Fra kammerjunker til lak^j..... Af Kai Knudsen "Hvis du vil være noget ærefuldt og estimeret, med meget arbejde, en lille belønning og med ringe mulighed for at få særlig indflydelse, så skal du enten lade dig vælge som amtsrådsmedlem eller også sØge at
blive udnævnt
til kammerjunker" (titel for hoffunktionær allerede i
16. århundrede; nu kun en titel i 4. rangklasse 2).
folketingsmand Alfred Bøgh, sig spøgende på et tillidsmandsmøde i Ribe Amts Venstre forud for kommunalvalget i 1962. Bemærkningen vakte selvfølgelig munterhed. Folls viden om amtsrådsarbejdet var beskeden - og interessen tilsvarende. Det var jo en lukket verden, hvor embedsværk og !erbuske spillede første violin. Sådan udtrykte ddværende formand for Amtsrådsforeningen,
Amtsrådssæderne var besat af forhenværende sognerådsformænd og kontorbestpere, der som skik og brug var, fik amtsrådstitlen som belønning for mange års ulønnet sognearbejde.
Stadig en lukket verden
(),
Skoalund
Norge fik man jo en ny kommunalreform fire
år, før vi gennemførte reformen i Danmark, og da der var og er mange lighedspunkter i de to landes kommunale administrationet var detværdifuldt for os - som danske kommunalpolitikere - at kunne bese og høre om de norske erfaringer med den nye struktuq inden vi skulle søsætte den danske model. Også i Norge ændrede strukturen sig fra et "Fylkesmandsstyre" til det mere folkevalgte element. Udvekslingen med Møre-Romsdal bød på mange glæder og rige naturoplevelser, som nordmændene i så fuldt mål kan byde på. På en bustur i et højt fieldområde med hårnålesving og udsigt til de dybe dale udbrød et amtsrådsmedlem engang: Hvor ville vore suppleanter derhjemme glæde sig, hvis de vidste, hvilken fare vi bevæger os i her
på kJippekanten.
Udvekslingen udvides
ringe endda. begge tilfælde var og er lukketheden dog selvforskyldt. Man kunne godt øve åbenhed og indflydelse under det "gamle system". Og der kan godt udvikles stØrre åbenhed under det nuværende system. Viljesættet ligger hos de folkevalgte selv. Her kan man ikke klandre det loyale embedsværk - eller medierne. Amtsrådene er alt for lukkede, og de til enhver tid siddende politi-
Engang da den norske firlkesmand så det flade vadehavsområde, ville han absolut købe en bid af det, og en resolut ægtefælle til et amtsrådsmedlem udbrød: "Så vil vi ha' en fæld i by't, men do ska' sto' for æ transport". Da Amtsrådet var i Norge i 1970, havde de respektive genbesøg stået på nogle gange, og vi bekræftede, at forbindelsen gerne skulle vare ved. Vi var også enige om, at det måske var på tide at udvide udvekslingen til også at omfatte andre end de få "forgyldte". Det resulterede i, at vi allered e i 197 | fik besøg af en flok norske skoleelever, som var indkvarteret på Lejrskolen i Ho. Siden har også andre former for kulturelle og uddannelsesrelaterede genbesøg haft plads i
ske ledere bærer hovedansvaret.
venskabsforbindelsen.
Dansk vadehav og norske f elde I slutningen af 5O'erne knyttede Ribe Amt en venskabsforbindelse
Dansk-norsk sprogforbistring I forbindelse med et norsk besøg i Ribe Amt var selskabet
med det norske Møre-Romsdal Fylke. Der blev skabt mange personlige venskaber og udvekslet mange kommunalpolitiske erfaringer. I
besøg på Esbjerg Fiskerihavn. Det var dengang der var liv på havnen og
Efter 1970 er amtsrådsarbeldet fortsat en lukket verden for de fleste borgere, men flidsresultaterne er dog stØrre, og mandaterne ligner nu mere et job for lakajer (som betyder tjener). At være folkets tjener er
ikke
så
I
20
så
f'ldt
en dag på
op med fiskekuttere, at det gjorde indtryk; - selv på nordmænd.
Efter frokostkørte selskabet en tur til fukov og Skibelund, og på tilbagevejen til Ribe gik ruten et stykke langs Kongeåen, som jo også blev passeret ved Gredstedbro. I bussen sad en nordmand, som endnu havde indtrykkene fra turen på havnen i erindring, og da han så Kongeåen, spurgte han sin sidepassager i bussen, om det var muligt og tilladt at fiske i Kongeåen. Det mente den danske ægtefælle til et amtsrådsmedlem nok det var, men at man kun havde adgang ved at erhverve fiskekort til Kongeåen.
Fiskekuttere til Congo?
sig til en dansk deltager ved bordet og spurgte: Hvor stor en eksport har I af fiskekuttere til Congo? Danskerne omkring bordet lignede store spØrgsmålstegn og ville vide, hvordan han kunne komme på den tanke. Han refererede så tiL sin samtale i bussen om eftermiddagen, og en henvendelse til hans "
buskammer at" gav forklarin gen:
Oplysningen om fiskekort til Kongeåen var af nordmanden blevet opfattet som "fiskekuttere til Congo". Jo, selv om broderfolkene forstår hinanden, så kan sprogforbistringen stadig volde små forvekslinger.
Ved den efterfølgende middag på Hotel Dagmar sad den spekulative nordmand endnu tilbage med et uafklaret problem. Han henvendte
fieldtindeme i bøggrunden er en dinm.etral nøtutm.odsætning til haus-område, der er Ribe Amts nntur-særkende.
det
flade uade-
Møre-Rom.sdal Fylke lrydu'på uh, buad hjeftet kan begære aJ'natur og skønhed
fbr
øje som sjæL.
21