Skovlund Lokalforening 1906-1981 by Skovlund sognearkiv

LOruL. M 1906-1981

SKOVLUND LOKALFORENING 1906- 1981

Jubileumsskrift Udgiver: Skovlund Lokalforening Omslagstegning: Ove Nørager Nielsen, idet dog kortet, der er fra 1876, er udlånt fra Ølgod Museum Tekst- og billedredaktion: Kai Knudsen Tryk: Ansager Bogtrykkeri

Indhold

Forord

Historie og start Fra landhandel til

.Sven Gejl . Kai Knudsen

industri

.... Chr. Rotvig Jensen

Andelsbevægelsen

pengeomsætningen ......Andr.

Sand Kristensen

Krigs- og efterkrigsår 1910-1920

J øtgen Thomsen

Landbrugets

vilkår i jubilarens leveår...

... Magnus Larsen krise Ejner Møller Krigs- og mangelår Thomsen Laurids 5O-erne ' E. Sørensen Erik De glade 60-ere 3O-ernes

oTømmermænd. Ole B. Marcussen 70-erne fremtiden.... fra Tilbageblik '... '.Sven Gejl jubilæumsåret . Verner Bruun i Virksomhedens dagligdag

Hilsener til jubilaren:

Lidt statistik

Epilog.

.. Holger Nielsen Handelen Håndværket..... .. Agner Nielsen ... Ole Flensted Industrien ...... Martin Nielsen Byen. red. ..... red.

Forord At kende fortiden er god ballast til styring af fremtiden. I erkendelse heraf, er nærværende jubilæumsskrift blevet til virkelighed. Anledningen er foreningens 75 års fødselsdag, og det er i sidste øjeblik, at foreningens historie bliver sat på tryk, og derved overladt vore efterkommere i tilgængelig form, hvis stiftelsen og de første leveår ikke skal blive mest gætterier.

Andelsforeninger var ikke noget ukendt i landbruget, - på afsætningssiden, i 1906. Skovlund andelsmejeri var 25 åt dengang, og det var erfaringer herfra, der blev overført til indkøbssiden ved oprettelsen af Skovlund Lokalforening. Foreningens udvikling i de 75 år har bevist ideens rigtighed, og de der skal føre foreningen igennem de næste 75 år, skal være stærke i troen, da de også vil få både medgangs- og modgangstider. Skriftets indhold er ikke forbeholdt foreningens arbejdsopgaver alene, men også baggrunden for disse og dermed samfundets, men især landbrugets situation i de forskellige årti er ridset oP. Der skal her lyde en tak til alle de, der har givet et bidrag til dette skrift, og sidst, men ikke mindst en særlig tak til Kai Knudsen, som beredvilligt har påtaget sig arbejdet med at samle og redigere materialet. Det er mit håb, at skriftet vil blive læst af mange og vække minder hos den ældre generation, - og optimisme hos den yngre. At perspektiverne må nå udover nuet og selvom fremtiden er ukendt, også for dem der skaber den, så har selv bønder kun et liv, og det skal bruges med omtanke. Sven Gejl.

Historie og start Skovlund Lokalforening fejrer lørdag den 14. februar l98l sin 75 årige beståen. Forløbet af dette åremål er i sig selv værd at opholde sig ved, - men hvad der gik forud for dannelsen af dette hjørne af dansk andelsbevægelse er interessant og absolut nødvendigt at kende noget til her ved starten til en omtale af jubilaren. Den der tror, at Danmark altid har været et land fvldt af foreninger og selskaber og ,bevægelser og politiske og religiøse vækkelser, tror fejl. - Indtil l83l var enevældens Danmark et fasttømret hus, hvor alt stod på sin rette plads med "kongen af Guds nåde" som topfigur. Åndslivet tilhørte alene digterne og studenterne, som ikke kendte til kritik af kongens enevældige styre. Det brede folk - almuen -, borger og bonde, stod udenfor i åndeligt mørke og social nød. - "Folket sov som lig i kiste, - kæmper sov som kampesten -" skrev Grundtvig i et digt i året 1800.

Londboreformerne Men så kom landboretbrmerne, - "Kongen bød,,, - stod der på Frihedsstøtten, og selvom denne ordning kom oven fra, så betød det, at den enkeltes og de enkelte gruppers indsats nu kunne være med til at omskabe det hidtil så stensatte samfunds struktur. Fra omkring 1830-erne var vilkårene til stede, for at de folkelige bevægelser kunne brede sig og trives. Der er i mennesket en trang til økonomisk frihed og et ønske om en social frigjort tilværelse. De frigiorte åndelige kræfter søger

selv deres udfoldelse, hvor trangen er størst. Det gav sig først udslag gennem de gudelige forsamlinger, som fylkedes i mange danske hjem omkring højtlæsning og salmesang, som også øgede fornemmelsen af, at der i almuefolket var kræfter til selvstændighed i andre af livets forhold, og den selvstændige tænkning blev giort politisk i Bondebevægelsen, - i Den liberale bevægelse, - i Den Nationale opvågning i Sønderjylland og i Højskolebevægelsen, og fra alle sider belejrede de folkelige kræfter således enevældens fæstning, og mens det jo vides, at det var D. G. Monrad, der skrev grundloven af 1848, så kunne det med stor ret siges, at det i virkeligheden var de folkelige bevægelser, der gav kræfter til det, for uden dem havde det ikke været muligt at gennemføre lige og almindelig valgret. Havde bønderne ført an i denne åndelige og politiske frigørelseskamp, så fulgte husmændene og arbejderne snart efter, og demokratiets forudsætning: - Folkeoplysning, krævede sin ret: Højskolerne voksede frem, politiske partier stiftedes, religiøse modsætninger lejrede sig i hver sin bås, alle krævede fremgang, opgang og social frigørelse - "ret til frit at tænke, tro og tale -" og ved århundredets begyndelse, med systemskiftet, kom den endelige indførelse af fuld parlamentarisme i Danmark.

Frihedsstøtten

Landbrugskrisen - og reaktionen"' Men - netop som denne strid var på sit højeste, udkæmpedes

tusinder af danske landbohjem en anden kamp, - for eksistensen, - mod landbrugskrisen. Den var begyndt omkring. 1877 og varede i over tyve år. Dansk landbrug havde hidtil fortrinsvis klaret sig med korndyrkning til salg og eksport. Samfærdselen på verdenshavene var blevet bedre og hurtigere, og det østeuropæiske og oversøiske korn blev en alvorlig trussel, som konkurrerede det danske korneksporterende landbrug ud. Priserne faldt. Dansk landbrug stod overfor valget mellem fallit eller hurtig omlægning af produktionen til husdyrbrug og salg af forædlede produkter, så man selv. kunne udnytte kornet og få større penge hjem på denne måde. Omkostningerne herved var store, man måtte selv afholde dem, og det lod sig kun gøre ved et samvirke. Allerede i bondebevægelsens første år, omkring 1840erne blev der dannet landboforeninger, og omkring 1870 kunne man tælle ca. 70 af dem over det ganske land' I l85l stiftedes den første kreditforening og fra 1864 til 1874 voksede sparekassernes antal ftalT t1L253' Begge disse spare - låneinstitutioners opkomst fremmede bøndernes økonomiske uafhængighed, men den var ikke stærk nok til, at man kunne ride krisen af. Man havde behov for yderligere sammenhold til styrkelse af økonomien og forbedring af produktionen.

Andelsbevegelsen som løftestong Andelsbevægelsen

er en virkelig folkelig allerede i

bevægelse. Den

1866, da den første

havde trådt sine barnesko brugsforening oprettedes. I 1890 var der ikke mindre end 540 af dem i hele landet. Dette sammenhold lå jo imidlertid

ca. 1885. Th. ses det første andelsmejeri (1883). - I midten det gamle møllehus, hvor Brugsen startede i 1888. - Bag i billedet skimtes et hus. Her boede Rotviggård i 1884 og Lokatforeningen fra Ie06-te22. Skovlund

;,y:::,:,!,;;r.nr,,,,fra

på indkøbssiden, hvor man ved fælles indkøb kunne få billigere varer hjem og få dem fordelt. Det var således nærliggende, at man også på forædlingsfronten og afsætningssiden fik den tanke, at dette måtte kunne ske på andelsvis.

I 1882 oprettedes således Hjedding Andelsmejeri som landets første. I slutningen af 8O-erne kom så andelsslagterierne. Med disse nye skud på andelsstammen var bevægelsen slået igennem, som den løftestang den skulle blive for dansk landbrug og dets økonomi og udvikling i årtier frem. Med produktionsomlægningen stilledes der ændrede krav til bonden og hans driftsmetoder. Jorden skulle lettes for kalktrang, og mergelselskaber blev dannet. Jorden skulle have gødning, mælkeproduktionen kunne øges, fordi man havde lært atlave eksportduelig smør, og så gjaldt det om, at I2

øge køernes ydeevne. Man oprettede lokale kvægavlsforeninger for at bedre avlsmaterialet, og man fandt ud af, at køerne foruden korn og hø også skulle have et tilskud af oliekager, ligesom man nu også kunne få fortjeneste på slagterisvin ved at fodre dem rigtigt. Landmanden var vant til at hente sine penge hos købmanden, som hidtil havde afsat hans korn tileksport, og iøvrigt byttet sig til varer hos de handlende. Nu skulle han i stedet hente sine indtægter på mejeriet og på slagteriet, og fra at være kornsælger blev dansk landbrug nu på få år storforbrugere af kunstgødning, foderstoffer og oliekager. Produktionsgrundlaget var ændret og strukturændringen en kendsgerning. Dansk landbrug kunne stå på andelsbevægelsen og se fremad.

Ande I sfo der s t offor ening erne danne s Den 5. februar 1898 stiftes i Århus 'Jydsk andelsselskab for fællesindkøb af foderstoffer".

Det var fortrinsvis de mænd, der havde haft med mejeribruget at gøre, der nu tog initiativer på foderstofområdet, idet de havde gjort dårlige erfaringer ved indkøb af foderstoffer, der dels var af for dårlig kvalitet og dels var blevet dem for dyre. Således kan det læses, at man fra professor Steins laboratorium i 1893 i analyseresultater melder om rapskager, som viser 40Vo rcne og60Vo urene. I 1894 er de tilsvarende tal 2070 rene og80 7o urene. Om undersøgelserne af klid oplyses det i 1895, at af ll3 prøver var kun de 23 rene, mens 39 betegnes som urene, og 5l prøver indeholdt direkte affaldsstoffer. Tilsvarende oplyses om solsikkekager o. a. oliekager. Landbrugets tab på disse dårlige kvaliteter var både store og forringende for produktionen. Dannelsen af andelsselskaberne til forhandling af foderstoffer fik derfor til formål at søge kvaliteten af de udbudte varer forbedret, l3

både ved at påvirke lovgivningsmagten og ved selv at forhandle varerne, for derved også at få de rigtige priser frem. - Det lykkedes da også i 1898 at få Rigsdagen til at vedtage 'Lov af 26. marts 1898 om handel med Gødningsog Foderstoffer.. - Det gik tillige hurtigt med at få oprettet lokalforeninger, som skulle forestå hjemtagning og fordeling af foderstofferne på andelsbasis.

/rr -/*az- .o^. 7,274*-.-/*,a.. L.'r, 4**{14' -,n //':2" " 19"*'t' 1 "L-*' rJ t' t* 't - Nn t z 1" '"' " " " u";"'-' '7 L"-( '7 '1 " z. /-'( i,,-.(-x ^,tt/, c" ' t J1"t-e '7/-'r"-l //'-'2"'"'1" 2'" tu- ffiac "/lu/7arr' '''t /1*'!Å^'r r'"^/'-*'z-"2' j. //a /?ø+q ^.r.1" /f--&-,4,,* 4'.-a.z'" 2 ry k ,, /y'? 'h* z- -..

Jtl-( a,u ,'-,/ L/'/rd, y', &.tui44 ^r7'" '9'--'t'.a1'*? /Z/ ø4. .(tZ-( aa,"zt I z'-'{"rJ "f"'t7L'',y'' daz<rt' l'( y'tu Ir. , | *,,'1,.. 'l'Jlz-t'V /*r,, 7 i'^r-t, /*"-/- /* zz*J (^ "/"i^-t -*-I */;*/-. fl-2'Lr tø --tLe hn'ta z7"r-- ^7: A--t--.L* ,p"*'r 'L< C!r'/2at!"" /- *ft-"" u'-'n d*-4', 1^ zt '4{zz'z //""^ /-*/Å"*, l*s' * ko /* /?4

/ {e

t al"z/a* 'kLl

/.('r "'J^ "i!i: "/ 1* /ta'r4'b Lffil"''": /'4 ,''/(åzz-"4 '

L^?

/.y'*-,-1.

," y'(' /'41*' 't t z tz*.(.4'"< zo",/1 **9 'l--.2*/< 6. <,t .zl-; 24--t ,*J ø /Lq/-utz)u /--l'^ t * ,*1** 4aaazn+* 'e 'r*/ ""."r/ /a"4:V'/: Z'*':7a r:*l/,*L ^/ *o '%-*t*. 7 t"/z*t2ta..,.-1. /,a4 L<'t t. 7/,,," L-, /',,'-."-, 2 4"'2" 1'4'-

[ '/ol^li''z*.1, ,ra&.^..i ^/ &z-(*J u/L/) ;e^ /(,*' ,'/Qft.-.--^- ^7 "1'.t".t71 n / /z,r*(*-.1 ct y'y'1 *, 7r" .r/

,.4/t,,r,: ; ; Å,-,;l*<L ,

//.rd',,V ,/.,,n','/lt',. Den

første side i protokollen fra stiftelsen

kovlund Lo kalforening dannes

På Skovlundegnen havde man ret tidlig indset visdommen i andelstanken. Således kom mejeriet allerede i 1883 og

brugsforeningen i 1888. - Mejeriet betød her som andre steder et større behov for animalske fodermidler. Dels kunne det nu bedre betale sig at producere mejerivarer, og dels havde man brug for at fremme kvaliteten. Mejeriet startede i 1883 med ca. I mill. kg mælk på årsbasis og var i 1906 oppe pil ca. 2,5 mill. kg. Koantallet i kredsen var i samme periode vokset fra ca.550 stk. til omkring 1000 stk. Andelsslagteriet i Esbjerg begyndte sit virke i 1888, og hertil leverede man svin fra denne egn. Der kom gang i svineproduktionen, og dermed strammedes behovet også for proteinholdigt foder til grisene, og markafgrøderne kunne udnyttes bedre, og derfor voksede forbruget afkunstgødning. Salget af kunstgødning stod brugsforeningen for helt indtil 1964, hvor det overgik til Lokalforeningen. Brugsen havde da også delvis forestået salg affoderstoffer i de første år, men i 1899 ophørte det, og formidlingen overgik til mejeriet, der benyttede et pakhus, som Brugsen havde i Tistrup, ved stationen. Herefter skete der det, at Jydsk Andel havde oprette lager i Esbjerg i 1902, og det var da naturligt, at Skovlunds bønder forsynede sig derfra. Det foregik på den måde, at den enkelte landmand afgav sin bestilling i Esbjerg, og så blev varerne sendt med toget til Tistrup station, hvor bønderne så selv hentede foderkagerne hjem til gårdene. Klid, melasse og korn kom i sække, mens foderkager kom i store, pressede plader, som skulle knuses inden de kunne anvendes som foder. Knusningen foregik med en hammer. For at rationalisere en smule gik nogle landmænd sammen om hjemkøb og skiftedes til at hente varerne hjem fra Tistrup station. Man opdagede ret hurtigt, at disse fælles hjemkøb og transportfællesskabet gav fordele, og at det måtte udbygges. Der var ikke langt til næste skridt: Oprettelse af en Lokal15

Bertel Strebø|, formond 1906-1912

forening, som kunne forestå denne trafik

endnu større

målestok.

Med gårdejer Bærtel StrebøI, Bondebo, som initiativtager, samledes så en kreds af bønder fra Skovlund mejerikreds onsdag den 14. februar 1906 i forsamlingshuset i Skovlund for at danne SKOVLUND LOKALFORENING. Den første bestyrelse kom til at bestå af Bærtel Strebøl (formand), Jens Kristensen, Krongård, og Martin Knudsen, Lærkehøjgård. Som revisorer valgtes Peder Kruse, Lærkeholt, og Jørgen Uhd, Uddegård. Man antog mejeribestyrer A. Møller, Skovlund, til at forestå uddelingen af varerne, ligesom han på en nyanskaffet knusemaskine skulle forarbejde kagerne til foder. For sin ulejlighed skulle han oppebære en nærmere fastsat procentdel af varernes indkøbspris, han skulle svare til sække og svind og kunne højest opnå en årsløn på 800 kr. Man lejede et pakhus hos mejeriet og skulle herfor betale en årlig leje ph200 kr., og så skulle mejeriet levere trækkraft til knusemaskinen. Det blev besluttet at foreningen kunne stå åben for andre end mejeriets medlemmer. Bestyrelsen skulle samles to gange om måneden for at fastsætte udsalgspriserne.

Allerede i april samme år rejste mejeribestyrer A. Møller,

og den nye mejeribestyrer Ole Olsen blev antaget som uddeler. Det bestemtes, at der om sommeren kun skulle være åben to eftermiddage om ugen. På et møde i januar 1907 blev vognmand Jeppe Laugesen

Jepsen, Skovlund, antaget til at transportere varerne hjem fra Tistrup for en pris af l7t/røre pr. l00pundoliekagerog 15 ører pr. 100 pund af øvige varer (korn, klid, melasse med videre). På generalforsamlingen i 1907 vedtog man, at kunderne skulle skrive i kontrabøger, når de fik varer udleveret. Medlemmerne skulle selvanskaffe disse kontrabøger. - Man bevilgede formanden 50 kr. i årligt vederlag, idet han jo også fungerede som regnskabsfører og kasserer. 1908 blev P. E. Madsen, Skovlund, antaget som ny fragtkusk og han fik for sin ulejlighed, - som han forøvrigt skulle leve af - 24 ører pr. 100 pund hjemfragtet oliekager og l7t/o ører for øvrige varer. - Formandens årlige vederlag forhøjedes til 100 kr. 1909 vedtog man at tegne en garantisum på 2000 kr. i Den danske Andelsbank. Som ny uddeler antoges Lars Eskilsen, Skovlund. Han havde tidligere drevet landbrug på ejendommen Danebo, og virkede sammen med sin hustru som bestyrer i missionshuset, som var blevet bygget i 1905. l9l0 vedtog man, at regnskabet skulle trykkes og udsendes til medlemmerne hvert år i juni måned. - Det besluttedes også, at man kunne holde udsalg på beskadiget og usælgelig lagerbeholdning. Udsalget var forbeholdt medlemmerne. l9l2 nyvalgtes Chr. H. Christensen, Ny Gejl, som formand og nyvalgt til bestyrelsen blev Rasmus Jensen, Helmegård, mens Martin Knudsen, Lærkehøjgåtrd, genvalgtes.

l9l3 fremkom der forslag om at foretage en sammenslutning med brugsforeningen. Man afventede Brugsforeningens generalforsamlings stilt7

Chr. H. Christensen,

formand 19l2-1922

spørgsmålet. Protokollen fortæller intet om resultatet, men begge foreninger eksisterer jo da hver for sig endnu, så tanken må åbenbart være blevet afvist. l9l5 oplyser protokollen, at fragtkusken nu får 22ørepr' 100 pund fragtet oliekager og andre fodermidler.

ling til

1916 oprettes Andelskassen, og man får en overenskomst

hæve medlemmernes skyld der, idet mælkepengene gik ind på medlemmernes konto i Andels-

om at kunne kassen.

l9l7 antoges igen en ny uddeler, det blev husejer Laurids Holt Jensen. Skovlund. Han var tidligere husmand fra Kærbæk og kom til Skovlund, hvor han byggede det hus, der nu ligger på Ansagervej nr' 15. Det fremgår af protokollen, at der ved generalforsamlingen blev afgivet 25 stemmer om et punkt, hvilket fortæller lidt om tilslutningen til generalforsamlingen. l9l8 indkøbes en vognvægt, og som vejer antages uddeleren.

Der holdes flyttedag til egne lokaler 1922 udvides bestyrelsen til 5 medlemmer, og en helt ny bestyrelse vælges med Bertel Mølby, Møldalgård, som 18

Bertel Mølby,

formand 1922-1935

formand. Den øvrige bestyrelse blev Kr. J. Kristensen, Krongård, Jeppe L. Laugesen, Skovlund, Herman Hermansen, Skovlund, og Kr. Kristiansen, Lund. Man besluttede at bygge et nyt pakhus. Privatbanen Varde-Grindsted var blevet indviet i 1919, og det var nemmere at få foderstofferne hjem direkte til Skovlund med banen, hvorfor Lokalforeningen fik mulighed for at leje et areal lige ved jernbanesporet. Her i jubilæumsåret skal det tilføjes, at banen jo forlængst er nedlagt, ogat pladsen som Lokalforeningen lejede og beboede i mange år, nu er bebygget af husene på den vestre side af Syrenvej. Banen havde sit forløb netop hvor Syrenvej er anlagt, og stationsbygningen eksisterer endnu som privatbolig. l. marts 1922 antog man igen en ny uddeler, det blev Jens Peder Jensen, Skovlund. Han fik hele sin livsgerning i Lokalforeningens tjeneste, idet han fortsatte i stillingen i 39 år indtil l. juni 1961. Det nye pakhus blev indviet i 1923, og udgifterne til bygning og installationer beløb sig til 18.000 kr. - Foreningens omsætning det pågældende år var på 243.000 kr. Formandens årlige vederlag forhøjedes til 200 kr., men allerede året efter i 1924 forhøjedes vederlaget endnu engang - til 400 kr. 19

"u,br"i /:;

Skovlund Lokalforenings pakhus

1922- 1960

1926 vedtoges det at optage et lån i Brugsforeningens Lånekasse på 4000 kr. til anskaffelse afet foderblandingsanIæg. Renten var 3Vo pro anno. - Brugsforeningen havde gennem en del år drevet en mindre ind- og udlånsforretning, hvilket man imidlertid ophørte med omkring 1917, da Andelskassen var kommet godt igang. Man havde dog

endnu nogle midler til rådighed for udlån, og det kom Lokalforeningen til gode. 1928 bevilgedes formanden fri telefon. Der fandtes ikke telefon hos hverken uddeleren eller i pakhuset. 1929 holdt foreningen for første gang generalforsamling på Skovlund hotel, - forsamlingshuset var blevet nedlagt. Man vedtog her at udbygge pakhuset med24 X 9 alen, - og udgifterne hertil androg 1500 kr. Man anskaffede en kværn til nødhjælpsmaling. Hvilket betød, at bønderne kun under særlige omstændigheder kunne få malet deres korn. Uddeleren skulle betjene kværnen, og de der fik malet, skulle selv betale uddeleren for hans ulejlighed. 20

1930 mærkes den begyndende krise. Jydsk Andel udbetalte for første gang i mange år intet overskud. Det oplystes på generalforsamlingen, at store varegrupper var faldet med op til20% og andre helt op til5070. Lokalforeningens gæld var i 1930 på 11.000 kr., og uddelerens årsløn udglorde 4853 kr. l93l meldes om en omsætningsnedgang på ca.20Vo, ogpåt generalforsamlingen vedtages det, at uddelerens løn skal nedsættes i forhold til omsætningsnedgangen. - Formandens årlige vederlag nedsættes samtidig fra 400 kr. til 300 kr. Såvel formand som uddeler fortsatte dog på deres poster. 1932 er gælden nedbragt til 9000 kr. Tre bestyrelsesmedlemmer har hver lånt foreningen 3000 kr. - For første gang i foreningens historie oplyses der om medlemmernes skyld, der udgjorde 7.278 kr. 1935 forlod Bertel Mølby formandsposten efter l3 års forløb, og han efterfulgtes af Niels Jensen, Helmegård, Åtting. - Samme år blev der installeret et foderblandingsanlæg til forarbejdning af hønsefoder. Anlæget kostede 675 kr. - Foreningen havde i 1935 178 medlemmer og en omsætning pi 262.600 kr. 1937 vedtoges det at anskaffe et Triøranlæg til bejsning af sædekorn. Pakhuset blev udvidet og hele investeringen kostede 3.600 kr. På generalforsamlingen i 1938 behandlede man en sag om et medlem, som var fraflyttet egnen og dermed en skyld til foreningen på 50 kr. og 08 ører. Protokollen beretter lakonisk: "- Han anses ikke for at være i stand til at betale, og skylden afskrives som tab på regnskabet -.. l94lhar krigen allerede lagt en dæmper på forsyningerne, og omsætningen faldt det første år med ca.2070. 1950 har omsætningen for første gang bevæget sig over den halve mill. kr. Man kender ikke til begrebet: Restancer. På generalforsamlingen i 1954 vedtages det, at man vil drikke kaffe på foreningens regning, og forretningen går tilsyneladende godt.

Niels Jensen,

formand 1935-/958

1958 afgik foreningens mangeårige formand Niels Jensen, Helmegård, pludselig ved døden. På en ekstraordi-

umiddelbart efter mejeriets ordinære generalforsamling, valgtes Chr. Rotvig Jensen, Helmegård, ind i bestyrelsen og efterfulgte straks sin far på formandsposten i Lokalforeningen. Det skal nævnes som et kuriosum og som afslutning på beretningen om de da forløbne år, at de skiftende formænd jo hidtil havde fungeret som regnskabsførere og kasserere i Lokalforeningen. Formanden havde det fulde ansvar for medlemmernes skyld, og uddeleren var UDDELER i ordets bogstaveligste forstand. - Han delte ud af varerne, men kun med formandens tilladelse. Var en kunde, efter formandens opfattelse ikke solid nok, eller var han i for stor gæld til foreningen, kunne der ikke udleveres varer til kunden, før formanden blev hørt. Og da der ikke fandtes telefon i pakhuset, kunne det være en besværlig sag for uddeleren at fil fat i formanden, hvis en tvivlsom kunde holdt ved perronen og forlangte varer med hjem. Uddeleren måtte så ud i byen for at ringe til formanden for at.få lov til at ekspedere kunden.

.nær generalforsamling,

Fra londhandel

til industri

Med udgangen af 50-erne var der ligesom sluttet en epoke i foreningens historie. Det gjaldt både forretningsgangen i det daglige som foreningens forhold til varesortiment og produktion. Med 60-ernes opsving på alle områder skulle Lokalforeningen hurtigt udvikle sig til et industrielt foretagende på de gamle grundfæstede ideer. Det vil være naturligt at lade Chr. Rotvig Jensen, der skulle blive foreningens formand de næste l9 år, fortsætte denne beretning om jubilarens 2. epoke.

20 udviklingsår Ved Chr. Rotvig Jensen,

Helmegård, Ålttng

Da jeg blev valgt som formand for Skovlund Lokalforening i 1958, var Jens Peder Jensen foreningens uddeler, og det var

derfor ham, der forestod den daglige drift, som bestod i at hjemtage de færdige varer, - hovedsagelig fra Jydsk Andel, og fordele dem til medlemmerne. Ganske enkelte landmænd fik deres korn formalet, ellers skete der ingen produktion. Omsætningen det første år androg 865.000 kr., og det vedtoges på generalforsamlingen at udbetale 2,00 kr. pr. 100 kg købte varer i overskud. Og som noget helt nyt blev det vedtaget at hensætte 6000 kr. til en fornyelsesfond. 23

Jens P. Jensen, uddeler 1922-1961

Bestemmelsen var en følge af en foregående drøftelse af en evt. udbygning af lageret og opstart af nye produktionsformer. Året efter steg omsætningen til 1,4 mill. kr. Den store stigning skyldtes nok en meget tør sommer med en dårlig høst til følge. Generalforsamlingen i 1960 havde som punkt 3 på dagsordenen følgende ordlyd: Nyt pakhus, køb af maskiner, blandingsanlæg og kværn, - evt. køb af Skovlund Tømmerhandel. Bestyrelsen fik bemyndigelse til at fremkomme med

endelige planer.

Dermed begyndte en ny og stærk udvikling indenfor foreningens virke, som nok var affødt afstrukturændring i landbruget. Landmændene havde hidindtil selv tærsket og formalet deres korn. Til svin og kalve brugte man returmælken som tilskudsfoder. Men nu var der mulighed for at sælge returmælken til osteproduktion til en ret fordelagtig pris, så mange landmænd begyndte at købe tilskudsfoder som erstatning

for

mælken.

tid begyndte flere og flere landmænd at lade deres korn mejetærske og aflevere det til oplagring på På samme

foderstofforeningen. Det blev så taget hjem blandinger tilsat protein.

færdige

3. november 1960 købte man Skovlund Tømmerhandel af S. Chr. Nielsen, og man besluttede at videreføre trælasthandelen. Der skulle så bygges ny lagerbygning med siloanlæg og tilhørende maskinanlæg. 25. januar 196l ansattes ny uddeler, - det blev Verner Bruun, Janderup, som tiltrådte stillingen l. april 1961. På generalforsamlingen i 1961 besluttedes det at købe foreningens første tørreri. Det mejetærskede korn, som kom til lageret fra marken, var ofte så vådt, at det var nødvendigt at tØfie det. Samme år blev foreningen medlem af Dansk Andels Kulforretning, hvorefter man startede handel med

brændsel.

at anskaffe en pillepresser, og med de nødvendige ombygninger androg det en investering på ca. 110.000 kr. - Nu kunne man presse såvel svine- som kreaturblandinger i piller, hvorved disse kunne transporteres ud til landmændene i løs vægt og blæses direkte i fodersiloer, hvilket blev brugt mere og mere. I høsten 1963 var der så mange landmænd, der ønskede at aflevere deres korn, at lagerkapaciteten ikke slog til. Man måtte leje sig ind i lader hos omkringboende landmænd, ligesom der stod store stabler korn under åben himmel udenfor lagerbygningen. Det var ikke tilfredsstillende, og som følge af det besluttedes det i 1964 at bygge en plansilo med nyt og større tørreri og transportanlæg. Huset kunne rumme ca. 25.000 tdr. korn. Investeringen lød ph 250.000 kr. Dette år blev der leveret endnu mere korn fra marken, så det nye hus blev hurtigt fyldt, men desværre kunne det ikke holde til trykket. Den ene side væltede, og kornet løb ud over de tilstødende arealer. Det så ret håbløst ud, men med medlemmernes hjælp fik vi problemerne løst. Det var dejligt at mærke det sammenhold, der var om foreningen i denne uheldssituation. 1963 besluttede man

Da ansvaret for uheldet skyldtes flere fejl, blev der indgået forlig om fordelingen, så både foreningen og det projekterende firma måtte tage sin del af omkostningerne ved at få huset rejst igen, og siden har det hoidt. 1964 startede man også med at nedfælde ammoniak for landmændene Denne udvikling, hvor næsten alle landmænd afleverede deres korn direkte fra marken til foreningens lager for at hjemtage det igen i færdige blandinger til dyrene, er nok noget egnsbetonet for Skovlund sogn. Andre steder bygger landmændene såvel lager- som tørrekapacitet hjemme på gårdene og forarbejder det selv. Jeg tror, at det har været en væsentlig årsag til, at Skovlund Lokalforening har haft stærkt stigende omsætning år efter år, - en fornuftig bruttoavance, - men alligevel så gode resultater at anlægene altid har kunne afskrives efter de gængse normer, ligesom der også har været penge til en reservefond. Med andre ord en sund konsolidering, som har været medvirkende til, at man stadig efter 75 år er en selvstændig forening, og det ikke har været nødvendigt at fusionere eller integrere i D.L.G. 1968 opførtes en tilbygning til plansiloen, som fungerede både som korn- og gødningslager, ligesom der blev anskaffet en ny og større brovægt' 1972 købte man det gamle baneareal, som man hidtil havde haft lejemål på. Der foretoges også dette år en udvidelse af lagerbygningen. Der blev anskaffet truck og gødningsspreder, for nu var det blevet aktuelt at levere gødningen spredt på markerne. 1973 solgte man det gamle pakhus bag brugsen til nedrivning, så nu var det hele samlet på een grund. 1976 blev bogholderiet moderniseret, man overgik til EDB-bogføring. 1977 byggedes der igen en ny hal til trælast- og byggemarked. Da jeg startede min formandsperiode i 1958, var der kun 26

- nemlig uddeleren. Da jeg sluttede i 1977, var der ansat ca. l0 mand. Omsætningen var steget tilca.22 een mand ansat,

mill. kr. Det har været 19 år, som jeg ser tilbage på med stor tilfredshed, det var meget interessant at være med i den udvikling scm skete. Den positive indstilling, som medlemmerne altid havde til problemerne, når bestyrelsen fremlagde de forskellige udvidelsesforslag på generalforsamlingen gjorde, at ideerne altid blev enstemmigt vedtaget. Denne udvikling med udvidelser af såvel kapacitet som omsætning kører jo stadig videre til glæde og gavn, for såvel foreningen som medlemmerne.

AndelsbevØgelsen og pengeomsætningen Ved Andreas Sand Kristensen,

Skovlund

Når der er tale om jubilæum indenfor andelsforeningerne i Skovlund, vil det være naturligt at sætte Skovlund Andelskasse i midten. Ideen om en Andelskasse skabtes af samarbejdet mellem de forskellige foreninger. Andelskassen startede i 1916 med at alle medlemmer i Skovlund mejeri fik det samme nummer i Andelskassen, og de samme numre blev også brugt i Skovlund Lokalforening og Skovlund Brugsforening. For at billiggøre pengeomsætningen mellem foreningerne oe medlemmerne blev beløbene overført over lister til de 27

forskellige konti, derved blev pengene i Andelskassen og blev forrentede fra samme dato. Andelskassen åbnede samtidig for indskud fra medlemmer på forskellige indlånskonti, og medlemmerne kunne så optage lån til individuelle formåI. I løbet af forholdsvis kort tid gik Andelskassen over til udlevering af checks til medlemmerne, og så virkede Andelskassen som et almindeligt pengeinstitut. Formålet med Andelskassen har hele tiden været, - og er stadig, at fordelene ved at benytte Andelskassen jævnes lige mellem indskydere og låntagere. På grund af den opbakning og tillid, som Andelskassen har mødt i Skovlund og omegn, har den været i stand til, op gennem årene, at kunne yde det meste af det lånebehov, som har været, - dels gennem egne midler og dels ved hjemtagning af lån fra kreditforeninger. Andelskassen har også modtaget udbetalinger fra flere slagterier, og gennem en længere årrække var den formidler af ret store beløb gennem Skovlund og omegns Mergelselskab.

Andelskassen har været jævnt stigende gennem hele perioden og har nu en omsætning på ca. 800 mill. kr. - En balance på lidt over 30 mill. kr. Et indlån på ca. ca. 22 mil. kr. og en egenkapital på ca. 5 mill. kr. - Låneloftet er for tiden 22,6 mlll. kr. Der har gennem tiderne været et fortræffeligt samarbejde mellem Skovlund Lokalforening og Andelskassen, og det er naturligt, her ved Lokalforeningens 75 års jubilæum at udtrykke håb om, at det vil kunne fortsætte ind i den udvikling, som fremtiden vil bringe. - Ikke mindst til gavn for den befolkning og medlemskreds, som de to foreninger er fælles om at betiene.

Udviklingen

Krigs- og efterkrigsår: I9 10- 1930 Ved Jørgen Thomsen, Skovlund

Bedst som alt pegede på fremgang og en sund, men rolig

udvikling både politisk og økonomisk, udbrød så l.

i 1914. - Danmark blev militært holdt udenfor. Men virkningerne udeblev selvfølgelig ikke. Allerede ved krigsudbrudet blev unge, danske mænd indkladt til sikringsstyrkerne, - 12-18 måneder måtte de være ekstra itrøjen. Mange unge landmænd måtte undværes på gårdene. Der var mangel på næsten alt. Kunstgødning og fodermidler manglede, og produktionen faldt stærkt. Svineproduktionen dalede i antal, - dels fordi fodersituationen tvang til det, men også fordi svinene nu måtte være større. Krigsmagterne manglede fødevarer og var ikke kræsne, fordi grisene var lidt fede. Man eksporterede heste som trækkraft til Tyskland. Hestene skulle være fuldtandede, - dvs. 5 år gamle og kunne da koste fra 6000 til 10.000 kr. stykket. I Tyskland manglede man brødkorn, og bl. a. på hedestrækningerne ved Brogård i Ålling høstede man lyng, som blev kørt til Tistrup station og videresendt til Tyskland, hvor man maledede lyngen og iblandede den rugmelet, som så blev bagt til brød. En årsløn til en forkarl var i l9l7 ca. 1600 kr. - mens en daglejer måtte gå for 1,00 kr. om dagen. verdenskrig

Postdagvognen, Mølby kro

Varde

Man havde omkring århundredskiftet lært at

dyrke kålroer, og denne afgrøde var selvfølgelig med til at afbøde fodermangelen og blev da også brugt i husholdningerne' Da krigen var ophørt og tilstandene nogenlunde normale,

gik produktionen op igen, og tiderne var gunstige for landbruget. Mange steder byggede man nye bygningerbåde til beboelse og til avl. - Især svinehuse skød oP, og hønsehuse blev der også bygget mange af. 2O-erne blev en periode, hvor landbohjemmene konsoliderede økonomien, og hvor både selskabelighed og en begyndende luksus så småt holdt deres indtog i de lidt større bondehjem. - Gælden var jo forholdsvis ringe, man forrentede den med højest 3-4%. Skatterne betød ingenting, og i store træk var man jo nærmest selvforsynende. Det skal nævnes, at man i 1930 fik oprettet Andelsslagteriet i Ansager, hvilket jo var en stor lettelse for svineproducenterne på denne egn, derjo hidtil havde sendt deres svin med tog til Esbjerg. - Varde-Grindstedbanens oprettelse i l9l9 var også et stort fremskridt for egnen' Indtil da måtte man jo rejse med dagvogn (hesteforspand) fra Mølby kro til Varde. - Især på markedsdage var denne vogn meget brugt. 30

Kriseår i 3}-erne Ved Møgnus Larsen, Skovlund

Et erhvervs vilkår er naturligvis ikke bestemt til at skulle ændre afgørende indhold, fordi man passerer et rundt årstal. - Men ved overgangen fra 20-erne til30-erne skete der mærkeligt nok en brat forandring. Tyverne var gode hr, hvor mange veletablerede bondehjem havde fået stuerne fyldt op med plys og mahogni, og dækketøjsskabene i orden. Og i nogle tilfælde tillige anlagt livsvaner, som ikke tilsvaredes af de vanskelige kriseår, som begyndelsen af 30-erne bød pil. 3O-erne indledtes med overproduktion og faldende priser

på landbrugsvarer. Det smittede af på håndværker-

arbejderstanden. -

Krisen var mærkelig, fordi landbrugets gæld var forholdsvis lille, og rentefoden lå mellem 3t/2-4V0. Af skatter havde man kun beskedne ejendomsafgifter, - og ethvert landbrug med respekt for sig selv havde fra 100-300 høns, som betalte deres eget foder plus købmandsregningen. Luksus fandtes jo egentlig ikke. Men, - indtægterne svigtede fuldstændig, - og det betød, at

kun sparsommelighed i det daglige kunne klare sagerne. Derfor var tiderne værst for de ældre bønder, som havde tillagt sig bedre vaner i tyvernes gode år, - mens de unge,

nyetablerede sparede sig igennem. Samfundet vedtog dog at

indføre kontant krisehjælp, som udbetaltes til landbruget i årene fra 193l-1934. Man indførte svinekort. som tildeltes i forhold til lev. mælkemængde, antal lev. svin og ejendomsskyldsværdien. Denne ordning bedrede i løbet af et par år situationen, og allerede i 1935 skimtede man igen en begrundet optimisme i landbohjemmene. - Svinekortordningen ophørte i 1940. Som eks. på krisetiden skal nævnes, at et slagterisvin i 1929 kunne koste 120 kr., - mens det i 1932 kun kostede 38 kr. En såkaldt 1200 punds ko kunne med held hjembringe 65 kr. Yi bør her opfriske den klassiske, men desværre rigtige historie om manden, der sendte en kalv til slagteriet, og i stedet for at få en afregning, fik en regning, idet kalvens værdi ikke kunne opveje slagteomkostningerne. Han meddelte slagteriet, at han ingen penge havde, men at han kunne sende en kalv mere. De fleste gårde havde en voksen karl og en pige, - de lidt stØrre gårde havde to karle. Årslønningerne var i 1932 for en voksen karl ca. 600 kr. og for en pige omkring 400 kr. - I 1938 var de tilsvarende lønninger ca. 850 og 600 kr. - En dagløn til en daglejer var i 1942 ca.3,00 kr. - men kunne på en travl dag i tørvemosen snige sig op på 4,00 kr. Man malkede jo normalt tre gange om dagen i sommertiden og malkearbejdet var et naturligt pigearbejde. - Omkring 1930 fandtes kun en enkelt malkemaskine i Skovlund mejerikreds, men omkring 1937-38 bredte malkemaskinerne sig hastigt og var vel begyndelsen til mekaniseringen. Måske den største lettelse i det daglige arbejde, som landbruget nogensinde har set. Et malkeanlæg kostede i 1938 ca. 1800 kr. Også det automatiske vandværk på gårdene holdt deres indtog i 3O-erne og var naturligvis også til stor hjælp. Et automatisk vandværk kostede i 1937 ca. 800 kr. 32

1940

194e^

NI t\l vit p, t\t

ta4

JZJ

o $

16'

o s. o

o, o :t N

o 3 g o (o

Svinekort

fra

1940.

Om selve produktionsstørrelsen i disse år kan nævnes, at man på en gård pica.30 tdr. land havde et koholdpå l2-13 køer med en årlig leverance til mejeriet på omkring 50.000 kg mælk. - Man producerede ca. 60-70 slagterisvin og havde et tilsvarende sohold og tillige omkring 200-300 høns. Trækkraften bestod af et par heste, og måske havde den ene et føI. Smederegningerne var ikke overvældende store. Forbruget af kunstgødning og indkøbte foderstoffer var jævnt, men ikke særlig pengekrævende. Brændsel lavede man selv, og sædekornet var i regelen af egen avl. Krisen blev afvist gennem sparsommelighed og mådehold, - og produktionen tilpassede sig efterhånden forbruget.

Krigs- og mangelår i 4}-erne Ved Einer Møller,

Lerkeholt

40-erne begyndte som krigsår, og som følge herafopstod der

mangel på alle varegrupper, som måtte rationeres for at fordele de små partier, der var til rådighed, og for at undgå hamstring. I landbruget mærkede man hurtigt mangelen på kraftfoder, som også blev rationeret. F. eks. blev der udleveret kort til køb af proteinfoder, som så blev fordelt til de højestydende køer, men det gik ud over køernes kroppe' 34

Mælkeafregningen var forholdsvis god, og der var jo ikke så store udgifter at skulle betale. Landmændene lærte hurtigt at udnytte den værdi, der var

roetoppen,

og den del der ikke kunne opfodres i

optagningstiden blev ensileret. Der blev bygget mange siloer af Iræ, beton eller mursten. Da roetoppen var hel, skulle den konserveres ved hjælp af syre, som blev bruset ud over hvert lag, der blev lagt i siloerne. Der blev tilsået ret store arealer med lupin og ærter, som blev brugt til såvel grøntfoder som til ensilering, men en del blev også avlet til modenhed, idet kærnerne jo var ret proteinholdige. - Sommeren gav jo

overskud af skummetmælk, og der blev derfor bygget et indtørringsanlæg på mejeriet, hvori der kunne laves kasein af den overskydende skummetmælk. Det blev et værdifuldt supplement til vinterens ensidige foderbeholdning. Gødningsrationen var jo også ret lille, og det gik udover avlen på markerne, men mange landmænd reddede en del ved at så efterafgrøder i kornet, - som siradelle og sneglebælg. Disse afgrøder blev så nedpløjet om efteråret og virkede som grøntgødning. For at sikre, at landet havde brødkorn nok, havde landmændene under krigen afleveringspligt af al brødkorn, som staten betalte med en fastsat pris pr. td. korn. Afleveringspligtens størrelse stod i forhold til ejendommenes antal tdr. hartkorn. - Havde man mere brødkorn end de antal tdr., man var tilpligtet at skulle aflevere, kunne man få lov til at ombytte de overskydene tdr. med foderkorn. Og hvis man ikke havde brødkorn nok, skulle de manglende tdr. afleveres i foderkorn. - Denne pligt betød jo, at der blev mindre forder til svinene, og derfor steg kartoffelarealerne stærkt i disse år. Kartoflerne blev kogt på mejeriet, og der blev anskaffet transportable kogeanlæg, som kørte fra gård til gård og kogte kartofler, som blev ensileret for senere bntg. Også tobak var en mangelvare, og kunne folk ikke klare sig med den smule, der kunne fås på ration, så måtte de selv 35

avle den, - og næsten alle røg den. En tobaksmark kunne give et ret godt udbytte, - og en masse arbejde med tørring, snitning og forarbejdning, - og så smagte tobakken jo ret så dansk. Også kaffe blev brygget på forskellig vis og på næsten alle tænkelige frugter. Mest anvendt var nok rug og byg, som blev ristet på panden og derefter malet. Ristningen kunne man lugte over hele egnen. Der kunne ikke købes udenlandsk brændsel, så,tørv,træ og brunkul blev fabrikeret i store mængder. Brunkul kunne jo ligge i store lag, dybt under jorden. Overjorden blev dynget op i bjerge og lavede store ar i landskabet, og endnu i vore dage kan man se hele månelandskaber efter brunkulsgravningen. - Arealerne er dog næsten overalt blevet tilplantet siden. - Tørvemoserne blev hårdt udnyttet. En del dynd var dårlig, men så blev den æltet eller lavet til smuld, som så blev tørret og presset til formbrændsel. Olie og benzin kneb det jo også med, og last- og hyrevogne blev udstyret med gasgeneratorer, som blev opfyret med træ. Mange læhegn og plantager gik med i løbet, og der gik mange timer og dage med at tage rødder op og forarbejde dem til brændsel. Det gav varme, arbejde og en del penge, til nogen.

Der var således stor mangel på trækkraft, og derfor var der under krigen stor behov for heste. Næsten alle gårde havde føl og plage, og hesteavlen var en ret stor del af landbruget i disse år. Der var knaphed på tøj og derfor kom også høravlen frem. Mange avlede hør, fik den rusket og sendt til forarbejdning på hørfabrikker. De fine fibertråde var stærke og gav godt lærred. Af samme grund blev fåreavlen ret udbredt. Spinderok og karter kom ned fra lofterne, og især de ældre fik megen øvelse i at karte og spinde garn til gode uldtrøjer og sokker, som varmede godt i vintertiden. Når man ser tilbage på 40-erne, er der jo to begivenheder, som aldrig bliver glemt af oS, der oplevede dem: 36

Forårsmorgenen den

9. april

1940, da tyskerne kom

masende over vore grænser. Tankerne stod stille, - eller de

stillede spørgsmålet: - "Skal vi aldrig blive et frit land igen???" - "Skal bomberne ødeIægge os alle???" Forårsaftenen den 4. maj 1945, - stod tankerne igen stille, men da var det i taknemmelighed over det budskab, vi fik om, at nu var vi frie igen. Krigen og dens følger lærte os sammenhold og hjælpsomhed, og vi samledes til alsang og til fest. - Økonomisk må man sige, at disse år var gode og med rimelige indtægter. Landbruget klarede sig igennem ved opfindsomhed og nye metoder, som siden er blevet videreudviklet på mange

områder.

50-erne Ved Laurids Thomsen, Uhd

Kriseårene i 30-erne, - de forbandede år i 40-erne, - de glade 60-ere, - sådan er vi vant til at høre de forgangne år betegnet. Men når vi tænker tilbage på 5O-erne, er det ligesom der ikke rigtig er nogen samlende betegnelse for dette årti, som vækker bestemte forestillinger. SO-erne kan således karakteriseres som de stille, rolige år. Ikke sådan at forstå, at tiden stod stille, for det gør den aldrig. Men tempoet var overkommeligt, og der var tid til at tygge af munden, inden man tog næste bid. 37

Det var gode år for landbruget, og det var ikke særlig svært at f å økonomien til at løbe rundt. Der var forholdsvis meget at rette op efter krigsårene, både ude og inde, og forsyningerne blev først nogenlunde normale omkring 1953-54.

Priserne på svin var ret gode, - ca.230-240 kr. pr' stk' Det kunne let klare de faste udgifter, som endnu ikke var så store. - Smågrisene kostede omkring 80-90 kr. stykket ved omkring 20 kg. De fleste havde 100- I 50 høns til supplering af dagligvareregningen. - Jeg bemærkede engang ved en generalforsamling i Skovlund Lokalforening, at formanden

kunne konstatere, at man ingen udestående fordringer havde, - det var i 1954. - Der var balance mellem indtægter og udgifter i landbohjemmene. Mælkepriserne var ikke særlig høje,'vel omkring 25 øre pr. liter. Det var derfor bemærkelsesværdigt at man på det tidspunkt gik i gang med en større ombygning af mejeriet til ca. I mill. kr. - Et efter den tids forhold enormt beløb. Men vi mærkede egentlig aldrig nogensinde denne store gældsbyrde. Måske var årsagen, at vi på mejeriet havde fået

en ledelse, som magtede osteproduktionen' Skovlund mejeri var et af de første i Ribe amt, som tog denne produktion op.

De sorte tal blev røde I midten af 50-erne begyndte mekaniseringen. - Man byttede hest og karl ud med en traktor, - den hvide jakke blev til en kedeldragt, - den lange pibe var i vejen, og cigaretterne kom til, - de sorte tal i Andelskassens bøger blev røde. Man begyndte at bruge et nyt ord på landet, som hed: gialdt om at producere mere og mere. "Effektivitet., - det Den voksende mekanisering og markvandingsanlægene, som kom sidst i 50-erne, satte da også vældig gang i produktionen, - men vel uden at det større økonomiske udbytte meldte sig. - Effektiviteten betyder nok, at man pr' 38

mand-enhed kan overkomme, - og producere mere, - men økonomien bedres ikke tilsvarende. Dette tilbageblik over et årti, som måske ikke var så stille

endda, skal være et udtryk for at vi, der begyndte som selvstændige landmænd i 50-erne, fik en god start og nogel velafbalancerede år, som har kunnet bære ind i de nærmest foregående mere usikre tider.

,De glade 60-ere" Ved

Erik Elbek

Sørensen

Da vi startede midt i 60-erne, havde vi vel en drøm og et håb om; hvad landbruget ville kunne give os. Mine læremestre, - i dette tilfælde mine forældre, sagde, at det gælder for en ung bonde om at drive sit landbrug sådan, at han kan blive økonomisk uafhængig i en forholdsvis tidlig alder, så der kan blive tid til at beskæftige sig med andet end Penge. Nu er l0 år jo et kort åremåI, og bønder tænker nok over længere perioder. De grundforbedrer jorden, hvilket giver sIøffe udbytte i årtier, - ja, for kommende slægter. - De forbedrer bygningerne, så de kan spare arbejdskraft oggøre det mere miljøvenligt for dem, der skal arbejde i dem. Og de gør avlsbygningerne til et sundere opholdssted for dyrene, som således kan betale med et større udbytte af sundere og mere velsmagende produkter, til glæde og gavn for hele befolkningen.

Det er jo bonden, der skal sætte maden på bordet. - Er maden på Danmarks bord ikke i topklasse? - Er der overhovedet lande, hvor borgerne lever bedre og billigere? Dette skønt bøndernes antal er blevet stærkt reduceret i "de glade 60-ere". Når disse ca. 670 af befolkningen samtidig kan sælge meget store kvanta fødemidler til en sultende verden, og betalingen herfor går i vores slunkne valutakasse, synesjeg ikke det kan være bøndernes skyld, at Danmark i de glade 60-ere er blevet en forkælet nation. Når man så her først i 80-erne konstaterer en rentefod på ca. 20V0, - taler om henstandsordninger, gældssaneringslove, rentetilskud, frivillige akkorder fl.ffi., kan hver især jo gøre op med sig selv, om man mener at "60-ernes genera-

tion"

nåede at blive økonomisk uafhængige.

,rTømmermend<<

i 7}-erne Ved Ole B. Marcussen,

Lærkeholt

Dette årti startede med en del optimisme for

dansk

landbrug, idet der fra alle sider blev arbejdet stærkt for en dansk tilslutning til EF. - Denne forventning til bedre økonomiske forhold var begrundet i en mere stabil prispolitik, som også skulle give sig udslag i højere priser. Men det øgede også priserne på ejendommene, idet mange ældre landmænd ikke ønskede at sælge i forventning om 40

endnu højere priser. Dertil kom, at mange unge blev tilskyndet at købe, inden det hele blev endnu dyrere. Folkeafstemningen den 2. oktober 1972 blev et JA til dansk indtræden i EF, og det blev startsignalet til en meget stor byggeaktivitet indenfor alle erhverv. Også landbruget byggede nye, store produktionsbygninger op. Konsulenterne kunne få alt sort til at være hvidt og rentabelt. Alt er jo rentabelt, når forventet udbytte sættes tilstrækkeligt højt. Landbrugets ledende folk opfordrede til denne produktionsforøgelse og lovede, at den nemt kunne afsættes, - uden at man dog lovede, at det kunne blive til priser, der kunne dække omkostningerne. Den manglende indtjening gav mange steder enorme

arbejdsbyrder, fordi fremmed hjælp ikke kunne lønnes. Andre øgede produktionen yderligere og fik endnu større økonomisk tilsvar. Oliekrisen i 1973/74 påvirkede de udefra kommende omkostninger. Krisen blev dog hurtigt overvundet, - eller rettere sagt glemt, og vi lærte nok for lidt af den. Vi husker tørkeårene 1975/76 her i Vestjylland, og mange bliver nu mindet om den, idet de tørkelån de dengang fik, nu skal afdrages. Omkring 1977/78 fortsatte landbrugets investeringer, stærkt animeret af nye tilskudsordninger fra EF. - Renteniveauet nåede op på 1770, oE ejendomspriserne var fordoblet i forhold til først i årtiet. Konsulenterne regnede med underskud de første år, som så skulle dækkes ind ved optagelse af nYe lån' Landbrugsproduktionen i EF havde nu nået et omfang, så man pludselig havde store lagerdannelser, især af oksekød og mejeriprodukter. For at mindske mælkeproduktionen indførtes der tilskudsordninger, som skulle nedbringe kvægbesætningernes størrelse, og dette er sket i et meget stort omfang, men Danmark er her i 1980 det eneste EF land, som har nedsat sin mælkeproduktion. I 1978 steg oliepriserne voldsomt. Renten var nu pil ca.

l8-20V0, og disse omkostningsstigninger var med til at mindske troen på fremtiden i danske landbohjem. Priserne på landbrugsejendomme bremsede kraftigt op i 1979, og det vanskeliggjorde efterfinansieringen af byggeri og andre investeringer. - Der blev dog bygget en del i 1979, - men det var planlagt, mens optimismen endnu var i behold. Nye udvidelser blev ikke tegnet, og man følte ikke, at man fra politisk hold fandt nogen forståelse for vanskelighederne i erhvervet. | 1979 foretog Danmark en kronenedskrivning, og den devalueringsgevinst som et eksporterhverv som landbruget derved skulle kunne indkassere til styrkelse af økonomien, blev ,rf et politisk flertal inddraget gennem særskat. Protester hjalp ikke, selvom mange lovende ord blev udtalt. Ved indgangen til det nye årti måtte vi konstatere, at dansk landbrug trænger til en hurtig og langsigtet løsning af sine problemer, hvis erhvervets udøvere ikke skal slides op i arbejde og øde sig i økonomisk utryghed. 70-erne har været hårde år for landbruget, og ingen kan med lyst sind håbe, at der er sandhed i det gamle ord om, at årene vender tilbage på godt og ondt med 50 års mellemrum.

Redaktionen har opfordret foreningens nuværende formand til at begå et paradoks ved at foretage Et tilbageblik fro fremtiden... Det bringes nedenstående som:

Erindringer

fra

80-erne Ved 15172I

- år 2001

Sven Gejl

I anledning af95 års dagen for oprettelsen afden kooperative virksomhed 572435, som dengang gik under

betegnelsen: "Skovlund Lokalforening", er jeg af lokalhistorisk nævn, ved Knud Kaisen, Brussel, anmodet om at give en skildring af landbruget og foderstofbranchen i 80erne.

Den første del af 80-erne mindes jeg som den romantiske tid, hvor l5 blev kaldt Skovlund, - l7 gik under betegnelsen: Lundvej, og 21 hed "Gejlgård". Den tid, hvor kernefamilien (et vedvarende parforhold med nærkontakt til afkom) - og

en landbrugsbedrift kunne udgøre een produktionsenhed. Dengang landbobørn voksede op i et hjem med dyr - ja, kreaturerne gik endog ude på markerne, og der var ingen på produktionsindgangeite. Man "Adgang forbudt"-skilte i kunne frit færdes "staldene,(, - som de hed, - uden rumtøj. Og de studerende behøvede ikke at opholde sig i den zoologiske naturpark i den visuelle studietid for at få indsigt i køers og grises anatomi. 43

Det var dengang almindeligt, at landmanden selv ejede sin produktionsenhed - "gården., - blev den kaldt. Den bestod af et beboelseshus, - en lille stald, nogle få ha jord, samt nogle små maskiner, og en lille traktor til hjælp. 'Køb og salg, ja endog transport af produkterne til små lokale virksomheder som forarbejdede og distribuerede varerne, stod landmanden tildels selv for. Det var jo et alsidigt virke i forhold til de specialiserede arbejdsopgaver, vi i dag bliver tildelt i fødevareindustrien. Den bedste sammenligning vi husker i dag, er vel græsrodsbevægelsens utraditionelle, biodynamiske driftsform, men landmændene fik ikke dengang den merpris, som de velorganiserede giftskrækkampagner har givet disse varer i de senere år. I dag ved vi, at der ikke findes gift, kun oforkerte. doseringer af stofferne.

Pressionsolderen: Sidst i 7O-erne overtog folketinget overenskomstforhandlingerne mellem arbejdere og arbejdsgivere. Arbejdsmarkedets organisationer blev klar over, at fremtidig indflydelse omkring deres egen situation gik over folketinget. De politiske partier (grupper med samme grundholdning til almenvældet), - blev overflødiggjort og befolkningen engagerede sig i enøjede faggrupper, hvor egoismen gik under betegnelsen: "Solidaritet< - og disse følelser var nemme at spille på indenfor disse sekteriske isolationsgrupper, hvor man kunne slå politisk mønt pL, at adskille de reelle værdinormer, - nyde og yde, ved at få folk til at forstå en filosofi om, at de skulle nyde efter behov, og at behovsgrænsen ikke skulle sættes af egen arbejdsindsats. Behovet steg, og da styret havde tømt de offentlige kasser, opstod "ministeriet for afskaffelse af privat opsparing og formue"

under parolen: "Hellere ligedeling af fattigdom end uligedeling af rigdom.. Ministeriet opfandt forskellige

misundelsesskatter, som inddrog de private formuer, og ny 44

opsparing blev gennem statsobligationer ledet over i forbrug.

Landbruget

Den nedgang i landbrugsproduktionen vi oplevede i 80i 70-ernes inflationspolitik. Landbrug var blevet offer for spekulationskøb og denne tilførsel af fremmed kapital, ville landboorganisationerne ikke acceptere af bare skræk for. at andre end de etablerede landmænd skulle få del i kapitalgevinsten. En skærpet landbrugspolitik med bopælspligt, uddannelseskriterier, o. lign. blev gennemført, for at udelukke ikke ønskede købere, med det resultat, at den gevinst man var så bange for, at andre skulle få del i, blev ændret til et tab. Da ejendomspriserne så faldt, og de sidst etablerede unge, veluddannede og dygtige producenter kunne derfor ikke fortsat låne til renterne og måtte opgive som selvstændige. Forskellige kreditorer, som kreditforeninger og pengeinstitutter, forsøgte sig som landbrugsproducenter, men da det var meget lettere at få erne, blev grundlagt

fortjeneste ved at handle med pengene, end ved at producere på gårdene, gik produktionen total i stå, skønt det var de bedste og mest moderne landbrugsanlæg, de var kommet i besiddelse af.

Kapitalmangelen og kapitalvindingsskatten umuliggjorde et generationsskifte efter det dengang.kendte mønster. Dette tvang de ældre landmænd til at blive på gårdene og indrette bedrifterne efter helbredstilstanden, og mange gik over til k.r.t.-metoden (korn, raps, Teneriffa), og efterhånden som de blev for affældige til Teneriffaturen blev T ændret til: T elefon. - Den kunne klares fra sengen, og så ordnede maskinstationen resten, hvis ikke de i gården skyldige, tinglyste formue- og særskatter havde overskredet vurderingssummen, og de allerede var overflyttet til en institution og gården inddraget i et statsejet kollektiv til beskæftigelsesfremmende foranstaltn inger. 45

Bestyrelsen 1981. Fra venstre: Svend Aage Marcussen, Jens Vad, Sven Gejl, uddeler Verner Bruun, Tage U. Nielsen, Knud M. Tranbetg.

Growarehandelen Growarebranchen måtte nødvendigvis ændre karakter i takt med landbrugets produktionsenheder, fra små lokalt styrede detailhandler, hvor sammenhold og solidaritetsfølelse var noget som alle, - fra yngste lærling til ejere, havde overfor deres virksomhed, - til store centralt dirigerede enheder, hvor det menneskelige engagement og effektivitet faldt i takt med de stigende, faglige grupperinger. Skattesystemet gjorde generationsskiftet umuligt indenfor den private growarehandel og tvang disse ind i forskellige selskabsformer. Centraliseringstendenserne udviklede sig stærkt, og den landsdækkende andelsenhed: DLG fik iflg. sine formålsparagraffer bl. a. til opgave at overtage f. eks. Skovlund Lo-

kalforenings selvbestemmelsesret, idet lokalforeningen gennem sine indkøb og sit medlemsskab af DLG måtte 46

Lu.ft.foro - høst 1980

underkaste sig denne. Og da andre indkøbsmuligheder ikke var til stede, var det alene DLG, som bestemte over hele

pris- og servicepolitikken. Det gik herefter hurtigt med at få dannet andelslandbruget, ved sammenslutninger af Slagteriet DANMARK, Mejeriet DANMARK og Dansk Landbrugs Grovvareselskab og dermed centralt styret indkøb, produktion og afsætning.

Reformer Da landmændene således blev lønarbejdere, kunne

samles i en enig faggruppe og gennemføre 27 timers arbejdsuge, 6 ugers sommerferie, 2 uges vinterferie, barselsorlov,

efterløn, sygedagpenge m. m., og det hele blev hurtig en realitet. - Effektiviteten og produktionen faldt, efterspørgselen og dermed fødevarepriserne steg og "når krybben er tom, bides hestene - - -.. Der opstod kamptilstande faggrupperne imellem, som sidst i 8O-erne blev afhjulpet ved udenlandsk indblanding, hvor man solgte fritidsområderne, ytringsfriheden, strejkeretten og øvrige frihedsområder' 47

Fremtiden til at give en vurdering af jeg imidlertid fta udfra den fremtiden. Det afstår jeg er realistisk i mine vurderinger, er betragtning, at hvis Jeg er også blevet opfordret

der alligevel ingen, som tror på det, og jeg risikerer at blive erklæret moden til indlæggelse, og hvis jeg holder mig til romantiske ønskedrømme i profetierne, vil jeg ganske vist blive troet og forfremmet, men jeg har indstillet mig på, at

følge den programmerede aftrapning gennem de mig tilstillede retræteposter her

andelsbedriften:"EF Region

702".

NB. - De nye magthavere drøftede i går (vinteren år 2001) mulighederne for at genindføre selvejet i landbruget i erkendelse af, at det er eneste mulighed for "frivillig. gennemførelse af 70 timers arbejdsuge - og dermed billigere fødevarer i tilstrækkelige mængder. cPR 120737 - 1307...

Dagligdag i jubilæumsåret Ved uddeler Verner Bruun.

Skovlund

For at en virksomhed som Skovlund Lokalforening kan fungere tilfredsstillende i det daglige, er der særlig tre faktorer, som skal være i orden, nemlig: Grundlaget - medlemmerne, den folkevalgte ledelse og medarbejderne. I de tyve år jeg har været her, har medlemmerne forstået at vælge de rigtige folk til ledelsen, samt at afstikke de store linier for bestyrelsens arbejde. Vi har haft aktive bestyrelsesmedlemmer, som har været forudseende i planlægningen af de rammer, vi skal arbejde i til daglig, ogvi har været så heldige at have gode medarbejdere, og har kunnet beholde den i mange år. Så grundlaget har været iorden.

Men der er jo sket en vældig udvikling i lokalforeningens dagligdag inden for de sidste 20 år. Da jeg begyndte som uddeler, da var høsttiden en meget stille tid for os, men med mejetærskernes fremmarch er der jo sket en vældig forandring på det område, og fra at være et udleveringssted for korn og foderstoffer, så beskæftiger vi os i dag med mange nye områder, som det har været naturligt for Lokalforeningen at tage op. Vi er inden for de sidste 20 årbegyndt handel med bygningsartikler, gødning,brændsel, kemikalier ogfrø fi. D., dertil kommer hele serviceområdet, produktion af blandinger, tørring, vi driver maskinstation, vi har i dag Skovlunds største vognmandsforretning. Det er også inden 49

for de 20 år, vi har haft den største omsætningsfremgang, men det hele hænger jo sammen med den kolossale omstilling, der i de år har været inden for landbruget. Alle disse nye opgaver har jo løbende krævet investeringer i bygninger, maskiner og biler. Da jeg kom i l96l havde vi 400 m2 pakhus, og startede da med at bygge 720m2,detvi i dag har kontor og produktion i, men så har det ellers siden gået slag i slag. I 1963 pillepresser ,i 1964 den første plansilo, som væltede da den var halvfuld af korn, i 1966 fik vi den første lastvogn, i 1968 byggede vi en ende til den bestående plansilo, 1973 byggede vi gødningslager samt nyt påslag og plads til tørreriet,77 /78 trælastafdelingen, 1978 kontorbygningen og i 1980 den ny plansilo. I 1961 havde vi 400 m2 under tag, i dag har vi 4.600 m2 samt to beboelseshuse, i 1961 lå pakhuset på lejet grund, i dag ejer foreningen 20.640 m2 jord. I 1961 var vi 2 fuldtidsansatte, i dag er vi 11, deraf 3 chauffører, 196I/62 solgte vi 3,1 mill. kg,i79/80 21,5 mill, kg. I 196l/62 havde vi nogle få tusinde tdr. i såvel kornmodtagelse som egenproduktion, i 79/80 modtog vi 72'000 tdr. korn, og egenproduktionen var 93.000 tdr. Det har været en spændende tid med utrolig mange nye opgaver, vi har haft god medvind, så de er som regel lykkedes. Men der er også andre ting, som er vokset voldsomt, ting som er mindre behageligt, her tænker jeg bl' a. på det papirvælde, vi er blevetpåført af det offentlige. F. eks. davi byggede det første pakhus i 1961, da kunne en telefonopringning til Ansager kommune klare tilladelsen, i dag tager det år og giver et bjerg afpapir for at få en byggetilladelse.

Vi har nok den største og sværeste opgave foran os, nemlig at komme nogenlunde smertefri igennem de vanskelige tider landbruget er inde i. En af de ting,. som også kan give problemer i det daglige arbejde for en lokalforening, er 50

Den daglige stab i jubileumsåret

koncernerne med deres tilbudspolitik. Vi kan af vores bruttofortjeneste - og omkostningsprocent se, at vi på årsbasis ligger fint, men vi skal jo have vore omkostninger dækket i det område, vi ligger i - der er ingen, som vasker vor tavle rent ved årsskiftet.

Gl. treplov

En hilsen fra handelen i Skovlund Når man har brugt ret så mange sene nattetimcr til at studere Skovlund Lokalforenings protokol og så set på foreningens salgstal i de forløbne år, kan man glæde sig over, at der gennem tiderne har været så megen "Grobund i Skovlund..

I en tid hvor de mindre bysamfund har haft store problemer med at holde liv i eksisterende erhvervsliv, er enhver ekspansion noget man hilser velkommen. "Lokalen" i Skovlund er en god arbejdsplads, der foruden at have en fast stab af ansatte - giver beskæftigelse og omsætning til mange flere i byen. Det ville værerart at få bremset lidt på tidens tendens til at gøre andels- såvel som privatforetagender til store centralstyrede enheder.

Derfor skal lyde ønsket om en fortsat sund og stabil fremgang for Skovlund Lokalforening til glæde for egnen, hvis handlende hermed ønsker til lykke med jubilæet.

Holger Nielsen, købmand.

Svingplov

En hilsen fra håndverkerne i Skovlund Håndværkerne i Skovlund vil hermed gerne ønske Den lokale Andel TIL LYKKE med jubilæet og den store

fremgang, som de mange ir har været udtryk for. Når man, som håndværker i byen gennem mange år, har

fulgt foreningens udvikling og set uddeler Jens

Peder

Jensen, som eneste beskæftiget, - dog med ekstra hjælp til det han betegnede, som 'hovedudleveringen., - må det siges om Den lokale Andel, at der har været "grobund. omkring den. Det har været udnyttet godt af skiftende bestyrelser og daglige ledere. Mange ældre borgere kan endnu huske pladsen foran det gamle pakhus, som også var byens krocketbane, - uberegne-

lig, som den var med sine mange hjulspor og huller. Hervar altid velbesøEt, - det var faktisk et slags bystævne, hvor nyheder blev udvekslet, og dagens problemer drøftet. Den lokale Andel er groet godt, ombygget og udvidet gang på gang, og med den siddende bestyrelse og ledelse har vi nok ikke set det sidste endnu. Et er sikkert; - Lokalforeningen har været et aktiv, som har bidraget til, at byen i dag er blevet til det, den står for: Skovlund, - Byen med grobund... Agner Nielsen, smedemester.

-,r-+_

Industriens lykønskning til S kovlund Lo kalforening Udefra virker Lokalforeningen som et sobert og driftigt foretagende, som i den sidste halve snes år har udviklet sig kraftigt med tidens krav om bedre og mere rationelle driftsog arbejdsmetoder. Dette ses blandt andet tydeligt af den byggeaktivitet, der er foregået, og som har givet foretagendet pæne nye lagre, forretninger og kontorforhold. Som arbejdsplads er lokalforeningen præget af driftighed, og for byen og egnens beboere må foretagendet betegnes som uundværlig. Både som korn- og foderstofforretning, men også fordi den er med til at give det lille samfund et forskelligartet industribillede. Foretagendet løser mange opgaver, som er uhyre vigtige, og som samtidig skaber de muligheder, der skal være til stede, for at samfundet kan fungere på en god måde. Under den nuværende dygtige ledelse er der ingen tvivl om, at mange år frem i tiden vil oDen lokale Andel" fremstå som et godt eksempel på byens og lokalbefolkningens sammenhold, og det vil jeg som erhvervsmand se på med stor glæde. Som repræsentant for industrien og Skovlund Erhvervsudvalg vil jeg med disse få ord ønske til lykke med 75-års dagen og ser frem til mange gode år for firmaet, som vi har stor gavn af allesammen. Ole Flensted, fabrikant.

Etsamspil

...

Skovlund Lokalforening er en driftig virksomhed. Tallene viser en stadig større omsætning, og medarbejderne bliver 'gamle i gårde". Det er to ting, som fortæller om sund ledelse konibineret med forståelse for menneskelig trivsel. Man kunne fristes til at sammenligne med den for en menneskealder siden eksisterende store bondegård, hvor folkene "kom ind om aftenen". Det er positivt, at vi har en sådan virksomhed, fordi gode arbejdspladser er forudsætningen for det mindre områdes eksistens.

Med udvikling følger problemer, og dem er Lokalforeningen heller ikke sluppet for, men vi kan vist roligt slå fast, at beboerne er indforståede med, at vi nu engang skal være her allesammen. Der er tale om et samspil, som vi synes hidtil har klinget godt.

Skovlund Borgerforening ønsker Lokalforeningen til lykke med jubilæet i håb om, at der fremover vil være en stor kreds af dygtige, optimistiske landmænd at handle med.

f. S kovlund Borgerforening, Martin Nielsen.

Omsætningsforløb siden starten, - idet det dog ikke har været muligt at opdrive tallene i

perioden 1906-1922. - Protokollen udviser ikke tallene, kun at regnskabet er blevet godkendt år efter år, regnskabsbøgerne er enten brændt eller på anden måde bortkommet...

Omsætningsforløb

i mill. kr.

to,

4ro

o.zf,J)-u,6u\u. tP,5 rd q5 5o 55

Lastbil ved øerronen

1958

Foreningens formænd:

Bærtel StrebøI, Bondebo, 1906-12. Chr. H. Christensen, Ny Gejl, l9l2-22.

Bertel Mølby, Møldalgård, 1922-35. Niels Jensen, Helmegård, 1935-58. Chr. Rotvig Jensen, Helmegård, 1958-7'7. Sven Gejl, Gejlgånd, 1977-

Tankvogn 1980

Foreningens uddelere: Mejeribestyrer A. MĂ¸ller, Skovlund, 1906 (ca. 3 mĂĽneder). Mejeribestyrer Ole Olsen, Skovlund, 1906-09. Lars Eskildsen, Skovlund, 1909-17. Laurids Holt Jensen, Skovlund, l9l7-22. Jens Peder Jensen, Skovlund, 1922-61. Verner Bruun. Skovlund. l96l-

Epilog Evt. meL: ,Se dig ud en sommerdag ---.

Syv-ti-år, - og fem dertil, har "Lokalen,, levet.

Mangen kerne gav sit mel, som til brød er blevet. Kværne snurred, - trisser foer. Aksler peb og skreg i kor. Sekkene fik hver sin snor, og struttede af,stoffero...

Mellem å og bakkeø, strider Skovlunds bønder.

sø. Strakt i nord, som sønder. Lerkeholt i vest blev sat, og i øst ved eng og krat, Uhd og Åtling er på hat med rev og rå og harer... Rotvig mark

til Åiling

Frodighed

gi'r brød til

forhen Skovlund Ligger Lund

på de agre

bord,

hede.

for by i nord

brede.

Tyndkiær deler år for år Mølbyfolkets travle kår,

for

de høster, og de sår

på toft og grønne

enge...

Sædekorn og frø til jord, grunder bondens verden, setter blomst og brød på bord, gavner al hans ferden. Dog han skyttes ej af hegn. Frost og vind og sol og regn, er for ham usikre tegn, men høsten følger våren.

Land og by har fælles tarv, levevis tillige. -

Høster gavn affedres arv, ånds og mammons rige. Jordbund, mer' end teori,handel, håndver k, industri, Iandbostond og liberi. - For folkets ve og fremme... k. k.