Anker Breum fakobsen 1873-1955 - 55 år som bygmester og bonde df KAI KNUDSEN
Anker
Breur-r.r Jakobsen, Skovlund var manden, murerelt og byenresteren, der i perioden 1902 t1l 1912 nåede ar byeee Skovlund skole, kirken, kapeilanbolieen,
nrissior-rshuset, forsanrlinsshuset, godt en halv snes villaer i byen og orlkrins 15 stuehuse på landet, forr-rden en række andre ny- og udbygninger til landbruesejendomme os huse i Skovlund sogn.
(Adelvej
nr 3) i Lærkeholt, hvor
orte
born fik deres barndom ou opvækst, og hvor de lærte at påpasselighed, nøjsomhed oe arbejdsonrhed var lise så naturlige dele afhverdagen, sonr at gudsfrygr og respekr f,or .'rndelicc vt'rdier vJr en srundresel i al deres færd. Med disse værdier i vadsækken besh,rttede
Anker, efter at de
første
drenge- og unedomsår på sædvanlig vis
Landmands søn og murerlcerling Anker Breum Jakobsen, Skovlund blev født den 18. april 1873 i Lærkeholt. Hans forældre var Jane og Niels Peder Jakobsen. De drev er nrindre landbrus
tBtuttlebtt<, Tiphedeuej
26.
Frcstc.qårt!
var aftjent sonr >hjøwerdrengo og tJenestekarl, at gå i murerlære hos nrurernrester Jes Larsen i Tistrup. Han aflagde svendeprove, og afsven* debrevet, der er dateret 23. april 1898, fremgår, at prØven gik ud på: >efter for-
under Nør/tolm, frikøbt 1862
57
i gang om at bygge en kirke, man planlagde indsamlinger til
ud antagen Tegning at opmure en 1.'/. Stens Mur med 1 Stens belægning, 3 alen lang og2 alen høj. - Hvilken Prøve ifølge Kommissionens Bedømmelse
var forhandlinger
blev antagen.< Anker Breum Jakobsen var nu 25 år og prøvede forskellige pladser som
sognet trængte
byggeri af både missionshus og forsamlingshus, og en del af de gamle gårde i
til nye længer og stuehuse, så fremtiden var lys for en stræbsom håndværker.
murersvend.
Store bygninger
dig nærings driu en d e
S
elu s tæn
|
1,902 giftede han sig med
stensen, født
1,876.
Ane Chri-
i Hoddeskov den 15. marts
De bosatte sig i Skovlund,
og
Anker sØgte om lov til at drive selvstændig næring som murermester fra ejendommen matr. nr. 6u i Skovlund. Det var i en tid, hvor håndværkerne havde nok at se til på denne egn. Set i lyset af datidens hjælpemidler, økonomrske forhold og erhvervsstrukturen i det hele taget, er der hverken før eller siden sket noget, der har haft så stor berydning for udviklingen i Skovlund
Ingen opgave var for store eller for små for Anker Breum Jakobsen. Han påtog sig det hele. Hans kunnen og soliditet var velanskrevet, og hans vennesæle væsen var vellidt.
Som byggesituationen tegnede sig, kan man dele hans indsats op i to dele: han var selv bygmester, hvor han leverede tegninger og overslag til privat byggeri, og han påtog sig opgaver med byggeri af offentlige bygninger eller institutioner, hvor andre stod bag projektet. Det blev således Anker Jakobsen, der
kom til at bygge de nye skoler både i
sogn, som i årene 1880 til 1910. Ikke bare var der i årene op til denne periode udstykket omkring 80 nye landbrugsejendomrne fra de af Nørholm frikøbte hovedgårde hvilket øgede befolknings- og børnetallet, men selve byen fik >vokseværk< ved århundred-skiftet.
I B0'erne blev der bygget skole, mejeri, brugsforening og mølle. Mejeriet nåede at blive udviddet en gang, og brændte det, så håndværkerne byggede mejeri i Skovlund næsten uafbrudt i så
15 år.
Da Anker BreumJakobsen besluttede for at blive selvstændig murermester, var der en ny skole på tegnebrædtet, der sig
58
Houedgaden 8, Skoulund, opført 1933
Ansager og Skovlund, som begge blev indviet i 1909. Så fulgte opførelsen af Skovlund kirke med indvielse i 1910 og præsteboligen på Lundvej i 1911. Forinden havde Anker også forestået murerarbejdet på Skovlund Forsamlingshus i 1904 og Skovlund Missions-
vinduer
hus i 1905. Det skal dog retfærdigvis nævnes, at en del afdisse byggerier skete i et godt og nært samarbejde med en
by er præget af denne
anden murermester på den
tid Anker
Ankersen, Skovlund.
Han prægede arkitekturen I de første 15 åtr af århundredet blev der bygget mange stuehuse ved garde i sognet, og på omkring 15 af dem kan man umiddelbart se fællestræk, som peger rilbage på murermesteren, der både tegnede
og byggede. Vi ved, at husene er opført og muret af Anker BreumJakobsen.
Æle bygningerne har et herskabeligt præg. De er udført i stor murhøjde med afvalmede gavle, alle er bygget med en stor femkantet, sydvendt kvist, der hviler på en udbygning (karnap). Enkelte er dog
udført med tilbagetrukket kvist og med en altan på karnappen (se Skallinggaard).
>
Facaderne er med to tre-ågs vinduer på hver side af karnappen, der har et til-
svarende vindue
i midten og en-ågs
i hjørnerne. I
et par tilfælde er stuehusene udført med kvist mod både syd og nord og havedør i gavlen (se Breumgaard). Også en del villabyggeri
i
Skovlund
byggestil fra Anker Breum Jakobsens hånd. Her er der tale om lidt mindre huse med kun et vindue på hver side afkarnappen (Lundvej nr. 5 og >Ny Gejln, Syrenvej 1A)
Husene er oprindelig udført med pudsede ydermure og som regel hvidkalkede, enkelte er senere skalmuret eller ændret i årver. Tagene var oprindelig cementsten, men er mange steder omlagt til eternit. Desværre er de afvalmede gavle forsvundet en del steder i forbindelse med renoveringer, men ellers fremtræder de stadig i pagt med den oprindelige byggestil.
Igangsætteren
Anker Breum Jakobsen nøjedes ikke med at tegne og mure for andre. Han opkøbte arealer i byen og byggede huse
Skallingaard<, Lunduej 27
59
Den gamle tNørregaard< før nedbrydningen
til
i
1912.
videresalg, eller udsrykkede grunde.
omkring 1906 den gamle skolegrund (Hovedgaden og Således købte han
DTiekanten( ved Nygårdsvej), da skolen blev flyttet til den nuværende beliggen-
hed. Han opførte bagerforretningen i 1908. Hovedgaden nr. B beholdt han som ubebygget grund, indtil han i 1933 bebyggede den med et komfortabelt aftægtshus med flere lejligheder og butikslokaler.
Bonde igen | 1912 blev Nørregaard i Lærkeholt til salg. Det var en gammel firlænget, stråtækt gård, beliggende på Tistmpvej ved bækken syd for Gårdenvej og nord for Lærkehøjgaard. Anker Breum Jakobsen købte gården, nedbrød den og flyttede den mod nord ti1 hjørnet på Tistrupvej og Gårdenvej. Her opførte han en ny firlænget gård og kaldte den for Breumgaard (Tistrupvej 13). Samtidig med, at Anker nu var blevet 60
gårdejer, fortsatte han med murerhåndværket, omend i mindre omång. Han havde sæde i Ansager sogneråd i tre perioder og bestred en lang række tillidshverv
i
sognet.
Der var tre børn i ægteskabet, og i 1933 overlod Ane og Anker Breum Jakobsen Breumgaard Dejbjerg Jakobsen.
til
sønnen Niels
Et trault otium Anker Breum Jakobsen havde, som før omtalt bygget hus i Skovlund (Hovedgaden 8), hvor han og Ane indrettede sig på aftægtskår. Anker var nu 60 år gammel og for ung ti1 at Dsætte sig hen<. Han købte bil og tilbød kaperkørsel (taxa). Han vendte tilbage til sit gamle håndværk og blev ved mureskeen i endnu 20 år. Han døde i juli 1.955,82 år gammel.
EftermæIet Måske er det omtalte virke ikke
så
&*
sq Den nye rBreumgaard<. Foto ca. 1913.
>skovlundsk< endda. Måske findes den byggestil, som Anker udrettede, mange andre steder. Ja, måske er Anker Breum Jakobsen blevet inspireret, da præsreboligen i Skovlund blev bygget. Den er
arkitekttegnet og har mange lighedspunkter med de stuehuse og villaer, som han lagde tegning og murske til. Alt kan der gisnes om. Et er sikkert: de mange bygninger vidner tilsammen om en epoke, der gav sognet et ,ansigt(. - Egnen blev tilført en byggestil, som
skyldes
en enkelt
Bygmesteren og bonden Anker Breum Jakobsen er utvivlsomt den person, der har sat det stØrste fælles præg på den særlige bygningsstil, der kendetegner store dele af hovedbygningerne på landet og det større villabyggeri i Skovlund i begyndelsen afdette århundrede.
håndværkers og
bygmesters indsats og gode påvirkning, præget af kvalitet og vidsyn.
Bygningerne står der endnu næsten 100 år efter. De vidner om en egn i udvikling, de fortæller noget om den velstand, der prægede sognet omkring århundredeskiftet og om, at når dyg-
tighed, nøjsomhed og arbejdsomhed forenes, så møder de tillid, og den gensidige respekt giver resultaterne gode dage.
Anker Breunt Jakobsen 61