slå hjemmebanefavoritter inden for de respektive kategorier. Teslaen er en bil, der træffer nogle radikale valg, og derfor elsker fansene den, mens kriti -
Fra bagsædet er der direkte adgang til Netflix og Twitch, så ungerne ikke behøver flagre med deres egne skærme.
”Tesla Model S Plaid er den hurtigste bil, jeg nogensinde har prøvet – og jeg har prøvet masser af biler med Aston Martin-, Ferrari- og Lamborghini-logoer”
kerne får opkastfornemmelser. Faktum er dog, at det virker. Tesla stormer frem på både salgslister og på profitabilitet. Og her vender vi tilbage til gode, gamle Henry Ford. For Ford havde også enorm succes med Ford T og de stordriftsfordele, den gigantiske Highland Park-fabrik i Michigan gav. Henry Ford glemte dog at tænke frem. At planlægge en afløser i god tid. Teslas modelprogram består af Model S, Model 3, Model X og Model Y. I øvrigt bliver det til SEXY, hvis man sætter bogstaverne sammen. Modellerne
blev lanceret i henholdsvis 2012, 2017, 2015 og 2019. Nuvel – de bliver løbende opdateret digitalt og får et facelift i ny og næ, men deres basisdesign forbliver det samme. Hvor længe holder det? Gider folk købe deres anden og tredje Model S, der basalt set ligner den første? Jeg er ikke overbevist, og det er i min optik den største trussel mod Tesla i 2023. Når det så er sagt, så går det forrygende for Tesla, og konkurrenterne er stadigvæk groggy efter firmaets prisnedsættelser i januar og februar 2023.
Næste kapitel i historien om Elon Musk og Tesla handler om kinesiske konkurrenter. Kineserne kommer stormende, og dermed handler det for Tesla også om, hvordan de tackler konkurrencen fra den endnu hurtigere Lucid Air Sapphire, og om den vanvittige Tesla Cybertruck nogensinde bliver godkendt til salg i Europa. Om man kan lide bilerne eller ej, så ligger en ting helt fast – Tesla og Elon Musk vil også i de kommende år trække overskrifter og fascinere både fans og kritikere. Det ligger i deres DNA. ■
LOTUS ER TILBAGE
Med den nye Emira viser Lotus, at der stadig er liv i englænderne. Bilen er samtidig den sidste fossilmotoriserede bil fra englænderne og markerer dermed afslutningen på en epoke. Man fristes til at sige: Oh dear, hvilken afskedssalut.
Lotus er tilbage. Allerede efter de første 10 km bag rattet på den nye Lotus Emira er jeg ikke i tvivl. Det er en ægte Lotus. Let, agil og reagerer på selv de mindste input. Væk er nogle af de lidt asketiske tendenser fra Elise og Exige. Det her føles som en færdig sportsvogn med talent nok til at udfordre en Porsche Cayman. Lad os være ærlige – det er også på høje tid, at Lotus lancerer noget nyt, for skærer vi helt ind til benet, har de i over 20 år levet på opdateringer og modificeringer af den Lotus Elise, de lancerede sidst i 1990’erne. Lotus har ganske enkelt været væk, men med Emira stempler de ind igen.
Med en kampvægt på 1.405 kg er den præcis dobbelt så tung, som Lotus Elise var, da den blev lanceret i 1997. Men i modsætning til Elise, så har den både klimaanlæg, infotainmentsystem og en stor 3,5-liters V6-motor – lånt fra Lexus. Mens Elise fra 1997 ydede omkring 120 hk, yder den nye Emira 400 hk, så alt i alt er mervægten undskyldt.
Layoutet er klassisk kompakt centermotorsportsvogn. Den har kun to sæder, lidt bagageplads bag sæderne, og ellers er nakkestøtten fra førersædet placeret under en meter fra det pulserende V6hjerte. Den er hurtigt oppe i omdrejninger, og man kommer nærmest til at tænke på tegneseriefiguren Hjulben fra filmen
med samme navn, så hele køreoplevelsen er befriende direkte og intens. Selvom Emira har fået både traction control og ESC, så er den altså ikke din barnepige. Rør ved speederen, og motoren tager om-
drejninger, samtidig med at Lotusen slår kækt med røven. Rør bremsen, og den kaster anker. Styretøjet er direkte og præcist, og koger man det hele sammen, så giver det en oplevelse af en bil, der sætter føreren i centrum. Men du skal værdsætte at blive konstant ulejliget af bilen. Du får ikke fred. Den ægger dig til at køre til, og den informerer dig konstant om underlag og vejgreb. Det er ikke en vogn, der lægger op til en tur til München. Nuvel – sammenlignet med Elise er der skruet voldsomt op for komforten, så det kan måske sammenlignes med at gå fra paraglidning til at flyve i en Cessna. Når alt kommer til alt, vil man på længere ture helst flyve i et større passagerfly, og det er i den sammenligning, at Emira er bedre til søndagsturen med kørehandsker end langtur gennem Europa.
Emira er første skud i en relancering af Lotus, der for et par år siden blev købt af Geely. Det er det kinesiske selskab, der også ejer Volvo og Polestar, og derfor et selskab, der forstår at revitalisere og elektrificere klassiske bilmærker. Det gælder også for Lotus, der ud over Emira netop har lanceret den elektriske SUV Eletre, mens den monstrøse, elektrisk drevne hyperbil Evija med 2.000 hk, der kun produceres i 130 eksemplarer, er lige på trapperne. Dermed står det også klart,
at Emira er sidste fossilbil fra Lotus, og hvilken en intens og alligevel velkomponeret exit fra forbrændingsmotorens tidsalder.
Apropos vilde forbrændingsmotorer, så kommer Emira faktisk også om kort tid i en udgave med en 4-cylindret 2,0-liters turbomotor fra Mercedes-AMG. Samme motor, som ligger i Mercedes-AMG A 45, hvor den yder helt op til 421 hk. Den motor vejer samtidig mindre end den V6’er på 3,5 liter, som Emira introduceres med. Den lille vægtbesparelse og lidt mere power vil gøre Emira endnu vildere,
og det viser samtidig, at Lotus stadigvæk hylder traditionerne og grundlæggeren sir Colin Chapmans leveregel om, at hvis man skal have stadig hurtigere biler, så skal man spare vægt og tilsætte kræfter. Velkommen tilbage, Lotus, og tak for, at I stadigvæk er Lotus. ■
”Rør ved speederen, og motoren tager omdrejninger, samtidig med at Lotusen slår kækt med røven”
OH LÀ LÀ, MAGNIFIQUE!
Champagne rimer generelt på luksus. Det gælder for de gyldne bobler, men også i gastronomiens verden. Hvis man ønsker at bevæge sig helt op på de øverste trin, kan et besøg på Domaine Les Crayères i hjertet af Champagne på det varmeste anbefales.
Vi tjekkede ind og testede hotellets tostjernede michelinrestaurant.
Klokken er 8.30 en onsdag morgen i Charles de Gaulle i Paris, og myldretiden raser på motorvejene omkring Frankrigs største lufthavn. Det kan jeg dog tage med ophøjet ro, for på den anden side af exitskiltet venter min chauffør og hans Mercedes S-klasse med ekstra benplads. En omstændighed, som gør, at jeg praktisk talt kan ligge ned og dermed få hentet lidt skønhedssøvn, som blev afbrudt tidligt for at finde vej til lufthavnen i København.
Destinationen for den tonstunge tyske luksusslæde er dog værd at stå tidligt op for. Kursen er sat mod Champagne, nærmere betegnet hovedbyen Reims, hvor det næste døgns tid skal nydes på hotellet Domaine Les Crayères. Godt halvanden senere triller bilen ind ad porten til gårdspladsen, hvor den smukke bygning, som er hjertet på den syv hektar store grund med park, bede og skov, åbenbarer sig. Domaine Les Crayères stod færdigt i 1904 og var oprindeligt en privatbolig. I dag huser slottet 20 værelser, der alle er indrettet og udsmykket i ægte Louis XIV-stil med tunge stoffer og elegante mønstre og farver. Da jeg træder ind i juniorsuiten, føler jeg mig hurtigt sendt tilbage til en tid, hvor aristokratiet levede i bedste velgående i Solkongens velmagtsdage. Jeg slænger mig i den bløde sofa i den ene afdeling af mit værelse,
hvor jeg finder en lille opsats med sprøde madeleines, macarons, vandbakkelser og intens chokoladekage med luftig chokolademousse på toppen.
I begyndelsen af 1980’erne overtog brødrene Thierry, Stéphane og Laurent Gardinier Domaine Les Crayères og skruede yderligere op for ambitionerne på alle parametre. Siden 1984 har hotellet været medlem af den prestigefulde hotel- og restaurantorganisation Relais & Châteaux, som tæller 580 medlemmer fordelt i hele verden, som alle har det tilfælles, at det er små, ofte familiedrevne steder, hvor personlighed og et uhyre stærkt fokus på kvalitet går hånd i
hånd. For at give en idé om standarden er det blot Dragsholm Slot, Dyvig Badehotel, Falsled Kro, Frederikshøj, Lieffroy og Kong Hans Kælder, der er en del af det eksklusive selskab herhjemme. Gastronomien er en hjørnesten i Relais & Châteaux’ DNA og således også en vigtig del af vurderingen, når organisationens anonyme inspektører rykker ud.
Et luksuriøst fransk slotshotel med respekt for sig selv må selvsagt også have en restaurant af en vis kaliber, og det er også tilfældet på Domaine Les Crayères, som tæller to restauranter i
form af brasseriet Le Jardin og gourmerestauranten Le Parc. De ledes af hotellets gastronomiske chef, Philippe Mille, som siden 2011 har båret titlen Meilleur Ouvrier de France (MOF), som gives til fagets absolut bedste håndværkere. Den titel bakkes op af Michelinguiden, som også har fundet niveauet på slottet endog meget tilfredsstillende. Le Jardin har en Bib Gourmand, Michelins god til prisen-prædikat, mens Le Parc siden 2012 har haft to stjerner i dækfirmaets toneangivende guide. Derfor er det også med stor spænding, at jeg samme aften tager plads ved bordet i netop Le Parc, hvor den store tastingmenu venter på os. Den har et stærkt afsæt i det klassiske franske gourmetkøkken med alt, hvad det indebærer af luksuriøse råvarer såsom jomfruhummer, kaviar og trøfler. Ingen aften i Champagne uden champagne, hvorfor middagen begynder med et glas sprøde og friske bobler fra J.M. Seleque, som skal ledsage udvalget af snacks, som stilles foran os.
Første ret på menuen er tatar af jomfruhummer, som gemmer sig under en tynd, sprød tuile, som sammen med et sirligt mønster af henholdsvis urtecreme og jomfruhummerbisque udgør Philippe Milles spiselige udgave af den ikoniske Notre-Dame de Reims-katedral. Retten er toppet med kaviar, og tilsammen udgør de forskellige komponenter en kompleks, umamirig servering med masser af maritim velsmag.
Næste servering kommer til bordet i en dyb tallerken, hvor en spejlblank overflade af trøffelgelé skjuler nænsomt tilberedte porrer. Inden vi får lov til at bryde igennem geléen, kommer tjenerne ind fra siden og høvler mere frisk trøffel på retten, hvilket får rummet til at ose af
DOMAINE LES CRAYÈRES
Domaine Les Crayères er et femstjernet hotel optaget i Relais & Châteaux med 20 værelser i Reims, Champagne. Hotellet er bl.a. blevet kåret til verdens smukkeste hotel af New York Times. Slottet råder over en vinkælder med mere end 63.000 flasker. Der er 2.970 forskellige vine på kortet, hvoraf en tredjedel er champagne. Inden for tre minutter til fods kan man besøge champagnehusene Pommery og Veuve Clicquot, og spadserer man yderligere fem minutter, når man til henholdsvis Ruinart og Taittinger.
den luksuriøse vintersvamp. Selve retten er endnu et studie i umamirigdom og cremede konsistenser, som skaber endnu en stærk følelse af velbehag.
Det samme må siges om den følgende ret, der har kammusling som hovedrolleindehaver. Der er dog imidlertid ikke tale om det klassiske cremehvide udseende – her er der nærmere tale om en zebrastribet en af slagsen. Den lille visuelle leg skyldes, at den ædle musling er blevet ridset og fyldt med skiver af sort trøffel. Den ligger på tern af radiser og overhældes med en aromatisk urteolie og mere sort trøffel. Mødet mellem de aromatiske trøfler og den sødmefulde kammusling er smukt og fuldendes af sprødheden og den lette bitterhed fra radiserne.
Vinkortet på Domaine Les Crayères excellerer ikke kun, når det gælder champagne. Det er ligeledes spækket med lækre referencer inden for alle kategorier af stille vin, hovedsagligt fra Frankrig. Denne aften forkæles vi med en vinmenu, der især brillerer ved stort set kun at byde på vine med mere end fem år på bagen. Det er selvfølgelig vine, der kan tåle at ældes, og årene på langs har gjort vinene, som er åbne og ekspressive, godt. Aftenens vinøse højdepunkt indtræffer, da sommelieren åbner en flaske GevreyChambertin Cuvée de l’Abeille 2007 fra Domaine Ponsot. Den modne vin er spækket med noter af hengemte kirsebær og efterårsskovbund, som passer perfekt
til den næste ret med stegt og let røget ryg af kalv serveret med en kompot på syltede kartofler og porrer og mere trøffel, som flugter flot med vinens skovbunds- og svampenoter.
Det står efterhånden klart for os, at vi bliver forkælet med Philippe Milles sorte trøffelmenu, som fortsætter med en simpel og uhyre velsmagende osteservering.
I bunden af en dyb tallerken ligger capellini-pasta, en form for meget tynd spaghetti gratineret med cremet tomme-ost fra Ardennerne og toppet med – gæt engang – mere sort trøffel. At det ofte er de mest simple ting, der smager bedst, illustrerer Mille med denne trio af eminente råvarer, som smelter sammen i munden og skaber et velsmagsøjeblik, som alene
retfærdiggør de to michelinstjerner. Aftenens sidste servering byder på pære og hasselnød i smuk forening. I midten ligger en pæremousse omgivet af pære marineret i ratafia, den sødmefulde hedvin lavet på most fra champagnedruer, og ristede hasselnødder. Det er en visuelt smuk dessert, hvor jeg dog savner lidt mere syre til at balancere retten, hvilket jeg også mener havde været rart oven på de forudgående intense retter. Alt i alt er der dog tale om en luksuriøs middag på et meget højt niveau, hvor man får masser af topråvarer for pengene.
Da jeg næste morgen slår øjnene op i min prinsesseseng og trækker de tykke gardiner fra, er appetitten på forunderlig vis vendt tilbage, hvorfor der heldigvis er plads til morgenmad, inden det – desværre – er tid til at tjekke ud. Morgenmaden indtages ligeledes i lokalerne, der huser tostjernede Le Parc. Det samme høje råvareniveau holdes i hævd med et overdådigt udvalg af perfekt sprødt, flaget butterdejsbagværk, oste fra de bedste producenter i landet og lokal charcuteri for blot at nævne nogle af de ting, der placeres ved hvert enkelt bord. Der er ligeledes en æggemenu, hvorfra jeg naturligvis må prøve husets egg benedict. Æggene er perfekt pocheret med en lindt løbende æggeblomme, og hollandaisen er luftig, smørmættet og samtidig syrlig, således at de delikate skiver af røget laks balanceres i smagen. Med udsigt over slotsparken er tiden kommet til at acceptere, at besøget på Domaine Les Crayères er ved at tage sin ende. Heldigvis er der masser af gode grunde til at vende tilbage. ■
IN VINO VERITAS
Af RASMUS PALSGÅRD
I kølvandet på beretningen fra Champagne passer det glimrende, at Moët & Chandon netop har lanceret en ny årgang af Dom Pérignon; men der er også blevet plads til fremragende vine fra andre områder, som alle byder på suveræne vinoplevelser.
SÅDAN BEDØMMER VI
Samtlige vine på denne side er nogle, vi kan anbefale, da du kan forvente en rigtig god oplevelse. Til de vine, der skiller sig særligt ud, har vi lavet to særkategorier:
Fund til prisen I nogle tilfælde får man en endnu større oplevelse og en endnu bedre kvalitet, end man betaler for – ganske enkelt et fund til prisen.
Vin i særklasse En vin af ubetinget høj kvalitet. Den er muligvis dyr, men til gengæld er oplevelsen sublim og gåsehudsfremkaldende.
Dom Pérignon 2013, Moët & Chandon, Champagne, Frankrig 1.695 kr.
Flere forhandlere
Dom Pérignon har frigivet 2013, som efterfølger den stærkt roste 2012’er. 2013 var et køligere år, hvilket kommer til udtryk i næsen, hvor slanke noter af citrusfrugter og grønne æbler smukt akkompagneres af kalk, havgus og krudtrøg, smør og nødder. Det understreger, at dette er en champagne af højeste kvalitet. Der er masser af syre til stede, som giver 2013’eren en indsmigrende friskhed og elegance, der gør den til en meget værdig afløser for 2012’eren.
Den er imødekommende nu, men kan lagres for et endnu mere komplekst udtryk.
Château Pavie 2018, St. Emilion, Bordeaux, Frankrig 3.799 kr. ottosuenson.dk
Det historiske Château
Pavie i St. Emilion var i mange år hensygnende, indtil en ny ejer fra 1998 begyndte at pleje og passe markerne efter alle kunstens regler. I 2012 blev slottet igen ophøjet til områdets højeste status, Premier Grand Cru Classé (A). 2018’eren er endnu på babystadiet, men har noter af brombær, blomme, rød peberfrugt og chokolade indpakket i en tæt, koncentreret struktur med stor saft og kraft. En magtfuld vin med store muskler, som formår at bevæge sig elegant, og som vil udvikle sig positivt de næste 20-30 år frem.
Show of Hands Pinot Noir 2020, Fincher & Co., Marlborough, New Zealand 279,95 kr. theis-vine.dk
Newzealandsk pinot noir er kendt for sin læskende, nærmest rabarbersaftlignende karakter. Denne vin besidder også disse kvaliteter, men har også en burgundisk struktur med mere fylde og koncentration. Det skyldes bl.a., at en del af druerne er gæret i hele klaser, samt at ti måneders lagring på fransk eg giver mere struktur. Der er noter af kirsebær, hindbær og friskhakket persille og en herlig salt mineralitet, som giver vinen struktur og dybde. Den er drikkeklar nu og står flot til due med svampe og trøffel, hvis det er noget, man har inden for rækkevidde.
Kieselberg GG, Reichsrat von Buhl, Pfalz, Tyskland 389,95 kr. theis-vine.dk Reichsrat von Buhl er en af Pfalz’ bedste producenter, her repræsenteret med denne vin fra marken Kieselberg. Det er riesling i sin mest intense, koncentrerede form, med så meget power, at den næsten gør ondt at få i munden – men kun næsten. Næsen byder på citrus, fersken, våde sten og flintesten, der slås mod hinanden. Syren er meget markant, men vinens koncentration og cremede tekstur kan bære det. Denne vin kan drikkes nu, men bør gemmes i fem-ti år. Nu er den kompakt, men senere vil den for alvor folde sit store potentiale ud.
Raen Fort Ross Seaview Sea Field Vineyard, Raen, Californien, USA
1.378 kr. laudrup.dk
Carlo og Dante Mondavi, sønner af Tim Mondavi, den markante profil bag succesen med cabernet sauvignon fra Napa Valley, har skabt det bourgogneinspirerede projekt Raen. Sønnerne er rykket til Sonoma Coast, hvor Stillehavets vinde køler den fantastiske Seaview Sea Field Vineyard ned. Resultatet er en vin på pinot noir, der matcher topvine fra Bourgogne. Frugten er uhyre elegant med delikate noter af kirsebær, jordbær og peber. Strukturen er spændstig med en vibrant syre og en salt mineralitet, som gør vinen dragende og forførende; et sandt mesterværk!
ER DU INTERESSERET I MERE LUKSUS?
D. 14. JUNI 2023
LUXURY AFICIONADOS
FORFØRENDE FARVER
Af JANNICK GRAM · Foto GRAVESENGRAPHICSNår det kommer til cocktails, er der nærmest ikke den ingrediens, jeg ikke kan bruge i en eller anden forstand. En cocktail skal være appetitlig, og her spiller farven en afgørende rolle. Smagen skal naturligvis være i orden, og derfor leder jeg denne gang i skatkammeret efter nogle smage, man virkelig kan mærke hele vejen ind i forsommeren.
Black/Red
4 store friske
brombær
50 ml bourbon
20 ml citronjuice
10 ml ahornsirup
30 ml solbærsaft
Fremgangsmetode:
Kom brombær i shakeren, og mas dem til en god masse. Tilføj de øvrige ingredienser, og shake kraftigt med is. Si cocktailen over et rocks-glas fyldt med is.
Pynt: appelsinskal og friske brombær.
Jannick Gram er dansk bartender i international topklasse. I hvert nummer guider han Luxury Aficionados’ læsere rundt i den vidunderlige cocktailverden.
Spoiler: Man skal bruge lidt ekstra tid på denne udgaves opskrifter, men tiden brugt i forberedelsen vil manifestere sig i en bedre drink.
Værsgo: Her er nogle ufatteligt gode grunde til at sætte lidt kulør på hverdagen.
Bonusinfo:
Lige med denne er der ikke det store forarbejde, men dog er bourbon og brombær én af mine absolutte yndlingskombinationer. Jeg håber så sandelig, at I kan få samme store kærlighed til den.
COCKTAILS
Bonusinfo:
Gør det ekstra festligt ved at eksperimentere med en sodastream. Det giver ekstrafriske bobler i din danskvand, og maskinen kan bruges til mange sjove cocktails.
Hibiscus Heaven
40 ml vodka eller gin 120 ml hibiscusinfuseret danskvand
Fremgangsmetode: Lav din egen danskvand, og byg cocktailen over en stor isterning i et tumblerglas.
Opskrift til 1 liter lage: Du skal bruge 100 g tørrede hibiscusblomster, 1 kg sukker og lidt citronsyre. Bring sukker og hibiscusblomsterne i kog i 1 liter vand, og lad det simre i 8 minutter. Herefter stilles lagen i køleskabet i 2 timer. Si hibiscusblomsterne fra, tilføj 2 tsk. citronsyre, og rør rundt, til det er opløst. Nu har du lagen klar til din sodavand.
Prøv med at mikse 20 cl lage i 1 liter danskvand, smag, og leg derfra med opskriften.
Pynt: tørret gojibær på en prisme.
Brug evt. resten af lagen som saft til saftevand.
SKOTSK WHISKY I SÆRKLASSE
De gyldne dråber fra det skotske whiskydestilleri Talisker bliver almindeligvis betragtet som whisky af høj kvalitet. Men nu er skotterne gået all in og har frigivet en 30-års whisky, der viser, at også drikke kan forædles til perfektion.
Nogle gange får man mulighed for at smage noget, som er ekstra godt. Ikke bare almindelig godt,
men et produkt, som træder i karakter og er i absolut topklasse. Er man til whisky, er det svært at komme uden om Talisker, som er det ældste destilleri på Isle of Skye, hvor producenten har været en essentiel del af øens liv siden destilleriets start i 1830. Den barske og rå natur på øen Skye i øgruppen Hebriderne ud for
den skotske vestkyst er en evig inspiration til de whiskyer, der produceres, og det kommer til udtryk i smagen.
Man kan nærmest se det for sig. En lettere rødhåret og skægget fiskertype i jeans og en stor, ulden sweater kommer ind i et simpelt stenhus fra blæst og regn i et halvmørkt og næsten øde naturområde
og skal have noget at stå imod med – noget at varme sig på. Det skal naturligvis være en whisky – en rigtig god whisky. Det er ud af et sådant miljø, at whiskyerne fra Talisker er kommet.
Gennem årene har skotterne arbejdet med at forædle smagen og kvaliteten, og når man først er kommet i gang, kan det være svært at stoppe. Det kan altid blive lidt bedre – eller man kan få smagen til at tage en interessant drejning, der giver whiskyen en ekstra dimension. Talisker 30-års er et højdepunkt i destilleriets jagt på den bedste whisky, og den er forbeholdt de få. Den blev egentlig relanceret i 2021 efter at være hældt på flaske i 2017 og er nu endelig blevet frigivet i 2023 i et så begrænset antal som 3.195 flasker.
I tre årtier har denne whisky modnet på amerikanske egetræsfade, inden den hældes på de meget elegante flasker. Dette er et statement for, hvad Talisker kan præstere, og på trods af de 30 års lagring træder den sødlige røgsmag og skarpe pebernoter i karakter i den ellers bløde og elegante whisky. I næsen bemærker man noter af friske frugter, røde æbler, karamel og hvid peber, som føles som en frisk brise fra havet, der bærer duften af tropiske frugter, et lejrbål og et strejf af kokos med sig. De fleste indtryk bæres med, når dråberne kommer i munden, hvor den varme, sødlige røgsmag toner frem, og pebernoterne prikker til sanserne og gli -
der over i en let saltholdig fornemmelse, der indeholder smagen af æbler og pærer med klare noter fra de amerikanske egetræsfade. Eftersmagen er domineret af en varm fornemmelse, hvor de tydelige noter af peber og kanel akkompagneres af modne frugter, ristede hasselnødder og et strejf af vanilje. Absolut et højdepunkt på smagsbarometeret for whiskyer.
Med det begrænsede antal flasker forventes det også, at årets aftapning bliver hurtigt udsolgt, og at de fortrinsvis vil blive erhvervet af whisky-connaisseurer i hele verden. Da whiskyen er Natural Cask Strength, bærer den hele 49,6 % vol. Prisen på denne skønne flaske er ca. 8.950 kr., og den sælges kun hos udvalgte forhandlere. ■
CHARMERENDE BEAUJOLAIS
Lidt nord for Lyon ligger Beaujolais-regionen, der byder på bemærkelsesværdige oplevelser og gourmettilbud. Prangende slotte tilbyder kurser i ønologi, picnic i vinmarkerne, smagningsworkshops, fordybelse i vinbøndernes hverdag og et eventyrligt ophold i smukke omgivelser. Vi tog på forlænget weekend til Frankrig.
Romantiske slotte er der et utal af i Beaujolais i hjertet af Frankrig. Området ligger i det centrale Frankrig, hvor vinmarkerne strækker sig, så langt øjet rækker. Som en legeplads for naturelskere har Beaujolais fået UNESCO-status, hvilket er en anerkendelse af regionens geologiske mangfoldighed og velbevarede natur. Denne naturrigdom er årsag til variationerne af vine, der produceres i Beaujolais, med 12 appellationer af vine, som bliver mere og mere anerkendte.
Selvom Beaujolais er den sydlige del af Bourgogne, er vinene fra området ikke så anerkendte som de klassiske bourgogner, men det betyder omvendt, at der er mulighed for at gøre nogle spændende opdagelser for den vininteresserede i løbet af weekenden. Under alle omstændigheder
CH Â TEAU DE PIZAY
er der nok at opleve i Beaujolais, og vi tog på en tur gennem distriktet for at opleve forskellige steder at tilbringe sin weekend i området.
Vi starter med at tjekke ind til en oplevelse på det store Ch âteau de Pizay, der er opført i det 11. århundrede, oser af historie og er fyldt med smukke gamle malerier og antikviteter. Hotellet er et charmerende firestjerners hotel, hvor det er omgivelserne og oplevelserne, der er i fokus. Værelserne og suiterne har udsigt til den smukkeste franske park fra 1600-tallet, designet af Le Nôtre, en stor, opvarmet swimmingpool samt ving å rden eller selve slottet.
Ch âteau de Pizay er et sted, der er skabt til at slappe af og nyde livet. Slottet er kendt for sin prisbelønnede spa på over 1.000 m 2 inkl. indendørs pool. Her tilbydes hydroterapi, sauna, tyrkisk bad samt en række massage- og wellnessbe -
handlinger. Tennisbane finder du også og udlejning af mountainbikes, hvis du er til en tur i dalen. Slottet byder desuden på en gourmetrestaurant, som serverer menuer tilberedt af å rstidens friske lokale r åvarer. M å ltiderne kan ledsages af vinslottets egne vine, som er produceret her, eller vine fra den 200 år gamle vinkælder. Når man er i den sydlige del af Bourgogne, er det også en sjov oplevelse at teste sine vinkundskaber i hotellets fantastiske ønotek . En 30-minutters test, der efterfølges af vinsmagning og foredrag, hvor viden om den lokale gamaydrue og andet godt fra det imponerende vinomr åde formidles på en charmerende måde. Hotellet er i øvrigt et oplagt sted til bryllupper, receptioner og seminarer, og du finder også fangehul, kapel, helikopterplads og ladeplads til elbiler.
www.chateau-pizay.com
BEAUJOLAIS
Beaujolais-regionen dækker 14.500 hektar land omgivet af Massif Centrals sidste rester i vest til Saônesletterne i øst på et åbent, charmerende og bakket terræn, der grænser op til vindistrikterne i Bourgogne. Beaujolaisvinene er for størstedelens vedkommende lækre og komplekse rødvine (94 % af produktionen), og den blå gamay, regionens druesort, bruges til at producere såvel de røde beaujolaisvine som områdets rosévine. Chardonnaydruen dyrkes også i et mindre omfang på Beaujolais-distriktets granitholdige jord, hvilket giver en god hvidvin.
Certificeringen ’Vignobles & Découvertes’ belønner destinationer, som tilbyder kvalitet og omhyggeligt udvalgte vinturismeoplevelser, hvilket gør det lettere at tage på weekendture og korte
ophold i regionen. De vingårde, der benytter denne certificering, har forpligtet sig til at opfylde en række krav om områdets kulturarv, at kunne formidle specialviden om områdets vine og i øvrigt være en positiv ambassadør for den lokale kultur.
Vin og gastronomi er centralt for området. Derfor er Beaujolais en naturlig del af gastronomiens dal (Vallée de la Gastronomie), en 620 km lang rute mellem Dijon og Marseille, der forbinder tre områder, der er anerkendte for deres gastronomiske kulturarv, og som producerer spændende delikatesser: Bourgogne-FrancheComté, Auvergne-Rhône-Alpes og Provence-Alpes-Côte-d’Azur.
Der er rigeligt at opleve for den gastronomisk interesserede feinschmecker.
www.valleedelagastronomie.com
CH Â TEAU DE BAGNOLS
Tiden har ingen indflydelse på det mere eksklusive Ch â teau de Bagnols. Det er et privilegium at tilbringe en nat på dette sted, der er så elegant og gennemsyret af historie, at det er et must at komme tilbage til det fantastiske slot. Her er 25 majestætiske suiter i flot, klassisk atmosfære på det højtbeliggende middelalderlige slot tæt på Oingt.
Her er havesuiter i direkte kontakt med det naturlige landskab i det smukke omr åde Pierres Dore é es med overd ådigt indrettede kældersuiter i moderne arkitektur. Kulinariske kvaliteter og færdigheder oplever man her på restauranten 1217 med stjernekokken Sté phane Buron, der har to michelinstjerner. Stjerneteamet bag 1217 bruger enkelhed og farver, har kærlighed til produkterne og tilbyder gæsterne den udsøgte fornøjelse af at opdage smagsoplevelser fra restaurantens imponerende køkken. En ren nydelse for såvel øjnene som smagsløgene, og når man samtidig er godt placeret i den majestætiske Salle des Gardes, går det hele op i en højere enhed. I restaurantens lokaler finder man Frankrigs største gotiske pejs, men i den varmere del af året kan man sætte sig på den panoramiske terrasse, hvor udsigten over omr ådet Pierres Doreées er utrolig smuk. Servicen er naturligvis i topklasse, idet personalets venlighed og professionalisme er værd at bemærke.
På Ch âteau de Bagnols er der også tænkt på gæsternes velvære. Slottet danner rammen om ophold, der i den grad er
afstressende, og de wellness-interesserede gæster går ikke forgæves, da slottet har en fantastisk, indendørs spa på 450 m 2 med kabiner, afslapningsrum, fitnesscenter, dampbad, opvarmet indendørs pool samt udendørs pool i den store parklignende have på tre hektar. Her tilbydes diverse behandlinger, massage, hamam mv. i et eksklusivt indrettet miljø.
Stedet er også unikt til specielle begivenheder og ligger 30 minutter fra Lyon i bil, 45 minutter fra Lyon-Saint-Exupér ylufthavnen og tre minutter fra flyvepladsen i Frontenas, og Château de Bagnols er naturligvis tilgængelig med helikopter.
www.chateaudebagnols.com
HOTEL VILLA ALEXANDRE
Hotel Villa Alexandre er et raffineret übercool boutiquehotel med udsigt over de smukkeste vinmarker. Indgangen er bed å rende til dette romantiske luksushotel, hvor vi bliver mødt med flere meter gardiner i porten og straks fornemmer, at vi mødes af en varm velkomst til denne gamle, gennemrenoverede villa.
Udsigten over vinmarkerne er spektakulær, og alt er lækkert på dette elegante sted. I haven ved poolomr ådet st å r en sjov saunatønde, der overrasker med en meget indbydende udsigt over markerne, og i det hele taget er alt gennemtænkt i haven og på terrasserne.
Villaens indretning er smagfuldt moderne, farverig, elegant, fuldstændig fantastisk og krydret med eksklusive detaljer som fine lysekroner, stor pejsestue, vinterstue i glas og smukke blomsterdekorationer. Restauranten præges af et åbent køkken, hvor man kan se chefkokken og hans team tilberede retterne, og der er naturligvis et chambre séparée til selskaber eller grupper, der gerne vil lave deres egen fest ud af besøget i restauranten.
Der er 15 værelser, der alle er opkaldt efter områder i Beaujolais og Bourgogne, som Meursault, Saint Amour og Gevrey Chambertin. Hvert værelse er forskelligt indrettet i en smagfuld blanding af gammelt og nyt design.
Det er svært at sætte en finger på noget som helst på Hotel Villa Alexandre, hvor personalet er venligt og imødekommende på en formel, professionel måde, og maden er superb. Morgenmaden er et kapitel for sig. Der er meget at vælge imellem, og man kan virkelig smage, at der er tale om naturlige råvarer, der kommer fra landet. Når man senere på dagen har behov for en drink, så tilbyder hotellet en skøn bar med velsmagende cocktails og et kæmpe udvalg i franske likører og cognacer.
Hotellet ligger i R é g ni é , en dejlig lille landsby, hvor der også er sm å,
romantiske slotte, og omr ådet er i det hele taget perfekt til vandre- og cykelture, hvis man har behov for at røre sig i løbet af dagen. Hotellet ligger 45 km fra Lyon, tæt på M âcon, og tilbyder gerne lufthavnstransport til lufthavnen i Lyon, der ligger 57 km væk.
www.hotelvilla-alexandre.fr
DEN GASTRONOMISKE HØJBORG LYON
Lyon er Frankrigs tredjestørste by og ligger placeret ved Rhônefloden
mellem Paris og Marseille. Under Romerriget var byen gallernes hovedstad. For at beundre Lyon bør man gå op til Fourvière-distriktet, der ligger højt hævet over byen. Herfra kan man se hele mangfoldigheden af kvartererne mellem Fourvière-bakken og Saônefloden.
Den gamle del af byen, Vieux-Lyon, har bevaret al charmen fra renæssancen. Her finder man Lyon Katedral, SaintJean-Baptiste, de charmerende gårde og traboules, der er en slags skjulte, intime stræder mellem de større gader. Lyon blev i det 16. århundrede centrum
for Europas silkeproduktion, og byens gamle silkekvarter udstr å ler stadig en atmosfære af kreativitet, kunstnere og cool butikker.
Det centrale, moderne kvarter i Lyon ligger på halvøen mellem floderne Rhône og Saône. Her finder man mange caféer, restauranter, luksusbutikker, stormagasiner, regeringsbygninger og kulturelle institutioner. Man finder også Place Bellecour, den største fodgængerplads i Europa, som kan danne udgangspunkt for en bytur til Place des Terreaux, som er afgrænset af Lyons imponerende rådhus og Musé e des Beaux-Arts. Byens bygninger fra det 19. å rhundrede viser Lyon-borgerskabets rigdom og overd ådighed, hvilket tydeligst fremgår af sym -
bolske steder som Grand Hôtel-Dieu, byens gamle hospital, der i dag er en af Frankrigs smukkeste hoteller.
Den gastronomiske hovedstad Lyon har naturligvis et madmarked, Marché Saint Antoine Célestins, som kan opleves langs Saônefloden. Og så er byen hjemsted for kokkeskolen É cole de Cuisine Gourmets by Institut Paul Bocuse. Finere bliver det ikke, når du får lov til at tilberede to-tre retter med en michelinkok – og f år en masse gode fif.
Vil du prøve noget helt anderledes, så er Wagon Bar et helt nyt koncept, hvor du oplever sightseeing i Lyon by night i en luksusbus. Her betræder du en rød løber på vej ind i bussen, hvor du nyder seks lækre retter samt fri bar i tre timer.
Smukke Lyon med floderne Saône og Rhône. Det smukke arkitektoniske mesterværk af Herzog & de Meuron, Le Musée des Confluences, der er det ambitiøse museum for videnskab og antropologi. Smukke Lyon by night. Hos Paul Bocuse, der er en af verdens mest berømte kokke. Han grundlagde cuisine traditionnelle og la grande cuisine, og indstiftede prisen Bocuse d’Or. I dag med seks restauranter og en madhal i Lyon.Udsigt til byens kulturliv
Nyd foråret med åbne vinduer og rig udsigt til både kulturlivets og naturens smukkeste scener. Admiral er stedet, du tager hen, når du vil opleve noget nyt og samtidig føle dig hjemme. Book dit ophold på admiralhotel.dk, booking@admiralhotel.dk eller på telefon +45 3374 1424.
Toldbodgade 24 – 28, DK-1253 København, admiralhotel.dk