Skoulund Brqgs' renl
sl
50006
JUBILÆUMSSKRIFT Udgiver: Skovlund Brugsforening Iiorsidetegning: Bent Steffensen Anvendte lotos: Arkivbilleder
Manuskript, tilrettelaeggelse, tekst- og billedredaktion: Kai Knudsen Sats og montage:
AMH Fotosats/Montage, Ansager
SKOVLUND BRUGSFORENING 1988 - 1988
Tanker i jubilæumsåret Skovlund Brugsforening har nu bestået i 100 år. - Det er ikke nogen lang tid, men hvis man ser frem, er det en lang årrække. Der er sket meget i foreningen i årene der gik. - Det fremgår af dette jubilæumsskrift. - I de seneste år har udviklingen i dagligvarehandelen udviklet sig stærkt, - måske for stærkt. Der er opstået nye former for handel og butikstyper. .Ændringer som har påvirket handelen i de mindre butikker. - Mange er nedlagt og prognoserne viser at flere vil følge efter.
Sikkerhed iøkonomien Skovlund Brugsforening har altid været præget af sikkerhed i økonomien, hvilket har resulteret i at Brugsen har en stor egenkapitalfeer tildels gældfri og selvfinansierende. Det er vanskeligt at kende fremtiden, og kun den kan viserhvordan udviklingen vil blive for Skovlund Brugsforening. Her skal medlemmernes indflydelse og sammenhold stå deres prøve. Bestyrelsen i jubilæumsåret Ønskel medlemssammenholdet må danne grundlag for at en selvstændig forening stadig kan bestårog at man fortsat kan være at finde i det fællesskab dgr findes inder{lor FDB/BRUGSEN, som stadig er Danmarks største inder{for dagligevarehandelen. I
BRUGSEN EJER VI SAMMEN Bestyrelsen
Vil historien gentage sig? For 150 år siden var der for få kunder til en høkerbutik i Skovlund Handel og vareomsætning Før grundlovens indførelse i 1849 var al handel fra butik forbeholdt købstæderne, og ude i landsognene var denne form for handel derfor ulovlig. Derimod kunne der fås tilladelse til at gå rundt og forhandle visse varer, når disse var købt i nærmeste købstad. Det skulle være en slags kommissionsforretning for en af byens handlende. På den måde opstod en del omvandrende handelsmænd, de såkaldte >kræmmere<<. Påbudet om kun at forhandle varer fra byens handlende blev dog som regel ikke taget alt for bogstaveligt. Det var f.eks. billigere atkøbe varerne i hertugdømmerne og smugle denr over Kongeåen og så omsætte dem privat, hvorved kræmmerne samlede sig betydelige formuer.
Nye tider Efter at købstæderne i 1849 fik deres eneret til handel indskrænket til en radius af 2 mil, begyndte der at opstå små købmandsforretninger ude i landsognene. Omkring 1850 begyndte Mads Krarup på >Lille Krogager< en lille købmandsforretningrellet som de ofte blev kaldt, >høkerforretning<. Anledningen var måske nok den, at han havde bygget en kartoffelmølle, og når han f.eks. var kørende til Vejle med et Iæs kartoffelmel, fandt han det mest praktisk at tage et læs varer med hjem. På denne måde kom han sikkert ind på >høkertanken<. Noget senere begyndte også Kristian Pedersen (Østergård) i Kvie. Han kørte rundt i nabosognene og opkøbte smØr, uld og huder m.m., som han ligeledes kørte til Vejle for at sælge. På denne måde byttede man uden penge. - Bønderne
fik
deres nødvendige
forsyninger af >købstadsvarer(yog kom af med deres >overskudsproduktion< og den økonomiske vekselvirkning tog til, ligesom udbuddet af varer også skærpede >appetitten< og derved øgedes behovet for >fremmede< varer.
Indtil
1864 måtte
godtfolk på Skovlundegnen altså foretage
dige indkøb i Ansager, eller tage den endnu længere fodtur
deres nødven-
til købstaden Var-
de, - eller man kunne indskibe sig i de omtalte byttehandler med de omrejsen-
de handelsmænd og kræmmere. Der fandtes ikke byTog ingen butik i Skovlund. - Ja, der hvor byen ligger i dag (1988) var der end ikke et eneste hus. På landet fandtes der ca. 30 bosteder
os vel i aIt ca. 250 mennesker.
Liv og levevis Her, som på landet i øvrigt på de tider, var selvforsyningsgraden høj, og kratil de varelman ikke selv kunne fremstillerbeskedne. Derfor var befolkningens ærindeli butikkerne kun få. Håndværkere var man selv og fag af betydning derudover var til ingens nytte eller nogens behov. En præst havde man i Ansager, men han gjorde jo sine indkøb derpg selv vene
degnen var gårdbruger og
,,:f!
Ie
w
:.il
S kov
lund
B rugsforenings
/
fæster.
første t ilholdssted (Me I lemvej ).
En kro ved en landevej I 1864 blev landevejen fra Varde ført frem og Mølby Kro blev bygget, - >ingen landevej uden kroer< - sagde man dengang. Folk og heste havde brug for steder, hvor de kunne fåbrød og havre, mjød og vand. Hidtil havde postvognen haft station på Mølbygård. Her skiftede man hesterog her udveksledes egnens post. )Postkontoret< blev nu henlagt til den nye kro. - Og kromanden oprettede
tillige det første handelssted på Skovlundegnen, - en købmandsbutik med et nødtørftigt udbud af dagligvarer. Dette virke fortsatte indtil 1884 hvor kro- og købmanden solgte kroen og kØbteLØKKEGARD (Rotvigvej nr. l). Hertil flyttede han købmandshandelen, som han drev indtil en kreds af borgere oprettede VAREINDKØBSFORENINGEN, som blev placeret på den plads, der nu hedder Skovlund by. I 1906 overgik den til at hedde SKOVLUND BRUGSFORENING. Den virksomhed der her i 1988 jubilerer sin 100 års dag, - regnet fra VAREINDKØBSFORENINGENS start d. 1. febr. 1888. Køl:mandshandelen på LØKKEGARD blev så opgivet, og Skovlund by begyndte at vokse. - Allerede i 187 4var skolen flyttet fra en plads på Mølby mark til Skovlund by, og i 1872 blev møllen flyttet fra ROTVIGGARD til Skovlund by, og enkelte småhåndværkere bosatte sig på stedet. Man skal tænke på, at der i de foregående 20-25 år var blevet bygget ca. 80 nye landejendomme i sognet. Det var mere end bøndernes egen håndværksmæssige formåen kunne klare, og såvel tømrere som murerg pb tækkemænd og smede havde skabt sig et udkomme på egnen, og sådan blev et sogn og en by da til.
Heden gav grobund for bonde og borger, - og Brugsen Mejerier og slagterier var allerede dannet på andelstankens grundidd, og det ville være mere end mærkeligt, om andelsprincippet ikke var blevet taget i brug ved import, og det blev naturligvis også tilfældet. Fælles vareindkøb og uddeling til medlemmer til billigst mulig pris og efter engelsk mØnster var endogså taget op allerede 1866 i Thisted og senere enkelte andre steder i landet, men det var dog først, da vestjyderne ved bedre indkomst fik råd til større vareforbrug, at disse foreninger stiftedes i større tal, og ved århundredskiftet var der en andelsindkøbsforening i næsten hvert vestjysk sogn - hovedparten tilsluttet >Ringkøbing Amts Vareindkøbsforening<.
Ved den tid havde F.D.B. - FællesforeninJ'io, Danmarks Brugsforeninger - vokset sig så stor, at den begyndte at anlægge fabrikker til tilvirkning af eget
vareforbrug af visse artikler, og de fleste indkøbsforeninger indså fordelen derved og blev efterhånden tilsluttet F.D.B. som brugsforeninger'
Skovlund Brugsforening igennem 50 år Fra de første 5d'ai Skovlund Brugsforenings virke skal her delvis citeres fra det
jubilæumsskrift, der blev udgivet i forbindelse med 50-året i 1938, - og dels kan der tilføjes ting, som historien senere har givet mulighed for at kaste lys over:
til
fælles indkøb af kolonial, isenkram, markfrø og kunstgødning. Foreningen bestod af kredse særlig i Ringkøbing Amt, hvorfor den også tog navn som Ringkøbing Amts Vareindkøbsforening. Efterhånden optog den også medlemmer i andre amter, og på Vardeegnen oprettedes flere kredse, således en i Ølgod. Nogle gård-
I midten af 8Oerne oprettedes i Holstebro
en forening
mænd fra Skovlund indmeldte sig i denne kreds og hentede deres forbrug der en gang månedlig. De var så godt tilfredse med priserne, at de kunne anbefale oprettelsen af en kreds her
i Skovlund.
, tl.: :,,,4:
( H ov ed g oden- H asselv ej ).
:,,,i.....rr..4r//t://,M
Billedet
er
fra ca.
1932
Forberedende møde i 1887 I efteråret 1887 holdtes derfor nogle møder om sagej og i december indvarsledes til stiftende generalforsamlinqhvor love vedtogies og bestyrelsen valgtes. Da der var tilslutning fra hele sognet kom kredsen til at hedde Ansager Vare-
indkøbsforening, hvilket navn den beholdt indtil der i 1895 udskiltes en kreds i Ansager, hvorfor man tog navneforandring til Skovlund Vareindkøbsforening, som den beholdt til 1906, da man udmeldte sig af foreningen i Holstebro og indmeldte foreningen i Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger
'
,
under navnet Skovlund Brugsforening. Skønt foreningen allerede fra starten havde god tilslutning, næsten alle i , nordre sogn og mange også fra Østre sogn, så gik man dog meget forsigtigf, frem og lejede lokaler af Aktiemøllen i det gamle hus, som står endnu (1938). Det var helt fra begyndelsen alt for små og dårlige lokaler til den omsætning foreningen havde, men der var lejet for 5 år, og lejen var beskeden, 100 kr. årlig,'som endda betaltes af uddeleren. De 5 år gik, og der måtte tænkes på nyt lejemål med tilbygning til lejlighed for den nu gifte uddeler. Da man ikke kunne komme overens med møllen om at bygge til, blev resultatet, at et nyt hus byggedes i 1894 på den plads, hvor brugsforeningen nu ligger (Hovedgaden nr. 2) (se billede side 8). Der stod strid om dette byggearbejde i medlemskredsen, og dette førte til, at huset opførtes på 33 aktier å 100 kr., og Jens Kr. Nielsen, Gejlgård, skænkede byggegrunden. Foreningen fik nu ret gode lokaler til butik og lejlighed og på den bedste plads i byen, som denne siden har udviklet sig omkring disse første bebyggelser - skolen, mejeriet, møllen, smedien og brugsforeningen
Bedre tider - Brugsen bygger og bedrer Med de bedre tider for landbruget, som begyndte i slutningen af halvfemsernerøgedes købeevnegog omsætningen steg meget stærkt, så man
i
1907 måtte
ucivide lokalerne mdd en forlængelse på 14 alen til de tidligere 20 alen, dette kostede ca. 3.500 kr.. men i 1916 måtte man atter til at udvide. Der blev købt jord for 2.500 kr., og man kunne nu opføre et længe tiltrængt pakhus 50x12 alen, der kostede ca. 6.000 kr.ymed dertil hørende omforandringer i butik og lejlighed. Nu syntes man at håve god plads i butik, lager og lejlighed, men tiden gik og man indførte manufaktur, og ude omkring i landets brugsforeninger moderniseredes butikkerne efter en større målestok, så de kunne opfylde tidens krav til pænere og mere praktisk indrettede lokaler.
Sysfer og "sværdslag" 1sv ombygning
I nogle år syslede bestyrelsen med byggetanker, og kom også med forslag, som
blev nedstemt, og der måtte gå nogle år, før man atter vovede sig frem med et forslag til modernisering uden ombygning. Ved den ordinære generalforsam-
ling 3. marts 1936 forelå et forslag fra bestyrelsen med tegninger og overslag på ca. 6.000 kr. til omforandringer og nyt inventar til butikken. Forslaget vedtoges med 36 stemmer, ingen stemte imod. Nogle dage efter generalforsamlingen modtog bestyrelsen imidlertid en skriftlig begæring fra 108 medlemmer om afholdelse af en ekstra generalforsamling med dagsorden: Fuldstændig ombygning af forhuset. Denne generalforsamling afholdtes' Tegninger med overslag, hvorefter udgiften ville blive ca. 45.000 kr., var meget ekspres skaffet
til veje, og med 96 stemmer for og 26 stemmer imod vedtoges ombygningen efter den foreliggende plan. Fællesforeningens arkitektkontor udarbejdede derefter de nødvendige arbejdstegninger, og licitation over arbejdet ved opførelsen afholdtes og overdroges til byens og sognets egne håndværkere, som derefter i sommerens løb præsterede et præcist og godt arbejdg så den nye 2-etagers brugsforeningsbygning kunne tages i brug i november 1936. Det lykkedes, skønt flere dyrere ændringer, at overholde overslagssummen på de 45.000 kr. Det bør også nævnes, at forhuset tidligere lå for langt fremme til gene for færdslen. men blev nu trukket 4 alen tilbage, som kom vej og fortov tilgode på tilfredsstillende måde, ligesom man ved velvillig overenskomst med en god nabo, Magdalene Gej, erhvervede en del bagjord, så man også kunne røre sig mere frit. Brugsforeningsbygningen ligger nu (1938), således som det ses, frit, centralt og smukt tit pryd for Skovlund by, men også som vidne om fremskridt op trofast sammenhold igennem 50 år om de opgaver, brugsforeningen har lit formåI.
\t^
Pionerene og deres efterfølgere Når der skal skrives et festskrift om Skovlund Brugsforening' er der altid
3
navne, der vil stå i forgrunden, nemlig afdøde lærer Jens Kristensen, Skovlund, Bertel Mølby og uddeler Niels Kristensen. Jens Kristensen kom som ung lærer til Skovlund omkring 1880' Han var stærkt interesseret i andelssagen, som dengang var i sin begyndelse, og når der i Skovlund var noget nyt, der skulle frem, var Jens Kristensen altid mellem de forreste, og som sådan trak han det største læs. Han var formand for mejeriet, da det begyndte i 1883, og hvad var vel egentlig mere naturlig, end at da han var færdig med mejeriet og havde det godt i gang, tænkte han på en såmmen-
slutning 10
til
fælles indkøb af husholdningsartikler'
lirt
'itt
s
:
gg
FS U\ it
N
-S =l YE ot U$
Nt
:> -g !,{ .-.. 5\
6
*s oou g: h:
\ lx
i: :,v =*
''B fca o{
:*
iE t; a:
'. ''';. s* x€
Et .', .1. $ € ',..',,1''i -S { irr:-; g ll
Den første formand Som formand var Jens Kristensen selvskreven, de øvrige bestyrelsesmedlemmer var Jens Kristensen, Krongård, Hans Knudsen, Lærkeholt, Niels Guldager, Lund, og senere Jørgen Uhd, Uddegård, og siden har bestyrelsen bestået
af
5 mand.
Den første uddeler var den unge 28-årige Bertel MølbV, uddannelsen var ikke stor, omsætningen i forhold til nu heller ikke, men Bertel MØlby tog fat med godt humør, flere medlemmer meldte sig, og flere ting toges ind under foreningen, så omsætningen steg for hvert år.
Lærer Jens Christensen,
,Brugsens første formand 1888 - 1900.
t2
Fra uddeler tilformandsplads i 32 år 1899 trak Bertel Mølby sig tilbage som uddelyog købte sig en gård, men allerede i 1904 havde foreningen atter brug for ham, idet han kom ind i bestyrelsen, og 2 år senere, da foreningen indmeldte sig i Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger og tog navnet Skovlund Brugsforening blev han formand for denne. Som formand kom hans erfaring fra den tid, han selv var uddeler, ham til gode, og brugsforeningen høstede frugterne. Som et minde om ham;/tår den nye brugsforening (1938). Da det i 1936 blev vedtaget, der skulle byggesg, blev Bertel Mølby trods sine 75 år ved, og tidlig og sildig så man ham på arbejdspladsen.
Rqsmus Jensen
Rasmus Jensen's uddelerperiode Bertel Mølbys afløser som uddeler i 1899 blev Rs. Jensen, Lund. I 7 Vz år var han uddeler i brugsforeningen, indtil han i 1906 købte sig en gård i Alling. BlJensen var ikke uddannet som uddeler, men havde en særlig evne til at tage praktisk på tingene og en behagelig måde at tage folk på, så tillid manglede han ikke, og foreningen voksede sig stadig større under hans ledelse.
l3
50 års tal og omsætning Fra omsætningen i de l8 år under R.Ay. kan kun anføres nogle enkelte tal efter forhandlingsbogen, regnskabsbøgerne er vist brændte, du Ef. Jensens gård brændte (HelmegårA, etlinguej +, Rs. Jensen var tidl. udffier)' I 1890 var omsætningen 27.000 kr., i 1895 35.0b0 kr. og i 1904 a4tr00 kr. - Fra 1906 er der fuldstændiflregnskab, som viser 4ed Sfrundede tal, at omsætningen i de 32 år har været godt og vel 8 millioner, deraf var de 2,2 mi!I. for kunstgødning. I overskud er udbetalt eller godskrevet 440.000 kr. og samtidig er opsparet ca. 40.000 i Hovedforeningernes Reservefond, i alt 480.000 kr. : 15.000 kr. i gennemsnit årligt. I de sidste 4 år (1938) har overskuddet været over 20.000 kr. årligt. Medlemmerne har vist god forståelse ved atbetro foreningen de til driften nødvendige midler, så man altid har haft rigeligpog ikke har haft brug
for kautionslån til dyre renter i banker. I
1908 oprettedes en indlånsafdeling,
i 1916, måtte man for husfredens skyld lukke for tilgangen til indlånskassen. Til erstatning fik man en driftsfond, der var et godt bytte, man kunne i kriseårene l93l og 32 undvære indskud og endda udbetale 25.000 kr. af fonden. Man har endnu 29.000 i indtånsafdelingen og 43.000 kr. i driftsfonden (1938). Til driftsfonden overføres Yq af deårlige overskud i 8 år (8 års periode) som tilskrives de påløbne rensom gav mere end nok, men da Andelskassen oprettedes
ter af indskuddene. Den gode økonomi
Alt hvad der i de 30 år til 1936 er kostet på bygningernes udvidelser, omforandringer, jordkøb m.m., i alt ca. 20.000 kr. er altid afdraget ved fordeling over en passende årrække. Tilbage som bygningsgæld var dog de 3.000 kr', som man overtog huset til, og med de nu ved ombygningen tilkomne 45.000 kr. blev bygningsgælden altså 48.000 kr. Det blev nu nødvendigt at optage et Sparekasselån på 15.000 kr. i Ansager Sparekasse at afdrage i 10 år, og til yderligere sikkerhed for god betalingsevne til enhver tid/optoges en konto K. i Andelskassen på 10.000 kr. Man står i dag (1938) mdd en byggegæld på 46.500 kr', men med en rentebærende reservefond i hovedforeningerne på nærved 40.000 kr. og en lejeindtægt fra Andelskassen på 350 kr. årlig, kan man med lidt god så dog rentefri med vore nu ti$vagodt rustet til fortsat fremgang[for Skovrende gode lokaler oq anlæg/og står
vilje sige, at Brugsen
er, om ikke
lund Brugsforening ipe
t4
gældfri,
næSte halvtreds år
(1938).
\
Brugsen iSkovlund blev medlem af Fællesforeningen og Niels Christensen blev uddeler Samtidig med, at foreningen meldte sig ind i Fællesforeningen i 1906, antoges
Niels Kristensen som uddeler.
Indtil Fra 1906
1906 førtes regnskabet af uddeleren, og kasserer var ikke nødvendig.
til
1938 var Bertel
Mølby regnskabsfører.
Den nye bestyrelse i 1938 er Olav Nielsen, Niels Jensen, Kr. J. Kristensen, Kr. Kr. Thomsen og Anthon Skov med Olav Nielsen som formand.
Fofk og tørere Når brugsforeningen i de 50 år, der e1g$, er vokset sig så stor og stærk, skyld,/es det naturligvis ikke ene og alene ledelsen, men må for en stor del søges i det /gode foreningen, og soi;-A;;te i alle andelsforetasammenhold, der er om gender, da det er det bærende.
i 1938 bedømme
de første 50 års forløb i Skovlund Brugsforenings levetid, - hvordan skulle det næste halve sekel forme sig? Hidtil havde pionererne haft heldige hænder i fremdrift og forvaltninE uf , , Brugsen. - Men enhver sprøjtefører er afhængig af vandbærerne, og det er f .{ Sådan kunne man
man
jo i en brugsforening,Tmed
en trofast medlemsskare og
kundekreds. ' I
Bertet Mølby, Brugsens første uddeler og senere mangeårig Jormond. 15
Niels Christensen, uddeler i 40 år 1906 antog man kommis i Øse Brugsforening, Niels Christensen som uddeler, han var da24 år, og blev på sin post i 40 åt, idet han blev efterfulgt af søn-
I
nen, Ove Christensen l. juli 1946. Niels Christensen var et stille gemyt, - men med sans for forretning, han var I lydhør ove{for befolkningens ønsker og havde orden i tingene. Han havbe gode evner som læremester for de mange lærlinge, der i årenes løb udstod deres lære i brugsen. - Hans lune var til tider lidt uberegnelig, - men var altid ment i det godes tjeneste. Han satte ofte/e unge mennesker på en prøve, som de siden havde gode erfaringer oq. 6l f
Talte gødningssække En lærling har senere fortalt, at han en dag blev sendt over for at tælle gødningssække i en jernbanevogn, som stod på skinnerne, der dengang løb lige forbi brugsen. - Brugsen handlede med gødning. Då lærlingen kom tilbage, - lidt hurtig måske, sagde >æ gammel uddeler< (sådan kaldtes Niels Christensen i claglig tale): >Nå, var der så 335 sække?< Ja, svarede lærlingen rask' >Nå, ja der skuld' nu ellers være 365<, sagde uddeleren med et lunt glimt i øjet. Lærlingen, der selv senere blev uddeler, har fortalt historien og føjede til, at han aldrig har glemt, at denne prøve jo betød, at man altid skal stole på sig selv. Der var 365 sække, det vidste den gamle godt på forhånd. 2 vognladninger søm varer hos' var Også Utandt rejsende, som man jo dengang hjemkøbte mange fik at vide, at de rejsende Nye der stor respekt for >æ uddeler i Skovlund<. skulle passe på ikke at blive >>tørret af< hos Niels christensen.
EnnyrejsendeiisenkrambesøgteendagBrugseniSkovlund,oghanhavde i været hele ordremappen igennem og solgt godt, og efter en dags ophold ganske rolig så på. Uddeleren handsker og Brugsen tog han igen hat, frakke
til, og da den rejsende var klar, spurgte æ uddeler: >Har du nu husket det hele?<Gæstensåpåsigselvogomkringsigogsagde,atdetmentehannokhan >ja'. for jæ havde, han var jo påklædti som da han kom. - Så sagde æ uddeler' vild' jo godt ha' købt2v{gnladninger sØm, nu da vi var ve' o handelk. Nej, ingen skulle tro, at de gik sejrende fra >ae gammel uddeler<' lo
Uddeler Niels Christensen 1906- 1946
Uddelerens løn skabte spænding i 1921 Uddelerens løn udgjorde i mange år 6Vo af omsætningen, - men i efterkrigsårene, omkrin g 1920, steg omsætningen kraftigf,ogi l92l foreslog bestyrelsen, at uddelerens løn fremtidig skulle udgøre 5VzVo af omsætningen, da han ellers ville få for stor en lØn. Et medlem foreslog imidlertid, at lønnen skulle ned pår5Vo. Dette forslag blev vedtaget og medførte, at formanden forlod sit sæde, og uddeleren opsagde sin stilling. Godhjertede mænd i sognet forstod at forlige parterne. - Generalforsamlingens beslutning blev omgjort til de 5VzVo, og uddeleren forblev på sin post endnu i24 år, - formanden vendte tilbage til sin stol og beholdt den i yderligere 16 år. Folk var ikke sådan at slide op, men de lod sig heller ikkealting byde, og besindigheden sejredeysom så ofte før. Senere kom der andre ordninger omkring løn- og ansættelsesforholdene. t1 tl
Ekslra-mærko 8nn under l5 år
;: ':;,; I "':i:;'::;g:'o
M
argarl
atire. l"ril sldist.ft.. n1nn... &\eideør.k
BROD 3 o::"l:n"r*,"
I
Ativ.t fd$t suist ett.. .!m.e 6.tadrpfrk.
BBøD 4 okr
1948
FODTøJS"RABATKORT 195 2.53 hE b€n, dE epdÅ. d6 .r hendersmbi b€dryel..r. tjl,il.ti"s +fodsj"{.l,ethon fde
Å.orra rildelæ
sEi6r
Ssr
Åd.e*+
Et udsnit
fra
l8
1940
oJ
rotioneringsmcerker, som gav megeIhovedbrud
til ca.
1954.
hos
kuntler og handlende
Rationeringer Niels Christensen var uddeler i 40 år og arbejdede næsten halvdelen af denne periode med rationeringsmærker, - først fra 1916 til 1920 og igen fra 1939 til 1953. Det var såmænd ikke værst med de varer, der var rationeret på mærker, for der var reglerne jo ret nemme at administrere. Ingen varer uden at aflevere mærker, det var lige så vigtig som betalingen. Det var langt værre med de mange varer, der derudover var knaphecl på, og som uddeleren derfor skulle søge at fordele.så flest var tilfredse og færrest *a mulig følte sig foruret tel.
Flormel Op til jul
1943 havde man i Brugsen stående et parti flormel, som ikke var på mærker, men som man heller ikke kunne skaffe mere af. - Man spekulerede på, hvordan den sag bedst kunne ordnes, idet partietjo ville blive ødelagt, hvis det skulle blive liggende, og på den anden side ville man ikke bare sælge los af det, så ville et fåtal af kunderne jo rive det hele væk. Niels Christensen fik derfor den tanke, at man op til jul kunne udportionere melet, så der kunne blive et pund pr. person til alle i kundekredsen. En dag mødte der så' eerr af byens borgere op og bad om sin >ration< flormel. - Æ uddeler måtte sige, at der ikke var mel til ham, han var jo ikke kunde i Brugsen (han havde været det, men en gulnet kontrabog mindede om, at han ikke rigtig havde noget >tilgode< - tværtimod). Borgeren blev meget vred og truede uddeleren med, at han ville melde ham til politiet for ulovlig uddeling af flormel. - Uddeleren tog det let, - men han blev meldt til nolitiet.
Olav Nielsen, formand gennent 22 år.
l9
Det blev noget af et tilløbsstykke. Politiet brød sig ikke om sagen, men det måtte rundt til alle de kunder, der havde fået flormel, og det tog dage og uger at skrive rapport om den famøse flormelssag. - Uddeleren fik en bøde på200 kr., og så var den sag slut (Brugsen betalte).
Folkehold Brugsen varfÅ i -ung" år en stor arbejdsplads, - som på en gård, hvor folkene boede og spiste. Der kunne ofte være op til 4-5 ansatte i butikken udover uddeleren, og så var der pige i huset. Det stillede krav til såvel uddeler som arbejdsfordeler og -giver, - og det stillede krav til uddelerens kone om at være en flittig og god husmor for det store folkehold. Medlemskredsen mindes da også, - alt efter alder, såvel Niels Christensens kone, Mari/som Ove Christensens kone, Else som et par særdeles dygtige madmødre for de mange folk, der gennem tiderne fylkedes omkring køkkenbord og i værelserne på Skovlund Brugs. Som tiderne ændrede sig, blev folkeholdet mindre, og det blev mindre almindeligt, at de ansatte boede gf Brugsen. Forhold, ro- Sl 100 året heit er holdt op, - ja selv uddeleren bor nu ude i byen, og lejligheden er udloddet til andet formåI. Beskrivelsen af dette forhold mellem uddelerpar og folkehold er taget med for at vise tidsbilledet og de ændringer, der på få år skete, - en ændring som kundekredsen jo også kender til fra andre virksomheder i by og på land.
Skovlund Brugsforenings bestyrelse 1938. - Fra venstre Anton Schou, Olav Nielsen, Niels Jensen, Kr. J. Kristensen.
20
Chr
Thomsen,
Ove Christensen,
uddeler 1946 -
1981
1946 ønskede Æ gammel uddeler at fratræde og ved en ekstraordinær generalforsamling i januar 1946 vedtog et overvældende flertal på 144 stemmer at
arftage Ove Christensen (søn af den afgåede uddeler) som ny uddeler, 14 ønskede stillingen opslået ledig. Han videreførte sammen med sin kone Else sine forældres gode traditione5ved at gøre Brugsen til en god arbejds- og læreplads, et godt sted at handle, et sted^hvor der var orden, og hvor >tingene blev taget med<, så et godt økonomiskfiultat altid blev kundekredsen til del. Ove Christensens år som uddeler faldt i en periodg hvor byggeri, betalingsreforrner, strukturændringer og ud-
skiftning af varesortiment stadig var på dagsordenen. Teater i Brugsen Først i 50erne oprettedes andelsteatret, og man organiserede sig rundt i landet
optræde som sponsor for teaterforestillinger' hvor medlemmerne af Brugsen kunne få rabatordninger på billetter, og hvor man kunne få mulighed for at se teaterforestillinger. Det var jo før fjernsynets tid, - det var mens bilerne endnu stod >på klods<. Benzinen var rationeret og forbeholdt livsvigtig kørsel. Samfærdselsforholdene var besværlige, og FDB havde derfor taget initiativ til, at kulturlivet kunne brede sig i landet ved Brug-
i kredse, hvor man så kunne
sernes sponsorvirksomhed. Sagen blev forelagt generalforsamlingen i Skovlund Brugs i 1952, og meningerne var endog stærkt delte, - men man vedtog Brugsens engagement i sagen med 16 stemmer for og 10 imod.
Brugsen bygger Udviklingen i butksindretning havde gennem årene medført et ønske om, at . ? man også i Skovlund Brugs måtte række hånd til disse forandringer. Selvbet- l,/ jeningen var på vej, - præsentation af varesortimentet krævede mere plads. Flere uhensigtsmæssige forhold gjorde, at bestyrelsen i 1961 begyndte forundersøgelser til de kommende fornyelser. Andelskassen havde fr6 naft til huse i brugsens søndre gavl (se billedet side 21
kontor i en årraekke'
l1), her bag de to vinduer i sydenden havde Andelskassen god brug for lokalerne' hvorfor Men det blev for småt, og Brugsen havde selv Andelskassen købte eget hus (Ansagervej nr' 3)' på plads, og i sommeI løbet af vin teren l96l-62kom tegninger og økonomi indrettet butik i hele stueetaren l962blev Brugsen total ombygget. - Der blev ansigtslØftning, og latiltrængt en fik gen, kontoret blev flyttet, baglokalerne geret blev moderniseret.
Dygtige håndværkere fra bYen
men arbejdet blev udByggeriet blev tegnet og styret af FDBs arkitektkontor' fra og-qFt faldt usædvanlig mange rosende ord ført aflokale håndv-it "' kovl.und-håndværvidenf oe ark itek t- og in geniørkontoret ffatn standard Håi udviklingen da ogkerne besad. At byggeriet i 1962var fremtidsorienteret man siden har haft anledning til at så bevist, idet det kun er småændringer, foretage. krav om udvikling og forI skrivende stund er der iQ igen glrct25 år, hvor - Byggeriet fra 1962 mindre. andringe;ilrastog€kddtlågde ikke har været viste sin berettigelse og rentabilitet'
Kvindesind
fest' der var sammenfaldende med Indvielsen af byggeriet blev fejret ved en
foreningensT5årsjubilæum,hvor350deltogiensammenkomstpåBrugsens - Håndværkere' repræsentanter foranleåning og regning på Skovlund Hotel'
og FDB var med ved festen' - To for nabobrugrea t."0,åiriesentant' revision
skuespillerinderfraendelsteatretsluttedeaftenenvedatdivertereforsamlingen med en lødig litteraturoplevelse under
titlen: >KVINDESIND('
Betalingsform' kontant??? Gennemmangeårhavdekunderneca.45dageskreditiBrugsen.-NårmånedenvarommeblevkontrabØgerne))gjortop('ogherefterblevdersendtenlipå medlemm.ln"r vegne afregnede med Brugste ind i Anderskassen, som så.
2uger -d'v's' at man havde haft ca' 45 dasen. Opgørelse og udbetaling tog ca'
geskredit.Detvararbejdskrævendeførstatskullenoterealleindkøb,-ved derefter ved månedens slutning at navns nævnelse - ind i ån kontrabog' for
tæ$!b Øgernesammen og udfærdige liste til Andelskassen' orientering på generalforAllerede i 1g66 fbretog bestyrelsen en forsigtig
skulle
men det var der ingen stemsamlingen for at lulte ideen om kontant betaling' 22
tq/ -,ø
?./-.1";
trd
//ø Nd
t / ./lzrr.^ 1Ah n-,rz/;/,
3t
2t
tlt / /u/4a*"/r-
Hæves iAndels
,4 /
4.ant
/J
/.
t/
/a z. //
]n
6D
,/ Jl.4V 'l /t /*rL f4f/t
I
//t
A
?o
?/
'
l/""*,
.ri
I rf
I J4
t1 .
/6
/c'
En side fra en kontrabog. - Bemærk opgørelsen, der slutter med et stempel >>Hæves i Andelskøssen<<, 20.
maj 1966<.
ning for. I I 967 gentog bestyrelsen forsøget, men det blev afvist af et stort fler-
tal på generalforsamlingen. I l97l måtte uddeleren forelægge problemet for bestyrelsen. Vanskeligheden ved at skaffe arbejdskraft havde meldt sig. - Man havde søgt lærlinge uden at få een eneste henvendelse. Uddeleren havde ikke andre forslag til forbedring end at bede bestyrelsen om at indføre kontantbetaling. Det vedtog en enig bestyrelse så og udsendte et medlemsbrev med besked om, at reformen ville blive indført pr. l. febr. 1971. Man samlede underskrifter Modstanderne af den nye betalingsform satte omgående en underskriftindsamling i gang som protest imod beslutningen, og 121 underskrivere forlangte en ekstraordinær generalforsamling for at få omstødt bestyrelsens vedtagelse om kontantbetaling.
Vedtagelsen Generalforsamlingen
i l97l var nok den størst besøgte generalforsamling
i
Brugsens mangeårige historie, hvilket fremgår af de afgivne stemmer omkring betalingsformen. Ikke mindre end 107 stemte for indførelse af kontantbetaling og 82 stemte
imod. -ffiefter var reformen indført, - men )stormen< havde ikke lagt sig. - Nogle flyttede deres handel. Andre var småvrede, og det varede år, før bølgerne havde lagt sig igen. Også sådanne krusninger hører jo lokalsamfundets dagligliv til. Når det går støt og jævnt, er generalforsamlingerne kun ringe besØgt, - hvad skal man bruge tid på det fol - >det gårjo godt<.
Spiritussagen spøgte i mange år Da Brugsen i sin tid blev opretlet,handlede man med stærk øl,vin og spiritus, men i l91l deponerede man ved Jn bestyrelsesbeslutninry bevillingen hos politimesteren i Varde, idet man besluttede, at Brugsen ikke Skulle handle med disse varer. Sagen henlå da indtil 1936.Dakom der bud fra politimesteren, at bevillingen var udløbet, og man skulle tage beslutning om, hvorvidt den skulle udgå eller fornyes. Bestyrelsen besluttede da at lade bevillingen udgå. Men i 1946 stillede en kreds af medlemmer forslag om, at Brugsen skulle søge spiritusbevilling' På generalforsamlingen stemte 83 herfor, mens 63 stemte nej. Sognerådet turde imidlertid ikkefh{give bevillingen uden at lade en folkeafstemning afgøre spørgsmålet, - det var jo af principiel betydning, idet købmanden jo naturlig24
vis omgående ville søge bevilling, og fran skulle jo principielt behandles på samme måde som Brugsen. Det ville ft også betyde et brud med de hidtidige >tørlagte< traditioner. Ved en folkeafstemning som alene afholdtes i Skovlund afstemningsdistrikgrfaldt forslaget imidlertid, idet 209 stemte imod og 182 stemte for.
Bevillingen kom i 1953
i 1953 prøvede man igen at få tilslutning til at søge bevilling, og igen blev det vedtaget i medlemskredsen, at man skulle søge bevilling. For stemte 63 mens 48 stemte nej. Heller ikke denne gang turde sognerådet give bevilling uden folkeafstemning, - men her stemte 342 for og 182 imod, og såvel købmandfsom brugs fik bevillingen. Ved generalforsamlingen
Det Dregnedeq rned bøder Efter vedtagelsen på generalforsamlingen tog uddeleren og købmanden forskud på glæderne og begyndte at sælge øl og spirituq inden folkeafstemningen foregik, og det afstedkom en politianmeldelse moh dem begge, som resulterede i, at de hver fik en bøde på200 kr. Denne handling viste iffilertid, at hvor uenige man end kunne være om holdninger i sognet, så straffede den offentlige mening dog hårdt, når nogen >lagde hånd< på byens borgere. - Vreden over den pågældende politianmeldelse var så stor, så netop dette førte til, at folkeafstemningen fik et andet forløb, end der ellers var lagt op til, - selv inkarnerede modstandere af spiritushandel følte trang til at udvise moralsk støtte til uddeler og købmand.
Danmarksrekord i markfrø, - omtrent da Handelen med markfrø var i mange år en stor artikel i Skovlund Brugs. - Således holdt man sig i mange år på en fjerdeplads blandt alle landets Brugser. Et enkelt år formåede man endog at komme ind som en flot nummer to, - kun overhalet af en Brugs på Bornholm. 1971 overlod man imidlertid frøsalget til Skovlund Lokalforening, idet også private frøfirmaer indtog dele af markedet.
Gødningssalget Fra allerførste færd var det Brugsen, der stod for salget af kunstgødning på egnen. - Det var/ som på andre vareområder vanskelige vilkår i krigsårene at skulle afbalancere salget, idet gødningen var rationeret, - bønderne havde midler nok og kunne sagtens købe og ville gerne, men uddele$ Niels Christen-
u
,,
klog forretningsmand og menneskekender, som kroede sig igennem vanskelighederne med ære og respekt i behold. På en ekstraordinær generalforsamling i 1964 besluttede medlemskredsen med 33 stemmer for og l2 imod at overlade gødningshandelen til Skovlund Lokalforening. sen var en
Grovvarehandelen i øvrigt
Benzinstanderen foran Brugsen stod i mange år, og man pumpede med håndkraft, - men omsider blev tanken nedlagt. - Man fortsatte benzinsalget til traktorer, der jo i de første mange år var benzindrevne (blå benzin)'
Cement og brændsel
i Brugsen, ligesom brændsel og petrovaregrupper' leum i mange år var ret store Også isenkramsalget var betydeligFiren det var et tungt omsætteligt produki,øog derfor ikke særlig rentabelt. Også cement var en stor handelsvare
Aile grovvarer og isenkramsortimentet endte efterhånden hos Skovlund Lokalforening.
:nt Interiør
26
fra
den gamle
butik omkring
1910, - bemcerk varernes loftsophceng'
Forslag om salg af smør
i 1964 stillede et medlem det forsigtige forslag, at Brugsen skulle begynde at handle med smør. Men fomlaget blev diskret henlagt, idet man fornemmede, at det lokale mejeri ikke var til sinds at ville give afkald på sit detailudsalg, - og da man ikke kunne drømme om at gå til en udenbys grossist for at lade sig forsyne med smør, var det naturligt at lade tiden inS-fu:nte de beskedne ønsker. - Man levede jo i en tid, hvor de handlende i byen tog hensyn til hinanden. Ingen kunne drømme om at handle med varer, som uskrevne love gav andre eneret på. En brugs var en brugs, - en bager en bager, - en købmand en købmand o.s.v. På en generalforsamling i Brugsen
Smør og mælk For kunder i danske butikker kan det lyde mærkeligt - i 1988 - at skulle erfare, at smØrret først holdt sit indtog hos Brugs og købmand i Skovlund i 1965. Men sådan forholdt det sig virkelig. f Mejeriet havcle altid haft sit mælkeudsalg, som havde åben"ganske få timer hver dag, og her kunne folk købe smØr- og mælkeprodukter, og ingen havde tanke for at åbne salg af disse varegrupper i andre butikker i byen. Brugsen skulle sælge smØrret for en avance på40 øre pr. kg - og selv hente det på meje-
riet.
Meieriets konsu mprodu ktion gav Dstødet( 196'7 blev Skovlund Mejeri imidlertid fusioneret med Ansager Mejeri, der blev nedlagt som produktionssted. I Skovlund blev der så oprettet en nicheproduktion af konsummælk, hvorfra man forsynede butikkerne i en række omliggende sogne med mejerigtige produkter. Herved kom mælk også ud i dagligvarebutikkerne, og denne udvikling medførte naturligt, at også købmanden og Brugsen i Skovlund begyndte som forhandlere af mælk, men det var en vanskelig omstilling.i befolkningen og butiksstrukturen at nå så langt, - og det skete ikke uden >sværdslag< i mejeriets leverandørkreds og Brugsens medlemsskare, - omend hovedparten af deml var de selvsamme mennesker. I
?
Manufaktur - metervare - tråd - garn Gennem mange år havde Brugsen et stort salg i manufakturafdelingen. Man solgte store mængder strikkegarn og sytråd, - og man væltede stofvarer r.rd over disken i kiiometer-mål. Det var jo tider, hvor husmødrene selv forarbejdede store dele af husstandens garderobe, såvel med symaskine som strikkepinde og hæklenåI. 27
Kundekredsen på dette område rakte langt udover den sædvanlige - idet og-
så købmandens dagiigvare-kunder forsynede sig med manufakturvarer i Brugsen. Ringkøbing Amts Vareindkøbsforening var jo oprindelsen til Brugserne i Vestjylland og herfra havde man fortsat varehuse rundt i købstæderne,
vardL.--(MY-huset) bærer stadig navn fra den tid' (1988). Denne manufakturkæde var en del af fællesskabet' således også i
Skovlund Brugsforening var ikke medlem af denne kreds, men FDB drev en
tilsvarende butik i Kræmmergade i varde, og inkarnerede BRUGSFOLK i Skovlund kunne ikke tænke sig at købe manufaktur andre steder' uanset om stil og mode var foran eller bagefter.
Skrædderens skiorter Byen havde i mange år to skræddere, som ernærede sig ved at sy tøj efter må1. - En af dem forsøgte sig med skjortesalg, men folk var så vant til at købe
skjorter i Brugsen, så skrædderen kunne ikke få sit lager solgt. Han henvendte gjorde sig derfor til uddeleren og bad ham hjælpe sig af med skjorterne. Det man så, og Brugsen fik på kort tid skjorterne solgt' Med årene ebbede manufakturhandelen ud, - en ny skrædder kom til byen ud over og en tricotagehandel blev moderniseret, og de >bløde varer(< kom nu andre diske i byen.
"Skidt" i bukserne
n
Under krigen (1940-45) blev mange varerfid af en ringere kvalitet' Folks karakteristik af en del varer var ofte, at >der vår kommet skidt i<, f.eks. erstatte-
demanjogodeuldnegarnermedetkunststofderkaldtes€luld'-Dnoget skidt<.
par bukser En dag kom der en kone fra Lærkeholt ind for at skulle købe et
(trusser). Uddeleren praesenterede varen' og konen spurgte >er der skidt i del af den dem?< - hvortil uddeleren svarede: >>Ett' i'no da -<<, - Lunetiilen daglige atmosfære.
Samlede 70.000 æg om ugen
I mange år kørte Brugsen varetur tre eftermiddage om ugen, hvor ca' 120 kunder f ik bragt varer ud, og hvor Brugsen så samlede æg med hjem' Det var i de tider, hvor hver gård havde sit hønsehold, - i 3Oerne præsterede på man i højsæsonen at samle ca. 70.000 æg om ugen. Æggene blev indvejet bismervægt og pakket i 1000 stk. kasser. Når varebilen kom rundt stod æggen-28
-
de
i allehånde former for emballage, fra mandens rØgterhat til gårdens natHer måtte man så veje brutto vægt, fradrage emballagen og afregne
tf6tt..
æggenes nettovægt.
Mange kunder holdt kontrabogen i ave med ægleverancen, og flere steder blev der penge tilovers til kunstgødningsregningen. Vareturen blev i de fleste af årene besørget af en lokal vognmand med hjælp af*gg af Brugsens medhjælpere. - Men i en del år havde man selv varevogn. Det kunne være en besværlig omgang i vintertiderprned dårlige veje, masser af sne og frost, - varer og æg kunne jo ikke tåle frost. Men vareturen var en nok så vigtig del af Brugsens daglige virke og omsæt-
ning.
Bladhandel og tipskuponer Gennem mange år fandtes der i Skovlunds handelsliv også en bog- og papirhandel, hvorfor andre handlende holdt sig væk fra dette område. Boghandelen blev imidlertid nedlagt i 1979, og bladhandlen blev overtaget af såvel Brugs som købmand. Men boghandelen havde også forhandling af tipskuponer i en række år, og dette forehavende blev flvttet til Brussen i 1977.
29
Skiftedag juli
ønskede Ove Christensen at sige >disken< farvel - efter 35 års virke. I et interview med dagbladet VESTKYSTEN lagde Ove Christensen følgende ord til almindelig, oplysende og god læsning: 1.
1981
Det var generalforsamlingen, der valgte mig. Dengang var der ingen damer til stede. Man gik vel ud fra, at de ikke havde kendskab til grovfoder og kunstgødning, som vi dengang handlede med. Det var heller ingen betingelse for at blive uddeler, at man havde gået på handelsskole. Men andelsskolen skulle gennemgås, og i 1939 var jeg på kursus der. Lærlingeuddanelsen varede fire år. Jeg var her hos min far Niels Christensen i to år og derefter i Vester Vedsted brugs. Da jeg startede her, var vi to udlærte og to lærlinge. Lærling nr. I fik 2,50 kr. om ugen, nr. 2 fik 5 kr., og når man var udlært, fik man en habit. Min første årsløn som uddeler var 23.000 kr., men af dem skulle jeg udrede løn til 4 mand. Min fars første årsløn var 3000 kr., og han måtte også selv betale folkene. I de første år havde vi alt salg af manufaktur og garner i området, og indtil for ca. 15 år siden salg af gødning, cement, frø, foder og benzin. Det krævede nok flere kræfter dengang, men der var også en anden atmosfære. Jeg husker, at vi startede i november med at veje af og lave kræmmerhuse til jul. Det var dengang børnene kunne køb et kræmmerhus bolsjer tll 2 øre. - I dag kan medlemmerGTetjene sig selv? - Ja, det har været nødvendigt at rationalisere. Der er ingen folk sammenlignet med dengang. I 40-erne havde mange familier op til l3 børn, så der var lærlinge nok at få. Vi indførte selvbetjeningi 1962, ombyggede et pakhus i 1975 ogåret efter
fik butikken sit nuværende
udseende.
Fremtiden Om fremtiden siger Ove Christensen, at han mener Skovlund brugs vil bestå. Det er ikke så mange år siden, at brugsen her var større end flere naboer. Som et kuriosum kan jeg nævne, at vi under krigen var den brugs, der fik 30
+-\l$ii!-\,\\\$N
"IS\I$N
::t:::1.!,\\:
f
:
,lGlls
*,
IJddelerskifte i Skovlund Brugs
1981.
- Ove Christensen (t.v.) afløses af Thomos Nielsen.
størst ration af sirup. Nok så vigtigt er det at erindre, hvad Bertel Mølby - foreningens første uddeler - sagde, at man helst skulle køre med egne penge, og
han oprettede en driftsfond, som stadig er vort grundlag. Brugsen er godt konsolideret med en egenkapital på ca. 65 pct., og de sidste moderniseringer har vi klaret uden at optage lån. På spørgsmålet om Ove Christensen har gode råd til sin efterfølger svarer han, at han helst ikke vil blande sig, men han mener ikke, man skal tabe snøvsen, selvom udviklingen står stille en tid. 3l
Skovlund Brugs i hundred'året Uddelerparret i jubilæumsåret Ninna og Thomas Nielsen kom til Skovlund i 1981 fra en stilling som uddelerpar ved Kalvslund Brugs, - tidligere havde de prØvet kræfter i Asp brugs ved Horne. Foruden egen arbejdskraft har uddeleren 3 damer på deltid i jubilæumsåret. Thomas Nielsen betegner de store ændringer i varesortimentets bredde og kvantitet som de væsgnligste i butikslivet, - ligesom overgangen fra kredit til kontantsalg har præget detailhandelen gennem årene. - Ca.98Vo af Brugsernes butiksnet har i 1988 kontant betaling.
Vedtægtsændringer I 1981 gik man i Skovlund Brugs fra solidarisk til begrænset ansvar.
I
1982 vedtog man at indføre et dividendestop, - idet der ikke kunne gives
både dividende og lavpristilbud. Senere er medlemstilbudene så kommet til - de averteres i Brugsens medlemsblad SAMVIRKE. Thomas Nielsen betegner disse tilbud som eftertragtede og de gør det attraktivt at være medlem af Brugsen.
Uddeleren \i;uUitæumsåret
f tror
på fremtiden, men han appellerer
til
medlemmernes vilje til sammenhold. Et formål der jo altid har båret og præget andelstanken. Skovlund Brugsforening har i 1988 en egenkapital på65V0 - et aktiv som betyder meget i tider med stagnation og stØrre konkurrence.
Vandbærerne I deme beskrivelse af et
100
årigt forløb i Skovlund Brugsforenings historigz
er der nævnt en række mennesker ved navn. Der er fortalt episoder, udvil{lingsforløb og begivenheder, som altsammen har med mennesker at gØre' Gennem årene har mange mennesker beklædt bestyrelsesposter i Brugsen. Ulønnede har de været, og opgaver har de måttet løse, - de sure med de søde. - De har skullet stå til ansvar for service og økonomi og den forbrugerpolitik, der har vaeret anvendt, - men arbejdet er blevet gjort, og det har været en forudsætning foq at Brugsen kunne fungere'
Brugsens
omsætningstal i de 100 år Kr. i afrundede tal
1890.. 189s.. 1900.. 1905 .. 1910.. 1915.. 1920 .. r92s.. 1930.. 1935..
....27.000 ....35.000 ....3s.800
1940
398.995
1945 1950
402.184 874.452
43.800
l 955
. ...1.158.548
s6.400
1960
. . . .1.225.510
....140.594 ....330.887 ....372.045 ....323.885 ....294.500
t96s
928.662
1970
. . . .1.342.924
t915
....1.451.358 . .. .2.386.353 ....4.091.055
... .
....
r
980
1985
Tallene viser tydeligtTde krise- og krigstider Brugsen har gennemlevet.
- Således r.r en uo(dsom stigning i omsætningen i årene fra l9l0 til i 30erne, og en stærk stigigen kom tilbage i midten af hvor vareudbuddet ning i efterkrigsårene, 1920. Man ser nedgangen, - eller stilstanden
5Oerne.
Også strukturomlægningen har sat sine spor. - Der er således en markant nedgang i omsætningen fra 1960 til 1965, men det skyldes, at salget af kunstgødning er overladt til andre. Der er også kun en svag stigning fra 1970til 1975, - trods den tids stærke inflation, men her er frøsalget opgivet i denne periode og har på-
virket omsætningstallene. Tilbage er pr. 1985 reelt de rene butiksvarer, idet grovvaresalget næsten er udgået, det var således i 1985 på 7 .203 kr. og kan knapt nok måles i procenter af en samlet omsætning på ca. 4,1 mill. kr.
JJ