Birgitte Valvanne, født Guldager gift hhu. Sørens en, Wagn, Vin d e og Valuanne ( 1 8 9 9 - 1 9 7 9 ) af KAI KNUDSEN Et hundrede år qfter Lindbjergpigcns -fødsel og 20 år efter fofattcrcn, ntalererr o,q arttbassadørfruens død kan det uel gå an at -forsøge at begå et resumå af et spcendendc og omskif-
teligt lius_forløb, som det ser ud på baggrmd a;f samtaler, selubiografier, auis- og radiointcr-
uiews, anmeldelser, e;fterladte sentenser og et
- målt i åremål - beskedent personligt bekendtskab med lrouedpersonen. Beskriuelsen må nøduendiguis uære onr.fauct af et-forbehold, som dc ltuller et manglende kildematcrialc udgør, og derfor hør cn-
kelte datoer, årstal og personrelationer mere betragtes som uejuisere i Ltnftaltcs liusforløb end egentligc -faktuelle data, lwilket ikkc betydcr, at der er giort skønlitterære sidespring, huor andet ikke har kunnet opdriues, - houedhistorien er i sin helhcd rigtig nok.
Den 23. juni 1979 blev BirgitteValvanne bisat fra krematoriet i Aabenraa. Da den rituelle handling var forbi, rejste en høj, slank, velklædt og gråsprængt herre sig fra
sin plads. Han gik hen til kisten og vendte sig mod det store følge i kapellet. Her mødte der harrl et syn af mangfoldighed
og årveforskellighed i klædedragter og hudfarver, og havde tale afløst tavsheden, så ville der have lydt et lige så stort mangefold af sprog og tungemåI, sour
årverne og gevandterne var udtryk for. Det var maleren Jørgen Vinde, der stod ved kisten, - Birgittes tredie ægte-
Bi ryi t t c Va luan n c ( 1 8 9 9 - 1 9 7 9 ). Bi rgit tc Valuar m c rc.i stt' ttue r lu'lc ucrde tt. Hun lotl sig øcntc .ftttogtqf'crc i -ftttskcl I i.qc I an dcs r r at itu t al dra.qtcr.
mand, husfælle på Ronæs gamle Præstegaard gennem nere end $trre år og vel nok hendes bedste rådgiver og vejleder om jordnære ting i al den forgangne tid. >Det er kun godt et halvt år siden, vi
stod ved Ganges flodens bred og så, hvordan ligbålene flød stille med strømn1en, og vi så, hvordan asken blev 6t med flodens vand. Efter en stund sagde du, at sådan skulle dit liv også ende, men det sluttede, før vi handlede, og derfor 35
-.r;" -!:$-
.,.,r.w
.f:;;ffip,gno.
*;{;.
Birgittc|.hlulttttt's.|ildclt.jtltt,"Sar/tt'rl1;ott'u,
.\Icttt,tirgittc(|899),sostt'rctt'\Ilrir(|900),t1l()d(,r(,t1-\1t,rtcKil:rtirrr,.|'.|ttlst'tt(||t72)'ltldtrcl (I906),.fadcrtCltristrtt\ic/.v'll(irr/r/.lgt:r(t872), tt'r, Hutld Jutsctt (190-;). (Prit'trtjt).
er vi her i dag, og din urne konrrtrer til at stå ved siden af Huqo Valvannes i haver-r på llonæs qanrle Præstegarrrd<,
sasdeJorsenVinde og fojede til:
ol)it liv lisnede nrangfoldiel.reden i det store folge, der sidder her i das. l)it liv var farverist og fi-odigt sonr en indisk have, harnronisk sortr galtqelt i et tertrpel os sanrtidis nrodstridende soltl livet på byuuepladsen ved Babelsrårner<.
Huem uar så denne Birgitte? Hun blev fodt den ?3. nrarts 1tt99 på gården Stoltenborc p:'r Frosiuvej nr. 10 i Lindb.lerg ved Olgod sonr den ældste af -)o
fire soskende. For-ældrene var Mette Kirstine Jensen fi-a Lindbjerg og Christian Guldaeer fi'a Lindegaard på Ty"dkjærvej nr.7 i Skovlund Sosn. Hjenunet var stærkt rodfæstet i det irrundtvigske livssyn, hvor levereglerne på den tid ikke levnede born andre litterære oplevelser er-rd Der-r lille Katekisr.nus, skolebibelen os sahlebosen. Fanrilier-rs kultr-rrelle tiiholdssted var forsanilingshr-rset, nrens der herskede strengere reeler i nrissionshuset, hvor folk
nred ståsted i Indre Mission sanrledes. I sosnets tredie, og nærllest åndeliet nrorklagte bedehr"rs, kont kur-r folk nred tilknytnine til Luthersk Mission.
I)er var således en iurdelis og kirkelie erode i Lindbjereonrr-ådet, sonr onrflrttede stort set alle, oq solll præeede livet
os hun havde hort og set degnen både bede og synge.
glort, og r-rår den sparsonlne fi-itid kunne bruges til fest, bon eller besindelse.
Hun gjorde sig r.nange og nrærkelige tanker onr både sanrmenholdet og forskellighederne nrennesker inrellen.r. Hun r-rndrede sis over, at folk, der alle handlede i Brr-rgsen, leverede nrælk til det sanme nrejeri, og hvis born sik i den samnre skole, hvor de levede og legede sodt sånlnren uden :rt stille sporgsnrål ved, hvor de konr fi-a, eller hvad deres forældre troede på, ikke kun-
))En scer b'aan<
ne folses ad til de sanurle steder, når de skulle til fest eller nroder eller bare sanr-
nred sanrarbejde on"r det okononriske fællesskab i landbrLre, nrejeri oq brLrssforening. Bornene gik i den sanurle konrnruneskole, nrens folk gik eirne veje i kirkeliv os nred åndelige sysler, når aftcrrrrrorket s:errkede sig over soqnet.
når nodvendist sor.rdaesrtrbejde var
Ilirsitte var en enspændet-, eu dror.nnrer - ))en sær b'lano, sagde folk onr hende. Hun knyttede siil stærkt til sin n-rorår, sonr levede på gården på aftæet, oe snakkede gamnrelnrandssnak nred hanr.
Men selv han knnne ikke altid give her.rde ordentlice sv:tr, syntes hun. rBedsteår, hvor bor blæsten, hvor kor-r"rnrer blæsten fi'a, os hvor blæser blæsten heno, kunne hun sporue, og til hendes store skufTelse nråtte svaret r-rdeblive. Morfaderen dode ret pludselie, os srvnet for hende blev stort. Hr-rn kastede sis Lrd i les nred de andre born i skolerr, oq hun solidariserede sig nred sårdens dyr. Hun blev vred, hvis rloqen slos denr, hun blev ked af det, når en eris skulle slaqtes, os hull strikkede sokker til honsene, så de ikke skulle gå ude nred bare fodder onr vir.r-
tefell.
En nrorgen kunne hur.r fortælle, :rt hun onr nattelt havde siddet oppe i det store, kolde kirkerurtr, og hlrn havde hort orgelet spille og klokkerne rinee,
les. - Nej, så korte hestevosnene li-:r de
enkelte gårde fyldte nred folk, der vinkede til hinanden, forskelLse steder hen,
- til forsartrlineshr-rset, - eller til et af de
to nrissionshuse. I3irgitte forstod ikke, hvorfor folk gjorde der, og hvad der fik deres veje til at skilles. Hurr spurgte sine forældre, nren de sagde bare, at sådan noset sklrlle et barn ikke bekynrre sig onr. Enrnet var tabu, - selv blandt de
voksne.
Birsitte tog tingene helt bosstaveliet os besllrttede sis for at ville finde ud af, hvordan folk var forskellige, og en aften da hun var nled til en sanrnrenkonrst i forsanrlineshr-rset, listede hun sig ud os gik op til missionshusets'WC'er, hvor hr-rn stillede sig ved bagvæeeen os laede oret til for at opfatte lydene derinde fl-a. Hun opfattede klaeende lyde, befi-iende lyde og brunrmelyde, som nok kon.r fra indeklenrt luft, der blev sh-rppet ud. I)et hele lod nreset nrenneskelist os lienede til forvekslinu de opleveiser, hun havde haft, når hun havde lagt ore til forsamlingshr-rsets WC-væs. Det var 37
I3lr-gltrt'rrq /it'rrrlc.s.ro.r/rt'rrr/i'.I:ra t,t'rtstrt' Birqitrc,.\laric, Otrrtttar o.q,4rrtt'. l()15. (l)rimtt'jt)
altså ikke p:i den nr:ide, nrellneskelie vrr
forskellige eller srunden til, at cle ikke saniledes alles:rnrnren pi clet s:urnre stecl eller lod deres born lege pi tværs af cle voksnes afstukne regler. Birsitte fik ikke svrrret, nren fbrstod dog noget af sanrnrenhænqell. En aften så hurr, :rt der pri WC-cloren vecl nrissionshnset vilr srlt ct skilt, l-rvorpå der stod: ,Al banden os sværsen fbrbudto.
det, - >r'rej, kun når doktoren blnker p:i nrit hoved, ellers gor det ikke ondto, svarede hun. l)oktoren spurste, onr cler var
kunstnere i fanrilien, og nroderen blev helt stolt over sporssnrålet os fik l:rnct onr længe rodet op i hr.rkonrr.nelsen og sv:rrede, at der langt ude i f:inrilien havde vær-et en nraler, og ogs:i en der skrev
I)et forstod hr,rn ikke, fbr- l-rer- banclede
digte. ,Så skai I se<, sairde doktoren, Denten bliver llirsitte r-rdovende kur.rstner, eller også ender hur-r pii er.r galeanstalto.
folk jo ikke. ,Skulle det endelig være, sai
l)et nrec.l griealrstalten, syntes hun,
burde skiltet da s:ettes op ved forsanr-
lod sp:endende. Når hun v:rr opsætsiu
lingshuset. Her nritte fblk heller ikke bande, nlen del-var alligevel nogen, der gjorde deto. Forældrene var ved :.rt fortvivle over Birgittes nlanqe og )s:ere( ir-rdl:ild. Især kur-ure nroderen ikke forstå hende, os de snakkede dårligt snnlrlen. En clae besh-rttede de, at Birgitte skr,rlle til c'loktor, for nu var hun blevet syg ellensæro.
derl.rjenrnre, blev hun gal (vred), og det fik hun snræk for. >Onr nran nu kunue
Doktoren bankede pri llirgittes hoved og spurgte, onr hun l-ravde ondt i hove3u
errde p:i err srlcrrrst:llt og F;r lov til lt være gal uden af fi klo for det<, t:enkte
hun.
Den gamle lærerfar Da Birgitte var ti år, dode hendes [rr, os forholdet til nrodererr blev stadis vanskelisere. I)e forstod ikke hinanden, os
moderen lukkede nrere og mere af for Bireittes unrættelige sporeelyst og gjorde al snak til forbudte enurcr. Birgitte havde en ældre lærer i skolen, som var enkemand, og sor-n sanurren r.ned sin husbestyrerinde kutrne se Bir-
gittes og hjenllets vanskeligheder. l)e to toSI sig jævnligt af hende, og hur-r fik
i stigende onrfang sin gang i lærerhjenrnlet og et fortroligt forhold til der.r sanr1e olærerfaru, sonr hun kaldte hanr.
Han havde foruden et godt sind også en solid bogsamling, sor.n Birgitte interesserede sig for. Hun havde jo kr.rn fået lov til at se og læse en begrærtset bon.re-
litteratur om bibelske enlner derhjenrnle, nren her hos læreretr lnndt hr-rn bøger onr filosofi os astrolo€ii, sotn httu hurtigt åndt ir-rteresse for. Besoqene i lærerhjemmet blev hyppigere, og 1æsnir.rgen af de spændende, rforbr-rdteo boger tog til samnren nred Bicittes sticende interesse for de filosofiske, astroloeiske oe historiske enlner, bogerue indeholdt. Samtidig fbrson"rte hun de hjenrlige pliuter, sonr born dengang havde, og det forværrede kun forholdet til moderen ou hjer"nmet i alnrindelighed.
Birgitte får en stedfdr Da Birgitte var fyldt tretterl år, korn nroderen en aften ind i hendes kaurnrer og satte sig på ser-rgen. Hendes adfærd var fienrnred for Birgitte, der nrærkede forandringen sor.n både rar og samtidig gådefuld. Moderens ærinde var da også at sporge llireitte, hvad hun ville sige til, åt hlrn giftede sig igen.
Birg i t t cs -litnt'| d rc, Klrircr Nir'/.v'ri Cllrl,1qc
r (I8 27
1909) o.q NIilrt' Kirsrirtt' -1. Jcttsctt (1,972-19-17). (Prn,atc jc).
Bireitte blev rneget glad for at hore nyheder.r. Hun savnede en far, og hr"rr"r manglede holdepunkter og æste fortrolighed i sit liv. Hendes næste tåu1ke var selvfolgelig, hvenr det kunne være, hendes nror ville forlene sig nred. Her"rdes onske gik straks på, at uroderen ville gif: te sig nred den galnle lærerfar. Hant
elskede og beundrede Birgitte, h:rnr kunne hun snakke nred, - og tænk onr hele hans bogsanrling kunne konlne til at stå i deres stue og blive legal, tilgængelie læsning for l-rende og denr alle. Men moderen nråtte skuffe Birgitte, det var ikke hendes lærerfar, uroderen havde tænkt sig sot.u ny ægtemand. >Så
rrrå det vær-e rrrejeribcsryrer Thorrtls Jenser-ro, tænkte Birgitte. Han var enke-
nrand. Birgitte legede nreset og godt i skolen med hans to dotre, og fotlederr
havde han besogt dem, og han havde fotæret dem en hundehvalp sollr erstatning for den gamle hund, der var død. Thomas Jensen var sådan en rar mand, så nred hanr sour ny far kunne det gå an, 39
Birqitttssted'|a6ChristiitttL|trs(\lKristi|IttsL,tt,tlt'rm.lx,jrlcdc.solti.s[olttrtt't't:Ht:risitutrkstcd
Djurclard,lwtr lmrt brtL'dt's,tttttrtL'n rttt'd tsrrgtttcs rnor-fitt 1928. Hart dødc i l9-52. (Privattit).
men endnu engang n1åtte ll1oderen skuffe sin datter. Det var ikke ham.
Nu kunne Birgitte ikke komnre på flere, nysgerrigheden steg, og hun bad om at fi sandheden at vide. ,>Det er Christian<. Christian Larsen Kristiansen havde været bestyrer på Stoltenborg siden åderens død, han var fra Gårde.
Han og Birgitte havde aldrig kunnet snakke sammen og aldrig været enige om noget. Nu hvor Birgitte var afklaret omkring forskellen i de kirkelige holdninger i sognet, vidste hun, at nroderens forestående giftemål med Christian ville beryde, at åmilien fremover skulle skifte on-rgangskreds fra forsanrlingshu40
set til missionshuset. Her havde Christian sin ubestikkelige gang og sit tilhørs-
forhold. Et skridt som Birgitte uråtte opfatte som begyndelsen til et endeligt brud med sin familie. Den nat åldt Birgitte ikke i søvn, men græd og forbandede sin skæbne i trods og undsigelse af sin mor, sit hjem og sin barndours base. Nu havde hun kun sin lærerår oq hans bøger tilbage.
Ann Feld I forbindelse med sin 80-års fødselsdag gjorde Birgitte meget ud af at berette om folk, hun havde mødt, og hun
nævnte fenr per-soner, der havde qiort et særlist indtryk på hencle, os sonr stæfkest hevcle pr:uget hendes liv i nred- orr nrodspil. I)et val Kin:rs fbrntarrcl Mlo, clen indiske prentierurinister, Nehru oir hans datter og senere politiske lec-ler, Indirr Cl:rnclhi, Tibc'ts ;inclelice overhovcd, I)alai Lrr"na, og clen synske flrttigkone, Ann Feld, tl'a Lindbjerg.
Ann Felcls nrand vlr onrkonrniet vecl en arbe.;clsulykke, og l.rencles stolthed forbod l.rende lt bebyrde soqnet. Hulr villc' ikke bo eratis og lejecle sis ind i et lille hus på Lindbjerg nrrrk, sonr ejedc-s af en g:irdr.nanc-1, der da heller- ikke ville beronrnres for et hde Ann bo gratis. l)e indgik clen rftale, rt huslejen skulle ud-
gore to kroner ortr liret. l)en ene krone hentecle sårdnranden pri Artns fodselsdag, og h:rn for:r:rede delr straks tilbrree soni fbdselsdrgsqave. Tilsvarende Itentecle han den anclen krone til jul, ou uav den så tilbage sonr julesrave. l)erved havde Ann betait hr,rsleje, os g:irclnranden l.ravde ikke ladet Ann bo grxtis, -
begges stolthed var uden riclser.
Ann Feld sik irver clag forskellige ruter rrndt til sognets bondcr nrecl en kurv på arllrel) oc en lille nrælkespand i l.rånclen. Ingen koner turcle lacle Ann gir fi-a deres kokkendor uden at h:rve fbrsynet hendes kurv nied bagværk, et p:rr lt:q ellel rrrrdct forrrodcnt og er) pot nrælk i sp:rnden. Æggene byttede Ann nred andre varer i Brussen, og i klippetiden fik hun rtranse totter uld niecl i kurven, sonr hLu'r solute på Olgocl Uldspinderi. Man fortalte onr hende, rrt hun r-rogle år var spiltderiets storste levet-lttttlor lf uld rrden rrt eie et enesre lir
Ilirqirtts oldtlitnvldrc _luts Cltristiatt _lcpstrt o.q l:dcl Nir'/.rr/,rtrr'r; ta. I 850. (l)riruttjt).
lJonderkonernes respekt for Arrn skyldtes hendes skarpe tLurse, sonr de vidste fik fi-it lob, og sorlr hurtig kunne sætte onde l'ristorier i ourlob, hvis de lod l-rencle gri uden fbrærinser.
En spådont Ann var synsk, og hun gav sic af nred .rt spri. Allerede da Birsitte v:rr tolv irr, spåede Ann hende, at hun ville konule til at optræde på bonede gulve og her or.r.rgås konser og dronr-rirluer oq store nrænd fi-a nranse hnde. Birgittes forældre ry-
stede b:ide forarsede oc opsivende på l.rovedet, nren Birqitte fandt forr-rdsiselsen spær.rdende. -+l
En r-nørk vinterefternriddag sad Ann i køkkenet hos Birgittes mor, hvor de fire børn sad rundt oru bordet og lyttede til Anns uhyggelige og ondsindede fortælling. Den drejede sig orn en ung pige,
son en gårdmand på egnen skulle have bragt i ulykke. Pigen havde ikke kendt nogen udvej for sit liv og havde derfor natten i forvejen druknet sig i mergelgraven. Fortællingen rystede deres nror, og børnene skuttede sig af uhygge. Moderen skyndte sig at pakke brød og æg i Anns kurv og fik hende sendt afited. Anns hensigt var opnået, og Birgitte glemte aldrig historien og slet ikke
Anns slutbemærkning om >svinske, storsnudede bønder, der alle var lige ringe. - De ligner 6n stor gåselort tilsan1n1en, ogjo større bønderjo nærnre-
re hører de til den rykke ende af lorten<, havde hun sagt og sr-uækket nred døren.
Der var åbenbart ikke kornmet nok i kurven, men Birgitte gler-nte aldrig den dybere filosofi bag Ann Felds ord og kunne senere se tilbage på det liv, hun blev spået af Ann, og sonr på mange punkter kom til at passe.
Oprørets time Forholdet til moderen - og nu også til hendes nye stedåder - blev vanskeligere. Hun fik mange verbale klø og nregen skældud: >Min fantasi var sprælsk, og jeg har fiet mange smæk af min mor, fordi hun forvekslede fantasi med usandhed, kløene hjalp ikke, - jeg var anderledes end mine søskende<, skriver hun senere
i en selvbiografi. Birgitte knyttede sig endnu stærkere 42
til den gamle lærer og hans bøger. Da hun var 15 år, nreddelte hun sine forældre, at hun ville hjen-rnrefra. Det rystede dem, for på den tid var det en bestenrmelse, forældre var alene om at tage. Men de måtte lade pigen råde og bestenlte, at de ville finde hende en god plads på en gård i nærheden, hvor hun kunne Uene og få oplæring. Birgitte ville ikke tjene i nærheden, hun ville til København. Forældrenes forwivlelse steg, nten kunne ikke stå mål nred Birgittes stædighed, så hun fik sin vilje. En del år forinden havde der boet en
mand på Lindbjerggaard ved navn Andreas Nissen. Han var i Lindbjerg kendt sonl en god og retskafltn nrand, der tillige havde haft sin jævnlige gang i nrissionshuset. Han havde a{hændet Lindbjerggaard og var flyttet til København, hvor han besad en del ejendomme, blandt andet drev han det gamle Mis-
sionshotel i Løngangsstræde, som han
havde ladet bygg.. Birgittes forældre skrev til Andreas Nissen og klaeede deres nød og forespurgte, on1 han ville og kunne tage Birgitte ind som køkkenpige på hotellet og sanrtidig lade hende bo hos sig >under betryggende kår og god vejledningn.
Andreas Nissen svarede tilbage, at tsirgitte kunne begynde hos ham den 1. maj 1915, hvor hun kort forinden ville være fyldt 16 år.
Fra Ølgod station den 1. maj 1915 Om morgenen den 1. r-naj 1915 blev hestene spændt for federvognen på
Stoltenborg, og begge forældre plus to
solidt pakkede kufferter og Birgitte frldte vognen op. Københavnerturen begyndte.
De to kufferter indeholdt en passende >udrustningu for en ung piges første færd ud i den store verden - >den syn-
dige verden< - kaldte tsirgittes stedåder den. Der var sØrget for, at der i den ene
kuffert 1å en salmebog, Den lille Katekisn-rus og Bibelen. Selv havde Birgitte i smug fiet listet et par af den gamle lærers bedste bøger or-n filosofi og astrologi med i bagagen. På den ene kuffert havde hendes stedfader nedskrevet et par nleget synlige ordsprog: >,€rlighed varer længst<, lød det ene og >Med tålmod og ydmyghed besejrer nran verdenu, hed det andet. I det nederste hjorne af den anden kuffert havde han r-ned store bogstaver skrevet: >Døvlen nrå henregnes under bandeord, - husk det, thi det har vi været nleget uenige our<,. Selv tænkte Birgitte: oHvis jeg dør, kommer der nok til at stå i Ribe Aurtstidende: Pigen tsirgitte døde i sit syttende år, elsket og savnet. Det kan også være, at de på gravstenen skriver: Ung som fi og god som færre gik hun tidligt til Vorherre. Måske kommer de i tanker om, at jeg ikke var så gennem ond endda, nren jeg skal jo nok dø, før de ved, hvad de har mistet. -Jeg efterlader et brev med påskriften:At åbne efter min død<. Så snart det var afgjort, at Birgitte skulle til København, begyndte hun at øve sig i at tale et ))finere( sproe, og hun var klar over, at hendes sproggloser engang imellern kunne være både ufine
os )ukristelige(, og det var virkelig hendes hensigt at leve op til en nok så ,kulturel< og mindre provokerende adfærd. Den nye stil tænkte hun meget over på den lange togrejse, men netop sproget skulle vise sig at give hende kvaler. Både dialektens fremrredhed i datidens
korrekte København og især hendes sproglige uvaner vakte ikke udelt glæde i de kredse, hun nu rejste over til. Missionshotellet i Iøngangsstræde Vel ankommet til sit nye hjem i Løngangsstræde blev Birgitte straks sat i gang i hotellets køkken, og tonen her lod hende ikke i tvivl om, hvad hun skulle tro og gØre. >Der blev læst både over boller og ris, og et lille vers til at velsigne brødsr"rppen gav nlan sig også tid til<, skriver hun selv om arbejdet. Hun delte værelse med en ældre og troende hotelpige, som tydeligt var sat til at vogte over Birgittes færden og læsevaner. Først når pigen sov fast og roligt, vovede Birgitte at liste de medbragte, forbudte bøger frem for at læse i dem. Birgitte opdagede hurtigt, at der åndtes biblioteker i København, og hun gæstede dem jævnligt. Hun sad i læsesalene og studerede de foretrukne emner: Filosofi og astrologi. På læsesalen traf hun en anden ung pige, som hun kom i snak med, og sonl ivrigt fortalte om et arbejde, hun var optaget af, og som hun inviterede Birgitte rrred til. Det viste sig at værc møder i Frelsens Hær, som straks interesserede Birgitte meget. I løbet af kort tid var hun stærkt optaget af arbejdet, og 43
Bitgittc Valwrttrt' .qlurttt aldri.q sitt tilkrt1,111i11.q til Ily',rt'rr,r HLtr. (Prit'ttt'ic).
i sin ivrighed forglenrte hr"rn sig selv os sit r-rslebne ordvalg, som ebsolut ikke passede til tonearten i Frelsens Hær. Hun var flere ganee ved at blive bortvist, nren hendes evner og hendes gåpå-mod reddede hende gang på gang, fordi nran jo nok i korpset anede store muligheder i denne ufortrødne, vestjyske pige.
Efter et års tid besluttede hun at gå fuldt og helt ind i arbejdet i Frelsens Hær, hvilket hun meddelte både sine forældre hjemme i Lindbjerg og Andreas Nissen på Missionshotellet. l)ette var til lige stor fortrydelse for alle.Vel var Frelsens Hær ikke det værste vålg, nler-I
nu var pigen ude aføje, og hvad kturne der ikke ske i det syndige Kobenhavn? 44
Frelserpigen
Bireitte deltog ivrigt i al arbejdet i korpset. I indsanrlingsarbejdet til fordel for de hjemloses jr-rl fik hun tildelt det rige forretninsskvarter på Stroget i Kobenhavn, hvor resultaterne i de foregående år havde været stadig nedadgående. Birgitte startede nred at eå direkte op til direktøren for Stroqets storste forretning og foreslog hanr at lægge for nred et belob, der langt oversteg tidligere års gaver, idet hun nrente, at de ovrige forretninger i gaden så ville folge efter nred
tilsvarende store beløb. Han lod sig overtale, og det lykkedes hende at oge resultatet genske nreget. l)ette påkaldte stor opnrærksonrhed og glæde i Frelsens
Hær, og Birgitte blev inviteret til at
ning, on.r de unge missionærer, der skul-
komnre til sar-ntale nred direktoren i forretningen. Han havde hort onr resr-rltatet
Deres saver og handelstaler-rt, vi l.rar
le til Indien, havde viden om indernes filosofi og religion. Birgitte var besnæret af tanken, nren hun sagde nej til opfordringen med den ærlise besrundelse, at hur-r ville blive en dårlig nrissionær. Hun
brr-rg for her i Magasin<. Birgitte takke-
troede nenrlig nrere på buddhisr-nen end
de pænt r-rej til lærepladsen og fik i stedet tilbr"rdt at komnre på Frelsens Hærs
på kristendonlrllen. Hun bad i stedet om at blive udstationeret til et arbejde i Frelsens Hær et sted i Dannrark. Hun fik sin vilje, og kr-rn tyve år gar-n-
og tilbod l3irgitte en læreplads i forretningslivet nred ordene: >Det er folk nred
officerskole, og det takkede hun ja til.
Efter et år var hun uddannet sorlr kadet og blev opfordret til at rejse til Indien for at deltage i et missionsarbejde der. Hendes interesse for fiiosofi havde bragt hende i nær forbir-rdelse r.r.red de asiatiske religioner, og selv onr det ikke var tonen i Frelsens Hær, så vidste nran her, at det ikke var uden betyd-
mel konr hr-rn i 1919 tilVarde som leder af Frelsens Hærs lokalafdeline.
Det første ægteskab I)en nyuddannede kadet gik nu i gang med det godgørende arbejde i Varde.
Bi4girtt,t1glttltdt,s.|ilrstct]l|1]1d,b(|dkUu1CulSorutstlt),dcrsttilltø.rc.Dc ()q Crrl S(rrul/.rc/r mr.qi-fi cd. 1920-2.1.
I dut pt'riodt bocdc dc i Skttultutd. (Priuatc.lc).
Bireittes familie i Lindbjerg l"rrvde i mellemtiden solgt Stoltenborsl os var flyttet til en lille by nord for Randers. Familieskabet blev således ikke genoptaget i forbindelse med flytningen til Varde.
Birgitte følte imidlertid et andet savn, idet hun i Frelsens Hær havde nrødt eu
ung r.nand, hvis betydning for hende forst dr-rkkede op, da hun havde forladt København. Hun opsøgte haur, og det viste sig, at han var tåget til sin hjemby Hobro for at genopta€ie bødkefaget, som han i sin tidlige ungdotr.r var blevet r-rdlært i. De besluttede at forlove sig og at se sis om efter et sted, hvor han kunne slå sig op sonr bødkernrester. I)e valgte Skovlund, som var et nabosogn til Lindbjerg. Her var der ingen bødker, rnen der var et forholdsvis stort nrejeri r-ned behov for smørdritler. Et stort mejeri betød samtidig et veludviklet landbrug, som havde brr-rg for saltkar, vaskebaljer og andre bødkerartikler. Parret fandt både værksted og lejlighed i byen, og Birgitte giftede sig i 192i)
med bødker Carl Sørensen og hed nu ikke længere Guldager, ruen fru bødker Sørensen.
IxJæste stop: Paris
Det uegennyttige liv som frelserpige var nu skiftet ud nred en tilværelse, hvor Birgitte tilbragte dagene i kvistlejligheden i Skovlund r-r.red at læse ou i bogstaveligste forstand kikke stlerner. Læsningen passede hende eodt, uren den iøvrigt passive hverdag gik dårligt i
spænd med hendes telrlperalllent, og 46
sanrlivet nred den travle bodker var ikke det lykkeligste, hur-r havde tænkt sig. En dag erfarede hun, at hendes saurle olærerfaro i Lindbjerg var død. Hr-rn tog til hans begravelse, og her r.nodte hun en yngre slægtning af hatt.t, sot.t"t hr-rn kor-n i snak r-ned. Han var uraler og
boede i Paris. Han fort:rlte hende ot.n livet i denue verdensby, og hun fandt den rrnqe rttattds beretrrirrger illteressante.
Til sin konfirnration havde lSirgitte fiet staffeli, farver og pensler, tlett havde kun glort lidt brug af det. Hendes mor havde ikke været sen til at vurdere hendes frembringelser på lærredet: ))l)Ll
bliver aldrig til noget nred hverken petr eller pensel, forbered dig på det I'nir.r pige<, var moderens r-rtvetydige dor.n.
I 1L)23 besluttede bødkerparret at ophæve ægteskabet, og Birgitte drog til Paris r-nedbringende en del af sin fædrende arv, sotrr var blevet hensat, da nroderen havde giftet sig igen. l)en unge mand, hun havde nrødt ved begravelsen i Lindbjerg, havde skaffet hende forelobigt logi og forbindelse til en tlalerskole i Paris, hvor hr-rn blev optaget og opholdt sig i tre år. Her lætte hun ot.u årver, maleteknik, tegning oir kunsthistorie. >Livet åbnede sig for mig<, skriver hun senere, ))en ny verden tog fornr i 11-Ilg(.
Hun fortsatte med de filosofiske studier, de indiske religioner optog hende nrere og nrere, og hun var grebet aftanken om troen på et liv efter doden, reinkarnationen. På r.nalerskolen traf hun den noqet ældre nraler, Carl Wagn. Forholdet end-
Tr
,i\. ;t\
!::
i*.{*o
l:ra 't'ttstrt' Iltlqtttt's attdt'tt rtLltld-fii1 [tt. 1928- 1910, Cul Ilir.qt, B i r.qi t, B i rqi c s I ro r A r c (-Jllr/,rqcr; -so-stlllrr ,\ltrit, ilttd sitt ilt,utd ()q -\(),i //cri .\1.t,.lrt-\ .s.?,,ir lJifqlII{'.{ /i rrlr,.i().{I('ii Knsr,r C. Kri.rlirlt.v'rt. (),t. |928. (l)rit,,ttt'1r). t t
t t
t t
te nred er gifrerrrrll I l\)2J. os dc to
r-rdstillinger, en del blev arkiveret sonr en
enskaffede en llrotorcykel og besllrttede sig for rt kol-e Er-rropa tyndt nred deres malerrekvisitter. l)e nialede begge, han
fbrnr for ,>livsforsikrirlq(, os de daglige fornoder-iheder tjente de til, ved at Carl 'Wagn korte rundt og malede bonderMalerierne solete lJireitte s:i til gårde. cjcrrrc. cllcl Irvcrrr dcr h:rvdc lyst til .rt
vrr kunstncl'isk sct dcrr dyutirlstc. llrcll Ilirgittes har-rdelstalent konr denr til code, for hun kr.urne arralrgere udstillincer og sælge nralerienre.
I nridten af trediverne bewndte jorder-r at brænde r.rnder de tblk i Tysklencl,
sonl var af jodisk herkor.nst, og da C:rrl Wagn havde jodiske aner, frindt de det klogest at soqe til urere fi-edelige hinrnrelstros. l)e flyttcde til l):innrark, hvor de kobte et hr-rs i l\ebild. Her fortsatte de nred at nrale og udstrlle. I)e bedste billeder konr pri salus-
kobe.
En ciag konr hur-r ind til en nyet:rblel-et landnrancl og ville sælse hanr et nraleri af hans nyerhvervede eård. Det ver i I 93U, og nralrden havde inuen penge, lllen kunne svært godt tænke sig at
eje maleriet. l3irsitte foreslog hanr så, at han kunrre overtage en afbetalingskontrakt, hr-ur havde indgået ved kob af en
stovsuger. På den nråde kunne han strække betalingen af nraleriet og fi clet ,l-7 a/
Ull**" d.i&.*. -
I 1930'cnrc tunrt'rr:dt Birqittc o.q Cul Wdgrt nrndt i Eurttpa. Hcr L,r dc på ru,i sltdpfi sdttnncn rtu,d'l'lt),ra Holrtt o.q lrcttdcs iltand,
ntdluul Pcdcr Hohn. Fro vctrstrt Pcdcr Hohn, Bir.qitttlMt,qtt,T'ltltya S1rr1,,t og Cul l,Va.qr. Foto
1937. (Priuntc.ic).
med det samnle, og hun havde til gengæld fiet en gældf i støvsuger. Handelen gik i orden og viste igen l3irgittes
dierne. Hun var blevet stærkt optaeet af teosofien, en filosofisk religionsretning. Det var en bevægelse, der startede i
sans for handel.
Amerika i 1870'erne, og so111 senere konr til Europa. | 1912 stiftedes der et teosofisk selskab i Danruark, som Birgitte havde hørt om og fået forbindelse til.
Alene igen
I 1940 var ryskerne oqså konrr.ret til Danmark, og Carl Wagn folte sig heller ikke tryg her, hvorfor han foreslog Birgitte, at de skulle flytte til osten. Det ønskede Birgitte ikke, og i 1940 opløstes ægteskabet med Carl Wagn, der herefter enrigrerede til Ceylon. Birgitte fortsatte selv r-ned at male, men samtidig kastede hun sig med endnu større anstrengelser over filosofistu48
Teosoflernes br-rdskab var at santle det bedste fra de forskellige hovedreligioner i verden og bygge deres tro på det. De gik ind for reinkarnation, og grundlaget
var en sand gudserkendelse ud fra en naturalistisk, spekulativ genvej til frelse, og deres religiøse idoler var Mahatma, Moses,Jesus, Buddha og Platon. Birgitte besluttede at gennemføre en foredragsturn6 nred teosofien sor-n bud-
skab. Gennem dette arbejde kom hun i
forbindelse med søskendeparret Agnete
Wiberg og n-raleren, Jørgen Vinde, som ejede og boede på Ronæs gan-rle Præstegaard ved Gamborg Fjord på Sydvestfl/n. Præstegården var en fredet bygning, antagelig fra 1700-tallet. Søskendeparret havde sat den nødtørftiet i stand
og stillede den til rådighed som refugium for teosoffer, der havde brug for ro og stilhed til meditation. JørgenVinde var de danske teosoflers biskop, et ulønnet hverv med nleset arbejde og lidt udkomme. Der var derfor heller ikke økonomi til at drive refugium for folk, der ikke kunne betale for opholdet, og sØskendeparrets mulighed for at videredrive den gamle præstegård viste sig at være unrulig. Birgitte
flyttede til Ronæs gamle Præstegaard, overtog den og giftede sig i 1941 med JørgenVinde. Hun havde økonomi til at redde stur-nperne og vilje og overblik til at afgøre, hvad stedet kunne bruges til. De teosofiske gratister blev sat på 'Wiberg flyttede porten, Agnete ud, og gav male, viste sig til at og JørgenVinde sig i øvrigt at være en god og praktisk vlcevært.
I krigsårene arbejdede Birgitte rned sine malerier, sin filosofi og med at fi den gamle præstegård på fode igen. Allerede i 1943 opløste hun og Jørgen Vinde deres ægteskab, der vel nok havde halt et flornuFtens præg over sig og økonomiske undertoner til fordel for opretholdelse af præstegården. Her var
Birgittes fædrende arv endnu i behold, og gode år fra malerisalget gjorde stor nyrre.
Der bestod fortsat et godt venskab mellem de to, og de blev begge boende på stedet, hvorJørgenVinde kunne passe sin malerkunst og holde øje med husets praktiske funktion. Hertil hørte et
stort gæstebud under absolut beskedne forhold, som Birgitte ville have det.
Mødet i Hekindors
| 1945 begyndte Birgitte et foredragsvirke uden for Danrlark. Dette førte hende til Oslo, Stockholm og Helsingfors, hvor hun besøgte de teosofiske selskaber i disse lande.
En aften skulle hun holde foredrag i
Det teosofiske Selskab i Helsingfors, hvor en finsk kvinde stod som arrangØr. Hun nævnte for Birgitte, at der ville komme ca. 300 tilhørere, - fortrinsvis akademikere. - >Det foruroligede mig, for jeg har aldrig kunnet fordrage akademikere<, fortalte hun senere, ,>men hvad værre var, jeg fik også at vide, at der blandt tilhørerne ville være en finsk minister, og det gjorde mig nervøs<. Da
mødet begyndte, sad der på forreste række lige midt for talerstolen en alvorlig herre, rham besluttede jeg mig for at ville tale direkte til, og lade som om vi var alene i salen. Det kunne berolige min nervøsitet<, har hun fortalt. Foredraget forløb godt, og efter det kom den alvorlige herre hen til Birgitte for at takke og komplimentere hende for et godt og interessant foredrag, hvorefter han inviterede hende og den kvindelige arrangør på te i Det finske Societetshus (Den finske Forening). Da aftenen var forbi, fulgtes Birgitte AO
nled sin veninde tilbage ril hotellet, os pludselie spul-{rte hun: ,Hvor blev hanr nrinisteren af i aften<? - ,>Janter.r, det v:rr
jo hanr, vi lige har drukket te sannlen med<,, svarede veninden. Så var al
liirgit-
tes nervositet forsvunden, for n:ir en r.ninister kunne optræde så alnrindelie, så r.nåtte der være et nrenneske bas ved, konkh-rderede hun.
Ronæs ganrle Præsteuaard. Ud steg en
nrand, son.r Birsitte straks genkendte sonr den alvorliire herre fi-a Helsinefors.
Ministeren der havde trakteret med konrplimenter og te. Hr-rqo Valvanne var hans navn. Han var diplor.nat os sit lands viceudenrissnrinister. Han fi-emforte hurtist sit ærin-
de, sonr var at anmode Birgitte on.r æsteskab og samtidig fortælle hende, at han havde udsigt til en dipolnratisk karHugo Valuanne på _friefødder riere tned sæde i et asiatisk iand, - gerBireitte rejsce hjenr til l\onæs iuen, og ne Indien. et halvt års tid efter fik hun ph,rdselig Birgrtte blev både glad og overrasket, Llventer besog. En dag korte en sort nren nråtte siee nej til fi-ieriet. Hun havlinror-rsine op foran hoveddoren på de tre ægteskaber bag sig, hun syntes ikke, hr-rn kendte nok til nranden. diplorrratiet vlr hende lrerrrrrred. og hun hilvde 6n gar-ru for i sit liv sagt nej til at taee til Indien. Det var dengane nran i Frelsens Hær ville sende hende på nrissionsll'bejde bare 2t t år- qarrrrucl. Hr-rso Valvanne nråte tase tilbage til Finland nred en kurv, men de indledre en intens brevveksling, og telefor-ren var jo opfundet. Et halvt år senere forsogte Hugo Valvanne igen, og denne gane med større udbytte, Birgitte saede >ja<. De blev gift og flyttede til Helsinsfors for at afvente hans udnævnelse. Tiden gik rtred at stndere Indien oq nred at forberede sig på diplontatiets svære kunst, måske specielt svært for Bireitte, hvis uslebne væsen jo altid fulgte hende. Parret deltog i en lane række diplomatrtriddage og saltlntenkomster og plorde eengæld med et kaffeselskab, hvor Finlands udenrigsminister var indBirqittr Lhluattrrt' b(,tri.qt(r ct tnaltri ql' siil.fitrdt, ttrruttl budt. Birgitte henvendte sig direkte til H t,qo Va uo t, i d i p u t,t o.j. pr harn og forklarede, at da det jo var har-n. ). r
50
I
r t t t
I
t
t t
(
i uLr t c.j c
Få dage efter fulete udnævnelsen af Hr-rgo Valvanne som Finlands anrbassa-
dor i Indien med sæde i New Delhi.
>Med Birgitte i Indien< I)er fulete seks spændende år i Indien, hvor Birgitte fik travlt med repræsentation og med at biande sig lieeværdigt og ufortrødent, hvor hun kom {i-er-n. Hendes autodidakte engelsk og alnrindelige selvlærthed var kun et plus for hendes charme.
Hun blev veninde med Indira Gandhi, hvis privatfly hun kunne rekvirere, når hun skulle or-nkring i det store land. Hendes interesse for landet, folket og dets mystik optog hende stærkt, og det
blev til lllilnqc rrralcrier og til ct plr 13ilgittc r1q Htt.qo Iith,,tttttt' i atttltdssadorltoli.qt'tt
t
5r/rilci:', ltrcr dc opholdt -r4q iirlg/r' u i 1950't'utt. 13ir{itr(' trq Htr,qo lhlt,,utrtt tut .qifi.lir 1915 ril Htt.qo Ihluttrttt's dod i I9(tl. (l\'ir',rrtit).
boger, hvoraf 6n fik titlen uMed llireitte i Indierr<. On.r den skrev annrelderne, at den var ofor nleset Birgitte og for lidt Indien<, ja,6n :rf dem gik så vidt sonr til at skrive >vist er Bireitte en personiighed, r.nen hvad er der blevet af hendes ydnryghedo?
der skulle bestenrnre, hvor Valvanne
Hun fik sæde i den censor-konrit6,
skulle være anrbassador, så ville hr-rn gerl]e, oltt det uråtte biive afgiort sn:trt. Hr-rn havde til lejlieheden serveret hjerrrrrreb.rqte snlåkrger. orr udcnrigsnri-
der bestemte hvilke ophængninger, der
nisteren roste denr nreqet, oli sallde til llirgitte, at så længe hnn kunne servere så gode slnåkalier, s:i kunne hr-rn selv bestemnre, hvor hun ville være anrbassadorfi'ue. og så ville hrrrr i ovr-ir1t gernc
kunne komnre på Nationalgalleriet i New l)elhi. l)et sieer ikke så nreget onl hendes fornråen sonr udovende kunsrner, lnen nrere onl hendes kunstforståelse da dette nationalgalleri er et afVerdens storste og kr-rltr-rrelt nlest betydnirresfulde med tusir-rdvis af store værker.
vide, hvor hun havde opskriften fi'a. Hun svarede onrlrående, at s:i ville hun serlre til Indien, oli :1t hendes nror hav-
for indisk filosofi og tilskyndede til flere rejser og personlige kontakter i forbin-
de lært hende at bage snlikagerne.
delse nred disse enrner. Hr-rn besogte det
HugoValvanr-re delte hendes interesse
:)l
Fra spiscstrrctt i tatbassadorboligcri i Sr/rrlci--. I:ra uL'rrstrc Bitpittr: Vtluøtrtc, strrcpigcrt Hcrdis -fra Knsltjtty, privatdnullbrut Børt -lin Skovhurd sarnt sttrL,lti,qur Mcttc,fi'a Odutsc. Fttttt 1957. (Priudtjc).
åndelige overhoved i Tibet, Dalai Lama, der levede i troen på et liv efter doden. Mange år senere, da Birgitte var blevet enke efter Hugo Valvanne, besogte hr-rn igen Dalai Lan.ra, og her gav hun udtryk for et ønske om at n1åtte møde sin afdøde mand, og Dalai Lama lod det ske. Pludselig stod Hugo Valvanne foran hende, og de snakkede nred hinanden i fi øjeblikke, kunne Birgitte senere berette, og nleget tydede på, at hun troede
de år som ambassatrice i Schweiz. Mens
det diplomatiske liv i Indien bod på r-rformel og uhøjtidelig adfærd, hvor selv diplonrater kunne færdes i alle lag, så var livet i det diplomatiske korps i Schweiz
Efter seks gode, berigende år i Indien
lreget stilfuldt og stift, og Birgitte kom aldrig til at føle noget særligt for landet, dets folk eller for fællesskabet i udenrigstjenesten. Hun vedblev at pleje sine nlange private kontakter i Indien, og hun opholdt sig så meget hun kunne i Ronæs på Fyn uden at svigte sine pligter i Schweiz, - rnen det blev ved pligterne. Hun knyttede unge danskere til staben af folk på ambassaden som stuepiger, køkkenpersonale og privatchauffører for dog at have nogen kontakt til
fulgte der næsten lige så nlange skuffen-
det rnere folkelise.
på det.
Det stiue Schweiz og det kolde Kina
52
Mødet med formand Mao Det var derfor nred let sind og i stor spænding, at Birgitte og HugoValvanne i 1956 blev forflyttet til anrbassaden i Kinas hovedstad Peking. Her var der et koldt politisk klinra, og kr-rn den diplonratiske immunitet hjalp nred til, at folk fia den fie verden hver dag kunne trække luften forholdsvis fi-it. Dette var i formand Maos regeringsperiode og derfor ingen let opgåve at føre diplomati. For I3irgitte var det dos tre nreget spændende år, hvor hun kunne færdes så f it og udtrykke sig så bramfrit, sonr det nll var hendes natur, og sorn den tilnrålte fiihed tillod uden at gå r-rd over den uskrevne hofligheds rammer, hun sonr gæst i et fienuned land nu engang var undergivet. Hur.r sogte at komnre i kontakt r.ned folket for at kunne skildre dets s.1æ1, og hun skrev da også bogen ,>På alårvej i Kinao, der i Politikken blev annreldt sonl ))en lille, fin poetisk bogn og Information beskrev den r-ned ordene oen orientering der vækker tillid<. I Kir-ra kendte nrar.r godt Bireittes nære tilknytning til Dalai Lanra i Tibet, og det var ikke velset. Kina forsogte af al nlast at underlægge sieTibet. På trods af denne tilstand tos llireitte sig under en stor diplonratnriddag nred 500 gæster den frihed at henvende sig til fonnand Mao, der var onrgivet af vagter og nrange tolke. Hun sasde da til hanr: >Kunne De
ikke lade det lilleTibec i Fred, De har jo hele det store Kina<. Maos reaktion var et stillestående, alvorligt ansigt. oAldrig
har jeg set ind i to så kolde øjne som Maos<, fortalte Birgitte senere fi-a denne begiver-rhed. Mer-r hun loste samtidig op i forholdet ved at bede Mao onr at snlile, ,>og det gjorde han såu, sagde hun og fojede til:,rHan er nok det storste lllenneske, jeg nogensinde har nrodto. Men de
droftede aldrig mere forholdet til Tibet, hvis natur, folk og religion betog hende nreset og vel inspirerede hende til at skrive den lille bog >Sneens huso, som nok
er den betydeligste afhendes syv boger.
Otium og eftermæle Efter tre år blev Hr-rgoValvannes helbred svast, og han blev løst fia sine diplonra-
tiske plieter. Parret flyttede til Ronæs ganrle Præstegaard, hvorValvanne dode i
1961. Hans urne blev sravsat i haven ved huset. Birgittes åste tro på et liv efter doden fulgte hende, og i årene efter Valvannes dod gennemforte hun, at hans plads ved bordet altid var parat. Ingen måtte sætte siu pir har-rs stol, og hans kuvert var altid parat, hvis han skulle vise sig igen.I)enne overbevisr-ring til trods bekendte hun alligevel til det sidste, at hun var et kristent og troende menneske. Hun var nu fyldt 62 år og havde fire barnløse ægteskaber bag sig. Hun havde
bekendtskaber i nrange lande på alle kontinenter og i alle kredse. Denr fortsatte hun med at dyrke gennenr rejser og ved at nrodtage der-n på besog hjenrr.ne i l{onæs. Her indrettede hurr den
gamle præstegård til indisk-kinesisk musellnl og ateli6r, hvor hun og Jørgen Vinde fortsåt nralede og solgte malerier. 53
tl ø
I dtclicrtt Hrgorrq, I3ir.qitcl'alutttrtt'-s.lilrl-/()rqcr?I'ittdt. I\ir.qittc trqJorqcirl'irtfuru.qiliu l910-1'J (Prit''ttcic)'
Sine vestjyske rodder forblev htttr tro imod. Hver sonrnrer kuntre farllilie og venner regne nred hendes besog, og hun
var gæstfri, når de opsogte heude i llonæs.
Hun bevarede ossri forbirldelsen til
sine soskende, der alle konr i gode stil-
linger i Ostlylland, nren esentlise rlære år-nihebånd var der ikke tale onr, dertil var hun for forskellig fi'a denr. Birgittes enersi var- uopslideiig. Da hun var fyldtTL) år, geunet.nforte hr-ur på opfordring af den irtdiske reserius eu foredragsturn6 ortr dansk oq finsk kultr-rr
rundt i ikke færre end 2'l ir-rdiske delstater, - en rundrejse på rlran5;e tusinde kilor-neter boende i en kufltrt fi-a hotel
til hotel. 54
I forbindelse tned sitt 80 :irs fodsels-
- tre tnårrecler for sitl dod - eav IJirqitte Valvanne et iltterview, hvor l-rtln blcv spurgt, or.rt fattisdollllllell og cle store sociale forskelle i Indien og Kina ikke havde gjort indtryk på hende. Hurr svarede, at selvfblgelis var hun bevidst onr forholdelle, ttten l-rttu fandt detn sli r-roverskuelige og så r-rloselise, at hLlll hellere ville leve livet nred folket, nrens hr-rn levede end forsoge helt aler.re at fielse verden, for det rtragtede hun ikke' har altid forsoet at leve åttig blandt ',Jeg de fattige os soltr ett ris blandt de rige, - jee er gået sr-rlter.r i senq tlred de sr-rltne, og jeg har uder-r dårlig sanrvittighed spist nrig nræt ttred de privilegerede, sådan tror jeg mennesker har det bedst dag;
nred hinancien, fbr lige born leger bedstu, var hendes sv:rr.
>Det kunne haue uceret Birgitte< Med selvbiografien ,l)et kunne have været Birgitte(, beretter htu'r onr sit liv. l)et er en spojs og oplysende bog, ikke så nreget på grund afdens brouede, ydre
hed og nrenneskeklouskab, der r.nanifesterer sig i boeværket. Det afgorende v:rr ikke, lwdd hun rr:iede, rnen ltuttrddrt hun nriede det. Man fristes til at gerlrnre bogen nred ordene: Sandelig! - Pisen fi-:r Lindb;ere her fiet de fleste af sine drotnn.te opfyldt.
Hurr vrrr sorrr rnller og fbr'f.ttter crl kunstner, nren hojest nåede huu sor.n
handlingsforlob sor.n på urund af den
livskunstner, der hellere ville do af
vamre, den hr-rnror og den åbetrhjertie-
arbejde end af kedsonrhed.
.f*
Ir ..s
\
Hittt,rld1,,1.
55