Skistar Elsk sne 14/15 - DK

Page 1

INSPIRATION FRA SKISTAR 2014/15

PRIS SEK 69 · DKK 69 · NOK 79

DET PERFEKTE CARVINGSVING

Logi til ethvert behov

Alpint skiløb = Sundhed OPLEV DEN MEST

julede jul i fjeldene VELKOMMEN TIL

Valles Verden Gode tips til en gråvejrsdag...

MED DE allermindste PÅ SKI I TRYSIL

MAGISK AFTENSTEMNING PÅ SKIBAKKEN MySkiStar – Point på alle køb online

ÅRETS NYHED

CONCEPT STORE SKISTARSHOP.COM


COLLECTION 2014/15 IN STORES NOW

FIND OUR MERCHANDISE AT SKISTARSHOP CONCEPT STORE AND SKISTARSHOP.COM


ELSK SNE Magasinet Elsk sne produceres af Scholz & Friends i samarbejde med SkiStars in-house-afdeling ADRESSE SkiStar AB, Sälfjällsgården 780 67 Sälen ANSVARlIG UDGIVER Linda Morell REDAKTIONEN Ola Matsson Sofia Jemthans Nina Hallström Anna Murén Helena Engelbrecht Linda Wasell Karin Peterson Emma Adamsson Kristin Lagergréen FOTOGRAFER Jonas Kullman, Ola Matsson, Kalle Hägglund AD Martin Junkka ORIGINAL Göran Larsson/Hurricane Studios AB Liza Peters/Liza Final Art AB ANNONCEBOOKING Maria Andrén, Fjällmedia maria.andren@skistar.com OPLAG Sverige: 210 000 Norge: 30 000 Danmark: 25 000 FORSIDEFOTO Ola Matsson REPRO/TRYK Elanders Vi tager forbehold for eventuelle trykfejl og ændringer. Få aktuel information på skistar.com Alle priser i DKK.

Endelig vinter

Hos SkiStar sætter vi stor pris på, at vi bor i en del af verden, hvor vi kan opleve tydelige årstider og visse steder en vild natur. Nu er det efterår, og den lange ventetid er snart forbi. Lifterne er klar til at starte, og snekanonerne står standby. Vi er velforberedte og synes allerede, at vi kan fornemme duften af snefnug i luften hver aften.

Man siger jo, at der ikke findes to ens snefnug, og sneen findes i utallige former: Nysne, frostsne, tøsne, fygesne, julesne, drivesne, kornsne, puddersne, sneboldsne og sjap er blot nogle få eksempler. Der findes heller ikke to skidage, der er ens. Vejret slår hurtigt om på fjeldet. Nogle dage vælter sneen ned – andre dage er det vindstille og strålende solskinsvejr. Nogle foretrækker at lege i knædyb puddersne, nogle vil hænge ud i parken, mens andre er vilde med carving i nypræpareret fløjlssne. Og visse dage har man det allersjovest i blæsevejr og gråvejr. Fjeldene byder på alle tænkelige varianter – både hvad angår snefnug og skidage.

Men skioplevelsen afhænger ikke kun af sneen. Selskabet er også vigtigt, uanset om du kører med venner, kolleger eller familie. Når man står på ski sammen, skaber man fælles minder, som man kan tænkte tilbage på, længe efter at man er kommet hjem fra skiferie. Men nogle gange har man kun brug for at have sine egne tanker som selskab. Der er nemlig noget meditativt over at suse ned ad bakken sving efter sving, mærke mælkesyren bide sig fast i lårene og bare lade tankerne vandre frit.

Vanen tro har vores destinationer i Sälen, Åre, Vemdalen, Trysil, Hemsedal og Citybacken Hammarbybacken et program, som er spækket med aktiviteter. Til vinter byder vi på en hel del nyheder, så vi kan give vores gæster en endnu bedre ferie i fjeldene. Nogle af disse kan du læse om i magasinet. Så hold en pause fra hverdagens stress og jag, få inspiration, og lad batterierne op med en positiv oplevelse. Vi lover at gøre alt, hvad vi kan, for at du skal få en skøn og uforglemmelig ferie. Velkommen til vinteren! Alle os hos SkiStar 3


64


ELSK SNE / INDHOLD

22

Det perfekte carvingsving . . . . . . . . . . . 6 Kalender 2014/15 . . . . . . . . . . . . . . . . 9 MySkiStar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Skistarshop . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

36 48 68

10

Højt tempo giver større sikkerhed . . . . . .

18

Den mest julede jul . . . . . . . . . . . . . . 20 Magisk aftenstemning på skibakken . . . . 22 Skalspasset . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Valles Verden . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 De allermindste på ski i Trysil . . . . . . . . 30 En dag fuld af eventyr . . . . . . . . . . . . 34 Kaj Zackrisson . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 På tur til Trysil . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Experium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

60

Alle kan stå på ski . . . . . . . . . . . . . . . 46 Anja Pärsson . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Alpint skiløb giver en høj træningseffekt . 54 Gæsternes sikkerhed . . . . . . . . . . . . . 56 Gode tips til en gråvejrsdag . . . . . . . . . 60 Pistmaskinetur . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Logi til ethvert behov . . . . . . . . . . . . . 68 Snegaranti . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

72

At rejse fra Danmark . . . . . . . . . . . . . . 74

5


6


Sådan laver du perfekte carvingsving VIL DU FORBEDRE DIN CARVINGTEKNIK? ALEXANDER HÖGBERG GIVER DIG DE BEDSTE TIPS. TEKST OG FOTO: OLA MATSSON

R: 10 -35 M

7


Carving går ud på at dreje uden at skride ud. Lad skienes radius bestemme svingets længde. Det giver en fantastisk følelse at lave perfekte carvingsving på en velpræpareret bakke. Alexander Högberg har gjort det masser af gange. Han er skilærer i Trysil, har 12 sæsoner i bagagen, har taget tredje niveau på skilæreruddannelsen og ved alt, hvad der er værd at vide om det perfekte carvingsving.

Vi tog med Alexander ud på skibakken, og bad ham forklare hvordan det fungerer i praksis. Hvad skal vi, der ikke er så dygtige, tænke på? IND I SVINGET: Læg tryk på den yderste ski tidligt ved at strække det yderste ben. Kroppen flyttes ind mod centrum. MIDT I SVINGET: Udnyt kanterne ved at flytte kroppen indad ved hjælp af knæene, hofterne og til sidst hele kroppen. Kanten er mest vinklet, når skien er i linje med faldlinjen. UD AF SVINGET: Ret skiens kant op, find balancen på den side, hvor du har den yderste ski i det næste sving, ved at strække det inderste ben.

Lyder det enkelt? Det ser i hvert fald nemt ud, når en prof som Alexander elegant suser ned ad den sorte pist for fulde gardiner. Men det kræver træning. Det gælder altså om at have god balance, lavt tyngdepunkt, korrekt kropsholdning, maksimal vinkling af skiene og så selvfølgelig, at man har kræfter til at modstå trykket, når det er på sit højeste i svinget. Det er også vigtigt at have det rigtige udstyr – så er det nemmere at carve. Alexander står på et par Rossignol-ski med 21 meters

8

svingradius. På fødderne sidder et par tilkørte Strolz-skistøvler med booster strap, som giver god kontakt med skiene og underlaget. – Skiløbere har vidt forskellige præferencer, hvad angår udstyr. Stort set alle ski, man finder i sportsbutikker i dag, er carvingski. Svingradius varierer måske fra 10 meter og op til 35 meter. Et godt tip er at prøvekøre flere modeller – mange butikker har demoeksemplarer til udlån. Det vigtigste er at finde en ski, som man kan lide, og som passer til ens kørestil, siger han. Ifølge Alexander er skistøvlerne lige så vigtige som skiene. Valget af skistøvler er også helt individuelt – alle fødder er forskellige. – Køb altid skistøvler i en butik med dygtige ekspedienter, som har en bred viden og ved, hvilke egenskaber en god skistøvle skal have. Det er utrolig vigtigt, at støvlen passer til fødderne, når man forsøger at lave det perfekte carvingsving, understreger han. Et andet godt tip, hvis du vil lære mere, er at tage en skilektion eller to. Den bedste måde at lære noget på er at gøre det i praksis. Hvis du tager med Alexander eller en af hans kolleger ud på skibakken, bliver du helt sikkert bedre til at stå på ski. Og en skønne dag vil du måske opleve ”det perfekte carvingsving”. – Der er rigtig meget, der er sjovt ved at stå på ski, og en af de ting er helt klart at kunne lave gode carvingsving. Der skal som regel ikke så meget til, før man kommer på rette spor. Med et par gode tips og lidt øvelse vil du relativt hurtigt kunne mærke forskel og få mere ud af dit skiløb, siger Alexander Högberg.


Kalender 2014/15 Påskefest i fjeldene Der har længe været tradition for at fejre påsken i fjeldene. Masser af skiløb, afslapning og påskeæg fyldt med artister og Valle-aktiviteter for hele familien i uge 14 og 15.

Læs om flere events og alt det andet, du kan opleve på vores destinationer, på skistar.com TRYSIL 26.-29. MARTS U. 13 NOSTALGIHELG

Skiløb, skitest og underholdning Vores skitest-weekender er et sjovt startskud på sæsonen, som byder på både generøse produkttests af førende varemærker og festlige events. I skitest-weekenderne kan du gratis prøve de seneste ski- og snowboardprodukter og nyde masser af fantastisk underholdning. TRYSIL: SKI IN 14.-16. NOV. SÄLEN: VINTERPREMIERE 4.-7. DEC. HEMSEDAL: SKITESTIVAL 6.-7. DEC. ÅRE: SNE, TEST OG FEST 12.-14. DEC. VEMDALENS STORE SKITEST 26.-27. DEC.

Find tøj og udstyr fra 70’erne og 80’erne frem, og deltag i en rigtig nostalgisk weekend på ski. Overnatning tors.-søn. inkl. 3-dages SkiPass og afrejserengøring. Fra 1.510 kr/pers.

HEMSEDAL 23.-26. APRIL U. 17 DONALD DUCK WINTERGAMES

Løb i forskellige discipliner. Valles familiedag (lørdag) med slalom-cup, parksession og grilning. Priseks. 6 sengepladser tors-søn fra 3.848 SÄLEN 15.-19. APR. U. 16 SÄLEN WINTER GAMES

En vinterfest for alle, der elsker at stå på ski. Her mødes nuværende og kommende alpine stjerner. Priseks. 6 sengepladser tors-søn fra 1.255 VEMDALEN 27. DEC. UNDER THE LIGHTS – BIG AIR SESSIONSKISHOW

Under the lights – Big air sessionSkishow, hvor nogle af Sveriges bedste big air-kørere disker op med spektakulære hop og akrobatik i Björnrikes park. ÅRE 25. APRIL SKUTSKJUTET

Deltag i verdens største styrtløbskonkurrence for hele familien. 1.296 kr inkl. 3-dages SkiPass og tilmeldingsgebyr

Vi tager forbehold for eventuelle trykfejl og ændringer i programmet. Hold dig opdateret på skistar.com

9


10


Optjen point, og få dividende med MySkiStar TEKST NINA HALLSTRÖM

Sidste vinter rundede MySkiStar helt fantastiske 200.000 registrerede brugere, og der blev uddelt over en halv million tilbud. Nu gør vi MySkiStar endnu bedre og indfører et bonussystem, som giver dig point på alt, hvad du køber på skistar.com I løbet af få år har MySkiStar udviklet sig fra at være et sjovt supplement til skiløb til at være en uundværlig følgesvend på skibakken. En mulighed for både at holde styr på sin statistik og få gode tilbud og rabatter.

Point på alle køb Som MySkiStarbruger får du fra og med nu point på alle køb på skistar.com og skistarshop.com. Pointene kan du bruge fra og med sæsonen 2015/16, når

du booker din skiferie på skistar.com eller handler på skistarshop.com. Som medlem kommer du fra og med 2015/16 desuden forrest i køen til masser af kampagner og tilbud. Det bliver ganske enkelt meget mere fordelagtigt for dig.

Optjen point allerede i år Begynd at optjene point i vintersæsonen 2014/15. Hvis du allerede har booket vinterens rejse, kan du efterregistrere dine point, hvis du er medlem af MySkiStar. Fra og med sæsonen 2015/16 kan du bruge pointene til at få rabat på alle de produkter, som du køber på skistar.com og skistarshop.com. Læs mere om bonussystemet på skistar.com/bonuspoang

MySkiStar Kids bygger videre på succesen Lanceringen af MySkiStar Kids blev mildest talt en succes, og i den forløbne vintersæson fik mere end 7500 børn deres egen konto. MySkiStar Kids gør selv små børn i stand til at deltage i MySkiStar og samle pins og Vallemærker sammen med resten af familien. For at kunne oprette en børnekonto skal man have et særligt børne-SkiPass (60 kroner), som købes i SkiPass-kasserne. Kontoen oprettes under forældrenes MySkiStar-profil. 11


Flere gratis WiFi-zoner På alle vores destinationer er der zoner med gratis WiFi. Til vintersæsonen 2014/15 udvider vi WiFiadgangen med flere nye hotspots.

Find familie og venner på skibakken Knyt familie og venner sammen gennem venneanmodninger og familiesider. MySkiStars positioneringsfunktion og muligheden for at checke ind gør, at du hurtigt kan se, hvor i liftsystemet familie og venner befinder sig. Følg hinandens skiløb på fjeldet, konkurrér mod hinanden, og sammenlign statistik.

Sådan siger vores gæster:

Oprettelsen af en familiekonto var et helt nyt niveau i forhold til bare at være venner. Det er et godt værktøj til at holde sammen på familien. MySkiStar er også en sjov måde at vælge nedfarter på. Vi har kørt på bakker, med lifter og i kombinationer, som vi ellers aldrig ville have valgt. Fam. Järdin

Flere end 500.000 tilbud blev delt ud til vores gæster på ski Sidste vinter uddelte vi over en halv million tilbud. Alene ved at tilmelde sig MySkiStar fik man automatisk 20 % rabat på skipleje, og hvis man for eksempel stod på ski en fredag i Sälen, blev man tilbudt gratis kaffe. Nu tilføjer vi endnu flere fordelagtige tilbud til registrerede brugere.

Sådan siger vores gæster:

Et af tilbuddene gav hele familien mulighed for at leje professionelt udstyr i to timer til halv pris. Fam. Lönn

Læs mere om alle fordelene med MySkiStar på skistar.com/myskistar

12

FAK TABOKS Har du ikke tilmeldt dig MySkiStar endnu? MySkiStar er helt gratis. Du skal bare oprette en konto på myskistar.com. Knyt dit SkiPass til din konto – så er du klar til at køre. 200.000 skiløbere har allerede opdaget fordelene. Selvfølgelig skal du også være med! Nogle af fordelene ved MySkiStar • Point på alle køb • Fordelagtige tilbud og rabatter • Personlig statistik over din kørsel • Familieudfordringer • Positionering og check-ind • Statistik over kalorieforbrug • Saml pins, og opret udfordringer • Følg familie og venners skiløb på fjeldet


3 1 . 7 4 0

A R M E R I N G S J E R N .

8 3 . 9 6 4

METER

A R M E R I N G S J E R N .

1 0 2 . 8 2 1

KILO

A R M E R I N G .

2 . 0 7 9

Bedre skiforhold og kortere kø til liften

TONS

B E T O N .

TEKST MARTIN ALZÉN

SIDSTE VINTER FIK ÅRE TRE NYE STOLELIFTER. RESULTATET BLEV BEDRE, END NOGEN HAVDE FORESTILLET SIG. LET ADGANG TIL AT STÅ PÅ SKI I ET NYT OMRÅDE, KORTERE KØER TIL LIFTERNE OG LANGT BEDRE SKIFORHOLD I TEGEFJÄLL.

Åre er Sveriges største skisportssted – nærmest en hovedstad for skiløbere. Derfor så mange med spænding frem imod vinteren 2014, hvor tre nye lifter skulle stå klar i Åre. Det er længe siden, der sidst blev gennemført en så stor satsning – det er ikke sket, siden kabinebanen blev bygget i 1976. End ikke de største jubeloptimister havde troet på et så positivt resultat. – Vi havde jo planlagt og håbet på, at det ville få flere effekter: At vi ikke bare ville skabe et nyt skiområde, men også at vi ville aflaste eksisterende lifter og bakker. Derudover ligger lifterne godt i forhold til vejret, hvilket er vigtigt, når højzonen lukker på grund af blæst, og alle skiløberne må deles om lavzonen. Tidligere var der altid trængsel på disse dage, men nu slipper vi for den problematik. Det er blevet virkelig vellykket, siger Anders Aspholm, driftschef hos SkiStar i Åre. Den satsning, som blev gennemført sidste vinter, blev rent faktisk indledt allerede i 2001. Der blev hugget nye bakker op fra Tottliftens afstigningspunkt og ned mod Fjällgården, men i og med at Åre skulle afholde alpint VM i 2007, var man nødt til at omprioritere, og de nye bakker blev mere eller mindre skrinlagt. Sidste vinter

tog man fat i projektet igen, og på rekordtid stod tre nye stolelifter klar. Uge efter uge har undersøgelserne blandt de besøgende givet positive tilbagemeldinger. Skilæreren Johan Dahlin arbejder i Björnen, hvor to af de tre nye lifter er blevet bygget. – Det er faktisk som et helt nyt område. Man kan finde nye udfordringer og variationer, som ikke fandtes tidligere. Som skilærer kan jeg nå flere og længere ture på en time, hvilket betyder, at gæsten får meget mere for pengene. Det samme gælder jo for dem, der ikke går i skiskole. De lifter, som Johan taler om, strækker sig op mod sadlen mellem Åreskutan og Totthummeln. Det her er et område, som længe er blevet brugt til skiløb. Bakkerne er relativt smalle og bølger ned ad fjeldsiden. Her var perfekt at køre for 15 år siden, men de seneste års ekspansion af Björnen øgede presset på slæbelifterne markant, idet flere skiløbere gerne ville fra Björnen og ind til det centrale Åre, hvilket gav køer og trængsel. Nu er de gamle bakker, især Viksvängen, blevet gjort bredere, og der er blevet hugget

nye bakker op, blandt andet Fjällblicken. Det, som før var et udmærket sted at køre i lavsæsonen, fungerer nu også fint i højsæsonen, når de nye lifter sørger for at aflaste, så der ikke opstår problematiske køer. Der er plads til alle, og desuden er bakkerne tilpas stejle til, at stort set hvem som helst tør suse ned ad dem. En anden positiv effekt ved udvidelsen af liftsystemet er, at flere skiløberne er blevet i Sadelområdet og har nydt bakkerne dér, hvilket har haft den positive bivirkning, at køerne også er blevet mindre andre steder, fx omkring Nationalarenan og Rödkullen. Også Tegefjäll har fået et markant løft. Området har længe været et populært tilholdssted for børnefamilier og dem, der ved, at der er glimrende offpiste-forhold inde mellem træerne. Skiløbere, som er søgt væk fra trængslen for at få sneen for sig selv. Charmen er bevaret, men området er blevet opdateret med en lang firestolslift, som gør det langt mere effektivt at stå på ski. Også her har man hugget ud og gjort bakkerne bredere, og nu er der perfekte forudsætninger for, at endnu flere kan opdage Tegefjälls fine skiforhold. 13


SKISTAR PRÆSENTERER

Vi storsatser på tøj og udstyr til fjeldsport Nu indleder vi vores satsning på tøj og udstyr til fjeldsport med lanceringen af SkiStarshop Concept Store. I butikkerne på vores destinationer og på skistarshop. com finder du produkter fra markedets førende mærker inden for fjeldsport. Storsatsningen omfatter også en 1.500 m2 stor butik på Sälfjällstorget i Sälen. Køb ski, samtidig med at du oplader dit SkiPass, eller forkæl dig selv med et par nye solbriller, når vejrudsigten melder om solrige feriedage. Du har altid mulighed for at vælge mellem at få varerne leveret derhjemme eller at hente dem i vores SkiStarshop Concept Store på din destination. I butikkerne kan du få hjælp med indstilling af bindinger, såler til dine

ÅRETS NYHED

skistøvler og gode tips og råd fra det dygtige personale, som har stor erfaring med fjeldsport og udstyr. Du optjener point for hver eneste krone, du bruger på skistar.com og skistarshop.com. Pointene udbetales som dividende, som du kan bruge, når du booker en vinterferie eller køber produkter hos os. Du skal bare

tilmelde dig den gratis tjeneste MySkiStar – så får du automatisk point på alt, som du køber online.

14


50% PÅ LOGI

EKSKLUSIVT ÅBNINGSTILBUD! Som SkiStar-kunde kommer du nu forrest i køen til et af vores allerbedste tilbud. Køb for 1.995 kroner på skistarshop.com, og få 50% rabat på logi* *Tilbuddet gælder ved ét køb af tøj og sportsprodukter til en samlet værdi af 1.995 kr. på skistarshop.com inden den 24/12 2014. Rabatten gælder udvalgt logi i minimum 4 døgn i uge3-4 og uge 11-13 2015. Gælder kun nye bookinger og kan ikke kombineres med andre rabatter på logi.

15


BEGYND AT OPTJENE POINT MED DET SAMME Nu lancerer vi vores omfattende bonussystem som en del af gratistjenesten MySkiStar. Allerede i år får du point for hver krone, du bruger på skistar.com og skistarshop.com. Fra og med sæsonen 2015/2016 kan du bruge pointene som rabat, når du booker din skiferie eller køber udstyr og tøj online. Du skal bare tilmelde dig MySkiStar – så får du automatisk point på alt, du køber på nettet.

KØB ONLINE – LEVERING DERHJEMME ELLER PÅ DESTINATIONEN Når du handler på skistarshop.com, kan du vælge at få dine varer sendt hjem til dig selv eller leveret direkte til SkiStarshop Concept Store på din destination. I butikken får du hjælp med at montere dine bindinger, bytte din jakke til den rigtige størrelse eller finjustere dit udstyr til dig selv og din kørestil.

VI ER EKSPERTER I FJELDSPORT Hos SkiStar har vi arbejdet med vinteroplevelser i over 30 år. Al den erfaring, som vi har samlet sammen, kombineret med en brændende interesse for fjeldsport, tager vi med os ind i vores store online-satsning og videreudviklingen af vores fysiske butikker under navnet SkiStarshop Concept Store. Du vil kunne se det på de varemærker, vi samarbejder med, og de typer produkter, vi tilbyder, men det vil måske blive endnu mere tydeligt i vores service i form af produktvejledning, skitips og finjustering af dit udstyr.


DE STØRSTE MÆRKER INDEN FOR FJELDSPORT For at gøre SkiStarshop Concept Store til dit naturlige valg, når du skal købe fjeldsportsudstyr, har vi håndplukket nogle af markedets stærkeste og bedste varemærker – udstyr og tøj, som vi naturligvis selv bruger, når vi begiver os ud på fjeldet. BESØG VORES SKISTARSHOP CONCEPT STORES! Online:

skistarshop.com

Sälen:

SkiStarshop Concept Store, Sälfjällstorget SkiStarshop Concept Store, Tandådalen

Vemdalen:

SkiStarshop Concept Store, Vemdalsskalet SkiStarshop Concept Store, Björnrike

Åre:

Hanson sport, Åre Torg

Hemsedal:

SkiStarshop Concept Store, Hemsedal skisenter


Forhåbentlig sørger du altid for at være på den sikre side, både på skibakken og i trafikken, men man kan nemt føle sig fristet til at prøve grænserne af og give den lidt for meget gas. Nogle uger hver vinter kan du prøve Volvo Ice Racing i Sälen, hvilket indebærer, at du skal køre en omgang på en 18

isbane i den bedst mulige tid. Det giver dig en gylden mulighed for at afprøve, hvordan bilen opfører sig på et virkelig glat underlag og få en reminder om, hvor alvorligt det er, når den lysende advarselstrekant viser sig på instrumentpanelet. Under kontrollerede forhold er det en

spændende oplevelse at fornemme, hvordan hjulene spinner, og bilen begynder at skride ud. Faktum er, at de fleste sidder med et smil på læben bag rattet efter en omgang på rallybanen. – Jeg har aldrig set nogen gå herfra med mundvigene nedad – de plejer er sidde her-


Højt tempo giver større sikkerhed. TEKST EMMA ADAMSSON FOTO MARIA WARG

VINTERKØRSEL. NOGLE ELSKER DET, MENS ANDRE KNUGER RATTET HÅRDERE END NOGENSINDE. FØLELSEN ER LIDT DEN SAMME, SOM NÅR MAN STÅR PÅ TOPPEN AF FJELDETS STEJLESTE BAKKE. DEN RUTINEREDE HØVLER AF STED PÅ DET YDERSTE AF SKIENE OG FORSVINDER LYNHURTIGT I EN SKY AF SNE, BENGT OG PETERS BEDSTE TIPS MENS ROOKIEN BLIVER STÅENDE PÅ SKÆLVENDE BEN TIL EN SIKKER REJSE TIL FJELDENE OG TÆNKER ”HVORDAN POKKER ER JEG ENDT HER?” OG 1. Tag den med ro – Stress er en af de hypBESLUTTER SIG HURTIGT FOR, AT DEN BEDSTE LØSNING pigste årsager til ulykker i trafikken . Der er mange mennesker og biler på vejene i dag, ER AT STÅ I PLOV HELE VEJEN NED. oppe, fortæller Bengt Norborg og peger højt oppe på sine kinder. Bengt og kollegaen Peter Carman, områdechef og virksomhedsansvarlig for Volvo Cars Driving Academy, har afholdt

kurser og tests i forskellige typer vinterkørsel i Sälen siden 1987. De ved, hvor vigtigt det er, at bilen er korrekt udrustet, og hvad man skal tænke på, når man kører til fjeldene. Her får du deres tre bedste tips.

FORBERED DIG PÅ VINTERKØRSEL VED AT UDSTYRE BILEN MED: • Snebørste og isskraber • Sneskovl • Startkabler

• Slæbetov • Ekstra advarselstrekant • Refleksvest

• Pandelampe • Varmt tøj Kilde: www.trafikverket.se

og det betyder, at der sker uventede ting . Det er ikke nogen katastrofe at nå frem en time senere – regn det hellere med i tidsplanen . 2. Hold afstand – Hvis bilen er udstyret med en adaptiv fartpilot, som hjælper dig med at holde afstand til den forankørende, så brug den . Ellers må du bruge din sunde fornuft og holde god afstand til bilen foran . Kører du for tæt på, er risikoen for ulykker større, og det stresser sandsynligvis føreren foran dig . 3. Tilpas hastigheden efter forholdene – Selvom der står 90 km/t på skiltet, er det ikke sikkert, at du kan køre så hurtigt, hvis det for eksempel er glat på vejen . Vær opmærksom på underlaget, og tilpas din kørsel . 19


Oplev den mest julede jul i fjeldene TEKST SOFIA JEMTHANS FOTO OLA MATSSON

”Det bedste er, at vi kan være sammen”. Familien Andrén holder jul og nytår i fjeldene. Der er noget særligt ved at holde jul og nytår i fjeldene. Det ved mange af vores gæster, som år efter år vender tilbage for at stå på ski og fejre den stemningsfulde højtid sammen med nære og kære. Det gør blandt andet Ing-Marie og Esbjörn Andrén, som i mange år har taget deres døtre og deres familier med til Sälen. Familien Andrén, som til daglig bor i Borlänge, er langt fra de eneste, der gerne fejrer jul og nytår i fjeldene. Hvert år fyldes SkiStars destinationer Sälen, Åre, Vemdalen, Trysil og Hemsedal af feriegæster, som vil opleve den specielle stemning, der hersker i fjeldene omkring jul og nytår. Og man forstår godt, hvorfor det er så populært. Sneklædte graner, hytter omgivet af julekortslignende kulisser og nu og da et glimt af en julemand, som udfører sine pligter i hytterne. Og ikke mindst det skønne ved at kunne kombinere dette 20

stemningsfyldte miljø med masser af dejlige skioplevelser og tid sammen med familie og venner. KØRER BÅDE SLALOM OG LANGREND

Ing-Marie og Esbjörn Andréns kærlighed til fjeldene er så stor, at de i 1999 købte en hytte i Tandådalen i Sälen. Her har de i mange år fejret både jul og nytår sammen med døtrene Maria og Linda og deres familier. – Det er lidt forskelligt, hvornår de kommer herop, og det er ikke alle, der er her juleaften hvert år, men vi sørger altid for, at vi alle sammen er her et par dage samtidig, siger Ing-Marie. I dag er døtrene gift med hver sin Mattias. Maria och Mattias har Emil på 15 år og Maja på 6 år, og Linda og Mattias har Hugo på 9 år og Alma på 4 år. – Både børn og børnebørn kan lide at køre alpint, og vi er glade for langrend. Det er så dejligt, når der findes aktiviteter for alle, siger Esbjörn.


EGNE TRADITIONER

Når man har holdt jul i fjeldene så mange gange, som familien Andrén har, opstår der visse traditioner. – Juleaftens morgen slapper vi af, og om formiddagen står vi på ski. Vi ser selvfølgelig Disneys juleshow, og bagefter kommer julemanden, siger Maria. – Engang gik han over mosen, men i år tog han vejen, siger Hugo. Når både børn og voksne har pakket deres gaver ud, nyder hele familien julemaden i ro og mag. Første og anden juledag og ugen inden nytårsaften tilbringer de på bakkerne og i sporene, eftersom alle i familien er vilde med at stå på ski. – Vores favorit er Trollskogen på Hundfjället. Og vi elsker Valle og hans app, siger kusinerne Maja og Alma. Hugo holder helst til i en af Tandådalens parker, mens Emil, som konkurrerer i slalom, pudser formen af inden sæsonen begynder. Det bedste ved at være her hele julen er, at vi kan være sammen, siger Ing-Marie.

SER PÅ FYRVÆRKERI

Ligesom juleaften byder nytårsaften på traditioner, som familien har skabt efter mange år i fjeldene. – Vi finder på en aktivitet i løbet af dagen og griller til frokost i Östra Tandådalen, siger Esbjörn. I løbet af eftermiddagen forbereder vi en treretters menu i hytten, som Linda plejer at stå for. Så klæder vi os fint på, inden festlighederne begynder. – Om aftenen spiser vi middag og venter på tolvslaget, og så ser vi fyrværkeri og skåler i champagne, siger Maria.

TILBUD: Juleuge i Åre Priseksempel: logi fra 7 .282 kr, 8 sengepladser . Juleuge i Hemsedal Priseksempel: logi fra 9 .115 kr, 8 sengepladser .

****

****

21


22


Magisk aftenstemning på skibakken TEKST OG FOTO: OLA MATSSON

”FORTRYLLENDE”, ”MAGISK” OG ”HELT SPECIELT” ER NOGLE AF DE ORD, SOM MAN OFTE HØRER, NÅR FOLK PRØVER AT BESKRIVE, HVORDAN DET ER AT STÅ PÅ SKI OM AFTENEN.

23


EN LANG OG SKØN DAG PÅ SKI BEHØVER IKKE VÆRE FORBI, BARE FORDI SOLEN GÅR NED. En lang og skøn dag på ski behøver ikke være forbi, bare fordi solen går ned. Alle SkiStars anlæg tilbyder nemlig aftenkørsel på belyste skibakker. Og der er altså noget ganske særligt ved at spænde skiene på en klar vinternat. På himlen funkler stjernerne, sneen gnistrer, og skoven omkring bakken virker troldagtig og mystisk. Det er nu ikke, fordi der er trangt på bakken om dagen, men om aftenen sænker roen sig. Det er, som om mørket dæmper alle lyde, og måske taler vi lidt lavere. Kun et glædesudbrud i ny og næ bryder stilheden. Lasse Berg (6 år) suser ned ad bakkerne i Trysil med et smil på læben. Han kører aftenkørsel sammen med sin kammerat Tord Solhaug (6 år). – Det er mørkt udenfor, men ikke på skibakken. Det er sjovt at stå på ski om aftenen, siger han. En skiferie er en ferie fuld af oplevelser. Og aftenkørsel er en rigtig god aktivitet for familien. Efter middagen hopper man i overtøjet igen og begiver sig ud til bakken. – Når jeg kommer hjem, skal vi spise aftensmad. Jeg håber, at vi får varm kakao. Det smager godt, siger Lasse. Og efter en aften på ski og en kop varm kakao er det dejligt at komme i seng. Måske drømmer man også lidt om den rail, som man klarede for første gang, eller det sving, som man tog lidt bedre end i går. Når man er på skiferie, er der fokus på fantastiske oplevelser – og på at dele oplevelserne med andre. Mulighederne for aftenkørsel varierer fra destination til destination. Du kan finde information om dage og tidspunkter på skistar.com. Nogle destinationer tilbyder også midnatskørsel ved særlige lejligheder. Trysil og Sälen testede det sidste sæson, og det var meget populært.

24


D

en nye lift Väst Express ved Skalspasset forbedrer Vemdalsskalet yderligere og gør det nemmere og mere bekvemt for alle at benytte området. Det udvidede skiområde får også en grøn skirute til nybegyndere og småbørnsfamilier.

Den vækst, der blev indledt med indviel­ sen af det nye område på Skalsfjeldet i 2006, er fortsat. Det er denne konstante vækst, der nu gør det muligt at gennem­ føre en fuldstændig makeover af Vemdals­ skalet: Skalspasset 2.0. I sæsonen 2014/15 hedder den store liftnyhed Väst Express. Den er blevet op­ ført på vestsiden af Skalspasset. Med en hastighed på 6 meter i sekundet er den lige så hurtig som Björnrikets Grizzly Ex­ press. Väst Express er også udstyret med vindskærme, der beskytter mod vinden. Samtidig udvides skiområdet, så det får fem nedfarter: En sort, tre røde og en grøn. Pisterne er blevet gjort bredere og har fået en hældning, som gør dem til nogle af Vemdalens mest interessante for

alle, der elsker store carvingsving. Der­ udover investeres der i et nyt og kraftigt snelægningssystem. Hele det nye område kan dækkes helt af sne på 150 timer, når systemet udnyttes maksimalt. Restaurant og gæsteservice Samtidig tilføjes der nye overnatnings­ muligheder og en helt ny infrastruktur i ’ski­in ski­out’­afstand til Väst Express. Det gælder fx på Klockarfjeldet, hvor et nyt hytteområde med udsigt over Skals­ passet byder vinterens gæster velkom­ men. Her bygges der også en restaurant med 300 siddepladser og høje kulinariske ambitioner samt gæsteservice og en mindre sportsbutik med basisvarer som handsker, huer og skibriller.

TEKST PER BÄCKMAN ILLUSTRATION 3D HOUSE & TJ DESIGN FOTO PER ERIKSSON & JOCKE LAGERCRANTZ

Skalspasset

Skalspasset 1.0 blev bygget af Pass Express og omfattede et helt nyt skiområde på Skalsfjeldet. Nu tager Vemdalen det næste skridt i udviklingen af Skalspasset: En ny ekspreslift med seks stole og et udvidet skiområde, en stor restaurant, gæsteservice og en mindre sportsbutik.

FAKTA //VÄST EXPRESS LÆNGDE:

1170 m

FALDHØJDE

320 m

KAPACITET

2 800 pers/time

KØRETID

3 min 17 sek

HASTIGHED

6 m/sek

STOLE

Vindskærm

SAMLET PRIS

SEK 63 mio .

25


VELKOMMEN

VALLES

Altid finurlige narrestreger under opsejling

Vores elskede Valle er ikke nogen almindelig snemand. Han er den eneste snemand, vi kender, som både kan stå på ski og opfinde fænomenaltastisk smarte opfindelser på sit værksted. Desuden er han alle børns bedste ven. 26

Valle flyttede ind på alle vores destinationer for et år siden, og han er kommet for at blive. Han elsker at finde på narrestreger og tosserier ude på skibakken. Hvis du vil lære Valle at kende, skal du besøge hans skiland, Valles Verden. Der arrangerer Valle og hans venner herlige

afterskifester og masser af sjove aktiviteter. Hvis du besøger Sälen eller Trysil, kan du desuden se dem optræde i morsomme teaterforestillinger. Find Valle og hans fantastiske verden, næste gang du er i fjeldene, så du ikke går glip af alt det sjove, de render og laver.


U ÅR D N , R LSKE SKI JEG E L STÅ PÅ MIG. VI ED N M AKKEN! E M SAM PÅ SKIB VI SES

elsk

sne

Upload dine billeder på Instagram. Giv dem hashtagget #elsksne.

TIL

VERDEN Vinterens superfænomenale nyheder

Valle har bestemt ikke ligget på den lade side i sommer. Han har spekuleret og planlagt for at kunne give børene noget ganske særligt til vinter. Det, som han har brugt mest tid på, er de nye, fede Valle-sange. Du vidste måske ikke, at Valle også er dj? Men

det er han! Du kan høre alle hans sange, også sidste års kæmpehit ”Vi elsker sne”, på Spotify og i Valle-appen. Appen er forresten supergod. I den kan du høre Valles musik, spille spil og lære Valle-dansene – hele året. Download appen nu, og hør den sidste nye sang ”I’m a SkiStar”!

27


Sund mad til frække børn i Valles Världshus

Lækkert, sundt og enkelt – sådan skal maden være, hvis Valle får lov til at bestemme. Derfor åbner han sin egen restaurant i Experium i Sälen. I Valles Världshus serveres der sund og lækker mad til både små og store skiløbere. Blinkende lamper og håndtag i unik Valle-muestil gør restaurantbesøget til et eventyr. Selvfølgelig kommer Valle selv på besøg flere gange om ugen. Valle byder på masser af lækre retter fra sin egen buffet og VallaCarte. Når maven begynder at knurre ude på skibakken, er det godt med en Valle-snack – små mellemmåltider, som passer perfekt, når man trænger til hurtig energi. Klokken 17.00 tænder Valle op i grillen i Världshuset og dækker op til en superdupergod grillbuffet. Du vælger selv, om du vil nyde buffeten på restauranten, eller om du vil tage maden med hjem til hytten. Vi glæder os til at se dig!

Valle er også rigtig stolt over at kunne udgive sin første eventyrbog til vinter. Et dejligt skieventyr med Valle og hans venner i en smadderflot indbundet bog.

KONKURRENCE! Vind Valles egen nye eventyrbog signeret af Valle

Deltag ved at svare på tre spørgsmål om Valle, og fortæl med tre sætninger, hvorfor netop du skal vinde!

1 . Hvad synes Valle er allerbedst ved vinteren? 2 . Hvad er Valles næse lavet af? 3 . Hvad er Valles bedste råd til de børn, der ikke har stået på ski før?

Send dine svar til press@skistar.com

BREV FRA 1.C PÅ LINDBLOMSSKOLAN I HULTSFRED Det hele begyndte med, at en pige i klassen havde været på ferie i Sälen og havde et Valle-tøjdyr med hjem, som hun viste frem for de andre børn i klassen i en time. Da Karin Sundqvist (klasselærer) ikke kunne svare på, hvorfor Valle har en halv næse, var der en, der foreslog, at klassen skulle forske i Valle. Det blev startskuddet til et rigtig godt temaarbejde, som fik alle i gang med at skrive faktatekster og genfortællinger og lave billeder og sågar opføre en dans. Og Valle, ja, han synes, at det er smaddersjovt og har stadig kontakt med børnene i 1.c.

HOVEDTELEFONER Tag Valle med hjem!

I SkiStarshop-butikkerne på vores destinationer og på skistarshop.com finder du både Valle-tøj og andre Valle-ting, som gør, at hverken vinteren eller vinterferien virker helt så fjern. Tjekkelilækkert, ikke? T-SHIRT

28

JOGGINGBUKSER

SWEAT-SHIRT


EVENTYREREN VALLE. Når solen varmer, og vinteren trækker sig tilbage, pakker Valle tasken og drager ud på eventyr. Ud på rejser fyldt med strabadser for at opleve spændende og fænomenaltastiske steder. Men så snart de første snefnug daler ned fra himlen, skynder han sig tilbage til fjeldene, for selvom han besøger alverdens seje steder på sin rejse, føler han sig alligevel mest hjemme i Valles Verden.

Tag en #vallfie til vinter, og vis dine egne eventyr sammen med Valle.

29


MED DE

allermin PÅ SKI I færge end i en autostol. Aftenen går med at hænge ud i kahytten, inspicere skibet og alle dets herligheder. Og vupti – næste morgen er vi i Oslo.

Der er nok at se på for små opdagelsesrejsende på turen mod Trysil, og efter et par sange, lidt højtlæsning, og en flok af hvornår-ervi-der, bliver træerne hvide. Vi kører mod Fageråsen, hvor Trysil Mountain Resort ligger. Det smukke naturlandskab bliver mere og mere intenst, og vi griner alle, da vi kommer til at tale om storebror Vilfreds kommentar, da han besøgte snelandskabet for første gang: “Mor er det her, de optager tegnefilmene”? Der er noget magisk over det sneklædte naturlandskab, og et par syngende Disneydyr ville passe fint i scenografien. FØRSTE TUR PÅ SKI

Vi tjekker ind på Trysilfjeldet – tre gæve gutter er klar til at gøre pisterne usikre. På med skiene, og Karl prøver at glide af sted for første gang. Det er lidt underligt pludselig at have syv gange så lange fødder. Han stavrer af sted, alt imens hans storebrødre flyver ned ad pisterne, og forventningerne ramler en smule, så han proklamerer, at han ALDRIG mere og overhovedet ikke skal stå på ski! Så vi tager en kakao-timeout på hotellet. TEKST KATRINE K. PEDERSEN FOTO KATRINE K. PEDERSEN, OLA MATSSON, KRISTOFFER ANDERSSON

TAG MED TREÅRIGE KARL PÅ SIN FØRSTE TUR PÅ SKI OG FÅ TIPS OG GODE RÅD TIL AT GØRE DEN FØRSTE GANG PÅ SKI TIL EN SJOV OG LÆRERIG OPLEVELSE FOR BØRNENE. “Hvornår er vi der?” lyder det fra bagsædet, da vi svinger ud fra parkeringspladsen foran vores hoveddør. Karl på tre år sidder klar i sin autostol, klar til skiferie og sin første tur på ski med sine brødre Sylvester på 6 år og Vilfred på 9 år. Første stop er færgen fra København til Oslo, og tiden flyver heldigvis hurtigere på en 30

Vi har parkeret ambitionerne derhjemme, og lader dagene forløbe 100% i børnenes tempo. Det betyder, at den første dag for den lille nybegynder går med at prøve at have skiene på og fornemme stedet, bygge en snemand, kaste med og spise en masse sne. Næste dag tager vi liften op til toppen af en lang, flad løjpe. Fra toppen synes bakken meget stor for en lille fyr, og vi sætter os i sneen og spiser en kiks, mens vi kigger ud over det fascinerende landskab – kridhvidt med træer tittende op hist og pist. Efter lidt tid tager vi langsomt turen ned, og Karl er pavestolt resten af dagen, hvor vi kører den samme tur igen og igen. Resten af ugen går med at lege og lære skiene at kende. Og da ugen er omme, har Karl fundet balancen på skiene – han traller glad,


ndste TRYSIL

mens han efterhånden stryger af sted. Han har haft muligheden for at lege sig frem til kontrollen over skiene, og det gode ved at lære at stå på ski er, at når man først fornemmer teknikken, sidder den i benene resten af livet.

og arbejder i dag som supervisor for Trysil-guidene. I følge ham findes der mange gode skiskoler rundt omkring i Skandinavien og i verden. Han mener, at styrken ved de skilærere, der er i Trysil, er, at de ud over en skoling i det pædagogiske arbejde med at lære børn glæden ved at stå på ski også har en personlig gejst for at give det, de brænder for, videre til børnene. ”Vi arbejder meget på at finde det rigtige personale – personer, der brænder for at møde nye mennesker, og som selv elsker at stå på ski. Og så skal en skilærer kunne se den enkelte og afstemme hans eller hendes behov og forudsætninger.” En god skiskole er i følge Frederik Stenmalm en skole, der prioriterer arbejdet med uddannelse af skilærerne højt, ”så de hele tiden udvikler sig, både personligt og i forhold til teknik og læring. Det pædagogiske er vigtigt, så skilærerne mestrer at fokusere på den individtilpassede undervisning. Børnene skal have en positiv oplevelse med deres (måske første) møde med skibakkerne, så de får smag for skiløb og har lyst til at tage af sted i mange år fremover.”

‘VINGUMMIBEN’ OG EVENTYRSKOVEN

Sylvester på 6 år og Vilfred på 9 år vil helst køre alene rundt i børneområdet. For små skientusiaster føles det, som om hele verden ligger åben, når man selv får lov til at tage liften op og suse ned ad pisterne i Eventyrskoven. For en mor er området så overskueligt, at man hele tiden kan holde øje med, hvor de er. De leger offpiste inde mellem træerne, over små hop, og sjove sving. Hver dag mødes de med andre børn i skiskolen, hvor skilæreren introducerer dem for ‘vingummiben’ og ‘vaskebrættet’. Vaskebræt er, når pisten bugter sig i små hop eller bump, og her er det vigtigt at have ‘vingummiben’. Skilærerne i Trysil er uddannet til at se lige præcis, hvilke udfordringer, de kan give børnene, og man kan se, at deres små kroppe fyldes af selvtillid: Efter et par hop er de ikke til at skyde igennem. Opgaven ligger i, at få dem til at ville lære mere, ville udforske bakkerne uden at være bange og få dem til at tro på dem selv med ski på. Da skiskolen er forbi, har de fået lektier for: Kast snebolde på mor eller far! Den sidste dag er der opvisning, og på bakken samles mødre, fædre, små søskende og bedsteforældre for at huje ad de små skiløbere. Og medalje, hotdogs og sodavand er prikken over i’et på en oplevelsesrig uge. SKISKOLE: HVORFOR OG HVORNÅR?

Hvorfor skal man vælge at lade børn gå i skiskole, og hvad laver man egentlig? Der er stor forskel på skiskoler rundt omkring i Europa – i Østrig kan en skiskoledag fx vare fire timer og i Norge halvanden time. Men én ting har skiskolerne til fælles: At lære børn glæden ved at stå på ski. Det siges, at Norges skiskoler er nogle af verdens bedste, blandt andet fordi det prioriteres højt, at skilærerne har indlevelsesevne og pædagogisk sans. Frederik Stenmalm har stået på ski stort set altid 31


MED DE

allermindste PÅ SKI I TRYSIL HVORNÅR ER BARNET PARAT TIL SKISKOLE?

HVIS I FØLER JER UTRYGGE

Det er vigtigt, at barnet er parat. En god tommelfingerregel er fra tre år. På det tidspunkt er motorikken på plads, og de fleste børn har stiftet bekendtskab med det at være en del af en gruppe; enten til samling i børnehaven, rytmik eller andet. Nogle børn græder, når mor eller far går. Grunden er oftest ikke den, man umiddelbart skulle tro: At mor eller far går. Derimod er det oftest generthed over at skulle møde nye mennesker. Sådan vil de fleste voksne også have det – vi har bare lært, at det er en del af det at blive en del af et nyt fællesskab.

Hvis I føler jer utrygge, er det helt ok at lure i baggrunden. Men lad være med at gå med gruppen. Det vil ikke kun ødelægge oplevelsen for den enkelte, men for hele gruppen. I vil hurtigt kunne fornemme, om området har en professionel tilgang til skiskolerne, og om lærerne er uddannede og har en pædagogisk tilgang til børnene. De fleste steder er det tilfældet. Hvis I oplever, at børnene samles i alt for store grupper, så det ikke er muligt for læreren at se den enkelte, kan det være et tegnn på, at det pædagogiske aspekt ikke prioriteres så højt.

32


HUSKESLISTE TIL DEN FØRSTE GANG PÅ SKI

• Vælg én skiform. Alpin er den letteste og bedste måde for barnet at lære sneen og bakkerne at kende på. Langrend er en fantastisk mulighed for naturoplevelser, og snowboard er et godt adrenalinkick, men begge indebærer en teknik, der er lidt mere krævende.

• Slip ambitioner og forventninger. Brug dagene på leg i sneen og få, korte ture. Det er vigtigt, at børnene føler sig trygge og godt tilpas, ellers risikerer man, at de ikke synes, det er sjovt. Jo mere pres, desto mindre lyst.

• Lej ordentligt udstyr, og husk styrthjelmen! • Masser af solcreme. Solen kan være skarp, selvom den gemmer sig bag skyerne.

• Husk brændstof – en rulle kiks, frugt og en dunk saftevand i rygsækken. • Godt klædt på. Det er vigtigt at have tørt og varmt tøj på hele dagen. Skiundertøj og –sokker i kunststof eller uld – ikke bomuld, da det let bliver klamt – vandtætte handsker eller luffer (der kan klare minusgrader), varm elefanthue, uldtrøjer og vandafvisende flyverdragt eller skisæt. Og husk et par gode skibriller med UV-filter – de både varmer næsen og holder solens stråler i skak.

• Pak rigeligt med skiftetøj! Hvis der skulle trille sne ned i støvlen eller handsken, er det vigtigt at skifte med det samme, så man undgår at komme til at fryse.

• Husk legetøj. En masse gode historier, lydbøger, en pose LEGO, tusser og papir.

Det bedste råd fra skiekspert Thomas Uhrskov:

” Lad være med at skræmme ungerne ved at fortælle dem, at de skal være forsigtige – det kan de alligevel ikke finde ud af. Man skal ikke forsøge at

LÆRE dem at stå på ski. Børn gør instinktivt det rigtige (også selvom det er anderledes end de voksnes teknik), og de kan under ingen omstændigheder lære at stå på ski ved at få det forklaret verbalt. Små børn er i allerhøjeste grad uimponerede over nye udfordringer – faktisk elsker de det. I al fald så længe forældrene sørger for, at udfordringerne aldrig bliver større, end at barnet kan magte dem (se mere på www.uhrskov.dk)

33


En dag fuld af eventyr

elsk

sne

Upload dine billeder på Instagram. Giv dem hashtagget #elsksne.

KIDS PARK 2014

TEKST ANNE SEM JACOBSEN FOTO ANKI GRØTHE

”Woohoooo!” gjalder det i den lille park i Hemsedal. Det er skilæreren Fredrik, der jubler, da 9-årige Marie Kasberg flyver over det første hop. Adventure Camp er i fuld gang!

Det er seks seje børn i alderen 9-11 år, der deltager i campen denne gang. Der er klar blå himmel, og de har næsten bakken for sig selv. – Hvis nogen falder og for eksempel taber en ski, venter vi på dem og hjælper dem op igen. Ok? Så kører vi!, råber Fredrik. På rad og række kører de efter den brandgule lederjakke og de brune lokker, som stikker ud under hjelmen. Første tur er opvarmning. De suser ned ad bakken og prøver alle de sjove små hop, de kan finde, anført af Fredrik, som laver et højt hop midt på bakken. Selvom hoppene er små, kan man komme ret højt op, hvis man bare har fart på. Bagefter er det tid til Jumpstreet. Det er navnet på den lille park i Hemsedal Skicenter. – Nu skal vi køre på de her tre hop. Hvis 34

man ikke vil hoppe, kører man bare udenom – det vælger man selv, siger Fredrik. Men alle vil prøve. De her piger og drenge er ikke bange af sig, og det viser de for alvor, da de når frem til Big Air Bag. Det er en kæmpestor grøn luftmadras, der fungerer som landingsplads efter et stort hop i børneområdet. En efter en tager de liften op og gør sig klar til hoppet. – Dem, der vil hoppe, kan aflevere stavene til mig, siger Fredrik. Pigerne og drengene nikker og smiler, men de er lidt tavse. Det er tydeligt, at dem, der skal hoppe, har sommerfugle i maven. Første mand kaster sig ud i det. Han drejer ikke, kører bare den lige vej mod hoppet uden tøven, flyver over og lander på luftpuden. Tvillingerne Rosemarie og Frederikke jubler og smiler, da han lander. Efter fem minutter har alle hoppet, og den engelske pige Alexia er helt oppe at køre. – Jeg har altid haft lyst til at prøve det, men mine forældre har aldrig givet mig lov, og nu har jeg endelig gjort det, fortæller hun. Solen er begyndt at skinne, og det er tid

til en pause, hvor man kan hvile benene og tanke op med lidt varm kakao. Efter pausen er der offpiste på programmet, og resten af ugen byder på en herlig blanding af alt det sjove, man kan tænke sig på skibakken. Ungerne tøver ikke så meget som et sekund, når man spørger, hvad de allerbedst kan lide: At stå på ski!


35


3 SPØRGSMÅL: Hvordan skaber man skiglæde? Man følger sin næse, dvs . man kører overalt, skifter linje hver gang, finder nye spor og bliver ved med at udfordre sig selv . Hver gang man kører, kan man skabe en ny sensation :-) Hvordan håndterer du frygten ved at stå på ski? Jeg vurderer risikomomenterne og overvejer, hvordan jeg kan angribe sporet/banen/hoppet . Så gennemgår jeg udførelsen i hovedet igen og igen, indtil jeg er sikker på, at jeg kan klare det . Hvad er dit bedste skitip i Hemsedal? Alt er godt :-) Men jeg foretrækker jo at kunne køre mange gange uden at skulle tage bilen eller bevæge mig for langt, og så er Tottenskogen, hvor man skal være hurtig på fødderne, eller lille Matterhorn helt perfekte .

36

TEKST OG FOTO KALLE HÄGGLUND


K AJ ZACKRISSON EN AF SKIVERDENENS ABSOLUT STØRSTE PROFILER VÆLGER HEMSEDAL SOM BASE. DET ER DER MANGE GODE GRUNDE TIL, MEN ENKELTHEDEN, DET UDFORDRENDE TERRÆN OG DEN KORTE AFSTAND TIL OSLO ER DE MEST AFGØRENDE ÅRSAGER. KAJ ZACKRISSON ER 41 ÅR, BOR I OSLO MED SIN KONE OG DATTER, HAR VÆRET FREESTYLE-PROF I 15 ÅR OG HAR INDTIL VIDERE VUNDET WORLD CUP’EN I FREESTYLE, INDSPILLET FILM MED VERDENS STØRSTE FILMSELSKAB OG STARTET MÆRKET KASK SAMMEN MED SIN KOMPAGNON SVERRE LILJEKVIST. DET, DER ENGANG STARTEDE SOM ET BESØG, ER NU BLEVET TIL EN HYTTE I HEMSEDAL, SOM BLIVER BRUGT ÅRET RUNDT.

37


Det at kunne sætte familien i bilen, køre op til huset og lade datteren tilbringe nogle timer i Valles skiskole er helt afgørende for, at jeg kan blive ved med at køre på det niveau, som jeg er på i dag. Med en vinter, hvor der er faldet næsten seks meter sne, har Hemsedal været et puddermekka på niveau med de bedste skisportssteder. Takket være de moderne medier har det fungeret fint at blive eksponeret gennem mine videoer, selvom jeg er i Norge og ikke rejser jorden rundt. Terrænet her er godt – lettilgængeligt og tilpas udfordrende. Terrænet heroppe er også velegnet, når jeg skal teste ski, forbedre skistøvler osv. Efter 15 års rejser og ophold i Chamonix er det dejligt at kunne tilbringe masser af tid sammen med familien. Det er også det, jeg vil opnå ved at stå på ski med min datter: At hun mærker glæden ved og lysten til at være udendørs i smukke omgivelser. – Jeg var nede i Dolomitterne med min sponsor for at indspille et afsnit af Salomonfreeski i vinter, og jeg kunne mærke, at vinteren i Hemsedal havde været god for mig. Kroppen funge38

rede godt, det var sjovt at stå på ski, og jeg følte mig glad. Det har nok været godt for mig at være oppe i dalen og bare glide omkring, gå en tur til toppen og køre lidt i parken. Det er så enkelt: Hvis jeg er glad, kører jeg godt! Når jeg spørger Kaj, hvad det er, der driver ham, efter at han er flyttet til Oslo og er blevet far med alt, hvad det indebærer, er svaret enkelt: Skiløb! Det lyder måske lidt for enkelt, men ikke når det er Kaj, der siger det. Hvis du nogensinde har set Kaj stå på ski, er det tydeligt, at han er fuldstændig nærværende. Selvom føret svigter, eller vejrguderne er imod ham, har han fokus på skiløb, og det er altid sjovt.


39


Familien Christiansen TEKST OG FOTO: OLA MATSSON

22 gange har han været på skiferie i Trysil. Ski, sne og gode oplevelser... Thomas Christiansen fra Vejle kan ikke få nok af den hvide årstid.

get. Der kan vi spænde skiene på lige uden for døren og træde direkte ud på bakken. Derudover har Trysil et rigtig flot, varieret og stort skianlæg. Her er der valgmuligheder og udfordringer for hele familien, siger Thomas Christiansen.

Hjemme i Danmark er der langt mellem snefnuggene og endnu længere mellem skibakkerne. Thomas har prøvet lidt af hvert, men han vender altid tilbage til norske Trysil.

Ski, vinter og vinterferie er noget, som de fleste af os, der bor i Skandinavien, sætter stor pris på. Familien Christiansen er ingen undtagelse. Anne Dorthe siger, at hvis hun skulle vælge, ville hun hellere tage på vinterferie end på sommerferie. – Vinter og sne er smukt. Vinterferien er aktiv, vi laver noget sammen hver dag og hygger os om aftenen. Ja, hvis vi skal

– Vi har prøvet Alperne, men vi trives bedst i Trysil. Hvorfor? Fordi alt er så godt tilrettelagt. Vi bor i en hytte lige ved skianlæg40

PÅ TUR VIKTIGERE ENN SOMMERFERIEN TIL TRYSIL

prioritere, vælger jeg vinterferien, siger hun med et smil. – Helt enig, nikker Thomas.

Første gang han besøgte Trysil var med efterskolen i 1995. Nu rejser han med familien: Hustruen Anne Dorthe og børnene Nadia (7) og Victoria (9). Alle er lige ivrige skiløbere. – Sidste vinter var vi i Trysil to gange. Først var vi der i uge 3 med flere vennepar – uden børn. I uge 10 tog vi alle sammen af sted sammen med en anden familie. Vi har også fejret jul heroppe. Vores børn har lært at stå på ski i Trysil, fortæller Thomas.


Familien tager bilen, når de skal på skiferie. De sejler som regel fra Frederikshavn til Gøteborg og kører op gennem Sverige til Trysil. – Nogle gange har vi taget færgen fra

Hirtshals til Larvik, og det fungerer også fint, siger Anne Dorthe. I Trysil foretrækker familien at bo på Høyfjellssenteret på nordsiden af fjeldet. Der får man den bedste fornemmelse af at være

på fjeldet, synes de. Sidste vinter var der desuden rekordmeget sne. Thomas siger, at han aldrig har oplevet bedre sneforhold. – Efter lange dage på skibakken kunne vi grave snehuler, kælke og bygge snelygter. 41


Familien Christiansen Der var sindssygt meget sne. Skønt, siger han smilende. Ligesom deres forældre synes børnene 42

også, at det er skønt at stå på ski. Snemanden Valle i børneområderne er populær, og børnene er vilde med at teste de grønne hop

og rails og ikke mindst at køre i skoven. – Min yndlingsbakke er nok nummer 36. Den er smadderlang og sjov, siger Victoria.


Til vinter skal familien tilbage til Trysil. De ved, hvor de skal bo, og de ved, hvilke hytter der passer til deres behov.

– Vi kan godt lide atmosfæren, enkeltheden og variationen. Selvom vi har været i Trysil mange gange, opdager vi hele tiden noget

nyt. Ja, vi vender helt sikkert tilbage – mange gange, siger Anne Dorthe Christensen. 43


100M

TEKST: EMMA ADAMSSON FOTO: STELLAN HERNER

Mellem eventyr og

44

I snart fem år har Ski Lodge i Lindvallen haft Experium ved sin side. De supplerer hinanden godt, de to. Kombinationen af Experiums tempofyldte eventyr og den afslappende atmosfære på Ski Lodge gør din ferie i fjeldene fuldendt.

Mens du sidder bekvemt i en lænestol foran den åbne pejs, er der fuld knald på i den anden ende af bygningen. Her ligger Experium, hvis ydre ikke afslører meget om den spændende oplevelsesverden, der venter inden for murene.

På Ski Lodge i Lindvallen bor du både moderne og praktisk. Ski in/ski out-placeringen gør det nemt at få det maksimale ud af skidagen, og når mælkesyren i benene får bugt med dig, kan du restituere i Lodgebaren. Her finder du et naturligt mødested for hotellets gæster, og der hersker en afslappet stemning.

ALT UNDER ÉT TAG

Experium er mest kendt for sit badeland, som får både store og små til at hvine af fryd. Den tilhørende saunaverden med eget spa får møre friluftskroppe på højkant igen og gør restitutionen til kommende eventyr til en behagelig oplevelse.


afslapning Hvis du vil have mest muligt ud af Experium, kan du også få pulsen i vejret i fitnesscentret, udfordre dig selv med en surflektion i Surfrider, hygge dig med en film i biografens mørke, spise på en af de mange restauranter og caféer eller tage kegler med familien på bowlingbanen.

Tilsammen skaber Ski Lodge og Experium de optimale forudsætninger for en familie med flere ønsker og behov, som ikke vil tvinges til at vælge mellem eventyr og afslapning.

NYT HOS SKI LODGE & EXPERIUM

Valles Världshus bliver restaurantbesøget til den rene • Ibarneleg for børnefamilien. Her er fokus på sund og lækker

• • •

mad til børn i voksealderen. Læs mere om Valles Världshus på s. 28. Lodgebarens ro afbrydes af liv og glade dage, når det er tid til afterski for hele familien. En ægte italiener har fundet vej til Experium! På Ristorante Casa DiLuca kan du nyde italienske specialiteter fra den appetitvækkende à la carte-menu. I kan enten spise på restauranten eller tage maden med hjem til hytten. Shoppingmulighederne udvides med tøjbutikken Altityd. Den ligger på Experiums øverste etage.

45


TEKST MARTIN ALZÉN FOTO VIKTOR BJURLID

ALLE

KAN STÅ

PÅ SKI I totalskiskolen rangerer skiglæde og kærligheden til sne højere end fysiske forudsætninger. – Vores grundindstilling er, at alle kan komme ud i sneen og stå på ski, forklarer skilæreren Erika Karlsson. Den ene ski på en skicart, som kører op med Rödkulleliften, sidder skævt og fungerer som en isskraber i høj fart. Skilæreren, som står bagved, kæmper fortvivlet og med hele sin vægt og alle sine kræfter for at løse problemet. Desværre fører skien sneen direkte ind i hætten, som skicartføreren har taget op over sin hjelm, og det er umuligt at høre, hvad han siger, mens han skriger og griner, samtidig med at sneen sprøjter op i ansigtet på ham. Det er ikke rart at få sne i ansigtet, så det løber ned ad halsen og ind under tøjet, men alle, der er vilde med at stå på ski, ved, at den slags sker af og til. Om netop denne skicartfører har prøvet det før, er ikke til at vide, men efter lydene at dømme spænder hans 46

følelser i situationen lige fra stor morskab til fysisk ubehag. Men han smiler i hvert fald, og de efterfølgende dage kører han gang efter gang op med liften og lader på ingen måde til at være blevet afskrækket. Snarere tværtimod. Linnea Ottosson Eide, paralympic-skiløber, indledte sin skiløbskarriere på Totalskiskolen: – Det er så skønt, for man bliver fri, selvstændig og får lov til at vokse. Det er en skiskole, som gør en forskel. Totalskiskolen fokuserer ikke på tilbagevendende gæster – formålet og forhåbningen er snarere, at man kan gøre så mange som muligt fri af deres funktionsnedsættelser og identificere deres muligheder for at stå på ski. Foreningen har eksisteret siden 1987 og løber i høj grad rundt takket være penge fra sponsorer, private donorer og andre, som har fået øjnene op for, at alle skal have mulighed for at komme ud i sneen samt det faktum, at en


funktionsnedsættelse ofte gør det dyrere og sværere at elske sne og at stå på ski. Tanken er, at foreningen skal kunne yde tilskud til udgifterne, så de kommer ned på samme niveau som en almindelig skiskole. – Vi spørger aldrig, hvilke funktionsnedsættelser gæsterne har, og vi har aldrig afvist nogen, siger Erika Karlsson, som er skilærer og altmuligdame på Totalskiskolen i Rödkullen i Åre. Gæsterne kommer fra vidt forskellige miljøer og baggrunde. Det kan handle om nyligt tilskadekomne, som har haft et meget aktivt liv og måske er kommet til skade i forbindelse med sport eller i en motorcykelulykke, men det kan også være personer med medfødte nedsættelser, som aldrig har opholdt sig i sneen. En stor del af arbejdet handler om at tilpasse og gøre sig bekendt med det udstyr, man skal bruge til at øve sig, indtil man kan bruge standardudstyr. Ofte handler det også om at møde andre, at komme væk fra mor og far, assistenter og hjælpere og komme på afterski, drikke varm kakao på skibakken, mærke solen og vinden i ansigtet – alt sammen indslag i en fjeldferie, som alle sneelskere genkender og associerer til, når talen falder på skiløb.

skiskolens instruktører ville opfatte en gæst som en ”stakkel”. Her er det deltageren, som skal opleve, prøve selv og føle glæde ved at stå på ski. Også selv om man lige har fået jakken og hele ansigtet fyldt med sne. FA K TA Totalskiskolen i Åre er Europas største skiskole for funktionshæmmede. Som funktionshæmmet har man mulighed for at prøve at stå på ski på flere af SkiStars destinationer, bl.a. Hundfjället i Sälen og i Trysil. LÆS MERE PÅ https://www .skistar .com/sv/Skidskola/Funktionell-skidakning/

Selvom formålet ikke er, at gæsterne skal vende tilbage, er der mange, der gør det. Kigger man på de breve og tegninger, som beskriver gæsternes tid på Totalskiskolen, fornemmer man en enorm vilje, beslutsomhed og taknemmelighed. Det fremgår med al tydelighed af disse hilsner, at glæden ved at opholde sig ude i sneen ikke er mindre, bare fordi man har en funktionsnedsættelse. For en udefrakommende står det hurtigt klart, at ingen af 47


48


ANJA

Da Anja Pärson var på toppen, var hun utvivlsomt den største, bedste og hurtigste, og hun har bevaret sin passion for skiløb og vinter. Nu går det dog lidt langsommere, når hun får sine bedste skioplevelser. I dag er det ikke længere kampen mod uret og konkurrenterne eller optimeringen af et sving, der lokker. I dag fokuserer Anja mere på nydelsen. ”Jeg vil allerhelst stå på ski med familien,” siger Anja, da Elsk sne taler med hende op til vintersæsonen.

49


Hvorfor er slalom så sjovt og specielt, Anja? – Det er jo følelsen af fart og frihed. Nu har jeg måske nok oplevet det på en ekstrem måde, men det kan jo føles lige ekstremt for alle, i og med at de kører i deres eget tempo på deres eget niveau. Følelsen af at tumle blandt naturens kræfter – med sneen, bjergene, vinden, vejret og g-påvirkningen – har altid været lige noget for mig. Uanset om det har været på en bane, eller om jeg har kørt frit på fjeldet. Uanset om jeg har kørt samme vej tusind gange, har det på et eller andet tidspunkt kildet i maven, og jeg har følt, at det var det fedeste i verden. Så du kører altså stadig rigtig hurtigt? – Absolut. I påsken var jeg i Vemdalen med hele familien, og jeg havde både et par almindelige ski og et par af mine gamle storslalomski med. Jeg tog tidligt op inden resten af familien til det, der kaldes fløjlsmorgen, og kørte ned ad min gamle træningsbakke i Björnrike. Når jeg mærker, at foden får rigtig godt bid i sneen, tænker jeg straks: ”Hvordan skal jeg optimere det her”? Man har teknikken, og man spekulerer og vil tage svingene så godt som muligt. Men nu kan jeg også slappe af og køre stille og roligt bagved ungerne. Ja, fortæl, hvordan det er at stå på ski uden at optimere, uden at angribe. – Jeg er nødt til at arbejde lidt på mit forhold til skiløb. Hele mit liv 50

har jeg optimeret – hvordan jeg skal træne, hvordan jeg skal gøre for at køre bare en lille smule hurtigere og mere effektivt – så nogle gange kan det godt være svært at leve i nuet og bare glide af sted. Men hvis jeg bestemmer mig for bare at slappe af med ungerne, og de er glade, så nyder jeg virkelig at se dem stå på ski. Især når de er legesyge og vil ud i skoven og køre på hop og den slags. Så bliver det som regel sjovest. Var det konkurrenceelementet eller selve det at stå på ski, der var din drivkraft? – Det vekslede nok en hel del. Der var jo tidspunkter, hvor jeg faktisk var overlegen og ikke havde andre end mig selv at konkurrere imod. Dengang jeg hele tiden vandt, lå fokus på at udfordre alle parametre og se, hvor god jeg kunne blive. Men selvfølgelig kunne jeg også lide at konkurrere. Det kilder i maven, og man udfordrer sig selv i uvante situationer, og så får man jo et kick af at se, hvad man kan præstere. Hvor hårdt man kan presse sig selv. – Da jeg var verdens bedste, var jeg også den, der trænede mest. Jeg trænede klart mere end alle andre. Held er jo ikke noget, man får – det er noget, man skaber. Uanset om man dyrker sport eller driver en virksomhed, skal man gøre sit hjemmearbejde for at få succes. Det gælder overalt. Hvis man vil blive den bedste, må man arbejde flere timer end alle andre.


TEKST: NICLAS SJÖGREN/MAGASINMAKARNA

Da Anja Pärson var på toppen, var hun nærmest uovervindelig. Ingen kunne true hende, når alt klappede. Hvis man spørger hende, hvad der var nøglen til hendes succes, svarer Anja, at det handlede om at presse sig selv og flytte grænsen for, hvad man kunne klare eller troede var muligt. I dag har hun trukket sig tilbage fra World Cup og konkurrencer, men hun er stadig en passioneret skiløber, uanset om det er en morgen alene på storslalomski i den knaldhårde fløjlssne, eller om hun er sammen med familien en solbeskinnet eftermiddag på mindre udfordrende bakker. Anja Pärson har efter mere end tre årtier på ski bevaret sit passionerede forhold til pister, pudder og pukler. Var det sliddet værd? – Ja, helt klart. Jeg ville til hver en tid gøre det igen. Nogle år kunne jeg måske have brugt endnu mere tid på det, jeg kunne måske have presset mig selv en lille smule mere. Det var jo en af de ting, jeg var mest stolt over – følelsen af, at ”nu er der ingen, der kan slå mig”. Når alle andre tog på badeferie i april og maj, pryglede jeg jo sneen tynd i de svenske fjelde. Mange syntes nok, at det var lidt tosset, og at jeg skulle tage og nyde livet lidt i stedet. Men jeg nød jo at være ude på skibakken. Strålende sol. Et par minusgrader. Knaldhård fløjlssne om morgenen. Hele fjeldet for os selv. Og efter morgentræningen satte man sig på et rensdyrskind og tændte bål og lavede frokost. Så bliver livet jo ikke meget bedre. Men du trænede jo også i forsæsonen med dårlig sigtbarhed, blå is på pisten, skulderhøje snedynger og forfrosne tæer. – Jo, men når det var sådan et forbandet møgvejr, blev det jo ofte bare sjovt på en anden måde. Så blev det så umuligt, at det i sig selv blev en udfordring. Men selvfølgelig var der dage, hvor man bare gik ud og gjorde sit arbejde. Det lyder som et hårdt liv. Og du var frygtelig hård mod dig selv. Ville du opfordre dine børn til at satse på elitesport? – Hvis de vil satse på elitesport, vil jeg selvfølgelig støtte dem.

Til gengæld ved jeg ikke, hvor aktivt jeg selv ville deltage i det. Der lader til at være en tendens i Sverige til, at forældre uden uddannelse bliver trænere. Jeg tror hellere, at man skal være en støttende forælder og lade en uddannet træner være træner. Jeg synes, at idræt er en af livets bedste skoler. Man lærer så utrolig meget. Man lærer at tage ansvar, være disciplineret, komme til tiden, holde styr på sine ting og respektere andre. Man lærer at vinde, men også at tabe. At samle sig selv op efter et nederlag og komme styrket ud af modgangstider. Hvem vil du helst køre slalom med? – Hvis jeg kun skal køre en kort tid, står jeg nok helst på ski med familien lige nu. Det er skønt at se, hvordan ungerne udvikler deres evner. Når de for eksempel opdager en bane ved siden af bakken. Når børnene har fantasi og leger og styrter og griner og bare kører. Når jeg ikke behøver at pege dem i nogen retning. Når de er legesyge og styrer mig i stedet – det er noget af det fineste. Hvad er det bedste ved vinterferien? – Jeg er tilhænger af alt, der handler om at være ude i naturen. At leve i nuet. At være til stede. At være ude på fjeldet. Det er jo dér, jeg er vokset op. Det er den, jeg er. Når jeg kommer op på fjeldet, er jeg i mit rette element. Når jeg står på et fjeld i vinterens favntag 51


ANJA NAVN

ANJA SOFIA TESS PÄRSON

ÅLDER BOR

34 ÅR

UMEÅ

FILM

HELST REALISTISKE,

FOR EKSEMPEL ’EN VERDEN UDENFOR MAT

MERE OG MERE VEGETARISK

SENESTE SKIREJSE

MED FAMILIEN

I VEMDALEN

og nyder de smukke vidder, finder jeg ro. Jeg er lige så glad for turski som for slalom, og jeg nyder det, jeg oplever på fjeldet. Der kan vist næppe herske nogen tvivl om, at Anja Pärson elsker sne. Hun er stadig en dygtig og passioneret skiløber, og det gælder ikke kun slalom og turski. Hun gennemførte sit første Vasaløb i foråret på 7.48, hvilket er mere end godkendt for en førstegangsdeltager. Hun kan stadig lave en 360 – hun kalder den bare for en helikopter. Hun kører i puddersne. På manglende sneskorpe. Fløjlssne. Tøsne. Blå is. Hun står sågar på snowboard. Hun står på hvad som helst, hvis hun bare får lov til at være ude i sneen.

Første skiminde – Jeg kan huske, at jeg kørte ind og stillede mig mellem benene på folk, fordi jeg var for lille til selv at køre i ankerliften. Jeg var nok kun 3-4 år. Der er mange, der kan fortælle, at de har kørt med mig mellem benene. Jeg spurgte ikke engang om lov. De måtte bare sprede benene. Halvvejs oppe måtte jeg ikke køre med længere, for der blev det stejlere. Så kørte jeg ned fra plateauet. Glæden og følelsen af frihed ved at få lov til at gøre det selv, at far slap mig løs, var fantastisk.

52

FAMILIE

FILIPPA, ELVIS 2 ÅR, EMMI 7 ÅR

MOTTO

”TAG DAGEN, SOM DEN KOMMER”

Hvad er fidusen ved at holde skiferie, Anja? – Sne påvirker os på en speciel måde. Den lokker os til at gå udendørs og lave noget. Uanset om det er en kælkebakke eller skibakke, mærker vi tiltrækningskraften. Det kilder mest i min mave, når jeg finder et fjeld med perfekte skiforhold, hvor jeg kan køre storslalom. Det har en helt speciel tiltrækningskraft. Selvom det er sommer, får jeg lyst til at stå på ski. Hvis jeg ser et billede af en, der tager et godt storslalomsving på et fint underlag, vil jeg bare hoppe ind i billedet. Andre har det måske sådan med offpiste eller puddersne. Men følelsen af at blive draget til sneen er nok den samme.

Anjas skiundertøj Sammen med svenske Craft, som producerer funktionelt sportstøj, har Anja Pärson skabt en kollektion med skiundertøj. Hold udkig i SkiStars butikker til vinter. Anjas tips til vinterferien – Lad være med at gøre det besværligt. Undgå at stresse. Gør det enkelt. Man behøver ikke at optimere hver dag. Det er helt okay at være i hytten en halv dag. Man behøver ikke at stå på ski hele tiden. Man kan prøve lidt forskelligt. Lej et snowboard en dag. Spis vafler et eller andet sted. Lad være med at planlægge

alting. Tag i svømmehallen, hvis det er dårligt vejr. På skisportssteder er der som regel alverdens ting, man kan lave. Et udpluk af medaljer 13 VM-medaljer (7 guld), 6 OL-medaljer (1 guld), 42 World Cup-sejre, samlet vinder af World Cup’en i 2004 og 2005, har vundet World Cup-sejre i alle discipliner (slalom, storslalom, super-g, styrtløb og kombination), modtager af Svenska Dagbladets guldmedalje i 2006 og 2007 (den første, der vandt prisen to år i træk), hun er den første og hidtil eneste, som har vundet VM-guld i samtlige discipliner.


BOOK SKISTAR PLUS INDEN DEN 30. NOV

Læs de fuldstændige vilkår på skistar.com

SIKRE SKITIPS • Tjek din ulykkesforsikring, og læs det med småt, så du ved, hvor godt du er dækket. • Brug altid hjelm. Den kan være forskellen mellem en let hjernerystelse og et alvorligt kraniebrud, hvis ulykken er ude. • Kontroller indstillingerne på dit udstyr, og bed om hjælp, hvis du er usikker. Hvis du lejer udstyr, gør de det altid i butikken. • Kør efter evne. • Spørg om vores forsikringer.

GODE RÅD BILLIGT • Sats på perioder uden for skoleferierne. • Fænomenalt smarte uger i Valles Verden. • Hold øje med aktuelle kampagner og pakker på skistar.com • Bo i yderområderne og ikke lige ved skibakken. • Rejs mange sammen, og bo i større hytter. • Lej udstyr, eller køb det brugt. • Tag mad med hjemmefra, og lav den i hytten.

SUNE I FJELDENE Sneglæde, skiløb og masser af sjov er bare nogle af ingredienserne i den nye Sunefilm ’Sune i fjeldene’, som har premiere i december 2014. Hvis du var i Åre sidste vinter, er der stor sandsynlighed for, at du har set glimt af den færdige fim – i cirka fem uger i marts og april var Sune med familie og et stort filmhold nemlig i Åre for at indspille.

Trysil • Mere end 20 nye gratis WiFi-spots på anlægget. Hemsedal • Centrumløjpen giver ski-in til Hemsedal Centrum. Den nye nedfart starter ved Fjellheisen, er 4 km lang og er en blå bakke. Sälen • Sidste års kæmpesucces med midnatsskiløb fortsætter på udvalgte dage.

Hammarbybacken • Fortsætter med gratis friluftsdage – sidste sæson kom cirka 2.000 elever og stod på ski og snowboard. For mange var det første gang.

Vemdalen • Valle clinics og gratis begynderkurser i langrend. Spørg i SkiStarshop!

Åre • Alpint VM i Åre igen i 2019. • Vinteren 2014/15 tilbyder SkiStar Åre heliskiing i Åreområdet, hvor du kan køre det fedeste offpiste! 53


TEKST SOFIA JEMTHANS FOTO OLA MATSSON

”ALPINT SKILØB GIVER EN HØJ TRÆNINGSEFFEKT”

”JEG BLEV OVERRASKET OVER, HVOR HØJ TRÆNINGSEFFEKTEN VED ALPINT SKILØB FAKTISK ER, SIGER IDA KLOCKERVOLD, BACHELOR I IDRÆT, SOM UDFØRTE TESTENE”

– Jeg blev overrasket over, hvor høj træningseffekten ved alpint skiløb faktisk er, siger Ida Klockervold, bachelor i idræt, som udførte testene. Et af tegnene på, at kroppen bliver udfordret i løbet af en dag på ski, viser sig som regel form af ømme muskler og en behagelig træthed i kroppen. Der er altså ingen tvivl om, at alpint skiløb er træning. Spørgsmålet er bare, hvor meget kroppen egentlig arbejder. Jonas Bauer, destinationschef i Sälen, bestemte sig for at undersøge sagen og hyrede Sport Support Center i Stockholm. Ti skilærere, som arbejder i SkiStars skiskole, deltog en hel dag i

54

en test, som havde til formål at måle kroppens arbejde. – Vi benytter programmet First beat, som til forskel fra et almindeligt pulsbånd også måler variationen i hjerterytmen, det vil sige kroppens restitution, siger Ida Klockervold, som havde ansvaret for testene. Testgruppen bestod af personer i forskellige aldre og i varierende fysisk form og kondition. Testen foregik over fire timer inklusive en times frokostpause. Resultaterne præsenteres i diagrammer med flere forskellige parametre. Samtlige diagrammer sammen-


Det er alment anerkendt, at alpint skiløb er en fysisk aktivitet. Men hvor hård træning er det egentlig? Ti skilærere blev udstyret med måleinstrumenter på skibakken. Resultaterne taler deres tydelige sprog.

stilles derefter i et resultat – træningseffekten – som i fem niveauer viser, hvilken træningseffekt testpersonen har opnået. – Resultaterne overraskede mig. Alle testpersoner forbedrede deres fysiske status og opnåede ikke bare en let, men en tydelig træningseffekt. Effektens størrelse afhænger af, hvor veltrænet man er i forvejen: En mindre veltrænet person opnår en højere effekt end en, som er mere veltrænet, siger Ida. Testen viste også, at skilærerne på trods af en times frokostpause og ventetid i liften var fysisk aktive i hele to timer og tolv minutter af de fire timer.

– Det er lige præcis den langvarige aktivitet, som vores kroppe mangler i dag. Det giver en utrolig stor sundhedsmæssig effekt og øger konditionen langt mere, end man tror. En eller flere dage på ski er altså regulære træningsdage, og en skirejse til fjeldene giver langt mere træning, end man tror. – Det har mange positive virkninger. Bare det at være ude hele dagen giver gevinst. Man bruger for eksempel mange kalorier på at varme udåndingsluften op, mens man står på ski.

55


GÆSTERNES SIKKERHED Skipatruljen hjælper dig, hvis du skulle være så uheldig at komme til skade på skibakken. Men de laver også meget andet. Vi fulgte med skipatruljen i Trysil på en helt almindelig arbejdsdag. TEKST OG FOTO: OLA MATSSON

– Det første vi gør hver morgen, inden pisterne åbner, er at kontrollere alle bakker. Hvad kigger vi efter? At alt er, som det skal være. Vi kontrollerer, at lifterne fungerer, at beskyttelsesbarriererne sidder, som de skal, at alle skilte er synlige, at bakkerne er velpræparerede, og at der ikke er væltet nogen træer i løbet af natten. Vores opgave er at sørge for, at gæsterne har sikre bakker at stå på ski på, siger Håvard Lund, som har arbejdet otte sæsoner i Trysils skipatrulje. Håvard tager os med på en rundvisning af anlægget. De hedder godt nok skipatruljen, men man kommer noget hurtigere frem på en snescooter. Vi hopper op bag Håvard og følger med på turen, bakke for bakke. Det har sneet meget de seneste dage, og flere af beskyttelsesmåtterne skal graves frem og flyttes højere op. Nogle af sikkerhedsnettene er også blevet trykket ned af sneen og skal løftes op. Det er et tungt, men nødvendigt arbejde. – Alle snekanoner, liftmaster og andre forhindringer, som kan udgøre en risiko for gæsterne, udstyres med polstrede beskyttelsesbarrierer. Den vigtigste del af vores arbejde er at forebygge skader, forklarer Håvard. Skipatruljerne har ansvaret for sikkerheden på alle SkiStars anlæg. Selvom de udfører et glimrende stykke arbejde, er det svært helt at undgå, at folk kommer til skade på skibakken. De mest almindelige er knæog håndledsskader. 56


57


– I betragtning af, at vi har omkring en million skidage på en sæson, er det meget få, der er så uheldige at komme til skade, siger Lund. Når bakkerne og lifterne er blevet kontrolleret, og alt er, som det skal være, er det tid til næste punkt på programmet: Lavinesikring. Håvard henter to kolleger, og sammen kører vi op til de sorte pister i Høgegga. Vindretning, snefald, temperatur ... Der er mange faktorer at tage hensyn til, når man vurderer risikoen for sneskred. – Vi udarbejder sneprofiler og vurderer lavinerisikoen hver eneste dag. Hvis det er nødvendigt, spærrer vi området af og fremprovokerer et skred ved hjælp af dynamit. Men i dag er der ingen fare på færde. Risikoen for et sneskred er ikke-eksisterende, siger Håvard og hopper op på scooteren. Nu er alle kontrolture udført, og lavinefa58

ren er kontrolleret. Så er det tid til en kop kaffe og en snak på restaurant Knettsetra, som ligger midt på skibakken. – Alt lader til at være i den skønneste orden i dag, konstaterer Håvard. Liftene åbner, og vi fordeler os i skianlægget. Vi er syv mand på arbejde i dag. Trysils skipatrulje råder over 16 medarbejdere, hvoraf 12 er fastansatte, og fire er såkaldte tilkaldevagter. Alle har gennemført sikkerheds- og førstehjælpskurser. Udstyr som slæder, bårer, kælke til vanskeligt terræn, hjertestartere, ilt og forskellige slags skinner er placeret på strategiske steder rundt omkring i anlægget. – Vi er ikke læger, men vi ved en del om skirelaterede skader. Hvis en tilskadekommen person har brug for lægehjælp, er det vores opgave at stabilisere og transportere vedkommende. Uden at skaden forværres. Samarbejdet med skadestue og ambulance

fungerer glimrende, siger Håvard. Pludselig får Håvard besked om, at en person er kommet til skade i børneområdet Eventyr. Vi følger med ham ned til området, og ganske rigtigt ligger der en mand ved siden af den ene rail. Han er kommet til skade med sit ene ben, som muligvis er brækket. Håvard underretter kollegerne Lars Martinsen og Martin Grambo, som henter en båre og udstyr til forbinding. De kører manden væk på båren. Han har fået en skinne på benet og må hvile på briksen i skipatruljens venterum, indtil han bliver hentet og kørt til undersøgelse på skadestuen. – Vi har et godt beredskab, og jeg trives rigtig godt med arbejdet. Ikke to dage er ens. Gæsternes sikkerhed har altid førsteprioritet, og det er vores opgave at sørge for, at sikkerheden er så høj som overhovedet mulig, siger han med et smil.


Hvem er du, når du står på ski?

Lavede en monsterfed ” Switch tailbutter cork 900. ” i en sygt tight couloir i går. ” Kørte Der skulle bare køres ellevetaller hele vejen ned. Pænt najs ... ”

PA R K ROT T E N Er et rendyrket flokdyr, hvis kald udstødes med stor entusiasme. Parkrotten er nært beslægtet med flyveegernet og udfører sine luftture og akrobatik med stor præcision. Mens stavene ser ud til at være stjålet i lilleputternes land, kryber tøjstørrelsen sjældent ned under str. XXXXXXL. S K I BUM S E N Logi ... eller måske rettere en sofa hos en kammerat eller måske bare oven i bagagen i bilen. Sporene efter skibumsen fører altid ”den forkerte vej”, væk fra skibakkerne med en fyldt airbag-rygsæk og ski så brede som to snowboards fastspændt på ryggen. Taber pelsen om sommeren, når strittende skæg og vildt voksende hårpragt bliver ofre for barbermaskinen, og gore tex-bukserne skiftes ud med surfershorts. S H E R PA E N Ses i nærheden af bakken, ofte helt skjult af ekstrajakker, madpakke, slæder og snowracere. Sherpaen har fuldstændig styr på pistkortet og ved, hvem der befinder sig hvor på bakkerne. Varmestuer og toiletter er afmærket med rød kuglepen, og frokosten times, så gløderne har den helt rigtige temperatur, når flokkens øvrige medlemmer begynder at skrige af sult.

har jeg husket ” Selvfølgelig ketchup, banan, saft, servietter, tørre strømper, den lille blå bamse ...

graders slibning, blev der sagt. ” 87,25 Ikke 89 eller 86. SYVOGFIRS KOMMA FEMOGTYVE! ”

PIS T PIS K E R E N Pistpiskeren dukker pludselig op foran dig i køen med en uskyldig mine og er ikke for fin til at blokere vejen med sin skistav. Alt for at være første mand på bakken. Skiene er model World Cup og smurt med superskivoks fra et schweizisk laboratorium. Skistøvlerne er så stramme, at man ikke kan mærke sine fødder, og skidragten er identisk med landsholdets seneste OL-mundering. S O L DY R K E R E N Skiene fungerer mere som ryglæn end som transportmiddel, og pilotbrillerne forlader aldrig næsetippen. Skiaktiviteten går ud på så enkelt som muligt at komme fra liften til en solbeskinnet plet og fra en lang frokost til afterski i det fri. Smartphonen ryger konstant op af lommen, når hvert eneste øjeblik skal foreviges med en lift-selfie, sol-selfie eller feststemt afterski-selfie. Tager gerne et par ekstra ture i stoleliften for at arbejde lidt på kuløren, naturligvis med åben jakke.

hvor har ” Guuuud, vi det bare skønt! ”

TEKST NINA HALLSTRÖM ILLUSTRATIONER SARAH LAYE 59


Gode tips til...

TEKST OG FOTO OLA MATSSON

Vejret kan være meget omskifteligt i fjeldene. Når det blæser på højfjeldet, er der altid mere læ under trægrænsen, så lad ikke vejret komme i vejen for en god skidag.

60


61


...en gråvejrsdag

Sol, vindstille, nyfalden sne og gnistrende pister. Det er den slags dage, vi helst vil have. Men hvad gør vi, når vejret ikke arter sig, når det blæser, tågen kommer snigende, og toplifterne er lukket? Vi klæder os godt på og begiver os ud til skibakken. Selvfølgelig gør vi det. Man siger jo, at der ikke findes dårligt vejr, kun dårlig påklædning. Og det udtryk passer fint til os, der holder af at stå på ski. Det er mindst lige så sjovt at tumle i sneen, når solen ikke skinner. Måske sner det, og måske er der kommet pudder, og så er der ingen grund til at tøve. Eivind Busk fra Trysil er vild med at være udendørs. I al slags vejr. Han har lært at klæde sig på efter forholdene og synes, at det omskiftelige vejr er en del af charmen ved fjeldene. – Når jeg har fri, er jeg ude på bakken. Er jeg i Trysil, og der blæser en sur og kold vind på toppen, finder jeg en lun bakke under trægrænsen, som regel i Høgegga. Selvfølgelig er det dejligt at stå på ski i fint vejr, men det er som regel sjovere, når sneen vælter ned. Der er ikke noget som en god pudderdag, men de ledsages sjældent af blå himmel og solskin, siger han. En anden erfaring, som Busk har gjort sig, er, at hvis tågen ligger lavt, kan der være blå himmel, solskin og mildere vejr oppe på fjeldet. Derfor er det en god idé at tjekke webkameraer eller tale med dem, der arbejder på anlægget. Når kulden bider, er det altid klogt at tildække så meget bar hud som muligt. 62

Busk anbefaler en tynd hue under hjelmen, uldundertøj, fleecetrøje, et par gode vanter samt et isolerende og vindtæt yderlag. – Hold pauser oftere, hvis det er koldt. Hvis I er flere, der kører sammen, kan I tjekke hinandens ansigter for forfrysninger. Det er især vigtigt, hvis du har børn med ude at stå på ski. Uanset hvad, er lidt kedeligt vejr ikke en hindring for en god skidag. Snarere tværtimod. Måske opdager du en sjov skovløjpe eller løjper, du ikke har kørt på før, siger han med et smil. Løsningen er altid at klæde sig på efter forholdene. Skiløb er som bekendt en udendørsaktivitet – der er ikke to dage, der er ens – og det er jo derfor, det er så sjovt. HEMSEDAL

Hvis det blæser højere oppe, er Holdeskarliften og Olaliften lune tips i Hemsedal. Fra sidstnævnte har du adgang til flotte carvingbakker, terrænparker, arenaer og skov med gode skispor. De mindste børn kan prøve kræfter med bølgerne i Turisten, tunnelerne på Holdeskarløjpen samt Valleland og alle børneområdets sjove aktiviteter. TRYSIL

Børneområderne er godt skærmet af. Det samme gælder stort set alle lifter under trægrænsen. Det vil sige, at stolelifterne Høgekspressen, Fjellekspressen og Liekspressen næsten aldrig er lukket på grund af vind. Fra disse får du adgang til

masser af flotte carvingbakker, arenaer og parker. ÅRE

Hvis det blæser på Åreskutan, er Tegeliften og Sadelexpressen gode alternativer. De ligger som regel i læ for vinden og giver adgang til ikke alt for stejle carvingbakker og skovpister. Tager du Sadelexpressen, kommer du til en af Åres bedste bakker i det ”nygamle” skiområde omkring Viksvängen. VEMDALEN

Børneområderne på alle destinationer er godt skærmet af, når det blæser. I Björnriket kan Mittliften op til Mitt- og Dalbakken anbefales. På Vemdalsskalet anbefales Mellanliften op til Hovdebakken og Turisten. I Klövsjö kan du prøve Dalliften, Skistarliften og Katrinaliften med tilhørende nedfarter. SÄLEN

Lifterne lukker sjældent på grund af kraftig vind eller kulde i Sälen, men hvis stolelifterne står stille, er der næsten altid en ankerlift i nærheden, der kører. De fleste bakker strækker sig fra højfjeldet til ned under trægrænsen. Et godt tip er at hoppe af liften lidt tidligere, hvis det blæser meget på toppen.


Klæd dig rigtigt på i fjeldene Modellen på billedet klæder sig på efter lag-på-lag-princippet. Det betyder, at man arbejder med tekniske materialer i forskellige lag for at tilpasse varmen efter vejret og udnytte de forskellige materialer maksimalt, så de samarbejder for at holde dig varm og tør hele dagen. Skiundertøjet er fundamentet, og det har stor betydning for dagens humør. Multi 180 Baselayer er et materiale, som består af en blanding af merinould og syntet, hvilket giver et alsidigt produkt, som hurtigt transporterer fugt væk fra kroppen, samtidig med at det isolerer godt på rigtigt kolde vinterdage.

Mellemlag, som sidder mellem skiundertøjet og overtøjet, skiftes ud for at regulere temperaturen afhængigt af vejret. På billedet ser vi Heli Regulate Hood, som er en flot og praktisk hættejakke i syntetmateriale. Heli Alpine Jacket og Heli Jacket Pant er udviklet i samarbejde med skiteamet hos Peak Performance for at opnå den bedste kondenshåndtering og beskyttelse mod vind og vejr og give maksimal bevægelsesfrihed!

Yderskallen skal beskytte dig mod vind og vejr og samtidig lade kondens fra kroppen slippe ud, så du holder dig tør. Heli Alpine Jacket og Heli Alpine Pant er udviklet i samarbejde med Peak Performances skiteam for at opnå den bedste kondenshåndtering og beskyttelse mod vind og vejr og give maksimal bevægelsesfrihed! Tøjet byder på detaljer som ventilationslynlåse, hjelmkompatibel stormhætte, store og lettilgængelige lommer og en vandtæt membran i Gore-Tex PRO. Hvis man klæder sig sådan på, er der gode chancer for, at man holder sig varm og tør hele dagen igennem, og at humøret er i top, fordi man kan nøjes med at fokusere på at nyde dagen! Tøjet har en flot og moderne pasform og fås i flotte, kraftige farver, som får dig til at skille dig ud blandt vennerne og gør dig synlig på fjeldet!

63


Lykkelig vinder af en pistmaskinetur MADS SPERLING FRA DANMARK VANDT SIDSTE ÅRS QUIZ I SKISTARS MAGASIN ELSKE SNE. PRÆMIEN VAR EN TUR I PISTMASKINEN, DA TRYSILS STEJLESTE BAKKE SKULLE PRÆPARERES. TEKST OG FOTO OLA MATSSON

64


65


Trysils pistmaskinefører, Kristoffer Mörnsjö, forklarer Mads (t .h .) og Jane Sperling, hvordan pistningen foregår . 66


44°

”Det kan godt kilde lidt i maven, når vi kører ud over kanten.”

Mange, både unge og gamle, synes det er spændende at køre i pistmaskine. Det kan vi se på den store respons, som vi fik på sidste års konkurrence om at vinde en tur. – Det bliver sjovt, siger Mads Sperling og kaster et længselsfuldt blik over mod Trysils pistmaskiner, som står klar til at udføre nattens arbejde. Mads er mødt op i god tid sammen med mor Iben og far Jens og sine to søskende Jane og Rikke. Først får Mads og hans motorinteresserede far en rundvisning i garagen. Pistmaskinerne bliver nærstuderet, og Mads får svar på nogle ting, han har undret sig over.

Kort tid efter at lifterne er lukket, er det tid. Mads klatrer op i passagersædet ved siden af føreren Kristoffer Mörnsjö, som fortæller, at de skal starte med at præparere den øverste del af bakke 75 – Trysils stejleste bakke, som også kaldes ”Eksperten”. – Det kan godt kilde lidt i maven, når vi kører ud over kanten. Vi får se, siger Kristoffer med et smil. Visse dele af ”Eksperten” har en hældning på hele 44 grader og er lidt af en mundfuld – i hvert fald hvis man står på ski. – Først skal vi fastgøre kranspillet, forklarer Kristoffer, da de når op til toppen. Mads følger med ham ud og fastgør den kraftige stålwire til en mast. Wiren sørger for, at pistmaskinen ikke mister ”fodfæstet”. Uden den ville det være umuligt at præparere ”Eksperten”.

– Det er ikke farligt, men hvis wiren knækker, glider vi ned ad bakken, siger Kristoffer og kører pistmaskinen ud over kanten og ned ad skråningen. Ned og op igen. Wiren holder. Langsomt, men sikkert bliver bakken som ny. Huller fyldes op, sneen glattes ud, og maskinen efterlader et stribet mønster i sneen. Underlaget bliver plant som et gulv!

Familien Sperling tilbragte to ferieuger i Trysil. Da vi ringer dem, efter de er vendt hjem til Slangerup nord for København, fortæller mor Iben, at Mads har holdt et foredrag om pistmaskiner for sin klasse. – Vi havde en skøn skiferie, og køreturen med pistmaskinen var helt klart et af højdepunkterne. Vi tager nok også på ferie til Trysil næste vinter, siger hun.

Arbejdet er i gang, bakkerne præpareres hver nat.

67


Logi til ethvert behov 68


Hyggelig hytte, luksushotel eller et rigtig stort hus med plads til hele familien? Der findes mange forskellige typer logi pü SkiStars destinationer, og vi har løsninger, der passer til ethvert rejseselskab.

69


70


Et par, en familie, flere generationer eller en flok venner – der er mange konstellationer, der rejser til fjeldene sammen. Det kræver logi, som passer til forskellige behov. Og det er lige, hvad vi tilbyder på SkiStars destinationer: Logi til ethvert behov og rejseselskab. Som alternativer til den klassiske fjeldhytte har vi både moderne lejligheder tæt på pisten og fjeldhytter længere væk fra skiområderne, hvorfra man kan tage bussen til skibakkerne. Er man en stor familie, flere familier eller flere generationer, som vil bo sammen, har vi rigtig store ferieboliger, som er beregnet til mange personer. Vi har enklere logi i form af værelser og små, kompakte lejligheder. Eller hvad med hoteller og lodges, begge med hotelværelser og lejligheder, som tilbyder maksimal bekvemmelighed med restauranter, aktiviteter, børnepasning, spa og andre faciliteter under samme tag. Udbuddet er stort – værsgo at vælge og vrage på skistar.com

71


72


Sne eller pengene tilbage? SkiStars snegaranti gør det trygt at bestille skiferien i god tid. TEKST OG FOTO OLA MATSSON

Uanset om du planlægger en skiferie i Sälen, Åre, Vemdalen, Hemsedal eller Trysil, kan du nyde godt af SkiStars snegaranti. Og hvad er så en snegaranti? Den indebærer, at alle, der bestiller en skiferie hos SkiStar, skal kunne regne med, at lifterne kører, og at der er gode bakker at stå på ski på, når de ankommer. Ellers får du pengene tilbage, eller du kan booke en anden uge. Det er helt op til dig. Vejret er ikke så let at styre, og som regel er der ikke mangel på sne i de norske og svenske fjelde, men for at være på den sikre side har SkiStar for længst investeret i snekanoner og har i dag nogle af verdens mest omfattende sneproduktionssystemer.

Et avanceret sneproduktionssystem er garant for masser af sne, en tidlig sæsonstart og en vellykket skiferie. Datoen varierer lidt fra destination til destination (se oversigt længere nede i artiklen), men snegarantien træder i kraft i løbet af december og gælder sæsonen ud. Hvis du har lyst til en tidlig start på sæsonen og vil booke en tur, inden snegarantien træder i kraft, kan vi berolige dig med, at vi sidste år indførte gratis annullering og ændring af din booking helt frem til indtjekningstidspunktet. Det giver ekstra tryghed – uanset hvornår i sæsonen du vil af sted.

SÅDAN FUNGERER SKISTARS SNEGARANTI*: Sälen: Minimum 15 åbne nedfarter i perioden 12 . december 2014 til 19 . april 2015 . Sälen omfatter anlæggene Lindvallen, Högfjället, Tandådalen og Hundfjället . Åre: Minimum 10 åbne nedfarter i perioden 12 . december 2014 til 1 . maj 2015 . Åre omfatter anlæggene Björnen, Åre By og Duved . Vemdalen: Minimum 28 åbne nedfarter og 335 faldhøjdemeter i perioden 19 . december 2014 til 19 . april 2015 . Vemdalen omfatter anlæggene Björnrike, Vemdalsskalet og Klövsjö/Storhogna . Hemsedal: Minimum 3 kilometer nedfarter og 628 faldhøjdemeter i perioden 22 . november 2014 til 3 . maj 2015 . Trysil: Trin 1: Minimum 8 kilometer nedfarter og 620 faldhøjdemeter i perioden 14 . november til 11 . december 2014 . Trin 2: Fra 12 . december 2014 til 19 . april 2015 udvides garantien til minimum 20 kilometer nedfarter og 620 faldhøjdemeter . *Snegarantien omfatter overnatning, SkiPass, skiskole og skiudlejning . Gå til skistar .com for at få mere information om vilkårene i Skistars snegaranti .

73


Sådan kommer du til fjeldene DET ER NEMT AT REJSE FRA DANMARK TIL SKISTARS DESTINATIONER – UANSET OM DU VÆLGER BIL, FLY, TOG ELLER BUS. TEKST OLA MATSSON

De fleste af SkiStars danske gæster vælger at tage bilen, når de skal på skiferie. Der er naturligvis en række fordele ved at køre i egen bil. Du er fleksibel, har god plads og kan pakke alt det, som du har brug for på skiferien. Og uanset hvor i Danmark du bor, er der kun en kort køretur til fjeldene i Norge og Sverige. Via Øresundsbroen kan du køre bil hele vejen, men mange vælger at tage færgen. Færgeselskaberne Stena Line, Color Line og DFDS har daglige afgange fra Frederikshavn, Hirtshals og København til Larvik, Oslo og Göteborg. Du kan finde mere information og bestille billetter på selskabernes hjemmesider:

skånske Ängelholm. Flyet lander i Mora, og derfra er der cirka 1 times busrejse direkte til Sälen. Tog er også et godt alternativ.

Fly

www.colorline.dk www.stenaline.dk www.dfds.dk Det er også enkelt at flyve. Vil du til Trysil eller Hemsedal, kan du flyve fra København til Oslo Lufthavn Gardermoen med SAS og Norwegian. Fra lufthavnen er der daglige busafgange med Trysilekspressen (boreal.no) til Trysil og Hemsedal. Begge kører direkte til skianlægget. Du kan flyve til Åre eller Vemdalen med SAS fra København via Stockholm til Östersund. Derfra er der bustransport til destinationerne. Man kan naturligvis også leje en bil. Du kan også flyve med SAS og Norwegian til Trondheim. Fra Trondheim Lufthavn er der 136 kilometer til Åre. En hurtig og enkel måde at komme til Sälen på er med flyselskabet Kullaflyg fra 74

Færge Bus Tog

Til Åre tager du Øresundstoget til Malmö og videre med nattog via Göteborg direkte til Duved eller Åre. Herfra er der transfer til Björnen og Tegefjäll, hvis du får brug for det. Vemdalen anbefaler Snötåget fra Malmö via Göteborg, som kører direkte med afrejse hver søndag aften fra den 21. december. Der er hjemrejse lørdag. Hvis du tager færgen til Oslo, kan du tage bussen videre til Trysil eller Hemsedal. Begge har ekspresbusser med daglige afgange direkte fra Oslo Bussterminal.


LOCK IN YOUR HOLIDAY WITH SKISTAR We are convinced that time-share with a modern slant is the future. Through SkiStar Vacation Club, we would like to offer our guests an exciting option, where you can lock in the very finest holiday Lindvallen has to offer while simultaneously opening doors to travel all over the world by owning rather than renting. Contact us to arrange a presentation of our concept. For additional information, see www.skistar.com/vacation-club or visit our office on the third floor of the Experium centre in Lindvallen.

GIVE US A CALL ON

(+46)280 88126



Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.