fts
d
,I11
Sfoou$und Soqnec&ru Eorgerga& ?4 r, Skovlund 6828Ansagø sog nearkiv@skovlu ndnet.citr
ii
1+
;il
S[ovlunJ
i .H
B*rgs[orening
1888-1939 :i:
Vestjglland og Andelssagen
Vestjylland var indtil for godt et halvt Hundrede Aar siden en fattig Landsdel -- af Befolkningen i Østjylland og Øerne nærmest anset for Halvørken, strængt at skulle være nødsaget til at bebo og det var jo ogsaa saadan, at selv om der spredt
fandtes smaa jævnt gode Landsbyer, hvor Gaardmændene takket være Flid og Nøjsomhed var ret velstillede, saa var det dog saaledes paa store Dele- af det øvrige dyrkede Areal, at Hedebønderne Husmænd. saavel som Gaardmænd maatte vende Skillingen flere Gange, tør de gav den ud; thi selv ved stærk Slid og Paapassenhed i Bedriften blev Dalerne, der kom ud af det, kun faa. Aarsagerne dertil er for Nutidsmanden let at faa Øje paa: Jorderne var urene paa Grund af daarlig og overfladisk Behandling, Gødningen for lidt og for ringe, ja endogsaa selve Sædekornet var som Regel daarlig. Tidens Løsen var Kornsalg, men Hedebønderne havde j., maatte endogsaa tit i Somaltsaa intet Korn at sælge mertiden, naar deres Brødrug var sluppen op, hen til de mere velstillede Gaardmænd for at købe et Par Tdr. Deres Indtægter fremkom ved Salg af F{usdyrprodukter, frembragt ved Opfodring af egen Avl, og da Avlen var tarvelig, og Husdyrene ligesaa, saa blev Priserne smaa. store, store Det Hedebønderne var rigest paa var Hede der- har mangen Strækninger henlaa dækket med Lyng ,,Mads Dos og Met Kølvraa gaaet med Foren' i Hien" i Sommerdage, der for dem næsten aldrig syntes at faa Ende. De smaa nøjsomme Hedefaar var i det hele Hedebondens bedste Husdyr, som baade gav til Føde og Klæder. Omkring lB70 blev Centrifugen konstrueret i TysklarJ, og efter adskillige Forbedringer her bl. a. af N. I. Fjord var den
skikket til at kunne tages i Mejeribrugets Tjeneste. Saa skete i Sommeren lBB2 den største Begivenhed i Landbrugets Historie for flere Aarhundreder, idet Landmændene i Ølgod oprettede Andelsmejeriet i Hjedding. Vinteren efter fo'r det næsten som en Løbeild over Vestjylland: | Ølgod har de oprettet et Mejeri og de faar I Kr. Husmænd og Gaardmænd i Fællesskab - kun faa 50 Øre -30 Øre for Pundet af deres Smør, og vi kan pr. Pund hos vor Købmand. Allerede Aaret efter rejstes flere Mejerier i Ølgod Omegn, bl. a. Mejeriet her i Skovlund. slcønt stort Det største ved denne Sag var ikke just at Husmanden fik samme Udbytte pr. Enhed af sin Mælk som Gaardmanden, men det, at Gaardmændene havde Samfundssind til at give Husmanden samme Indflydelse i Virksomheden som Gaardmanden. Ølgod Lovene og især denne $ blev Grundlaget for alle Andelsmejerier efterhaanden i hele Landet, ja, blev den faste Bund, hvorpaa al Danmarks Andelsvirksomhed senere er bygget, og det har vist sig at være en solid og velsignet Grund, som bl. a. har hævet Vestjylland til at blive en god, ja, betydelig Del af Landet. I l8B7 rejstes det første Andelsslagteri i Horsens, og disse Slagterier har som Mejerierne vundet Fodfæste overalt i vort Land og har som disse naaet det samme Maai, nemlig at frembringe en god, ensartet Vare, som er til vore udenlandske Aftageres Tilfredshed. Dansk Andels zzEgeksport har ikke formaaet at samle Hovedparten af vor Ægudførsel, men den har gjort, at vore Æg kommer paa Markedet som en pæn, frisk Vare. I det hele har Andelssagen gjort, at vore Eksportvarer kommer frem til Forbrugerne som de bedste, og derfor ogsaa til de bedste Priser, og i saa store Mængder, at intet andet Land paa samme Størrelse kan opvise Magen. Det vilde være mere end mærkeligt, om Andelsprincippet ikke var bleven taget i Brug ved vor Import, og det er naturligvis ogsaa Tilfældet, Fælles Vareindkøb og Uddeling til Medlemmer til billigst mulig Pris og efter engelsk Mønster var endogsaa taget op allerede 1866 i Thisted og senere enkelte andre
2
i Steder i Landet, men det er dog først, da Vestjyderne ved bedre Indkomster fik Raad til større Vareforbrug, at disse Foreninger stiftedes i større Tal, og ved Aarhundredskiftet var der en Andelsindkøbsforening i næsten hvert vestjysk Sogn Hovedparten tilsluttet,,Ringkøbing Amts Vareindkøbsforening". Ved den Tid var F. D. B. Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger vokset sig saa stor, at den begyndte at anlægge Fabrikker til- Tilvirkning af eget Vareforbrug i visse Artikler, og de fleste Indkøbsforeninger indsaa Fordelen derved og er efterhaanden tilsluttet F. D. B. som Brugsforeninger. I dette halve Aarhundrede er Vestjylland gaaet mægtigt frem store Hedestrækninger opdyrkede, Moser omdannede - side til Enge, Jorder drænede, og det hele bragt i god Kultur. Besætningerne er bleven stærkt forøgede og forbedrede, nye og større Bygninger har afløst de gamle, og en Mængde nye Hjem oprettede ved Udstykning af Arealerne; thi Befolkningen er bleven flerdoblet. Alt dette har kun været muligt ved stort Forbrug af fremrnede Foderstoffer mest under Form af Oliekager - og Kunstgødninger _. Salpeter, Kali og Fosforsyre og Jysk Andels Foderstofforretning og Dansk Andels Gødningsforening har derfor og vil fremdeles have * deres største Aftagere i Vestjyderne; thi deres lette Jorder trænger til aarlig Tilførsel af Gødninger for at kunne frembære gode Afgrøder. Vi vil derfor, idet vi holder 50 Aars Tubilæum i Skovlund Brugsforening, frembære det Ønske, at Våtjyderne stedse maa blive tro mod Andelssagen det gode demokratiske Princip: Lige Ret for alle og vi tør da haabe, at der ogsaa i Fremtiden maa leve en- lykkelig, vindskibelig Befolkning i det efter vor Formening nu saa kønne Vestjylland.
3
Sftotslund Brugsforening igennem 50 Aar
I Midten af B0erne oprettedes i Holstebro en Forening til fælles Indkøb af Kolonial, Isenkram, Markfrø og Kunstgødning. Foreningen bestod af Kredse særlig i Ringkøbing Amt, hvorfor den ogsaa tog Navn som Ringkøbing Amts Vareindkøbsforening. Efterhaanden optog den ogsaa Medlemmer i andre Amter, og paa Vardeegnen oprettedes flere Kredse, saaledes en i Ølgod. Nogle Gaardmænd fra Skovlund indmeldte sig i denne Kreds og hentede deres Forbrug der en Gang maanedlig. De var saa godt tilfreds med Priserne, at de kunde anbefale Oprettelsen af en Kreds her i Skovlund. I Efteraaret lB87 holdtes derfor nogle Møder om Sagen og i December indvarsledes til stiftende Generalforsamling hvor Love vedtoges og Bestyrelsen valgtes. Da der var Tilslutning fra hele Sognet kom Kredsen til at hedde Ansager Vareindkøbsforening, hvilket Navn den lbeholdt indtil der i lB95 udskildtes en Kreds i Ansager, hvorfor vi tog Navneforandring til Skovlund Vareindkøbsforening, som den beholdt til 1906, da vi udmeldte os af Foreningen i 'Holstebro og indmeldte Foreningen i Fællesforeningen for Danmarls Brugsforeninger under Navnet Skovlund Brugsforening. Skønt Foreningen allerede fra Starten havde god Tilslutning, næsten alle i nordre Sogn og mange ogsaa fra østre Sogn, saa gik man dog meget forsigtig frem og lejede Lokaler af Aktiemøllen i det gamle Hus, som staar endnu. Det var helt fra Begyndelsen altfor smaa og daarlige Lokaler til den Omsætning Foreningen havde, men der var lejet for 5 Aar, og Lejen var beskeden, 100 Kr. aarlig, som endda betaltes af Uddeleren. De 5 Aar gik, og der maatte tænkes paa nyt Lejemaal med Tilbygning til Lejlighed for den nu gifte Uddeler. Da man ikke
kunde komme overens med Møllen om at bygge til, blev Resultatet, at et nyt Hus byggedes i iB94 paa den Plads, hvor Brugsforeningen nu ligger. Der stod Strid om dette Byggearbejde i Medlemskredsen, og dette førte til, at Huset opførtes paa 33 Aktier å 100 Kr., og Jens Kr. Nielsen, Gejlgaard, skænkede Byggegrunder-r. Fcrreningen fik nu ret gode Lokaler til Butik og Lejlighed og paa den bedste Plads i Byen, som denne siden har udviklet sis omkring disse første Bebyggelser * Skolen, Mejeriet, Møllen. Smedien og Brugsforeningen. Med de bedre Tider for Landbruget, som begyndte i Slutningen af Halvfemserne øgedes Købeevnen og Omsætningen steg meget stærkt, saa vi i 1907 maatte udvide vore Lokaler med en Forlængelse paa 14 Alen til de tidligere 20 Alen, dette kostede ca.3,500 Kr., men i l916 maatte vi atter til at udvide, vi havde købt Jord for 2,500 Kr., og kunde nu opføre et længe tiitrængt Pakhus 50.': 12 Aien, der kostede ca. 6,000 Kr., med dertil hørende Omforandringer i Butik og Lejlighed. Nu syntes vi, at vi havde god Plads baade i Butik, Lager og Lejlighed, men Tiden gaar, vi indførte Manu-
Brugsforeningen
frc lB95 lil
1936.
faktur, og ude omkring i Landets Brugsforeninger moderniseredes Butikkerne efter en større Maalestok, saa de kunde opfylde Tidens Krav til pænere og mere praktisk indrettede Lokaler. I nogle Aar syslede Bestyrelsen med disse Opgaver, og kom ogsaa med Forslag, som blev nedstemt, og der maatte gaa nogle Aar, før man atter vovede sig frem med et Forslag til til Modernisering uden Ombygning. Ved den ordinære Generalforsamling 3. Marts 1936 torelaa et Forslag fra Bestyrelsen med Tegninger og Overslag paa ca. 6,000 Kr. til Omforandringer og nyt Inventar til Butikken. Forslaget vedtoges med 36 Stemmer, ingen stemte imod' Nogle Dage efter Generalforsamlingen modtog Bestyrelsen imidlertid en skriftlig Begæring fra l0B Medlemmer om Afholdelse af en ekstra Generalforsamling med Dagsorden: Fuldstændig Ombygning af Forhuset' Denne Generalforsamling afholdtes, Tegninger med Overslag, hvorefter Udgiften vilde blive ca.45,000 Kr.' var meget ekspres skaffet til Veje, og med 96 Stemmer for og 26 Stemmer imod vedtoget Ombygningen efter den foreliggende Plan. Fællesforenin-
6
gens Arkitektkontor udarbejdede derefter de nødrrettdige Arbejdstegninger, og Licitation over Arbejdet ved Opførelsen af' holdtes og overdroges til Byens og Sognets egne Haandværkere, som derefter i Sommerens Løb præsterede et præcist og godt Arbejde, saa den nye 2-Etagers Brugsforeningsbygning kunde tages i Brug i November 1936. Det lykkedes, skønt flere dyrere lEndringer, at overholde Overslagssummen paa de 45,000 Kr. Det bør ogsaa nævnes, at vort Forhus tidligere laa for langt fremme til Gene for Færdslen. men nu blev trukket 4 Alen tilbage, som kom Vej og Fortov tilgcde paa tilfredsstillende Maade, ligesom vi ved velvillig Overenskomst med vor gode Nabo, Magdalene Gejl, erhvervede en Del Bagjord, saa vi nu ogsaa her kan røre os mere frit. Vor nye Brugsforeningsbygning ligger nu, saaledes som det ses, frit, centralt og smukt til Pryd for Skovlund By, men og' saa som Vidne om Fremskridt og trofast Sammenhold igennem 50 Aar om de Opgaver, Brugsforeningen har til Formaal. Fra Omsætningen i de lB Aar under R. A. V. kan kun anføres nogle enkelte Tal efter Forhandlingsbogen, Regnskabs-
Den nwsærende Brugsforening.
14
g
g
{
Z
Interiør
fra
Brugsforeningen.
bøg. re er vist brændte, da Rs. Jensens Gaard brændte' I lB90 var Omsætningen 27,0A0 Kr., i lB95 35,000 Kr' og i 1904 44'000 Kr. - Fra 1906 er der fuldstændig Regnskab, som viser med afrundede Tal, at Omsætningen i de 32 Aar har været godt og vel B Millioner, deraf var de 2,2 Mtll. for Kunstgødning' I overskud er udbetalt eller godskrevet 440,000 Kr. og samtidig er opsparet ca. 40,000 i Hovedforeningernes Reservefond, ialt 480.000 Kr. -- 15,000 Kr. i Gennemsnit aarligt' I de sidste 4 Aar har overskudet været over 20,000 Kr. aarligt. Vore Medlernmer har vist god Forstaaelse ved at betro Foreningen de til Driften nødvendige Midler, saa vi altid har haft rigelig, og ikke har haft Brug for Kautionslaan til dyre Renter i Banker' I l90B oprettede vi en Indlaansafdeling' som gav os mere end nok, men da Andelskassen oprettedes, maatte vi for Husfredens Skyld lukke for Tilgangen til Indlaanskassen. Til Erstatning fik vi saa en Driftsfond, der var et godt Bytte, vi kunde i Kriseaarene l93l og 32 undvære Indskud og endda udbetale 25'000 Kr' af Fonden. Vi har endnu 29,000 i vor Indlaansafdeling og 43,000
B
Kr. i Driftsfonden. Til Driftsfonden overf øres tft af de aarlige Overskud i B Aar (B Aars periode) sorn tilskriv." d. p.ul"bn. Renter af Indskudene. AIt hvad der i de 30 Aar til 1936 er koster paa Bygnin-
gernes Udvidelser, Omforandringer, Jordkøb rn. m., ialt ca. 20,000 Kr. har vi altid afdraget lr.d Fl.d.jins over en passencle Aar_
rækl<e. Tilbage
scm Bygrringsgield var dog
de 3,000 Kr., som vi overtog Huset til, og med cle nu ved Oåbyg.,ir,gen 1tUo.,,.,. 45,000 Kr. blev vor Bygninøsgiælcl alrsaa 48,000 Kr. Det blev nu nødvendigt at optase et Sparekasselaan p". 15,000 Kr. i Ansager Sparekasse at afdrage ; t0 A.., og til yderligere Sikk-erhed for god BetaringsevnJ til enh.,er -fid, optog vi en Knnto K. i Andelskassen paa 10,000 Kr. Vi *tu., i b.u-_"a ." Byggegæld paa 46,500 Kr., men cla vi har rentebærende Reser_ vefond i Hovedforcningerne paa nærved 40,000 Kr. og en Leje_ indtægt fra Aandelskassen på. 350 K.. ..rlig, saa kan vi med Iidt. god Vilje sige, at vi er, om ikke gældfri, saa dog rentefri med vore nu tidsvarende gode I_okJ". godt rustet til fortsat Fr"*g..,g for Skovlund "u a"tÅ-ou",...i Brugforening
de næste halvtreds Aar.
Inteiør fra Brugsforeningen
I
I det følgende skal anføres de i de svundne 50 Aar fungeBestyrelsesmedlemmer med Angivelse af hvorlænge
II ,.nd.
hver enkelt har fungeret, dog med Udeladelse af de, der var valgt for østre Sogn i de Aar inden Udtrædelse fandt Sted:
(Fmd') Krongaard Hans Knudsen, Grd., Lærkeholt Iliels Guldager, Grd., Lund . Jørgen lepsen, Grd., Uddegaard I. P. Hansen, Lærer, Skovlund, (Fmd') Bertel StrebøI, Grd., Lund
IBBB-1900 ISBB-1905 |SBB-1905 ISBB-1905 1894-1902 1900-1904 1902-1904 Kristen H. Kristensen, Grd., Ny Gejl, (Fmd. 2 Aar) 1904-1922 Bertel Mølbs, Grd., Møldalgrd., (Fmd' 1906-1921) 1904-1921 1905-1921 Rs. Rasmussen, Crd., Skovlund 1905-1921 . Lund Søren Rasmussen, Grd., 1905-1921 Mailin Knudsen, Grd., Lærkeholt. Kristensen, Lærer, Skovlund, Jens Kristensen, Grd.,
J.
Bertel Strebøl, Grd., Lund lohn Uhd, Grd., Uddegaard Anfter Jacobsen, Grd., Lærkeholt. (Fmd') Hans Sørensen, Grd., Lund . Jeppe L. lepsen, Grd., N. Krongaard Søren Rasmussen, Grd., Lund . Bertel MøIbs, Grd., Møldalgaard, (Fmd.) Peder Thomsen, Grd., Lund. Maritrs Nielsen, Grd., Lærkeholt. Martin Knudsen, Grd., Lærkeholt. Kr. P. H. Kristiansen, Grd., Lund . k. P. Jaftobsen, Grd., Lund Anton Sftou, Grd., Lund. Niels Jensen, Grd., Aalling Kr. Thomsen, Grd., Skovlund Kr. J. Kristensen, Grd., Krongaard Olars Nielsen, Grd., Vestervang, (Fmd.)
t0
192l-1923 1921-1925 1921-1922 1921-1922 1922-1928 1922-1932 1922-1938 1928--1932 1931-1935 1923-1931 1932-1934 1932-1938 1925- nu 1934- nu 1935- nu l93B- nu l93B- nu
fens
I.
Kristensen,
Kristensen (Fmd.)
V
I-lans Knudsen.
Niels Guldager
Den første Bestgrelse.
II
/ Beilel Mølbg og Hustru.
^Ay'.., der skal skrives et Festskrift om skovlund Brugsforening, er der altid 3 Navne, der vil staa i Forgrunden, .re*lig afdøde Lærer Jens Kristensen, Skovlund, Bertel Mølby og den nuværende Uddeler Niels Kristensen. Jens Kristensen kom som ung Lærer til Skovlund omkring lBB0. Han var stærkt interesseret i Andelssagen, som dengang var i sin Begyndelse, og naar der i Skovlund var noget nyt, der skulde frem, var Jens Kristensen altid mellem de forreste, og som saadan trak han det største Læs. Han var Formand for Mejeriet, da det begyndte i l8t]3, og hvad var vel egentlig mere naturlig, end at da han var færdig med Nlejeriet og havde det godt i Gang, tænkte han paa en Sammenslutning til fælles Indkøb af Husholdningsartikler, og efter nogle Samtaler Mand og Mand imellem indkaldtes til en Generalforsamling i December Maaned lIJB7 og ved den oprettedes en Inl<øbsforening"
l2
Niels Kristensen og Hustru.
Som Formand var Jens Kristensen selvskreven, de øvrige Bestyrelsesmedlemmer var Jens Kristensen, Krongaard, Hans Knudsen, Lærkeholt, Niels Guldager, Lund, og senere Jørgen Uhd, Uddegaard, og siden har Bestyrelsen bestaaet af 5 Mand. Den første Uddeler, som antoges, var den unge 28-aarige Bertel Mølby, Uddannelsen var ikke stor, Omsætningen i Forhold til nu heller ikke, men Bertel Mølby tog fat med godt Humør, med den praktiske Sans han altid har haft, med hvad han fik med at gøre, gik det godt, flere Medlemmer meldte sig, og flere Ting toges ind underForeningen, saa Omsætningen steg for irvert Aar. lB99 trak Bertel Mølby sig tilbage sorn Uddeler, og købte sig en Caard, men allerede i 1904 havde Foreningen atter Kn H. Kistensen, Kqsserer, Brug for ham, idet Niels Nielsen, Kasserer.
t3
hari kom ind i Bestyrelsen, og2Aar senere, da For-
eningen indmeld' te sig i Faellesfor' eningen for Dan-
marks
Brugsfor-
eninger og tog Navnet Skovlund
Brugsforening blevhan Formand for denne, og har P. Kruse, Retisor, Niels P. Nielsen, Reulsor. været det siden med et enkelt Aars Afbrydelse' Som Formand kom hans Erfaring fra den Tid, han selv var Uddeler, ham til Gode' og Brugsforeningen høstede Frugterne. Som et Minde om ham, staar den nye Brugsforening' Da <let i 1936 blev vedtaget, der skulde bygges ny, blev Bertel Mølby trods sine 75 Aar ung' og tidlig og sildig saa man ham paa Arbejdspladsen. Den nye, smukke og praktiske Bygning skyldes for en stor Del ham. Bertel Mølbys Afløser som Uddeler i lB99 blev Rs' Jensen' Lund. I 7ri: Aar var han Uddeler i Brugsforeningen, indtil han i 1906 købte sig en Gaard i Aalling' Rs' Jensen var ikke ud-
dannet som Uddeler, men havde en særlig Evne til at tage praktisk paa Tingene og en behagelig Maade at tage Folk paa' saa Tillid manglede han ikke, og Foreningen voksede sig stadig * større under hans Ledelse. samtidig med, at Foreningen meldte sig ind i Fællesforeniirgen i 1906, antoges Niels Kristensen som Uddeler' Han var den durr- G.rlg Medhjælper i Øse Brugsforening, og at han var orn' rette Mand, vidner hans lange Tjeneste Han har forstaaet at gøte sig afholdt af Befolkningen' og har altid været lydhør .rverfor deres Ønsker, saafremt det stod
i
hans Magt.
Orden har der været baade i Butik og Lager, saa ingen Ting gik til Spilde, selv om det maaske nok kneb en enkelt
I4
Gang i de gamle Bygninger. At Brugsforeningen er godt tjent med ham, er allerede sagt, og gid han endu i mange Aar maa faa Helbred til at forestaa den daglige Ledelse. Indtil 1906 førtes Regnskabet af Uddeleren, og Kasserer var ikke nødvendig. Fra 1906 til l93B var Bertel Mølby Regnskabsfører, og i disse Aar har der været 4 Kasserere, nemlig B. Mølby 2 Aar, Kr. Cejl 6 Aar, Niels Nielsen 22 Aar og Kr. Kr. Thomsen 2 Aar. Som Revisorer har der egentlig kun væ,ret 2, nemlig Peder Kruse fra 1906-38 og Niels P. Nielsen fra 1906 til sin Død, fra den Tid OIav Nielsen. Den nye Bestyrelse i l93B er OIav Nielsen, Niels Jensen, Kt. J. Kristensen, Kr. Kr. Thomsen og Anthon Skov med Olav Nielsen som Formand. Naar Brugsforeningen i de 50 Aar, der er gaaet, er vokset sig saa stor og stærk, skyldes det naturligvis ikke ene og alene Ledelsen, men maa for en stor Del søges i det gode Sammenhold, der er om Foreningen, og som maa være i alle Andelsforetagender, da det er det bærende, gid det i Fremtiden maa vokse endnu stærkere.
Den nuoærende
Bestgrclse,
:15