Historien om Kvie Sø by Skovlund sognearkiv

Historien om Kvie

Sø

af OVE NØRAGER_NIELSEN Det er den 30. december 2005. Min kone og jeg har et stort behov for at komme ud at trave og fi noget frisk luft ovenpå julens strabadser. Som så mange gange før vælger vi at køre ud til Kvie Sø. Vi parkerer bilen på parkeringspladsen ved det nordøstlige t!ørne af søen og går så med uret rundt om søen ad naturstien.Turen er på 2,3 km, men kan forlænges med en km, hvilket vi altid gør. Der ligger ti cm frostsne, og sØen er dækket af is, men midt på sØen er der en

våge f,rldt med fugle.

I)et er en dejlig knirkende sne at gå i, og medens man går, kan tankerne gå på langfart i tid og sted, alt medens man iagttager, hvad der sker omkring en. På den første del af turen ser vi til venstre en stor åben mark, hvor der er ved at blive gjort klar til ca. 50 sommerhuse. Vi håber, der snart vil blive plantet nogle træer. der kan skiule det. På trods af sne-

nqlc i fi,r på

en kan vi sagtens følge stien. Der har været mange før os. Langs østsiden af søen er der en $zrreskov. Man kan ane et par sonmerhuse, men man kan ikke se, at der ligger over 100 sommerhuse bagved. Det er godt lavet.Ved en lille bådebro kan rrran se fuglene i vågen midt i søen.Vi tæller 16 svaner og en masse gråænder, troldænder og sølvmåger. Et

ældre ægtepar, som

vi møder, fortæller,

at der forleden dag havde været 50 svaner.

I den sydlige ende af søen går vi ud på den forlængede rute. Dette or-nråde er adskilt fra søen ved et dige fra 1945. Sidste gang vi gik turen, så vi en stor flok fiskehejrer inde på rnarken til venstre. Jeg kommer til at tænke på den sonrrner, hvor vi plukkede en bunke kantareller herude. Helt ude i vandet står elletræerne med kogler og rakler. Det er ellers for det meste birketræer og fyrretræer, der vokser her. Højt oppe over

Kuit: So.'i?igrrct df Ouc Nøra.gcr-Niclscrt 2005

'ev O': -, xa; (t-. ut rn 'O"4.. t't*

:-, "l[

l'c

?-'CJw C'v

Ll..

tcl

"#ffi*:'ryili"ffi omkring Kvie ca 1800

sø

l\uddeetud

#i;;r"ffiTffi#ftriffi/,Æ }''rpi"' +r

frt

"-.,*#, i::i "ltiT"*'

;ffiftffiW^rz,(b{f

ffi%{-;UC)' .&$

Cr'Ce 4ne,.

Kvie

;c*1

^ C;.F\'Lq \Æ ' lilp..

a- \ -c*]i?; \J^,v*. v

th c4.

#r*;qå;r*r % 'Li-c^.c,:

c*+Z

f,l Kort tc,gnd af Ouc Nøn1qcr-Niclst:rt

(4"

U\4..

L{a

*n c"* c;" .. .'- G* cL*Cr-

c^4^

O-

sØen ser

vi en duehøg flyve med lang-

sol1lme vingeslag. På den vestlige side af søen går man gennem en birkeall6. Men der er så stor afstand mellern træerne, at rnan hele tiden kan se sØen. Der skal løbende fældes og beskæres, for at det ikke skal vokse helt sammen. På venstre side afstien er der flere store vandhuller. For 30 år siden arbejdedejeg på Skolen ved Lillesø -Tippen - sonl ligger tæt ved. I perioder gik vi med børnene herhen og fangede gedder. Dengang var der ingen natursti, og området her var en stor sump med en nlasse vandhuller. Vi undrer os over caprifoliernes grØnne blade i sneen, og vi skal lige klemme nogle porsekogler nrellem fingrene og

mærke den herlige duft. I april skal vi ud at plukke dem til snapsen.

Vi kommer hen til Kvie Sø-pavillonen. Den ligger øde hen nu, men når det

bliver sommer, myldrer det med folk. Glade børn på legepladsen og ude i vandet, medens de voksne sidder på tæpper

eller ved bordene med frokostkurve. I)et er en oase. Bagved pavillonen ligger campingpladsen i dvale. På det sidste stykke af turen ligger en række gamle primitive sommerhuse fra den gang, det hele startede herude. En stor tak til dem der lavede denne natursti.

den nærmeste ejendor-n dengang varVang-

huset, hvor åmilien Vang boede i fire generationer. | 1842 nævnes Hans Vang som sognets åttigfoged - eller stodder-

konge, som skulle holde andre sognes åttige væk fia Ansager Sogn. Familien var selv

åttig og fik understØttelse

af sognet.

I 1880 nedbrændteVanghuset,

og åttigat ligge på Kølbanken. Jorden op til Kvie Sø havde for det meste tre ejere. Den vestlige og nordlige del tilhørte Uddegård. Den sydlige del, Tiphedegård, og den Østlige del tilhørte l-natr. nr. 5 i Kvie. Både Uddegård og Tiphedegård hører til Kvie ejerlav, r-nen har altid været de eneste gårde. Det vil sige, at de var uden for landsbyfællesskabet og havde det meste af deres jord samlet omkring gården.

huset kom

til

Selve søen havde r-natr. nr.39 a og hør-

te under Tiphedegård.

Ttolden i Kuie Sø Selvom folk ikke havde set søen, vidste de, den var der, og den blev omgærdet med mystik. | 1766 skrev præsten i Ansager,Jens Sørensen Jessen, et brev til biskop J. Bloch i Ribe, hvori han beretter følgende: >Der har engang været noget;for mine ører

om, at

ved

fskel<rog skal uære opdragen en

leuende kuie af en sø imellem Ansager og Kuie,

øde sø

For blot 70 år siden var der ikke mange i sognet, der havde set sØen. I)en lå omgivet af hede og moser. og ingen veje gik ud til den. På kortet fra ca. 1800 kan man se, at

og dette har giuet byen naun.

En anden gammel underlig historie, der løber om ikkun i mundtlig beretning og mest i kjællingfabler er, at der i Kuie Sø skal haue opholdt sig en trold ued naun Nekkus. Somme siger, at et par kuier, andre et par stude, løb løbsk

for

plou på Kuie Mark og uend-

\ a- -Åa ;;,+Æ

Mh* Kwø,,Å" Ncftftrr.i

Kuic So.Tcptct df Ouc Nøragcr-Niclsu 1995

te med en del a.f ploutø_iet ud i søen og skal i det samme urcre tnlfne på Nekkus, der gav sig i tog med dem med lmns -fiskespyd, nrcn de bleu ham for mægtige og uendte til land og ankom til Kuie By med -fiskestangen heftet i noget a-f kiæretøjet, lruorouer I'Jekkus i -for-

en anden forbindelse skriver prætil biskoppen: rFortælles ellers også at skal uære set midt ude i Kuie Sø noget i

tørnelse har en dag ued kirkesamling posteret

Foråtteren og kunsthistorikeren Just MathiasThiele fik i 1818-23 udgivet et

på laukirken og nted -forskrcekkelige skrål skrig lyste efter hans spyd eller krog, som

just

tilpas samme dag var bragt til kirken -for at sees a-f alle _folk. Den kom lmrn da i lrcende igjen, og i hans urede har ltan stødt eller reuen dermed på det nordøst sideljørne af kirkenturen, så at muren reunede derued op og ned. Endntr sees en revne der på murcn, rtg almuen uil ikke uide anden årsag dertil.< Et ordsprog svæver endnu i folkemun-

sten

til

menneskeliglted ouen uande

liuet, og me-

nes denne personage at skulle uære den sø-

trold Nekkus.<

fire-bindsværk om danske folkesagn. Han havde brødrene Grimm som forbillede, og hans værk er det første af sin art i Danmark. ,>En

god mils uej vest_for Crindsted er der

en sø, sotn hedder Kuie Sø.

denne sø boede

de onr passagen: >Kuiekalue dntge kntg qf

der en trrtld, der var meget velanskreven på egnen og stod sig godt med alle. Men en dag, da et par kuier uadede ud i søen,-fik han lyst til at -få -fat i den ene og slog derfor en båds-

Neååus hånd.<

hage

den_for

at trække den ned

til

sig.

Han

omkring Kvie sø 1945

-CJ*-

Cv^

r,- /)

-I--

nude \

___a*

'5xy

Vj*/l*tr" ?: 'Y ,^

>\ /y C&--\/ t&-I qrr 4.-

+x +ll" \x*.il'5 //c,-* ..?-. , (tu cb lll *llQa a^^ ^ :.lle--

\r'::q \,L3, ]W

au%

- "-Cu CP Cb c+ C*'

/**\, J""+-L W^ AL

{/(e - -\trr -ttr,- -. llo 6,,_ *rættr^, llll - c+4

>_-c^L\ _ i,r'"* æ

/t> ll ?w, 5%*r/'=,?H#": il s

,ttta,

iLc* w /

ytr,(

c!- A4 \ ,b O-Ll

YÆ\ "P;[Tt"*---\iA \ rlf ("."".t\'*\

l'' Åi:!E() ' /{15*75't-1 K(t

clt

al-

Olc

Nbr4qcr-Niry'-rcri

.fik den inridlertid

ikke,

.flir bådslrygur

blcu

induiklet i tøirct, tt.q da kvicn rur gau sig til at løbe, trtg dett bådshagcn rncd sig, og derrrrc bleu da af ltøndernc stillet op ad kirkenutrur s()u1 en mærkurerdiglrcd. Dcttc trtg trttldut nrc-

budeme.fandt på at grdue dcn

-fttr at -fan-

gc.fisk.<

Den geologiske historie

-fortrydeligt o1t, rtg da _fitlk dert rtceste sørtdag gik op til kirkerr, stod lwr udenfitr ou ltad om at.få sin bådslmge igør, da ltarr cllers lmude i sinde at-forladc clnctt. Man gau lnrn den derfitr, rrrctt så srtart lntr lnude .fåct den

Nu har I)GU (Dannurks Geologiske Undersøgelse) fernet alt det r-nystiske ved søen, r1len deres historie er lige så spæn-

den

get

lnn orn sig rned den i urcdt' og ramte kiykcmrtren, så detr reurtcdc, ltuttrpå lnn -flø.i bttrt, og Inn blcu aldrig tnerc sct på dcnne e{rt. Hans kttrtc, dcr bttede i err arrderr ltrerrde, slog

sø

i rtrerltcdcrt,.fttrlod t1g-så -rirr sø i urcdc, da

dende.

Kvie Sø er opstået for 12.000 år si-

forbindelse med den sidste istids

ophør, som da havde varet i ca.60.00i) år. Isranden gik ved den jyske højderyg 25 krn øst for Kvie Sø. Så området her har været et smeltevandsonrråde nred t1

Kvie Sø er i dag kendt som en af Dannrarks 75 tilbageværende lobeliasøer og har endvidere den største forekonrst af den fredede gulgrønne Brasenføde. DGU's prØver viser, at gulgrøn Brasenføde også voksede i søen for 4.(X)0 år siden, or.n end ikke i sanrnre omång. Selvonr vi nu har den viden on1 søen, er der nok nogle, der stadig hælder til

bakkeøer, der ragede op. En kænrpe isblok, dækket r.r.red flyvesand, har nrulig-

vis været starten på Kvie So. En anden teori, der er nok så plausibel, er, at søen er opstået ved vinderosion, hvor sandet, der er fort væk, nu ligger

nord og Øst for søen. Kvie Sø ligger på toppen af en bakke og har for det n.reste en ringe dybde. Soen har ingen tillob, vandet komnrer fia grundvandet og fra nedbor. l)en hoje surhedsgrad i vandet gør søen til noset helt specielt i Europa. I dag er det dybeste sted i soen 3,5 nl, rl1en fia starten har det været syv nreter. l)et ældste lag i sobunden er tørv, der er dannet i begyndelsen af is-

Nekkus, der som en Holger l)anske vågner, når sØen er i nød, sonr det fx var tilfældet, da Ølgod Konnrune

blokkens snreltning. Oven på dette lag er der sø-ler og so-dynd, det såkaldte gytje.

l)GU har foretaget 31 boringer i

bunden og har analyseret prøverne for oollenindhold.

Midt i

1800-ta11et begyndte der

'-,;,; ;1iy1'=r:.r*;+*!:lb'

Pauillttttcrr

trd

Kuic

Sø.

.:-:

--r''l -;i -T.

ske

noget i området omkring Kvie Sø. Gård-

1.r.3ii-: ltr.ji*$ i' d.æ-.1-{.dr",

gav

Fra hede til ager

sø-

bnrstxl'r

i 1972

til

afholdelse af dann.rarksnresterskab i vandski på søen, eller da nosle i nrisforstået godhed hældte en nrasse kalk i søen for at forbedre badevar-rdet. tilladelse

)

mændene i Kvie begyndte at udleje deres fernest beliggende hedeparceller til folk, der ønskede at fi deres eget. Lejen var ikke stor. En ejendom på 30 tdr. land kunne lejes for to daler, men det var også kun hede. En åmilie kunne ikke leve af det, men var nødt til at arbejde som daglejere hos gårdmændene. Fra starten måtte de bo i hytter, men efter man-

ge års hårdt slid kunne de købe jorden ogbygge en gård. I begyndelsen af1900-

tallet opstod der en lille by n-red købmand, mejeri, smed og skole, og området skiftede navn fra Kvie Hede til Kærbæk. Men det er ikke Kærbæk, jeg vil fortælle om - det må blive en anden gang.

1890 brød ejeren af matr. nr.

Kvie, Hans Peder Sørensen, sin gård ned og flyttede den ud ad vejen mod Kvie Hede. I 1926 overtog hans søn,Jens Sø-

i 1944 Kristian Larsen og 1964 Kaj Kjær. Længere ude ad vejen opførte Emil Lillehok i 1920 sin gård, nuværende Kvievej 23. Senere ejere er i 1956 Jørgen Lilleholt, i 1988 B. N. Kristensen og i 1991 Gunnar Friis. Nord for Kvie Sø opførteJens Hansen sin gård

rensen, gården,

Søknude på en udsrykning fra Uddegård. Stuehuset er fra 1913. Hans svigersØn N. P. Larsen overtog gården i 1920. Senere ejere er Laurids Larsen og som ferde generation Niels Peter Larsen

1970.

U dflugtsmål med pauillon En sommerdag i begyndelsen af 1930'erne korn der nogle folk cyklende fra Grindsted til Kvie Sø. For at komme dertil måtte man lige forbi gården Søknr"r-

de og videre ad en markvej. Disse folk må have haft en god dag ved søen, for i tiden efter voksede antallet af gæster berydeligt. Ejeren af Søknude, Niels Peter Larsen, øjnede en mulighed for at tjene penge og sendte bud til bageren i Ansager efter nogle forfriskninger.l L932 lod han opføre en pavillon, så badegæsterne kunne komme ind at sidde og nyde deres mad og drikke. Der blev bygget et beboelseshus, og der blev bygget til pavillonen. Niels Peter Larsen kunne nu reklamere med: KVIE SØ, første klasses badested. Sommerrestauranten blev anbefalet til skoler, foreninger og selskaber. På gode sommerdage var der et nryl-

der af mennesker ved sØen, og orn aftenen blev der afholdt baller. Det var blevet et rigtigt åndehul for omegnens befolkning. Et udflugtsmåI. Som fx i 1945, da mælkekuskene i blomstersmykkede vogne kørte de gamle i Ansager ud til Kvie Sø. til veldækkede kaffeborde i restauranten. Men hvor der er vand, er der også åre, og der er sket flere drukneulykker. I 1960'erne badesikrede man søen ved at udsætte bøjer for at rnarkere badeområdet.

Feriecenter Søpavillonen har skiftet ejere flere gange, og hver ny ejer har bidraget med

fornyelser og forbedringer. Ejerne har i 1.945 Karl Noetzell, i 1961 Karla Christensen,i 1969 Birgit Kærgaard, i 1995 MogensJørgensen og i2004 Herreen og HenkVermeulen.

været:

Medens ånrilien Christensen var eiel-)

r*&

,ll Ltriltt'r/ (rtl

1,/('('1)()re Larsut -litrart

pat,illottut rtr/

re, blev clc'r anskafTct vanclcykler og snrli

til ucllejning. l)e flk et lille

K|i|

So.

baclet

Grindstecl ver blevet lukket af

toi4, cier

sundhedsnræssise srunde. Kvie Sove.; blev

korte bornene gennenr en evcntyrskov,

lavet i to etaper. Stykket nrelleur parkerirrgsplaclsen og l{vievej var færdis i 1962 os rcsterl af vejen til Tiphedevej i 1967. Medens l3ircit Kærcaard v:rr ejer, blev Kvie So s:i kendt, :rt cler ogs:i begryndte :rt konrnre canrpilrggæster fr:r vore nabolende. Kvie So blev et ferieccntc'r. Man-

både

og de fik sat vippcr og gyngc'r op. Baevec'l pavillonen blev cler irbnet ell calnpingplacls. I)e lancerecle navnet >Ans,rgcr l{ivicrr(. \onl :rltlriq ligtig slog .rrr hos clc' beskecfuc' vcst;ycier. I vintererr

1965-66 rf.holclt Esbjerg Motor Spor-t

pii Kvie So. l)cr blcv kort b:idc nrcci stanclarclvc'rgne, r:lcerbiler ou nrotorcykler nrec-l sic.levogn. l)et blev en stor slrcces 7.(XX) fi-ysencle tilskuere så til, cle 2.(X)0 var gratister. deres forste isbanelob

959 fbrhancllecle Ansaqer Kor.r.u.nune nred Clrindstecl l{onurune onr slnrnlell rt hve en beclre tilkorselsvej til socn sanlt en parkerinusplacls. Clrinclstcd KonrnlLlnc' vrrr nreget interesseret, cla fi-iluftslr+

gc iilr orrrcgrrerr bor rrrr i c:rrrrpirrgvogrr hele sonrnreren os tager på arbejcle her fi-a. Canrpingplaclsen blev nroclerniscrct ot fcrrsynet nred canrpinul-rytter, og cler blev anlact c'n nrinigolfb:rne. I\estaurrur-

ten blev onrdannet til cafeteria. l)er blev byuget nyt kokken, os kiosken blev udvidet. I)er blev sat borcle og bænke op til endaussæster, og legeplaclselr blev forbecL-et.Ved hjælp rf unse arbcjdslose

anlagde kommunen i 1980'erne en sti rundt om hele søen. Mogens Jørgensen og Anne Marie Clemmensen havde mange planer og id6er til Natur- og Fritidscenteret ved Kvie Sø, men de ville gerne have Ølgod Kommune til at tage mere del i det. I deres tid som ejere blev der afholdt mange arrangementer ved sØen, såsom kunsthåndværkermesse, messer for alternativ medicin og behandling, børneloppemarked, musikalske aftener med spisning og dans, St. Hansaftener med musik og grill-

mad, foredragsaftener, handicapmarch m. m. De fik ombygget pavillonen og indrettede selskabslokale, de

fik lavet

lille bibliotek for

campinggæster og primitive skovhytter til lejretablerede skoler.

Herreen og Henk Vermeulen måtte starte med at reparere huset efter omfat-

vil nu satse på seri deres Pandekagehus. Status for Kvie Sø er, at der på campingpladsen er 46 pladser, der kan være ca. 100 gæster i selskabslokalet og 70 gæster i restauranten. tende rørskader. De

vering afhollandske pandekager

Sommerhuse, tøruegrauning og

fredning Ved siden af pavillonen blev der midt i 1930'erne bygget en halv snes somnterhuse. Et af dem blev bygget i fællesskab

af fofatteren Salomon Frifelt og lærer Holger ØllgaaÅ. Huset blev opdelt i to med en skillevæg. Dr. Steffensen fra Ansager havde også et sommerhus ved den nordøstlige side af søen. Han fik endvidere lavet en tennisbane derude. Men der var andre interesser i Kvie Sø. Fra gammel tid har man gravet tØrv

Doktor

Steffen.sens sommerlnts ucd

Kvie Sø 1960

moserne omkring søen, men under

anden verdenskrig eskalerede tØrvegrav-

ningen. Sognerådet havde pligt til at melde om ubenyttede tØrvenloser til nrinisteriet. Tørvegraverne havde t 1943 besluttet at tØmme Kvie Sø for vand for at få åt i tørvedyndet i mosen og i søen.Vandet skulle ledes gennem en kanal sydpå til Nørrebæk (Kærbæk). | 1944 gik man i gang.

Da vandstanden i søen var sænket med en meter, og en trediedel af søen lå som en sandstrand med hvidt flyvesand, var der en person i Ansager (eller var det Nekku$, der syntes, det var for galt og meldte det til Ribe Amt. Naturfredningsnævnet indkaldte alle lodsejere, bredejere, panthavere, repræsentanter fra Ribe

til et rnøde i pavillonen ved Kvie Sø.Ved en besigtigelse af søen og området omkring den fandt man ud af, at rnan, ved at bygge en dænrning, der adskilte søen fra mosen, kunne tilfredsstille begge parter. Fredningen kunne iværksættes uden erstatningskrav fra lodsejerne. Hele sagen var Ar-ntsråd og Ansager Sogneråd

dog ikke problemfri, så lodsejerne dannede en samnenslutning I/S Kvie Sø, hvis bestyrelse kunne forhandle rned Fred-

ningsnævnet og Landvæsenskommissionen. Konklusionen blev, at Kvie Sø og det

omliggende land, i en afstand af 100 meter fra bredden, blev fredet uden erstatninger. I søens sydvestlige hjørne skulle der bygges en dær-nning. Det fraskårne areal skulle afvandes som hidtil.

Udgifterne til digets bygning skulle dækkes af Ansager Sogneråd med en 16

trediedel og Ribe Amt med to trediedele.Vedligeholdelsen af diget de første fem år skulle dækkes afAnsager Sogneråd med to trediedele og I/S Kvie Sø med en trediedel. Efter de fem år skulle

I/S Kvie

Sø stå

for det alene.

Der blev gravet tørv sydvest for Kvie

indtil midt i 1960'erne. I/S Kvie Sø havde sin afsluttende generalforsamling i december 1966.Før søen blev fredet, i juni 1944, blev der afholdt en gymnastikopvisning ved Kvie Sø af gymnaster fra 2. hovedkreds, i alt 180 gymnaster. Det foregik på den dejligste sandstrand, hvor man nu bader i søen. Selve søen ejedes fra gammel tid af ejeren på Tiphedegård, men søen blev Sø

opkøbt af I/S Kvie Sø, sonr i sonrmeren 1963 solgte den videre til ostegrosserer K. Dalgaard fra Vanløse for 30.000 kr. Han havde planer om at lave et sommerhusområde ved søens sydvestlige hjørne, tæt ved Tiphedevej. Efter planen skulle der være 32 huse. Id6en blev forelagt Ansager Sogneråd, og de var positivt indstillet men mente, at placeringen af sommerhuse i dette område var uheldig. Der var for sumpet. K. Dalgaard ville placere sommerhusene på østsiden af sØen, men det kunne heller ikke lade sig gøre. Sognerådet var så heldig at fi be-

søg af kulturminister Bodil Koch, og sammen beså de søen. Hun var enig i, at Ansager Kommune burde stå som ejere af søen og det fredede område, og hun

bevilgede et tilskud

til

formålet. Dette

skete samtidig med, at Ansager blev en del af Ølgod Kommune. Den 12. april

1969

fk Ølgod

Kommune skøde på for 60.000 kr.

sØen og bredderne

omkring Kvie sø 2005

Lix*

'VFy f

Vxx*\ x 1, xx ?t , y*

Søknude

lt.*jj +. iF;'

1r-air

pii-

,-f;? <,x

.rx (a^ '(l'l

vievej 23 plantage

*l.F :f t

Kort tcgtrct

a-f

Ovc Noragcr-Nic/.scn.

Grundejerforening og sommerhuse Ansager blev

i komn-runeplanlægningen

udlagt som rekreativt onrråde, uden at

folk i Ansager mærkede neget til det. I begyndelsen af 1970'erne tog Kaj Kjær

i egen hånd og udsrykkede en del af sin jord til sommerhuse. I septenrber 1971 blev der dannet en på Søgård sagen

grundejer{orening ved Kvie Sø. I 1981 var der 170 grunde, hvoraf de 107 var .l

bebyggede. I dag er der 60 sommerhuse,

og der er planer onr flere. Foruden 17

somnlerhusområdet, sonl ligger gelllt i en fi'rreplantage, har Kaj Kjær tilplantet et stort område Øst for Kvievej nred skov. l)et bliver grØnt onrråde. I 2005 udsrykkede Gunner Friis på

blev fremlagt for ofFentligheden nridt i februar 2006. Man er bange for, at de

Kvievej 23 sin mark mod Kvie Sø til sonurrerhusgrunde. I alt 54 parceller. I

ge for, at de flere badende vil forringe badevandets kvalitet. De sidste ti års kontrol af badevandet har vist, at vandkvaliteten er tilfredsstillende men dog ikke god nok til, at man kan fi et blåt

februar 2(X)6 blev det første somnrerhus bygget - selv onr tilkørselsvejen ikke er lavet endnu. I)et er en stor by, der er skudt op ved Kvie Sø, og det nrå forret-

ningerne i Ansager nok kunne tnærke. For at kunne godkende den planlagte sonrnrerhusbebyggelse, hvilket

vil nred-

føre næsten en fordobling af den nuværende bebyggelse, skulle kortutlLlnen udarbejde en nriljøvurdering. I\apporten

mange flere sonrnrerhusbeboere vil medføre en større nedslidning af søbundens planter og af naturstien, og tuan er ban-

badevandsflag. I perioder har der været for r.nange colibakterier, og tlan kan forudse, at nran i perioder må lave badeforbud. Rapporten anbefaler en forøget kontrol af badevand, sejlads på snen og færdsel i området.