DEN POLITISKE FøDSEL Pæ dogogisk n ø dve n digh e d e lle r om lsk om m un oll m ode fæ n om en ? Som deltager i den politiske proces i slutningen af tresserne og set i bakspejlether 25 år efter så holder den påstand stadig, at netop begreberne: Nødvendighed eller modefænomen, udgjorde polerne og repræsenterede de modstridende standpunkter i den politiske debat, når det daværende Ribe Amtsråd drøftedeemnet: Observationsskole. Man skal have for Øje,atden kommunale struktur dengang var en ganske anden end den, kommunalreformen af l9l0 førte med sig.
t {,
Kai Knudsen tidl. amtsborgmester
små landkommuner, mens de på anlægssiden stort set var begrænset
til
vejanlæg og sygehus-
byggeri.
Ribe Amt bestod jo udelukkende af ca. 65 land-
kommuner. Esbjerg, Ribe og Varde var købstæder og stod som sådan uden for det amtskommunale regi og udgjorde mere end en trediedel af det samlede befolkningstal i hele amtet. På undervisnings- og skoleområdet havde købstæderne selvstændige skoledirektioner. Amtsrådet havde alene med landkommunerne, at gøre og de I I amtsrådsmedlemmer var valgt der og havde den kongevalgte amtmand som formand. Rådets arbejde foregik i ganske få udvalg, der
alle havde amtmanden som formand. Funktionerne var først og fremmest af tilsynsmæssig art i forhold til økonomi og drift af de mange
Pebellernes indtog Efter amtsrådsvalget i 1966 fik rådet mange nye ansigter, men allerede i 1962 var Søren Jensen, Vejen (S), og undertegnede (V) begge nyvalgte amtsrådsmedlemmer, kun hhv. 4l og 32 år. (Rådets tredieyngste medlem var 20 år ældre).
Vi havde svært ved at vænne os til Rådets lidt gammelmandsagtige træghed og ville gerne give arbejdet et mere strømlinet præg, hvilket selvf6lgelig mislykkedes i den første periode. Ved valget i 1966 skete den ret store udskiftning af rådet så, og det gav plads for de nye tanker, som Søren Jensen og jeg gerne ville være med til at fremme.
Dels havde vi nu fire års erfaring, dels fik vi fglgeskab i det nye råd af folk, der var enige med os om, at fornyelser kunne være både gode og nødvendige. - Endelig skal det bemærkes, at også stiftamtmand Edelberg var positiv for nye strømninger.
Efter valget i 1966 fik Søren Jensen og jeg begge sæde i den nykonstituerede skoledirektion (Udvalg for Skole- og Undervisning), sammen med de to nyvalgte medlemmer, Peder Simonsen, Outrup (V), og Kr. Hansen, Vejen (K). De var begge ældre end os, men af sind var vi på linie. Der var nybrud i sigte. Det var mit bestemte indtryk, at der også inden for embedsværket (Amtsskolekonsulent, skolepsykologer og hos Skoledirektionens sekretær, kontorchef Erik Kondrup) var udbredt tilfredshed med de nye tegn på bevægelse.
leirskolen som Prøveslen Der var to sager, som stærkt optog amtsskolekonsulenterne Harald Nielsen og Viggo Witt Hansen. Den ene var etablering af en amtskommunal lejrskole, og det andet ønske delte de med amtsskolepsykolog Nis Bladt Hansen, nemlig behovet for en observationsskole. Tankerne blev luftet ved adskillige frokoster og amtsrådsmiddage, men aldrig på ordinære mØder.
I
sagen omkring en lejrskole var stiftamtmanden ,,mgr" og i den anden sag dybt betænkelig. - Det sidste var vel forståeligt. Der var jo både Økonomi og politikere at tage hensyn til og tanken om at bygge en koloni til ,,uordentlige" børn var ikke den nemmeste at sælge. (Vi befandt os i slutningen af 1966)'
I Skoledirektionens folkevalgte kreds var især Peder Simonsen og jeg stærkt tændte for ideen om at bygge en lejrskole, og stiftamtmandens
for, hvor nye tanker havde politisk mulighed for at slå rod, var veludviklet og hurtigr arbejdende. Søren Jensen og K. Hansen var absolut positive, når vi ville gØre arbejdet.
næse
Vi indlemmede amtsskolekonsulent Harald Nielsen og ungdomsskolekonsulent Harald Iversen i projektet. Den nedlagte skole i Ho var til salg' Stedet var ideelt som lejrskole, og etableringen så økonomisk overkommelig ud. Endelig viste en høring blandt skolefolk i og uden for amtet, at en lejrskole med den beliggenhed ville have en god fremtid for sig, så driften skulle være uproblematisk. Sagen kom iAmtsrådet med en enstemnig ind-
stilling fra Skoledirektionen. Projektet blev vedtaget, og i l6bet af 196l -68 blev lejrskolen
rejst og indviet.
Det skal for historiens skyld nævnes' at det byggeudvalg, der blev nedsat, udelukkende bestod af folkevalgte amtsrådsmedlemmer, og
at Ribe Amts Skoledirektion for fØrste gang havde et underudvalg med en folkevalgt formand. (Vi nærmede os kommunalreformens gennemfprelse, hvis konturer klart signalerede, at de kongevalgtes tid snart ville være forbi, så irvorfor ikke begynde en langsom omsadling?)' Lejrskolen i Ho består endnu og må vel netop i år (1998) have passeret sine første 30 ar.
Obseruolionsskolen Når omtalen af lejskolens tilblivelse levnes så stor plads i denne sammenhæng, skyldes det, at den betØd et nybrud i den amtslige vanetænkning. Der er ingen tvivl om, at gennembruddet giorde det næste projekt - en observationsskole - betydeligt nemmere, selv om gennembruddet var og blev besværligt. Havde lej rskoledebatten atrødt vibrationer i den amtspolitiske verden i Ribe, så var det for in-
tet at regne, da skoleeksperternes hjertebarn, en amtslig observationsskole i RibeAmt, blev båret frem til anmeldelse og pakket ud af sit svØb.
Her var det, at polerne stødte sammen' Den ene repræsenteret ved Skoledirektionens fire folkevalgte medlemmer og stiftamtmanden med embedsværk, som på mpder og ved ekskursioner i andre amter havde dyrket tanken så meget, så man kunne se, at observationsskole-tanken var en pædagogisk ngdvendighed,- også i Ribe Amt. Og den anden pol, der i starten (1968) udgjordes af et politisk flertal i Amts-
rådet, som holdt for, at tanken var et udslag af ren og skær modepædagogik uden belæg for positive virkninger. Også kaldet spild af penge'-
og hvad med driften
?
Argumenterne mod skolen blev naturligvis belagt med en række Økonomiske brosten, som var let sælgelige, fordi det for os som tilhængere var svært at forklare almindelige mennesker, hvad en observationskoloni egentlig kunne bruges til, og at det kunne nytte at bruge penge på ,,spildte" børn.
Fodarbeidel blev giort Skulle projektet lykkes, måtte der gØres et kæmpearbejde for at overbevise et væsentligt flertal i Amtsrådet om ideens rigtighed. Politisk kunne vi fire nå langt i vore grupper, men skulle der være bred enighed, som til sidst skulle bære tanken igennem, måtte der flere kræfter til. Sådanne kræfter havde stiftamtmand Edelberg,
og han brugte dem. Det var hans fortjeneste, at Amtsrådets sidste bastioner imod tanken faldt så hurtigt som det skete. Det betød at Amtsrådet i 1969,i næsten enighed - i hvert fald uden stemmer imod - kunne bemyndige Skoledirektionen til at foretage de n6dvendige skridt til at projektere skolen.
Det hører med til historien, at man i naboamterne var langt fremme i arbejdet med observationskolonier. Vejle Amt havde flere år
l-'?!trt r:/l:ry m..r;.r
r
:
r..{tr"
forinden etableret en observationsskole i Vostrup ved Ringkøbing Fjord. (Senere nedlagt og omdannet til Vostrup Efterskole)' RingkØbing Amt havde sin skole under opbygning, og de iire daværende sønderjyske amter havde observationsskoler i samdrift' Tilsvarende for-
skolefolk, landskabseksperter og byggekyndige amtskommunale medarbejdere efter sig, en kold efterårsdag i 1969 ud i det ganske Ribe Amt for at finde et passende sted for etablering af den kommende
hold herskede På FYn.
Kriterierne var ret uklare og opgaven derfor
Allerede i 5O'erne oprettede Esbjerg Kommupå nes Skolevæsen sin egen observationsskole Rendbjerghjemmet ved Flensborg Fjord, og da man nu stod foran kommunalreformens gennemførelse, hvilket indebar at købstæderne blev en del af de nye amtskommuner, og at specialundervisning m.v' ville overgå til amtskommunal forvaltning, så måtte udviklingen føre til, at hele Ribe Amts skolevæsen skulle tilgodeses i et amtsligt regi.
vanskelig.
Samtidig oplyste Esbjerg Kommunes skolevækunne sen, at Rendbjerghjemmet end ikke ville dække blot Esbjergs fremtidige behov for specialundervisning til de såkaldte samspilsramte børn, hvorfor et amtskommunalt initiativ til dækning af hele det resterende behov i Ribe Amt måtte anses for n@dvendigt' Det var og er jo ikke bare i Esbjerg, at ,,problembørnene"
sen og en lang hale af
skole.
Skolen skulle helst placeres i et naturområde med muligheder for udfoldelse af fysiske kræfter. Den skulle ikke ligge i nærheden af et større bysamfund (fristelser m'v.). Den skulle helst ligge et sted, hvor samfærdselsmulighederne jernbavar rimelige men alligevel ikke ved en nestation, så "flugtmulighederne" var for store' Stedet skulle samtidig være et område, hvor man kunne forvente, at et kommende personale ville s@ge hen og bosætte sig i nærheden uden at fple sig sat "uden for lov og ret" o's'v' o. s.v. Planerne var rygtedes rundt i kommunerne, og hist og herhavde man en nedlagt skole til salg'
Det manglede derfor ikte på tilbud' Lokalt ville man gerne sikre sig en amtskommunal institu-
tion - (skattekroner).
findes.
Vi besøgte først den nedlagte Frgstrup Skole i Blåbjerg kommune (den nu eksisterende
De nedlagle skoler lrislede ikke Med amtsrådsvedtagelsen om at sætte skub i
Fr@struphave Efterskole). Sted og beliggenhed
byggeplanerne i bagagen begav den samlede Slåiedirektion sig, med stiftamtmanden i spid-
tiltalte os, men med ombygningen af den nedlagte skole i Ho et par år forinden i frisk erindring var vi nok mere for at stile efter et totalt
nybyggeri. Vi opgav Fr@struptanken. Af samme årsag takkede vi nej til den nedlagte Hejbøl Skole i Ølgod Kommune.
observationsskole var man enige om, - uden at nogen egentlig havde stillet forslaget.
lnspr'rafidnen på Hovborg Kro
et større moseareal med omkringliggende byggeegnede arealer, som formentlig kunne erhverves. mod Ansager by, henlå
Amtskommunen ejede en del plantagearealer både i den nordlige og østlige del af amtet. Vi besØgte dem alle. Vi beså det hele og kasserede alt.
Vi var nået til Hovborg Kro til
sen frokost, forkendte muligheder resultat. De frosne og uden var udtømte, og selv fantasiens grænser syntes at være nået.
Så vidt, og efter den velfordente sild og snaps og ventende på mere mundgodt, påkaldte stifr amtmanden almindelig ro og orden, så sig s@gende om i selskabet og spurgte: ,, Mine herrer, hvad EØr vi nu ? - Vil vi køre til Ribe uden et resultat? - Vil vi tænke over tingene og bruge en dag mere til nytteløs sBgen ?"
SpØrgsmålet hang i luften og affgdte mere end almindelig tavshed.
Oven på lidt eftertænksomhed vovede undertegnede forsigtigt at spørge de nærmestsiddende, om de vidste, at der var en plet næsten midt i amtet, der hed Kvie SØ, beliggende 2,5 km fra den mindre stationsby Ansager. Jo,- det vidste de godt, men det var jo en fredet plet, privat ejet og uden byggemuligheder, men
igvrigt et velegnet område til placering af
Mit lokalkendskab gjorde, at jeg var vidende om, at der i nabolaget til Kvie sø, lidt nærmere
en
Områdets gamle geografiske betegnelse var Pølmose, men i daglig tale blev det omtalt som Lillesø, - vel afledt af naboskabet til den noget større og mere kendte Kvie Sø. Forslaget blev pludselig almindeligt samtaleemne ved bordet og påkaldte stor interesse i selskabet. Jeg fik i opdrag at finde ud af, hvort vidt området kunne beses samme eftermiddag. Det var nu let nok at tage sig tilladelse til, for Pglmose omfattede et område, der forlængst var udgravet for tØrvedynd og som lå uudnyttet hen. Det var ejet af ca. 35 forskellige lodsejere, så jeg mente nok, vi bare kunne køre til stedet og kikke på det.
IrTlesø blev sidsle slafion
Her endte ekspeditionen. Hele selskabet var "solgt"; ingen var i tvivl om, at nu havde vi den idelle grund, og i lBbet af mindre end en halv time var Peder Simonsen og jeg udpeget til at søge området erhvervet tillige med nogle omliggende plantagearealer og mindre agerstykker, der kunne tjene til byggeri og vejadgang til hele området.
de kommende dage tog vi kontakt til sognerådsformand Hans Haahr Larsen og kæmner K.P. Sørensen, Ansager, der påtog sig at sØge de mange moseparceller sammenlagt og gjort salgbare til formålet. Samtidig indledte Peder Simonsen og jeg forhandlinger med de omliggende lodsejere om køb af plantage og agerjord, hvilket forløb meget positivt.
I
I løbet af
så lang
tid som sådan noget tager, -
(de foreliggende arkivalier fortæller, at brevvekslingerne mellem lodsejere, Matrikeldirektorat og diverse advokater tog et par års tid)blev selve byggeprojektet planlagt. Denne proces foregik nu i et nyt regi, idet kommunalreformen i mellemtiden var trådt i kraft, og Amtsrådet havde fået en ny salnmensætning og en ny styrelseslov at virke efter.
Det blev således det nyvalgte Undervisningsog Kulturudvalg, der havde afløst den gamle Skoledirektion, der fik arbejdet overdraget med at projektere og planlægge skolen' Udvalgets formand, Leo Kjærgaard (K), blev formand for byggeudvalget, og han kunne, sammen med sit udvalg præsentere resultatet ved en indvielse af Skolen ved Lillesø i august 1973.
EptTog De politiske forberedelser var fyldt med skepsis og nogen tvivl. Til gengæld var de pædagogiske overvejelser grundige og positive. Ønsket om, at der ikke havde været noget behov, men det har efterfølgende vist sig,
Alle delte
at behovet var der, og at skolen og stedet har opfyldt den tilsigtede mission. Bedre forberedelser end den, derblev giort, kan man vel ikke
forlange af selv nok så fremsynede politikere og velmenende pædagoger.
vi egentlig ikke noget at fortryde, og fra sidelinien skal der medgives Skolen ved Lillesø alle gode Ønsker for et godt fremtidigt virke. Set forfra og bagfra har
Kanotur 1982