“MELLEM BROER”
Materialer Materialer i det nye kantine- og mødecenter er tænkt som lyse og nordiske, i gedigen kvalitet. Tilbygningen fremstår med en let, og transparent base af glas med lyse sprosser i aluminium. Mødebroen beklædes med trælister i varmebehandlet fyrretræ, der kan tåle at stå rå og få en lys, grå patina. Valget af træ giver en venlig og varm stemning og skalaen bliver mere human. På tagene udlægges sedum, der vil stå og skifte farve henover årstiderne, og vil bidrage til gårdrummet begrønning til glæde for ansatte og beboere omkring gården.
Organisering.
- Kræftens Bekæmpelse nye mødecenter og kantine
Indvendigt apteres med lyse, og venlige materialer. Gulve udføres som en kombination af trægulve og polerede magnesitgulve. Magnesitgulvet er elegant, robust og meget rengøringsvenligt i kantinen og gangarealer, mens møderummenes udføres med trægulve for at skabe en mere ”hjemlig” stemning. Der arbejdes med en varieret belysning, hvor teknisk belysning afveksles og understøttes af supplerende dekorative armaturer.
Tagterasse
Rumlig disponering
Projektbeskrivelse Mellem broer Kræftens Bekæmpelses ny kantine- og mødecenter ligger som et imødekommende koblingspunkt, der samler hele bebyggelsen. Med et enkelt greb har vi skabt en central bygning, der bygger bro mellem hovedbygningen og bygning 5 - og samtidig henvender sig til det store grønne uderum og ankomsten her fra. Den store transparens og den centrale placering sætter mennesket i centrum og synliggør Kræftens Bekæmpelses aktiviteter. Bygningens rum flyder sammen og skaber et varierende flow af muligheder for sammenkomst og kreative møder. Med en behersket modernitet spænder den nye bygning samtidig mellem hovedbygningens gule funkis tradition og baghusets klassiske værdighed. Taghaven på toppen af den nye bygning kan ses mange steder fra bebyggelsen omkring, og bidrager til en generel begrønning af området. Det ny kantine- og mødecenter giver dermed baghuset og området bag til nyt liv, og bygger bro til Kræftens Bekæmpelses udadvendte aktiviteter, med en større synlighed og åbenhed mod omgivelserne.
Disponering af bygninger på matriklen Det nye kantine- og mødecenter skal være et stærkt samlingspunkt for hele Kræftens Bekæmpelse og bør dermed fremstå som et omdrejningspunkt for hele bebyggelsen. Vores fokus for placering af kantine og mødecenter har derfor fra starten været at skabe en stærk og dynamisk sammenhæng mellem hovedbygningen og baghusene i gården, da dette vil give stor fleksibilitet, både i hverdagen og ved arrangementer. Vi mener, at det er væsentligt at arbejde med en integreret løsning af bygningerne og ikke skabe en satellit. Vi foreslår derfor at opføre kantine- og mødecentret i direkte tilknytning til hovedbygningen, som et koblingspunkt over til den nuværende kantine - som alternativ til at opføre en bygning ved den nuværende kantinehave. Vi har som team gode erfaringer med at indgå i dialog med myndigheder og Københavns Kommunes Center for Bydesign, og vi har derfor valgt at foreslå den alternative placering med stærk tro på, at den vil kunne godkendes efter en konstruktiv drøftelse med myndighederne.
Overordnet disponering Det ny kantine- og mødecenter ligger som et åbent og tilgængeligt samlingspunkt, mellem hovedbygningen og bygning 5. Det er både en enkel og praktisk løsning, der giver en god logistik i dagligdagen, og skaber synlighed og transparens i organisationen. Centret henvender sig til det grønne gårdrum som en venlig og enkel bygning, der inviterer indenfor og lader landskabet flyde igennem i stueplan. Bygningen er tænkt som en let konstruktion med stor transparens i stueplan, hvor kantinen er placeret. Kantinen er både i tæt forbindelse med hovedbygningen, og er ved sine lette glasfacader ligeledes i nær kontakt med gårdens grønne områder. Fra det nuværende receptionsområde åbnes rummet op mod en lys og imødekommende kantine. Rummet trappes let ned i 4 forskudte niveauer/ trin, over mod bygning 5, for at skabe større rummelighed og bedre udnyttelse til større arrangementer. De 4 niveauer møbleres i dagligdagen med grupper af kantineborde, men vil ved store arrangementer kunne møbleres mere ”auditorie-agtigt” med stolerækker, hvor de forskudte niveauer sikrer bedre udsyn mod oplægsholderen. Kantinen fortsætter ind i stueetagen af bygning 5, hvor den centrale buffet er placeret i midterzonen og et supplerende kantineområde er disponeret
Gangbro
Gangbro
i den eksisterende udbygning. Her er mulighed for at lukke af med en foldevæg mod en gæstekantine/et supplerende møderum. Køkkenets placering er bevaret, mens flere funktioner, herunder opvask og vareleverancer er optimeret.
Kontor
Ankomst
På 1. sal over kantinen ligger den nye ”mødebro” med flere store, multifunktionelle og fleksible mødelokaler, der knytter an til 1. sal i hovedbygningen, og over til 1. sal i bygning 5, hvor der ligeledes er etableret nye mødelokaler. Det nye mødecenter ligger i direkte tilknytning til Kræftens bekæmpleses nuværende mødecenter i hovedbygningen. På 2. sal i bygning 5 etableres arbejdspladser til de frivillige, rummet åbnes op, og der er udgang til den ny taghave på toppen af mødebroen. Der er udgang fra såvel hovedbygning og fra bygning 5. I taghaven etableres urtehave til køkkenet og i den kurvede form ligeledes bede med siv og græsser. Taghaven fungerer ligeledes som flugtvej fra bygning 5, 2. sal hvorved den nuværende spindeltrappe kan fjernes helt. Taghavens opkant/værn er trukket ind på taget hvorved der skabes et hulrum til ventilationsføringer m.v. der således kan skjules. Hovedbygningens nuværende altaner inddækkes, og inddrages på denne måde som rum hele vejen op igennem huset. Dermed markeres hovedindgangen med en let og elegant inddækning af altanerne, og i de rum, der opstår indvendigt, på 2. og 3. sal, kan der etableres supplerende arbejdspladser.
Kontor
Runde ovenlys og sedumtag
Pergula
Mødecenter
Gårdhave Kantine Kontor
Sedumtag
Kontor
Gul tegl
Super- / thermowood ubehandlet
Kantine
Glas med smalle sprosser Vest facade 1:200
Møde Urtehave Kontor
Lounge
Mødecenter
Mødecenter
Tagterasse
Møde
The køkken
Sedumtag
Kontor Storskærm Ny entré
Info
Reception
Medarbejder lounge
Køkken Buffet Kantine
Hospitalsvej Lager
Eksisterende 1. sal
Sammenhængende mødeetage på 1. sal binder organisationen sammen
Byggefelt skaber gyde
Snit A-A 1:100
Byggefelt skaber uderum Entré 0.01
drik.
Entré
drik.
Støttemur Græsplateau
?
?
Syd facade mod Hospitalsvej 1:200
!
ABDL
Køkken
Støttemur Græsplateau
Entré
Gårdhave
Øst facade 1:200
Varer ind/ kaffebryg 0.04
! Eksisterende stue
Hovedforbindelse etableres i stue
Centrum etableres Placering er anonym
Møde 0.02
Placering er synlig
Kantine 0.03
Toilet 0.05 BD
BD
BD
Køkken 0.10
Toilet 1.04
Trappe 1.05
Personalerun 2.01
Kontor 0.14
H. Toilet 1.02
Depot 0.15
Toilet H 1.03
H. Toilet 2.02
Elevator 1.06
Trappe 2.05
Toilet H 2.03
Elevator 2.06
Teknik Vent. 1.11
ABLD
BD ABDL
Toilet 2.04
Varm og grønt 0.11
Trappe 0.13
Reng 0.07
Toilet D 1.01
Sval 0.12
Elevator 0.08
HC Toilet 0.06
A
Trappe 0.09
ABLD
Gang 2.07
Gang 1.07
Køkkengalleri 0.16 BD 60 BD 60
BD 60
Ny facade
Sedum
Sedum
Opvask 0.17
Forbindelse etableres i landskabsrum på tværs af ny bygning
HC Lift
BD
BD
baggård
vareindlevering
buffet
Kontor frivillige 2.08
Mødelokale 1.08 drik.
Kantine 0.18
baggård
Tagterasse / urtehave
Kantinen 0.19
Gangbro Arbejdspladser
Sedumtag buffet drik.
ny adgang fra baggård
chaussésten
staudebede /sansehave
Sedumtag
gårdrum (Netto)
pergola gårdhave
Møde
buffet Niveu -800 BD 60
C
Bed/urtehave
ABDL
baggård
græs pergola
trappe
gårdhave
Gangbro
drik.
stille opholdsniche med bænke
-0.80
C
Sidde/stå - område The-køkken 1.09
BD 60
Kantine
støttemur
Buffet
Kantine Kantine udendørs
Sidde afsatser
cykel P.
baggård
pergola
vandopsamling
BD
klinker
klinker
Tagterrasse
bevægelsesrum trappe B
niveaufri adgang
Urtebed
-0.80
-0.90
-0.90
Bed/urtehave
græsarmering Tagterrasse
græs
B
støttemur -0.80
græs
-0.40
Niveu -600
-0.60
BD
Sedum
græs Urtebed
belægningsbånd
cykel P.
støttemur
Bed/urtehave
vandopsamling græsarmering
vendeplads græsarmering i chaussésten
cykel P. asfalt cykel P.
støttemur
belægningsbånd
Mødelokale 1.10
Mødelokale 1.10
P.
-0.40
værn
Snit C-C 1:100
0.00
skur
hovedsti
chaussésten
-0.20
Niveu -400
BD
belægningsbånd
FORPLADS hæk
læsserampe
chaussésten
0.15
støttemur
Trappe til kantine
græsarmering
cykel P.
Gangbro
Ovenlys ABDL
Ovenlys
BD 60
Workshop 1.11
Medarbejder Lounge 0.20
BD 60
Tagterasse / urtehave
P.
Køkkendepot K.01
græs
Gang K.02
Disp. K.03
Trappe K.05
Elevator K.04
græs københavner fortorv
københavner fortorv
granitchaussésten
FORPLADS HP.
A
HP.
HP.
Disp. K.19
transformator
P.
P.
P.
P.
P.
P.
P.
P.
P.
Kantine Udendørs
Stol/bord depot K.17
Snit B-B 1:100
P. Plan Kælder 1:200
københavner fortorv
københavner fortorv
Buffet
Kantine
Pergula Fryserum K.10
overdækket cykel P. VVS/Teknik K.18
Møde
Fælles 1.11
Gang K.16
ANKOMSTPLADS
Møde
Kølerum Kølerum K.13 K.14
Disp. K.15
HOSPITALSVEJ
Fælles 3.01
Fælles 2.09
Gang K.11
Frivilling depot K.12
HP.
Depot Omklæd H K.20 K.07
Vaske rum/ Rengø Omklæd D K.09 ring K.08
Reception 0.21
cykel P.
hæk
Køk depot K.06
Kontor frivillige 3.02
Møde 2.10
granitchaussésten Møde 1.12 BD 60
BD 60
Vindfang 0.22
BD 60
Plan Stue1:100
Plan 1. sal 1:100
BD 60
BD 60
Plan 2. sal 1:100
BD 60
BD 60
Plan 3. sal 1:100
BD 60
Plan 3. sal 1:200
”Mellem Broer” - Mødecenter og kantine til Kræftens Bekæmpelse
INDHOLD
Kræftens Bekæmpelse - ny kantine, mødecenter og udearealer
0. Introduktion til opgaven samt overordnet disponering
side 5
1. Disponering af bygninger på matriklen
side 7
2. Udearealer
side 9
3. Rumlig disponering overordnet
side 13
4. Indretning
side 19
5. Materialer og akustik
side 21
6. Konstruktioner
side 23
7. Brand
side 25
8. Teknik og føringsveje
side 27
9. Indeklima og bæredygtighed
side 30
10. Energi
side 31
11. Procesbeskrivelse
side 32
Kræftens Bekæmpelse - Konkurrence materiale - Maj 2014 SITE Arkitekter - NJ Gruppen - Ingeniør’ne
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Tagterasse Urtehave Kontor
Mødecenter
Info Ny entré
Lounge
Reception
The køkken
Mødecenter
Sedumtag
Storskærm
Medarbejder lounge
Buffet
Køkken
Kantine
Hospitalsvej Lager
Snit A-A 1:200
0.0 Introduktion til opgaven ”Mellem Broer”
Kræftens Bekæmpelses ny kantine- og mødecenter ligger som et imødekommende koblingspunkt, der samler hele bebyggelsen. Med et enkelt greb har vi skabt en central bygning, der bygger bro mellem hovedbygningen og bygning 5 - og samtidig henvender sig til det store grønne uderum og ankomsten her fra. Den store transparens og den centrale placering sætter mennesket i centrum og synliggør Kræftens Bekæmpelses aktiviteter. Bygningens rum flyder sammen og skaber et varierende flow af muligheder for sammenkomst og kreative møder. Med en behersket modernitet spænder den nye bygning samtidig mellem hovedbygningens gule funkis tradition og baghusets klassiske værdighed. Taghaven på toppen af den nye bygning kan ses mange steder fra bebyggelsen omkring, og bidrager til en generel begrønning af området. Det ny kantine- og mødecenter giver dermed baghuset og området bag til nyt liv, og bygger bro til Kræftens Bekæmpelses udadvendte aktiviteter, med en større synlighed og åbenhed mod omgivelserne.
0. INTRODUKTION Kræftens Bekæmpelse - Konkurrence materiale - Maj 2014 SITE Arkitekter - NJ Gruppen - Ingeniør’ne
5
Analyser
Byggefelt skaber gyde
?
Byggefelt skaber uderum
?
!
! Placering er anonym
Placering er synlig
Eksisterende 1. sal
Sammenhængende mødeetage på 1. sal binder organisationen sammen
Eksisterende stue
Hovedforbindelse etableres i stue
Forbindelse etableres i landskabsrum på tværs af ny bygning
Centrum etableres
1.0 Disponering af bygninger på matriklen Det nye kantine- og mødecenter skal være et stærkt samlingspunkt for hele Kræftens Bekæmpelse og bør dermed fremstå som et omdrejningspunkt for hele bebyggelsen. Vores fokus for placering af kantine og mødecenter har derfor fra starten været at skabe en stærk og dynamisk sammenhæng mellem hovedbygningen og baghusene i gården, da dette vil give stor fleksibilitet, både i hverdagen og ved arrangementer. Vi mener, at det er væsentligt at arbejde med en integreret løsning af bygningerne og ikke skabe en satellit. Vi foreslår derfor at opføre kantine- og mødecentret i direkte tilknytning til hovedbygningen, som et koblingspunkt over til den nuværende kantine - som alternativ til at opføre en bygning ved den nuværende kantinehave (byggefelt jf. lokalplan - se nedenfor). Der er mange fordele ved denne placering: •
Der etableres en fin og direkte sammenkobling mellem hovedbygning og kantine- og mødecenter.
•
Rummet i den nye bygning og koblingspunkt kan fungere som kantine, samlingssted og auditorium.
•
Kræftens Bekæmpelses nuværende mødecenter i hovedbygningen kobles direkte sammen på 1. sal, hvilket giver stor fleksibilitet.
•
Det nye kantine- og mødecenter henvender sig til det primære og største grønne område, og er synligt fra denne ankomst side.
•
Det er kun nødvendigt med én central reception, men der kan stadig arbejdes med to indgangssituationer – én fra vejen og én fra det grønne strøg.
•
Kantinehaven mod vest bevares på den nuværende placering, hvor der er mest sol ved frokosttid. Samtidig etableres terrasse mod øst, således at der er mulighed for sol både formiddag og eftermiddag.
•
Rumligheden på den mindre side af gården (ved kørevej/vareleverancer) forbliver mere venlig, fremfor at blive til en ”gyde” hvis man byggede her.
•
De rekreative rum i hele bebyggelsen (for)bliver mere harmoniske.
•
Der etableres en tagterrasse på toppen af den nye bygning, som også hovedbygningen får glæde af.
•
Den nuværende metalspindeltrappe fra tagetagen i bygning 5 kan nedlægges, da der etableres flugtvej via taghaven.
•
Affaldshåndtering, vareleverancer og almen tilkørsel kan løses forsvarligt på den ene gårdside med gode vende- og drejeforhold.
•
Køkkenets placering kan bevares, og bliver i højere grad central. Hertil kommer at arbejdsforhold/logistik kan forbedres.
•
Ventilationsrør og føringer over den nuværende køkkenbygning kan inddækkes og integreres i løsningen, i forbindelse med den nye bygning.
Alt i alt mener vi, at der er store fordele ved denne placering, og vi har derfor kontaktet Københavns Kommune, Center for Bydesign (CfBD) for at drøfte lokalplanens krav til byggefeltet. Ved telefonisk henvendelse har vi i to omgange fået en positiv tilkendegivelse af, at byggefeltet er muligt at flytte på. Ved første henvendelse blev det tilkendegivet, at der principielt ikke er noget til hinder for at ”gentænke” byggefeltet. Efter fremsendelse af skitse for alternativ placering, fik vi ved anden henvendelse bekræftet følgende: •
CfBD er villige til at se positivt på en alternativ placering af byggefeltet på den anden side af bygning 5, idet der kan skabes en sammenkobling mellem hovedbygningen og bygning 5.
•
CfBD er indforstået med, at den nye bygning kan være i op til to etager (nuværende gangbros højde), den bør dog trappe ned til én etage hen mod den eksisterende køkkenbygning.
•
Såfremt lokalplanens byggefelt flyttes til den anden side af bygning 5 (vores foreslåede placering), og der etableres en sammenkobling, kan der ikke bygges på lokalplanens byggefelt. Det er således ikke på tale, at kunne bygge på begge sider af bygning 5.
•
Den endelige godkendelse vil afhænge af en yderligere drøftelse, men såfremt der kan nås til enighed omkring løsningen, kan den godkendes indenfor den nuværende lokalplan.
Vi har som team gode erfaringer med at indgå i dialog med myndigheder og Københavns Kommunes Center for Bydesign, og vi har derfor valgt at foreslå den alternative placering med stærk tro på, at den vil kunne godkendes efter en konstruktiv drøftelse med myndighederne. Vi har dog som ”teamets alternativ” valgt at vise et diagram, der viser en mulig disponering indenfor lokalplanens byggefelt, og som var vores indledende bud på en løsning. Efter grundig overvejelse har vi dog valgt den alternative placering, da vi mener at der er væsentligt flere fordele og muligheder i denne placering. I tilfælde af at Kræftens Bekæmpelse ikke ønsker at afprøve en alternativ placering, kan der således arbejdes med dette princip i stedet.
1. DISPONERING AF BYGNINGER PÅ MATRIKLEN Kræftens Bekæmpelse - Konkurrence materiale - Maj 2014 SITE Arkitekter - NJ Gruppen - Ingeniør’ne
7
A
baggård
vareindlevering
baggård chaussésten
Sedumtag
ny adgang fra baggård
gårdrum (Netto)
staudebede /sansehave
Sedumtag
pergola
stille opholdsniche med bænke
-0.80
gårdhave C
C
støttemur
græs
trappe
gårdhave
cykel P.
trappe B
niveaufri adgang
græsarmering
cykel P.
asfalt cykel P.
hæk
vendeplads græsarmering i chaussésten
værn
FORPLADS
chaussésten
læsserampe
-0.90
Tagterrasse
belægningsbånd
cykel P.
-0.80
støttemur hovedsti
chaussésten
Urtebed
Urtebed
-0.20
-0.80
B
græs -0.60
baggård
pergola
vandopsamling
klinker
klinker
baggård
pergola
bevægelsesrum
0.00
skur
græs
-0.40
græs
støttemur
vandopsamling græsarmering P.
-0.40 støttemur
belægningsbånd
belægningsbånd 0.15
støttemur
græsarmering
cykel P.
P.
græs
græs københavner fortorv
københavner fortorv cykel P.
hæk HP.
HP.
FORPLADS
A
granitchaussésten
HP. HP.
transformator ANKOMSTPLADS
HOSPITALSVEJ
overdækket cykel P.
P. københavner fortorv
P.
P.
P.
P.
P.
P.
P. københavner fortorv
P.
P. granitchaussésten
Situationsplan 1:200 N
2.0 Udearealer Disponering af udearealer. Ankomsten til Kræftens Bekæmpelse forskønnes gennem en stor ny pladsdannelse med spredte træer ud mod Strandboulevarden. Pladsen åbner området op mod den omkringliggende by og skaber en smuk ankomst til området. Via pladsen føres den besøgende til det indre parkrum eller videre til Hospitalsvej. Hospitalsvej forstærkes og forskønnes som gaderum gennem nye træplantninger og fortove på begge sider af vejen. Fortovet i solsiden langs Kræftens Bekæmpelse gøres ekstra bredt og fører frem til det nye indgangsparti, der, sammen med en lille forplads, skyder sig frem i gaderummet og markerer ankomsten. Forpladsen friholdes for bilparkering og benyttes til ’kiss and ride’ og cykelparkering. Fortovene føres igennem til A.F. Kriegers Vej og medvirker til at åbne området op og gøre det lettere tilgængeligt for offentligheden. Åbenheden understreges gennem brugen af klassiske københavnermaterialer som man møder dem i omkringliggende by: brosten og chaussésten på ankomstpladsen og fortovsfliser med chaussestenbånd på fortovene. Det indre friareal undergår en transformation fra praktisk parkerings- og renovationsplads til et nyt, frodigt parkrum. Fra ankomstpladsen mod Strandboulevarden føres et grønt græstæppe gennem området frem til glaspartierne i den nye bygning og videre forbi bygningen til varetilkørslen i vest. Græstæppet gennemskæres af et slynget stiforløb, der fører gæster og ansatte fra pladsen ind til den nye bygning. Om aftenen og i de mørke vintereftermiddage lyses stien diskret op med små pullertlamper, der markerer det slyngede forløb. Stien og kanterne op til stien armeres således at forløbet kan fungere som brandredningsvej.
såvel formiddags og eftermiddagssol. Terrasserne ligger let nedsænket i niveau med gulvet i de tilstødende bygninger og udføres med ’levende’ klinkebelægninger. Fra terrasserne fører trapper op til græsset i det tilstødende parkrum og skaber enkel adgang til græsset. Fra ankomstpladsen føres en lille sti frem til den attraktive sydvendte mur. Muren kan gennembrydes ind til de små gårdrum så beboerne kan søge ud i parkrummet, alt efter hvad beboerne selv har lyst til og vil bekoste. Dette kan afstemmes løbende. Langs muren skabes en frodig opholdszone med duftende og blomstrende stauder og i staudebedet laves små rolige nicher med borde og bænke, hvor besøgende og ansatte kan søge ind i smukke og rolige ramme med mulighed for ophold og fordybelse. Stien langs staudebedet overdækkes punktvis af pergolaer tilplantet med duftroser og clematis og skaber sammen staudebedet et oplevelsesrigt stiforløb med variation i lys, skygge, dufte og sanseindtryk. I græsset etableres to lavninger der optager vand fra de omkringliggende tage. Al trafik ledes frem mod den vestlige gård, hvor der er etableret vendeplads som græs, armeret med chausse sten. I ”bunden” af gården er der etableret afskærmet affaldsskur, og man vil ligeledes kunne køre ind her i forbindelse med varelevering til kantinen samt renovation.
I det sidste forløb frem til bygningen sænkes terrænet. Terrænsænkningen forstærker landskabsoplevelsen og fører stien niveaufrit til det forsænkede gulv i kantine- og mødebygningen. Det tætte samspil mellem bygning og landskab understreges af tre støttemure, der følger de indre niveauspring i kantine- og mødecenter ud i landskabet og trinvis optager niveauspringene. De to øverste trin mod den nuværende hovedbygning beplantes af rækker med høje slanke piletræer med let og lyst løv. Træerne gentages i haven mod vest som en understregning af, at parkrummet fortsætter på begge sider af den lette glasbygning. Træerne formidler skalaspringet fra de høje bygninger ned til de lavere bygninger inde i gårdrummet og det lette løv fanger lyset og synliggør det fra de nordvendte kontorer. Resten af parkrummet beplantes med mindre spredte blomstrende træer som æble, røn og tjørn. Den nuværende terrasse ved kantinehaven mod vest bevares og suppleres med en ny terrasse ud mod parkrummet i øst, hvorved der skabes attraktive opholdszoner i
Syd facade mod Hospitalsvej 1:200 2. UDEAREALER
Kræftens Bekæmpelse - Konkurrence materiale - Maj 2014 SITE Arkitekter - NJ Gruppen - Ingeniør’ne
9
D
REFERENCER FORSÆNKET TERRASSE
Eksempler på støttemur, græsplateau og sti anlæg
E
Eksempler på forsænket gårdhave / terrasse
F
D
E
F
en
kk
kø
ve ha rd gå
g
an dg
in
au te la
ur m te øt st
s-p
æ gr
au te la
ur m te øt st
s-p
æ gr
ur m te øt st
g
in
au te la
s-p
æ gr
n yg db ve ho
Landskabssnit Snit E-E
ng
i gn by
d ve ho
s
æ gr
d
ån
sb
ng
i gn
læ
be
et er s rm d sa la æ ep gr nd ve
d
ån
sb
ng
i gn
læ
b at iv
ur m
d år
de
g ag
se el lig gg bo eby b
pr
a
en er ist
s ek
ol rg
pe
s æ gr
ti ds ve ho
s æ gr
g lin am ps do n va
s æ gr
g in er rm sa æ gr
g in n yg db ve ho
Kræftens Bekæmpelse - Konkurrence materiale - Maj 2014 SITE Arkitekter - NJ Gruppen - Ingeniør’ne
11 2. UDEAREALER Snit F-F
be i
st
s
æ gr
e av
h rd
gå
e in nt ka
Snit D-D
Entré 0.01
Stuen Ankomst Kantine
Varer ind/ kaffebryg 0.04
Møde 0.02
Kantine 0.03
Køkken 0.10
Sval 0.12
Varm og grønt 0.11
Kontor 0.14
Depot 0.15
Køkkengalleri 0.16 Opvask 0.17 BD
1 sal Mødecenter
Kantine 0.18 Kantinen 0.19
BD
2 sal Kontor Medarbejder Lounge 0.20
Reception 0.21
Stueplan 1:250 Vindfang 0.22
3.0 Rumlig disponering overordnet Overordnet disponering
Ankomst og reception
Det ny kantine- og mødecenter ligger som et åbent og tilgængeligt samlingspunkt, mellem hovedbygningen og bygning 5. Det er både en enkel og praktisk løsning, der giver en god logistik i dagligdagen, og skaber synlighed og transparens i organisationen.
Det eksisterende receptionsområde i hovedbygningen bevares og sammenbygges med den nye tilbygning. Derved åbnes det nuværende, lidt mørke rum op, og der skabes lys og luftighed omkring ankomsten fra vejen, samtidig med at den direkte tilgængelighed fra vejen bevares. Vindfanget udvides ud under altanen og der etableres en infoskærm lige ved indgangen efter vindfanget.
Centret henvender sig til det grønne gårdrum som en venlig og enkel bygning, der inviterer indenfor og lader landskabet flyde igennem i stueplan. Bygningen er tænkt som en let konstruktion med stor transparens i stueplan, hvor kantinen er placeret. Kantinen er både i tæt forbindelse med hovedbygningen, og er ved sine lette glasfacader ligeledes i nær kontakt med gårdens grønne områder. Fra det nuværende receptionsområde åbnes rummet op mod en lys og imødekommende kantine. Rummet trappes let ned i 4 forskudte niveauer/trin, over mod bygning 5, for at skabe større rummelighed og bedre udnyttelse til større arrangementer.
Receptionsskranken ombygges og fungerer i dagligdagen som den gør nu. Den vil samtidig kunne servicere de større arrangementer uden for arbejdstid, idet der med ADK lukkes af for adgang til resten af huset. Den eksisterende elevator i hovedbygningen kan bruges til at komme op til det nye mødecenter, mens elevatoren i bygning 5 ligeledes benyttes til intern adgang fra kantinen. Den nedre del af den nye kantine forsynes med en lift, og man kan dermed komme videre ud i det grønne gårdrum via vindfanget til gården.
De 4 niveauer møbleres i dagligdagen med grupper af kantineborde, men vil ved store arrangementer kunne møbleres mere ”auditorie-agtigt” med stolerækker, hvor de forskudte niveauer sikrer bedre udsyn mod oplægsholderen.
Ved aftenarrangementer kan man vælge at lade ankomsten ske via den grønne gård, hvor den nye bygning er synlig og imødekommende fra den snoede sti frem mod vindfanget til kantinen.
Kantinen fortsætter ind i stueetagen af bygning 5, hvor den centrale buffet er placeret i midterzonen og et supplerende kantineområde er disponeret i den eksisterende udbygning. Her er mulighed for at lukke af med en foldevæg mod en gæstekantine/ et supplerende møderum.
Cafeområder
Køkkenets placering er bevaret, mens flere funktioner, herunder opvask og vareleverancer er optimeret. På 1. sal over kantinen ligger den nye ”mødebro” med flere store, multifunktionelle og fleksible mødelokaler, der knytter an til 1. sal i hovedbygningen, og over til 1. sal i bygning 5, hvor der ligeledes er etableret nye mødelokaler. Det nye mødecenter ligger i direkte tilknytning til Kræftens bekæmpleses nuværende mødecenter i hovedbygningen. På 2. sal i bygning 5 etableres arbejdspladser til de frivillige, rummet åbnes op, og der er udgang til den ny taghave på toppen af mødebroen. Der er udgang fra såvel hovedbygning og fra bygning 5.
Bag ved receptionen åbnes op mod kantinen, og der skabes her et mere uformelt caféområde på det første niveau ned mod kantinen. Området får dagslys fra et dobbelthøjt rum med ovenlys, der skiller den eksisterende hovedbygning og den nye mødebro ad. På 1. sal, for enden af mødebroen, er ligeledes lagt et cafeområde, der kan integreres som mødelokale via foldevægge, og som også kan stå åbent som et mere uformelt samlingssted i tilknytning til de resterende mødefaciliteter. Endelig etableres endnu et mindre tekøkken i den eksisterende hovedbygning på 1. sal i midterzonens fællesområde. Sammenknytningen til hovedbygningen gør ligeledes at de uformelle områder kan indgå i medarbejdernes hverdag og bruges som naturligt support til kontorområderne.
I taghaven etableres urtehave til køkkenet og i den kurvede form ligeledes bede med siv og græsser. Taghaven fungerer ligeledes som flugtvej fra bygning 5, 2. sal hvorved den nuværende spindeltrappe kan fjernes helt. Taghavens opkant/værn er trukket ind på taget hvorved der skabes et hulrum til ventilationsføringer m.v. der således kan skjules. Hovedbygningens nuværende altaner inddækkes, og inddrages på denne måde som rum hele vejen op igennem huset. Dermed markeres hovedindgangen med en let og elegant inddækning af altanerne, og i de rum, der opstår indvendigt, på 2. og 3. sal, kan der etableres supplerende arbejdspladser.
3. RUMLIG DISPONERING OVERORDNET Kræftens Bekæmpelse - Konkurrence materiale - Maj 2014 SITE Arkitekter - NJ Gruppen - Ingeniør’ne
13
Sedum
Personalerum 2.01
Sedum
Gang 2.07
Espalier
Sedum
Teknik Vent. 1.11
Gang 1.07
Espalier
Sedum
Kontor frivillige 2.08 Mødelokale 1.08
Sidde/stå - område The-køkken 1.09
Sedum
Mødelokale 1.10
Workshop 1.11
Fælles 2.09 Fælles 1.11
1 sal 1:250
Møde 1.12
2 sal 1:250
Møde 2.10
Køkkendepot K.01
Gang K.02
Disp. K.03
Trappe K.05
Køk depot K.06
Elevator K.04
Disp. K.19
Gang K.11 Kølerum Kølerum K.13 K.14
Frivilling depot K.12 Disp. K.15
Depot Omklæd H K.20 K.07
Vaske rum/ Rengø Omklæd D K.09 ring K.08
Fryserum K.10 Gang K.16
Stol/bord depot K.17
VVS/Teknik K.18
Ny facade
KLD 1:250 Tagterrasse Kontor
Mødecenter
Fælles 3.01
3 sal 1:250
Kontor frivillige 3.02
Kantine
Snit C-C 1:200
Kantine
Ny facade
Tagterasse Gangbro
Runde ovenlys og sedumtag
Pergula
Mødecenter
Kantine Gårdhave
Vest facade 1:200
Gangbro
Kantine
Entré
Den nye mødebro er delt i to af en foldevæg, med et caféområde, og et stort mødelokale til ca. 54 personer, alt efter møbler og opstilling. Foldevæggen kan flyttes, hvorved at caféen inddrages og der skabes et stort mødelokale til maks. 108 personer. Hertil kommer et møde‐/projektrum til op til 24 personer.
Anslåede antal personer i møderum alt efter opstilling og møblering
Kantineområde og køkken Kantineområdet omkranser den centrale buffet, placeret i bygning 5. Buffet´en er både i nær tilknytning til køkkenet og er samtidig i centrum af spiseområderne, der fordeles mellem den ny kantinebygning og den nuværende i bygning 5 samt udbygningen af bygning 5. I den ny del af kantinebygningen kan der samles op til 200 personer, i en mere ”auditoriemæssige” stoleopstilling, og de forskudte niveauer understøtter synlighed for alle siddende ved større arrangementer. De eksisterende kantineområder opgraderes og renoveres, og fordelingen af spisepladser rundt i området giver en mere menneskelig skala i kantinerummet, og understøtter, at man kan bruge kantinen til mange flere typer arrangementer og møder, mens medarbejdere i dagligdagen ligeledes kan benytte kantinen til uformelle møder. Samlet kan man have 500 gæster i hele kantineområdet til reception eller lign. Vores erfaring er, at man i højere grad bruger kantiner til andre møder, når der skabes et hyggeligt og mere intimt miljø. Bagest i den nuværende kantineudbygning etableres en foldevæg der giver mulighed for at skabe en gæstekantine /mødelokale til ca. 48 personer i tilknytning til kantinen. Herudover kan man lukke af til hele udbygningen og dermed skabe et større mødeafsnit til op til 130 personer, alt efter opstilling. Kantineområdet vil have adgang til grønne områder på begge sider – den nuværende kantinehave kan bevares, samtidig med at det nye grønne område på den anden side ligger i direkte forbindelse med den nye del af kantinen. På denne måde vil man altid kunne finde en plads med læ og sol (hvis den er fremme).
Anslåede antal personer i møderum alt efter opstilling og møblering
Kantine i alt – ny + eksisterende
Kantine i ny tilbygning
250 personer
Spiseopstilling Auditorieopstilling
200 personer 500+ personer
Stående arrangement
Gæstekantine/møderum i stueplan ‐ Rum s.01
48 personer
Bordopstilling
Inddragelse af eksisterende kantineudbygning til møde
130 personer
Kursusopstilling
Møderum i mødebro, 1. sal ‐ Rum 1.10 Møderum i bygn. 4, 1. sal ‐ Rum 1.11 Møderum, bygn. 5, 1. sal ‐ Rum 1.08
108 personer/ 54/36 personer 22‐24 personer 80 personer/ 44/36 personer
Bordopstilling Workshop rum Bordopstilling
Arbejdspladser i bygning 5 samt i hovedbygning Arbejdspladser i bygning 5 samt i hovedbygning
Kræftens Bekæmpelse, København ‐ Projektbeskrivelse, ny kantine, mødefaciliteter og udearealer
På 1. sal i bygning 5 etableres ligeledes to nye, store kursus‐/mødelokaler, delt med en foldevæg. Her er derfor mulighed for enten to lokaler á hhv. maks. 44 og 36 personer eller ét med plads til maks. 80 personer alt efter opstilling. Endelig gør den foreslåede placering af den nye mødebro, at hovedbygningens nuværende mødecenter på 1. sal kobles sammen med mødebroens nye lokaler, og dermed kan mange lokaler komme i spil til flere arrangementer samtidig.
De nuværende arbejdspladser i bygning 5 foreslås etableret i et ny-renoveret og De nuværende arbejdspladser i bygning 5 foreslås etableret i et ny‐renoveret og åbent lokale på 2. sal af bygning , med direkte udgang til tagterrassen og over til hovedbygningen via den. åbent lokale på 2. sal af bygning , med direkte udgang til tagterrassen og over til Her kan der etableres ca. 18 arbejdspladser. hovedbygningen via den. Her kan der etableres ca. 18 arbejdspladser.
Det eksisterende køkken bevares og optimeres i og med at opvasken flyttes ud mere centralt. Personalerum placeres i bygning 5 på 2. sal.
Samtidig foreslås den nuværende altankonstruktion inddækket videre op til og7 med 3 sal. I bunden bruges inddækningen til udvidelse af vindfanget. På 2. og 3. sal udvides de nuværende arbejdsområder, ved inddragelse af altanerne. Derved skabes i alt mulighed for 6-8 nye arbejdspladser.
Mødefaciliteter
Fællesområderne ud mod altanerne indrettes med uformelle mødesteder der supporterer alle i bygningen.
De nye mødefaciliteter kan både supportere store arrangementer i kantinen (se under punkt ovenfor), og kan foregå i selvstændige enheder på 1. sal af den nye bygning og bygning 5.
(Om)fordeling af mødelokaler og arbejdspladser kan i den videre projektering afstemmes med Kræftens Bekæmpelses supplerende krav og ønsker.
Den nye mødebro er delt i to af en foldevæg, med et caféområde, og et stort mødelokale til ca. 54 personer, alt efter møbler og opstilling. Foldevæggen kan flyttes, hvorved at caféen inddrages og der skabes et stort mødelokale til maks. 108 personer. Hertil kommer et møde-/projektrum til op til 24 personer.
Andre zoner (personalerum, garderober, toiletter, depoter m.v.)
På 1. sal i bygning 5 etableres ligeledes to nye, store kursus-/mødelokaler, delt med en foldevæg. Her er derfor mulighed for enten to lokaler á hhv. maks. 44 og 36 personer eller ét med plads til maks. 80 personer alt efter opstilling.
I kælder etableres nye personalefaciliteter med omklædning og bad. Herudover disponeres med køkkendepot, nye køle- og fryserum, stoledepot og rengøringsrum.
Endelig gør den foreslåede placering af den nye mødebro, at hovedbygningens nuværende mødecenter på 1. sal kobles sammen med mødebroens nye lokaler, og dermed kan mange lokaler komme i spil til flere arrangementer samtidig.
Der etableres nye toiletkerner i bygning 5, der både understøtter kantine og mødecenter på begge etager.
Vareleverance samt affaldshåndtering fra køkken håndteres via den nuværende kantineudbygning direkte ud til vare- og affaldsgård, hvor der er direkte tilkørsel for tung trafik.
3. RUMLIG DISPONERING OVERORDNET Kræftens Bekæmpelse - Konkurrence materiale - Maj 2014 SITE Arkitekter - NJ Gruppen - Ingeniør’ne
17
1.01 Toilet D
1.04 Toilet
1.05 Trappe
Kantine 1.02 H. Toilet
1.03 Toilet H
1.06 Elevator 2.11 Teknik Vent.
1.07 Gang
Auditorie opstilling 200-220 mennesker
1.08 Mødelokale
1.09 Sidde/stå - område 1.09 The-køkken Sidde/stå - område The-køkken
BD 60
BD 60 ABDL
Stor møde
1.10 Mødelokale
1.10 Mødelokale
ABDL
BD 60
1.11 Workshop BD 60
1.11 Fælles
Stueplan alternativt indretning
Kongres
1 sal alternativt indretning
1.12 Møde
BD 60 BD 60
4.0 INDRETNING OG MØBLER I det videre projekt har vi god erfaring med at udvikle projekt og indretning i tæt samarbejde med brugerne. Det er vigtigt at kantine- og mødecentret apteres og indrettes så fleksibelt som muligt og både møbler, inventar, teknik samt overflader skal spille sammen og understøtte en alsidig brug af alle lokaler. Hertil kommer, at der skal skabes en uformel og venlig stemning, der netop fjerner sig fra de anonyme konferencelokaler, man kender fra hoteller og kursuscentre. Dette skabes i høj grad ved naturlige overflader, smukke lysindfald og en afvekslende rumlighed og varieret udsigt mod gårdens grønne områder. Endelig bør der være fokus på indkøb af møbler, der – på trods af krav om stor fleksibilitet og robusthed – bør have et personligt design, der giver karakter til rummene (uden at overtage dem og blive ironiske) og skaber en ”hjemlig” stemning, og en lyst til at slå sig ned og tale sammen. Møbler er ikke indeholdt i totalentreprisen, men i og med at SITE har stor erfaring med møbler og indretning, vil vi naturligt skabe mulighed i projektet for et varieret og fleksibelt miljø.
4. INDERETNING OG MØBLER Kræftens Bekæmpelse - Konkurrence materiale - Maj 2014 SITE Arkitekter - NJ Gruppen - Ingeniør’ne
19
5.0 MATERIALER OG AKUSTIK Materialer Materialer i det nye kantine- og mødecenter er tænkt som lyse og nordiske, i gedigen kvalitet. Tilbygningen fremstår med en let, og transparent base af glas med lyse sprosser i aluminium. Mødebroen beklædes med trælister i varmebehandlet fyrretræ, der kan tåle at stå rå og få en lys, grå patina. Valget af træ giver en venlig og varm stemning og skalaen bliver mere human. På tagene udlægges sedum, der vil stå og skifte farve henover årstiderne, og vil bidrage til gårdrummet begrønning til glæde for ansatte og beboere omkring gården. Indvendigt apteres med lyse, og venlige materialer. Gulve udføres som en kombination af trægulve og polerede magnesitgulve. Magnesitgulvet er elegant, robust og meget rengøringsvenligt i kantinen og gangarealer, mens møderummenes udføres med trægulve for at skabe en mere ”hjemlig” stemning. Der arbejdes med en varieret belysning, hvor teknisk belysning afveksles og understøttes af supplerende dekorative armaturer.
Alle krav, vejledninger og forslag i SBI-Anvisning 230 til akustisk indeklima vil som minimum blive overholdt. AT-vejledning A.1.16 om arbejdssteders indretning, december 2008, overholdes også, herunder de vejledende gennemsnitsværdier for efterklangstider og absorptionsarealer. Alle skillevægge er af letbeton eller gips på stållægter, og udføres med en luftlydisolation på mindst 48 dB. Mobilvægge mellem møderum udføres med en laboratoriemålt luftlydisolation på mindst 52 dB. Efterklangstiden i møderum vil som udgangspunkt højst være 0,6 sekund. Dog prioriteres taleforståeligheden for at sikre god funktion, og derfor kan det være nødvendigt i forbindelse med detailprojekteringen, at hæve efterklangstid en smule i de større møderum for at optimere forholdene. I gangarealerne vil efterklangstiden højst være 0,9 sekund. I flerpersonkontorer vil absorptionsarealet blive større end 1,1 x gulvarealet. Hvis beregningerne ved detailprojekteringen viser, at der er behov for yderligere dæmpning af efterklangstiden, vil det ske ved at opsætte felter på udvalgte vægge. Støjniveau fra tekniske installationer overholder kravene i konkurrenceprogrammet.
Akustik Design af det akustiske miljø er essentielt for trivslen og velvære for bygningens brugere. Anvendelse af bygningens forskellige rum og områder spænder vidt - alt fra møde- og fællesrum hvor vægten ligger på formidling og kommunikation, til områder som kontor, hvor fordybelse og koncentration prioriteres højere – alle sammen med stor variation i behov for tilpasning af akustikken. I Kræftens Bekæmpelse bringes mange forskellige funktioner og brugerbehov sammen, hvor enkelte områder er i åben forbindelse uden direkte rumadskillelse, hvilket udgør en rumakustisk udfordring. Især omkring kantinen og fællesrum er der derfor bevidst indarbejdet særlige akustiske hensyn i den rumlige og materialemæssige detaljering (akustikfelter på væggene afdækkes med trælister o.l.), der sikrer at husets akustiske forhold understreger og styrker de mange forskellige rumligheder og funktioner. Lofter er ligeledes foreslået udført i lydabsorberende materialer, således de bidrager til det akustiske indeklima, da der er akustiklofter i nedhængte skinne system i stort set alle lokaler, som også har en god effekt på det akustiske indeklima. Bygningskonstruktionerne udføres således at luftlydisolation, (lyd transmitteret gennem luften fra fx tale), og trinlydniveau (direkte transmission fra fysisk påvirkning fra fx trin) bliver passende dæmpede og kravene overholdes. Der etableres endvidere absorptionsarealer i de enkelte rum, så kravene til efterklangstiden overholdes, hvor der måtte være behov herfor.
5. MATERIALER OG AKUSTIK Kræftens Bekæmpelse - Konkurrence materiale - Maj 2014 SITE Arkitekter - NJ Gruppen - Ingeniør’ne
21
adgang varer ind
0.01 Entré
0.02 Møde
drik
0.03 Kantine
ABDL
0.04 Varer ind/ kaffebryg
kantine S.02 0.05 Toilet
møde S.01
ABDL 1.01 Toilet D
BD
0.06 HC Toilet
0.08 Elevator
0.09 Trappe
0.07 Reng
0.10 Køkken
1.04 Toilet
2.01 Personalerun
1.05 Trappe
2.04 Toilet
2.05 Trappe
0.11 Varm og grønt
1.02 H. Toilet
ABDL
1.03 Toilet H
2.02 H. Toilet
1.06 Elevator
2.03 Toilet.
2.06 Elevator
ABDL BD 60
0.16 Køkkengalleri
ABDL
1.07 Gang
2.07 Gang
1.08 Mødelokale
2.08 Kontor frivillige
BD 60
BD 60 0.17 Opvask HC Lift
BD
Betonhuldæk
buffet drik 0.18 Kantine
buffet
58p niveau -800
drik
0.19 Kantinen
buffet
1.09 Sidde/stå - område
The-køkken Betonhuldæk
BD 60
drik
Betonhuldæk BD 60
siv/græs i 30 mm kasse
ABDL
BD
28p niveau -600
Sinaturforklaring Konstruktioner:
Betonhuldæk
Betonhuldæk
siv/græs i 60 mm kasse
Betonelement væg / bjælke BD siv/græs i 40mm kasse
Brandindklædt stålsøjle 1.10 Mødelokale
Brandindklædt stålbjælke Betonhuldæk
30p Betonhuldæk niveau -400
Betonhuldæk Let stålkonstruktion med der hænges op på betonelementbagmur
1.10 Mødelokale
BD
Betonhuldæk
Ny let Glas/Alu. konstruktion med nødv. stålsøjler ABDL
BD 60
0.20 Medarbejder Lounge 1.11 Workshop BD 60
2.09 Fælles 0.21 Reception
1.11 Fælles
reception 113 m2
2.10 Kontor
1.12 Møde
BD 60
BD 60
BD 60
BD 60
BD 60
BD 60
0.22 Vindfang
Stueplan
1 sal
2 sal
Samme princip 3. sal
6.0 Konstruktioner Bærende konstruktioner Nedenstående er de bærende konstruktioner for hvert enkelt bygningsafsnit beskrevet og illustreret i form af planskitser. Der er generelt anvendt robuste og velkendte bygbare bærende konstruktioner.
Bærende etage- og tagdæk udføres af huldæk. Der udføres overliggende opbygning for henholdsvis gulv og tagpap og nedsænket loft under huldæk af hensyn til installationsfremføring. Selvbærende terrændæk udføres som betongulv udlagt på gulvisolering/ komprimeret sand. Der udføres radonsikring. Betonfundamenter insitustøbes i jordrender.
Eksisterende kælder Bygning 5: I forhold til bærende konstruktioner ændres der ikke noget væsentligt. Dog indarbejdes bærende søjler i forhold til ombygning af stueplan, 1.- og 2. sal. Lyskasser, som ikke skal anvendes mere, sløjfes. Eksisterende kantinebygning i stueplan: Eksisterende bærende konstruktioner genanvendes. På sydfacade udføres passiv solafskærmning i form af udvendig pergola. Eksisterende bygning 5 stue-, 1.- og 2. salsplan: Der indbygges de nødvendige søjler og overliggere hvor væg fjernes/flyttes. Ligeledes indbygges der helt nyt bærende søjle/bjælkesystem i stål omkring midterkernen, idet man her ændrer det bærende system meget. Stålsøjler og stålbjælker indklædes med plademateriale af hensyn til brand og udseende. Der indrettes nyt ventilationsrum, hvor der i dag forefindes personalerum for køkkenpersonale. Eksisterende bygning 4 stue, 1., 2.- og 3. salsplan: I stueplan indrettes nyt indgangsparti med en let glas/alu. konstruktion og nødvendige stålsøjler/bjælker. På 1., 2. og 3. salsplan indrettes der over indgangsparti møde- og kontorfaciliteter. Facade udføres med en let glas/alukonstruktion og nødvendige stålsøjler/bjælker. Ny tilbygning stue- og 1. salsplan: Bærende bagmursvægge (vægge og bjælker) udføres af betonelementer. Formur og beklædning i h.t. bygningsdelsbeskrivelse/rumskema.
6. KONSTRUKTIONER Kræftens Bekæmpelse - Konkurrence materiale - Maj 2014 SITE Arkitekter - NJ Gruppen - Ingeniør’ne
23
afrydning
adgang 0.01 Entré
0.02 Møde
drik
0.03 Kantine
ABDL
0.04 Varer ind/ kaffebryg
ABDL
kantine S.02
R 0.05 Toilet
møde S.01
ABDL
1.01 Toilet D
ABDL
1.04 Toilet
2.01 Personalerun
1.05 Trappe
2.04 Toilet
2.05 Trappe
BD
Røgudluftning i top af trappeskakt med udløsertryk i stueetagen
R 0.08 Elevator
0.06 HC Toilet
0.09 Trappe
0.10 Køkken
0.11 Varm og grønt
0.12 Sval
1.02 H. Toilet 0.07 Reng
ABDL
0.13 Trappe
ABDL ABDL
0.14 Kontor
1.03 Toilet H
2.02 H. Toilet
1.06 Elevator
2.11 Teknik Vent.
0.15 Depot.
BD 60 BD60 glas
2.03 Toilet.
2.06 Elevator
2.11 Teknik Vent.
2.07 Gang
1.07 Gang
ABDL 0.16 Køkkengalleri
ABDL
BD60 glas BD 60
ABDL
BD60 glas BD 60
0.17 Opvask HC Lift
BD
buffet
2.08 Kontor frivillige
1.08 Mødelokale
BD60 glas
drik 0.18 Kantine
58p niveau -800
drik
BD60 glas
buffet
INDGANG GÅRD
drik
BD60 glas
buffet
1.09 Sidde/stå - område The-køkken
BD 60
0.19 Kantinen
siv/græs i 30 mm kasse
BD 60
ABDL
BD60 glas
ABDL
BD
28p niveau -600
siv/græs i 60 mm kasse
siv/græs i 40mm kasse
BD
BS30 trappe
1.10 Mødelokale
BS30 trappe
30p niveau -400
1.10 Mødelokale
BD
ABDL
BD 60 glas BD60
ABDL 0.20 Medarbejder Lounge
BD60 glas
varer ind
1.11 Workshop
BD 60
2.09 Fælles
1.11 Fælles
0.21 Reception
reception 113 m2 2.10 Kontor
1.12 Møde
BD 60 BD 60 BD 60
BD 60
BD60 glas
BD60 glas
Stueplan
K.01 Køkkendepot
K.02 Gang
K.03 Disp.
K.05 Trappe
K.06 Køk depot K.07 Omklæd H
K.09 Omklæd D
K.04 Elevator K.08 Vaskerum/ Rengørimg
K.19 Disp.
K.11 Gang
K.12 Frivillig depot
K.13 Kølerum
K14 Kølerum
Signaturforklaring Brand: K.15 Disp.
K.16 Gang
K.10 Fryserum
REI 60 sektionsopdeling (BS60)
EI 60 celleopdeling (BD60)
R
Redningsåbning
Flugtvej K.17 Stol/bord Depot
Kælder
1 sal
0.22 Vindfang
K.18 VVS/Teknik
Udgang i flugtvej / anden brandsektion
ABDL BD60 glas
ABDL på dør/døre/skydeport BD60 glas
BD60 glas
BD60 glas
BD 60
BD60 glas
2 sal
Samme princip for 3. sal
BD 60
BD60 glas
7.0 Brand Nærværende beskriver og illustrerer hvorledes INGENIØR’NE vurderer, at der kan etableres et brandsikkerhedsniveau der svarer til det implicit beskrevne i bygningsreglement BR10.
Der udføres flugtvejs- og panikbelysning i stueplan og på 1. sal, idet flugtveje og nogle opholdsrum er beregnet til mere end 150 personer. Komfortventilationsanlæg udføres i overensstemmelse med DS 428, 4. udgave.
Lovmæssigt grundlag: Bygningsreglement BR10 med tilhørende vejledning ”Eksempelsamling om Brandsikring af Byggeri”. Hvor intet andet er nævnt, følges ”Eksempelsamling om Brandsikring af Byggeri”.
Der udføres slangevindeskabe på stueplan og 1. sal iht. gældende regler. Flugtvejstrappe udføres med røgudluftning i tag på 2. sal, med udløsertryk i stueetagen.
Anvendelseskategori: Anvendelseskategori 3 jf. BR10 afsnit 5.1 er gældende for bygningen. Der er tale om bygningsafsnit indrettet til dagophold med mange personer (mere end 50 personer) pr. rum, hvor personerne, som normalt opholder sig i bygningsafsnittet, ikke har kendskab til flugtvejene, men selv er i stand til at bringe sig i sikkerhed.
Redningsberedskabets materiel kan køre frem til yderdøre i terræn, så der fra offentlig vej eller fra befæstet kørevej er maksimalt 40 m. Der udføres ikke sprinkleranlæg .
Brandstrategi: Bygningen er i store træk indrettet med produktionskøkken, kantine/buffetområde, møde- og kontorlokaler samt tilhørende toiletter og gangarealer. Kælder er indrettet med depotrum og køkkenpersonaleomklædning. Ingen brandsektion i bygningen er større end 1000 m2. Der brandsektioneres etagevis og elevator og flugtvejstrappe udføres i hver deres egen brandsektion. Flugtvejstrappe i stueplan har dog ikke udgang direkte til det fri, men der kompenseres herfor, med mulighed for at flygte ud i 3 stk. brandsektioner, som alle har udgang til det fri. Og pr. definition brænder det ikke i 2 brandsektioner på samme tid. Teknikrum, ventilationsrum, depoter, møderum, kontorrum og opholdsrum med længerevarende ophold udføres i egen brandcelle. Der udføres ABDL-anlæg på døre/skydeporte iht. planskitser. Der udføres ABA-anlæg med integreret lydvarsling i detektorer i stueplan, på 1.og 2. sal samt i kældergang incl. omklædningsrum. Herved kompenseres der for manglende korrekt antal redningsåbninger til det fri (i forhold til personantal) fra flere møderum og varslingsanlæg.
7. BRAND Kræftens Bekæmpelse - Konkurrence materiale - Maj 2014 SITE Arkitekter - NJ Gruppen - Ingeniør’ne
25
Entré Græsplateau
Øst facade 1:200
Støttemur
Støttemur
Køkken Græsplateau
Entré
Gårdhave
8.0 Teknik og føringsveje Foran samtlige tapsteder monteres let tilgængelig afspærringsmulighed. Der udføres 1 stk. udvendig frostsikker vandhane efter nærmere aftale.
Afløb: Regnvand: Tagafvanding udføres med tagbrønde tilsluttet UV-system og lodrette faldstammer/ tagnedløb. Faldstammer/tagnedløb er ikke vist på planer. UV-system føres i tagisolering over betonhuldæk (tagdæk). Afvanding af belagte arealer i gårdrum og nyt vejforløb føres til eksisterende regnvandssystem ved hjælp af eksisterende afløbsriste og nye riste hvor dette er nødvendigt. I gårdrum udføres der LAR-system (Lokal Afledning af Regnvand) i form af vandopsamlingsbassiner. Der udføres overløb til regnvandssystem fra disse. Spildevand: Generelt udføres spildevandsanlæg som anført i konkurrenceprogrammet, og tilsluttes eksisterende spildevandssystem på grunden.
Varmeinstallationer: Varmeinstallationer udføres som anført i konkurrenceprogrammet. Varmeinstallationer udføres i rustfrie stålrør/pressfittingssystem og pex-rør. Der udføres generelt skjult rørføring, dog kan der i sekundære rum forekomme synlig rørføring. Varmeanlæg udføres som2-strengsanlæg. Der udføres henholdsvis radiator- og gulvvarme i h.t. rumskema. Eksisterende varmeanlæg genbruges hvor dette kan lade sig gøre. Varmeanlæg tilsluttes eksisterende fjernvarmeforsyning i eksisterende teknikrum i kælder. Der opbygges dog de nødvendige nye teknik-, blandeog fordelerarrangementer m.v. Anlægget udføres som et direkte tilsluttet fjernvarmeanlæg uden veksler. Der udføres blandesløjfe for radiator- og gulvvarmeanlæg samt varmeflader på ventilationsanlæg.
Brugsvandsinstallationer: Brugsvandsinstallationer og sanitet udføres som anført i konkurrenceprogrammet. Brugsvandinstallationer udføres i rustfrie stålrør/pressfittingssystem og pex-rør. Der udføres generelt skjult rørføring. Dog kan der i sekundære rum forekomme synlig rørføring. Koldt- og varmt brugsvand tilsluttes eksisterende forsyning i teknikrum i kælder. Der opbygges dog de nødvendige nye fordelerarrangementer m.v.. Der installeres ny supplerende varmtvandsbeholder i eksisterende teknikrum, hvis dette viser sig nødvendigt i hovedprojekteringen.
Der vil strategiske steder i bygningen blive udført fordelerrør, hvorfra der kan fremføres koblingsledninger til den enkelte radiator/gulvvarmekreds. Der monteres afspærrings- og strengreguleringsventiler således, at installationen kan afspærres i sektioner og der leveres de for anlægget nødvendige udluftninger, aftapninger, fastspændinger, ekspansionsmuligheder, bøsninger, termometer, manometer og lignende.
Der vil strategiske steder i bygningen blive udført fordelerrør, hvorfra der kan fremføres koblingsledninger til de enkelte tapsteder. Der monteres afspærrings- og strengreguleringsventiler således, at installationen kan afspærres i sektioner og der leveres de for anlægget nødvendige udluftninger, aftapninger, fastspændinger, ekspansionsmuligheder, bøsninger, termometer, manometer og lignende.
8. TEKNIK OG FØRRINGSVEJE Kræftens Bekæmpelse - Konkurrence materiale - Maj 2014 SITE Arkitekter - NJ Gruppen - Ingeniør’ne
27
Tagterasse / urtehave
Møde
Møde
Buffet
Kantine
Pergula Kantine Udendørs
Snit B-B 1:100
Ventilationsinstallationer:
Elektriske anlæg:
Ventilationsinstallationerne udføres således kravene i konkurrenceprogrammet overholdes.
De elektriske anlæg udføres således, at kravene i konkurrenceprogrammet overholdes.
De enkelte rum i bygningen ventileres i h.t. rumskema. Ekst. = Eksisterende ventilation bibeholdes/genanvendes CAV = konstant mekanisk balanceret ventilation med varmegenvinding VAV = variabel (CO2 og temp. afhængig) mekanisk balanceret ventilation med varmegenvinding VAV + KØL = variabel mekanisk balanceret ventilation med varmegenvinding samt køl i rummet KØK = selvstændigt køkkenanlæg med varmegenvinding, som betjener køkkenafdelingen Det har været nødvendigt at udføre køl i rum med stor variation i personbelastningen, og hvor der er store glaspartier, så krav til indeklima kan overholdes. Hvis det i hovedprojekteringen viser sig, at køl kan undværes i et rum, udgår dette selvfølgelig af hensyn til optimering af energiforbruget. Endelig placering af udvendigt køleanlæg aftales nærmere. Nyt ventilationsanlæg for eksisterende bygning 5 og ny tilbygning samt nyt ventilationsanlæg for køkkenanlæg placeres i nyt ventilationsrum, hvor der tidligere var personalerum. Herved opnås der en fornuftig central placering med gode servicemuligheder. Endelige luftmængder fastsættes i h.t. krav til friskluftmængde og temperaturforhold. Indblæsning foregår med VAV egnede indblæsningsarmaturer og udsugningsarmaturer der tilpasses lofter i de enkelte rum. Fra ventilationsrum føres rør henover eksisterende tag på køkken, hvor der laves en ”forhøjning/hulrum” så ventilationsrør ikke fremtræder synligt, og via hulrum på tagterrassen. Herfra fremføres kanaler hovedsageligt skjult over nedhængte lofter og via mindre strategiske lodrette skakte. Luftindtag og luftafkast udføres over tag/via facade i nyt ventilationsrum.
I eksisterende teknikrum i kælder etableres der ny el-hovedtavle med indgangskniv og eventuelle undertavler placeres strategisk i bygningen. Der etableres et komplet netværk af føringsveje internt i byggeriet. Der anvendes kabelbakker, kabelstiger, installationskanaler og føringsrør, som hovedsagelig udføres skjult – f.eks. via nedhængt loft. Fordelingen af den elektriske energi til de tekniske installationer (ventilationsanlæg m.v.) sker via kabeldistributionsnet fra hovedtavle til maskintavler. Der udføres fordeling og installation til lys og stikkontakter forsynet fra hoved- og fordelertavler i bygning. Belysningsanlæg: Der udføres belysningsanlæg for almenbelysning i byggeriet i henhold til konkurrenceprogram, DS 700 og rumskema. I rumskemaet er kvaliteten af belysningsarmaturerne listet op. Der vil i forbindelse med projekteringen naturligvis blive udarbejdet et egentligt belysningsprojekt, hvor andre fabrikater af belysningsarmaturer kan blive indarbejdet. Den indvendige belysning udføres som overordnet princip, som en kombination af funktionsbelysning og stemnings- og rumskabende belysning. Med funktionsbelysningen sikres en god generel belysning der overholder DS700 samt konkurrenceprogrammets krav til belysningsniveau m.v. Den stemnings- og rumskabende belysning udføres med anvendelse af store pendellamper til markering af sofagrupper og lignende. Lamperne er med sit lys og sin størrelse med til at markere rum i rummet. Udvendigt udføres der ny afdæmpet belysning i gårdrum i form af små pullertlamper som fabrikat Focus Light.
CTS-installationer: CTS-installationer for vand-, varme- og ventilationsinstallationer udføres således, at kravene i konkurrenceprogrammet overholdes.
For at kunne overholde energikrav 2015, skal der installeres ca. 40-50 kvm solceller. Disse placeres efter nærmere aftale.
8. TEKNIK OG FØRRINGSVEJE Kræftens Bekæmpelse - Konkurrence materiale - Maj 2014 SITE Arkitekter - NJ Gruppen - Ingeniør’ne
29
9.0 Indeklima og bæredygtighed Det overordnede formål med bygningen er at skabe de bedst mulige fysiske rammer for Kræftens Bekæmpelse i København. I relation til indeklima og bæredygtighed er dette sikret ved særlig fokus på den sociale dimension af bæredygtighed herunder arkitektur, tilgængelighed, brugerindflydelse og indeklima. Den miljømæssige dimension af bæredygtighed tilgodeses ved fokus på energi og miljøpåvirkninger, mens økonomisk bæredygtighed opnås ved en realistisk hensyntagen til projektets økonomiske ramme samt fokus på drift og materialevalg/vedligehold. I arbejdet med bygningens indeklima og energioptimering anvendes en integreret designproces. Denne involverer multidisciplinært samarbejde og workshops med deltagelse af alle væsentlige interessenter i det nye byggeri - det være sig totalentreprenøren, arkitekterne, ingeniørerne og naturligvis repræsentanter for brugerne og den fremtidige drift. I dette samarbejde belyses alle elementer med hensyn til arkitektur, funktionalitet samt indeklima og energi. Hermed skabes der en bygning, hvor et godt indeklima opnås med et minimalt energiforbrug, som er indarbejdet i selve bygningens design, og hvor valgene, der er truffet undervejs, er velovervejede og bevidste. I processen bearbejdes bygningens design, udformning, klimaskærm og vinduer, bygningens passive egenskaber, med det formål at reducere husets behov for opvarmning, klimastyring og belysning mest muligt, uden at det går ud over arkitekturen. Bygningens aktive egenskaber, klimastyring og belysning, energieffektiviseres ved at anvende de mest energieffektive anlæg tilpasset aktuelle behov og suppleret med en høj grad af styring og regulering. Hermed bruges der kun energi til klimastyring og belysning i det omfang, der er behov for. Processen omkring integreret indeklima- og energidesign forløber fra den tidligste tilblivelse af projektet og følges løbende for at sikre, at arbejdet og konklusionerne heraf videreføres til bygningens tilblivelse, ibrugtagning og drift.
Termisk indeklima Som følge af de store glasarealer i kombination med stor personbelastning, har det været nødvendigt at udføre solafskærmning på store glaspartier mod øst og vest samt mekanisk køling i bygningen, ud over mekanisk balanceret ventilation. Hermed kan det termiske indeklima i bygningen overholde kravene i byggeprogrammet. Atmosfærisk indeklima Den gode luftkvalitet sikres dels ved mekanisk ventilation, dvs. tilførsel af friskluft, dels ved at reducere kilder til forurening. Til indvendige overflader vælges således materialer og produkter med lille afgivelse af stoffer til luften, og hermed skabes det bedste mulige grundlag for en god luftkvalitet i bygningen. Hermed reduceres materialernes negative indflydelse på luftkvaliteten og friskluftbehovet vil primært afhænge af personbelastningen. Udsyn, dagslys og kunstig belysning: Oplevelsen af det visuelle indeklima, herunder dagslys, udsyn og kunstig belysning er vigtigt for at man føler sig tryg, afslappet og godt tilpas i bygningen. Adgangen til dagslys og udsyn samt den kunstige belysning er således tilpasset de forskellige zoner, så de bedst muligt understøtter de enkelte rums formål. Vinduerne skaber her udsyn og dagslys samt leverer gratis opvarmning om vinteren, men kan resultere i overophedning om sommeren. Vinduerne er derfor placeret med henblik på at fungere som dagslysgiver og skabe udsyn - i den forbindelse bliver facadens og solafskærmningens samspil med belysningsanlægget væsentlig. Den kunstige belysning udføres med energieffektive LED-armaturer og lyskilder og anlægget zoneopdeles i henhold til dagslystilgangen samt lokalernes brug og indretning. Belysningen styres kontinuert i forhold til dagslysniveauet i de enkelte zoner og slukkes helt, når dagslyset er tilstrækkeligt.
Materialeforbrug og vedligeholdelse af det færdige byggeri udgør en betydelig del af et byggeris klimabelastning. Klimabelastningen fra materialeforbrug henledes i al væsentlighed til energi og CO2 indbygget i eller forbrugt i forbindelse med produktion, anvendelse og vedligehold af byggematerialer. Materialer vælges derfor ud fra en vurdering af miljøpåvirkning samt drift og vedligehold.
9. INDEKLIMA OG BÆREDYGTIGHED
Kræftens Bekæmpelse - Konkurrence materiale - Maj 2014 SITE Arkitekter - NJ Gruppen - Ingeniør’ne
30
10. Energi Energiforbrug Ønsket om at begrænse energiforbruget uden at gå på kompromis med arkitektur, indeklima eller driftøkonomi giver altid udfordringer i et byggeprojekt, og det har det også gjort i dette forslag, men byggeprogrammets krav til energiklasse 2015 er overholdt for ny tilbygning. Se venligst vedlagte energirammeberegning. For at kunne overholde krav til indeklima og energiforbrug for ny tilbygning, er der bl.a. indregnet følgende i energirammeberegningen: Solafskærmning på store glaspartier mod øst og vest Køl på den mekaniske ventilation.
Energiramme: 61,7 kWh/m2 pr. år < 61,8 kWh/m2 pr. år (incl. tillæg for højt ventilationsbehov) Klimaskærm: 3,2 W/m2 < 5,0 W/m2 Der gøres dog opmærksom på, at der i den endelig projektering af bygningen kan forekomme små afvigelser iht. ovenstående. Der forekommer ikke overtemperatur i bygningen som helhed. Desuden forekommer der ikke dage i bygningen som heldhed med temperaturer over 26 C i flg. Energirammeberegningen.
Solceller Udformningen har været en afvejning mellem at skabe et kompakt byggeri og dermed baggrund for lavt varme- og ventilationstab, og et byggeri hvor alle primære opholdsrum har den rette dagslystilgang samt mulighed for udsyn og nære relationer til udearealer. De transparente arealer er bearbejdet i forhold til de enkelte bagvedliggende rum for at skabe dagslys og fordeling af dette, som giver basis for at spare energi til kunstig belysning og samtidig skabe et godt visuelt og termisk indeklima uden unødig overtemperatur og blænding.
Ovenstående vil dog i den endelige projektering blive dokumenteret vha. BSIM beregninger for særlig udsatte lokaler i bygningen. I tilbuddet er der ikke regnet med, at klimaskærm i ekst. bygningsmasse bliver efterisoleret.
For bygningen er der udført en energirammeberegning med EDB-programmet BE10, SBI-anvisning 213 ”Bygningers energibehov” og DS 418 ”Beregning af bygningers varmetab”. Iht. Bygningsreglement BR10 kapitel 7.2.4 må bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m2 opvarmet etageareal højst være 41,0 kWh/m2 pr. år tillagt 1000 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal gældende for kontorer, skoler, institutioner m.m. samt evt. tillæg for højt ventilationsbehov/belysningsniveau. Desuden skal bygninger, der er omfattet af kravene i kapitel 7.2.4 udføres, så det dimensionerende transmissionstab ikke overstiger 4,0 W pr. m2 klimaskærm ex. vinduer, yderdøre og ovenlys, når bygningen er i en etage, henholdsvis 5,0 W for bygninger i 2 etager og 6,0 W når bygningen er i 3 etager og derover.
10. ENERGI
Kræftens Bekæmpelse - Konkurrence materiale - Maj 2014 SITE Arkitekter - NJ Gruppen - Ingeniør’ne
11.0 Procesbeskrivelse Fra prækvalificering til tilbud Siden prækvalificeringen har alle i projektgruppen arbejdet tæt sammen. Gennem processen med udarbejdelsen af vores endelige projekt/tilbud har alle involverede parter vist stor respekt for hinandens faglige kompetencer. Vi har været lydhøre og kreative, vi er gået nye veje med materialer og beregninger – hele tiden med det for øje – at sikre de maksimale betingelser for den arkitektoniske grundidé. Det har været en fornyende og berigende samarbejdsform, som vi alle uanset udfaldet af bedømmelsen af vores projekt, vil tage med os videre. Fusionen af den arkitektoniske grundide med de mere traditionelle ingeniør- / entreprenørydelser, har været en lærerig, spændende og udbytterig proces for os alle. Den har blandt andet udmøntet sig i en åben kalkulation, hvor materialer og løsninger er blevet holdt op imod hinanden, sammenlignet, vægtet og vurderet dette til gavn for den grundlæggende fælles forståelse, som vi nødvendigvis måtte have - og dermed også til gavn for vores fælles projekt. Dette element i processen har blandt andet sikret, at arkitekten har kunnet fastholde og udarbejde et projekt med en meget flot arkitektonisk kvalitet og høj funktionel værdi. Et projekt som rummer de elementer af funktionalitet, robusthed og bygbare tekniske løsninger, som de fremtidige brugere vil kunne nyder godt af. Vi fortsætter… og fornyer
Brugerinddragelsen er helt essentiel i de faser af projektet, som kommer nu. Vi ønsker en workshopbaseret tilgang, hvor vi vil lytte til det personale, der skal have deres daglige gang i bygningen. Vi vil meget gerne i dialog og derigennem opnå forståelse for både de menneskelige og faglige aspekter, som skal kunne gå hånd i hånd inden for de rammer, vi skaber med byggeriet. Præcis hvordan brugerinddragelsen skal forløbe, vil vi planlægge i tæt samarbejde med projektstyregruppen – idet en workshop naturligvis vil skulle organiseres under stor hensyntagen til deltagerne. Udgangspunktet for dialogprocessen er åbenhed og en anerkendende tilgang til brugere og alle interessenter. I bestræbelserne på at udnytte og kortlægge alle de kompetencer, der er til rådighed, har vi således gode erfaringer med at afholde workshops med de relevante parter/interessentgrupper samt ledere i projektet, sideløbende med at projektet udvikles. Det har stor betydning, at vi fra starten af får et fælles billede af proces og slutmål. Helt konkret handler det om at kortlægge kompetencer og ansvarsområder, opstille fælles mål og visioner for produktet og samarbejdet, samt blive enige om fælles succeskriterier og værdigrundlag. Nøgleord til denne proces er derfor forventningsafstemning samt målsætning. Efterfølgende kan kortere workshops/ møder bruges til at trykprøve projektoplægget og tilpasse indretning og disponering alt efter krav og ønsker. Det kan være en god ide at afholde møder med fokusgrupper, f.eks. med køkkenpersonalet, for at afklare hvordan arbejdsgange og indretning kan optimeres.
Vi ønsker alle at fastholde den åbenhed og samarbejdsform, som vi i fællesskab har fundet frem til. Det er måden, at sikre, at konkurrenceprojektets idé, intentioner, materialevalg og udtryk føres igennem til det færdige byggeri. Der vil komme lidt mere struktur på de enkelte faser af processerne, idet vi nødvendigvis må benytte de mere traditionelle faseopdelte arbejdsgange, som er nødvendige i forbindelse med styringen af et projekterings-/byggeprojekt. Men dette uden på nogen måde at gå på kompromis med de beslutninger vores gruppe har truffet.
Det er vigtigt, at vi i denne tidlige fase ikke er låst i vores forestilling om, hvilken retning projektet skal bevæge sig i – vi ønsker en eksperimenterende tilgang og er oprigtige nysgerrige – intet tages for givet og alle input vil blive mødt med stor åbenhed.
Udbudstidsplanen fordrer en meget komprimeret projekteringsproces, og dette vil kunne håndteres ved vores tætte og workshopprægede samarbejde, hvor fokus er på sammen at løse alle aspekter af projektet ud fra en samlet helhedstankegang.
Vores gennemførelsesstrategi indarbejdes i proces- og tidsplanen, således at den uundgåelige og værdifulde videreudvikling af projektet kan håndteres og evalueres løbende, og at der samtidig er klare linjer for hvilke beslutninger der skal tages hvornår i processen.
Vi har fokus på, at en opgave som denne fordrer stærke kompetencer indenfor såvel arkitektonisk formgivning og spacemanagement/indretning, såvel som byggeteknik, statik, indeklima, dagslys, brand- og sikkerhedstekniske samt driftstekniske forhold. Den bedst mulige løsning for Kræftens Bekæmpelse bør derfor indeholde et samlet helhedskoncept for såvel nybygning, ombygning og fleksibel indretning, såvel som driftstekniske og energioptimerende løsninger.
Med udgangspunkt i at holde processen så åben som mulig, har vi samtidig fokus på at løsningsmodellerne afprøves og kvalificeres, så det rette beslutningsgrundlag hele tiden er til stede.
Information – information - information I projektgruppen er vi meget bevidste om det informationsansvar, som pålægges rådgiveren. Et højt informationsniveau sikrer tryghed og tillid, hvilket er vigtigt i denne proces. Det er af afgørende betydning, at alle involverede parter er klar over, hvilke beslutninger, som skal træffes hvornår i processen. Et højt informationsniveau skal også sikre processen internt i hele vores projektgruppe. Dette igen med den arkitektoniske grundidé i centrum – det er vigtigt, at vi bevarer den gode samarbejdsrelation – og forbliver tillidsfulde og åbne. Vi skal holde hinanden orienterede om projektets udvikling, vi skal løbende afholde statusmøder, vi skal dele mødereferater, vi skal tage på ”inspektion” og tilsyn sammen, vi skal diskutere og drøfte tiltag og fremskridt – og vi skal bruge hinanden – også når det ikke lige er ”det man plejer”. Vi har ikke endnu udarbejdet en egentlig projektplan, men udarbejdet en tidsplan som er i overensstemmelse med de krav der er stillet i udbuddet hertil. Vi ønsker i samarbejde med bygherren/ brugerne at fremlægge et oplæg på en projektplan på den første workshop, således alle har ”ejerskab” hertil.
11. PROCESBESKRIVELSE Kræftens Bekæmpelse - Konkurrence materiale - Maj 2014 SITE Arkitekter - NJ Gruppen - Ingeniør’ne
33
“Mellem Broer” - Kræftens Bekæmpelse nye mødecenter og kantine Rumlig disponering
Projektbeskrivelse Mellem broer Kræftens Bekæmpelses ny kantine- og mødecenter ligger som et imødekommende koblingspunkt, der samler hele bebyggelsen. Med et enkelt greb har vi skabt en central bygning, der bygger bro mellem hovedbygningen og bygning 5 - og samtidig henvender sig til det store grønne uderum og ankomsten her fra. Den store transparens og den centrale placering sætter mennesket i centrum og synliggør Kræftens Bekæmpelses aktiviteter. Bygningens rum flyder sammen og skaber et varierende flow af muligheder for sammenkomst og kreative møder. Med en behersket modernitet spænder den nye bygning samtidig mellem hovedbygningens gule funkis tradition og baghusets klassiske værdighed. Taghaven på toppen af den nye bygning kan ses mange steder fra bebyggelsen omkring, og bidrager til en generel begrønning af området. Det ny kantine- og mødecenter giver dermed baghuset og området bag til nyt liv, og bygger bro til Kræftens Bekæmpelses udadvendte aktiviteter, med en større synlighed og åbenhed mod omgivelserne.
Disponering af bygninger på matriklen Det nye kantine- og mødecenter skal være et stærkt samlingspunkt for hele Kræftens Bekæmpelse og bør dermed fremstå som et omdrejningspunkt for hele bebyggelsen. Vores fokus for placering af kantine og mødecenter har derfor fra starten været at skabe en stærk og dynamisk sammenhæng mellem hovedbygningen og baghusene i gården, da dette vil give stor fleksibilitet, både i hverdagen og ved arrangementer. Vi mener, at det er væsentligt at arbejde med en integreret løsning af bygningerne og ikke skabe en satellit. Vi foreslår derfor at opføre kantine- og mødecentret i direkte tilknytning til hovedbygningen, som et koblingspunkt over til den nuværende kantine - som alternativ til at opføre en bygning ved den nuværende kantinehave. Vi har som team gode erfaringer med at indgå i dialog med myndigheder og Københavns Kommunes Center for Bydesign, og vi har derfor valgt at foreslå den alternative placering med stærk tro på, at den vil kunne godkendes efter en konstruktiv drøftelse med myndighederne.
Overordnet disponering Det ny kantine- og mødecenter ligger som et åbent og tilgængeligt samlingspunkt, mellem hovedbygningen og bygning 5. Det er både en enkel og praktisk løsning, der giver en god logistik i dagligdagen, og skaber synlighed og transparens i organisationen. Centret henvender sig til det grønne gårdrum som en venlig og enkel bygning, der inviterer indenfor og lader landskabet flyde igennem i stueplan. Bygningen er tænkt som en let konstruktion med stor transparens i stueplan, hvor kantinen er placeret. Kantinen er både i tæt forbindelse med hovedbygningen, og er ved sine lette glasfacader ligeledes i nær kontakt med gårdens grønne områder. Fra det nuværende receptionsområde åbnes rummet op mod en lys og imødekommende kantine. Rummet trappes let ned i 4 forskudte niveauer/ trin, over mod bygning 5, for at skabe større rummelighed og bedre udnyttelse til større arrangementer. De 4 niveauer møbleres i dagligdagen med grupper af kantineborde, men vil ved store arrangementer kunne møbleres mere ”auditorie-agtigt” med stolerækker, hvor de forskudte niveauer sikrer bedre udsyn mod oplægsholderen. Kantinen fortsætter ind i stueetagen af bygning 5, hvor den centrale buffet er placeret i midterzonen og et supplerende kantineområde er disponeret
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Ankomst
i den eksisterende udbygning. Her er mulighed for at lukke af med en foldevæg mod en gæstekantine/et supplerende møderum. Køkkenets placering er bevaret, mens flere funktioner, herunder opvask og vareleverancer er optimeret. På 1. sal over kantinen ligger den nye ”mødebro” med flere store, multifunktionelle og fleksible mødelokaler, der knytter an til 1. sal i hovedbygningen, og over til 1. sal i bygning 5, hvor der ligeledes er etableret nye mødelokaler. Det nye mødecenter ligger i direkte tilknytning til Kræftens bekæmpleses nuværende mødecenter i hovedbygningen. På 2. sal i bygning 5 etableres arbejdspladser til de frivillige, rummet åbnes op, og der er udgang til den ny taghave på toppen af mødebroen. Der er udgang fra såvel hovedbygning og fra bygning 5. I taghaven etableres urtehave til køkkenet og i den kurvede form ligeledes bede med siv og græsser. Taghaven fungerer ligeledes som flugtvej fra bygning 5, 2. sal hvorved den nuværende spindeltrappe kan fjernes helt. Taghavens opkant/værn er trukket ind på taget hvorved der skabes et hulrum til ventilationsføringer m.v. der således kan skjules. Hovedbygningens nuværende altaner inddækkes, og inddrages på denne måde som rum hele vejen op igennem huset. Dermed markeres hovedindgangen med en let og elegant inddækning af altanerne, og i de rum, der opstår indvendigt, på 2. og 3. sal, kan der etableres supplerende arbejdspladser.
Urtehave Kontor
Lounge
Mødecenter
Mødecenter
Tagterasse
Møde
Møde
Ny entré
Info
Reception
Medarbejder lounge
Kontor
Hospitalsvej
Snit A-A 1:100 Eksisterende 1. sal
Sammenhængende mødeetage på 1. sal binder organisationen sammen
Byggefelt skaber gyde
Byggefelt skaber uderum
Entré 0.01
drik. drik.
ABDL
?
?
?
?
Hovedforbindelse etableres i stue
Sedum
!
! Eksisterende stue
Møde 0.02
Centrum etableres Placering er anonym Placering er anonym
Varer ind/ kaffebryg 0.04
!
!
Kantine 0.03
Toilet 0.05
BD
Placering er synlig Placering er synlig BD
A
Trappe 0.09
Varm og grønt 0.11
Trappe 0.13
Reng 0.07 BD
Sval 0.12 Køkken 0.10
Elevator 0.08
HC Toilet 0.06
ABDL
ABLD
BD 60
Opvask 0.17
BD 60
HC Lift
BD
Forbindelse etableres i landskabsrum på tværs af ny bygning
BD
baggård
buffet
drik.
Kantine 0.18
baggård
Kantinen 0.19
buffet drik.
Sedumtag
ny adgang fra baggård
chaussésten
staudebede /sansehave
Sedumtag
gårdrum (Netto)
drik. buffet
pergola
C
Niveu -800
stille opholdsniche med bænke
-0.80
gårdhave
C
baggård
græs pergola
trappe
gårdhave støttemur
BD
cykel P. klinker
klinker trappe B
niveaufri adgang
Urtebed
græsarmering
Tagterrasse
-0.80
græs
B -0.80
0.00
skur
Niveu -600
græs
-0.40
Urtebed
støttemur
vandopsamling græsarmering
vendeplads græsarmering i chaussésten
cykel P. asfalt cykel P. hæk
FORPLADS
læsserampe
chaussésten
støttemur
belægningsbånd
Niveu -400
BD
P.
-0.40
værn
BD
-0.60
græs
belægningsbånd
cykel P.
-0.20
støttemur
hovedsti
chaussésten
bevægelsesrum
-0.90
-0.90
baggård
pergola
vandopsamling
belægningsbånd 0.15
støttemur
græsarmering
cykel P.
Medarbejder Lounge 0.20
P.
Køkkendepot K.01
Gang K.02
Disp. K.03
Trappe K.05
Køk depot K.06
Elevator K.04
græs
græs
Disp. K.19
københavner fortorv
københavner fortorv cykel P.
hæk HP.
FORPLADS
HP.
A
HP.
granitchaussésten
HP.
Disp. K.15
transformator ANKOMSTPLADS
HOSPITALSVEJ
VVS/Teknik K.18
overdækket cykel P.
P.
københavner fortorv
P.
P.
P.
P.
P.
P.
P.
københavner fortorv
P.
Depot Omklæd H K.20 K.07
Vaske rum/ Rengø Omklæd D K.09 ring K.08
Reception 0.21
Gang K.11 Kølerum Kølerum K.13 K.14
Frivilling depot K.12
Fryserum K.10 Gang K.16
Stol/bord depot K.17
Plan Kælder 1:200
P.
granitchaussésten BD 60
BD 60
Vindfang 0.22
Plancher
1:200 N
Depot 0.15
Espalier
Køkkengalleri 0.16
BD 60
vareindlevering
Kontor 0.14
ABLD
BD
Plan Stue1:100
Materialer Materialer i det nye kantine- og mødecenter er tænkt som lyse og nordiske, i gedigen kvalitet. Tilbygningen fremstår med en let, og transparent base af glas med lyse sprosser i aluminium. Mødebroen beklædes med trælister i varmebehandlet fyrretræ, der kan tåle at stå rå og få en lys, grå patina. Valget af træ giver en venlig og varm stemning og skalaen bliver mere human. På tagene udlægges sedum, der vil stå og skifte farve henover årstiderne, og vil bidrage til gårdrummet begrønning til glæde for ansatte og beboere omkring gården.
Indvendigt apteres med lyse, og venlige materialer. Gulve udføres som en kombination af trægulve og polerede magnesitgulve. Magnesitgulvet er elegant, robust og meget rengøringsvenligt i kantinen og gangarealer, mens møderummenes udføres med trægulve for at skabe en mere ”hjemlig” stemning. Der arbejdes med en varieret belysning, hvor teknisk belysning afveksles og understøttes af supplerende dekorative armaturer.
Tagterasse Gangbro
Gangbro
Runde ovenlys og sedumtag
Pergula
Mødecenter Gårdhave
Kantine
Sedumtag
Gul tegl
Super- / thermowood ubehandlet
Kantine
Glas med smalle sprosser Vest facade 1:200
The køkken
Sedumtag
Storskærm Køkken
Buffet Kantine
Lager
Entré Græsplateau
Syd facade mod Hospitalsvej 1:200
Toilet D 1.01
Toilet 1.04
H. Toilet 1.02
Toilet H 1.03
Personalerun 2.01
Trappe 1.05
Toilet 2.04
H. Toilet 2.02
Elevator 1.06 Teknik Vent. 1.11
Toilet H 2.03
Støttemur
Støttemur
Køkken Græsplateau
Entré
Gårdhave
Øst facade 1:200
Trappe 2.05
Elevator 2.06
Gang 2.07
Gang 1.07
Ny facade
Sedum Sedum
Kontor frivillige 2.08
Mødelokale 1.08
Tagterasse / urtehave
Gangbro Arbejdspladser
Gangbro
Sidde/stå - område The-køkken 1.09
BD 60
Møde
Bed/urtehave BD 60 ABDL
Kantine
Buffet
Kantine
Kantine udendørs
Sidde afsatser
Tagterrasse
Snit C-C 1:100
Bed/urtehave
Sedum Bed/urtehave
Mødelokale 1.10
Mødelokale 1.10
Gangbro
Trappe til kantine
Ovenlys
Ovenlys ABDL
BD 60
Workshop 1.11
BD 60
Tagterasse / urtehave
Fælles 3.01
Fælles 2.09
Møde
Møde
Buffet
Kantine
Fælles 1.11
Pergula Kantine Udendørs
Snit B-B 1:100 Kontor frivillige 3.02
Møde 2.10
Møde 1.12 BD 60
Plan 1. sal 1:100
BD 60 BD 60
Plan 2. sal 1:100
BD 60
BD 60
Plan 3. sal 1:100
BD 60
Plan 3. sal 1:200